Fremsat den 11. december 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven

(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.«

2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »vælge«: »5 medlemmer til«

3. § 44, stk. 1-3, affattes således:

»Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner indstiller hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i ligestillingsloven et medlem fra hver kommune til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger herudover fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.

Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold og formål

2.1. En bredere repræsentation

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Faste medlemmer fra de fire største kommuner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. Indledning

Regeringen ønsker at styrke integrationen i Danmark. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, at Danmark skal være et sted, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne og tager aktivt del i fællesskabet. I forlængelse af dette præsenterede regeringen i november 2012 udspillet ”En styrket integrationspolitik”.

Et af indsatsområderne i integrationsudspillet er at styrke nydanskeres medborgerskab. Regeringen vil arbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette sker blandt andet ved at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet og ved at sætte fokus på øget inddragelse af civilsamfundet. Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er en forudsætning for at få et ordentligt fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt for tilhørsforholdet til fællesskabet, at alle borgere stemmer ved valg og på anden vis deltager i demokratiet. Det giver også stærkere bånd til fællesskabet at deltage aktivt i foreningslivet og i civilsamfundet generelt.

Som led i integrationsindsatsen blev bl.a. Rådet for Etniske Minoriteter oprettet ved vedtagelsen af lov om integration i Danmark (integrationsloven), jf. lov nr. 474 af 1. juli 1998. Rådet for Etniske Minoriteter har i dets nuværende form eksisteret siden den 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Medlemmerne kommer fra de kommunale integrationsråd, som alle er repræsenteret i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der blandt sine medlemmer vælger de 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådet for Etniske Minoriteter har til opgave at rådgive den siddende minister på integrationsområdet om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere.

Derudover er Rådet initiativtager til andre aktiviteter og sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet, kommunalt, nationalt og internationalt, ligesom Rådet afgiver høringssvar vedrørende lovforslag på integrationsområdet.

Med vedtagelsen af integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, blev der tillige indført adgang til oprettelse af integrationsråd i de enkelte kommuner. Efter lovens § 42 skulle kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd i de kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter anmodning herom.

Ved lov nr. 1206 af 27. december 2003 blev det pr. 1. januar 2004 gjort frivilligt for kommunalbestyrelserne at beslutte, hvorvidt de enkelte kommunalbestyrelser vil oprette et integrationsråd. Baggrunden for ændringen var en anbefaling fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., der blev nedsat af regeringen i september 2002 med den opgave at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport, hvor udvalget blandt andet anbefaler, at de lokale integrationsråd gøres frivillige. På den måde sikres, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i kommunen selv kan beslutte, om der skal oprettes et integrationsråd, således at de integrationsråd, der oprettes, afspejler den enkelte kommunalbestyrelses ønsker og behov for rådgivning i forbindelse med kommunens varetagelse af integrationsindsatsen.

Ifølge Rådets seneste undersøgelse findes der pr. 1. juli 2013 45 integrationsråd i landets 98 kommuner. En række kommuner har siden lovændringen valgt forskellige fremgangsmåder i relation til, hvordan integrationsarbejdet tilrettelægges lokalt uden at oprette integrationsråd. Det forventes, at der også fremover vil være flere kommuner, der vælger ikke at oprette integrationsråd.

2. Lovforslagets indhold og formål

Der er behov for at ændre Rådets sammensætning og organisering, da mindre end halvdelen af landets kommuner i dag har et integrationsråd. Særligt er det et problem, at landets største kommuner med den største andel af etniske minoriteter ikke er repræsenteret i Rådet, som det er konstrueret i dag.

Der er desuden behov for at styrke Rådets gennemslagskraft og mulighed for at præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt, med henblik på at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, som kan bidrage med indspil til udviklingen af integrationspolitikken, således at Rådet i højere grad bliver i stand til at sætte en integrationspolitisk dagsorden. Ved at foreslå en ændring af Rådets sammensætning får integrationsområdet et stærkere talerør, som kan italesætte de udfordringer, der er på integrationsområdet, og som i tilknytning hertil kan fremføre Rådets bud på nye løsninger. Herved får ministeren og regeringen en stærkere dialogpartner, når integrationspolitikken skal udformes.

