Tak.
Det er glædeligt, at det her lovforslag er trukket tilbage, men det er ikke Dansk Folkepartis fortjeneste.
Det skyldes ene og alene det folkelige pres, som opstod, efterhånden som det gik op for befolkningen, hvad det var, Dansk Folkeparti havde sagt ja til.
Allerede den 28.
oktober modtog Dansk Folkeparti ligesom alle os andre ordførere et brev fra Ældre Sagen, der advarede imod forringelserne.
Der var også konkrete beregninger i.
Den 2.
november fik Folketinget svar fra ministeren på et spørgsmål fra undertegnede, og svaret sagde klart, at de fleste modtagere af boligydelse vil opleve en beskæring af boligydelsen på 2.376 kr.
eller mindre om året, når pakken er fuldt indfaset i 2020.
Af svaret fremgår også, at nogle pensionister med en beskeden husstandsindkomst på 350.000 kr.
om året til to personer vil miste op til 8.364 kr.
om året.
Trods disse oplysninger skriver Dansk Folkeparti under på finanslovsaftalen den 19.
november, og allerede den 20.
november fremsættes lovforslaget.
Af lovforslaget fremgik følgende forringelser:
Boligydelsen kan fremover forringes for alle ved at regulere ydelsen i takt med prisstigningerne i stedet for i takt med lønstigningerne.
Det vil koste alle modtagere af boligydelse 840 kr.
om året i 2020.
At det beregningstekniske tillæg udfases og afskaffes, hvilket vil betyde, at 132.000 pensionister i gennemsnit vil miste 3.780 kr.
om året.
At der fra 2020 indføres et loft over boligstøtten i ældre- og plejeboliger, dog ikke for stærkt bevægelseshæmmede, men det vil i gennemsnit koste de pågældende, som bliver ramt, ca.
4.000 kr.
om året, eller skal vi sige knap 4.000 kr.
om året.
At den samlede virkning er, at pensionisterne i 2020 skal aflevere 480 mio.
kr.
til skattelettelser for dem i toppen af samfundet.
Finansministeren har bekræftet, at Dansk Folkeparti har haft lovforslaget til gennemsyn, inden det blev fremsat.
Den 25.
november modtager alle ordførere Ældre Sagens høringssvar, hvor det fremgår, at forringelserne sandsynligvis er endnu værre.
Men trods disse fakta og advarsler forsvarer Dansk Folkeparti deres medvirken til lovforslaget under førstebehandlingen her i salen den 8.
december.
Derfor må man sige:
Nej, det handler ikke om, at Dansk Folkeparti har glemt at stille de rigtige spørgsmål.
De er med åbne øjne gået ind i en aftale, som de udmærket vidste ville ramme tusindvis af pensionister med lave indtægter af den simple grund, at over 95 pct.
af de udbetalte beløb til boligydelse vedrører husstande med lave eller meget lave indtægter, og at 30 pct.
af de udbetalte beløb går til pensionister med særlige boligmæssige behov – fakta, som også fremgik af Ældre Sagens høringssvar.
Det er først, da sagen eksploderer i medierne, at Dansk Folkeparti begynder at bakke.
Det er rigtig godt, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at trække lovforslaget, men det er jo også det eneste, de har trukket.
De har ikke klart og tydeligt sagt, at den aftale, de indgik om at forringe boligydelsen, er skrottet.
De har tværtimod indgået en aftale om, at problemet bare er udskudt til foråret til stor utryghed for landets pensionister, og de har oven i købet fremsat et forslag til vedtagelse her i dag, der bekræfter, at det er det, de vil.
Hvordan skal vi kunne tro på, at Dansk Folkeparti vil stå fast til den tid og afvise forringelser i boligydelsen?
Hvis man en gang har været villig til at skære i pensionisternes boligydelse, er man jo gået ud på planken.
Har man bedraget vælgerne en gang, kan man gøre det igen.
Man kan blive nødt til det, for det er nødvendigt, hvis man vil lave finanslove med en regering og nogle støttepartier, der har den klare dagsorden at tage fra dem, der har mindst, og give til dem, der har mest.
Vi kan kun opfordre Ældre Sagen, Danmarks Almene Boliger og Landsforeningen for udviklingshæmmede og alle de andre gode kræfter, der har sikret, at vi trods alt kunne komme dertil, at lovforslaget blev trukket, til at opretholde presset.
Som direktøren for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, så rigtig sagde i går i TV 2:
Nu har politikerne taget det første skridt.
De må også tage det næste skridt og det næste igen og indse, at der ikke er nogen penge til dem i den boligydelse.
Til slut vil jeg opfordre ministeren til, når det bliver hans tur, at komme på talerstolen og svare på mit spørgsmål, om det er rigtigt, at Udbetaling Danmark allerede administrerer efter det lovforslag, der er trukket tilbage.