Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) Forespørgsel nr. F 45:

Forespørgsel til handels- og investeringsministeren:

Hvordan og på hvilke områder vil regeringen prioritere en forstærket dansk indsats på det internationale handelspolitiske område?

Af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lone Loklindt (RV) og Lene Espersen (KF).

(Anmeldelse 16.05.2013. Fremme 21.05.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til mandag, den 3. juni 2013.

Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Steen Gade, for begrundelse.

Tak.

På vegne af en række partier skal jeg lige i starten af den her debat give et par begrundelser for forespørgslen. Først har der været en ny handelspolitisk strategi til høring; jeg har forstået, at den er offentliggjort i dag. Det er en vigtig begivenhed i den forstand, at det, vi agerer i, er en verden, hvori der faktisk er en række meget voldsomme ændringer i verdensøkonomien, som man også på det handelspolitiske område må tage nogle konsekvenser af; det er jo et af temaerne, som vi sætter fokus på, og er grunden til, at vi skulle have forespørgslen. Man kan vel sige det sådan – jeg har det i hvert fald som eget synspunkt – at den verden, vi kigger ind i, vil have en mere retfærdig fordeling af verdenshandelen og verdensøkonomien end den, vi havde før, men det giver også en lang række udfordringer, både med hensyn til vores indsats, vores nationale indsats, vores internationale indsats og den vægt, vi lægger på EU-forhandlinger, som jo er det afgørende sted, hvor handelen afgøres.

Det er også i år, at der skal være et vigtigt møde i WTO i slutningen af året. Det er også vigtigt at spille med i de diskussioner, der foregår i EU, om kohærens, som det hedder, altså sammenhæng mellem politikkerne, så den ene politik ikke modarbejder den anden. Der er jo allerede initiativer i gang for at få en klimavenlig handelsliberalisering, ligesom det vel også er rigtigt at sige her fra starten, at en af de diskussioner, som har fyldt i medierne i de sidste uger og måneder, jo er om den kæmpestore katastrofe i Bangladesh, hvor man kan sige, at det tøj, der bliver produceret i Bangladesh og solgt hos os, nogle gange bliver produceret under vilkår, som er så urimelige for de lønmodtagere, som arbejder der, at det jo også er et vigtigt tema at få ind i en handelspolitisk strategi.

Med den begrundelse glæder jeg mig til at høre handels- og investeringsministerens besvarelse.

Tak for det. Vi går til handels- og investeringsministeren for besvarelse.

Tak for indkaldelsen til den her forespørgselsdebat, som jo timingsmæssigt passer utrolig godt med, at regeringen netop i dag lancerer vores nye handelspolitiske strategi. Målet med handelspolitikken er for det første at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark, og for det andet er det at fremme fair og fri international handel, der gavner en positiv udvikling i hele verdensøkonomien og i særdeleshed i verdens fattigste lande.

Den handelspolitiske strategi er en vigtig del af regeringens bud på, hvordan vi bedst sikrer Danmarks velstand og nationale interesser i fremtidens globale økonomi. Og det er nødvendigt med en særlig indsats, for der er ingen tvivl om, at vi som land – og som en integreret del af Europa – kommer til at stå over for store udfordringer. Vi skal lykkes med at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark under barske rammevilkår, som stiller skærpede krav til vores produktivitet, vores konkurrenceevne og vores omstillingsparathed.

Vi skal med andre ord være meget ambitiøse på det handelspolitiske område, hvis Danmark skal blive en vindernation i globaliseringen. Det er nemlig gennem handelspolitikken, vi skal være med til at forbedre reglerne for, hvordan danske varer, tjenesteydelser, investeringer og arbejdspladser flytter sig på tværs af landegrænserne. Det giver sig selv, at det har stor betydning både for den enkelte dansker og for danske virksomheder, og det er derfor også vigtigt, at vi som nation gør os helt klart, at velstand ikke kommer af sig selv.

Det er ikke en selvfølgelighed, at Danmark bliver ved med at være et rigt velfærdssamfund i fremtiden, hvis vi blot læner os tilbage og tænker, at alting nok ordner sig til slut. Nej, Danmarks velstand og velfærd afhænger af, at vi danskere, vi som politikere og de danske virksomheder konstant er på tæerne og fremadrettet får truffet de nødvendige beslutninger.

Der er mange eksempler på, at rige lande er blevet relativt fattigere på grund af manglende evne eller vilje til omstilling, ligesom det lykkes fattige lande at rykke op i gruppen af højindkomstlande, bl.a. takket være økonomiske reformer, der bl.a. har øget samhandlen med udlandet. Lad mig bare nævne et eksempel på det sidste: I 1960 havde indbyggerne i Singapore blot 25 pct. af danskernes indkomst. I dag er de 15 pct. rigere end os. I 1900 var Argentinas befolkning lige så velstående som danskerne. I dag er de kun 60 pct. så rige som os. Verdens velstand kan flytte sig, ligesom politiske magtcentre kan forskyde sig.

Ser vi på Danmarks økonomiske situation lige nu, vil vi vide, at vi stadig er ved at bevæge os igennem de vanskeligheder, som i høj grad skyldes de internationale konjunkturer, siden verden i foråret 2008 blev kastet ud i en omfattende finansiel og økonomisk krise. Økonomiministeren har i den her uge jo meddelt, at vi i andet halvår af 2013 kan forvente at se en mild vending i økonomien. Nogle økonomer ser spæde årsager til optimisme; andre er mere bekymrede.

Men lad mig sige det klart: Regeringen ser – optimisme eller ej – ingen anledning til at holde pause i vores bredspektrede indsats for at skabe vækst og beskæftigelse, tværtimod. Og her står handelspolitikken helt centralt. Vi ved, at noget af det, der for alvor trækker økonomien, er eksporten. Vores velstand og velfærd afhænger netop af, at danske virksomheder kan sælge deres varer og tjenester i udlandet, og muligheden for import fra andre lande får os til at fokusere på det, vi er bedst til. Cirka hvert fjerde job i Danmark er direkte eller indirekte forbundet med eksporten. Dermed afhænger hele 700.000 danske job af eksporten.

Handelsliberalisering skaber mere konkurrence og økonomisk vækst i Danmark, fordi øget handelsliberalisering giver danske virksomheder mulighed for at handle med flere fremmede markeder. Dermed kan de også udnytte mulighederne for international arbejdsdeling. På den måde er der sammenhæng mellem global frihandel og dansk velstand og dermed det danske velfærdssamfund. For at fremtidssikre det danske velfærdssamfund må vi derfor de næste mange år føre en aktiv og balanceret handelspolitik. Og det er det, regeringen lægger op til med vores nye handelspolitiske strategi.

Det er regeringens vision, at Danmark som en lille og åben økonomi skal være med blandt de fremmeste kræfter med hensyn til at arbejde for liberalisering af verdenshandelen. Og regeringen vil arbejde for, at Danmarks andel af den fremtidige globale vækst og velstand sikres ved at skabe markedsåbninger i de økonomier, hvor den største del af den fremtidige vækst forventes finde sted. Og her skal man være opmærksom på, at Europa-Kommissionen jo forudser, at 90 pct. af den globale vækst vil ligge uden for EU de næste 10-15 år, heraf alene en tredjedel i Kina.

Sådan så verden ikke ud i 2007. Det handelspolitiske billede har altså på flere punkter grundlæggende ændret sig siden lanceringen af den sidste handelspolitiske strategi i 2007. Især tre forhold står markant frem.

Det første er selvfølgelig den finansielle og økonomiske krise og det, at krisen samtidig har medført øgede tendenser til protektionisme. Bekæmpelsen af protektionisme er helt central for regeringen og for Danmark, fordi fri og fair handel er en motor til udvikling, der både er til gavn for vækst og arbejdspladser og forbrugere, og også fordi øget frihandel bringer stater og nationer tættere på hinanden, øget samhandel nedbringer risikoen for væbnede konflikter, og endelig fordi alternativet i sin yderste konsekvens er langt værre. Tænk på den onde spiral af protektionisme, der fulgte børskrakket på Wall Street tilbage i 1929.

Det andet element, der udgør ændringer af det handelspolitiske billede siden 2007, er forskydningerne i den globale økonomi. Mens den vestlige verden har problemer med at få gang i væksten, fremviser mange lande i Asien, Latinamerika og Afrika imponerende vækstrater. En ny tendens er, at de afrikanske lande syd for Sahara ser ud til at være stærkt repræsenteret blandt verdens hurtigst voksende økonomier i de kommende år. For Danmark og EU er det derfor nødvendigt at få koblet sig til de her vækstmarkeder, samtidig med at vi ikke glemmer, at hovedparten af samhandel, så langt øjet rækker frem, fortsat vil foregå med de udviklede økonomier, både EU's indre marked og markeder som USA og Japan.

Det tredje element i ændringerne af det handelspolitiske billede siden 2007 er det beklagelige sammenbrud i forhandlingerne i WTO om en global frihandelsaftale, som skete i 2008. Det udgør, hvad vi på moderne dansk kalder en game changer. Dermed bevæger vi os ind på området, der bliver adresseret i det første af de tre spor i den nye handelspolitiske strategi, de multilaterale spor.

