Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) Forhandling om redegørelse nr. R 17:

Erhvervs- og vækstministerens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

(Anmeldelse 10.05.2016. Redegørelse givet (omtrykt) 10.05.2016. Meddelelse om forhandling 10.05.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det og tak for muligheden for i dag at sætte et tiltrængt fokus på vores landdistrikter med den her redegørelsesdebat. Det er jo en årligt tilbagevendende begivenhed, og det er en rigtig god mulighed for, at vi i Folketinget sætter et bredt fokus på de udfordringer, som vores landdistrikter står med. Jeg vil også gerne takke ministeren for den skriftlige redegørelse, som Folketinget har fået, og som jeg synes indeholder rigtig mange konkrete ting.

Jeg vil også gerne anerkende flere af de initiativer, regeringen har taget for at skabe udvikling i vores landdistrikter, og flere af dem har vi Socialdemokrater selvfølgelig derfor også støttet. Det gælder bl.a. billigere færgetakster til vores øer, omend det også er kendt, at vi gerne havde set, at beløbet havde været større og i stil med det, vi selv foreslog. Men nu kommer vi af sted, vi kommer i gang med det, og det synes jeg er den konstruktive tilgang, vi skal have. Det gælder også udflytningen af statslige arbejdspladser, som jeg er helt sikker på vil have en positiv effekt de steder, hvor det kommer til at ske. Og så indgår vi jo også fortsat konstruktivt i de igangværende planlovsforhandlinger, som foregår i ministeriet.

Man må sige, at i den her redegørelse er regeringen god til at fremhæve de initiativer, der jo uomtvisteligt bidrager positivt til vores landdistrikter. Lad mig så også sige, at den øvrige politik, som regeringen fører, og som desværre trækker i den anden retning, nævnes ikke så frejdigt af regeringen – og der er desværre en del. Mønsteret er nemlig, at regeringens fordelingspolitik næsten konsekvent rammer skævt. Ikke kun socialt skævt, som vi kender det fra tidligere; den rammer også geografisk skævt.

Hvad mener jeg med det? Jo, lad mig tage et par eksempler på en politik fra regeringens side, som desværre betyder, at der bliver mere ubalance i vores land. Når man f.eks. vælger at dele skattelettelser ud i form af en fastfrysning af grundskylden, er det til et beløb, der er på omkring en halv milliard kroner. Det skete i finansloven med de blå partier. Hvad betyder det så, hvis man ser på landet geografisk set? Det betyder, at en boligejer på Frederiksberg kan se frem til en skatterabat på 3.000 kr., mens man i f.eks. Tønder får 30 kr. – 3.000 kr. og 30 kr., det er i hvert fald skævt, så det vil noget. I samme finanslov bruger man 200 mio. kr. årligt på at gøre de dyreste biler lidt billigere, de store luksusbiler bliver meget billigere, i stedet for at bruge samme beløb på at realisere den togfond, som binder hele landet sammen, og hvor vi jo har i stribevis af også Venstreborgmestre i hele Danmark, som klart udtaler, at det er ærgerligt, at regeringens ambitioner på det område ikke er gode nok. Jeg kan citere Johnny Søtrup, Venstres borgmester i Esbjerg. Han citeres for at sige:

»Vi er et lille land, og med den kollektive trafik har vi virkelig mulighed for at blive bundet væsentlig bedre sammen. Hvis man fra politisk side vil gøre noget, så finder man midlerne til det ...«.

Jeg er fuldkommen enig med Venstres borgmester her.

Hvad med omprioriteringsbidraget, som man netop nu forhandler om, og som også var på dagsordenen her i Folketingssalen bl.a. under det foregående punkt? Det rammer jo kommunerne hårdt, men det rammer selvfølgelig ekstra hårdt de steder, hvor man i forvejen kæmper med en meget, meget stram økonomi, og hvor man jo igennem en årrække har kæmpet med befolknings tilbagegang . Så er der jo kun nedskæringer i børnepasning, folkeskole og ældrepleje tilbage.

Hvad så med klimaambitionerne, hvad skal man leve af, hvis man taler om vores landdistrikter? Noget af det helt store er jo Danmarks klimaambitioner, de grønne job, og f.eks. ligger vindmølleproducenterne jo altså ikke midt i de store byer, de ligger spredt godt ud i Danmark. Rigtig mange landdistriktskommuner har gavn af masser af industrijob, og det gælder især den jyske vestkyst, hvor jeg har været glad for at besøge rigtig mange af de produktionssteder, havne og byer. Og det fremgår af beregninger fra Finansministeriet, at alene opførelsen af de kystnære havmøller vil have en beskæftigelsesvirkning på 4.300 grønne arbejdspladser, placeret i vores landdistrikt, altså lige der, hvor vi har brug for dem. Derfor er det ærgerligt, hvis det ender med, at regeringen får held til at aflyse disse kystnære havvindmøller. Det er selvfølgelig et synspunkt, jeg ikke står alene med, men som deles af Lemvigs Venstreborgmester, og som deles af Ringkøbing-Skjerns Venstreborgmester, som jo godt kan se, at der skal satset for at sikre, at der stadig væk er en industri.

Jeg er nødt til også at nævne nedskæringerne på uddannelsesområdet på 8,7 mia. kr. over de næste 4 år. De skal udmøntes, og de bliver udmøntet netop nu, og beskeden til Folketinget fra en række af professionshøjskolernes rektorer er helt klar, og det samme gælder erhvervsakademierne. De vurderer, at de her sparekrav nødvendigvis vil ramme de mindste uddannelsessteder i provinsen hårdest. Vi skal jo have uddannet vores arbejdskraft, og vi skal have uddannelsestilbud. Især når den sympatiske øvelse med at udflytte statslige arbejdspladser sker, er det også vigtigt, at der er noget arbejdskraft til de job, der kommer derud.

Endelig og sidst en sag, som jeg tror er lille på økonomernes regneark og måske i regeringens verden, men som har meget, meget stor betydning i vores landdistrikter. Det handler om de lokale aktionsgrupper, hvor man altså skærer en tredjedel af bevillingen til dem, som i den grad har sikret både arbejdspladser og kulturliv i vores landdistrikter. Det er ærgerligt, at man vælger at skære ned på det.

Hvad skal vi så gøre i stedet? I stedet for at splitte Danmark, skal vi samle. Derfor er det nødvendigt, at Folketinget går sammen om at lave en politik for hele Danmark, der sætter gang i væksten i hele Danmark, altså også uden for de store byer. Det kræver politisk vilje. Først og fremmest skal vi bevare vores styrkede position inden for den grønne omstilling. Vi skal udnytte og fastholde, at vi har grønne ambitioner, som skaber i tusindvis af grønne arbejdspladser, og det er i hele Danmark, til både 3F'ere og metalarbejdere osv. Og det gælder i høj grad jo vindindustrien, der skaber masser af job i kystområderne, ikke mindst langs den jyske vestkyst.

Togfonden har jeg nævnt. Hvad er løsningen på det? Jamen det er jo at fortsætte de ambitioner, som et bredt flertal i Folketinget vedtog før sidste valg, som binder landet hurtigere, tættere og bedre sammen fra Thisted til Odense, fra Esbjerg til Århus med offentlig trafik.

Vi håber, at vi fremover her i Folketinget kan enes om at rette op på de skævheder, der er kommet mellem land og by de seneste år – og det gælder også i vores regeringsperiode. Der er de skævheder bare blevet forstærket, og vi kan desværre se, at med den fordelingspolitik, som den nuværende regering har, får de skævheder altså ekstra turbo på. Der er nemlig et stort potentiale, der ligger i vores landdistrikter. Ja, der er mange udfordringer, og jeg har listet dem, som jeg synes er vigtigst, op her, men der er altså et stort potentiale for vækst og beskæftigelse og dermed øget tilflytning og livsglæde også i vores landdistrikter. Det potentiale skal vi udnytte sammen med alle de mennesker, der bor i landdistrikterne, der brænder for deres områder og har ressourcerne til at løfte dem. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre i ordførerrækken til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Redegørelsen her er den årlige redegørelse, hvor man tager temperaturen på landdistrikter og øer målt på en masse forskellige parametre såsom beskæftigelse, alder, køn, uddannelse, fraflytningsgrad osv.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at de statslige arbejdspladser skal ligge jævnt fordelt ud over hele landet, for det er faktisk sådan, at danskerne bor i hele Danmark, men staten bor mest i København. I Danmark har vi 180.000 statslige arbejdspladser, hvoraf de 80.000 ligger i Region Hovedstaden. Det synes vi i Dansk Folkeparti er en helt skæv fordeling. Derfor er vi rigtig glade for, at regeringen nu vil rykke lige knap 4.000 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. Så er det da i hvert fald det første skridt, der er taget, i den rigtige retning, og det er også det største skridt for en decentralisering, der er taget. Men i forhold til det store billede, altså de 80.000 statslige arbejdspladser, der ligger i Region Hovedstaden, har vi jo stadig væk lang vej endnu, før vi er ved målet.

Så Dansk Folkeparti vil fortsætte med at lægge pres på regeringen, for at vi får endnu flere arbejdspladser jævnt fordelt ud over landet. Det næste skridt kunne jo sagtens være, at vi begyndte at rykke flere uddannelsesinstitutioner ud. Jeg tænker lige, at hvor meget landbrugsjord ligger der rundt om Landbohøjskolen? Kunne man forestille sig, at det gav mere mening, at uddannelser som biolog, havbiolog osv., blev placeret tættere på naturen? Eller er der i det hele taget nogen uddannelser, om hvilke man overhovedet kan sige, at de skal ligge i Aarhus, København, Odense og Aalborg? Så det kunne være det næste, vi kunne se på. For vi oplever faktisk også, at det der, hvor man uddanner sig, tit er der, vi ser de unge blive. Når vi kigger på redegørelsen her, kan vi jo også se, at der mangler folk med videregående uddannelse i landdistrikterne. Så ved at placere flere videregående uddannelser i provinsen kunne det måske være med til også at ændre lidt på det billede.

I Dansk Folkeparti har vi længe opfordret partierne bag teleforliget i 1999 til at indkalde til forhandlinger på ny for at genåbne forliget fra 1999, så vi kan få en bedre bredbånds- og mobildækning. For det er da helt uhørt, at der er steder i Danmark, hvor man ikke kan arbejde fra internettet, ja, der er endda steder i Danmark, hvor man ikke engang kan ringe 112 fra sin mobiltelefon. Det vil vi godt være med til at lave om på.

Øerne har jo en helt særlig plads hos os i Dansk Folkeparti. Derfor tog vi også for 2 år siden initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis anbefalinger til slut gerne skulle munde ud i trafikal ligestilling af øerne, altså at det ikke skulle koste mere at sejle til øerne, end det koster at køre samme strækning på en landevej. Vi håber, at det kommer til at ske i meget nær fremtid. Vi kan jo selv se her i redegørelsen, at på øerne galoperer affolkningen altså væsentlig hurtigere end i landdistrikterne, og det ser ud til fortsat at gå støt nedad. Så det skal vi altså få bremset i tide ved at sikre, at øerne bliver ligestillet med resten af samfundet, når det kommer til transportområdet. Så vi håber, at vi kan få den fulde trafikale ligestilling i næste års finanslov.

Dansk Folkeparti har for nylig foreslået at indkalde til forhandlinger om at hæve bundfradraget for sommerhusudlejning fra 21.000 kr. om året til 30.000 kr. om året. Jeg tror faktisk, at det er de færreste mennesker, der er klar over det, men det er sådan, at hvert eneste udlejningssommerhus i gennemsnit genererer 300.000 kr. om året til det lokale område, det ligger i. 300.000 kr. om året, der går til håndværkerne, restauranterne, museerne, supermarkederne osv. i det lokalområde, de ligger i. Og vi kan godt blive enige om, at de primært ligger i landdistrikterne. Hvis Dansk Folkepartis forslag om at hæve bundfradraget til 30.000 kr. bliver vedtaget, så betyder det ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening, at det vil give ca. 1.000 flere udlejningssommerhuse på markedet. 1.000 udlejningssommerhuse på markedet giver 300 mio. kr. direkte til det private erhvervsliv i landdistrikterne; 300 mio. kr. til at fastholde og skabe jobs i landdistrikterne. Derfor håber jeg, at enhver, der også ligesom jeg har et hjerte, der banker for landdistrikterne, vil støtte op om Dansk Folkepartis forslag. Og i øvrigt kan jeg sige, at Landdistrikternes Fællesråd i dag har været ude på Ritzaus Bureau og rose Dansk Folkepartis forslag om at hæve bundfradraget, og at de også har gjort opmærksom på, at det vil skabe liv og arbejdspladser i landdistrikterne.

Til slut vil jeg blot sige, at vi i sidste valgperiode havde et Landdistriktsministerium, men det producerede ikke nogen landdistriktspolitik. I den her periode har vi ikke længere et Landdistriktsministerium, men der er til gengæld noget mere landdistriktspolitik i den her regering. Så jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at vi fik byttet et tomt ministerium ud med landdistriktspolitik. Og så skulle jeg hilse fra De Konservative og sige, at de desværre ikke kunne være her i dag.

Tak til ordføreren. Vi har en række korte bemærkninger. Først er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren, og også tak for det, som jeg i hvert fald oplever som en meget dybfølt interesse for landdistrikter og øer. Det er vi, som til daglig arbejder sammen i de her sager, jo ikke i tvivl om. Jeg bliver alligevel nødt til at spørge til hele det her spørgsmål om trafikal ligestilling, som vi også fra Socialdemokratiets side er meget enige i er en vigtig dagsorden. Men det, der er sket, er, at indenrigsministeren her i første omgang, i spørgetimen om onsdagen, har sagt, at nu er der altså givet de penge, der er til rådighed, og at der ikke bliver givet mere på den konto foreløbig.

Mener Dansk Folkeparti stadig, at man skal indføre det her fulde landevejsprincip? Så vidt jeg husker, drejer det sig om 281 mio. kr.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg da love for. Vi har hele tiden ment, at vi skal have den fulde trafikale ligestilling, det vil vi blive ved med at holde regeringen op på, og det vil vi blive ved med at rejse i kommende finanslovsforhandlinger. Vi håber da, at vi kan lande det allerede ved næste års finanslovsforhandlinger. Så ja, vi kæmper for den fulde trafikale ligestilling af øerne.

Kaare Dybvad.

Tak, det var dejligt at få afklaret. Så vil jeg blot spørge til en anden ting, for ordføreren nævner også uddannelsesinstitutioner og deres muligheder for at ligge i hele landet, og det er en ambition, som er meget nobel. Men det, der sker i øjeblikket, er jo, at man skærer ned med de her 2 pct. om året på uddannelsesinstitutionerne. Det har indtil videre allerede gjort, at Ankerhus Seminarium i Sorø er blevet lukket, og at der også er lukket sygeplejeskoler to steder i Region Sjælland. Mener ordføreren ikke, at det at skære ned på uddannelsesinstitutioner hvert år, hvilket Dansk Folkeparti – så vidt jeg er orienteret i hvert fald – er indforstået med og har lavet aftale om, er med til simpelt hen at svække mulighederne for at have uddannelser i hele landet?

Ordføreren.

Jamen det er jo, som hr. Kaare Dybvad også selv nævner, kun en besparelse på 2 pct. i et budget, hvor alle sammen naturligvis skal holde for, også uddannelsesinstitutionerne. Det er bestemt ikke dem, der er hårdest ramt i forbindelse med de besparelser. Men i Dansk Folkeparti vil vi meget gerne være med til at afsætte midler og finde plads til, at vi kan rykke nogle flere uddannelsesinstitutioner ud i landet, for vi kan faktisk ikke se logikken i, at de kun bør ligge i de store byer.

