Tak for ordet.
Det har været interessant at lytte til de forskellige synspunkter, der har været i forlængelse af redegørelsen om de nationale test.
Jeg blev sådan helt hensat til den meget, meget store debat, der var tilbage op til vedtagelsen i 2005-06, tror jeg det var.
Jeg har også mærket, at der var et vist behov for, at ordførere på tværs af partier havde brug for at markere de synspunkter over for hinanden, tilbage fra den debat.
Jeg vil tillade mig at tage et andet udgangspunkt.
Jeg vil tillade mig at tage det udgangspunkt, at der faktisk er sket meget siden debatten, siden 2005-06.
Der er nemlig sket det, at de nationale test blev etableret på baggrund af et ret grundigt udviklingsarbejde.
Det kan jeg tillade mig at sige, for jeg tror faktisk, at jeg er den eneste, der har været med fra start til slut.
Derfor påtager jeg mig også at svare på, hvad der nu måtte blive stillet af spørgsmål i den anledning.
Men faktisk blev de nationale test udformet på baggrund af et meget grundigt forarbejde, hvor dygtige forskere og praktikere var inde over, med hensyn til hvordan det pædagogiske indhold skulle være i de nationale test.
Jeg tror heller ikke, det er nogen hemmelighed, at de nationale test havde deres fødselsbesværligheder, fordi det jo også var en ny teknologisk løsning med det, der hedder adaptive test.
Det vil sige, at når eleverne skal gå ind og tage de nationale test, tilretter sværhedsgraden sig efter, hvor eleverne ligger.
For på den måde får man et meget mere præcist billede af, hvad det er, eleven mestrer og gør godt, og hvor det er, der skal arbejdes lidt mere fremadrettet med eleven.
Det er jo også derfor, at de nationale test blev udformet sådan, at der netop blev lagt vægt på, at det skulle være et pædagogisk redskab, der skulle være med til at understøtte evalueringskulturen i folkeskolen.
Og tak for, at det måske er det, der har samlet på tværs af indlæggene her, altså hele målet med en national test og andre evalueringsværktøjer.
Der er kommet flere af dem, men der er heldigvis også nogle, der er kommet færre af, for der er kommet et fokus på, at det er vigtigt, at der er løbende feedback til eleven i forhold til den læring, der sker, altså en dialog imellem lærere, elev og forældre om, hvordan eleven fremadrettet bliver dygtigere og dygtigere.
Det var det, der var formålet med de nationale test sammen med de øvrige evalueringsværktøjer.
Og man må sige – og det er også blevet bemærket positivt af alle – at der faktisk er kommet en styrket evalueringskultur, og godt for det.
Der var tekniske problemer, og alt det gør, at det faktisk først er nu, der ligger den egentlige første samlede evaluering af de nationale test.
Og jeg vil godt gå lidt ned i nogle af konklusionerne.
For det er egentlig nogle ret nuancerede konklusioner, som jeg synes er et godt værktøj til folkeskoleforligskredsen at arbejde videre med, altså hvordan de nationale test bliver forbedret.
Jeg har lyst til bare en enkelt ting i forhold til Enhedslistens ordfører, nemlig til bare at minde om, at nej, det er ikke besluttet, at de nationale test skal offentliggøres.
Det kom Enhedslistens ordfører til at sige heroppe fra talerstolen.
Det var nemlig også en af de ting, som alle blev klogere på og sagde:
Nej, pointen er ikke, at det skal bruges til, at man offentliggør de nationale test.
Det er netop et internt pædagogisk redskab, som gør, at man får den der løbende dialog med eleven.
Derfor har vi også en model for nationale test her i Danmark, der adskiller sig fra de fleste andre landes, både fordi det er et adaptivt pædagogisk redskab, der ikke skal offentliggøres, men også, fordi det netop ikke er på den måde, som man har gjort i bl.a.
