Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Spørgsmål 632

I forbindelse med beregningerne af vækstplan DK forudsattes et gennemsnitligt BNP-bidrag på 0,6 mio. kr. pr. beskæftiget. Det fremgår af "Vækstplan DK, Teknisk baggrundsrapport" side 50. Endvidere fremgår det side 53 boks 4,3, at vækstbidraget fra en gennemsnitlig topskatteyder er 46 pct. højere end bidraget for en gennemsnitlig beskæftiget. Ministeren bedes opdatere disse tal. Dvs. ministeren bedes oplyse: A. Hvor meget en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget bidrager med til strukturelt BNP og til regeringens vækstmål, såfremt dette afviger fra strukturelt BNP. B. Hvor meget en gennemsnitlig topskattteyder bidrager med til regeringens vækstmål. Ministeren bedes foretage beregningen givet fuld indfasning af den forøgelse af topskattegrænsen, der blev vedtaget i forbindelse med skattereform 2012. Dvs. givet, at topskattegrænsen udgør 467.000 kr. i 2010 niveau. C. Hvor meget en gennemsnitlig ikke-topskatteyder bidrager med til regeringens vækstmål. D. Hvor meget henholdsvis en dagpengemodtager og en kontanthjælpsmodtager, der overgår til beskæftigelse, bidrager med til regeringens vækstmål.
Dato: 21-04-2015
Status: Ikke besvaret
Emne: personskatter
Dokumentdato: 21-04-2015
Modtaget: 21-04-2015
Omdelt: 21-04-2015

Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget bidrager med m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren

Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget bidrager med m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren (pdf-version)
Html-version