Så er det hr. Magnus Heunicke.

Jeg har egentlig lyst til at følge lidt op på det spørgsmål, min kollega lige før stillede til Dansk Folkeparti. For der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti ofte og rigtig godt taler om den trafikale ligestilling. Jeg må sige, at vi fuldkommen deler synspunktet om, hvor vigtigt det er. Man kan bare tage en tur rundt til Danmarks øer; man kan gøre det for fornøjelsens skyld, men også gøre det for at se, hvilke muligheder der er, hvis vi kan få den pris ned.

Nu har jeg lige siddet og læst, hvad Dansk Folkeparti egentlig har sagt om den her sag, hvad man sagde i valgkampen og efter op til finanslovsforhandlingerne, og også det, som DF's partiformand, hr. Kristian Thulesen Dahl, har sagt og lovet de danske øer. Man er så kommet ud med et resultat sammen med den nuværende regering, som er dårligere og giver færre penge end det, der var lagt frem af den tidligere regering. Hvordan forklarer Dansk Folkeparti egentlig, at den regering, man støtter – med den store indflydelse, man skulle have – har afsat færre penge end det, den tidligere regering lagde frem?

Ordføreren.

Den tidligere regering havde kun en finansiering på 48 mio. kr., men foreslog 133 mio. kr., hvor der ikke var finansiering for resten, fordi det var en ramme med nogle penge, som viste sig ikke at være der. Nu har vi finansiering for det fulde beløb, og der vil jeg blot sige, at hvis Dansk Folkeparti ikke havde siddet ved det forhandlingsbord, havde vi ikke fået 95 mio. kr. Så var det nok havnet på kun 85 mio. kr.

Hr. Magnus Heunicke.

Det må vi så spørge partiet Venstre om, for det er i hvert fald helt i strid med det, der blev sagt af dem før sidste valg. Men det må de jo så om. Det er i hvert fald et lavere beløb, end det var før valget.

Jeg vil gerne spørge til DF's eget landdistriktsudspil. Jeg kan forstå, at man tidligere ikke rigtig har haft tid til at regne på det, der hedder »Liv i hele Danmark«, og som handler om den norske model med ekstra børnepenge, fradrag for elregning, fradrag for studielån, skattefordele osv. til folk, der bosætter sig i landdistrikterne. Er det egentlig noget, man har haft tid til at regne på siden 2012, hvor man kom med det her udspil?

Ordføreren.

Det, vi sagde, var, at det, de gør i den norske model, er, at de har en hel række områder, hvor de giver nogle fordele til dem, der flytter til landdistrikterne. Vi lægger så det spørgsmål frem, om vi kunne forestille os noget lignende, nogle særlige fordele til landdistrikterne. Det vil sige, at det altså ikke handler om, at vi nu tager den norske model og overfører den til danske forhold, som den er. For hvis det var det, vi skulle, er det klart, at vi så skulle regne på det.

Det, vi gør, er, at vi spørger, om hele princippet i, at man vil gøre noget mere for landdistrikterne og belønne f.eks. statsligt ansatte med en højere løn, hvis de vælger at slå sig ned i landdistrikterne, kunne være en tankegang, vi kunne følge. Så det er sådan set det frø, vi prøver at så. Det er ikke en direkte overførelse af den norske model.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henning Hyllested.

Når Dansk Folkeparti lægger ryg til eller i hvert fald støtter op om besparelserne på uddannelsesinstitutionerne – det er sådan lidt i forlængelse af det, som hr. Kaare Dybvad var inde på – bliver det så ikke lidt et blålys, at man siger, at man godt kunne tænke sig at få flyttet nogle uddannelsesinstitutioner ud? Da man besluttede sig for at skære ned på uddannelsessektoren med 2 pct., var svaret fra uddannelsesinstitutionerne rundtomkring i landet jo helt klart, at det selvfølgelig først og fremmest ville ramme mange af de institutioner, som ligger i landdistrikterne, og at det først og fremmest var dem, man måske ville skære væk eller skære ned på, fordi de selvfølgelig er meget dyrere at drive, end hvis de lå inde i de store byer.

Så er det ikke sådan lidt et blålys, når man siger: Jamen vi vil have uddannelsesinstitutioner ud i landet? Det siger man, samtidig med at man faktisk begrænser mulighederne for at etablere uddannelsesinstitutioner eller fastholde dem ude i landet.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se modsætningerne i det, som hr. Henning Hyllested nævner. Jeg kan ikke se, hvordan der skal være et modsætningsforhold mellem at flytte uddannelsesinstitutioner ud i landet – altså tage nogle uddannelsesinstitutioner og se på, om det ikke giver meget bedre mening, i forhold til det de laver, f.eks. dyrlæge- og naturuddannelser osv, at lægge dem derude – og så at sige, at når der skal foretages besparelser, skal der naturligvis spares over hele linjen. Det er jo ikke sket specifikt på uddannelsesstederne i landdistrikterne. Det er 2 pct. på uddannelsesinstitutionerne.

I Dansk Folkeparti tænker vi: Er det egentlig muligt, at man ved at flytte uddannelser ud kan få nogle uddannelser, som er mere relevante, og hvor man kan bruge naturen omkring institutionerne? Og vi har også den holdning, at det ikke skal være pr. automatik, at tingene bare skal ligge i storbyerne, heller ikke uddannelsesinstitutionerne.

Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Jo, jo, jeg forstår udmærket godt, at der er en bestræbelse på at flytte både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ud, og det er en bestræbelse, som vi sådan set er enige i. Jeg forsøger bare at fastholde fru Mette Hjermind Dencker på, at man altså med den ene hånd gerne vil flytte ud, men med den anden hånd i virkeligheden begrænser de selv samme uddannelsesinstitutioners muligheder for at fastholde eller etablere uddannelser rundtomkring.

Gjorde det slet ikke noget indtryk på fru Mette Hjermind Dencker, at der jo kom rigtig, rigtig mange henvendelser om den uddannelsesbesparelse fra skoleledere og uddannelseinstitutionsledere, hvad de hedder alle sammen, rundtomkring, som klart gjorde opmærksom på, at det her ville blive rigtig vanskeligt, og at det var uddannelsesinstitutionerne i yderområderne, der ville komme til at holde for i første omgang?

Så er det ordføreren.

Jo, det gjorde det. Det gjorde i den grad indtryk på mig. Og det, som jeg tænkte, da jeg oplevede det, var: Jamen vi har beordret dem til at skære ned med 2 pct. Hvorfor i alverden vælger de så selv, at det lige nøjagtig skal være på institutionerne i yderområderne?

Det kunne de jo bare lade være med. Kunne det måske være, fordi det var deres måde at svare igen på ved at sige: Nu gør vi det dér, hvor vi ved at det også gør ondt på jer politikere? Det kunne være en mulighed. Jeg havde i hvert fald svært ved at se, hvorfor de ville lægge hele besparelsen i yderområderne.

Så er det hr. Malte Larsen.

Jeg vil også gerne kvittere for Dansk Folkepartis optagethed af arbejdspladser i Udkantsdanmark. Jeg tror, at rigtig mange af os, som har vores daglige gang ude i områder, hvor der egentlig sker for lidt, er tilhængere af den tankegang. Jeg kan så bare ikke forstå, hvorfor tankegangen ikke gennemføres fuldt ud, og hvorfor I deltager i en fastfrysning af grundskylden, som kun kommer de rigtig rige i Københavnsområdet til gode og til gengæld ikke kommer husejere i Udkantsdanmark til gode. Kunne I ikke være gået hele skridtet og sørget for, at det ikke blev til noget?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvordan en fastfrysning af grundskylden er direkte negativ for landdistrikterne, altså hvordan den direkte rammer landdistrikterne hårdt i forhold til status quo. Det har jeg svært ved at se.

Malte Larsen.

Jamen det vil jeg gerne hjælpe lidt med. Når det er sådan, at en fastfrysning af grundskylden de facto er en beskæring af den fælles kage, der kan bruges til fælles velfærd, så er det jo sådan, at nogle har bidraget mere end andre til, at den er blevet beskåret, og dermed har sparet mere. Så når de rige omkring København har sparet mere på en fastfrysning af grundskylden, kan det ikke andet end komme til at gå ud over dem langt væk fra København, som ikke har de største huspriser. Så jeg vil gerne gentage spørgsmålet: Hvorfor deltager I i en fastfrysning af grundskylden?

Ordføreren.

Jamen vi har stadig væk meget svært ved at se, hvordan en fastfrysning af grundskylden direkte rammer landdistrikterne negativt, hvordan den direkte forhindrer arbejde, jobskabelse, uddannelse osv. i landdistrikterne, og hvordan den direkte forhindrer, at landdistrikterne kan blive ligestillet med resten af samfundet. Det har vi svært ved at se.

Vi siger tak til fru Mette Hjermind Dencker og går videre i ordførerrækken til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Det glæder mig, at vi i dag har anledning til at debattere vores regional- og landdistriktspolitik, et politikområde, som de fleste vil vide er noget, der ligger Venstre meget på sinde. I Venstre har vi som en af vores hovedprioriteter at skabe et Danmark i bedre balance, et Danmark, hvor vækst og arbejdspladser ikke kun er for de større byer, men derimod kommer alle dele af Danmark til gode.

Regeringen har fremlagt den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse for 2016, og når man læser redegørelsen, kan man se, at der er imponerende mange positive tiltag. Derudover er der flere indikatorer, der viser, at Danmark er på vej i den rigtige retning. I redegørelsen fremhæves bl.a., at der er sket befolkningstilvækst, beskæftigelsesopsving, og der er erhvervskommuner i flere af de kommuner, hvor der tidligere har været tilbagegang. Samtidig står det klart, at vores landdistriktsområder stadig er udfordret. Arbejdet for at forbedre vilkårene for at drive virksomhed og bo i landdistrikterne er langtfra slut, og Venstre arbejder derfor fortsat videre.

Regeringen har allerede taget mange gode initiativer for at forbedre udviklingen i vores landdistrikter. Vores fokus på landdistrikterne må siges at være historisk ambitiøst, og det er vi selvfølgelig meget, meget stolte over. Regeringen er i gang med at gennemføre ikke mindre end 120 initiativer fra vores udspil om vækst og udvikling i hele Danmark. Vi er i fuld gang med så mange gode konkrete initiativer for landdistrikterne, at jeg vil overskride min taletid kraftigt, hvis jeg skulle remse dem alle op, og derfor vil jeg nøjes med at fremhæve nogle af dem. Bl.a. er det værd at fremhæve, at vi laver væsentlig bedre rammevilkår for hele vores fødevare- og landbrugserhverv med landbrugspakken, vi sikrer gode vilkår for produktion og investeringer, f.eks. med afskaffelse af NO x -afgiften, bedre vilkår for generationsskifte af familieejede virksomheder, målrettet erhvervsindsats i udvalgte områder og fokus på attraktive erhvervsuddannelser.

Videnssammenspil og landdistriktsvækstpilotordningen er også værd at fremhæve, hvor man altså kan få kompetencer ud i landdistriktsvirksomheder i 2-årige ordninger, og vi tager også store tiltag i forhold til turismeindsatsen. Bl.a. kan vi nævne forsøgsordningen for kyst- og naturturismen, som også vil resultere i en øget vækst i de områder, hvor vi i dag har en lov imod en øget vækst. Liberaliseringen af planloven skal ligeledes hjælpe på det. Planloven er en stor væksthæmmer i store dele af landet, hvorfor en liberalisering af planloven er meget, meget tiltrængt, og vi ser frem til, at vi i hele landet kan fjerne de store barrierer, der er med planloven, sådan at man ikke tvinger folk til at flytte ind i de større byer, men vi kan udnytte de mange overflødiggjorte bygninger m.v., der er i landdistrikterne, ved at give mulighed for, at man kan drive erhverv og ikke mindst, at man kan drive erhverv med succes, som man jo desværre ikke kan i dag med den nuværende planlov, hvor der sker det, at man bliver tvangsflyttet ind til et industrikvarter i en af de større byer, hvis man begynder at få succes med sin virksomhed.

Det betyder selvfølgelig, at folk flytter med virksomhederne ind til de større byer. Det har den kedelige konsekvens, at købmanden må lukke, uddannelsesinstitutioner og skoler må lukke, børnepasningen bliver et problem, foreningslivet, alt det, som man forbinder med et attraktivt sted at bo.

Vi har nedsat færgetaksterne ud over liberalisering af planloven. Vi har nedsat pendlerprisen over Storebælt, og så har vi sikret bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. Vi har ikke mindst lavet danmarkshistoriens mest ambitiøse udflytningsplan af statslige arbejdspladser, hvilket også vil have en masse positive bieffekter, når nu man kigger på ægtefællejob m.v. En stor udfordring er rent faktisk i vores landdistrikter, at der er en positiv vækst i mange virksomheder, men de har rekrutteringsudfordringer i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der vil en udflytning af statslige arbejdspladser være med til at understøtte, at de virksomheder har lettere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Dernæst er der noget rent principielt i, at staten skal være stat for hele Danmark, hvorfor det er skævt, når nu ca. 50 pct. af de statslige arbejdspladser er placeret i Region Hovedstaden. Derfor er det en historisk stor udflytning af statslige arbejdspladser, som vi glæder os meget over. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Henning Hyllested.

Det er jo ikke uforståeligt, at hr. Thomas Danielsen fremhæver alt det positive, man kan finde i landdistriktsredegørelsen, og det er fint nok, og der er bestemt positive ting, helt sikkert. Men en af de ting, Thomas Danielsen ikke kom ind på, var den nylige beskæring af LAG-midlerne. Og der kan man jo undre sig over, at en regering bestående af partiet Venstre og bakket op af Dansk Folkeparti overhovedet har kunnet finde på at beskære de her i den store sammenhæng trods alt få midler, som der er tale om, men som har en kæmpestor og gavnlig virkning de steder, hvor de bruges, og hvor de genererer rigtig mange flere penge end dem, der bare investeres, og at de altså lige nøjagtig slår ned på dem for at finansiere en landbrugspakke. Og jeg ved godt, at Thomas Danielsen nu vil sige, at landbrugspakken giver så og så meget, og at det trods alt er det primære erhverv hist op og kom herned. Ja, men det er bare nogle helt andre arbejdspladser end dem, som LAG-midlerne udmønter.

Ordfører.

Til trods for at hr. Henning Hyllested selv gjorde sig bestræbelser på at svare på spørgsmålet, betragter jeg det alligevel som et spørgsmål, og hr. Henning Hyllested har fuldstændig ret i, at jeg er meget begejstret. For vi kommer altså fra et dødvande, hvor der ikke er sket noget som helst på det landdistriktspolitiske område under den tidligere regering, og lige pludselig kommer der en lang række initiativer, hvorfor jeg selvfølgelig er meget begejstret. I forhold til LAG-midlerne er det jo helt korrekt, at vi laver en omprioritering i den landdistriktspolitiske indsats, vi gør. LAG-midlerne bidrager til mange gode lokale projekter, men vi omprioriterer ca. 30 pct. af dem til nogle andre landdistriktspolitiske projekter, som skaber vækst og beskæftigelse inden for fødevareerhvervet, som er en meget, meget vigtig og spiller. Og hvis hr. Henning Hyllested læser redegørelsen, vil han også kunne se, hvor vigtig en spiller landbruget er i landdistrikterne, og hvor vigtig en spiller fødevarebranchen, fødevarererhvervene og følgeerhvervene er for vores eksport. Det er faktisk det, der finansierer mange af de gode velfærdstiltag, vi har herhjemme.

