Tak for det.
Jeg vil i hvert fald gerne begynde med at slå fast, at jeg på det kraftigste tager afstand fra personer eller grupper, der forsøger at fremme deres holdninger med voldelige midler eller andre former for strafbare handlinger.
Det gælder selvfølgelig også, hvis de pågældende forsøger at forhindre andre i at udøve deres ret til at demonstrere eller ytre sig fredeligt.
De uroligheder, vi så i forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus på Jagtvej, var desværre en sørgelig påmindelse om, at der findes mennesker i Danmark, som er parate til at anvende voldelige midler for at fremme deres egen politiske dagsorden.
Det gør mig trist, og det gør mig vred.
Jeg kan garantere, at denne regering vil gøre alt for at bekæmpe voldelig ekstremisme, uanset om den manifesterer sig på den politiske venstre- eller højrefløj.
Inden jeg kommer nærmere ind på regeringens initiativer på området, vil jeg kort redegøre for politiets og PET's indsats over for voldelige demonstranter og voldelig ekstremisme.
Jeg vil i den sammenhæng også komme ind på politiets indsats i forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus.
Rigspolitiet har oplyst, at en politioperation generelt indeholder tre overordnede faser:
En planlægningsfase, en indsatsfase og en evalueringsfase.
Planlægningsfasen er en betegnelse for alle de forberedende tiltag, der iværksættes forud for arrangementer, som politiet har kendskab til.
I denne fase bliver der indhentet efterretninger, der analyseres, og der foretages en trusselsvurdering.
Der bliver samtidig opstillet strategiske mål for indsatsen.
De nødvendige ressourcer rekvireres, og der etableres samarbejde med eksterne interessenter, ligesom der om muligt indledes en dialog med f.eks.
kendte demonstrationsledere.
Netop en indledende dialog med demonstrationsledere er helt central, for politiet har en pligt til at beskytte borgeres ret til at forsamle sig.
Det er også baggrunden for, at demonstrationer skal anmeldes til politiet, så politiet har mulighed for at omdirigere færdslen, og så det ved en eventuel moddemonstration kan sikres, at begge grupper kan udøve deres ret til forsamlings- og ytringsfrihed.
Efter planlægningsfasen kommer indsatsfasen, der omfatter den egentlige politiindsats.
Enhver indsats tager udgangspunkt i, at politiet skal anvende mindst mulig fysisk magt i forbindelse med indsatsen.
I forhold til demonstrationer, der vurderes at være til fare for den offentlige fred, kan politiet anvende en række midler af såvel fysisk som ikkefysisk karakter.
Det afhænger af den konkrete situation, hvilke midler der tages i brug.
Der kan bl.a.
være tale om påbud, individuelle anholdelser eller en opløsning af demonstrationen.
Til at styre indsatsen etableres en indsatsledelse, som bl.a.
er til stede på gadeplan.
I evalueringsfasen ser politiet på læringspunkter fra en konkret politimæssig indsats.
Evalueringsfasens formål er løbende at forbedre politiets indsats i lignende situationer.
I forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus på Jagtvej den 1.
marts 2017 har Københavns Politi oplyst, at politiet modtog en anmeldelse af demonstrationen i januar 2017.
Anmelderen oplyste, at det forventedes, at ca.
260 personer ville deltage i en demonstration i anledning af 10-årsdagen, og at der ville blive benyttet faner og en højtalervogn.
Københavns Politi var allerede en måned før, de modtog anmeldelsen, begyndt at planlægge deres indsats ud fra en klar forventning om, at der ville blive afholdt en demonstration i forbindelse med 10-året for rydningen.
Det var politiets og PET's vurdering, at der kunne forventes 300-400 deltagere i demonstrationen.
Indsatslederen hos Københavns Politi var i dagene forud for demonstrationen i dialog med demonstrationslederen og havde i den forbindelse aftalt, at demonstrationen skulle tage sit udgangspunkt fra Frue Plads i stedet for Gammel Torv som følge af omfattende vejarbejde på stedet.
