Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) Forespørgsel nr. F 32:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om status for og fremdriften af søkortopmålingen af de grønlandske farvande og herunder, om udflytning af dele af Geodatastyrelsen til Aalborg vil få nogen indvirkning på den i 2009 indgåede aftale med Grønlands Selvstyre om, at søkort over den sydvestlige del af Grønland skal være oprettet, digitaliseret og nyudgivet inden udgangen af 2018?

Af Aaja Chemnitz Larsen (IA), Christian Juhl (EL) og Magni Arge (T).

(Anmeldelse 05.04.2016. Fremme 08.04.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 19. maj 2016.

Vi starter med en begrundelse, og det er ordføreren for forespørgerne, fru Aaja Chemnitz Larsen, der får ordet. Værsgo.

Mange tak. Grønlands havareal er 2,1 mio. km² stort. At etablere søkort i Grønland er derfor en stor, men også en nødvendig opgave. For manglende søkort handler i den grad om manglende sikkerhed til søs. I yderste konsekvens kan manglende søkort betyde forskellen mellem liv og død for grønlændere og for turister, som besøger Grønland.

Alt tyder på, at omfanget af skibsaktiviteter i hele den arktiske region, herunder også i grønlandske farvande, vil stige i de kommende år. Temperaturstigningerne i Arktis sker dobbelt så hurtigt som for resten af kloden. Og en række forskere spår nu, at Det Arktiske Ocean vil være helt isfrit om sommeren omkring år 2050.

I Grønland har vi de sidste 10 år allerede oplevet en stigning i skibstrafikken i vores farvande grundet en stigende krydstogtturisme, aktiviteter i forbindelse med efterforskning af råstoffer og det faktum, at hovedparten af vores godstransport foregår til søs. Disse tendenser er vi nødt til at forholde os til aktivt, både i Grønland og i Danmark.

En styrkelse af sikkerheden til søs kræver et bredt fokus. Det er alt fra præcise søopmålinger til sikker navigation og et velfungerende beredskab, som påvirker niveauet af sikkerheden til søs i Grønland. Derfor påhviler der også den danske stat et rigtig stort ansvar, hvad angår sikkerheden til søs i Grønland.

Grønland og Danmark indgik i 2009 en samarbejdsaftale om de manglende 73 søopmålinger og søkort – en god og nødvendig og ambitiøs aftale. Og hermed skete der også en fordobling af de årlige ressourcer, der blev brugt til udarbejdelse af søkort i Grønland. Inden 2018 skulle disse være udarbejdet som papirsøkort, opdateret som digitale søkort til GPS-navigationssystemer og på sigt til satellitbaseret navigation – noget, som jo hurtigt kan blive meget aktuelt, hvis man følger Taksøe-Jensen-rapportens anbefalinger i forhold til at styrke sikkerheden til søs ved brug af satellitter.

Men mens aktiviteterne i de grønlandske farvande er stigende, er vi nu vidner til, at regeringens ambitioner om at leve op til den grønlandsk-danske aftale og levere de livsnødvendige søkort bliver sænket. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

På vegne af Christian Juhl fra Enhedslisten, Magni Arge fra Tjóðveldi og mit parti, Inuit Ataqatigiit, vil jeg derfor se frem til energi-, forsynings- og klimaministerens besvarelse på forespørgslen.

På vegne af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit samt Tjóðveldi skal jeg læse et forslag til vedtagelse op, som alle partierne bakker op om (Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): Jeg skal lige gøre ordføreren for forespørgerne opmærksom på, at eventuelle forslag til vedtagelse ikke kan fremsættes, før vi går i gang med forhandlingen. Det her var begrundelsen). Okay.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren for besvarelse.

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne takke for forespørgslen, som jeg på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.

Som medlemmerne i salen sikkert ved, ønsker regeringen, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet. Derfor flytter regeringen et historisk stort antal statslige arbejdspladser fra hovedstaden til de fire andre regioner i landet. Flytningen gennemføres for at opnå en bedre balance og udvikling i hele landet og for at sikre statslige institutioner, der er tæt på borgere og virksomheder.

En af de styrelser, der skal flytte, er Geodatastyrelsen, som fra den 1. november 2016 flytter til Aalborg. En konsekvens af denne flytning er desværre, at samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre om genopretning og digitalisering af søkort, der dækker Grønlands sydvestkyst bliver forsinket. Samarbejdsaftalen, der blev indgået mellem Miljøministeriet og selvstyret i 2009, fastlægger, at søkort over Sydvestgrønland skal være etableret, genoprettet og digitaliseret inden udgangen af 2018. Konkret drejer aftalen sig om i alt 73 søkort, hvoraf Geodatastyrelsen på nuværende tidspunkt har produceret 32. Samarbejdsaftalen er en ambitiøs og vigtig aftale for det grønlandske selvstyre og den danske regering.

Det er vigtigt for mig at præcisere, at samarbejdsaftalen kun omhandler søkortlægning og ikke søopmåling. Begrebet søkortopmåling er blevet nævnt flere gange i denne debat, men det er ikke et korrekt begreb, for der skelnes i den maritime verden skarpt mellem søopmåling og søkortlægning.

Søopmåling udføres for at få kendskab til dybdeforholdene over et havområde. Opmålingen, som ligger til grund for søkortlægningen, foretages normalt fra et skib, der opsamler alle informationer over dybdeforholdene i et bredt bælte af havbunden. Søkortlægningen gengiver alle informationer af betydning for sejladsen i et papir, søkort, herunder også resultat af søopmålingen. Søkortet bliver også udgivet digitalt.

Når søkortene digitaliseres, kan de vises på elektroniske navigationssystemer, og nye rettelser og informationer kan gennemføres enkelt og smidigt. Genopretningen indebærer, at man digitaliserer og positionerer de gamle søkort, så de kan bruges sammen med GPS, navigation og ny søopmåling.

Grønlands havområde er ca. 20 gange Danmarks havareal. Det er derfor ikke muligt at dække så enormt et havområde med moderne søkort på én gang. Der passerer ca. 60.000 større skibe igennem de danske farvande hvert år, og til sammenligning passerer der ca. 600 større skibe gennem de grønlandske farvande hvert år. Samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre handler netop om genopretning og digitalisering af søkortene over det havområde, som kan besejles halvdelen af året eller mere, hvor langt hovedparten af al skibstrafik foregår, og hvor hovedparten af befolkningen bor.

Prioriteringen af, hvilke søkort der skal genoprettes først, er sket i samarbejde med selvstyret. Geodatastyrelsen har publiceret, genoprettet og digitaliseret søkort i størstedelen af det kystområde, der normalt kan besejles hele året.

32 af de planlagte 73 søkort er som tidligere nævnt produceret, hvilket betyder, at Geodatastyrelsen mangler at producere 41 søkort inden udgangen af 2018 for at opfylde samarbejdsaftalen med det grønlandske selvstyre. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at der i forvejen eksisterer søkort over hele det område, som er dækket af samarbejdsaftalen. Disse søkort blev imidlertid produceret på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes gode modeller for kortlægning af de nordlige breddegrader. De gamle søkort kan bruges til navigation med traditionelle navigationsteknikker, men de kan ikke bruges til satellitbaseret navigation med GPS, da de ikke er positioneret korrekt i forhold til GPS-systemet. Indtil søkortene over disse områder er produceret, genoprettet og digitaliseret, er det derfor nødvendigt at bruge de gamle søkort og traditionelle navigationsteknikker til sejlads.

Søopmålingen af de grønlandske farvande forventes at fortsætte i samme omfang som før udflytningen af Geodatastyrelsen. Det samme gælder publicering af vitale sejlinformationer af betydning for søfarten i Grønland, som heller ikke forventes at blive berørt af udflytningen.

Produktion af søkort i Danmark foregår udelukkende i Geodatastyrelsen. Det er et kompliceret arbejde, som kræver helt specifikke kompetencer, og det tager lang tid at oplære nye arbejdere, da det primært sker ved sidemandsoplæring.