Forslaget om en bredere repræsentation i Rådet med repræsentanter fra de større byer, lokale integrationsråd o.l. samt andre videns- og fagpersoner har til formål at give Rådet en bredere platform at arbejde ud fra ligesom repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vil blive styrket med forslaget om, at de kommuner, der ikke nedsætter et integrationsråd efter integrationsloven, får mulighed for at udpege et medlem til repræsentantskabet.

Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer i forhold til Rådet for Etniske Minoriteters sammensætning og organisering:

En bredere repræsentation

Faste medlemmer fra de fire største kommuner

Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.1. En bredere repræsentation

2.1.1. Gældende ret

Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed er reguleret i §§ 42-44 i integrationslovens kapitel 8. Efter integrationslovens § 42, er det op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at beslutte, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil oprette et lokalt integrationsråd i kommunen.

Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, og det er kommunalbestyrelsen, der udpeger medlemmerne og fastsætter medlemstallet. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

Efter § 43 i loven vælger hvert af de kommunale integrationsråd en repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der derefter blandt sine medlemmer vælger 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationslovens § 44 regulerer Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed. Medlemmerne vælges for en periode på 4 år. Funktionsperioden for både repræsentantskabet for Rådet og for Rådet for Etniske Minoriteter følger den kommunale valgperiode.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Rådet for Etniske Minoriteter har hidtil været sammensat udelukkende af medlemmer fra de kommunale integrationsråd. Da det i dag kun er 45 kommuner, som har et integrationsråd, og der er en udvikling i retning af, at færre og færre kommuner opretter integrationsråd, er der behov for at ændre på sammensætningen og organiseringen af Rådet.

Med den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 43 foreslås det derfor, at de kommunalbestyrelser, som ikke nedsætter et integrationsråd efter integrationslovens § 42, får mulighed for at udpege ét medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Det giver de kommuner, som organiserer integrationsarbejdet anderledes, mulighed for at blive repræsenteret i repræsentantskabet og eventuelt i Rådet. Der er i dag kommuner, der har valgt at oprette et såkaldt Dialogforum, en Tænketank eller Medborgerråd i stedet for integrationsråd. Disse kommuner vil fremover få mulighed for at deltage i repræsentantskabet og være på valg til Rådet.

2.2. Faste medlemmer i Rådet fra de fire største kommuner

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvert 4. år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. De 14 medlemmer udpeges således efter de gældende regler af repræsentantskabet for Rådet, der består af medlemmer, som er udpeget af integrationsrådene i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Den gældende model i loven med et råd udelukkende bestående af personligt valgte medlemmer fra de lokale integrationsråd indebærer, at der ikke er sikret en deltagelse fra landets største byer i Rådet. Derved kan Rådet miste input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter og ofte de største udfordringer og erfaringer med løsningsmodeller på området, såfremt de pågældende kommuner ikke har oprettet et integrationsråd. Det foreslås på den baggrund, at der fremover i Rådet udpeges en repræsentant fra hver af de fire største kommuner i landet København, Aarhus, Odense og Aalborg. Disse medlemmer udpeges ligesom rådets øvrige medlemmer for en fireårig periode.

2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælges de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter af et repræsentantskab for alle integrationsråd i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Efter § 44, stk. 2, vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger efter § 44, stk. 3, to tilforordnede medlemmer fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.

2.3.2. Den foreslåede ordning

For yderligere at styrke muligheden for en bred repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter foreslås det således i lovforslaget, at Rådet fremover sammensættes som en kombination af medlemmer, der vælges af repræsentantskabet, medlemmer, som er udpeget af ministeren, og et medlem fra hver af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.

Dette indebærer, at repræsentantskabet udpeger medlemmer efter den gældende procedure som hidtil blandt sine medlemmer, hvor repræsentantskabet for Rådet blandt sine medlemmer vælger medlemmer til Rådet for en fireårig periode, som følger den kommunale valgperiode. For at give mulighed for en bredere repræsentation i Rådet foreslås det, at repræsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmerne til Rådet mod 14 medlemmer efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere for at skabe balance mellem antallet af rådsmedlemmer valgt af repræsentantskabet og medlemmer udpeget af ministeren, at ministeren tillige udpeger 5 medlemmer, herunder formanden, ligeledes for en fireårig funktionsperiode, som følger den kommunale valgperiode. De resterende fire medlemmer af Rådet består af repræsentanter fra hhv. København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner, jf. ovenfor under pkt. 2.2.