USA og England, hvor der har været en meget heftig og, synes jeg selv, egentlig ødelæggende debat om deres form for nationale test.
For de blev meget forsimplede, og man lavede økonomiske sanktioner over for skoler, som ikke levede op til krav, der måtte være i forhold til de nationale test.
Det er en model, der er helt anderledes end det, vi valgte i Danmark.
For vi har gjort os umage med at lære både positivt og negativt af andre landes erfaringer.
Det er jo det, vi prøver at gøre fortsat.
Og derfor vil jeg også bare sige, at jeg håber, at vi i den ånd kan tage diskussionen om, hvordan vi videreudvikler og forbedrer de nationale test, altså at vi faktisk prøver at lære af de erfaringer, der er.
Og nu ligger den første redegørelse og evaluering af erfaringerne med de nationale test.
Jeg håber, at vi, når vi mødes i forligskredsen og skal finde ud af hvad så videre, har det udgangspunkt, uden at vi nødvendigvis behøver at slå hinanden i hovedet med argumenter fra en debat, som efterhånden er mange år gammel.
For vi er faktisk blevet klogere på, hvad der skal til i en dansk skolesammenhæng, og hvordan de nationale test og en evalueringskultur skal understøtte den nye folkeskolereform, der træder i kraft fra august 2014, som der jo også er et historisk bredt flertal bag.
Så vi har alle muligheder for, at vi faktisk med pædagogisk viden og med pragmatisme kan drage nogle erfaringer og bruge de erfaringer til at forbedre evalueringskulturen i den danske folkeskole.
Hvad er det så, evalueringen i redegørelsen viser om de nationale test?
Ja, den viser først og fremmest det, som også er blevet understreget, nemlig at evalueringskulturen i folkeskolen ser ud til at være blevet styrket, og at de nationale test er et blandt flere værktøjer til at styrke evalueringskulturen.
Det synes jeg er rigtig positivt.
Men jeg vil godt sige, at den jo netop understreger, at de nationale test ikke kan stå alene.
Der skal jo ske en løbende evaluering, som heller ikke behøver at være ens ude i skolerne, alt efter hvordan lærerne og lærerteams griber det an for at styrke de elever, som de har.
Et andet centralt mål med at indføre de nationale test var at se, om de nationale test og den styrkede evalueringskultur kunne være med til at løfte elevernes faglige niveau.
Og her tror jeg, at vi skal være lidt præcise, når vi citerer fra redegørelsen.
For det, der står i redegørelsen, er, at den gennemførte evaluering viser, at der er tegn på, at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige resultater.
Det er der tegn på, og det er positivt, men man skal bare huske, at der er tale om et tegn på det.
Jeg vil godt nævne nogle af de forbehold, for jeg tror bare, at arbejdet bliver bedre efterfølgende i forligskredsen, hvis vi er opmærksomme på de nuancer, som ligger i redegørelsen.
Et af de forbehold, som redegørelsen jo peger på, er, at det alene har været muligt at undersøge testenes effekt på elevernes faglige niveau med udgangspunkt i testen i dansk inden for læsning.
Og det er jo rigtig glædeligt, at der er indikationer på, som der står i redegørelsen, at de her test i dansk inden for læsning – et vigtigt område – har bidraget til, at eleverne er blevet dygtigere.
Men man skal bare huske, at det trods alt er et relativt begrænset grundlag for undersøgelsen af testenes samlede effekt på elevernes faglige niveau, også hvad angår de andre fag, når det kun er det resultat, der er her nu.
Det er så også derfor, at jeg har sat i gang, at vi også får set på, hvad testens effekt er på elevernes faglige niveau på andre områder.
Og det er sådan, at når vi når frem til foråret her nu i 2014, har vi tilstrækkelig mange informationer til, at vi kan se på resultaterne i forhold til matematik, og det vil selvfølgelig indgå i folkeskoleforligskredsens videre drøftelser.