Så derfor er det en omprioritering, men det er en omprioritering til endnu mere vækst og virkelyst i vores landdistrikter, hvorfor jeg synes, det er en god og positiv prioritering for vores landdistrikter.

Henning Hyllested.

Det er jo rigtigt, at hr. Thomas Danielsen svarede, som jeg også havde forventet, naturligvis, og så vil jeg lige gøre opmærksom på noget i forhold til det der spin, og nu kalder man det så omprioritering og hist op og kom herned. Altså, jeg tror, at det her for de forskellige aktionsgrupper rundtomkring fremstår fuldstændig firkantet som en nedskæring og som en beskæring af deres muligheder for at gøre den indsats, som de har arbejdet på og knoklet for igennem rigtig lang tid, og der, som jeg jo sagde, udmønter sig i nogle projekter og nogle arbejdspladser, som er nogle helt andre end dem, som kommer ud af landbrugspakken, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Ordføreren.

Det er ikke nogen stor overraskelse, at hr. Henning Hyllested ikke bifalder dansk landbrug. Men det er jo sådan, at det er landbrugsmidler, vi har fået fra EU, og hvor vi i Danmark har prioriteret at bruge nogle af dem til lokale aktionsgrupper, og vi prioriterer fortsat de lokale aktionsgrupper meget højt. For der kommer gode projekter ud af dem, og nogle af dem bliver endda også til erhvervsvirksomheder, hvilket da selvfølgelig kun er glædeligt.

Selvfølgelig vil den enkelte lokale aktionsgruppe isoleret set kunne betragte det som en besparelse for dem. Men jeg sidder som landspolitiker og må se lidt mere overordnet på det, og det, som jeg er optaget af, er at sikre væksten bedst muligt i landdistrikterne. Og vi har lavet den her omprioritering for at sikre en bedre og øget vækst.

Så er det hr. Magnus Heunicke.

Så man skal altså prioritere om fra LAG-midlerne, altså fra de lokale aktionsgrupper, til landbruget – hvor 28 borgmestre, masser af Venstreborgmestre, siger, at det er ærgerligt, at man gør det – for at sikre vækst, siger Venstres ordfører. Er ordføreren ikke bekendt med det svar, som finansministeren har givet Folketinget af 18. november, hvori han siger, at: På det foreliggende grundlag vurderes der for økonomien som helhed ikke at være mærkbare varige effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse af landbrugspakken?

Der er ikke varige effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse af landbrugspakken. Er det så ikke bare et bluffnummer, hvor man siger, at man tager penge fra nogle til at skabe vækst, men hvor finansministeren siger, at der ikke er nogen varige effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at det for hr. Magnus Heunicke er noget helt nyt, at man investerer i og prioriterer landdistrikterne og de følgevirksomheder og -industrier, der er i landdistrikterne. Men der er kommet nye boller på suppen, efter at der har været et regeringsskifte, og derfor prioriterer vi det meget, meget højt. Og det er derfor, vi også prioriterer den her landbrugspakke, altså fordi den er så livgivende og vigtig for vores landdistrikter.

Derfor kan man jo også kigge på: Hvad er der af beskæftigelse og arbejdspladser i at lave denne omprioritering af LAG-midlerne alene? Jamen det kan være svært at komme med et præcist tal på det, men hr. Magnus Heunickes gode venner i LO har anslået, at det vil resultere i ca. 3.000 arbejdspladser at lave den her omprioritering.

Hr. Magnus Heunicke.

Så lad mig stille ordføreren et direkte spørgsmål. Jeg har citater her fra før valget, dengang den tidligere regering havde afsat 133 mio. kr. til at sænke færgetaksten. Da sagde hr. Thomas Danielsen til mitFyn.dk:

Det ligner jo meget vores forslag, men jeg synes, man skal gå mere helhjertet ind i sagen. Priserne bør sænkes hele året. Jeg havde nok håbet på lidt mere fra regeringen, der faktisk har haft en minister på området her. Vi mener, at prisen også skal sænkes i ferieperioden. Citat slut fra de fynske medier.

Hvad blev det til? Det blev til et mindre beløb. Hvordan kan ordføreren forklare det? Det er i hvert fald ikke en prioritering, jo, det er en nedprioritering.

Ordføreren.

Det er sådan, at min umiddelbare reaktion på nedsættelse af færgetaksterne var, at man skulle nedsætte dem hele året, også i sommerhalvåret. Jeg er blevet klogere af at være i dialog med Sammenslutningen af Danske Småøer, som ønskede, at man skulle prioritere det i skuldersæsonen. Så det er forklaringen på, hvorfor vi har prioriteret det i skuldersæsonen og ikke i højsæsonen. Så det synes jeg egentlig er meget reelt, altså at man kan blive klogere af at lytte til Sammenslutningen af Danske Småøer. Jeg har været i dialog med dem, ligesom jeg har forsøgt at være det med, vil jeg vove at påstå, samtlige 27 småøer i Danmark. Og der har min opfattelse været, at man ønskede en nedsættelse af færgetaksterne hele året, også i sommersæsonen.

Men jeg synes, det er helt reelt at sige, at jeg er blevet klogere, og vi har valgt at prioritere dem mere intensivt i skuldersæsonen.

Så er det hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Hvis man om mange år skal skrive den danske erhvervshistorie, tror jeg, at et af de højdepunkter, der vil være, er historien om den danske vindmøllesektor – fortællinger om det nordvestjyske institut for vedvarende energi og om den danske landbrugssmed, som ved innovation og driftighed formåede at skabe en ny industri på ryggen af det håndværk, som er nedarvet gennem generationer. Det er jo en forrygende historie og ikke mindst også en historie, der har ledt til rigtig mange produktionsarbejdspladser i de dele af landet, som sådan ligger langt væk fra de store byer, bl.a. ordførerens eget hjemområde i det nordvestjyske. Hvordan har ordføreren det egentlig med, at hans egen partifælle Iver Enevoldsen, som er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger, at han ikke synes, det er at behandle erhvervslivet ordentligt, når man sådan trækker tæppet væk under mulighederne i den her sektor ved at fjerne de investeringer, der er i kystnære havvindmølleparker?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at Socialdemokraterne er meget bekymrede – meget bekymrede, ikke på landdistrikternes vegne, men på andre vegne måske. Det klinger lidt hult, at man er meget bekymret for alle mulige ting, som egentlig ikke har noget med de mange tiltag i forhold til redegørelsen at gøre. Fint nok, men vi skal bare huske på, at vi kommer fra et udgangspunkt, hvor vi har haft en landdistriktsminister, der sad i 4 år under den tidligere regering og ikke fremsatte et eneste reelt landdistriktspolitisk lovforslag. Nu kommer der så en redegørelse, hvor der lige pludselig er 120 forslag alene i vækst i hele Danmark-udspillet. Derfor klinger det lidt hult, at man har så travlt med at tegne billeder af, at vi smadrer landdistrikterne. Det er jo en helt vanvittig retorik for at være ærlig.

I forhold til de kystnære vindmøller gør vi nøjagtig det samme, som vi gjorde under den tidligere regering, hvor det viste sig, at økonomien løb løbsk. Det er sådan, at de kystnære vindmøller er steget 170 pct. i pris, siden vi aftalte det. Derfor fjerner vi stort set præcis det samme antal megawatt, som man gjorde under den tidligere regering. Men jeg kan forstå, at det er væsentlig mere problematisk nu, hvor man er kommet i opposition.

Så er det hr. Kaare Dybvad.

Jeg citerede jo bare ordførerens egen partifælle, så han må rette kritikken den vej, altså til Ringkøbing-Skjerns kommunekontor. Egentlig var udgangspunktet ikke så slemt. Da vi var i regering, var vi de første, der f.eks. sagde, at produktionsarbejdspladser var vigtigt, hvor det i VK-tiden var sådan noget med innovation og kreative arbejdspladser. Det var det hele, der stod i de erhvervsinitiativer, der blev lavet. Så det synes jeg nu egentlig ikke. Men jeg vil da høre, om ordføreren har lyst til at svare på, hvad han mener om det her med, at en sektor, der beskæftiger, jeg tror, det er 30.000 arbejdspladser rundtomkring i Nordjylland og Vestjylland og det sydjyske, bliver svækket markant under den her regering. For os er arbejdspladser jo lige gode, om det er på Vestas, eller om det er i landbruget.

Så er det ordføreren.

Det er noget værre vrøvl. Det er lang tid siden, jeg har hørt så meget vrøvl. Ikke for noget, men vi er i gang med at lave den største sænkelse af PSO-afgiften, som skal implementere mere el i hele vores forbrug. Vi understøtter i den grad virksomhederne med vores vækstudspil. Hvis ordføreren havde gjort sig umage at læse det udspil, ville man kunne se, hvordan vi i den grad understøtter produktionserhvervene i vores vækstudspil. Og så må jeg bare pointere, hvis den tidligere regering var så optaget af erhvervsuddannelser og den slags arbejdspladser, at det eneste mål den tidligere regering havde for uddannelse af unge mennesker var universitetsmål – lige meget om de kom i beskæftigelse eller ej. Vi har en kæmpe arbejdsløshed i dag, netop på grund af man kun havde mål for, hvor mange der skulle komme igennem universiteterne. Vi har sat mål for erhvervsuddannelserne, for det er mere vigtigt at prioritere, det er det, vi har brug for i Danmark, og det er det, vi har brug for i landdistrikterne.

Så er det Malte Larsen.

Som tidligere nævnt har jeg min gang i landområder, specielt i den nordlige del af Østjylland. Også her har befolkningen en oplevelse af, at man ikke skal ret langt uden for byskiltene, før det er stort set umuligt eller i hvert fald meget svært at opnå kreditforeningsbelåning til såvel boliger som mindre erhvervsvirksomheder. De oplever, at det er postnummeret, der afgør, om man overhovedet kan få en kreditforeningsbelåning eller ej.

I den forbindelse vil jeg meget gerne stille Venstres ordfører et spørgsmål: Hvilke initiativer vil Venstre tage, for at helt almindelige mennesker med god økonomi og boliger, som ikke koster ret meget, kan blive i stand til at opnå et kreditforeningslån på almindelige betingelser?

Ordføreren.

Det er et område, som vi også diskuterede meget i den tidligere valgperiode, og derfor var vi meget kede af, at der ikke skete noget på området. Men det glæder mig meget, at regeringen har gjort noget ved sagen, at de har skabt mere fleksibilitet i forhold til rådighedsbeløbet, sådan at man ikke nødvendigvis skal have det samme rådighedsbeløb, om man bor på Frederiksberg eller i Frederikshavn. Vi har også gjort noget ved fleksibiliteten i forhold til liggetider, sådan at du ikke har den her 6-månedersregel til at tage kvælertag på alle ejendomsvurderinger, når nu man skal opnå realkreditbelåning i dem.

Så jeg er sådan set på lige fod med ordføreren begejstret for, at der endelig sker noget på det her område, for ordføreren har fuldstændig ret i, at det er noget, man er meget optaget af i hele landet, særlig i landdistrikterne.

Så går vi videre med fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg vil høre, om ordføreren ligesom jeg også har fået adskillige henvendelser fra folk i landdistrikterne, der var dybt bekymrede for udsigterne til opførelse af de kystnære havvindmøller, for ikke at tale om turismebranchen, som ligeledes også har udtrykt stor bekymring. Har ordføreren modtaget de samme henvendelser, som jeg har?

Så vil jeg også give en praktisk oplysning, som jeg glemte, da jeg var på talerstolen – det er min fejl – og det er, at Det Konservative Folkeparti ikke havde mulighed for at være her i dag.

Ordføreren.

Jeg kan ikke svare på, om det er de samme henvendelser, vi har fået, men jeg kan i hvert fald garantere for, at vi har modtaget mange henvendelser, særlig fra turismeerhvervene og sommerhusejere, men også fra mange fastboende i hele Danmark, fordi man er så frustreret over udsigten til at skulle have 200 m høje kystnære møller placeret meget tæt på kysten.

Man er bekymret af mange årsager. For det første er man uforstående over for, når nu prisen er løbet helt løbsk på dem, at man ikke tager politisk action på det. Det forsøger den borgerlige regering så at gøre nu, men er afhængig af et flertal over midten. Dernæst er man meget frustreret over, at det er de samme partier, som ikke vil tillade så meget som en iskiosk placeret nær på kysten, men de kan godt acceptere 200 meter høje vindmøller beliggende kystnært. Folk kan simpelt hen ikke forstå logikken i det her.

Så jo, jeg har fået mange henvendelser med de samme bekymringer – i hvert fald bekymringer med samme indhold, tror jeg.

Mette Hjermind Dencker? Nej. Så går vi videre til fru Ida Auken.

Det er jo sådan, at man nogle gange må prioritere, og når man har lavet en energiaftale og sat noget i værk, er der rigtig mange mennesker, som lægger deres planer efter det. Derfor kan man også læse, at formanden for Hvide Sande Service Group udtaler, at det, regeringen nu går i gang med, er en hån mod hele vindmøllebranchen. Er Venstres ordfører enig med Hvide Sande Service Groups formand, altså at det her ikke rigtig er noget, man har diskuteret med branchen, og at det måske ikke mere lige er de spor, man lagde ud, når man nu lige pludselig ændrer dem?

Ordføreren.

Ordføreren har jo ret i, at det her er problematisk, altså at man indgår en aftale, som så desværre udvikler sig på en vis, som man ikke har regnet med, og som er blevet langt dyrere. Men det er jo sådan, at når vi laver en energiaftale på vindmølleområdet f.eks., går sådan en aftale på to ben. Dels aftaler vi, hvor mange megawatt vi ønsker at få produceret på en bestemt vis, dels aftaler vi, hvad det så må koste.

Når det ene ben snubler, altså prisen løber løbsk, bliver vi som ansvarlige politikere selvfølgelig nødt til at forholde os til det. Det er så det, vi gør nu, hvor vi så siger: Skulle vi ikke overveje at lave den samme model, som den tidligere regering lavede – altså hvor man tager nogenlunde samme antal megawatt ud af de kystnære møller, fordi det her er løbet løbsk nu? Det er steget med 170 pct., så det er altså en lidt alvorlig overskridelse, vi taler om. Det er sådan set derfor, vi i øjeblikket forhandler om, hvordan vi kan håndtere den her enorme økonomiske overskridelse, det er, og som jo belaster vores produktionserhverv i landdistrikterne utrolig hårdt.

Fru Ida Auken.

Jeg synes, vi lige skal være ærlige om fakta. Er prisen på energi i Danmark samlet set blevet højere eller lavere de senere år? Den er jo blevet lavere. Prisen på energi er blevet lavere. Lige nu er prisen på energi så lav, at man ikke engang kan betale for installationen af ny energi. Det vil sige, at det simpelt hen ikke er rigtigt, at det her er eksploderet lige nu. Det, der er rigtigt, er, at regeringen sætter en masse investorer en masse arbejdspladser ude i vores landdistrikter i udsigt. Det gjorde vi også i vores tid, da vi lavede en energiaftale, og vi brugte mange kræfter på at få Venstre med. Men når man så hos Venstre får magten, trækker man stikket på det. Man er også ved at ryste en hel energiaftale, hvor man faktisk har lavet et forlig, i stykker. Det er jo ellers grunden til, at vi har en forligspraksis her i Folketinget. Vil Venstres ordfører ikke medgive, at det sådan set er rigtigt, at man har stillet en masse investorer i udsigt, at man vil lave de her investeringer, og at det jo ikke er, fordi projekterne er blevet dyrere, men fordi energiprisen er lav?