Udgangspunktet er, at vi må erkende, at det ikke har været muligt at puste nyt liv i forhandlingerne om en samlet global aftale i WTO. Forhandlingerne er først og fremmest låst, fordi de store udviklede lande, især USA, og de fremvoksende økonomier, især Kina og Indien, er uenige om, hvor meget markedsadgang der skal gives på henholdsvis industri- og landbrugsvarer. Den nye handelspolitiske strategi forholder sig realistisk til den situation, men lad mig bare lige understrege, at vi ikke siger, at udviklingsrunden er død.

Vi holder fortsat fast i, at WTO er det bedste forum til at opnå globale frihandelsaftaler og det bedste værn mod protektionisme, og derfor er det også regeringens målsætning at bakke aktivt op om WTO og det multilaterale handelssystem. Det er afgørende, at WTO forbliver stærkt, at WTO's regler respekteres af medlemslandene, og det arbejder regeringen for.

I den forbindelse vil regeringen gå i brechen for en velstillet landing af Dohaudviklingsrunden, og på kort sigt vil vi også arbejde for et delresultat i forbindelse med WTO's niende ministerkonference i december, der bl.a. omfatter handelslettelser. Vi vil også arbejde for at sikre de mindst udviklede landes stilling i det multilaterale handelssystem, som skal bruges til aktivt at sikre, at den internationale konkurrence foregår på lige og rimelige vilkår.

Det er også regeringens vision, at Danmark bruger handelspolitikken til at yde et bidrag i kampen mod klimaforandringer. Under det danske EU-formandskab i 2012 satte vi klimaforandringerne tilbage på den handelspolitiske dagsorden. Senere i 2012 blev en række lande inden for det økonomiske samarbejde i Asien-Stillehavsregionen, altså de såkaldte APEC-lande enige om en bred aftale, der sænker tolden på visse grønne produkter, der afhjælper klimaproblemerne, f.eks. dele til vindmøller og solceller. Regeringen vil arbejde for at gøre den aftale bredere og få bragt den ind i WTO.

Som endnu et led i den realistiske analyse af konsekvenserne af sammenbruddet i Doha drager regeringen nu konsekvensen og prioriterer i højere grad EU's bilaterale frihandelsaftaler med de væsentligste økonomier. Danmark vil i det bilaterale spor arbejde for, at EU fører en aktiv forhandlingsdagsorden, der munder ud i ambitiøse bilaterale frihandelsaftaler med centrale økonomier. Bilaterale frihandelsaftaler med bl.a. USA og Japan har et stort potentiale. Når de her aftaler en dag kommer på plads, vil de samlet set få en stor gunstig effekt for væksten og jobdannelsen i Europa.

Det er Kommissionens vurdering, at der i EU som helhed kan ligge to millioner job og et bidrag til den økonomiske vækst på mindst 2 pct. af EU's bruttonationalprodukt, hvis alle de frihandelsaftaler, der er sat gang i forhandlinger om, bliver til noget. Det giver sig selv, at det vil være positivt for dansk økonomi. Der ligger mange job, i særdeleshed i aftalerne med USA og Japan. Derfor skal de forhandlinger have vores fulde opmærksomhed, og vi vil indgå i tæt dialog med de danske virksomheder om frihandelsaftalerne.

Men EU sigter også på at indføre frihandelsaftaler med andre lande, bl.a. Canada og mange ASEAN-lande. Man er også i gang med at forhandle om de såkaldte dybe og omfattende frihandelsaftaler med EU's sydlige og østlige nabolande. Det udgør et eksempel på, at handelspolitikken også skal ses i en større sammenhæng med danske nationale interesser i vækst, velfærd, fred og sikkerhed.

Det ligger regeringen meget på sinde, at den bilaterale handelspolitik bygges op, så den får indbygget en målsætning om at styrke det multilaterale spor. Opprioriteringen af det bilaterale må altså ikke forhindre fremskridt i det multilaterale. I den forbindelse lægger vi også vægt på, at vi ikke giver køb på hensynet til bæredygtig udvikling i en ensidig prioritering af en bilateral forhandlingsdagsorden. Regeringen står fast på, at menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø skal afspejles i alle EU's bilaterale frihandelsaftaler med tredjelande, og lige så vigtigt er det, at der er mulighed for, at det løbende monitoreres, om de overholdes. Endelig lægger vi vægt på i det bilaterale spor, at Danmark kan bistå de fattigste udviklingslande, når de skal integrere sig i det internationale handelssystem.

For at nå det mål er det nødvendigt at arbejde med en sammenhængende tilgang til handel og udvikling, og regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der er sammenhæng mellem de relevante EU-politikker, der påvirker de fattigste udviklingslandes integration i verdensøkonomien. Jeg er ikke i tvivl om, at handelsliberalisering under de rette omstændigheder udgør en vigtig løftestang for fattigdomsbekæmpelse. Se blot på Kina. Da Kina for 20-30 år siden valgte at begynde grundlæggende økonomiske reformer og dermed nedbragte en række handelsbarrierer, medførte den medfølgende accelererende vækst, at mere end 300 millioner mennesker blev trukket op over fattigdomsgrænsen.

I forhold til de økonomiske partnerskabsaftaler, de såkaldte EPA'er, vil jeg gerne uddybe, hvad jeg mener, når jeg siger »under de rette omstændigheder«. Det er bl.a. den gradvise liberalisering i op til 15 år, jeg henviser til. Regeringen vil i forhold til de økonomiske partnerskabsaftaler arbejde for, at Kommissionen intensiverer indsatsen og udviser den nødvendige fleksibilitet i forhandlingerne med AVS-landene – Afrika, Vestindien og Stillehavslandene – om EPA'erne på en måde, så resultatet bliver udviklingsvendende og tjener landenes interesser og ønsker. Regeringen lægger også vægt på, at EU fortsat yder de fattigste udviklingslande særlig toldfri markedsadgang til EU gennem Everything But Arms-modellen. Derudover vil regeringen støtte udviklingslandene i at overvinde barrierer for international handel, i markedsføring og i deltagelse i globale produktions- og værdikæder.

Det tredje spor i strategien er virksomhedssporet. Her skal der samarbejdes med danske virksomheder om at forbedre markedsadgangen og nedbryde konkrete barrierer for handel. Med lanceringen af vores vækstmarkedsstrategier og nu den handelspolitiske strategi er det vores ambition at arbejde tæt sammen på tværs af regeringen for at fremme danske virksomheders interesser på vækstmarkederne, og et tæt parløb med virksomhederne er en forudsætning for, at det reelt lykkes.

Regeringen er derfor også i tæt dialog med danske virksomheder om deres sociale ansvar. Den forfærdelige ulykke den 24. april i Dhaka i Bangladesh, hvor en otteetagersbygning med tekstilproduktion kollapsede, viser, at der er brug for, at virksomhederne holder et skarpt øje på deres underleverandører. Derfor vil regeringen også stille krav om at hjælpe danske virksomheder til at opnå bedre sociale og miljømæssige vilkår på fjernmarkederne. Det er regeringens målsætning at stille konkrete redskaber til rådighed og yde den støtte, som mange virksomheder har brug for for at opnå reel markedsadgang. Endelig vil jeg omtale, at regeringen sætter fokus på synergi mellem handelspolitikken, de kommercielle indsatser og udviklingssamarbejdet.

Hvis den her skitsering af regeringens handelspolitiske strategi har opfyldt sit formål, vil det stå klart for alle her i salen og dem, der sidder derude, at hensigten med den nye handelspolitiske strategi er en fortsat fremtidssikring af det danske velfærdssamfund, både når det gælder velstand, og når det gælder arbejdspladser. Danmark skal som en lille åben økonomi være blandt de ledende kræfter i at arbejde for en liberalisering af verdenshandelen. Vi skal vel og mærke gøre det på en måde, så vi både fokuserer på beskæftigelse i Danmark og de bredere hensyn til at fremme en bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande. Jeg ser frem til debatten.

Jeg siger tak til ministeren og giver ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Steen Gade, SF.

Tak for det, og tak til ministeren for redegørelsen og strategien, der er kommet.

Jeg sagde i min begrundelse, at den verdensøkonomi, som vi ser frem imod, jo vil være en, hvor de fattige lande – dem, vi i dag kalder fattige lande – vil spille en større og større rolle i handelen, vil spille en større og større rolle i verdensøkonomien. Jeg har læst tal, der viser, at vi i EU i 2050 måske kan operere med, at vi vil være 7 pct. af verdensbefolkningen og 9 pct. af økonomien, og man kan vel argumentere for, at vi heller ikke har ret til at være meget mere, i den forstand at de andre også har ret til at få deres fair share af verdenshandelen og verdensøkonomien. Så på den måde er det jo en god situation.