Geodatastyrelsen arbejder på højtryk for at minimere konsekvenserne af udflytningen af produktionen af de nye grønlandske søkort, bl.a. ved løbende at ansætte nye medarbejdere og indhente bistand fra styrelsens internationale søsterorganisationer og maritime samarbejdspartnere. Men det er styrelsens vurdering, at der vil gå nogle år, inden de nye medarbejdere i fuldt omfang kan varetage produktionen af søkort over Grønland, og det kan desværre ikke undgås, at produktionen vil blive forsinket.

Forsinkelsen skyldes således ikke manglende økonomiske ressourcer, men et stort videnstab i forbindelse med udflytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg. Ud af 15 medarbejdere, som arbejder med grønlandske søkort i Geodatastyrelsen, har 12 på nuværende tidspunkt forladt deres stilling, og yderligere 2 medarbejdere har meddelt, at de ikke ønsker at følge med til Aalborg.

På det årlige kontaktudvalgsmøde med repræsentanter fra Grønlands Selvstyre i december 2015 orienterede Geodatastyrelsen om, at den foreslåede udflytning til Aalborg kunne risikere at påvirke fremdriften af søkortproduktion i et omfang, der kunne få betydning for opfyldelsen af samarbejdsaftalen. Selvstyret blev endeligt orienteret om forsinkelsen i begyndelsen af april i år, ligesom jeg orienterede min grønlandske kollega Knud Kristiansen om situationen den 5. april.

Det er en stor øvelse at gennemføre danmarkshistoriens største og mest ambitiøse plan for udflytning af statslige arbejdspladser, og det vil desværre komme til at påvirke driftssituationen i en række af de berørte styrelser. Vi har stort fokus på at gennemføre udflytningen af statslige arbejdspladser så effektivt og smidigt som muligt. Der har været drøftet kompenserende tiltag og mulige fremtidige leverancer med selvstyret, og den tætte dialog med selvstyret om en eventuel opdatering af samarbejdsaftalen fortsætter.

Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvor meget produktionen bliver forsinket, da det bl.a. afhænger af personalesituationen og igangværende drøftelser med selvstyret om en revision af samarbejdsaftalen.

Jeg skal være den første til at beklage denne uheldige situation og forsinkelse, men nu er det vigtigt at se fremad og finde en løsning, som det grønlandske selvstyre og regeringen kan være tjent med. Jeg vil derfor foreslå, at Geodatastyrelsen og det grønlandske selvstyre får ro til at udarbejde en revideret samarbejdsaftale, som tager højde for konsekvenserne af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser og tilgodeser de involverede parter bedst muligt. Tak for ordet.

Tak til ministeren for besvarelsen. Herefter går vi over til selve forhandlingen, og den første i talerrækken er ordføreren for forespørgerne, fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Produktion af de søkort, der mangler, har i mange år været en mærkesag for IA. I Grønland er der behov for at opmåle kystnære indenskærsområder; det er der, hvor den meste sejlads foregår. Skibstrafikken i de grønlandske farvande forventes at stige på grund af forundersøgelser og efterforskning efter råstoffer, stigende krydstogtturisme og klimaforandringernes indvirkning, som gør større dele af grønlandske farvande tilgængelige. Tidssvarende digitale søkort kan være med til at understøtte udviklingen i det grønlandske samfund.

Fra IA's side så vi gerne, at man inddrog grønlandske virksomheder og grønlandske medarbejdere, ligesom at vi gerne så et tættere samarbejde med Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. Vi mener, det er helt oplagt. Når man skal behandle data, vil det alt andet lige være nemmere at få en grønlandsk databehandler til at forstå, at der ligger et isfjeld i vejen i datafeltet, end en, der er blevet fløjet op for løse opgaven. I det omfang, de kompetencer findes i Grønland, giver det rigtig god mening at gøre brug af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. Derfor er det også oplagt at spørge ministeren, om man vil åbne op for muligheden for, at grønlandske virksomheder kan være med til at tilvejebringe data til søkort over den grønlandske kystlinje.

Der har været afholdt gentagne samråd om dette emne. Den nuværende Venstreregering har spillet en meget aktiv rolle som opposition i forhold til at sikre, at aftalen om levering af de 73 søkort bliver overholdt – en aftale, som i øvrigt blev indgået, mens Venstre var i regering i 2009.

Over for Rigsrevisionen har regeringen i 2014 fastholdt målet, da det var et prioriteret område. Rigsrevisionen har udtalt, at man vil følge ministerens arbejde med at leve op til samarbejdsaftalen. Det håber vi bestemt fra IA's side.

Gentagne gange har regeringer holdt fast i, at søkortene vil blive afleveret til aftalt tid, men nu er aftalen truet. Ministeren har konstateret, at det på grund af videnstab ikke er muligt at gøre søkort i Grønland er færdige til tiden. Hvordan vil ministeren sikre de nødvendige investeringer og prioriterede ressourcer, der skal være med til i tilstrækkeligt omfang at producere søkort over farvandene i Grønland, som opfylder de aktuelle og stigende behov for nøjagtige søkort?

For nylig kom det frem i en artikel i Politiken, at udflytningen af statslige arbejdspladser vil påvirke samarbejdsaftalen mellem Grønland og Danmark. I et svar fra ministeren på et opfølgende spørgsmål, som jeg har fremsendt, fremgår det, at 12 ud af 15 personer i Geodatastyrelsen har opsagt deres stilling som en konsekvens af udflytningen af Geodatastyrelsen. Kan ministeren garantere, at søopmålingen og produktionen af søkort over de grønlandske farvande kan færdiggøres i 2018 som aftalt? Og hvad vil ministeren gøre for at sikre dette? Det synes jeg ikke jeg fik svar på.

Fra et grønlandsk perspektiv handler det ikke om at blande os i planerne om udflytningen af statslige arbejdspladser. Det er udelukkende op til regeringen og de danske partier her i salen. Men det er bekymrende, at man sætter egne politiske målsætninger højere end sikkerhed og beskyttelse af ens eget folk, ligesom det er problematisk, at Grønlands selvstyre angiveligt ikke var informeret om de konsekvenser, som det har, for samarbejdsaftalen mellem Grønland og Danmark. Det er ikke rimeligt, at den danske regering 1) ikke informerer Grønlands selvstyre om de direkte konsekvenser, en politisk aftale har, for at leve op til den her samarbejdsaftale, og 2) at man ikke lever op til en aftale, som der er blevet indgået.

På vegne af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Tjóðveldi skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at leve op til aftalen mellem Danmark og Grønland fra 2009 vedrørende opmåling og offentliggørelse af søkort for de grønlandske farvande inden for den aftalte tidsramme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62)

Tak. Det stillede forslag til vedtagelse vil herefter indgå i den videre forhandling.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Den næste ordfører i rækken er fru Karin Gaardsted som ordfører for Socialdemokratiet.

Søopmålingen ved Grønlands vestkyst forløber som aftalt med 4.500 km pr. år. Opmålingen skal, som vi har hørt, føre til fremstilling af nye søkort, som skal sikre sejladsen langs Grønlands vestkyst. Indtil udflytning af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg, er fremstilling af søkort foregået i det aftalte tempo og i den rækkefølge, som alle anser for mest hensigtsmæssig. Aftalen blev indgået af VK-regeringen i 2009 med endelig aflevering i 2018.

Men allerede den 9. oktober 2012 indkaldte hr. Troels Lund Poulsen den daværende miljøminister Ida Auken til samråd i Forsvarsudvalget angående status for søopmåling ved Grønland, hvor han skosede den daværende miljøminister for, at søopmålingen og fremstillingen af søkort ikke gik hurtigt nok. Hr. Troels Lund Poulsen sagde under samrådet:

Nu er det jo 3 år siden, at den aftale er lavet. Der er sket rigtig, rigtig meget i og omkring Grønland. Der sker rigtig, rigtig meget i de her år. Derfor vil et velmenende råd nok være, at man ser på, om der er behov for at gøre yderligere.