De ministerudpegede medlemmer udpeges blandt kandidater med relevant viden om hele eller dele af integrationsområdet.

Som led i regeringens arbejde med at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet kan de ministerudpegede medlemmer være forankret i organisationer eller i andre dele af civilsamfundet. Debattører, forskere mv. kan også være eksempler på kandidater til ministerudpegede rådsmedlemmer.

Med lovforslaget bliver det muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en særlig viden fra universitetsmiljøer, praksisfelt m.v. om etniske minoriteter og de udfordringer, det medfører.

Det foreslås endvidere, at social-, børne- og integrationsministeren, i lighed med hvad der er gældende for de øvrige råd under ministerens ressort, eksempelvis Børnerådet og Rådet for Socialt Udsatte, udpeger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Danske Dommerforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, Frivilligrådet, Danske Ældreråd og VISO.

   
9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i integrationsloven er repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter udelukkende sammensat af medlemmer valgt af de kommunale integrationsråd. Der er i dag kun 45 kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Hvert integrationsråd vælger hvert fjerde år et medlem til repræsentantskabet for Rådet blandt de medlemmer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter.

Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 43, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i kommuner uden integrationsråd udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Bestemmelsen indebærer, at alle landets kommunalbestyrelser kan sende en repræsentant til det årlige møde i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Fra de kommuner, der har nedsat integrationsråd, vil repræsentanten skulle vælges blandt integrationsrådets medlemmer, jf. bestemmelsen i integrationslovens § 43, stk. 2. Repræsentantskabet for Rådet vælger herefter blandt sine egne medlemmer på det første møde efter et kommunalvalg 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, jf. den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1 i forslagets § 1, nr. 2. Repræsentantskabet bliver således udvidet fra kun at have repræsentanter fra omkring halvdelen af landets kommuner til at få mulighed for at få repræsentanter fra alle landets kommuner med den foreslåede nye bestemmelse i § 43, stk. 2. For repræsentanter, der udpeges af lokale integrationsråd, gælder, at disse skal udpeges blandt personer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen, jf. integrationslovens § 43, stk. 2, 1. pkt. Et tilsvarende kriterium er ikke lagt ind i den foreslåede bestemmelse, og det vil således være op til den enkelte kommune at udpege et medlem, der findes at kunne varetage opgaven. Kommunen vil herved bl.a. naturligt kunne lægge vægt på, at den pågældende har viden om og indsigt i spørgsmål i tilknytning til etniske minoriteters forhold lokalt, fx fordi den pågældende – som det er tilfældet for de repræsentanter, der udpeges af lokale integrationsråd – har tilknytning til lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller lignende.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter Repræsentantskabet fremover vælger fem af de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det foreslås for at styrke muligheden for en bred repræsentation i Rådet, at Rådet fremover sammensættes af en kombination af medlemmer, der dels vælges af repræsentantskabet, dels udpeges af ministeren, og medlemmer indstillet af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.

Efter den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1, 2. pkt., vælger repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter hvert fjerde år blandt sine medlemmer alene 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Der henvises tillige til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at der på det førstkommende møde efter lovens vedtagelse i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter afholdes valg til Rådet for Etniske Minoriteter. De medlemmer, der vælges efter bestemmelsen er personligt valgte. Der kræves således ikke indstilling fra bestyrelsen i den flygtninge- eller indvandrerforening, det lokale integrationsråd, eller lignende forum, som den pågældende er medlem af.