Det var Københavns Politis opfattelse, at dialogen var god og konstruktiv, hvilket underbyggede det overordnede efterretningsbillede og forventningen om, at demonstrationen ville forløbe i god ro og orden.
På dagen for demonstrationen var der en løbende tilstrømning af deltagere til demonstrationen.
Omkring kl.
17.00 var antallet af deltagere oppe på 800-900 – altså væsentlig flere end det anmeldte antal og væsentlig flere, end politiet havde estimeret.
Mange af deltagerne var familier, som medbragte barnevogne og cykler.
Ved begyndelsen af demonstrationen befandt der sig en mindre gruppe på ca.
20 maskerede personer, som gik forrest i demonstrationsoptoget.
De kastede flasker i retning af politiets færdselsbetjente, der havde til opgave at lede demonstrationen igennem trafikken.
Demonstrationen fortsatte herefter ad den planlagte rute, og kort før Dronning Louises Bro blev der på ny kastet med flasker og sten mod politiet.
På baggrund af den eskalerende uro og antallet af demonstranter valgte Københavns Politi at styrke indsatsen, bl.a.
ved at rekvirere yderligere ressourcer via Rigspolitiet.
Demonstrationen fortsatte herefter ad Nørrebrogade, hvor urolighederne udviklede sig yderligere, idet der blev udøvet hærværk mod flere banker og hæveautomater.
Politiets indsatsleder var løbende i dialog med demonstrationslederen, som gav udtryk for, at han ikke kunne styre de mange uromagere.
På dette tidspunkt vurderede Københavns Politi, at mindst 200 af deltagerne var involverede i de alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden.
Da de efterhånden omfattende uroligheder udgik fra demonstrationen og denne skønnedes at være til fare for den offentlige fred, blev forsamlingen opløst.
Den formelle opløbsformular, som bruges, når en forsamling skal opløses, blev meddelt demonstranterne adskillige gange via højtalervogne og megafoner.
Da forsamlingen var opløst, forlod flere af de fredelige deltagere demonstrationen, hvorimod de maskerede demonstranter bevægede sig til grunden ved Jagtvej 69, hvor de tændte bål og byggede barrikader.
På dette tidspunkt var politiet talstærkt til stede.
For at standse de fortsat eskalerende uroligheder blev demonstranterne presset ud på Nørrebrogade og fulgt til Ungdomshuset på Dortheavej.
Der blev undervejs foretaget enkelte anholdelser.
Ved ankomsten til Dortheavej gik mange af demonstranterne ind i Ungdomshuset og flere tog opstilling udenfor.
Demonstranterne i Ungdomshuset var maskerede, aggressive og ophidsede og kastede forskellige former for kasteskyts mod politiet, herunder flasker, sten, pétanquekugler, malerbomber, spyd og andre former for tilvirkede våben.
For at standse urolighederne og for at sikre mulighed for at strafforfølge gerningsmændene besluttede Københavns Politi at foretage ransagning af Ungdomshuset samt at registrere de tilstedeværende personer.
Under planlægningen af den indsats valgte demonstranterne frivilligt at forlade Ungdomshuset, formentlig som følge af politiets fortsatte dialog med demonstrationslederen.
Demonstranterne blev i den forbindelse registreret og bortvist.
Det var ikke muligt på stedet at kæde bestemte demonstranter sammen med de strafferetlige overtrædelser.
Københavns Politi ransagede herefter Ungdomshuset og fandt i den forbindelse kasteskyts, malerbomber, pétanquekugler, et tilvirket spyd, brosten m.v.
Politiet var efterfølgende massivt til stede i København aftenen og natten igennem, og der blev ikke konstateret yderligere uro eller gadeuorden.
I forbindelse med indsatsen blev syv personer anholdt og to mindreårige tilbageholdt.
Fra mig skal der lyde stor ros til politiet for deres indsats den pågældende dag.
