Tak, hr.
formand.
Dagens forespørgsel handler om, hvorvidt amerikanske efterretningstjenester overvåger danske borgere, virksomheder og politikere.
I forlængelse af statsministerens redegørelse vil jeg fokusere mere generelt på spionagetruslen mod Danmark, på indsatsen mod spionage, som varetages af PET, og på de lovgivningsmæssige rammer på området.
Jeg vil i den forbindelse komme ind på rammerne for PET's samarbejde med udenlandske efterretningstjenester og på kontrollen med PET.
Men jeg vil gerne indledningsvis og som overordnet svar på forespørgslen slå fast, at PET ikke har grund til at tro, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interesser.
Jeg tror i øvrigt, at det kan være nyttigt at indlede med et par ord om det aktuelle billede, når det drejer sig om spionage.
Spionagetruslen mod Danmark og danske interesser har ændret sig i takt med den sikkerhedspolitiske og teknologiske udvikling.
Men PET vurderer ikke desto mindre, at en række lande i dag aktivt driver spionage mod Danmark og mod danske interesser i udlandet.
PET vurderer, at fremmede efterretningstjenester er interesserede i at indhente informationer om bl.a.
vores forsvars- og sikkerhedsforhold, indenrigs- og udenrigspolitik, økonomi og Danmarks og andre landes holdning til internationale sammenslutninger som f.eks.
EU og NATO.
Der er også interesse for at indhente tekniske og videnskabelige oplysninger om forskning fra diverse højere læreanstalter og private virksomheder, såkaldt industrispionage.
Endelig har vi i Danmark også set den såkaldte flygtningespionage, som går ud på, at en fremmed stat indsamler oplysninger om flygtninge fra det pågældende land.
Så når der kun har været meget få offentlige sager om spionage mod Danmark, er det altså ikke et udtryk for, at spionage ikke forekommer herhjemme.
Det tror jeg egentlig heller ikke vil overraske nogen.
Jeg har ikke mulighed for i dag at gå nærmere ind i konkrete tilfælde af spionage, men jeg kan forsikre om, at PET er meget opmærksom på området.
PET har til opgave at identificere, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil udgøre en trussel eller en fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund.
Efterretningstjenesten skal gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at bl.a.
udenlandske efterretningstjenesters spionage mod Danmark eller danske interesser kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt som overhovedet muligt.
Det er en opgave, som er blandt kerneområderne for efterretningstjenestens virksomhed.
Jeg håber, der er forståelse for, at jeg som nævnt ikke i dag kan gå i detaljer med efterretningstjenestens konkrete tiltag mod spionage.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at indsatsen i vidt omfang er forebyggende.
Efterretningstjenesten afholder bl.a.
præventive samtaler med virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, som antages at ville udgøre et mål for en fremmed efterretningstjeneste.
Det kan også nævnes, at tjenesten har etableret en kontaktgruppe for brancheorganisationer med henblik på bl.a.
at højne bevidstheden om spionage og industrispionage.
Efterretningstjenesten har i en række tilfælde forhindret, at sager har udviklet sig til alvorlige spionagesager.
I disse tilfælde har efterretningstjenesten afbrudt forløb, der var ved at udvikle sig til spionage, f.eks.
ved at gøre opmærksom på, at tjenesten var vidende om aktiviteter, der kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens spionagebestemmelser.
Efter disse bestemmelser er det f.eks.
strafbart for en person, der arbejder for en fremmed efterretningstjeneste, at udforske eller videregive oplysninger om forhold, som er hemmelige af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser.
Det er efter omstændighederne også strafbart at røbe eller videregive uklassificerede oplysninger af f.eks.
militær eller samfundsøkonomisk betydning til en fremmed efterretningstjeneste.
Som led i den retshåndhævende indsats mod spionage anvender efterretningstjenesten de samme efterforskningsmetoder som det øvrige politi.
Det drejer sig om afhøringer, ransagninger og indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder telefonaflytninger.
Efterretningstjenesten har også mulighed for at indhente oplysninger gennem overvågning og kilder i relevante miljøer eller personkredse.
Alt i alt har vi et robust og effektivt beredskab mod spionage, og jeg er helt tryg ved den indsats, som PET yder på området.
Med forespørgslen ønskes der en redegørelse for lovligheden af en eventuel overvågning af danskere foretaget af amerikanske efterretningstjenester.