Ministeren lagde vægt på, at situationen også stiller en masse nye og skarpe krav til os – det er konkurrenceevne og en meget omfattende eksportindsats. Og jeg vil også kvittere for, at regeringen faktisk har lavet en meget kraftig ekstra eksportindsats i forhold til BRIKS-landene og til de næste lande, som også står på spring. Jeg synes, det var en meget interessant oplysning, ministeren kom med om Afrika, for vi har det der billede af Afrika som et nærmest fortabt kontinent, hvor man kun slås. Men tænk sig, hvis det nu er rigtigt – og jeg tror, det er rigtigt, for vi har allerede i dag tal for, at på store områder er væksten meget voldsom – at det måske er det område, der har den største økonomiske vækst i de kommende år. Så er det jo vældig vigtigt, at vi får forenet vores fokus på fattigdomsbekæmpelse i vores bistandspolitik, men også får koblet handelspolitikken på og får hjulpet danske virksomheder til også at være med i den proces – til fordel for udviklingslandene, men altså selvfølgelig også til fordel for Danmark og danske virksomheder.

Det er jo en af de nye udfordringer, vi står over for, og som jeg synes er spændende, også i forhold til strategien, og som også reflekteres i det forslag til vedtagelse, som jeg om lidt skal fremsætte på vegne af forespørgerne.

Så vil jeg sige, at EU er nøglemotoren i den her indsats, og det vil jo sige, at vi skal bruge mange flere kræfter – måske ikke mange flere, men vi skal fortsat bruge mange kræfter i EU for at påvirke politikken. Vi skal også gøre noget selv, men der er ingen tvivl om, at der, hvor det vil rykke i forhold til WTO, og der, hvor det virkelig vil rykke i forhold til at bekæmpe protektionisme og skabe markedsadgang, er via EU.

Når jeg har sagt EU, synes jeg også, jeg vil tage de lidt mere kritiske briller på, for der er jo en tendens i EU, i retning af at man bliver lidt defensiv: Vi giver os ikke, hvis I ikke giver jer. Og den politik kan der argumenteres for, men det vil i hvert fald ikke være en, man skal dyrke, og Danmark skal i hvert fald ikke dyrke den. For vores grundlæggende interesse – noget, der vil være til fordel for os selv, men også til fordel for de fattigste i verden – er i virkeligheden at bekæmpe protektionisme.

Ministeren var inde på WTO og også de videre forhandlinger på AVS-området. Selv om det lyder lidt teknisk, vil jeg sige, at for nogle år siden havde vi en debat her i Folketinget, hvor vi fastlagde mandatet til AVS-forhandlingernes afslutning, og det synes jeg var et godt mandat. Det er et mandat, der virkelig tager hensyn til ulandene, og jeg vil bare stærkt opfordre ministeren til at køre videre efter den linje, hvor vi virkelig kan vise, at vi ikke alene vil fremme handelen, men at vi fortsat og stærkt vil kæmpe for, at det sker på de fattigste landes præmisser.

Så vil jeg nævne arbejdstagerrettigheder og ILO-konventioner og sige, at i forhold til Bangladesh og katastrofen i Dhaka inden for tekstilproduktionen er det jo bare det sidste eksempel på, at vi her de senere år har fået en proces, hvor vi har flyttet arbejdspladser ud til nogle arbejdsvilkår, også nogle miljøvilkår, som ofte er for ringe. Og det er en helt afgørende opgave, i hvert fald for SF, at få miljø, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder til at hænge sammen.

Jeg skal på vegne af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at placere Danmark blandt ledende kræfter i arbejdet for liberalisering af verdenshandelen og modvirke protektionisme. Fremme af fri og fair international handel skal komme hele verdensøkonomien – ikke mindst de fattigste lande – til gode.

Folketinget opfordrer regeringen til at:

- engagere sig maksimalt i EU's bilaterale frihandelsforhandlinger for at varetage danske politiske og kommercielle interesser,

- sikre større markedsadgang og afvikle handelsbarrierer for danske virksomheder på eksportmarkederne,

- styrke WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme samt sikre resultater i forhandlingerne af Doha-udviklingsrunden, som også er fordelagtige for de mindst udviklede lande,

- handelspolitikken fremmer bæredygtig udvikling, miljø- og klimavenlig handelsliberalisering samt overholdelse af menneskerettighederne og de af Danmark ratificerede ILO-konventioner,

- Danmark i forhold til udviklingslandene anlægger en sammenhængende tilgang til handel og udvikling til gavn for både fattigdomsreduktion i udviklingslande samt for Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 83).

Jeg siger tak. Dette forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tusind tak for det og tak til ordføreren, som jeg synes har meget ret i, at det er vigtigt, at verdens fattigste lande har fordel af den handel, som kommer til at foregå. I den sammenhæng har jeg to spørgsmål.

For det første vil jeg spørge, om ordføreren er enig i, at det kan være relevant, at fattige lande får lov at skærme deres produktion og ikke skal klare sig i en fuldstændig åben konkurrence med højt industrialiserede lande. Her tænker jeg eksempelvis på verdens fattigste lande i Afrika.

For det andet vil jeg spørge, om ordføreren er enig i, at EU's landbrugsstøtte er dybt problematisk, særlig i forhold til verdens fattigste landes chance for at klare sig.

Ordføreren.

Til det første spørgsmål om, hvorvidt det er relevant, at de fattige lande får lov at skærme sig, vil jeg sige, at det jo var det, jeg godt nok lidt kryptisk fik formuleret ved at nævne en vedtagelse fra 2007, som Enhedslisten godt nok ikke stemte for, men hvor der står, at det danske forhandlingsmandat – og det var under en tidligere regering, men det var med opbakning fra hele Folketinget undtagen Enhedslisten – netop lagde vægt på, at man skulle have lange overgangsordninger, og at man skulle lov til at udvikle sin egen produktion.

Men – og det er nok der, uenigheden med Enhedslisten nok kan ligge – endemålet er selvfølgelig, at der åbnes op til fordel for de landes egne økonomier, og det er jo f.eks. noget af det, vi kan se i Østafrika, hvor det fælles marked mellem Kenya, Tanzania, Uganda m.fl. jo har ført til, at alle lande, også de fattigste i den gruppe, har opnået en bedre økonomi.

Hr. Nikolaj Villumsen for næste korte bemærkning.

Tak for det. For det første vil jeg sige, at ordføreren om et øjeblik så får god lejlighed til at svare på, om ikke EU's landbrugsstøtte er problematisk – der er selvfølgelig en tidsbegrænsning for os alle.

For det andet synes jeg måske, det er vigtigt i denne sammenhæng at høre, om ordføreren er enig i, at det f.eks. i forbindelse med de her EPA-aftaler, som EU har indgået, faktisk er en for kort skærmelsesperiode, der er. De fattigste afrikanske lande bliver bl.a. ramt af, at de bliver påtvunget at åbne deres markeder for højindustrialiseret europæisk konkurrence.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det jo næsten er en livslang lidenskab at få afviklet EU's landbrugsstøtte. Jeg tror i hvert fald, at jeg, når jeg tænker 20 år tilbage, kan huske, at jeg har stået her og talt for, at den skulle afvikles. Så det er i hvert fald en åben dør, i forhold til at den bør afvikles, og det bør gøres fornuftigt og hurtigt – også hurtigere, end den sidste aftale, der lige netop er blevet indgået, og som så gælder for de næste 7 år. Det skal vi jo fortsætte med at arbejde for. Men jeg synes, man skal lægge mærke til, at vi jo trods alt er lykkedes med at opnå, at en mindre og mindre del af den støtte går til de ting, som udkonkurrerer andre. Det går simpelt hen til nogle andre formål, og det hjælper jo sådan set med at åbne op for andre lande.

Til det sidste om EPA-aftalerne vil jeg sige, at så vidt jeg har forstået den praktiske implementering af den vedtagelse fra 2007, så opererer Danmark med at arbejde for 10-15-års overgangsperioder, og de er jo længere end nogen af dem, der er foreslået. Men det er jo altså det, Danmark kan gøre, nemlig at arbejde for bedre og længere overgangsperioder de steder, hvor der kan argumenteres for det.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre.

Tak, formand. Jeg har hørt mennesker sige, at det virker, som om politikere har det med vækst som med vejret; vi taler meget om det, men der er ikke nogen, der gør noget ved det. Når jeg står her og taler om vejret og væksten, er det ikke kun i misundelse over ikke at være udenfor, så er det naturligvis, fordi dagens emne, handelspolitik, lige netop er det, som kan gøre mest for at sikre den vækst, som vi taler så meget om, og som vi er enige om er nødvendig for at fastholde den danske velstand og det danske velfærdssamfund.

Men det er ikke kun væksten i Danmark, der påvirkes af handel. Det smukke ved handel er jo netop, at den skaber værdi for alle, der tager del i den, og at en plus en ofte bliver til mere end to. Derfor er det ikke kun snævre nationale interesser, vi har for øje, når vi taler om handel, for handel er samtidig et af de absolut vigtigste værktøjer i vores udviklingsbistand. Danmark er som en lille og åben økonomi dybt afhængig af samhandelen med vores nabolande. Vi ved, at omkring 70 pct. af den danske eksport går til det indre marked, og for Danmarks mange små og mellemstore virksomheder er det primært her i nærmarkederne, mulighederne for vækst og arbejdspladser skal findes. Det skal vi huske på, når vi taler om de mere eksotiske vækstmarkeder i verden.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig også kaste kræfterne ind andre steder. Det mest oplagte at fokusere på er EU's bilaterale handelsaftaler med de største samhandelspartnere. EU har enekompetence på handelsområdet, og derfor skal Danmark aktivt bruge vores medlemskab til at nedbryde murene til nye attraktive markeder for dansk erhvervsliv. En færdiggørelse af alle verserende frihandelsforhandlinger med tredjelande vil kunne øge EU's samlede bruttonationalprodukt med 2 pct., og det ville kunne tilføre regionen 2 millioner nye og meget hårdt tiltrængte arbejdspladser. Her bør en frihandelsaftale med USA være en absolut topprioritet.