Så er det ordføreren.

Nu har vi jo i Venstre – åbenbart lidt i modsætning til ordføreren for Det Radikale Venstre – et lidt mere internationalt syn, for det er jo sådan, at det er rigtigt, at energiprisen er faldet. Det er den bare ikke tilsvarende for de danske virksomheder, som den er for deres konkurrenter i mange andre lande. Derfor er det afgørende, at vi tager det her alvorligt, for vi konkurrerer altså med nabolande, som har væsentlig lavere energipriser, og som er blevet væsentlig mere konkurrencedygtige, fordi elprisen er faldet. Men det er den ikke tilsvarende i Danmark på grund af de her afgifter. Så ved at fjerne PSO'en vil vi komme på et niveau, hvor vi ligger lige over Sverige og Norge f.eks.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Lad mig lige starte med at rette en misforståelse, som hr. Thomas Danielsen gjorde sig skyldig i. Det er nemlig sådan, at i sidste fase af behandlingen af nedsættelse af færgetaksterne fik vi faktisk en henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer om, at de egentlig helst så, at takstnedsættelserne blev spredt ud over hele året og ikke kun i skuldersæsonen. Det har jo selvfølgelig noget at gøre med, at beløbet er så lille, så det ikke har noget med trafikal ligestilling at gøre, og derfor bliver det administrativt rigtig bøvlet. Men lad det nu ligge.

Der ingen tvivl om, at Enhedslisten i øvrigt støttede nedsættelsen af færgetaksterne, og vi var sådan set heller ikke for også at nedsætte færgetaksterne i højsæsonen, alene af den grund at beløbet er så lille, som det er, og at det ikke har noget med trafikal ligestilling at gøre.

Det er jo en meget omfattende redegørelse. Det er landdistriktsredegørelsen hvert år, og hr. Magnus Heunicke indledte sin ordførertale med at gøre opmærksom på alle de ting, som bliver remset op, og som bliver gjort på det her område. Nogle af dem er positive, og der er også nogle, der ikke er så gode. Men der er jo en politik i øvrigt, som stritter i mange retninger eller i virkeligheden nærmest trækker i den modsatte retning.

Hr. Magnus Heunicke nævnte f.eks. Togfonden DK, som jo ikke bare er noget med, at der skal køre tog mellem de store byer, men som også i høj grad har noget gøre med at opgradere hastighederne på regionalbanerne rundtomkring netop i vores yderdistrikter, hvilket også giver meget, meget hurtigere rejsetider fra et hvilket som helst sted i Danmark.

Besparelserne på uddannelser har vi allerede været inde på, og det trækker jo også i den direkte modsatte retning og betyder nedlæggelse, formentlig, af uddannelsesinstitutioner eller i hvert fald pladser ude omkring i vores yderdistrikter. Og der er hele diskussionen om omprioriteringsbidraget, som det hedder, og som jeg kalder omprioriteringsbesparelserne, hvor man jo altså napper 2,4 mia. kr. fra kommunerne. Og det kommer selvfølgelig også til at blive betalt af de kommuner, som ligger i vores yderområder på den ene eller den anden måde, og vi har været inde på diskussionen omkring LAG-midlerne.

Så som hr. Magnus Heunicke gjorde opmærksom på, er der rigtig mange skævheder på grund af det her, og de udbygges ved, at man altså også fører en politik, som trækker i den modsatte retning af det, man gerne vil i forhold til landdistrikterne.

Men det er en omfattende redegørelse, og der kan kun blive plads til nogle nedslag sådan på enkelte punkter f.eks. om landbrugspakken, og jeg vil prøve at holde mig til nogle af de store emner, som har været fremført i diskussionen.

Landbrugspakken er efter vores mening mere af det samme. Der er ikke nogen løsning på gældsproblemerne, som er det altoverskyggende problem i landbruget og betyder, at den udvikling, vi har set gennem mange år, naturligvis fortsætter med yderligere koncentration af bedrifter og produktion på færre hænder, og som konsekvens deraf kommer der selvfølgelig en yderligere afvandring fra landsbyerne rundtomkring. Og så har jeg slet ikke nævnt den yderligere miljøbelastning, som landbrugspakken jo gør sig skyldig i og den manglende satsning på produktudvikling og forædling af produkterne, som heller ikke ligger i landbrugspakken.

Men ellers er det rigtigt, som også fru Mette Hjermind Dencker gjorde opmærksom på, at øerne jo også spiller en rigtig stor rolle, også i den landdistriktspolitiske redegørelse her. Det er klart, at øerne fortsat er meget udfordrede og fortsat oplever en voldsom befolkningstilbagegang, den har været på 12 pct. siden 2008, og den fortsætter jo altså på stort set samtlige øer.

Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at vi kunne blive enige om at nedsætte færgetaksterne. Jeg mener, som jeg også var inde på, at det bliver vildt oversolgt som trafikal ligestilling. Dertil er beløbet på 95 mio. kr. simpelt hen for lille, og vi ærgrer os over, at den aftale, vi var på vej med sammen med den tidligere regering på 133 mio. kr., ikke blev gennemført og fastholdt. Trafikal ligestilling koster som bekendt ifølge den analyse, vi fik forelagt i sin tid, mellem 180 og 280 mio. kr., alt efter hvilket regnestykke man bruger. Det koster trafikal ligestilling, og det er vi jo langt, langt fra.

Jeg vil lige her gøre opmærksom på, at Enhedslisten faktisk afsatte 2 mia. kr. i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til en landdistriktspakke, hvori indgik fuld trafikal ligestilling.

Jeg har også allerede været inde på spørgsmålet om beskæring af LAG-midlerne med en tredjedel, fordi det jo netop rammer nogle af de projekter, som også øerne typisk kan realisere. Men i det hele taget er det en rigtig dårlig ting at gøre. De arbejdspladser, man så i øvrigt skaber via landbrugspakken, eller som man påstår man skaber, er nogle helt, helt andre arbejdspladser end dem, som kommer ud af LAG-midlerne.

Så er der et andet stort emne, og det er udflytning af de statslige arbejdspladser. Der har vi hele tiden fra Enhedslistens side sagt, at det synes vi er en rigtig god idé. Man kan sige, at det kommer oven i, at omprioriteringsbesparelserne jo betyder – regner man med – at omkring 30.000 arbejdspladser skæres væk, og det kommer så oven i de ligeledes 30.000 arbejdspladser, som er forsvundet i den primære velfærdssektor i de seneste omkring 6-7 år. Ja, ja, 4.000 arbejdspladser, man så flytter ud, jo, jo, det er da et plaster på såret, men igen, modsætningen mellem på den ene side et landdistriktspolitisk tiltag, man gør, og så den generelle politik, man fører, er her meget, meget tydelig.

Fra Enhedslistens side har vi hele tiden sagt, at vi synes, det er så omfattende en plan, at det ikke er noget, man sådan farer ud med i en valgkamp for så efter ganske få måneder at fremlægge en plan. Vi mente jo faktisk – og det gjorde vi opmærksom på, både i valgkampen, men også før – at man skulle have gennemført en meget, meget grundig analyse i ministerier, i styrelser, i råd og også i de modtagende kommuner.

Vi mener faktisk, at planen er forhastet og ikke gennemarbejdet, og det har jo også vist sig, at planen er delvis ufinansieret. Det skal forstås på den måde, at man har afsat 400 mio. kr. til udflytningen, men prisen ligger på 1 mia. kr. – endda godt og vel, hvis vi tæller det hele med. Det betyder selvfølgelig, at institutionerne, styrelserne, rådene selv kommer til at betale ud af deres i forvejen beskedne budget. De kommer selv til at betale en stor del af udflytningen, og det vil jo alt andet lige føre til – efter vores mening – et dårligere produkt, længere sagsbehandlingstider osv. osv., og der hjælper det så heller ikke, at man har delt nogle af styrelserne op i to. Det har man også erkendt i landdistriktsredegørelsen her, altså at det nok medfører nogle varige fordyrelser af driften af de pågældende styrelser.

Så er der slet ikke snakket om hensynet til dem, der ikke flytter med. Man var rigtig, rigtig længe om at opdage, at der åbenbart også var et problem, og at der også var nogle mennesker, der skulle tages hensyn til, og det synes vi ikke der i tilstrækkelig grad blev gjort.

Så er et andet af de helt store emner, som også vies stor opmærksomhed i landdistriktsredegørelsen, de turismeinitiativer, man tager med de her 10 forsøgsprojekter. De er godt nok besluttet på et tidligere tidspunkt, men man ønsker så at føje 15 nye til. I forhold til strandbeskyttelse og klitfredning kræver det dispensation fra naturbeskyttelsesloven og fra planloven i forhold til kystnærhedszonen. Desuden lægger man så op til en helt generel liberalisering af planloven.

Efter vores mening er det et massivt angreb på vores uberørte kystnatur, og det er på trods af, at det jo rent faktisk er det, som mange, mange af vores turister efterspørger. Danmark scorer jo bl.a. meget, meget højt på tilfredsheden med lige nøjagtig vores flotte strande og de uberørte kyster, og det indikerer jo, at det netop er den uberørte og ubebyggede kystnatur med fri adgang, der efterspørges. Derfor er det ærgerligt, at man lægger op til det her angreb på vores uberørte kyster.

Det er lidt en myte, at planloven skulle være i vejen. Det er jo lang tid siden, i 2013, tror jeg, at Naturstyrelsen offentliggjorde det her kort over, hvordan det ser ud langs den jyske vestkyst og også fra Skagen til Frederikshavn, hvor man klart gjorde opmærksom på, at der er uudnyttede reservationer til større ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Ikke mindre end 61 kystnære uudnyttede reservationer er der faktisk på nuværende tidspunkt, og det er så plottet ind: 61 feriehoteller og feriecentre, 14 campingpladser, 9 oplevelsesanlæg, 9 lystbådehavne og 4 andre ting. Så der er rigtig meget plads til nogle af de ting, som også de her forsøgsprojekter udvikler.

Vi kan ikke forstå, hvorfor man synes der skal gøres plads til endnu mere, når der faktisk ligger områder rundtomkring i vores land, som er uudnyttede, og som man altså ikke har kunnet finde investorer der ville investere i. At man så skal lave forsøgsprojekter og udvide, forstår vi simpelt hen ikke.

Forsøgsprojekterne er efter vores mening mere af det samme, og det vil også føre til en meget usund konkurrence mellem kommunerne i simpelt hen et race for at trække projekter til, og de beregninger, der er lavet i forbindelse med forsøgsprojekterne, er betegnet som regnegymnastik, fordi de bl.a. ikke tager højde for indvirkningerne fra naboprojekterne rundtomkring i landet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak til ministeren for redegørelsen. Det er jo meget vigtigt, at man får læst det, der står med småt, og det har man fået rig lejlighed til med de fine kort, der er trykt her med meget lille skrifttype. Men jeg tror nu alligevel nok, at jeg kan regne ud, hvad der står.

Det er jo glædeligt, at regeringen tager landdistrikternes udfordringer alvorligt. Det er det måske navnlig, fordi en del af de problemer, som skal håndteres, blev skabt i VK-regeringens tid i 00'erne. Der blev centraliseret på rigtig mange områder. Jeg kan f.eks. nævne en by, jeg holder meget af, nemlig Ribe. Inden for et enkelt årti i 00'erne forsvandt fra en by som Ribe amtsgården, rådhuset, politistationen, byretten, seminariet og funktionen som stiftamtmand. Hospitalet var allerede væk, for den beslutning blev truffet under den daværende SR-regering helt tilbage i 1990'erne.

Det er jo nogle forløb, der har fundet sted i rigtig mange byer. Jeg kan også nævne Ringkøbing, og jeg kan nævne Fåborg, som har været dokumenteret i offentlige kilder, men der er også flere end dem. Det har jo ikke bare ført til tab af arbejdspladser og købekraft der, hvor udviklingen har fundet sted. Det har også ført til tab af noget, man næsten kan betegne som social mangfoldighed. Den mangfoldighed, der er forsvundet ud af købstæderne, er det, man kan kalde de kulturelle borgerskaber. Der er jo så en bestemt slags mennesker og en bestemt slags efterspørgsel, som forsvinder ud af de her byer, og man mister også et bidrag til at få det civile samfund til at fungere.

Derfor er det jo kun meget rimeligt, at man udflytter nogle statslige arbejdspladser som kompensation for alle de arbejdspladser, der er forsvundet i 00'erne. Det er vi selvfølgelig glade for at læse om i regeringens redegørelse, og det er jo et initiativ, som vi bifalder i Liberal Alliance – med undtagelse af udflytningen af DIIS, men det hænger nu sammen med vores holdning til selvejende institutioners selveje.

Men der er mange andre gode elementer her. Forbedringen af rammevilkårene for landbruget er jo noget, vi har været med til at vedtage, og som vi bifalder. Vi bifalder f.eks. også den ordning, som gør det muligt at dække landdistrikterne bedre med bredbånd. Det er jo ikke bare vigtigt, hvad der er af konkrete initiativer. Det er også vigtigt, hvad det er for nogle principper, man følger, og det er nogle sunde principper med at være markedsneutral og nogenlunde teknologineutral, som er blevet fulgt her.

Så hvis jeg skal opsummere, er vi altså i Liberal Alliance alt i alt glade for at læse redegørelsen, og vi støtter de tiltag, der bliver gennemgået i redegørelsen. Derfor vil jeg bruge den tid, jeg har på talerstolen, til også at sige noget om nogle ting, det måske kunne være på sin plads at tage med og være opmærksomme på i kommende redegørelser.

Jeg tror, at det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de ting, der skaber landdistriktsproblematikken – og der sætter jeg selvfølgelig nogle meget store anførselstegn – er ting, man ikke kan inddæmme eller kontrollere politisk, og det tror jeg man er nødt til at være klar over. Den urbanisering, som skaber befolkningstilvækst i Østjylland og på Østsjælland, er det nok ikke muligt at stoppe. Man kunne jo teoretisk godt forestille sig en autoritær regering, som satte det i øvrigt meget mærkelige mål, at Aarhus- og Københavnsregionerne skulle være mindre, men selv sådan en regering ville nok finde, at det var svært at realisere det her mål.

Så er der nogle andre forhold, man kan påvirke. Jeg har allerede nævnt centraliseringen i 00'erne, som jo var fuldstændig menneskeskabt. Det er forkert af mig bare at stå at skælde ud på V og K, for S og R har sandelig også været med i mange af de her forlig, så det er ikke sådan, at man skal sidde og være glad, fordi det lige var V og K, der blev nævnt i første omgang. Der har også været nogle forestillinger om Danmark, som har svinget lidt, og forudsætningen for den politik, der bliver ført, er jo de forestillinger, som regeringen og Folketinget gør sig om Danmarks udvikling.

I den tidligere regerings tid var der et radikalt medlem af Folketinget, som i et uovervejet øjeblik erklærede, at på længere sigt skulle der ikke finde industriproduktion sted i Nordjylland; det var noget, som tiden var løbet fuldstændig fra. Fejlen blev rettet, og jeg synes også, at det er godt, at den her redegørelse får rettet op på det. Danmark skal også blive ved med at være et produktionsland, et industriland i fremtiden. Det er rigtig godt, at vi har erkendt det, som var en kontroversiel erkendelse bare for 5-6 år siden.