Så skal man også, som flere har understreget, huske, at den her evaluering, vi har, er gennemført, kun 3 år efter at testene samlet har været i gang.
Det skal man også have med, inden man drager alt for håndfaste konklusioner.
Derfor har jeg også lyttet mig til, og det er jeg glad for, at alle er indstillet på, at det er vigtigt, at vi fremadrettet undersøger, hvordan de nationale test virker, og at vi derfor igen om 3-5 år kan lave en ny samlet evaluering af de nationale test – for at se på, hvad de har betydet for elevernes faglige niveau inden for de øvrige fag og kompetencer, som er omfattet af testene, og herunder også på, om de har været med til yderligere at styrke skolernes evalueringskultur.
En af de pointer, som jeg også er glad for at mange har fremhævet her, er, at en ting er at lave nationale test for at få en status, men det er jo ret beset ikke det vigtige.
Det, der er det vigtige, er, at man bruger dem fremadrettet.
Det er netop til en dialog og for at se, hvad det er, der skal til, for at eleverne kan blive endnu dygtigere der, hvor der er nogle udfordringer, eller i det hele taget der, hvor de har et potentiale, der kunne løfte dem endnu mere.
Dermed også sagt, at noget af det, der er det centrale omdrejningspunkt i den folkeskolereform, vi har vedtaget i forligskredsen, er, at folkeskolen jo netop er en skole for alle.
Det vil sige, at der skal være faglige udfordringer, også for de rigtig dygtige.
De skal også blive endnu dygtigere, ligesom vi selvfølgelig altid skal have et fokus på der, hvor elever har det svært:
Hvad skal der til, for at de kommer med?
Det er jo hele den her palet, som de nationale test skal være med til at styrke, og det er et redskab til, at alle elever bliver udfordret til at blive så dygtige, som de kan.
Men alt det der med, hvordan vi kan gøre testene mere fremadrettede, så det er på den måde, lærerne bruger dem som værktøj, tror jeg er en af de ting, der er allervigtigst, for at de faktisk får den faglige værdi for eleverne.
Vi vil komme til at drøfte, hvordan vi kan styrke det element, og der er jo nogle meget centrale redskaber i folkeskolereformen, der kan understøtte, hvordan de nationale test kan bruges fremadrettet.
Derfor er det først forenklingen af fælles mål, som vi er i gang med, hvor de brede undervisningsmål bliver gjort til mere præcise læringsmål, som er et af værktøjerne til at forbedre den fremadrettede brug af resultaterne fra de nationale test for eleverne.
Det er hele det korps af læringskonsulenter, som netop er blevet ansat, dygtige praktikere, lærere, pædagoger og skoleledere, som med den solide praksisviden er ude at klæde skoler og kommuner på til bl.a.
at arbejde med at understøtte evalueringskulturen, hermed også hvordan de nationale test kan bruges mere fremadrettet.
Det er også det meget store kompetenceløft, der ligger i folkeskolereformen, hvor både lærere, pædagoger i skolen og ledere selvfølgelig skal løftes.
Det er et af de store indsatsområder, at lærerne skal efteruddannes, sådan at de underviser i de fag, de har, svarende til linjefagskompetence, men i øvrigt også i nogle af de tværgående temaer, der er med til at gennemføre det faglige løft, som ligger i den nye folkeskole.
Der er nogle helt konkrete punkter, som redegørelsen også peger på, vi skal se på i forligskredsen.
For det første er det, at vi ikke er kommet i mål med at være sådan helt skarpe på opgavernes kvalitet, herunder andelen af svære opgaver.
Det vil vi komme til at kigge på, og det er også noget, som vi allerede har taget op med ministeriets Opgavekommission, for de har jo til opgave løbende at producere nye opgaver til testene, herunder også svære opgaver.