Fra dansk side skal vi gøre vores for at sikre, at der ikke opstår for mange knaster og for at modvirke protektionisme. Vi skal arbejde for, at forhandlingerne ikke sander til, inden de overhovedet er kommet i gang, fordi der på begge sider af Atlanten rejses for mange krav. Eksempelvis er franskmændene som bekendt meget bekymrede over den europæiske filmindustri, og jeg vil sige, at når vi ser på antallet af priser til danske film, og når en tv-serie, der beskæftiger sig med noget så eksotisk som huset her, kan gå sin sejrsgang på efterhånden flere kontinenter, har vi næppe det store at frygte fra dansk side.

En aftale mellem USA og EU vil kunne skabe verdens ubetinget største handelssamarbejde, og det er en mulighed, som vi skal gribe. Handelspolitikken handler ikke kun om økonomi, den handler nemlig også om Europas rolle og indflydelse i verden. Når vi taler om verden, vil jeg sige, at WTO ideelt set udgør den bedste platform for at fremme verdenshandelen. Desværre må man jo konstatere, at forhandlingerne har været stort set kørt fast i mange år, og at man i WTO kører efter princippet om, at intet er aftalt, før alt er aftalt, så derfor er der lang vej igen.

I Venstre mener vi, at der skal gøres op med det her alt eller intet-princip, så man kan høste aftaler på de områder, hvor der er enighed. Så for at puste liv i WTO, må vi derfor trin for trin gennemføre en liberalisering af verdenshandelen i stedet for på tolvte år at afvente et big bang i form af færdiggørelse af Doharunden, for handel er den vigtigste generator for vækst.

Det gælder alle steder, og det gælder ikke mindst i udviklingslandene, som er dybt afhængige af at få adgang til verdenshandelen, hvis de skal kunne trække sig selv ud af fattigdom. Derfor skal vi tænke handel, når vi tænker udvikling. Øget samhandel og frihandel er et effektivt middel til at reducere fattigdom, hvad enten der er tale om handel mellem udviklingslande og industrialiserede lande eller om indbyrdes handel mellem udviklingslandene.

Derfor er det også vigtigt, at vi støtter kapacitetsopbygning på handelsområdet i udviklingslandene, og at vi støtter op om udviklingslandenes nedbrydning af toldmure og handelshindringer. Fremme af frihandel skal komme hele verdensøkonomien til gode, og netop en liberalisering af verdenshandelen kan medvirke til at sikre en økonomisk bæredygtig vækst i verdens fattigste lande. Det vil ikke alene være til gavn for landene selv, det vil også være til gavn for Danmark, hvis vi forstår at udnytte de muligheder, som det giver danske virksomheder.

Vi skal ikke være bange for at koble udviklingssamarbejdet med danske kommercielle interesser. Tidligere har det været ilde set, at danske virksomheder profiterer af dansk udviklingsbistand, men en sådan tilgang er udtryk for en misforståelse om, at handel er nulsumsspil, og det er bestemt ikke tilfældet. Handel tilgodeser begge parter, når den foregår med passende respekt for hinanden og overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder og de klassiske arbejdstagerrettigheder.

Til slut vil jeg gerne udtrykke min ros til regeringspartierne. Det er lykkeligt, at vi i Danmark har et bredt politisk flertal, der støtter op om frihandel, liberaliseringer og nedbrydning af handelsbarrierer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Tak til ministeren for fremlæggelsen af både strategi og besvarelse af forespørgslen her i dag.

Fra tid til anden kan debatten her i salen jo godt efterlade det indtryk, at Danmark er verdens navle og udgangspunkt for snart sagt alt, hvad der foregår. Det er på en måde også fair nok, at vi herinde har det udgangspunkt, men jeg synes også, at dagen i dag er en oplagt chance til at slå fast, at det jo ikke i virkelighedens verden er tilfældet, og at vi mildest talt er dybt afhængige af, hvad der sker i resten af verden.

Derfor er en stærk handelspolitik også livsnødvendig for Danmark. Danske virksomheder er dybt afhængige af at kunne afsætte deres varer på det globale marked, og selv om mange danskere måske ikke er klar over det, er det cirka hvert fjerde job i Danmark, der direkte eller indirekte er forbundet til vores eksport ud af landet. Det drejer sig om næsten 700.000 danske arbejdspladser.

Men vores handelspolitik er ikke bare afgørende for Danmark og danske arbejdspladser. En stærk handelspolitik er også et vigtigt redskab i kampen for at fremme ordentlig og fri international handel og kan med de rigtige redskaber være den mest effektive måde at trække millioner af mennesker fri af fattigdom i verdens mindst velstående lande.

Der er næppe nogen tvivl om, at verdensøkonomien i disse tider er i forandring. Nye kræfter er sluppet løs, og mange lande, der tidligere så til fra sidelinjen, svinger nu taktstokken. Rent faktisk forventer Europa-Kommissionen, som det tidligere er nævnt i dag, at 90 pct. af den globale vækst i det næste årti ligger uden for EU. Det udfordrer os – for nu at sige det på jysk. Men det giver os også nogle muligheder, som vi ikke har haft før. Det kræver dog, at vi fører en aktiv, opsøgende og balanceret handelspolitik, så vi sikrer, at nogle af de enorme vækstrater også drypper lidt på degnen, som i det her tilfælde er Danmark. Det vil være afgørende for, at vi kan bevare det danske velfærdssamfund, som vi kender så godt, og som vi jo slås med næb og klør for.

Finanskrisen har desværre også betydet, at der er en foruroligende tendens til protektionisme, som vokser frem, og den er vi nødt til at sætte på dagsordenen. Det gør vi selvfølgelig rigtig effektivt igennem EU, men vi skal gå forrest, også internt i EU, for at bekæmpe de her ting, fordi en fair og fri handel er til gavn for væksten og beskæftigelsen i hele verdensøkonomien.

Hvorfor er det nødvendigt med en ny strategi? er der sikkert nogen, der har tænkt. Jeg synes faktisk, at ministeren allerede har givet gode begrundelser for det, men en af dem var jo det her sammenbrud i de globale forhandlinger i WTO-regi – et sammenbrud, som vi bliver nødt til at anlægge et realistisk synspunkt på. Det betyder ikke, at Doharunden er død. Det er stadig vores udgangspunkt, at det multilaterale skal styrkes og bruges i størst muligt omfang, men vi er nødt til at prioritere EU’s bilaterale frihandelsaftaler endnu højere, end vi hidtil har gjort. Der ligger et kæmpe potentiale her, hvor særlig frihandelsaftaler med Japan og USA ser lovende ud. Europa-Kommissionen har analyseret sig frem til, at alene frihandelsaftalen med USA vil øge den danske eksport med op mod 20-25 mia. kr. Det vil skabe rigtig mange af de job, vi har brug for, og derfor skal vi selvfølgelig gøre vores ypperste for, at den aftale landes.

I forhold til EU’s EPA-forhandlinger med AVS-landene arbejder regeringen – selvfølgelig også i forlængelse af tidligere folketingsbeslutninger – for en balanceret og fleksibel tilgang, hvor der tages de fornødne hensyn til AVS-landenes interesser og ønsker, sådan som der også tidligere er blevet spurgt ind til af nogle af spørgerne her i salen.

For os Socialdemokrater er det afgørende, at vores handelspolitik går hånd i hånd med fremme af bæredygtig udvikling, miljø og klima og er med til at sikre overholdelse af menneskerettigheder, herunder de arbejdstagerrettigheder og de ILO-konventioner, som Danmark har ratificeret. Den aktuelle tragedie i Dhaka understreger jo blot dette behov, selv om det desværre kun er det seneste store eksempel blandt mange.

Vi vil gerne styrke indsatsen og understøtte de danske virksomheders viden omkring frihandelsaftalerne og det sociale ansvar. Vi forventer sådan set, at virksomhederne tager et ansvar, opfører sig ordentligt og tænker over, hvad de ting, de interagerer med ude i verden, har af sociale konsekvenser. Det er ikke kun på grund af det etiske aspekt, men også fordi, som mange danske virksomheder selv siger, det faktisk kan være et konkurrenceparameter at opføre sig ordentligt.

Vi ønsker en aktiv, balanceret handelspolitik med fokus på dansk vækst og beskæftigelse, men også med fokus på at fremme en retfærdig og fri international handel, som særlig gavner verdens fattigste. Vi er langtfra i mål, men med dagens strategi kan vi komme et markant stykke videre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Jeg skal sige, at Dansk Folkepartis ordfører på området, hr. Hans Kristian Skibby, desværre ikke havde mulighed for at deltage i forespørgselsdebatten, så jeg skal på hans vegne oplæse følgende:

Til trods for at vi i Dansk Folkeparti ikke blev tilbudt at være medforespørgere på dagens forespørgsel til handels- og investeringsministeren, vil vi alligevel takke for initiativet og for, at vi i dag har mulighed for her i Folketingssalen at høre mere om de initiativer og indsatser, som ministeren fokuserer på, set i forhold til den danske indsats på det internationale handelspolitiske område. For det er særdeles vigtige emner, vi her debatterer, al den stund netop den danske fokus på øget samhandel og eksport er en basal grundsten i arbejdet for at skabe synlighed omkring de danske virksomheder og deres produkter. Skal vækst skabes, skal der også ihærdighed og flittighed og ikke mindst insisterende stædighed til for at skabe og udvikle de danske virksomheder på det internationale marked.