Nu står vi så i en situation, hvor den nuværende V-regering ikke mere kan leve op til løftet om, at samtlige 73 søkort skal være fremstillet inden udgangen af 2018, fordi en række nøglemedarbejdere har valgt at forlade Geodatastyrelsen på grund af udflytning. Det er derfor relevant at stille denne forespørgsel til regeringen og understrege spørgsmålet om, hvad regeringen nu har tænkt sig at gøre. For få år siden kunne det ikke gå stærkt nok, og i dag beder regeringen så om lov til at udskyde afleveringen og lægger endda op til, at der skal laves en helt ny aftale med selvstyret. Vil man lade det køre så godt som muligt og se, hvor slemt det kommer til at se ud, eller har regeringen tænkt sig at se på andre løsninger? Det vil vi gerne have svar på i dag.

Sikkerheden til søs er helt afhængig af, at der er pålidelige søkort at navigere efter. Det gælder indenskærsruter mellem byerne og bygderne på vestkysten, og det gælder områder, hvor havdybden er mindre end 200 m og den hidtidige opmåling er af ældre dato. Og endelig gælder det fjorde med hyppig krydstogtsejlads eller områder med forestående minedrift.

Det forventes, at skibstrafikken i de grønlandske farvande vil være stigende både på grund af krydstogtsturisme og på grund af de stigende råstofaktiviteter. Det øger risikoen for skibsulykker i et farvand, hvor det er vanskeligt at foretage eftersøgning og bekæmpe miljøulykker. Er uheldet ude, vil det uden tvivl koste menneskeliv og have fatale konsekvenser for et meget sårbart miljø. Og det er det, der gør aftalen om fremstilling af søkort til en vigtig aftale mellem det grønlandske selvstyre og den danske regering.

Socialdemokraterne mener, at regeringen skal pålægges at sikre, at søkortene fremstilles til aftalt tid, og vi kan derfor støtte forslaget til vedtagelse fra IA.

Så skal jeg på vegne af Alternativet og SF meddele, at de ligeledes støtter dette forslag til vedtagelse.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Jeppe Jakobsen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for at rejse denne debat. Det er vigtigt, at Danmark lever op til de aftaler, som vi indgår. Derfor er det vigtigt at holde regeringen op på den aftale, som er indgået med Grønland. Udarbejdelsen af søkort for de grønlandske farvande er vigtigt for at sikre en tryg færdsel i de grønlandske farvande.

Derfor ærgrer Dansk Folkeparti sig også over, at det nu lader til, at tidsplanen ikke kan overholdes. Grundet en uventet stor afgang fra Geodatastyrelsen er det nu desværre ikke længere muligt at overholde den oprindelige tidsplan. Vi har i Dansk Folkeparti opfordret regeringen til at afsøge alle muligheder for at fastholde tempoet i udarbejdelsen af søkort. Vi har opfordret til brug af freelancere og til at afsøge udlandet for den nødvendige kompetence, hvilket ikke har kunnet lede til en løsning på problemet.

Derfor må den mindst ringe løsning på problemet være, at regeringen går til det grønlandske selvstyre og laver en ny plan, så de under de nuværende forudsætninger sikrer, at de lovede søkort udarbejdes hurtigst muligt, samt at regeringen bringer forholdene i Geodatastyrelsen tilbage til normalen hurtigst muligt. Det arbejde vil Dansk Folkeparti følge.

Jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»I forbindelse med Geodatastyrelsens udflytning er der opstået en unik situation, hvor kun 1 ud af 15 højt specialiserede medarbejdere har valgt at følge med styrelsen til Aalborg. Søkortproduktion er et yderst komplekst fagområde, hvor medarbejdernes kompetencer normalt opbygges gennem flere års sidemandsoplæring. Derfor bliver opfyldelsen af samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre forsinket.

Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med at genetablere kompetencerne til produktionen af de grønlandske søkort samt sikre en god dialog og et fortsat godt samarbejde med selvstyret om en revideret samarbejdsaftale om grønlandske søkort inden udgangen af 2016.

Desuden opfordrer Folketinget regeringen til, at denne særlige situation ikke danner præcedens for fremtidig udflytning af statslige arbejdspladser.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 63).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i den videre forhandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Det er nu besynderligt. For Dansk Folkeparti havde jo egentlig sagt, at man stod bag den skrappe melding om, at regeringen skulle se at få det her på plads, og så bøjer I alligevel af. Det synes jeg virker ret mærkeligt. Det her er jo sådan et stykke elastik, vi så får leveret fra Dansk Folkeparti i stedet for.

Hvad er årsagen til det? Hvorfor kan vi ikke forlange af den her regering, at de må rydde op efter sig, når de dummer sig, i stedet for at man bare siger: Nå ja, så er de nødt til at have noget mere tid? Det er jo dem, der har sat i processen i gang – måske med hjælp fra Dansk Folkeparti, det ved jeg intet om. Men jeg synes, det virker ret ulogisk.

Ordføreren.

Jeg havde sådan set også gerne stået på den skarpe udtalelse, der tvang regeringen til truget. Problemet er, at der ikke er nogen mulighed for at gennemtvinge det her, så søkortproduktionen kan holdes inden for den lovede tidsramme. Det er simpelt hen ikke muligt, og som jeg også nævnte i min ordførertale, har vi spurgt ind til alle muligheder, vi kunne komme i tanker om, med hensyn til hvor man kunne opdrive de kompetencer, som er nødvendige for at kunne lave de her søkort, men ingen af dem er mulige.

Derfor siger vi jo også, at det her er den mindst ringe udgang på situationen, fordi der simpelt hen ikke er mulighed for at få de her kompetencer.

Spørgeren.

Nu er det jo ikke ret lang tid siden, at de folk er blevet opsagt eller har sagt op. Jeg ved ikke, hvordan sådan noget foregår, men de kunne jo spørges, om de kunne give et nap med, hvis det blev i København. Det kunne man jo sagtens ordne og så sige: Så kører vi videre i København, indtil vi har løst den her opgave, og så betaler vi, hvad det koster.

I øvrigt har alle Grønlandsordførerne netop fået et brev fra et firma, som mener de er i stand til at løse opgaven, også inden for tidsrammen og til en ordentlig pris. Har man også kontaktet det firma? Jeg synes, det virker ganske mærkeligt, at det er vigtigere at flytte en virksomhed end at leve op til en aftale, som kan betyde forskellen på liv og død i de værst tænkelige tilfælde. Det synes jeg er ganske uansvarligt.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at der kommer noget godt ud af at flytte folk frem og tilbage, alt efter hvordan situationen udvikler sig i en enkelt sag. Jeg tror på, at udflytningen er den rigtige vej at gå. Tidligere har det jo været sådan, at man har flyttet statslige arbejdspladser fra vest mod øst og i den henseende fjernet penge fra systemet, uden at det har givet anledning til problemer. Så derfor kan jeg jo godt forstå den overraskelse, der har været, over, at man, når der nu er blevet flyttet arbejdspladser fra øst mod vest og tilført penge til den proces, så ikke på samme måde har kunnet opleve problemfri flytninger.

Det er jo en ganske unik situation, vi står i her, og det er dybt beklageligt. Hvad angår det her brev til Grønlandsordførerene, så har jeg af gode grunde ikke modtaget det, så det kan jeg ikke udtale mig om.

Næste spørger er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak. Jeg hæfter mig særlig ved formuleringen en unik situation. Det er lige før, man fristes til at tolke det som noget positivt, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, og jeg synes ikke, det er særlig respektfuldt over for den grønlandske befolkning.

Vi står jo også i en situation, hvor det er både IA og Siumut – min grønlandske kollega kan desværre ikke være her – som bakker op om den her tekst til forslag til vedtagelse. Det er jo ikke i tråd med den måde, man normalt forholder sig til – hvad skal man sige – de interesser, der bliver udtrykt fra grønlandsk side. Dem plejer man normalt at følge og have rigtig meget respekt for.

Det synes jeg desværre ikke er tilfældet med den her tekst og med hele den her situation, altså at man har vist særlig meget respekt over for Grønland i den her sag.

Ordføreren.

Jeg skal beklage, hvis jeg har givet anledning til at tro, at det her er en god situation for nogen – det synes jeg bestemt ikke. Og det tror jeg også jeg i min ordførertale lagde vægt på, altså at det bestemt ikke er en ønskværdig situation, vi står i her. Og, ja, jeg kan godt forstå, at man har et ønske på Grønland om, at det her bliver udført efter den lovede tidsplan – det kan jeg helt sikkert godt forstå.