Det foreslås tillige i den nye foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner hver indstiller to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det er stadig væsentligt, at Rådet for Etniske Minoriteter består af medlemmer, der har kontakt til, forståelse for og kendskab til etniske minoriteter og integrationsudfordringerne lokalt. Der vil derfor være naturligt, hvis der ved beslutningen lægges vægt på, at den pågældende person har viden om og indsigt i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandreres forhold i den pågældende kommune. En sådan viden og indsigt vil ofte kunne være repræsenteret hos personer, der selv har etnisk minoritetsbaggrund. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 1, for så vidt angår medlemmer til Repræsentantskabet fra kommuner, der ikke har integrationsråd.

De fire kommuners indstilling skal ske i overensstemmelse med reglerne i ligestillingsloven, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen skal foreslå både en kvinde og en mand, jf. ligestillingslovens § 9. Ministeren afgør, hvem der skal beskikkes som medlem og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.

Bestemmelsen indebærer, at de fire kommuner er sikret en fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter. Det fastsættes derfor i forretningsordenen for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, at de fire nævnte kommuner ikke kan vælges til Rådet for Etniske Minoriteter på repræsentantskabsmødet, idet dette ville medføre dobbelt repræsentation.

Efter de gældende regler i § 44, stk. 2, i integrationsloven vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer som næstformand.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 5. pkt., udpeger social-, børne- og integrationsministeren 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, herunder formanden.

Bestemmelsen indebærer, at social-, børne- og integrationsministeren får mulighed for at udpege medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, der ikke nødvendigvis kommer fra de lokale integrationsråd eller fra det kommunale område.

Det foreslås således at give ministeren mulighed for at udpege medlemmer fra eksempelvis forskningsverdenen eller særligt fremtrædende personer, der har markeret sig i den integrationspolitiske debat. Der kan også være mulighed for at udpege et medlem, der har indsigt i et særligt geografisk eller etnisk område.

Det gælder også her, at reglerne i ligestillingsloven skal overholdes. Det vil sige, at ministeren skal følge proceduren fastlagt i ligestillingslovens kapitel 4 ved nedsættelse af Rådet for Etniske Minoriteter og indberette den påtænkte sammensætning til ministeren for ligestilling, inden beskikkelse af medlemmer finder sted.

Ministerudpegning af formand kendes fra andre råd. Med forslaget om at give ministeren hjemmel til at udpege formanden for Rådet ligestilles Rådet for Etniske Minoriteter i den henseende med, hvad der kendetegner øvrige råd på ministerens ressortområde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, følger Rådets funktionsperiode den kommunale valgperiode. Dette er en videreførelse af den gældende § 44, stk. 1, 2. pkt., i loven. Heraf følger, at Rådet for Etniske Minoriteter fungerer i en fireårig periode og afløses af et nyt råd, der nedsættes umiddelbart efter, at et repræsentantskab har valgt de fem repræsentanter til et nyt råd, jf. den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1. Det vil i praksis ske i året efter afholdelsen af valg til kommunalbestyrelserne, så det bliver den nyvalgte kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse efter lovens § 43, stk. 2 eller § 44, stk. 1.

Efter den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 44, stk. 3, udpeger social-, børne- og integrationsministeren et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret. Efter den gældende regel i § 44, stk. 2, udpeger ministeren to tilforordnede medlemmer fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet uden stemmeret.

De to tilforordnede medlemmer uden stemmeret fra ministeriet i Rådet for Etniske Minoriteter har tidligere repræsenteret to af søjlerne i det daværende Integrationsministeriums arbejdsopdeling, henholdsvis udlændinge- og integrationsområdet. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev udlændingeområdet flyttet fra det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration til Justitsministeriet, og dele af integrationspolitikken delt op på flere forskelige ministerier. Da Social-, Børne- og Integrationsministeriet er det koordinerende ressortministerium på integrationsområdet, foreslås det derfor, at antallet af tilforordnede reduceres til en enkelt tilforordnet fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
  
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 25. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 43. . . .
Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt. nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter.
 
1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.«
 
2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »vælge« : »5 medlemmer til«
 
§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren udpeger to tilforordnede medlemmer fra Social- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.
(…)
 
3. § 44, stk. 1-3, affattes således:
»Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner indstiller hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i ligestillingsloven et medlem fra hver kommune til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger fem medlemmer til rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.
Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.«
   
  
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2014.