Der skal fra alle parters side være fokus på innovation og skabertrang, og alle offentlige instanser skal understøtte de private virksomheder på alle fronter, eksempelvis i forhold til forskningsbaserede initiativer og rådgivning om finansiering, lovgivningen i andre lande og alle andre parametre, som virksomhederne stifter bekendtskab med i forbindelse med deres virke.

Jeg er naturligvis bekendt med, at handels- og investeringsministeren har udvist stor opmærksomhed med hensyn til BRIKS-landene og de åbenbare muligheder, danske virksomheder kan få ved at rette fokus på netop de lande, hvor væksten fortsat er på et rimeligt niveau, om end det også i de lande kunne gå bedre endnu. Men vi må ikke glemme, at netop de europæiske nærmarkeder også fremover vil være dominerende i den danske udenrigshandel. Landene i EU lande står for omkring 65 pct. af den danske vareeksport, så hvis man lægger den danske eksport til Europa sammen med eksporten til USA, udgør det fortsat omkring 80 pct. af den samlede danske eksport.

Men netop de ovennævnte markeder er desværre også de markeder, hvor væksten har været mest fraværende i de seneste år. Vi skal dog fortsat have hundrede procent fokus på de europæiske markeder og på USA, da det er vigtigt, at Danmark også fremadrettet fremstår som en aktiv handelsnation. Men den indsats gør ikke opgaven mindre i forhold til alle andre samhandelslande.

I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at ministeren har så stor fokus på eksempelvis de asiatiske og sydamerikanske markeder. Kreativitet og iværksættertrang skal understøttes så godt, vi kan. Derfor hilser Dansk Folkeparti velkommen, at handels- og investeringsministeren netop har åbnet for Danmarks første eksportkanon på www.eksportkanon.dk. Dette initiativ vil med sikkerhed inspirere andre virksomheder til at tage springet ud på eksportmarkedet, når de i eksportkanonen kan læse om mennesker og virksomheder, som med succes er rejst ud i verden for at sælge danske varer og tjenesteydelser. Men det er noget, som vi med sikkerhed kommer til at høre mere om i de kommende år.

Med de ord vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti afslutte ordførertalen.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lone Loklindt.

Set med globale briller er Danmark en lille åben økonomi, og som ministeren netop sagde tidligere, kommer velstanden ikke af sig selv. Den afhænger ikke alene af, hvordan vi indretter os herhjemme, men også af, hvordan vi evner at afsætte vores varer og tjenester i udlandet.

I Økonomisk Redegørelse fra den her uge kan man læse, at eksporten kun stiger meget svagt i disse år, nemlig knap nok 1 pct., imens importen stiger mere end dobbelt så meget. Det skyldes til dels en svækket international økonomi, men det skyldes også, at bytteforholdet – kronekursen og konkurrenceevnen – og markedsadgangen gør det ekstra svært. Eksporten har stor betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark, og derfor er handelspolitikken vigtig, men lige så vigtigt er det, at der er kohærens mellem handelspolitik, skattepolitik og udviklingspolitik.

Ser man på karakteren af Danmarks handel med udlandet, er der et klart billede af, at vi stadig handler allermest med vores nabolande samt USA og Japan, men det er også tydeligt, at mens de europæiske markeder stagnerer, så er væksten flyttet til helt andre kontinenter, hvor danske virksomheder i meget ringere grad har del i markedet. Hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde, at de mere eksotiske markeder er mest interessant for de store virksomheder. Til det vil jeg nu sige, at vi skal huske, at store virksomheder altid har en masse underleverandører, og dermed får deres markedsadgang jo altså også betydning for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Som en lille åben økonomi har Danmark en interesse i, at verdenshandelen er så fri og fair som muligt. WTO er det bedste forum til at opnå en global frihandelsaftale og dæmme op for den voksende protektionisme. Når vi i dag skal debattere regeringens nye handelsstrategi, er det netop centralt i den nye vision, at Danmark støtter stærkt op om det multilaterale handelssystem for at få konkurrence på fri og lige vilkår, ikke mindst under hensyntagen til at de fattigste lande kan få fodfæste i verdenshandelen. Desværre brød forhandlingerne som bekendt sammen i Doha helt tilbage i 2008, og siden har EU's bilaterale forhandlinger fået større betydning.

Fra radikal side lægger vi meget vægt på, at bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø er eviggyldige hensyn, uanset om det gælder bilaterale forhandlinger på regeringsniveau eller på virksomhedsniveau. Begrundelsen og baggrunden er i den seneste måneds tid blevet tindrende klar efter katastrofen i Bangladesh, hvor langt over 1.000 tekstilarbejdere blev slået ihjel, da en fabriksbygning styrtede sammen på grund af manglende sikkerhed og vedligehold. Her er det måske også på sin plads at nævne, at regeringen som led i finanslovsaftalen for 2013 med Enhedslisten oprettede en særlig CSR-pulje, som kan være med til at afhjælpe netop den slags udfordringer i udviklingslandene i samarbejde med de danske virksomheder.

For Danmark ligger der mange nye job i EU's aftaler med især Japan og USA, men hvis de fattigste udviklingslande kan hjælpes ind på verdensmarkedet under de rette forudsætninger, kan handelsaftaler også være en løftestang til fattigdomsbekæmpelse. Derfor er det også vigtigt, at Danmark fastholder presset både på AVS-landene og i EU for at indgå de økonomiske aftaler eller EPA'erne, som de kaldes, og også udviser den nødvendige fleksibilitet, for at det lykkes.

Handelspolitikken har mange formål ud over det centrale at styrke en økonomisk udveksling. Handel fremmer ikke bare vækst og velstand, men også fred og sikkerhed. Derfor er det også vigtigt at støtte ikke bare nord-syd-handel, men nok så meget den udveksling og integration, der sker regionalt. Stærke handelsforbindelser og forpligtelser er også vigtige for indsatsen for retsstat og governance.

90 pct. af væksten i dag findes uden for Europa, alle verdens hurtigst voksende lande findes i dag blandt udviklingslandene, og det er derfor afgørende med et stærkt internationalt engagement for også at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Handelspolitikken og udviklingspolitikken er derfor snævert forbundet, hvilket bliver afspejlet tydeligt med den nye strategi og visionen for den. Radikale Venstre kan derfor bakke totalt op om regeringens nye handelspolitiske strategi, og vi støtter selvfølgelig det forslag til vedtagelse, som vi står bag.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Vi lever i en globaliseret verden, og i denne globaliserede verden er det altså de fattigste, som rammes hårdest af konsekvenserne af globale kriser. Disse mennesker har helt konkret brug for, at vi finder politiske løsninger, der kan føre til en reel udvikling og ikke alene fortsat bistandsafhængighed. Her er handelspolitikken et helt afgørende instrument. Desværre har WTO ikke været i stand til at skabe brugbare resultater for verdens fattigste, når udviklingsperspektivet i Doharunden er forsvundet.

I stedet for er en række rige lande og ikke mindst EU begyndt at lave bilaterale handelsaftaler, hvor man presser udviklingslandene til at acceptere vilkår, der er direkte skadelige for udviklingen, alt sammen for at skabe nye markeder for europæiske virksomheder. Det er direkte skadeligt, og Danmark bør afholde sig fra at bidrage til denne udvikling.

I Enhedslisten mener vi, at international handel kan skabe vækst og udvikling, hvis vi bruger det på den rigtige måde. Det skal ikke bare gøre de rigeste rigere, nej, det skal skabe global ansvarlighed, bæredygtighed og udvikling. En ny dansk handelspolitisk strategi bør sikre politikkohærens, som på almindelig godt dansk betyder, at der skal være en sammenhæng mellem vores handelspolitik og udviklingspolitiske målsætninger, altså, at vi skal favorisere de mindst udviklede lande. Det er her fokus skal ligge og ikke på at give danske virksomheder mulighed for at sparke hul til nye markeder eller på at sikre, at dansk udviklingsbistand skaber arbejdspladser og vækst alene i Danmark.

Det er simpelt hen både kortsigtet og fejlagtigt, og det kan Enhedslisten på ingen måde støtte. Derfor fremsætter vi også forslag til vedtagelse om den danske handelspolitik, som lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget bekræfter sin støtte til det multilaterale handelssystem og anerkender vigtigheden af handel for Danmark. Folketinget understreger endvidere betydningen af, at handelspolitikken skal bidrage til fattigdomsbekæmpelse samt rettighedsbaseret og bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling bliver det centrale mål i koblingen mellem udviklingsbistand og handel, således at udviklingslandenes behov aldrig underordnes danske økonomiske interesser, samt at den kommende handlingsplan for politikkohærens for udvikling indeholder konkrete og handlingsorienterede mål på handelsområdet.