Men jeg vil også gerne sige noget om, hvad man forestiller sig med byudviklingen i Danmark, hvis man ser lidt længere frem. Jeg tror, det er i alles interesse – og med »alle« mener jeg alle partier i Folketinget, også dem, der ikke lige p.t. er her – at fastslå som Folketing og for enhver siddende regering, at vi ikke kan garantere, at der er nogle byer i Danmark, der har en bestemt normeret størrelse. Vi kan ikke garantere, at der er nogle byer, hvis størrelse aldrig nogen sinde kommer til at falde under en bestemt grænse. Hvis vi vil garantere det, skal der sættes alle mulige initiativer i gang, som jeg slet ikke tror man kan sætte i gang. Så det er vigtigt at sige, at den her normerede størrelse ikke findes.

Jeg tror også, det bliver nødvendigt at se på de meget små byer. Der er nogle landsbyer, som efterhånden er blevet så små, at det måske er bedst at få dem afviklet. Der er jo nogle eksempler, man kan studere. Jeg læste en spændende artikel i Weekendavisen om, hvordan man arbejder i Hjørring Kommune med rent faktisk at afvikle landsbyer. Måske var det værd at studere de her fremgangsmåder, som man bruger i Hjørring, og kombinere dem med erfaringer, man har andre steder, og på den måde skabe nogle rammer eller en forståelse i samfundet for de byer, der kan udvikles, og dem, som er kommet i en situation, hvor de må afvikles.

Jeg så måske også gerne, at man skrev lidt mere systematisk om den rolle, ny teknologi forventes at komme til at spille i forhold til landdistrikterne. Hvordan kan man bruge it til at forbedre den offentlige service og tilgangen til markedet? Der er sådan noget som droneteknologier, der er vældig meget på vej, og som måske også kan være værd at overveje. Og hvordan forestiller man sig på længere sigt, at selvkørende lastbiler og biler skal påvirke udbygningen af den kollektive trafik? Mennesker, der har forstand på den slags ting, siger jo, at sådanne teknologier ikke er mere end et årti eller to ude i fremtiden.

Når det gælder planloven, kommer vi nok heller ikke uden om, at der skal laves en ny. Det er jo ikke sådan, at den, vi har, ikke er god. Det er den på mange måder, men den har en meget firkantet opdeling mellem land og by. Det, som det påvirker, er, at der findes utrolig mange mellemzoner, som så skaber en masse kontrovers. Eksempler på en mellemzone er forstæder, rekreative områder, sommerhusområder – forbrugszoner af den ene eller anden slags, som simpelt hen ikke tilkendes en selvstændig ret i den eksisterende lovgivning. Bl.a. fordi de ikke gør det, må de jo skabe konflikt sådan nogle steder. Så fysisk planlægning, som anerkender nogle af de her mellemzoner og f.eks. giver dem nogle navne, ville måske gøre den fysiske planlægning mindre konfliktpræget.

Den sidste ting, jeg mener man skal være opmærksom på, er, at urbanisering er en proces, der har stået på i over 100 år, og den kommer til at fortsætte, og den vil også skabe konflikter. Det, der sker nu i stor stil, er, at bymennesker flytter ud i landdistrikterne, og i landdistrikterne gør de urbane krav gældende. Det er en realitet, vi ikke altid planlægger for, og den skaber rigtig mange konflikter, fordi man skal forlige bymenneskers relativt æstetiske tilgang til det åbne land med den befolkning, der allerede er der, og som måske har en mindre æstetisk og mere praktisk tilgang til at arbejde og leve i områderne.

Vi er altså rigtig, rigtig glade for den her redegørelse, og vi ser frem til flere, og måske kunne man ønske sig, at de redegørelser, der kommer, ser længere frem i tiden og graver længere ned i det altid interessante forhold imellem by og land.

Der er et par enkelte korte kommentarer. Først er det hr. Kaare Dybvad, værsgo.

Tak til ordføreren. Det var en vældig interessant ordførertale. Jeg har også drøftet det spørgsmål ved andre lejligheder her, men jeg vil blot som en lille sidebemærkning nævne, at man faktisk tidligere har forsøgt at begrænse landsplanredegørelsen. Jeg tror, det var i 1975, hvor man skrev, at hovedstadsområdets andel af befolkningen skulle mindskes, og at den i Århus-Odenseområderne skulle bibeholdes. Man har jo haft ambitionen, men jeg deler den opfattelse, at det ikke nødvendigvis er en effektiv måde at indrette sin lovgivning på.

Noget, der er rigtig interessant i den her redegørelse, synes jeg, er det landkort, som er på side 8, og som viser andelen af eksportorienterede arbejdspladser. Det har jo de sidste godt og vel 150 år været det, som har gjort, at Danmark har kunnet være et velstående samfund, fordi der er nogle, der gerne vil købe de ting, som vi producerer.

Hvor adskiller Liberal Alliances politik sig fra regeringens i forhold til at sikre det her korts levedygtighed i den forstand, at man kan fastholde og måske endda også udvikle antallet af eksportorienterede erhverv i hele landet? Hvor adskiller politiken hos Liberal Alliance sig i forhold til regeringens på det område?

Ordføreren.

Regeringen må jo i et eller andet omfang svare for sig selv, men vi lægger i hvert fald vægt på, at man skal prøve at styrke de helt generelle rammevilkår, og så skal man altså passe rigtig meget på med at lave subsidiebaserede erhverv. Det kan ikke altid helt undgås, det er jeg godt klar over, men subsidier er meget voldsomt vanedannende, og de kan være ret svære at få folk af igen, når man først er kommet på dem.

Hr. Kaare Dybvad? Så går vi videre til hr. Henning Hyllested.

Jeg vil godt sige, at jeg synes, der var rigtig mange spændende betragtninger i hr. Henrik Dahls indlæg med henvisning til de ting, som hr. Henrik Dahl mente der manglede i den landdistriktspolitike redegørelse. Man gør sig nogle overvejelser over, hvad det er for en udvikling, vi er vidne til, og om vi kan influere på den osv. osv. Det er sådan set det, som mit spørgsmål går på, for jeg kunne ikke helt få hold på, hvad Liberal Alliances holdning til det er.

Regeringen har valgt at bruge nogle forholdsvis håndfaste midler for ligesom at prøve at bremse udviklingen eller vende udviklingen, og det er i form af f.eks. udflytning af statslige arbejdspladser. Hvad er Liberal Alliances holdning til, at man bruger håndfaste midler, som det jo er, når man gør det på den måde? Altså frem for de ting, jeg opfatter som de sådan lidt mere bløde holdninger til det. Altså at der er en udvikling, og at den kan vi ikke afgørende ændre på, men vi kan gøre noget andet. Ja, hvis ordføreren vil forklare.

Ordføreren.

Det, jeg prøvede at skelne mellem, var de dele af udviklingen, som det er meget svært politisk at forholde sig til, og det er jo det der med den store byvækst i Østjylland og på Østsjælland, som jeg tror det er omsonst at bruge alt for meget krudt på.

Så er der de menneskeskabt ting, og der har jo bare været en dramatisk centralisering op igennem 00'erne. Vi opfatter udflytning af statslige arbejdspladser som en form for kompensation, hvor man så fører nogle arbejdspladser i den modsatte retning. Derfor har vi i og for sig en positiv holdning til det, men generelt vil jeg sige, at vi er meget interesseret i at tilrettelægge nogle gode rammevilkår i stedet for at tilgodese enkelte sektorer.

Henning Hyllested.

Ja, for hr. Henrik Dahl var også inde på spørgsmålet om, om man ikke var kommet dertil, hvor man simpelt hen skulle afvikle nogle landsbyer. Jeg skrev her: Skal de bulldozes, eller hvad? Det er der jo rent faktisk folk der ligesom har sagt, nemlig at de landsbyer kunne man lige så godt forlade og i virkeligheden rive ned. Det er også et meget, meget håndfast middel til at tilpasse sig en udvikling, og det vil jeg gerne høre ordførerens opfattelse af.

Ordføreren.

Den måde, som jeg har forstået det foregår på i Hjørring Kommune, hvor der i øvrigt er en socialdemokratisk borgmester, er, at det altså foregår under demokratiets vinger.

Man kan jo konstatere, at der er nogle landsbyer, hvor der er rigtig mange forladte huse, og der er nogle midler til at rive dem ned, men de rækker ikke. Og så må man jo have en demokratisk forankret samtale med de mennesker, som er tilbage, for det er selvfølgelig klart, at det på et eller andet tidspunkt bliver meget vanskeligt eller næsten umuligt at levere offentlig service. Der bliver langt til markedet og til den kollektive trafik osv. osv., men det foregår altså ad samtalens vej. Det tror jeg selvfølgelig at man skal holde fast i, for ad den vej kommer man altid længst.

Vi siger tak til hr. Henrik Dahl og går videre i ordførerrækken til hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Indledningsvis vil jeg gerne takke erhvervs- og vækstministeren for redegørelsen. Som ordfører for et sammenhængende Danmark har jeg set frem til forhandlingen, hvor vi også har lejlighed til at tale om visioner og retning for landdistrikterne.

De danske landdistrikter har været brændemærket, både i medierne og blandt os politikere, som fortabte områder, der trækker resten af Danmark ned. I Alternativet vil vi gerne væk fra den her tynde forestilling og i stedet folde fortællingen om de danske landdistrikter ud. Vi er afhængige af hinanden i land og by, heraf min titel som ordfører for et sammenhængende Danmark.

De danske landdistrikter rummer masser af muligheder, når det gælder naturoplevelser, økologisk fødevareproduktion, innovation, kultur og stærke fællesskaber. Vi ser derfor mange muligheder for det danske familieliv, for den bæredygtige omstilling og for dansk iværksætteri, når vi taler landdistriktspolitik. Samtidig skal vi lære at tænke i helt nye fleksible former at bo på og leve på og arbejde på.

Regeringen viser mange initiativer til at ville prioritere landdistrikterne, og derfor ærgrer det mig også, at regeringen samtidig i sin redegørelse fortsat har en retorik, der opdeler Danmark. Det er efterhånden blevet en brugt vending at beskrive byerne som vækstlokomotiver, der driver udviklingen i resten af landet. Alternativet mener, at vi skal ud over det her modsætningsforhold mellem land og by. Vi skal væk fra forestillingen om, at væksten kun tilhører byområderne. I stedet skal vi betragte landområderne som en vigtig og nødvendig investering i vores fremtid. Land og by er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Landdistrikterne efterspørger ikke nødhjælp, de efterspørger lige vilkår, og de kæmper selv for det.

I Danmark har man i de seneste år defineret landdistriktspolitik som borgerdrevet. Det mener Alternativet er fornuftigt og essentielt. Vi er begyndt at lytte til ildsjælene, sagde en landdistriktsborgmester for nylig, for ildsjælene er dem, der afgør, om lokalområderne vil overleve eller ej. Men en borgerdrevet samfundsudvikling må ikke samtidig være en anledning til en ansvarsfraskrivelse herindefra. Den danske landdistriktspolitik har på nationalt niveau manglet en klar vision og en politisk prioritering.

Jeg medgiver, at det er positivt, at regeringen vil gøre noget ved den manglende digitale infrastrukturer i landet. Vi står over for en digitalisering af samfundet globalt set, og derfor er det også bydende nødvendigt, at vi har et digitalt sammenhængende Danmark. Men hertil er bredbåndspuljen ikke ambitiøs nok.

De danske øer har fået en håndsrækning via den delvise gennemførelse af landevejsprincippet, men det er heller ikke ambitiøst nok. Et snævert fokus på lempelser af planloven eller ved at presse naturen i gennemførelsen af en landbrugspakke er for os heller ikke ambitiøst nok. Alternativet ser i stedet fremtidens vækst og jobskabelse opstå i den økologiske omstilling og i den grønne økonomi generelt. Vi skal prioritere de erhvervsmæssige muligheder, der er i den grønne økonomi. 20 millioner jobs inden 2020 siger EU at vi kan skabe inden for den grønne økonomi – i økologisk omstilling, i grøn teknologi, i vedvarende energi – hvis vi prioriterer den. Alternativet tror på, at de danske landområder har en meget vigtig rolle at spille heri.

Vores eksport af økologiske varer steg med 31 pct. i 2015. Vores eksport af energiteknologi steg 11 pct. i 2013 til 67 mia. kr. Netop fordi vi tror på, at iværksætteri og innovation er bærende for udviklingen i landdistrikterne, er det ligeledes centralt for os at sikre en geografisk spredning af vores uddannelsestilbud, der bærer innovationen frem, at vi investerer med udgangspunkt i lokalområdernes udviklingsmuligheder, at vi investerer i de kommende generationers fremtid i et sammenhængende Danmark.

Regeringen ønsker også iværksætteri i landdistrikterne, og derfor virker det lidt selvmodsigende, at regeringen har lagt op til at spare på LAG-midlerne – midler, der direkte er målrettet erhvervsprojekter og arbejdspladser i landområderne.

I Alternativet lægger vi stor vægt på lokale løsninger og fællesskaber. Vi ved, at borgerne engagerer sig, når de er en del af et fællesskab. Vi ser allerede i dag mange gode tiltag, hvor civilsamfundet, lokalråd, kulturliv, ildsjæle og mange organisationer selvorganiserer sig og sammen med kommunen tager hånd om nogle af de helt centrale lokale udfordringer, der findes i vores landdistrikter.

Hvis den danske landdistriktspolitik skal lykkes, kræver det, at vores kommuner styrker samspillet mellem myndigheder, civilsamfund, foreninger og borgere. Der er brug for friere rammer, som regeringen også siger, til kommunerne på den ene hånd, men der er også på den anden hånd brug for en klar, langsigtet vision og prioritering fra nationalt hold. Landdistrikternes udfordringer er hele Danmarks udfordringer. Vi skal turde drømme om og arbejde for et sammenhængende Danmark, hvor landdistrikterne er drivere for den bæredygtige omstilling, så vi får vækst og udvikling, der balancerer ansvarligt mellem økonomi, sociale sammenhænge og natur og miljø – en respektfuld relation mellem land og by, et sammenhængende Danmark, hvor det er naturligt, at det gode liv er muligt overalt. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Henning Hyllested.

Der er ikke noget i det, Alternativets ordfører hr. Roger Matthiesen har sagt, jeg kan erklære mig uenig i. Men jeg vil alligevel godt spørge om noget, og det ligger lidt i forlængelse af den ordveksling, jeg havde med hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Hr. Roger Matthiesen nævner bl.a., at det er vigtigt med de her ildsjæle og lokale fællesskaber, og jeg er meget, meget enig. Der er også noget, der tyder på, at de landsbyer, der i dag blomstrer rundtomkring, er dem, hvor der rent faktisk er nogle ildsjæle.

Men det betyder måske også omvendt, at nogle bukker under, eller at nogle ikke kommer med i udviklingen, fordi der ikke lige er nogen ildsjæle der, eller fordi folk måske er blevet gamle og der ikke er kommet nye til. Der kan være sket så meget i den enkelte landsby. Hvad stiller man så op med sådan nogle?

Ordfører.

Tak for spørgsmålet. Jeg er til dels enig i hr. Henrik Dahls kommentar eller refleksioner omkring, at urbaniseringen, centraliseringen, ikke kan stoppes. Men jeg er uenig i, hvordan vi så griber det an.

For Alternativet mener, at ildsjælene skal bære det frem. Ja, det skal de, men vi er også nødt til at anerkende, at kommunerne her har en kæmpe opgave. Vi mangler at se kommunerne have nogle langsigtede visioner og lave nogle strategier for deres områder. Hvor er man nødt til at lukke ned, og hvor satser man på infrastruktur og innovation og udvikling? Før man har lagt nogle langsigtede og fremsynede planer kommunalt set, vil vi ikke kunne prioritere noget fra nationalt hold.