Det, vi var vidne til i forbindelse med urolighederne den 1.
marts, var et professionelt politi, der håndterede en svær situation fremragende og forbilledligt.
Så har jeg i øvrigt noteret mig, at politiet for nylig har oplyst, at de vil sigte en lang række personer i kølvandet på urolighederne.
Nu må vi se, hvordan de konkrete sager forløber.
Men jeg vil sige, at respektpakken fra sidste år for mig var et klart signal fra regeringen om, at der skal være respekt for vores politi og andre offentligt ansatte.
Pakken indeholder bl.a.
en strafskærpelse for alle former for vold og trusler mod politiet i forbindelse med uroligheder samt et nyt skærpet erstatningsansvar.
Fra politiets indsats over for de voldelige demonstranter vil jeg gerne gå videre til at sige noget om den opgave, der ligger hos Politiets Efterretningstjeneste, for det er og skal være en central opgave for PET at overvåge og søge at forhindre, at eksempelvis ekstremister på den yderste højre- eller venstrefløj benytter ekstreme eller udemokratiske metoder.
Det gælder navnlig, hvis ekstremisterne med vold eller andre strafbare handlinger forsøger at forhindre andre personers ret til at tilkendegive deres synspunkter.
Der findes desværre ifølge PET politiske ekstremistiske miljøer i Danmark, der er parat til at anvende vold for at sætte fokus på deres egen dagsorden.
Den ekstremistiske vold rettes bl.a.
imod politiske modstandere samt organisationer og virksomheder, som tillægges symbolsk værdi.
PET er i den forbindelse meget opmærksom på bl.a.
det venstreekstremistiske miljø i Danmark.
Det gælder selvsagt, når miljøet arrangerer moddemonstrationer mod eksempelvis For Frihed-demonstrationer.
PET samarbejder også tæt med det øvrige politi i forhold til at beskytte borgeres ret til at forsamle sig.
Og det er en opgave, der bliver taget meget alvorligt.
Hvad gør vi så fra politisk hold for at forebygge og bekæmpe ekstremisme?
I Danmark har vi i mange år haft fokus på at forebygge og bekæmpe ekstremisme i alle former, herunder voldelig venstreekstremisme.
Skiftende regeringer har siden 2009 udarbejdet handlingsplaner, der giver myndighederne de bedst mulige vilkår for at forebygge og bekæmpe ekstremisme.
Senest i oktober sidste år offentliggjorde den tidligere regering en ny handlingsplan, der bl.a.
vil give PET bedre mulighed for at få et klart billede af, hvordan ekstremistisk propaganda på internettet og de sociale medier kan bidrage til radikalisering og rekruttering.
Med tiltaget får PET bedre redskaber til at forstå, hvad der påvirker unge til at blive rekrutteret til ekstremistiske eller radikaliserede miljøer.
Med det vidensgrundlag bliver det lettere for politiet og PET at lukke for hanerne til de ekstremistiske miljøer.
Vi skal værne om ytrings- og forsamlingsfriheden som grundlæggende værdier i vores samfund, men der er naturligvis grænser for, hvordan man kan opføre sig, også når man er en del af en forsamling.
Det, vi så på 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus, var et eksempel på en helt utilstedelig overskridelse af alle de grænser for forsamlingsfriheden, der gælder for os alle.
Som justitsminister gør det mig trist at se sådan en adfærd, og det gør mig vred.
Sådan en adfærd skal vi aldrig acceptere.
Den skal vi til livs.
Der ydes allerede i dag en betydelig indsats af politiet og PET for at bekæmpe voldelige ekstremistiske miljøer, og fra politisk hold har vi søsat en handlingsplan, der giver PET bedre redskaber i indsatsen over for ekstremisme og radikalisering.
Jeg er meget tilfreds med den indsats, der ydes i dag, men hvis der er behov for at skærpe myndighedernes indsats på området, er jeg naturligvis indstillet på at drøfte det.