Men problemet opstår jo ved, at man nu har lavet den her udflytning af arbejdspladser, og at der er opstået den her særegne situation omkring Geodatastyrelsen, der gør, at lige præcis den her afdeling er blevet tømt for kompetencer. Og det skal så genoprettes, før man kan komme videre. Jeg skal da gerne beklage over for det grønlandske folk, at det er dem, der må lide under den her forsinkelse af processen.

Spørgeren.

Tak. Man kan jo sige, at det er noget af et ansvar at tage på sine skuldre, for som det har været nævnt flere gange, handler det jo i yderste konsekvens om liv og død. Vi ved jo, at et dansk ægtepar mistede livet i et område, som ikke var optegnet, og som der ikke var lavet digitale søkort over. Så det er jo et rigtig stort ansvar at tage på sig.

Vi kan godt sidde her i salen og tænke, at det her egentlig bare handler om en papiraftale, men det handler jo også om liv og død. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens kommentar til.

Ordføreren.

Det er ganske rigtig meget vigtigt, at man får lavet de her søkort af hensyn til sikkerheden ved færdsel i de grønlandske farvande. Men det er jo ikke Folketingets ansvar, når folk bevæger sig ud i søterritorier, som ikke er kortlagt. Det er ikke Folketingets ansvar, og at insinuere, at Folketinget ved den her udskydelse får blod på hænderne, synes jeg er at gå noget over stregen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i talerrækken er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. I forbindelse med denne forespørgselsdebat om samarbejdsaftalen fra 2009 med Grønlands selvstyre om at oprette, digitalisere og nyudgive søkort over den sydvestlige del af Grønland inden udgangen af 2018, må vi i Venstre desværre erkende, at det ser ud til, at digitaliseringen af søkortene kan blive forsinket.

Det er vi i Venstre naturligvis meget ærgerlige over, men vi glæder os over, at regeringen gør, hvad den kan, for at få digitaliseret resten af søkortene hurtigst muligt. Det er imidlertid stadig væk svært at sige, hvor meget vi er i stand til at gøre hvor hurtigt, for forsinkelsen sker ikke på grund af manglende økonomi eller politisk vilje, men på grund af mangel på den fornødne viden til at sørge for genopretningen af de gamle søkort. Regeringen ansætter løbende nyt personale og henter hjælp fra Geodatastyrelsens internationale søsterorganisationer og samarbejdspartnere, og Venstre håber, at det kan lette processen.

Når det er sagt, må vi også se på det store billede. Og heldigvis forholder det sig sådan, at Geodatastyrelsen i samarbejde med Grønlands selvstyre har prioriteret, hvilke søkort der skal digitaliseres først. Det gør, at søkortene allerede er blevet digitaliseret i de fleste af de områder, hvor der sejles mest.

Venstre har lavet en historisk ambitiøs plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Den er vi meget stolte af, fordi vi mener det er vigtigt, at vækst og udvikling kommer hele landet til gode, og at arbejdspladserne ikke kun findes i de større byer. Men uanset hvor stor og ambitiøs, vores udflytningsplan er, har den desværre vist sig at give nogle store gnidninger lige nøjagtig i det her spørgsmål. Det beklager vi selvfølgelig meget, og det er meget trist.

Men vi står i Venstre ved vores ambitiøse plan for et Danmark i balance, hvor udviklingen ikke kun sker i de større byer. Samtidig støtter vi forslaget til vedtagelse fra blå blok, som beder regeringen om hurtigst muligt at genetablere kompetencerne til produktionen af de grønlandske søkort. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det her en situation, som vi begræder i Venstre og tager meget alvorligt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tror kun, det er Venstre selv, der snakker om en historisk og ambitiøs plan. Det her er tredje gang, vi har en skandale på det område, der handler om at udflytte arbejdspladser. Først var det DIIS, så var det Arbejdsskadestyrelsen, og nu er det så Geodatastyrelsen. Alle tre ting kunne være forudset, ganske simpelt ved at snakke med arbejdspladsen om det.

Selvfølgelig ved direktøren for Geodatastyrelsen, hvilke problemer der vil opstå, hvis man flytter hans meget, meget specialiserede folk. Jeg mener, at det her er intet mindre end en skandale, som kan få vide konsekvenser. Og hvis man så siger, at man fastholder sin dumstædige plan, så tager man også efter min mening et ansvar.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om hans regering har spurgt, om det kunne lade sig gøre at få de ansatte til at lave det stykke arbejde, og om man har spurgt det firma, som har givet tilbud til Folketingets medlemmer om at lave det, om de så kan lave det inden for den fastsatte tid. For det her lyder jo lidt, som om det er vigtigere at flytte arbejdspladser, frem for at finde en løsning.

Ordføreren.

Jeg er meget, meget ked af, at Enhedslistens ordfører slår plat på det her spørgsmål. Vi gør fra Venstres og fra regeringens side alt, hvad vi kan, for at råde bod på den situation, vi er havnet i. Vi tager sagen meget, meget alvorligt. Og så finder jeg det faktisk latterligt, at ordføreren for Enhedslisten klart siger, at man på forhånd burde vide, at lige nøjagtig det team, som sidder med søkort over grønlandske farvande, ikke er interesseret i at bosætte sig i Aalborg. Det er jo ikke det samme, vi ser inden for kortlægning af andre farvande. Det er et meget uheldigt sammenfald, der er i den her situation. Og jeg vil faktisk opfordre ordføreren til ikke at slå plat på det.

Hr. Christian Juhl.

Jeg slår ikke plat på det, jeg stiller nogle helt konkrete spørgsmål, som ordføreren ikke vil svare på.

Jeg vil gerne høre: Er det undersøgt, om de medarbejdere kan genansættes og lave den opgave? Eller er det undersøgt, om det firma, som har sendt breve til Folketingets medlemmer af Grønlandsudvalget, kan løse opgaven, så vi kan overholde den aftale, der er indgået? Det her har intet med plat at gøre, det har noget at gøre med, at det her er dybt, dybt alvorligt, og det kunne af enhver dygtig leder og minister være forudset.

Ordføreren.

Nu bliver hr. Christian Juhl simpelt hen nødt til at uddybe, hvordan i alverden man skulle have forudset, at de, der lige nøjagtig laver søkort over grønlandske farvande, ikke har ønsket at bosætte sig i Aalborg, når nu jeg netop pointerer, at det er en særlig situation, vi står i. Vi kan se, at i forhold til dem, der laver søkort for andre farvande, er der ikke de samme udfordringer. Og det er derfor, jeg siger, at det er at slå plat på sagen, når nu der gives udtryk for, at det her kunne man politisk have forudset. Altså at de folk, der laver søkort over grønlandske farvande, ikke har ønsket at bosætte sig i Aalborg.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne.

Tak. Jeg synes nu ikke, vi skal dreje diskussionen over på, om man skal udflytte arbejdspladser eller ej. Jeg vil gerne fastholde, at regeringen skal komme med de søkort inden udgangen af 2018. Jeg vil derfor gerne spørge: Hvis der nu kommer et tilbud fra en anden leverandør, som kan garantere korrekte kort, vil man så fra Venstres side være indstillet på at tage imod sådan et tilbud?

Ordføreren.

Altså, det vil jeg simpelt hen ikke her fra talerstolen have mulighed for at svare på – jeg har ikke mulighed for at svare på, hvordan vi juridisk er forpligtet på de aftaler, vi har indgået osv. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det går meget, meget stærkt med teknologien på det her område, og derfor håber vi meget på, at den også kan hjælpe os i den problemstilling, vi er sat i, sådan at man f.eks. via fly kan få opmålt de her meget store områder langt hurtigere end det, man havde forudsat, dengang man indgik aftalen i 2010. Når vi ser på, hvor mange søkort, der er blevet udarbejdet siden aftalens indgåelse, kan vi i hvert fald se, at teknologien har hjulpet os således, at vi laver mange flere søkort i dag, end vi gjorde, da vi indgik aftalen, netop på grund af de teknologiske fremskridt.

Fru Karin Gaardsted.