Omvendt er vi fra nationalt hold nødt til at have en langsigtet strategi, som kommunerne også kan forholde sig til. Så jeg håber, det er et svar på spørgsmålet, altså at kommunerne er nødt til at gå sammen internt og planlægge det. Med kommunesammenlægningen har vi fået kommuner, der både rummer byer og landdistrikter, og indimellem kan det jo være, at landdistrikterne bliver negligeret. Så kommunerne er simpelt hen nødt til at finde noget planlægning frem.

Den næste til en kort bemærkning er fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren ridsede nogle ting op, som ikke var ambitiøst nok, såsom nedsættelse af færgetakster og vækst og udvikling i landdistrikterne og flere arbejdspladser. Det lød lidt på mig, som om det eneste saliggørende var at omstille til økologisk landbrug, og der kunne jeg godt tænke mig at høre Alternativet, om jeg havde forstået det rigtigt, og i bekræftende fald hvordan det skulle foregå. Mener Alternativet, at vi skal forbyde konventionelt landbrug, eller mener Alternativet, at vi skal give et særligt tilskud til økologisk landbrug, og hvordan skulle det i så fald finansieres?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at hvis det virker, som om det kun er økologisk landbrug, jeg er fortaler for, så har Dansk Folkepartis ordfører måske ikke lyttet. Jeg taler også om grøn teknologi, jeg taler om vedvarende energi, og jeg fortalte, at Danmark i 2013 eksporterede for 67 mia. kr. i energiteknologi. Og det er den retning, vi mener vi skal bevæge os i.

I forhold til om jeg vil forbyde konventionelt landbrug, fordi jeg forbyder mine børn at spise pesticidramte afgrøder: Nej, selvfølgelig er det ikke det, jeg står og taler for her. Men jeg taler om, at vi gerne vil have en økologisk omstilling, der er 100 pct., og gerne inden 2040.

Mette Hjermind Dencker til den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg fik stadig væk ikke svar på spørgsmålet om, hvordan Alternativet gerne vil have den økologiske omstilling, hvordan de vil skaffe pengene til den, og om det skal være ved at give særlige tilskud til økologisk landbrug. Hvordan skal den økologiske omstilling finde sted, og hvordan skal den finansieres?

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jamen vi forestiller os, at man måske kan begynde at erkende, hvor stor en procentdel af de konventionelle landbrug der er i problemer, og så kunne vi starte med at få det opdelt i nogle mindre områder til økologi. Det ville give flere arbejdspladser, og det vil også gøre, at vi fik genoprettet nogle af alle de gamle postruter, så adgangen til naturen faktisk ikke vil være så vanskelig, som mange fortæller den er i dag. Det er jo en af de primære drivere for vores turisme: Den danske natur, de uberørte strande osv. Så det er den retning, vi gerne vil gå i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Næste taler i ordførerrækken er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. For Radikale Venstre er det vigtigt, at man kan bo og arbejde i hele landet, og vi ønsker ikke et Danmark, der går over på midten, og er faktisk dybt bekymrede for den følelse, der i hvert fald er i vores land, og jo også en oplevelse rundtomkring, af at være blevet glemt og forladt – en følelse, som vi skal tage meget alvorligt. Derfor synes vi også, det er godt, at vi har en diskussion i dag og kigger lidt på tendenserne.

Der er jo i redegørelsen spirende positive tendenser i udviklingen med hensyn til både bosætning, lån til boliger, beskæftigelse og andre ting i landdistrikterne. Det er sådan set positivt, og det er jo ikke en snuptagsløsning på de her problemer; det er en lang og sej udvikling, som vi jo bl.a. i vores tid i regering har været med til at få vendt, sådan at pilen er begyndt at pege den rigtige vej.

For os er det meget vigtigt ikke bare at flytte rundt på arbejdspladser, men også at skabe nye private arbejdspladser bl.a. i vores landdistrikter. Der lavede vi en lang række tiltag i vores tid i regering, som kunne sikre jobskabelsen og understøtte erhvervslivet i hele landet, f.eks. den energiaftale, vi har diskuteret meget i dag. Vi lavede en lang række vækstplaner både for det blå Danmark, for vand-, bio- og miljøløsninger, og for sundhedsteknologi og andre ting, der sådan set gavner hele landet, og vi lavede to store vækstpakker.

Så har vi også lyttet til ønsket om, at der kommer nogle flere statslige arbejdspladser ude i landet. Vi er ikke enige i den måde, regeringen har gjort det på. Vi synes, det er sket alt, alt for hurtigt, og at man kan risikere at miste meget stor viden bygget op i de forskellige institutioner. Der er mange mennesker, hvis hverdag fra den ene dag til den anden bliver revet op med rode, og det synes jeg heller ikke vi kan være bekendt.

Men vi har haft et andet forslag om at lave det, vi kalder statens fælles arbejdspladser, nogle SFA'er rundt i landet, hvor man kunne lave en mere organisk udflytning, få styrelserne til at sætte sig nogle mål og så have forskellige statslige arbejdspladser samlet på et sted i virkeligheden mange, mange flere steder rundt i landet, sådan at man sådan set kunne blive ansat med mange forskellige fagligheder i staten. Man kunne forestille sig, at eksisterende kontorbyggerier kunne bruges, nedlagte rådhuse eller andre steder, hvor man relativt billigt ville kunne give folk en fjernarbejdsplads. Så skulle folk måske en dag om ugen eller hver anden uge eller noget tage ind til deres centrale arbejdsplads, men man ville have muligheden for at arbejde og være i de her områder. Vi tror sådan set, det både vil være billigere og mere organisk og vil kunne ske på en lidt mere stille og rolig måde.

Så må jeg sige, at det også er lidt bekymrende at se, at man flytter 4.000 arbejdspladser ud med den ene hånd, samtidig med at man med den anden hånd skærer så meget ned på uddannelse, at vi formentlig vil se fyringer både på gymnasier og andre uddannelser rundt i landet og måske endda, at man lukker uddannelsessteder. Tag en by som Ribe. De får 60 arbejdspladser, men hvad nu hvis gymnasiet skal spare 6 mio. kr. og de unge ikke rigtig har mulighed for at få en uddannelse på nogen af de andre uddannelser, der skal skære meget ned på det her område? Hvad har man så egentlig givet dem? Så jeg synes, det er ret vigtigt, at vi tænker over, hvordan vi gør det her på en fornuftig måde. Vi synes ikke, det er den mest fornuftige måde, man har gjort det på lige nu.

Så er der en anden ting: Ud over at man skal kunne få et arbejde og bo i vores landdistrikter, skal det også være rart og attraktivt at bo der. Der tror jeg også vi skal være ærlige om, hvad det er, der får folk med drive, ildsjæle, dem, der kan få løftet nogle af de her steder, som kan være i tilbagegang, til at flytte ud i de områder og blive der. Og det er jo bl.a. naturen. Det er jo bl.a., at der er meget, meget smukt, at der er natur, at der er den beskyttelse, vi også har lavet, f.eks. af vores kyster og vores strande. Det er nogle af de ting, der får folk til at ville flytte ud. Der er bl.a. det, at der ikke er så meget støj og andre ting. Det spiller en rolle.

Derfor må man også sige, at i et af de forslag, der ligger i regeringens vækstplan, er man, hvis jeg har forstået det rigtigt – ministeren må korrigere mig, hvis det er forkert – frisk på at give landdistriktstilladelser til gamle landbrugsbygninger til stort set hvad som helst, og man kan jo altså risikere, at hvis nogle tager en gammel bygning og laver den om til en ejendom, kan naboen ved siden af, hvis han har en gård, faktisk ikke udvide, fordi der kommer lugt- og støjregler. Jeg tror ikke, man har tænkt det fuldstændig igennem, at der er en grund til, at vi har regler ude på landet, for der skal jo ikke gælde de samme regler som i byer, men det kan der altså komme til, hvis det, folk bygger deres gamle ejendomme om til, er noget, der lige pludselig betyder, at der nu er beboelse på en anden måde, så der kommer støj- og lugtregler. Det synes jeg i hvert fald regeringen skal være opmærksom på, altså den her mulighed for kommunerne for at kunne planlægge og kunne sige, hvor der er plads til hvad.

Jeg kan se, at taletiden tæller ned. Jeg mener, jeg fik at vide, at jeg har 10 minutter. Kan det passe? (Den fg. formand (Karen J. Klint): Ja, jeg beklager, der skete en teknisk fejl. Taletiden er 10 minutter, så ordføreren har 5 minutter endnu). Det er jeg meget glad for, for der er meget at sige; det er mange temaer, vi har fat i her.

Nu har jeg været igennem arbejde og bolig. En af de ting, vi gjorde i vores tid, var at lave om på mulighederne for at give nogle mere lempelige regler for landdistrikter i tilbagegang. Vi vil sådan set også godt være med til at diskutere med regeringen, hvordan man kan få moderniseret planloven, sådan at kommunerne tager en større del af ansvaret for planlægningen, men faktisk også fortæller, hvad de vil have hvor, så der stadig er planlægning, så vi har industri nogle steder, så vi har boliger nogle steder, så vi har kyster nogle steder, og holder sig til den planlægning, og at staten måske mere står for nogle nationale interesser, som man så har indsigelsesret over for. Vi synes, det kunne være spændende at tage den snak med regeringen og sørge for, at kommunerne faktisk får mere ansvar og flere redskaber, ikke færre, som vi risikerer at de gør, hvis man automatisk kan få en tilladelse.

Så har vi diskuteret bredbånd, og det er jo en svær sag, for den allerstørste investering i bredbånd, der sker i det her land, er private investeringer, og derfor skal vi, når vi laver puljer og andre ting, tænke os rigtig godt om, så vi ikke går ind og forstyrrer det marked og gør det uattraktivt for de private investeringer, for så får folk mindre bredbånd, ikke mere. Derfor har det været vigtigt at lave bredbåndspuljen, og jeg synes, regeringen på en ganske fornuftig måde har foreslået, at man finder ud af, hvor markedet ikke er interesseret i det, og hvordan vi kan sikre, at man ikke går ind og skævvrider der.

Ud over at man skal kunne komme på nettet, man skal kunne bo, og man skal kunne få et arbejde, skal man også kunne transportere sig. Der må vi sige at vi jo satte en togfond i søen, som er den største infrastrukturinvestering i meget lang tid i kollektiv transport fra den tidligere regerings side. Det er så det, som den her regering – i stedet for at prøve at løse problemerne og sige, at vi selvfølgelig skal kunne komme rundt i vores land, vi skal kunne transportere os på en fornuftig og moderne måde – har sat i stå, og det ærgrer os rigtig meget, for det er rigtigt, at lige nu er olieprisen lav, men det kommer den ikke til at være i al fremtid, og det kan også løses med en investering, der er væsentlig mindre end den, man lige nu bruger på at rykke rundt på statslige arbejdspladser.

Så er der en diskussion om den måde, vi taler om det her på. Prøv at høre her: Jeg tror ikke, at den her diskussion om Udkantsdanmark gavner nogen som helst. Jeg må også sige, at jeg synes, der er opstået nogle myter om, at der sidder nogle mennesker inde i byerne og taler om udkanten og er ligeglade med dem. Jeg kender dem ikke; jeg møder dem ikke. Men der er nogle, der kan have en stor politisk interesse i at få folk ude i yderområderne til at føle sig fuldstændig forladte og føle, at der nok sidder nogle øst for Valby Bakke og er fuldstændig ligeglad med dem og skovler caffe latte i sig. Sådan er det jo ikke – sådan er det jo ikke. Det er rigtigt, at vi i et samlet Folketing har været sene til at lytte til og høre, at der var en følelse derude af, at man er blevet forladt. Det tror jeg faktisk vi nærmest alle sammen må tage på os: Vi har været lang tid om at høre den følelse. Vi har selvfølgelig i alle vores partier, tror jeg, haft medlemmer, som har råbt op om det, men der har ikke været en ting, som vi bare alle sammen har lyttet til.

Derfor er det også skadeligt, mener jeg, når man bliver ved med at tale den her konflikt mellem by og land op. Jeg mener, det må være en regerings ansvar at tale den ned og sige, at vi skal have et Danmark, der hænger sammen. Vi skal ikke sidde og sige, at der nok findes nogle onde mennesker i byerne, som ikke kan lide dem, der er i landdistrikterne. Det gavner ikke noget. Det nytter ikke noget, at regeringens ministre og den politiske ordfører for regeringspartiet går rundt og taler om det her med, at der nok er nogle, der sidder inde i byerne – noget Københavnersnobberi og andre ting. Det får jo også landet til at knække over på midten. Så jeg vil gerne opfordre til, at man stopper den her retorik og i stedet for kigger på de mange ting, der er gang i.

Der vil jeg gerne bakke helt op om Alternativets ordfører, for når jeg kommer rundt i Danmark, ser jeg, at der sker vildt mange ting. Jeg har lige været Ebeltoft, hvor de er ved at omdanne den gamle maltfabrik til, at det gamle Ebeltoft Gårdbryggeri rykker ind. Det vokser med en kæmpe hastighed i øjeblikket. De små fødevareproducenter begynder at levere ind til det her sted, hvor byen både kan mødes med gamle og med unge. Det var simpelt hen så inspirerende og modig en beslutning, man havde taget. Så i stedet for at bygge et storcenter, som jo har været løsningen i meget, meget lang tid på alle borgmestres kvaler – vi skal bare have et storcenter, og det var det, nogle gerne ville placere her i Den ny Maltfabrik – har man lavet et engagerende projekt, hvor små og mellemstore virksomheder og store virksomheder kan være sammen, og hvor de unge kan bruge nogle arealer, hvor man kan lave mad sammen, og hvor man har fået engageret sådan set hele Ebeltoft. Det synes jeg er et sindssygt godt eksempel på, hvor meget der sker rundt i vores land. Jeg har i hvert fald dyb respekt for det og ser det hverken som nogen som helst periferi eller udkant.

Så skulle vi i dag ikke prøve at lande den der med, at der nok er nogle i byerne, der ikke kan lide dem, der er ude i yderområderne, og sige, at vi var lang tid om at høre det, men vi er i gang nu? Og vi kan jo også se tydelige tegn i redegørelsen i dag på, at der faktisk er nogle ting, der er ved at blive vendt. Og det synes jeg er til hele landets og hele Folketingets glæde og fordel.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt til kort bemærkning. Det er fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren kom faktisk med et rigtig godt initiativ om det her med fjernarbejdspladser i landdistrikterne, som vi jo også talte om under den tidligere regering, og der vil jeg bare godt lige bede ordføreren om at fortælle mig: Hvad var det for et forslag, Det Radikale Venstre fremsatte under en tidligere regering, om fjernarbejdspladser i landdistrikterne, for det kan jeg ikke huske?

Ordføreren.

Det er jo et nyt forslag fra vores side, og jeg kan da fortælle helt konkret, at det stammer fra en af mine tidligere medarbejdere fra min tid i ministeriet, som fik ideen til, hvordan det her kunne gøres på en fornuftig måde. Det synes jeg var vildt fedt, og jeg begyndte at tænke over det for at løse det, og det er vel okay at få en ny idé, også efter man ikke længere er i regering. Det tror jeg selv Dansk Folkeparti kan acceptere.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ja, og det er dejligt at se, som både Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres nye ideer blomstrer nu, hvor de ikke længere er i regering. Det hilser vi naturligvis også velkommen, så jeg vil blot være enig med det, som ordføreren sluttede af med at sige i sin tale, at Det Radikale Venstre nok har været lidt for langsomme til at se, at der faktisk var nogle udfordringer her i landdistrikterne, som man skulle tage alvorligt, for det var meget svært at få Det Radikale Venstre med på noget i sidste periode, kan jeg huske.