Derudover pålægger Folketinget regeringen at arbejde aktivt for at afskaffe alle former for handelsforvridende landbrugsstøtte i EU og andre ressourcestærke lande.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 84).

Jeg siger tak for forslaget til vedtagelse, som vil indgå i den videre debat.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Egentlig synes jeg, det var et ret udmærket forslag til vedtagelse, men der var en ting, der undrede mig lidt – men jeg blev også glad – og det var, at Enhedslisten nu støtter hele det multilaterale handelssystem. Nu har vi jo stået og sloges om det her i 10 år, hvor Enhedslisten har været imod WTO og det multilaterale handelssystem og har sagt nej til det. Jeg er faktisk enig i analysen af, at hvis det bilaterale kommer til at stå alene, er det altså noget skidt, og det er jo også derfor, at regeringen lægger så meget vægt på det multilaterale lige nu i en kombination med det bilaterale. Men det har altså været Enhedslisten, der har kæmpet imod det her system tidligere.

Betyder det, at man har skiftet standpunkt, og betyder det, at man godt kan se, at det måske ikke var helt rigtigt, som man har stemt de sidste 10 år?

Ordføreren.

Nej, der er ingen tvivl om, at vi synes, at det, der har været problematisk ved WTO, stadig er det, men jeg synes også, man må sige, at de bilaterale handelsaftaler, der bliver lavet lige nu, er dybt problematiske. Derfor så vi fra Enhedslistens side hellere, at man fik sikret et ordentligt handelssystem globalt, som respekterede muligheden for verdens fattigste fattigste lande for at udvikle sig. Det har ikke været tilfældet med den politik, der har været lagt fra WTO's side, og det er desværre heller ikke tilfældet i de bilaterale handelsaftaler, som EU laver nu.

Hr. Steen Gade.

Tak for svaret, for det betyder jo rent faktisk, at man bakker op om en institution som WTO, så tak for det. Så er vi fri for den diskussion.

Så siger hr. Nikolaj Villumsen, at WTO's politik ikke har levet op til det, men hvad er det nu, WTO's politik er? Det er det samlede af dem, der er med i WTO, og så må hr. Nikolaj Villumsen vel tage stilling til, om Danmark kæmper for det rigtige. Det er det ene: Kæmper Danmark for det rigtige? Har hr. Villumsen hørt, at ministeren har sagt de samme ord, som han siger i dag? Eller har hr. Villumsen ikke slået ørerne ud?

Det andet er så, at så må man jo gå ind i den der diskussion om, hvordan man får det til at virke. Og for øvrigt er Doharunden jo en fattigdomsrunde. Den Doharunde, som er gået i stå, handler om at sikre, at de fattige også får del i verdenshandlens liberalisering.

Ordføreren.

Men desværre er det jo sådan, at det, der har været indtil nu i Doharunden, ikke har tilfredsstillet de fattigste lande, og derfor har de jo også strittet mod. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi ikke kommer til at lave et internationalt handelssystem, der ødelægger mulighederne for udvikling. Jeg synes, den globale krise har vist os med al tydelighed, at der er behov for grundlæggende standarder, der sikrer mod et ræs mod bunden, og det bør Danmark selvfølgelig arbejde for.

Det er også derfor, vi helt konkret fra Enhedslistens side foreslår en anden handelsstrategi, som lige præcis tager udgangspunkt i, at vi skal sikre de fattigste landes udviklingsmuligheder. Derfor synes jeg også, at det flertal, som tegner sig, og som vedtager, at danske virksomhedsinteresser skal være i højsædet, er problematisk, for der er en modsætning mellem, hvad danske virksomheder har af interesser, og hvad verdens fattigste lande har af interesser. Desværre er det også tit de store koncerner, der har haft interesse i det, der er sket i WTO, og derfor har vi også være kritiske fra Enhedslistens side.

Tak. Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg hørte på et af svarene her, at man fra Enhedslistens side betragter de bilaterale aftaler, der nu bliver indgået fra EU's side, som meget problematiske for ulandene. Mit spørgsmål er bare helt konkret: Hvad er det præcis for nogle elementer, der er problematiske for ulandene i de aftaler, der bliver indgået lige nu?

Ordføreren.

Tak for det. Helt konkret synes jeg, at EPA-aftalerne, som man laver med bl.a. de afrikanske lande, er dybt problematiske, fordi de skal åbne deres markeder, og det er de ikke rede til. De kan ikke klare sig i konkurrencen med EU. Vi så i de forhandlinger, som foregik, at EU pressede dem hårdt. Man truede med at lukke vores markeder for import af deres råvarer, og det er klart, at hvis et land, der lever af 90 pct. råvareproduktion, bliver truet, så accepterer det måske, at de 10 pct. af dets produktion, der er industrialiseret, skal nedlægges. Og det er dybt problematisk, at EU på den måde favoriserer sine egne industriinteresser i forhold til udviklingslandenes muligheder for udvikling. Det er et helt konkret eksempel, som jeg synes er problematisk.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Så kan det være, at jeg ikke udtrykte mig klart nok, for jeg sigtede faktisk ikke til EPA'erne, men til frihandelsaftalerne, altså nogle af dem, vi diskuterer med USA og Japan, for jeg har forstået, at dem var Enhedslisten ikke tilhænger af, fordi man mener, at de rammer ulandene. Helt præcist hvordan sker det?

Ordføreren.

Jamen nu er hverken Japan eller USA jo ulande, og derfor drejede mine tanker sig også straks mod EPA'erne, som lige præcis handler om udviklingslande. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi tager handelsaftaler, også med udviklede lande som USA og Japan, så synes jeg, det er en vigtig problematik, at vi sikrer grundlæggende rettigheder, at vi sikrer, at det, vi konkurrerer på, ikke er laveste fællesnævner, men ordentligt miljø og ordentlige arbejdstagerrettigheder. Det er selvfølgelig en bekymring, vi har fra Enhedslistens side, og det er også den indstilling, vi har, når vi går til forhandlinger om aftaler selv med Japan og USA. Jeg synes, at den globale krise med al tydelighed viser, at der er behov for at sadle om, og at man skal lade være med at tro, at ureguleret handel, hvad enten det er på de finansielle markeder eller med anden produktion, er skadeligt. I forhold til udviklingslandene synes jeg at EPA'erne er et godt eksempel på, at EU varetager egne økonomiske interesser i stedet for udviklingslandenes interesser.

Fru Lone Loklindt.

Tak. Tak til ordføreren for trods alt at give os visse indrømmelser om netop det multilaterale, men nu sagde ordføreren jo, at strategien primært var til fordel for danske virksomheder. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren beviste lidt mere klart. Man kan jo læse Bibelen med de øjne, man vil, og det kan man også med handelsstrategier, og set med radikale øjne er der jo rigtig meget balance i netop den her strategi, ikke mindst fordi – selv om den ikke direkte henviser til den – den faktisk er baseret på det mandat, som Folketinget gav regeringen tilbage i 2007 i forhold til netop AVS-landene og forhandlingerne i EPA-sammenhæng.

Ordføreren.

Det er sådan, at ligesom Enhedslisten også dengang var imod vedtagelsen, har vi også nu en bekymring for, at man ikke i tilstrækkelig grad tager højde for ulandene, og jeg synes desværre ikke om den situation, som vi har set fra EU's side, altså efter vedtagelsen i 2007, hvor implementeringen jo blev, at da man forhandlede med AVS-landene, var det ikke deres interesser, der var i højsædet – desværre. Det er jo ikke bare noget, Enhedslisten påstår. Det er der en lang række af ngo'er, der også har kritiseret. Det, der jo helt grundlæggende er problemet, synes jeg, er, at det modsat af, hvad Venstre sagde tidligere, ikke er sådan, at frihandel altid gavner alle. Der er nogle, som er dårligere stillet i konkurrencen, og der synes jeg at det er fair, at man lader dem beskytte sig selv, eksempelvis ved protektionisme.

Fru Lone Loklindt.

Protektionisme i en overgangsperiode er jo netop det, der ligger i de aftaler, der bliver forhandlet. Vi kan godt blive enige om, at nogle gange ender de lidt andre steder, end Danmarks forhandlingsmandat lød på i første omgang, men vil ordføreren ikke give mig ret i, at netop med tiden viser det sig faktisk, at det der med at stille krav, ligesom vi gør til danske virksomheder, når vi stiller miljøkrav, og at man kan leve op til mange ting, er noget af det, som egentlig skal til for at hjælpe udviklingslandene ind på verdensmarkedet, så vi faktisk reelt får lavet nogle aftaler så fleksible som muligt, og det er jo netop det, der ligger i strategien. Vil ordføreren ikke indrømme, at det netop kan hjælpe at stille krav, præcis som vi prøver at gøre ved danske virksomheder?

Ordføreren.