Som sagt har PET ingen grund til at tro, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interesser.
Når det er sagt, håber jeg ikke, at det kommer bag på nogen, at der er et tæt samarbejde mellem danske og udenlandske efterretningstjenester om generelle trusselsvurderinger og også om konkrete sager.
Og det er der grund til.
Center for Terroranalyse, i daglig tale CTA, udgav i sidste uge en ny analyse af terrortruslen mod Danmark, og det er nedslående læsning.
For CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Trusselsbilledet er komplekst.
Truslerne udspringer bl.a.
fra militante islamistiske miljøer, men angrebet i Norge i 2011 viste os, at truslen også kan komme fra andre kanter.
Og truslen er grænseoverskridende.
Det er derfor helt afgørende for Danmarks sikkerhed, at PET samarbejder med udenlandske efterretningstjenester.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at samarbejdet med det svenske Säkerhetspolisen SÄPO førte til anholdelsen af tre mænd, som i 2010 blev idømt 12 års fængsel for at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten.
Jeg kan også nævne, at samarbejdet mellem PET og FBI i 2009 førte til anholdelsen af to mænd i Chicago.
De to mænd blev i 2013 idømt lange fængselsstraffe for bl.a.
at have forberedt omfattende terrorangreb mod mål i Danmark.
Samtidig er det væsentligt at understrege, at PET's samarbejde med udenlandske efterretningstjenester i alle tilfælde skal ske i overensstemmelse med dansk ret.
Det betyder bl.a., at udenlandske efterretningstjenester ikke må handle på egen hånd i Danmark.
Hvis de skal foretage sig noget i Danmark, skal det altså ske i samarbejde med de danske efterretningstjenester.
Og de danske efterretningstjenester vil skulle sikre sig, at samarbejdet ikke strider mod dansk ret.
Det betyder også, at hvis der som led i et sådant samarbejde skal foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden som f.eks.
telefonaflytning i Danmark, så skal det ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler.
Det betyder bl.a., at retten skal godkende indgrebet.
Jeg kan også nævne, at den nye lov om PET indeholder regler om efterretningstjenestens videregivelse af oplysninger.
De nye regler indebærer, at PET kun må videregive oplysninger, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.
I forsvarlighedsvurderingen vil det indgå, hvilken skadevirkning videregivelsen vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører, og det vil f.eks.
også kunne indgå i vurderingen, hvordan forholdene er i modtagerlandet.
Som en væsentlig nyskabelse er der med den nye PET-lov også oprettet et uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesten.
Tilsynet kontrollerer, om PET's behandling af oplysninger er lovlig, og tilsynet kan også kontrollere PET's videregivelse af oplysninger, herunder om det har været forsvarligt at videregive oplysningerne.
Som led i kontrollen vil tilsynet have adgang til alle oplysninger og dokumenter hos PET, og det gælder også oplysninger, som udveksles med udenlandske tjenester.
PET er også underlagt kontrol fra domstolene.
Ligesom for det øvrige politis vedkommende kan domstolene kontrollere, om PET overholder domstolenes afgørelser om tvangsindgreb.
Domstolene kan således f.eks.
under hovedforhandlingen af en straffesag påse, om PET's efterforskningsskridt har været lovlige.
Dette gælder også i sager, hvor PET samarbejder med en udenlandsk tjeneste om en sag i Danmark.
Hvis domstolene i en sag bliver opmærksomme på, at PET ikke har overholdt en retskendelse, vil domstolene skulle tage stilling til, hvilken betydning dette skal have for sagen.
I visse tilfælde, f.eks.
i tilfælde om uberettiget telefonaflytning eller dataaflæsning, vil domstolene endvidere skulle underrette Justitsministeriet om sagen.
PET er også undergivet kontrol fra Justitsministeriet, Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen og den uafhængige politiklagemyndighed.
Lad mig afslutningsvis kort opsummere mine bemærkninger om sagen.
Indsatsen mod spionage er et kerneområde for PET.
PET har ikke grund til at tro, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interesser.
Det er afgørende, at PET bevarer sit gode og tætte samarbejde med udenlandske tjenester og at dette samarbejde altid skal foregå i overensstemmelse med dansk ret, og endelig, at der er en række instanser, som fører kontrol med PET's virksomhed, også når tjenesten samarbejder med udenlandske efterretningstjenester.
Disse var ordene, hr.
formand.
Tak for ordet.