Ordføreren.

Nu er det jo så sådan, og det her er meget typisk politik, at man ikke skal give en lillefinger, for så kommer der nogle med det samme og tager en hel arm. Jeg sagde, at jeg mener, at et samlet Folketing var for lang tid om at fatte det her. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti fangede det hurtigere end os andre, det skal jeg ikke benægte, hvis det er det, fru Mette Hjermind Dencker gerne vil have mig til at sige. Det, som jeg synes er vigtigt her, er jo at få sagt, at det ikke kun er at rykke 4.000 arbejdspladser ud af landet. I vores tid kom der ikke et forslag om det, fordi vi ikke havde fundet på den her idé, som var væsentlig smartere end det, vi ser lige nu, hvor vi taber viden, og hvor familier bliver rykket op med rode, og hvor hele institutioner nærmest skal starte forfra med at bygge op og sætter vores statsadministration på nogle områder langt tilbage.

I stedet for gå den vej satte vi jo gang i private arbejdspladser derude. Vi satte gang i bredbånd, vi satte gang i Togfonden DK, vi satte gang i uddannelse, vi har sikret, at der nu bliver uddannelser på et uanet højt niveau. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti har fundet sådan en lille flig, vi andre ikke fandt, men vi har sådan set lavet den strukturudvikling, der nu gør, at vi kan stå med en redegørelse med positive tal, og det ville være dejligt, hvis Dansk Folkeparti også anerkendte, at der faktisk blev brugt 4 år på at vende den her udvikling i vores regeringstid.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Tak. Det er godt, at vi nu har mulighed for at diskutere landdistrikternes udfordringer, for vi skal have et land i balance. Danmark har jo desværre gennem mange år udviklet sig skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig mere og mere om de større byer, mens der overordnet set er tilbagegang og stagnation i landdistrikterne og på øerne. I den seneste udvikling kan vi også se, at nu stryger boligpriserne igen mod himlen i de store byer, mens de slæber sig langs jorden i landdistrikterne og på øerne. Vi har set, hvordan arbejdspladser lukker og mennesker mister deres job. Det har stor betydning for den enkelte, men jo også for familierne og for det område, man bor i, for det får folk til at flytte hen, hvor arbejdspladserne er, hvis man da overhovedet har den mulighed.

Vi ser også, at mindre virksomheder ikke kan ekspandere, selv om de har potentialet til det og måske også nogle gode tal på bundlinjen, alene fordi det er svært at få lån med sikkerhed i deres huse. Selv folk, der både vil og har råd til at købe, kan ikke få lån i et realkreditinstitut. Det er tit, alene fordi omsætningen på boligmarkedet er lav på grund af frygt for, at værdien på boligerne falder. Det er en ond spiral, der betyder, at den negative udvikling bliver selvforstærkende. SF mener, at der er behov for at få styrket mulighederne for at kunne få finansieret ejerboligerne. Vi foreslår en bedre finansiering, ved at der bliver oprettet et særligt realkreditinstitut, der tager sig af udlån i landdistrikterne. Et sådant institut kan enten fungere på rene markedsvilkår med en højere rente eller f.eks. med hjælp fra staten i form af enten en vis underskudsdækning eller tilskud til renten.

En mulighed er også et samarbejde med pensionskasserne. Deres medlemmer bor jo da i hele Danmark og betaler til pensionskasserne. Hvis merrisikoen ved udlån i yderområderne er lille eller tæt på nul, vil merrenten jo også blive meget lille. Vi kan ikke leve af at koncentrere vores vækst i de større byer. Så affolker vi samtidig resten af landet. Men det er her, vi kan skubbe på, så den caféejer, der har gode regnskabstal, men ligger i et område med lav boligomsætning, kan udvide og tiltrække endnu flere gæster med øget omsætning til følge. Eller det kan være den driftige håndværksmester med de gode ideer, iværksættere af enhver art for så vidt, som så ofte er kommet godt fra start ved at få den første kapital fra belåning af deres eget hus, men for hvem den mulighed i dag er unødig svær.

Så er der jo også de familier, der ønsker at flytte ud til grønne områder og gerne vil pendle for at opnå fordelene ved at bo i et landdistrikt. For dem kan et lån til at opfylde drømmen samtidig medvirke til at tilføre liv og vækst i et område, som ellers kunne ende med at blive affolket. Det er den tankegang, der gør, at vi tænker, at det er fællesskabet, der kan træde til med en ny type realkreditinstitut. Der er rigtig mange politiske områder, der har indvirkning på landdistrikternes udvikling. Jeg har lige nævnt nogle af dem, som vi synes er de vigtige, nemlig adgang til kapital, men et andet er uddannelse. Vi har et skævt Danmark, når det kommer til uddannelse. Det er socialt skævt. Chancen for få en uddannelse er langt større, hvis ens forældre selv har en uddannelse, end hvis ens forældre er kortuddannede.

Men det er også geografisk skævt. Der er færre, der tager en uddannelse, jo længere væk man kommer fra de større byer. Der er en direkte sammenhæng mellem afstanden til uddannelsesinstitutionerne og ungdommens uddannelsesfrekvens. Vi har for så vidt et meget vidtforgrenet net af gymnasiale uddannelser, mens der er langt mellem de erhvervsfaglige skoler. Det er selvfølgelig også sværere at lave et mere vidtforgrenet net, når det er et udbud af mange fag, som man har i erhvervsuddannelserne. Det kan være svært at præsentere alle fagene i alle områder, men kommuner og erhvervsskoler skal blive langt bedre til at etablere introduktionsforløb eller præsentationsprogrammer af de faglige uddannelser, også i landdistrikterne. For det bliver helt nødvendigt med et fintmasket geografisk net af praktikpladscentrene. Som det er i dag, kan vi vel sige, at AMU og erhvervsskolerne er landdistrikternes uddannelser. Vi kan selvfølgelig ikke have uddannelsesinstitutioner liggende overalt, så derfor er det også vigtigt at understøtte mobiliteten, så de unge nemt og billigt kan komme frem til deres skole. Vi må så at sige få kommunerne og trafikselskaberne til at blive bedre til at levere hurtige uddannelsesruter fra yderområderne og ind til byer, hvor uddannelsestilbuddene er flere.

En vigtig forudsætning for liv i landdistrikterne er også en god og effektiv kollektiv trafik. SF tror på, at de visioner, der ligger i Togfonden DK med en timemodel, vil være helt afgørende for at binde Danmark sammen. Samtidig skal man indtænke, at fra de hovedknudepunkter langs hovedlinjen skal der være et finmasket busnet og regionale togstrækninger, der kan bringe folk helt ud. Det er vel også derfor, at vi i dag ser, at det i høj grad er borgmestre fra det, vi vil kalde landdistrikter og yderområder, der er bekymrede over, at nogle forsøger at pille Togfonden DK fra hinanden. En anden forudsætning for, at et liv, både privatliv og arbejdsliv, kan fungere i landdistrikterne, er, at vi får rullet planerne om bredbånd af høj kvalitet og stor udbredelse ud til de sidste adresser.

Det var ordførerens tale, og der er ikke nogen med korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Jeg forstår, at der har været udtalelser fra Det Konservative Folkeparti, der er i hvert fald ingen til stede her.

Så jeg vil give ordet til erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for rigtig mange, synes jeg selv, både gode og konstruktive bemærkninger, som lidt senere fortjener en form for politisk reaktion, og det vil jeg vende tilbage til. Men jeg har først og fremmest glædet mig rigtig meget til at stå her i dag og fortælle om det arbejde, regeringen har sat i gang, om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Det er et område, som har haft høj prioritet og vil have høj prioritet, så lang tid Venstre har regeringsmagten.

Hvorfor så det? Ja, det er sådan set meget godt beskrevet af flere ordførere i dag – Dansk Folkepartis ordfører, for den sags skyld også Liberal Alliances ordfører og sågar også Det Radikale Venstres ordfører taler om vigtigheden af, at vi har et Danmark, hvor man også har respekt for, at der skal være udvikling og muligheder i alle dele af landet.

De fleste ordførere reflekterer jo sådan set meget fornuftigt over det her tema, og det er godt, og det er ikke mindst godt, fordi den debat, vi har haft her i dag, også er en debat, der ikke kun trives i Folketingssalen, men også blomstrer meget rundtom i det ganske land. Venstres ordfører nævner det jo også i sin ordførertale: at der også er kommet en optimisme, som man ser, når man bevæger sig rundt i nogle af de landdistrikter, der før har haft udfordringer. Det skal vi glæde os over.

Jeg er med på, at der er partier, der hænger med mulen i dag, og det kommer vi tilbage til. Det er jo helt forståeligt, må man desværre erkende, at når man taber regeringsmagten, er der nogle partier, der har svært ved at glæde sig over, hvordan tallene ser ud. Det skal ikke ødelægge mit gode humør, at det er på den måde. Men sådan er det. Vi kommer tilbage til nogle af de lidt mere interessante bemærkninger, der kom fra ikke mindst Socialdemokratiet, som jo faktisk minder mig om, hvorvidt vi havde en afslutningsdebat i dag, for vi kom meget langt omkring, og det er helt fint. Det minder mig om min tid som politisk ordfører, hvor vi også kom godt igennem stoffet. Men det er vist først i næste uge, afslutningsdebatten finder sted.

Hvordan ser det så ud? Ja, altså, alt er jo ikke godt. Der er stadig væk store udfordringer i forhold til at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen, men vi kan jo glæde os over, at vi er på vej. Dansk økonomi er i fremgang, beskæftigelsen er flere steder stigende, og vi kan også konstatere, at selv om vi har vækstområder, hvor det går rigtig, rigtig godt, ikke mindst i hovedstadsområdet og store dele af Østjylland, er der stadig væk også udviklingsmuligheder, også på den økonomiske front og for den befolkningsmæssige udvikling, i vores landdistrikter. Men omvendt kan man ikke bare sige, at nu kører alt efter en snor; der er stadig væk rigtig meget, der skal gøres, og der er stadig væk også landdistriktskommuner, der trænger til stor politisk opmærksomhed.

Hvad har vi så gjort? Ja, regeringen har jo, som også flere ordførere var inde på, fremlagt en meget omfattende plan, der hedder »Vækst og udvikling i hele Danmark«, som blev fremlagt i november måned, med en overordnet strategisk tilgang til, at vi ikke ønskede at afskrive nogen dele i det danske samfund. Der er over 120 initiativer, og det er initiativer, der sammen skaber et varigt løft i BNP på 2,5 mia. kr., hvis forslagene alle sammen bliver gennemført.

Hvor er vi så i dag? Jeg synes, der er grund til under den her debat i dag at fremhæve tre særdeles positive tendenser for udvikling i landdistrikterne, og det er også tre tendenser, der er fuldstændig afgørende, som har en betydning. For det første stiger beskæftigelsen ikke alene omkring de større byer, men også i flere områder andre steder i landet. Det er jo det, som også fremgår af landdistriktsredegørelsen. For det andet er befolkningstallet vokset i flere af de kommuner som tidligere har haft befolkningstilbagegang. Det betyder ikke, at urbaniseringen kan aflyses, jeg tror sådan set også, man må give Henrik Dahl fra Liberal Alliance helt ret i, at der vil være områder, som vil udvikle sig, uanset hvordan tingene er, og det er der jo ikke noget mærkeligt i; det er jo ikke enten-eller, det her er både-og, og man skal glæde sig over, at det går godt i København, for det har også en afsmittende effekt i forhold til andre dele af Danmark. Jeg er sådan set også enig i, at der ikke skal være en stor kløft på den måde, at hvis man gør noget for landdistrikterne, er man imod at gøre noget for hovedstaden. Man kan sagtens gøre begge dele. Og for det tredje viser hussalg og realkreditudlån også, at i områderne uden for de større byer er der et spirende tegn på, at flere dele af Danmark nu er inde i en bedre udvikling.

Så det er jo rigtig gode tegn på, at vi er på vej frem, og det synes jeg, at man skal glæde sig over, og jeg har også noteret mig i dag, at selv om der har været ordførere, der måske har været kritiske i forhold til dele af regeringens politik, har der været en bred opbakning til det.

Jeg vil også kvittere for, at Alternativet jo, om man så må sige, gik lidt alternativt til værks i forhold til ordførertalen, som jo tog afsæt i, sådan som jeg forstod den, at anerkende det arbejde, regeringen gør, er opmærksom på, at det er vigtigt at have et sammenhængende Danmark, og lægger op til, at der så er ting, som man måske kunne have en anden politisk holdning til, men i hvert fald en fremstrakt hånd til politisk dialog. Det vil regeringen gerne tage imod. Vi er sådan set enige i, at dem, der har et ønske om at være i dialog med regeringen, også får mulighed for at være det, så det vil jeg gerne kvittere for også her i dag.

Hvordan ser fremtiden så ud? Ja altså, jeg tror, man må sige, at man ikke fuldstændig kan give noget endeligt billede på det, men den udvikling, vi står i nu, er jo også en konsekvens af den økonomiske udvikling, der finder sted i øjeblikket. Hvis man kender boligpriserne i København, vil man jo se, at de er steget meget over de seneste år. Det betyder også, at der nu igen er familier, som vælger at bosætte sig uden for København eller flytte lidt længere væk fra København for på den måde at få en større og måske også billigere bolig, og den udvikling tror jeg vi kommer til at se blive forstærket her over de kommende år.

Betyder det så, at der ikke vil være befolkningsmæssige udvikling i København? Nej, det tror jeg stadig væk der vil være, men der kan være en anden udvikling, som bliver mere balanceret i forhold til dele af Sjælland. Forhåbentlig er det også det samme, vi kan se i dele af Jylland.

Så nævnte Dansk Folkepartis fru Mette Hjermind Dencker småøerne, og der synes jeg også at det er vigtigt at sige, at vi jo netop sammen har taget initiativer i forhold til at styrke vores øer. Nu er det ikke kun fine tal, nu bliver der også lavet politiske aftaler, der bliver afsat midler, og så kan man altid have ambitioner om, om der skal være flere midler, men der bliver taget politiske initiativer, som også betyder noget for vores øsamfund. Det vil jeg sådan set også gerne kvittere for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har fremført det her igennem flere år og også har gjort det over for mig, og derfor er jeg også glad for med de initiativer, der nu er taget, både i forhold til nedsættelse af færgetakster, men også bredbåndspuljen og forsøg med fjernundervisning, og at det nu er noget, der kommer til at virke på vores mindre byer.

Så er der jo også ting, der betyder noget for vores landdistrikter, og det er noget, vi har haft lejlighed til at diskutere meget indgående med hinanden under mange gode og spændende samråd i Landdistriktsudvalget. Det er jo ikke mindst landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er jo det erhverv, der for alvor holder gang i beskæftigelsen og understøtter beskæftigelsen i vores landdistriktskommuner. 140.000 personer primært uden for de større byer er beskæftiget inden for fødevare- og landbrugserhvervet. Det er en fuldstændig afgørende del af det, at der skabes og fastholdes arbejdspladser, at det erhverv har gode udviklingsmuligheder.