Der er da ingen tvivl om, at det kan hjælpe at stille krav, og det skal vi gøre, men jeg synes bare, at problemet er, at der, hvor der også er blevet stillet krav i eksempelvis EPA-aftalerne og også i forhold til AVS-lande, stiller man krav til, hvad de fattigste lande skal gøre, i stedet for at EU påtager sig et større ansvar. Der må jeg sige, at resultatet af det, der kom ud af den beslutning, der blev taget i 2007, er vi uenige i, og jeg synes, at det forhandlingsforløb, man så fra EU's side, var dybt, dybt problematisk, fordi det var de store koncerner i EU's interesser, man varetog, og ikke verdens fattigste landes. Der skal stilles krav, og der skal gives mulighed for, at verdens fattigste kan udvikle sig, så vi har en verdenshandel, som så har respekt for grundlæggende menneskerettigheder, grundlæggende arbejdstagerrettigheder og for miljøkrav, fordi som jeg sagde tidligere, synes jeg, at den globale krise har vist, at vi ikke skal konkurrere på et ræs mod bunden, men på minimumsstandarder, så ingen grundlæggende simpelt hen skal gå under.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er meget glad for, at der er blevet taget til initiativ til den her debat i dag. Jeg synes, den er vigtig, og at den er spændende, og den er også udtryk for, at vi måske er ved at få brudt nogle tabuer, der har været om, hvad et frit marked kan gøre, i forhold til hvad en udviklingspolitik i virkeligheden er for noget.

Det er også spændende, fordi den debat rammer lige ind midt i et grænsefelt imellem handelspolitik, udenrigspolitik og udviklingspolitik. Og da havde vi jo allerede sidste år en stor diskussion, i forbindelse med at vi vedtog den rettighedsbaserede udviklingspolitik: Hvad er vigtigst – handel eller rettigheder? Og det er en lang, kompliceret og svær debat, som givetvis vil komme til at foregå i rigtig mange år endnu.

Der er for os at se i Liberal Alliance igen meget, meget lang vej, til vi får en global frihandel. Spørgsmålet er, om vi overhovedet nogen sinde når dertil, men det betyder jo ikke, at man selv skal tage små skridt i den retning. Og det er jo ganske rigtigt, som ministeren sagde i sin indledning, at der er sket ændringer i løbet af de sidste år. For det første ved vi, at kriser fører til mere protektionisme. For det andet er der sket en forskydning i den globale økonomi, hvor vækstcentrene flytter sig. Og for det tredje har vi kunnet konstatere nogle sammenbrud, bl.a. i WTO-forhandlingerne, og Doharunden kører nu her på 11., 12. år.

Liberal Alliance er imod protektionisme, vi er imod generel erhvervsstøtte, også landbrugsstøtte, og vi er for frihandel. Vi tror faktisk, at frihandel er den allerbedste vej til at skabe udvikling, og vi ser ingen modsætning i, at frihandel fremmer både de rige og udviklingslandene til fremgang og udvikling og dermed på den længere bane også fred i verden.

Der er fremsat et forslag til vedtagelse i forbindelse med debatten. Desværre fik Liberal Alliance først præsenteret det i går som et hop på eller lad være-forslag, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, for vi ville egentlig gerne have været med, og jeg tror måske godt, at vi kunne have fået enderne til at nå sammen. Men det er jo et valg, og sådan er det.

Men der er faktisk rigtig mange formuleringer i det forslag til vedtagelse, som vi synes rigtig godt om, og derfor har jeg formuleret et andet forslag til vedtagelse, som er stort set identisk med det, som er fremsat af de fleste af Folketingets øvrige partier, bortset fra Enhedslisten. Og den opmærksomme lytter vil, når jeg nu læser det op, bemærke, at den eneste pind, som er ude, er den pind, som handler om, at handelspolitikken skal fremme bæredygtig udvikling og miljø- og klimavenlig handelsliberalisering.

Det handler simpelt hen om, at jeg synes, at man skal køre de to spor hver for sig, for hvis man pålægger vores internationale organisationer at køre de to spor sammen, så er det, at disse organisationer ikke kommer ud af stedet, og det handler om at komme ud af stedet. Og derfor synes vi, det er rigtig godt, at regeringen nu forsøger at stille sig i spidsen for en aktiv handelspolitik på det internationale område, men vi synes som sagt, at de to spor skal køre hver for sig, fordi vi ellers risikerer ikke at komme ud af stedet.

Så jeg vil gerne fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at placere Danmark blandt ledende kræfter internationalt i arbejdet for liberalisering af verdenshandlen og at modvirke protektionisme. Fremme af fri og fair international handel skal komme hele verdensøkonomien – ikke mindst de fattigste lande – til gode.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for:

- at engagere sig maksimalt i EU's bilaterale frihandelsforhandlinger for at varetage danske politiske og kommercielle interesser,

- at sikre større markedsadgang og afvikle handelsbarrierer for danske virksomheder på eksportmarkederne,

- at styrke WTO og det multilaterale handelssystem som et værn imod protektionisme samt

- at sikre resultater i forhandlingerne af Doha-udviklingsrunden, som også er fordelagtige for de mindst udviklede lande,

- at Danmark i forhold til udviklingslandene anlægger en sammenhængende tilgang til handel og udvikling til gavn for både fattigdomsreduktion i udviklingslande samt for Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 85).

Jeg siger tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Jeg giver ordet til hr. Per Stig Møller fra De Konservative.

Den internationale handelspolitik har flere dimensioner. Den første er naturligvis at sikre og forøge dansk eksport. Uden en stadigt stigende eksport kan vi ikke udvikle og styrke vores velfærdssamfund. Det er de penge, som kommer ind i landet, der afgør, hvor meget vi kan gøre for hinanden i landet. Det forudsætter, at det danske erhvervsliv og i denne forbindelse eksportvirksomhederne har de bedst mulige rammebetingelser, den mindst bureaukratiske lovgivning, det mest gennemskuelige regelværk, en konkurrencedygtig selskabsskat og en skat på arbejdsindkomst, der ikke gør vore varer for dyre, hvortil naturligvis kommer den bedst uddannede og mest produktive arbejdskraft. Alt dette er hjemmearbejde, som regeringen og Folketinget skal sørge for, og gør vi det, skal det nok gå alt sammen.

Den anden dimension er på udebanen at sikre de bedst mulige vilkår for handel mellem landene, og det vil sige at arbejde for at fjerne toldbarrierer, tekniske handelshindringer og indgå bilaterale og multilaterale handelsaftaler, og det er, hvad debatten drejer sig om i dag. Her går vores vej gennem EU, hvis regler og handelsaftaler regeringen skal søge den størst mulige indflydelse på. Det gælder ikke mindst i forbindelse med frihandelsforhandlingerne i WTO og den dertil knyttede Dohaudviklingsrunde.

Trods talrige forhandlinger, trods talrige runder er vi desværre ikke nået i nærheden af målet, men vi har dog tidligt sikret fri adgang for alt andet end våben – det er det, det hedder, vil jeg sige til ministeren: alt andet end våben – fra de mindst udviklede lande, så vi gennem frihandel kan hjælpe dem videre i udviklingen og undgå, at de bryder sammen i fattigdom. Derfor skal og kan handelspolitik og udviklingspolitik hænge sammen, så vi både bekæmper fattigdommen i udviklingslandene og styrker den danske eksport. Et handelspolitisk samarbejde mellem AU og EU ville faktisk være til stor gavn for begge parter, men for at fremme udviklingen skal den også være ansvarlig og ikke bidrage til at lænke børn til arbejde og ikke påtvinge arbejderne forhold, som vi har set det i forbindelse med katastrofen i Bangladesh, og det er derfor, vi godt kan acceptere, at de tiltrådte ILO-konventioner er med. En menneskerettighed er jo altså også ikke at komme på en arbejdsplads og dø, mens man er der, på grund af mangel på sikring af arbejdspladsen.

En tredje dimension er den geostrategiske, som består i gennem bilaterale og regionale frihandelsaftaler at knytte lande og regioner tættere til os i Europa og dermed fremme mulighederne for en fælles politisk forståelse og en koordineret indsats i forbindelse med andre store globale problemer såsom miljøproblemerne og klimaproblemet. I den forbindelse er det vigtigt, at den nødvendigvis forøgede verdenshandel fremmer udvikling i den såkaldt tredje verden og styrker velfærdssamfundet i vores del af verden og ikke derved gør de andre problemer større. Overladt til sig selv vil en øget produktion og samhandel nemlig øge energiforbruget, trække mere på jordens ressourcer og forværre forureningen af luften og af havvandet. Der er følgelig brug for internationale aftaler, som sikrer, at vi altid anvender den bedst tilgængelige teknologi og den mest intensive og vedvarende energi for at gøre den nødvendige vækst bæredygtig.

Europa står over for international handel, der kan styrke os, men sandelig også svækker os, hvis vi i en kombination af for dyre europæiske varer og en international frihandel ender i en situation, hvor vi importerer, men ikke eksporterer, fordi den mellemklasse, som i kraft af frihandelen og den forbedrede økonomi er opstået i den tredje verden, til den tid ikke køber vore varer, men f.eks. de asiatiske, fordi de er lige så gode som vores, men samtidig billigere. Det er i realiteten velfærdssamfundets skrækscenarie. Derfor skal vi både forstærke indsatsen på hjemmebanen og forstærke vores indsats på det internationale handelsområde.