Jamen det er jo lige præcis det, som den virksomhed, der har henvendt sig til ordførerne i dag, gør, nemlig laver målinger fra flyet, og så udarbejder de også kortene. Og det er der, problemet ligger. Det er jo ikke så meget i opmålingen, som det er i fremstillingen af kortene. Jeg kan godt forstå, at ordføreren ikke kan tage stilling lige her og nu, men jeg kunne godt som et andet spørgsmål sige: Vil Venstre være indstillet på at finde en anden løsning end den, man har aftalt med selvstyret?

Ordføreren.

Vi afviser ikke nogen løsninger. Vi er kun optaget af at løse den her sag så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Det vigtigste spørgsmål er allerede blevet stillet, men jeg har en lille kommentar. Da du nævnte en historisk aftale, troede jeg egentlig, det var den her samarbejdsaftale med Grønland, men det viser måske de forskellige perspektiver, der er.

For jeg synes jo, at samarbejdsaftalen er enormt vigtig, og her i Folketinget har både rød og blå blok i mange år kæmpet for at få de her søkort på plads. Og jeg håber også, at der er bred opbakning til, at de selvfølgelig skal på plads hurtigst muligt. Så lad mig stille et uddybende spørgsmål.

Det er en aftale, som en Venstregering indgik i 2009, så derfor har Venstre også en særlig forpligtelse, kan man sige. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre er åben over for at leve op til aftalen, hvis det i praksis viser sig, at det godt kan lade sig gøre inden 2018.

Jeg ved godt, det er ved at være sent, men jeg skal gøre opmærksom på, at vi ikke bruger direkte tiltale i folketingssalen.

Ordføreren.

Det er en afgørende vigtig aftale, vi har lavet, og derfor begræder vi det også så meget, som vi gør. For det gør jo ondt i os, at det nu viser sig, at vi ikke kan leve op til den aftale, vi selv har indgået. Og det er også derfor, at man kontinuerligt over flere år har kunnet se vores engagement i sagen. Vi har indkaldt til samråd og været opmærksom på vigtigheden af at få udarbejdet de søkort. Og derfor håber jeg også, at det står ordføreren klart, at Venstre meget beklager den situation, vi er havnet i.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Hvis man nu står i den situation, at det bliver et spørgsmål om kroner og øre, altså at der er behov for at investere noget mere eller afsætte nogle flere ressourcer, er det så noget, som en Venstreregering vil være åben over for?

Ordføreren.

Vi afviser ikke nogen løsninger. Vi er kun optaget af at få løst den her problematik så hurtigt som muligt.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Der er grundigt blevet redegjort for, hvad det her handler om. Og jeg synes, at det, der er det mest pinlige den her sag, er, at regeringen ikke har undersøgt sagen ordentligt. De kalder det en historisk og ambitiøs plan, når de udflytter arbejdspladser. Men på det mest komplicerede område – og der, hvor det virkelig gælder andre menneskers liv – har man så alligevel igangsat udflytningen uden at lave de undersøgelser, jeg ville kalde standardundersøgelser, nemlig at finde ud af, hvor mange der tager med. Man kan jo ikke bare regne med, at det er ligesom enhver anden virksomhed, når det drejer sig om så specialiserede ting.

Jeg synes, at når Venstre selv to gange i den forrige regerings periode har punket dem og hoveret og skældt ud over, at den regering ikke var hurtig nok, så er det vist ikke meget spillen plat at sige: Det her er ikke godt nok, det bør I gøre ordentligt.

Det er ikke vigtigt for regeringen forsigtigt at spørge medarbejderne, om de f.eks. kunne løse den her opgave i København. Eller rettere sagt: Hvis det er vigtigere for regeringen, hvor de sidder, end at de laver opgaven, så er det skandaløst.

Derfor bør man jo først finde ud af: Er de medarbejdere stadig væk interesseret i at arbejde for os? I anden omgang bør man finde ud af, om de firmaer, der fortæller, at de kan lave opgaven, også får mulighed for det. Og hvis der også er nogle i Grønland, bør man finde ud af, om de kan hjælpe med det.

Jeg mener, at det er en gang udenomssnak, vi her har hørt fra ministeren og fra Venstres ordfører, og det synes jeg godt nok ikke I kan være bekendt. Jeg synes virkelig, at I burde have leveret på det her område. Det er jo ikke lang tid siden, den her beslutning er taget, og det vil sige, at sejlene kunne være rebet, så snart man begyndte at høre medarbejderne sige: Nej, vi vil ikke med. Det kunne enhver ansvarlig ledelse jo være gå i gang med.

Jeg vil også sige, at den aftale skal overholdes, hvis den her regering vil have anstændigheden i behold efter det her forløb. Jeg er enig med Socialdemokraterne i, at vi bare kan holde alle de andre udflytninger ude af det. Men det er jo vigtigt, at sådan en udflytning ikke sker på bekostning af den grønlandske befolknings sikkerhed, når de er på havet, eller andres for den sags skyld.

Der burde være en rækkefølge, hvorefter man først tænker på sikkerheden for de folk, der skal sejle i de her områder, og bagefter ser på, om det er muligt at udflytte. Ellers kunne man jo gøre det – hvis man absolut stadig væk vil udflytte – at man siger: Okay, så udflytter vi, når vi har løst den opgave, vi skal stå inde for.

Det kan ikke passe, at en ideologisk betonet udflytning skal have forrang for menneskers sikkerhed, når de er på havet i et område, hvor vi ved det er så koldt, at hvis man kommer galt af sted med en båd, er overlevelse et spørgsmål om minutter. Det er jo det, vi har diskuteret gang på gang – også i forbindelse med de her store skibe, der kommer til at sejle i de områder.

Jeg synes godt nok, det er en trist situation. Jeg vil bede både ministeren og Venstre og dem, der stemmer for den her aftale, om at stramme noget op og levere noget i stedet for at komme med de – undskyld udtrykket – søforklaringer, vi har hørt indtil nu. Jeg håber, at der er mere kød på næste runde i det her, ellers er det godt nok skandaløst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har lovet at meddele, at De Konservative støtter det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti læste op for lidt siden.

I forhold til forespørgslen her vil jeg sige, at det er Liberal Alliances holdning, at det vil være det rigtigste, at regeringen reviderer sin samarbejdsaftale med det grønlandske selvstyre, så vi får en realistisk plan for arbejdet. For hvad er alternativet? Der er jo ikke nogen herinde, der ikke ønsker at finde en løsning. Og jeg må anholde det synspunkt, at det alene skulle være 14 navngivne medarbejdere, der ville være i stand til at løse opgaven. Jeg har da aldrig hørt om nogen opgaver, som kunne være så specifikke, at der kun fandtes 14 på denne jordklode, der kunne løse dem. Det nægter jeg simpelt hen at tro, og jeg forstår ikke retorikken omkring det.

Jeg kan også høre på ministeren, at der allerede i dag eksisterer søkort over det område, som samarbejdsaftalen vedrører, men at de ikke kan bruges til satellitbaseret navigation. Så større er katastrofen vel heller ikke, kan man sige, inden retorikken ryger helt til vejrs. Vi har altså gamle kort, vi kan bruge.

Jeg er i øvrigt overbevist om, at vi nok skal finde en løsning. Det finder man altid på rekrutteringsproblemer efter sådan nogle flytninger. Der går lidt tid, men det skal nok finde sine ben at stå på. Og i modsat fald mener jeg bestemt, at Geodatastyrelsen må gå ud på det internationale marked og købe sig til de opgaver, der er nødvendige. Det ville enhver anden organisation gøre, som ikke går op i sådan noget politisk drilleri. Og vi har også forstået, at der er et firma, der har henvendt sig til de grønlandske ordførere, og som siger, at de stort set kan starte i morgen tidlig.

Så man kunne godt tænke sig, at vi slet ikke har noget problem, fordi teknologien også her indhenter os og løser problemet på en helt anden måde end det, vi havde forudsat. Og så er det vel også noget, man skal snakke med selvstyret om. Sådan er det jo altid, når man laver langvarige aftaler, altså at der så kan dukke nogle nye muligheder op. Og hvis man kan klare det på basis af fly og på en helt anden måde og meget, meget hurtigere og, sådan som jeg læser det, også meget billigere, hvorfor skulle det så ikke være grundlag for at starte en ny snak eller ændre på den aftale, man én gang har lavet? Det ville jo være helt naturligt.

Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at regeringen har forstået, at det her er alvorligt, og at det skal man gøre alt hvad man kan for at løse. Og jeg har ikke grund til at tro andet, så derfor støtter vi forslaget til vedtagelse.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Nu er det ikke mig, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, eller at de 14 personer er de eneste. Det er regeringen, der fortæller, at det ikke kan lade sig gøre, og det sagde de i et skriftligt svar her for 14 dage siden: Det kan ikke lade sig gøre at leve op til aftalen, vi kan ikke finde de folk. Og nu fik vi det bekræftet: Ministeren mener ikke, at det kan løses, og han er nødt til at prøve at lave en ny aftale. Så det er jo regeringen, der siger det, og så vil jeg gerne spørge:

Hvis hr. Villum Christensen mener, det er muligt, hvorfor stemmer han så ikke for det forslag til vedtagelse, som er lavet af de grønlandske repræsentanter, sådan at vi kan komme med en klar besked til regeringen i stedet for at acceptere et henholdende svar, hvor man trækker i en elastik og vi ikke engang har et årstal for det længere?

Ordføreren.

Det gør jeg ikke, og det er alene af den grund, at jeg jo ikke kan vide, om det kan lade sig gøre. Man kan jo ikke pålægge nogen at gøre noget, som man ikke ved om kan lade sig gøre. Men jeg siger bare, at jeg vil undre mig meget, hvis det er 14 navngivne personer, det hele står og falder med, og at jeg også vil undre mig meget, hvis ikke regeringen gør alt, hvad den overhovedet kan. For hvorfor skulle den ikke gøre det?

Det er derfor, jeg siger, at det sorterer under afdelingen for politisk fnidder, for jeg ser ikke de store forskelle. Hvem i alverden skulle ikke have interesse i at løse sådan et problem hurtigst muligt? Som jeg har forstået det, handler det jo ikke om økonomi, men det handler om at få det løst, og lur mig, om det ikke nok skal blive løst.

Hr. Christian Juhl.

Nu er det jo et stykke tid siden, regeringen lavede planen om at udflytte. Og det er også ved at være noget tid siden, at det blev offentliggjort, at det faktisk var en alvorlig situation. Det kan godt ske, at ministeren har undersøgt det – jeg ved det ikke. Jeg vil ikke slå politisk plat på, om han har undersøgt det eller ej. Han har sagt, at han har undersøgt det og ikke har kunnet finde en løsning.

Hvis Villum Christensen så tror, at det har han nok ikke alligevel, så må I klare det indbyrdes. Jeg vil bare gerne vide: Hvad mener Villum Christensen egentlig, når det kommer til stykket? Hvis ikke det kan lade sig gøre, er det så bare okay og helt fint, at vi har en regering, der ikke har vist rettidig omhu og sørget for, at tingene er i orden, før de begynder at eksperimentere med de her ting?

Man skal huske at sige hr. Villum Christensen.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige til hr. Christian Juhl: Min gamle far sagde altid til mig, at man jo ikke er forpligtet ud over sine evner, eller omvendt: Har man evnen, har man også pligten – er det ikke sådan, det hedder? Og når jeg siger det, er det simpelt hen, fordi jeg ikke kan forstå, hvad problemet er. For alle ønsker at løse det, og så er vi ovre i afdelingen for fnidder. Og man kan vel ikke stå her og love noget og sige, at man skal pålægge en regering at gøre noget, når man ikke har hundrede procent overblik over det. Det ville da være totalt useriøst. Så jeg synes ikke, vi når længere i den snak.

Der er en kort bemærkning, hr. Villum Christensen, fra fru Aaja Chemnitz Larsen, IA.

Mange tak. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi ikke her i salen skal stå og forholde os til personaleledelse, og det handler ikke om de her 14 medarbejdere. Jeg er også enig i, at vi alle sammen gerne ser, at det her bliver løst, og jeg er rigtig, rigtig glad for, at der er bred opbakning til det.

Men jeg synes, at problemet er, at vi ikke rigtig kan se nogen løsninger på det, andet end at vi udskyder det, og jeg synes ikke, at det handler om fnidder. Ordføreren har åbenbart også noget mere viden end de andre grønlandsordførere. For ordføreren peger jo på, at der ikke mangler søkort, men at det handler om at få digitaliseret søkortene, og det er i hvert fald ny viden for mig. For så vidt jeg har forstået ministeren, er der 41 søkort, som stadig væk mangler at blive udarbejdet.

Ordføreren.

Som jeg har forstået det – uden at være ekspert – handler det om digitaliseringen. Der er nogle kort, men de er selvfølgelig ikke så anvendelige, når de ikke er digitaliseret. Sådan har jeg forstået problemet. Men det er muligt, at jeg tager fejl.

Fru Aaja Chemnitz Larsen. Nej tak? Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre har vi generelt forståelse for, at det ikke kan være meningen, at den i 2009 lovede søkortopmåling og digitalisering af søkortene over grønlandske farvande skal forsinkes af Geodatastyrelsens overflytning til Aalborg. Jeg tror, det er ved at blive lidt for sent på aftenen til, at jeg vil begynde at diskutere udflytningsplanerne osv. Specielt når hr. Thomas Danielsen er til stede, tør jeg slet ikke at begynde på den slags diskussioner, for vi mødes jo ofte ude i Vestjylland og er i øvrigt enige om, at der godt kan komme statslige institutioner uden for København.

Men det kunne lige nævnes, at det er et eksempel på, at man måske kunne have tænkt på den her plan fra 2009 og have haft lidt flere aftaler med Geodatastyrelsen om, hvorvidt det nu kunne lade sig gøre, og at man kunne have lavet det lidt før. Men det er nok sådan en polemik, det er lidt for sent at sætte i gang. Men jeg vil dog nævne det, og det er også en af baggrundene for, at vi støtter forslaget fra de grønlandske ordførere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Magni Arge fra liste T.

Tak. Jeg støtter fuldt ud forslaget om, at regeringen skal overholde aftalen om at levere de 73 nye søkort til Grønland til tiden. Jeg er godt klar over, at regeringen er løbet ind i nogle logistiske problemer med at få arbejdet gjort færdigt til tiden, fordi man har igangsat nogle, skal vi sige kontroversielle organisationsændringer. Men det taler ikke til regeringens forsvar, at problemerne er opstået som følge af en indenrigsk beslutning i Danmark, som egentlig ikke er truffet af nød eller tvang, men snarere af politiske eller opportunistiske hensyn. Det handler jo bare om at flytte arbejdspladserne. Kunne man ikke have sikret dette projekts gennemførelse til trods for flytningen af medarbejdere?

Det sætter også sagen i et særdeles alvorligt lys, at der i yderste konsekvens er tale om menneskeliv, der står på spil. Alle, som har den mindste erfaring med sejlads eller søfart, ved, hvilken sikkerhedsrisiko det kan indebære at sejle i farvande, uden at søkort eller opmålinger er tilvejebragt. Og det er endda i farvande, hvor man i forvejen har oplevet fatale ulykker, og hvor der beviseligt er risikofaktorer som klipper og skær, som kan være svære at se ved dårlig sigtbarhed. Fra Færøernes side kan vi sagtens forstå den grønlandske bekymring, ikke kun fordi vi selv kender til sådan at fare rundt omkring Færøerne, men også fordi vi selv har mistet flere skibe og søfolk i grønlandske farvande gennem tiderne.

Det er kun et par uger siden, regeringen lod offentliggøre en rapport om udenrigspolitik, hvor kongeriget Danmark blev lanceret som en arktisk stormagt. Jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at gøre opmærksom på, at stormagtsdrømmene primært hviler på det faktum, at verdens største ø, Kalaallit Nunaat, er en del af kongeriget. Danmark trækker således på en stor international kredit med Grønland som garant, bl.a. i dag, hvor statsministeren viser den smeltende is frem for Donald i Grønland, og det er vel at mærke Europas Donald Tusk, vi snakker om. Besøget i Grønland og dagens møde med Kim Kielsen og Donald Tusk falder forhåbentlig konstruktivt ud, men leveringen af søkortene bør ikke forsinkes i en lokal dansk tuskhandel om arbejdspladser i provinsen.