Det er faktisk sådan her, at i løbet af de næste dage bliver der f.eks.
afholdt et kompetenceudviklingsforløb for Opgavekommissionen, hvor fokus netop er på, hvordan der kan blive produceret flere svære opgaver, også til den opgavebank, der skal ligge på de nationale test.
Det er også Opgavekommisionens formål at sikre, at alle opgaverne har en høj faglig og sproglig kvalitet, for det betyder også noget for, hvordan eleverne går til det, og hvordan det kan bruges fremadrettet.
Det her kvalitetsarbejde bliver simpelt hen en af de centrale hovedopgaver for Opgavekommissionen, og det bliver hovedfokus for deres opgaver i skoleåret 2014-15.
Der er også nogle anbefalinger om placering af, hvornår de nationale test skal ligge, på hvilket klassetrin, og det synes jeg vi skal tage en åben drøftelse af i forligskredsen.
Bl.a.
er det jo oplagt, at i og med at det nu er besluttet, at alle elever skal have engelsk fra 1.
klasse, så skal vi jo også tænke ind, hvor det rigtige tidspunkt er at gennemføre den nationale test i engelsk.
Noget af det, jeg også gerne vil drøfte med forligskredsen, er, at det har vist sig, at der er noget statistisk usikkerhed i testene.
Det er noget, jeg har nævnt i redegørelsen, og det er noget, vi har taget fat i allerede, bl.a.
ved at indbyde eksterne eksperter inden for statistisk metode til drøftelse af, hvordan vi kan komme den statistiske usikkerhed til livs, for det er der selvfølgelig ingen, der har en interesse i, og det kvalitetsarbejde er vi også gået i gang med og anser som rigtig vigtigt i forhold til, at der skal være den troværdighed omkring testene fremadrettet.
Noget af det, som man kan sige er den mere principielle diskussion om nationale test, har været, at de jo ikke måler alt.
Og det er fuldstændig rigtigt, og det skal vi også have for øje.
Det er jo nogle nedslagspunkter, men dog nogle vigtige nedslagspunkter i forhold til en række fag i folkeskolen.
Men noget af det, som vi gerne vil se, er, om vi kan sætte nogle supplerende undersøgelser i gang med det formål at belyse færdigheder, som man ikke bare kan teste igennem de nationale test.
Det er f.eks.
evnen til selvstændig formulering eller evnen til problemformulering.
Det er to rigtig vigtige elementer i det, som folkeskolens elever også skal have med sig i bagagen.
Så er der også spørgsmålet om, hvorvidt vi bør ændre de retningslinjer, der er i dag for anvendelse af f.eks.
hjælpemidler under testaflæggelse, en diskussion, vi også gerne ønsker at tage i forhold til, som vi netop har sagt, at der skal være mulighed for, at man kan anvende hjælpemidler, f.eks.
hvis man er ordblind og skal til folkeskolens afgangsprøve, altså at åbne mulighed for, at man kan det.
Det bør vi også diskutere i forhold til de nationale test, ligesom vi også skal diskutere muligheder for fritagelse for test, som der også har været en diskussion af – det er noget, vi bør kigge på i fællesskab i forligskredsen.
Så summa summarum vil jeg faktisk tillade mig at sige tak for bemærkningerne, tak for, at der er en fælles fokus på en styrket evalueringskultur, den feedback, der skal være til eleverne, og at vi i den ånd bruger redegørelsen til at få nogle nationale test, der faktisk udvikler vores børn fagligt inden for det brede faglighedsbegreb, fagligt, personligt og socialt, for det er jo det, de skal bruges til.
Det skal nemlig ikke bare være et værktøj, som ikke har en pædagogisk funktion, nationale test er netop et blandt flere værktøjer, der forhåbentlig er med til at gøre vores børn så dygtige, som de kan være.
Vi har nogle vigtige indikationer her med redegørelsen, og jeg glæder mig til, at vi udvikler det med baggrund i den viden og de forbehold, som også ligger i redegørelsen.