Derfor må man jo glæde sig over, at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 22. december indgik en aftale om fødevare- og landbrugspakken, som er en vigtig, vigtig håndsrækning til et erhverv, som tjener rigtig mange penge til det danske samfund, som gør, at vi kan bruge pengene her på Christiansborg til velfærd – man glemmer jo tit, at der altså skal tjenes penge, for at de kan bruges, nogle partier tror måske, at pengene bare kommer til os, uden at man skal arbejde for det. Men det er selvfølgelig også ærgerligt, at der er partier, som jo i hvert fald siger, at de går op i, at der skal gøres noget for landbruget, som så ikke havde mulighed for at tilslutte sig den politiske aftale. Jeg er ked af, at Socialdemokratiet, som jo har haft regeringsansvaret, ikke valgte at søge den politiske indflydelse.

Så er det også vigtigt, at vores produktionsvirksomheder får bedre vilkår. Det har vi jo taget initiativ til med den finanslovsaftale, vi har lavet med de blå partier, altså Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Hvis man ser på de eksporterende virksomheder, og hvor de ligger henne i Danmark, er det jo ret tungt i forhold til dele af det jyske område. Derudover kan man også se, hvor meget industriproduktionen betyder i forhold til vores landdistriktskommuner. Så alt i alt er det helt afgørende, at de virksomheder får bedre vilkår. Det er jo også derfor, at vi i de her dage sidder og forhandler om at lave en aftale omkring en afskaffelse af PSO-afgiften – virkelig en stor håndsrækning til produktionsvirksomhederne.

Vi har jo også taget initiativer, der gør, at vi ændrer NO x -afgiften, plus at vi med det forslag, som vi fik vedtaget som en udmøntning af finansloven, nu også ser på, om det kan gøres nemmere for virksomhederne at lave et generationsskifte.

Derudover sker der jo også mange andre ting. Vi har fået etableret Dansk Vækstkapital II, der er blevet igangsat et erhvervspartnerskab for avanceret produktion, vi har lempet elafgiften for forlystelser, vi har haft fokus på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, der er et videnssamspil, og der er landdistriktsvækstpilotordningen – for at nævne en lang række af de initiativer, der er taget.

Så er der det tredje og sidste vigtige område, som også holder rigtig, rigtig meget gang i beskæftigelsen, ikke mindst i vores landdistrikter, og det er jo dansk turisme. I 2013 købte danske og udenlandske turister samlet set for næsten 92 mia. kr. og var med til at skabe, hvad der svarer til lidt over 110.000 fuldtidsarbejdspladser på tværs af Danmark, og jo ikke mindst arbejdspladser, der ligger i Ringkøbing-Skjern, i Varde, i Thisted og i nogle af de kommuner, som ellers kan have svært ved at skabe nye arbejdspladser, men hvor man jo på den måde udnytter de muligheder, turismen giver, til enten at skabe nye arbejdspladser eller fastholde de arbejdspladser, man har.

Jeg har jo sagt, at jeg inden sommerferien regner med at præsentere en ny national turismestrategi, som skal tage afsæt i, at vi kommer med yderligere politiske initiativer for at være i den situation, at vi kan understøtte vores turisme. Der er rigtig, rigtig meget at gøre i forhold til vores turisme. Vi kan jo i de her år glæde os over, at der ikke mindst kommer mange udenlandske turister til vores store byer. Jeg havde selv fornøjelsen af at være i Kina i sidste uge, og man kan jo se, at antallet af bare kinesiske turister er vokset eksplosivt over de sidste 5-6 år. Næste år, i 2017, har vi også Aarhus som kulturhovedstad, og hele Østjylland vil være en del af det projekt. Det er også noget, der vil kunne tiltrække mange turister, for bare at nævne, hvad der også er muligt at gøre, og som ligger uden for den indsats, som jeg har nævnt i forhold til vores kyst- og naturturisme.

Så har flere ordførere også været inde på diskussionen om en liberalisering af planloven. Vi har jo præsenteret et meget ambitiøst udspil, som i bund og grund tager afsæt i at give kommunerne nogle større frihedsgrader og give dem nogle bedre muligheder for at udvikle både bysamfund, landsbysamfund og ikke mindst også butikker og give lidt større tillid til, at det godt kan lade sig gøre. Jeg håber, at vi kan nå hinanden i en aftale om en planlovsrevision her i løbet af kort tid, og det er vigtigt, fordi kommunerne har behov for nogle bedre udviklingsmuligheder.

Vi har også taget initiativer i forhold til at sikre bedre muligheder for at bo og leve i hele Danmark. Ordførerne har været inde på både spørgsmålet om en afskaffelse af 6-månedersreglen, men for den sags skyld også, at der nu kommer et lidt mere tilpasset beløb i forhold til rådighedsbeløbet, når banker udlåner til finansiering af f.eks. boliger. Så mange af de ting, som vi har diskuteret, går heldigvis godt, ved at nogle problemer bliver mindre, og nogle problemer går helt væk, men så er der selvfølgelig også andre problemer, der opstår.

Lad mig så også komme med et par bemærkninger om udflytningen af statslige arbejdspladser. Der vil jeg gerne kvittere for, at næsten et helt enigt Folketing bakker bredt op om det. Det er nærmest en historisk dag, at det sker. Jeg noterer mig så også, at der er partier, der bakker op, men når vi så skal til at stemme i Folketingssalen, trykker de forkert, og så bliver det ikke et ja, men et nej. Og det er jo, som det er. Det er politik, når det er bedst, og det er ikke en kritik af Liberal Alliance. Jeg har forståelse for de synspunkter, der var om DIIS. Men jeg er ked af, at Socialdemokratiet og ikke mindst de socialdemokratiske folketingsmedlemmer i Østjylland, som jeg havde fornøjelsen af at føre valgkamp med, den socialdemokratiske borgmester, som jeg har talt indgående med, ikke forstår, hvad der sker på Christiansborg, men spørger, om man virkelig ikke kunne forestille sig, at Aarhus var kvalificeret til at huse DIIS. Det her alene skal jo ikke ødelægge en ellers god dag, men det er blot et signal fra regeringens side om, at vi selvfølgelig også vil teste Socialdemokratiet på, hvorvidt det, der så blev sagt i dag, var rigtigt, og det har jeg ikke nogen grund til at tro det ikke var. Hr. Magnus Heunicke har jo en glorværdig karriere i forhold til at være på Christiansborg, og derfor går jeg også ud fra, at det, der blev sagt om de statslige arbejdspladser, står man ved, og at man faktisk bakker op om de initiativer, der er taget.

Så må man om ikke se bort fra, men jo bare notere, at man lige i forhold til Aarhus i hvert fald ikke har været stand til at levere, at der skulle ske en udflytning af statslige arbejdspladser. Men jeg ved i hvert fald også, at hr. Magnus Heunicke jo kommer fra et område, som så helt tilfældigvis også får nogle arbejdspladser, og det tror jeg bestemt også har en betydning i forhold til den del af Danmark, som faktisk har det sværest, når vi ser objektivt på det, nemlig det gamle Vestsjællands Amt og det gamle Storstrøms Amt i Region Sjælland, som har haft meget store problemer, både i forhold til antallet af statslige arbejdspladser, men ikke mindst også nogle af de udfordringer, der er der. Man kan jo koge det ned til at sige, at der, hvor vi i dag ser særlig store udfordringer, faktisk er i dele af Region Sjælland. Derfor er det jo ikke sådan, at når man får statslige arbejdspladser, går alle problemer væk, men det kan forhåbentlig også være med til at sende nogle nye positive signaler, og der må jeg sige at jeg er meget enig i de betragtninger, som Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti kom med, om, at det, når man har offentlige arbejdspladser, jo også gerne skal være sådan, at de kan være i alle dele af Danmark og ikke kun i bestemte dele eller et bestemt sted. Det synes jeg er meget, meget rigtigt sagt, for hvad enten de betjener borgere eller virksomheder, sker der ikke noget ved, at de faktisk er placeret rundtom i landet.

Så har jeg et par enkelte bemærkninger. Jeg vil sige, at jeg, til trods for at vi jo på mange måder kan være uenige om mange ting, så lægger op til, at vi fremadrettet kan fortsætte et samarbejde, som jeg faktisk synes det i dag ser ud til der kan være, når der er blevet taget så pænt imod den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som jo blev udgivet her i maj måned – til trods for at der også er nogle, der mener, at der skal stå noget andet – og at vi så også fastholder et politisk fokus på det her område. Jeg synes, det er helt afgørende, at der er en løbende dialog og diskussion om landdistriktspolitiske tiltag. Det tror jeg faktisk har været med til at gøre, at det også har fået en større politisk prioritering.

Til sidst er der et par bemærkninger til Enhedslisten, som jo, må man sige, også havde nogle interessante bemærkninger. Det er jo hr. Henning Hyllested, som også har stor erfaring i at mene interessante ting, og der må jeg sige til ham, når han selv vælger at tage projektet om Togfonden DK op, at det vel ikke er så mærkeligt, at man, når der er blevet lavet en aftale, som ikke er finansieret – og det vidste vi jo sådan set allerede godt, dengang Togfonden DK blev lavet – og man så får regeringsmagten, som Venstre har fået det, gerne vil være sikker på, at der er de nødvendige penge i kassen. Derudover må man jo også sige – og det har vi også haft lejlighed til at diskutere før – at der i hvert fald er en del af de ting eller elementer i den aftale om Togfonden DK, som bestemt ikke på nogen måde hjælper landdistrikterne. Da man lavede beregningerne til broen over Vejle Fjord, som vel er sat til at koste 4 komma et eller andet milliarder kroner, var det vel tænk på et tal. I øjeblikket sidder man jo så og ser på, hvad en togbro over Vejle Fjord måtte koste, men hvad er det så helt præcis, den gør for vores landdistrikter? Absolut ingenting. Så hvad angår projektet om Togfonden DK, må vi sige, at man altså skal være sikker på, at tingene er finansieret, inden man kommer med alle mulige vidtløftige udsagn om det, som det jo ellers bare vil være nogen i fremtiden der kommer til at betale for. Men med denne opløftende bemærkning til hr. Henning Hyllested vil jeg sige tak for en god debat og ikke mindst for de mange gode indspark, der har været hele vejen rundt.

Tak til ministeren. Der er en enkelt, der har en kort bemærkning, og det er netop hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Om der er finansiering til Togfonden DK, vil jo afhænge af, om der er en politisk prioritering af det. Det er sådan set det, vi er ved at finde ud af lige nu i disse dage ovre i Finansministeriet, og vi er da stadig væk nogle, der håber på, at den helhedsplan, som Togfonden DK er – en investeringsplan for at få den danske jernbane op på sådan bare nogenlunde niveau med vores europæiske nabolandes – stadig væk vil have opbakning. Når man netop i den forbindelse skal snakke om vores yderområder, er det, fordi der i Togfonden DK jo altså også indgår for 1,2 mia. kr. hastighedsopgraderinger først og fremmest i Syd-, Midt- og Vestjylland, hvor Arriva altovervejende kører i dag. Det betyder også markante nedsættelser af rejsetiderne fra næsten en hvilken som helst stationsby i det her land. Så det er lige for at få den på plads.

Et af de helt store slagnumre, som regeringen jo rejser rundt med her, er netop indsatsen for understøttelse af turismen. Det er jo der, vi er meget på vagt. For det er jo der, man vil dispensere fra planloven, kystnærhedszonen, men også i forhold til naturbeskyttelsesloven, altså strandbeskyttelseslinjen og alt det der. Jeg kan forstå, at det er det, man gerne vil have mere af fra regeringens side. Jeg vil spørge, om der nogen som helst steder er nogen som helst dokumentation for, at det her vil trække flere turister til, eller bliver der ikke bare tale om en kannibalisering? Jeg holdt selv kortet op. Der er jo rigtig god plads rundtomkring, udlagte uudnyttede områder, til lige nøjagtig den slags projekter, som vi nu har set de ti forsøgsprojekter udgøre.

Ministeren.

Tak for et meget kort og præcist spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare hr. Henning Hyllested meget langt på. Togfonden DK tror jeg vi diskuterer på et andet tidspunkt. Mit synspunkt er meget klart. Jeg synes, at man skal have pengene, inden man kan bruge dem, og så synes jeg heller ikke, de skal bruges på ting, der ikke giver mening – f.eks. Vejlefjordbroen.

I forhold til hele turismeindsatsen kan vi jo konstatere, at de ti forsøgsprojekter, som hr. Henning Hyllested også nævner, jo er en aftale, vi lavede med den tidligere regering; et, synes jeg, rigtig fint stykke arbejde, den tidligere regering havde lavet. Og det, vi jo baserer os på der, er, både hvad vi kan se, der kommer af vækst i forhold til kyst- og naturturismen i fremtiden – der er mange turister, der gerne vil opleve at komme til Danmark og opleve vores kyster og vores natur – og selvfølgelig også, hvad det er for moderne faciliteter, der bliver efterspurgt. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der selvfølgelig er et behov, men også, at vi vil kunne se, at de ti projekter, der forhåbentlig bliver realiseret, også kommer til at tiltrække flere turister. Så ja, det er der, og man kan også se på de forskellige analyser, der er lavet, at turismen kommer til at stige markant i Europa, i verden, og derfor skal vi jo også i Danmark tiltrække nogle turister. Det er med til at skabe arbejdspladser, og det synes jeg er godt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det, jeg efterlyste, var netop dokumentation for, at det så også skulle være tilfældet i kraft af dels de forsøgsprojekter – det er jo rigtigt, at de ti af dem allerede er besluttet i den tidligere regeringsperiode – dels de 15, som regeringen ligesom har gjort sig til talsmand for. Det er jo, fordi det er, som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på, mere af det samme. Det er mere af det, vi godt kender i forvejen. Langt, langt det meste af det, der indgår i de forsøgsprojekter, er jo mere af det samme. Og hvori ligger dokumentationen for, at det så også skulle give flere turister? Tværtimod viser tilfredshedsundersøgelsen jo, at er der noget, turisterne lægger vægt på, er det vores uberørte strande og kyster. Man kan jo i virkeligheden risikere at skyde sig selv i foden, i og med at man vil liberalisere og have lov til at bygge i kystnærhedszonen, eller hvor det nu er, altså at man netop dermed, om jeg så må sige skyder sig selv i foden, som jeg sagde, nemlig at turisterne vælger Danmark fra, fordi de nu ikke længere kan opleve de der fantastiske kyster, som Danmark er så berømt for.

Ministeren.

Man skal passe på med ikke at skyde sig selv i foden, for det gør som regel ret ondt, og det vil jeg også tro Enhedslisten har god erfaring med at have prøvet tidligere. Så derfor er det jo ret afgørende, at man ikke gør det. De ti projekter, vi har givet tilladelse til, fylder jo et meget, meget lille stykke af de 7.300 km kyststrækning, der er i Danmark. Der er jo ingen, der vil bebygge vores strande med store hoteller, men vi vil gerne give nogle udviklingsmuligheder. Det synes jeg sådan set er meget fornuftigt. Det er også fornuftigt, at f.eks. Løkken Badehotel, er det vistnok, gerne vil have lov til at udvide sine faciliteter. Det er jo så et af de ti projekter. Så har vi en lang række andre projekter. En sti på Djursland er vel trods alt ikke et stort kysthotel. Så har vi Christiansminde i Svendborg, som gerne vil lave noget i forbindelse med fjorden. Så har vi Knuthenborg Safaripark, som laver nogle helt særlige boliger eller feriehuse, som heller ikke har noget at gøre med at bygge i strandkanten. Så der er jo en stor variation i de ti projekter. Jeg ved godt, at Enhedslisten gerne vil fremstille det, som om at det er ti badelande. Det er det ikke. Det betyder ikke, at jeg har noget imod badelande. Jeg synes sådan set, at badelande er fine. Men det er klart, at man jo ikke kun skal have badelande. Det siger sig selv.

Tak til ministeren. Der er ikke flere med korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.