Jeg håber inderligt, at regeringen er sig sit ansvar bevidst og medvirker til at forbedre sikkerheden for trafikken til søs i Grønland og Arktis ved at finde en løsning, så man kan levere søkortene til den aftalte tid. Mundheldet om, at et er søkort at forstå, et andet skib at føre, forudsætter som bekendt, at der faktisk findes nogle søkort.

Mange tak til ordføreren. Jeg giver nu ordet videre til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak til formanden, og også tak til ordførerne for deres engagement i debatten her. Jeg tager situationen ganske alvorligt, og jeg vil også godt i forhold til at besvare nogle af de spørgsmål, der er stillet, sige, at det er helt afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad der overhovedet er muligt, for at løse denne situation. Det er klart, at det, at 14 ud af 15 medarbejdere med en helt speciel viden om søkortopmåling har valgt at opsige deres job i forbindelse med flytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg, selvfølgelig er en udfordring. Derfor er det også således, at vi gør, hvad vi kan, for at håndtere det her så godt som muligt.

Men det er også klart, at der er behov for at lave en ny aftale med Grønlands Selvstyre. Det er ikke muligt at producere de søkort, som var aftalt, inden tidsfristen i 2018. Det er også derfor, det har været afgørende for regeringen, at vi i det her forløb har haft en god kontakt med Grønland og har diskuteret det her med de grønlandske politikere, således at alle har været klar over, hvad det er for en situation, som vi er i.

Jeg vil godt sige, at både ministeriet og Geodatastyrelsen arbejder på højtryk i forhold til at håndtere personalesituationen, og jeg vil også godt sige til fru Aaja Chemnitz Larsen, at i det omfang, at der skulle findes kompetencer på Grønland, er vi selvfølgelig også indstillede på at undersøge det. Det gælder også nogle af de andre forslag, der har været nævnt her i dag. Der ligger et brev til Grønlandsudvalget, som jeg ikke kender indholdet af, da jeg ikke er medlem af Grønlandsudvalget, men ligger der nogle muligheder her, er vi selvfølgelig også parate til at kigge på det.

Det er også således, at der løbende ansættes nye medarbejdere. Geodatastyrelsen har indtil videre ansat fire nye medarbejdere til produktion af grønlandske søkort, og en række nye stillinger har været slået op til en snarlig besættelse. Der er også et kursusforløb i søkortdata for nye medarbejdere, hvor der er ekstern bistand, herunder fra nogle af Geodatastyrelsens søsterorganisationer, maritime samarbejdspartnere og eksterne konsulenter. Der har været et forløb med undervisningsbistand fra den engelske søsterorganisation. Der har været afholdt undervisning med bistand fra den maritime samarbejdspartner, ICC Technologies, og der har også været en række andre tiltag i forhold til at tiltrække nye medarbejdere, herunder også fra Storbritannien, hvor der er et udbud af medarbejdere med de her kompetencer. Det undersøger vi alt sammen.

Men det er også således, at der er en udfordring forbundet med nye medarbejdere, for man kan ikke bare fra den ene dag til den anden begynde at håndtere de her søkort. Det kræver en stor specialviden, og det kræver en længere sidemandsoplæring for at kunne håndtere den opgave.

Så der tages alle de skridt, der er mulige, for at håndtere den situation, vi er i. Det ændrer ikke ved, at vi synes, det var en rigtig beslutning at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg. Det er et led i udflytningen af ca. 4.000 statslige arbejdspladser med det formål at skabe vækst og udvikling også i Danmarks udkantsområder.

Men det er klart, at der her er opstået udfordringer. Det vil der helt sikkert også gøre andre steder. Det er min opgave som minister at håndtere den udfordring, der er, så godt som overhovedet muligt og leve op til det ansvar, som det er, når man er minister og er i regering, samt sikre, at vi gør alt, hvad der er muligt, for at håndtere den situation, som vi er i, så godt som overhovedet muligt. Det mener jeg nu også at vi gør med de tiltag, som jeg lige har redegjort for. Og er der yderligere forslag til tiltag, er vi også parate til at drøfte dem.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne.

Tak for det. Ministeren har jo understreget, at aftalens tidsperspektiv ikke kan holdes. Kan ministeren oplyse, hvor mange år ministeren regner med at aftalen skal forskydes?

Ministeren.

Tak til fru Karin Gaardsted for spørgsmålet. Det kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt. Vi er i gang med at kigge på det her, og vi tager den her opgave så seriøst, som det overhovedet er muligt. Det er vores opfattelse, at opmålingen skal gennemføres så hurtigt, som det overhovedet er muligt, og det vil bl.a. afhænge af, om vi kan tiltrække de kompetencer, der skal til, og om nogle af de tiltag, vi har gang i, også lykkes og bliver gennemført. Men jeg har tillid til, at det selvfølgelig sker så hurtigt, som det overhovedet er muligt.

Fru Karin Gaardsted.

Vil ministeren være indstillet på at mødes med og lytte til den virksomhed, som har henvendt sig til grønlandsordførerne med oplysning om, at der er nye måder at opmåle og fremstille søkort på?

Ministeren.

Nu vil jeg ikke mene, at det vil være rigtigt, at jeg som minister er i direkte kontakt med de virksomheder, som byder ind på opgaver på det her område. Men jeg synes, det er oplagt. Nu kender jeg ikke det brev; jeg sidder jo ikke i Folketingets Grønlandsudvalg. Men jeg vil da opfordre til, at den pågældende virksomhed kontakter Geodatastyrelsen med henblik på, hvilke muligheder der kunne være her.

Vi er sådan set åbne over for at kigge på de muligheder, der er, og selvfølgelig er det helt afgørende, at det skal løses på det fagligt set højeste niveau. Det er jo et område, hvor der ikke må være fejl. Vi skal sikre os – og det kan ganske givet være tilfældet her – at virksomheden kan klare den opgave, og kan den det, jamen så lad os se på, hvilke muligheder der er. Men det er helt afgørende, at kvaliteten af søkortene er helt optimal. Selv småbitte fejl kan have helt fatal betydning. Derfor er det også en stor udfordring.

Næste korte bemærkning er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Venstre har jo haft den hårde tone fremme, når man har stået over for den tidligere regering, og det er i dag blevet sagt, at det at rejse den her sag skulle være et udtryk for fnidder eller plat.

Var det også fnidder og plat, da Venstre rejste sagen to gange i 2012 og 2014 i henholdsvis Forsvarsudvalget og Udenrigsudvalget over for Socialdemokraterne? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Så vil jeg også gerne vide: Er det undersøgt, om man kan løse opgaven ved at blive i København i et antal år og køre videre med det personale, der har været der før? Er det overhovedet undersøgt? Nu er det nok tredje gang, jeg spørger.

Ministeren.

Til hr. Christian Juhl vil sige, at jeg ikke har brugt ordene fnidder og plat. Jeg synes, at hr. Christian Juhl bringer debatten ned på et meget, meget lavt niveau, men det er selvfølgelig Enhedslistens egen afgørelse.

I forhold til at der tidligere er blevet spurgt ind til det her, vil jeg sige, at det er enhver oppositions opgave at udfordre en til enhver tid siddende regering. Det er det, der sker i Folketingssalen her, og det var også det, vi gjorde, da vi var i opposition. Men jeg kan sige, at flytningen af styrelsen til Aalborg ligger fast. Det har vi ingen overvejelser om at ændre på.

Hr. Christian Juhl.

Nu var det jo heldigvis ikke mig, der sagde fnidder og plat. Det var jo sådan set ministerens egne partikammerater og allierede. Så det må han afregne med dem.

Jeg spurgte konkret, om det er undersøgt, om det kunne lade sig gøre ved at lade være med at flytte derover og ved at beholde en afdeling i København. Er det undersøgt? Jeg spurgte ikke, om regeringen mener, at det ligger fast. For det er godt nok ikke klogt, hvis man siger, at man vil flytte det for enhver pris, altså hvis der var en mulighed her. Jeg vil gerne høre, om det er undersøgt. Det var det, jeg spurgte om.

Ministeren.

Jeg kan sige det således, at det ikke indgår i regeringens overvejelser ikke at flytte styrelsen til Aalborg.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen, IA.

Mange tak til ministeren. Jeg synes stadig væk, at det fremgår en lille smule uklart, hvad det er, man konkret har tænkt sig at gøre. Altså, det er jo sådan det lange seje træk, kan man sige, at man vil sikre, at der kommer nogle kvalificerede medarbejdere, men at det også tager rigtig lang tid, før de er ordentlig klædt på til at løfte opgaven. Derfor hæfter jeg mig ved den formulering, som ministeren kommer med, om, at det er inden for et par år. Der var nogle af de andre ordførere, som også spurgte lidt ind til det, altså hvor lang tid vi snakker om, og jeg synes stadig væk det er meget uklart, hvad det er, man helt konkret har tænkt sig at gøre for at gøre det yderste, man kan, for at sikre, at de her søkort kommer på plads inden for den aftalte ramme.

Ministeren.

Jeg kan sige således, at det er min klare opfattelse, at Geodatastyrelsen gør det bedste, de overhovedet kan. De er meget optaget af at løse den her opgave, og det er et langt sejt træk, fordi de her medarbejdere får man ikke bare lige uddannet og givet de nødvendige kompetencer fra den ene dag til den anden. Det er også helt afgørende for mig som minister at fastholde, at det her arbejde – søkortopmåling – skal være på et højt, højt fagligt niveau. Selv små fejl kan have fatal betydning.

Så siger vi tak til ministeren. Fru Aaja Chemnitz Larsen har bedt om ordet igen i anden runde.

Jeg skal nok gøre det kort. Det er efterhånden lidt sent på aftenen.

Jeg vil gerne sige tak til alle ordførerne og mange tak til hr. Christian Juhl fra Enhedslisten og hr. Magni Arge fra Tjóðveldi, som har bakket op om den her forespørgsel. Jeg vil også gerne sige tak til ministeren. Jeg ser trods alt, at der er en eller anden form for åbning.

I forhold til det at få lavet søkort i Grønland handler det jo ikke om partipolitik eller blokpolitik. Det er i virkeligheden noget, som der er bred opbakning til. Det synes jeg også at den her forespørgsel egentlig rigtig godt viser. Der er et ønske bredt om at finde en løsning, også gerne inden 2018. Det er trods alt det, vi kan tage med os fra den her forespørgsel.

Så vil jeg også gerne sige, at jeg meget gerne vil sende det materiale fra den her grønlandske virksomhed til ministeren eller i hvert fald til ministeriet.

I forhold til de to vedtagelsestekster, som ligger foran os nu, synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at der ikke har været bred opbakning til den tekst, som de to grønlandske folketingsmedlemmer har bakket op om, og som en lang række partier har bakket op om, fordi vi jo her i Folketinget har en rigtig god tradition for, at der bliver lyttet til det.

Jeg har svært ved at se en varetagelse af de fælles interesser i den vedtagelsestekst, som er lagt frem fra de øvrige partier, og særlig de grønlandske interesser har jeg rigtig svært ved at se. Jeg synes, det skinner meget igennem, at det bliver nogle danske interesser, som bliver varetaget. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Jeg har en følelse af, at der trods alt er bred opbakning til at finde en løsning. Vi har måske ikke løsningen her og nu, det er et bredt ønske, at der kommer en løsning på det. Så mange tak.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, og tak for ordførerens engagement. Ordføreren skal bestemt ikke beklage at drøfte det så sent på aftenen, for det her er en meget vigtig sag, som vi selvfølgelig er villige til at afsætte tid til – i hvert fald den nødvendige tid.

Nu nævner ordføreren så lige, at vi har tradition for at støtte op om de forslag til vedtagelse, der kommer, når Grønland f.eks. fremsætter et forslag til vedtagelse. Det er noget vi bifalder i Venstre.

Udfordringen var så, at den vedtagelse, som blev fremsat, var en vedtagelse, som vi netop siger desværre ikke kan lade sig gøre. Det beklager vi, og derfor vil vi gerne gå så langt som muligt.

Regeringen er kun repræsenteret af Venstre, og det er derfor, at også vi lægger pres på regeringen i forhold til at bede regeringen om at arbejde på at genetablere de kompetencer, der er nødvendige for at få lavet de her søkort, så hurtigt som muligt, optage en dialog med selvstyret osv.

Derfor er mit spørgsmål: Kunne man forestille sig, at ordføreren vil bakke op om den linje, som et flertal i Folketinget lægger op til?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Når jeg nævner det her med, at man typisk lytter til de ønsker, der kommer fra Grønland, er det jo sådan, det skal tolkes, og ikke nødvendigvis på den måde, at her kommer der en vedtagelsestekst fra grønlandske folketingsmedlemmer. Det synes jeg er vigtigt at slå fast.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at når man siger nej til noget, kommer man normalt også med et alternativ, og det gør man ved at fortælle, hvad man så synes skal træde i stedet for. Det er det, jeg mangler.

Jeg synes, vi står i en situation, hvor vi alle sammen konstaterer, at her er der et problem, og det er vi nødt til at løse. Vi forsøger egentlig at se, om vi finde en løsning inden 2018, som det var i den oprindelige aftale, og presse på med det.

Nu har vi sådan en løs bagkant, kan man sige, hvilket gør, at vi kan risikere, at der kommer til at gå et ukendt antal år, før der kommer en aftale. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke lever op til den oprindelige aftale.

Hr. Thomas Danielsen.

Vi begræder også i Venstre, at vi ikke kan leve op til den oprindelige aftale, eller at der i hvert fald er en meget stor risiko for, at vi ikke kan. Nu beder Venstre og et flertal i Folketinget så regeringen om at sætte alle sejl til for at løse den her opgave så hurtigt som muligt og at gøre det i en god dialog med selvstyret. Det er derfor, mit spørgsmål konkret er: Er det forslag til vedtagelse noget, som ordføreren og ordførerens parti er interesseret i at bakke op om?

Ordføreren.

Jeg synes som udgangspunkt, at det er rigtig positivt, at man sætter alle sejl til, men jeg synes bare ikke, det er nok, for når vi ser, at min grønlandske kollega også bakker op om den her tekst, som jo også repræsenterer regeringen, naalakkersuisut, i Grønland, synes jeg, vi står med en rigtig stor udfordring, for der er et grønlandsk ønske om, at vi inden for den her aftaleramme får tingene på plads. Det har der været igennem rigtig, rigtig mange år, og man har haft rigtig lang tid til at lave de her søkort. Det er jo ikke opstået ud af den blå luft.

Så vi så gerne, at man fik prioriteret det her. Om det så kræver ressourcer eller investeringer, eller hvad der skal til, må være op til regeringen.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Det her er et ikke spørgsmål, men en kort kommentar. Jeg havde forstået det sådan, at statsministeren synes, det er meget, meget vigtigt, at man har et godt forhold til Færøerne og Grønland, og at der skal gøres meget for det. Det er derfor, jeg synes, det er grotesk, at vi er endt i den her situation, når nu alle synes, at de vil de her ting.

Det, jeg er mest ked af, er, at en minister stædigt bliver ved med at sige: Der er ikke nogen aktuelle tanker om at udskyde flytningen af den arbejdsplads. Tænk, hvis det kunne have ladet sig gøre at gøre det færdigt i København, og så kunne man flytte til Aalborg, når man engang var færdig med sine pligter. Man siger jo, at man skal gøre sin pligt, og så kan man kræve sin ret bagefter.

Jeg synes godt nok, det er en sørgelig situation, at man ikke engang vil svare på sådan et spørgsmål. Man har en fin holdning udadtil, og man vil endda lave flagdage og alt muligt andet for begge parter.

Det var såmænd bare, hvad jeg gerne ville sige.

Har ordføreren en kommentar til det? Nej, og så siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 19. maj 2016.