En af de frihandelsaftaler, som kan styrke os mest, og som regeringen også lægger vægt på – det var jeg glad for at høre – er indgåelse af en frihandelsaftale mellem USA og EU. Tilsammen står vi for 50 pct. af verdens BNP, og vi vil blive en afgørende faktor i verdensøkonomien og samtidig sikre, at USA stadig væk er knyttet til Europa og europæiske interesser. Vi foreslog allerede at gå denne vej i 2002. Jeg kaldte det, at vi skulle lave NATA – North Atlantic Trade Association, og jeg er derfor glad for, at forhandlingerne langt om længe er ved at komme i gang. Den gamle tyske filosof Immanuel Kant skrev omkring 1790 bogen »Til den evige fred«, og der skrev han, at handel rimer ikke på krig. Når man har større fordel af at handle med hinanden end i at bekrige hinanden, vil man samarbejde i stedet for med alle midler at modarbejde hinanden. Derfor er der brug for en aktiv og fortsat forøget dansk indsats på det internationale handelspolitiske område, og derfor stemmer vi naturligvis for det forslag til vedtagelse, som vi er medforslagsstillere til.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, så jeg giver ordet til handels- og investeringsministeren.

Først vil jeg gerne takke for en god debat – det har været en både god, konstruktiv og indsigtsfuld debat. Det er jo min første debat overhovedet som minister, og det er en fornøjelse at komme i Folketingssalen. Det er ikke så tit, en handelsminister gør det; det gør man mere, når man sidder med et ressort og en masse lovforslag. Så det vil jeg også takke for.

Så vil jeg sige, at der er rejst mange spørgsmål i de forskellige ordføreres indlæg, men der er især nogle, jeg gerne vil knytte nogle kommentarer til for på en eller anden måde at lave en cirkel i den her debat. Først er det i forhold til verdens fattigste: Der skal ikke være nogen tvivl om, at den her regering er interesseret i, at frihandel skal understøtte verdens fattigste. Det arbejder vi aktivt på, når vi diskuterer EPA-aftalerne i EU, når vi diskuterer Aid for Trade, og når vi understøtter udviklingslandenes muligheder for at deltage i det internationale handelssystem.

Det gør vi også op til de frihandelsforhandlinger og den diskussion, vi skal have til ministermødet i december endnu en gang, hvor den danske regering har presset på, for at der netop skal vedtages en pakke for de fattigste lande i verden. Det har vi en stor interesse i, fordi vi ved, at det er de fattigste lande, der i øjeblikket taber i det handelssystem, vi er i. De har åbnet deres markeder; de har brug for til gengæld at få adgang til vores markeder. Det er en stor udfordring og noget, der kun kan løses gennem globalt handelssamarbejde.

Så synes jeg også, man skal notere sig en lille underfundighed i strategien, som jeg selv synes vi skal dyrke nærmere fremadrettet. Det er nemlig spørgsmålet om de globale værdikæder. Vi har utrolig lidt viden om, hvad det betyder for dansk økonomi med de globale værdikæder. I strategien står det jo klart, at det sted, Danmark eksporterer allermest til – på grund af de globale værdikæder – er det amerikanske marked. Det foregår så gennem Tyskland eller Kina eller andre steder, men varerne ender i sidste ende i USA.

Det element synes jeg er tankevækkende og måske derfor også rigtig interessant at få undersøgt nærmere. Jeg ved, at Aarhus Universitet nu går i gang med et større forskningsprojekt ledet af Philipp Schröder med støtte fra TrygFonden for netop at undersøge, hvad der ligger i det her, og hvad det betyder for dansk økonomi. Er det kun trist for dansk økonomi, når vi ser, at job bliver outsourcet fra Danmark, eller kan det måske i sidste ende have en plusværdi for dansk økonomi? Det er vi simpelt hen nødt til at have mere viden om, og OECD har lavet de første undersøgelser. Det er også en del af den handelspolitiske strategi.

Så vil jeg sige, at det ikke er et enten-eller, når vi snakker vækstmarkederne eller BRIK eller USA eller hele verden kontra vores nærmarkeder. Det er et både-og. Men det, vi skal være opmærksomme på, er, at væksten foregår uden for EU i øjeblikket, og hvis vi gerne vil have, at Danmarks vækst og velstand fortsat skal stige, og hvis vi vil bevare det velfærdssamfund, vi har, så forudsætter det altså, at danske virksomheder også eksporterer til lande længere væk.

Det er ikke alene ved brug af bilaterale handelsaftaler, at vi kan sikre, at danske virksomheder får nogle ordentlige vilkår; det er også ved mange af de forskellige eksportelementer, vi laver. Og der vil jeg faktisk gerne takke de borgerlige partier for bl.a. gennem »Vækstplan DK« at sørge for, at vi har flere midler til netop at lave det arbejde, vi gør, på vækstmarkederne. For der er ingen tvivl om, at det hjælper danske virksomheder.

Så er der spørgsmålet om WTO og de multilaterale aftaler. Og jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig positivt, at Enhedslisten her i dag nu støtter det multilaterale handelssystem, som jo ellers ikke har været Enhedslistens politik. Det kan jeg se i det forslag til vedtagelse, der er lagt frem, og det vil jeg gerne rose Enhedslisten for, fordi det er et skridt i retning af et sted, hvor Enhedslisten i hvert fald ikke tidligere har været.

Det er et system, der tidligere fra Enhedslistens side har været kritiseret for at have udemokratiske elementer. Jeg mener, det er det mest velfungerende system, vi har internationalt, i forhold til at sørge for fair handel. Alle spillere er med til at diskutere i WTO, og derfor kan man også sætte en barre i forhold til, hvad for nogle spilleregler der skal være, når vi sørger for tjenesteydelser, når vi sørger for industrivarer, når vi snakker om landbrugsvarer, der bliver handlet over grænserne.

Jeg synes, det er rigtig trist, at Doharunden er låst fast. Jeg har gjort alt, hvad jeg har kunnet; jeg har også bedt mine embedsmænd om at gøre alt, hvad de kan; jeg har undersøgt i EU, hvad vi kan, i forhold til at sætte gang i WTO-udviklingsrunden. Så det er ikke på grund af manglende lyst fra dansk side. Jeg ved også, at den tidligere regering har haft det samme ønske, men det er simpelt hen. fordi de stormagter, der er i øjeblikket – og her mener jeg især USA kontra Kina og Indien – bærer en del af ansvaret for, at forhandlingerne ikke løfter sig videre. Og det er de fattigste lande, der i sidste ende taber på det.

Så må vi lave bilaterale handelsaftaler, og jeg mener ikke, at det underminerer det multilaterale spor. Det har også være en prioritet fra dansk side at sige, at det skal bidrage til WTO-sporet. Det kan man også se med de frihandelsaftaler, der er indgået siden Lissabontraktaten fra EU's side, både med Sydkorea, med Singapore og nu også i de afsluttende forhandlinger, vi sidder i, med Canada, forhåbentlig med Indien og ved de igangsatte forhandlinger med Japan og USA. Det viser egentlig meget godt det, der også ligger i Dohamandatet, og er i virkeligheden, kan man sige, noget af det, der kunne løfte det internationalt, især hvis de muligheder i sidste ende også betyder noget for udviklingslandene. Så jeg vil sådan set sige, at de bilaterale handelsaftaler måske på et tidspunkt kan være med til at løfte Doha videre.

Så siger Enhedslistens ordfører desværre fra talerstolen, at den her handelspolitiske strategi kun sætter danske virksomheders interesser i højsædet. Jeg mener ikke, at noget kan være mere forkert, når jeg læser den handelspolitiske strategi. Når jeg har været med til at arbejde for den, har det jo netop handlet om at få en balance. Jo, det er vigtigt, at vi sørger for, at danske virksomheder klarer sig godt ude i verden. Hvis vi kigger på dansk økonomi, ser vi, at omfanget af eksporten er 54 pct. af vores bruttonationalprodukt, og at hvert fjerde job i Danmark er afhængigt af eksporten. Så hvis jeg ikke som minister tager ansvar for det ude i verden og sørger for dansk velfærd, er jeg uansvarlig.

Så der er ingen tvivl om, at jeg også skal sørge for, at danske virksomheder klarer sig godt på ordentlige vilkår, men det handler en handelspolitisk strategi sådan set ikke kun om. Den har også stor fokus på udvikling, og for første gang nogen sinde, og det synes jeg sådan set at Enhedslisten skal notere sig, er udvikling med i den handelspolitiske strategi, det har det ikke været før. Så der er sådan set et nyt element, hvor Enhedslisten burde se sig selv imødekommet.

Jeg noterer mig Liberal Alliances ordførers kommentar om forhandlingerne. Jeg kunne godt have ønsket, at vi måske kunne være kommet i mål med, at Liberal Alliance også kunne have været med på det forslag til vedtagelse, der er fremsat, men jeg vil også gerne sige, at det er vigtigt for den her regering, at vi sammenknytter bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder med handel.

Grunden til, at vi ikke skal afkoble de to processer, er, at så skaber vi ulige vilkår for danske virksomheder ude i verden. Hvis de er de eneste, der lever op til ordentlige vilkår for arbejdstagerne, hvis de er de eneste, der sørger for, at arbejdstagerne får ordentlig løn, og hvis de er de eneste, der sørger for, at der ikke foregår korruption – for det må de ikke have, det er ulovligt i Danmark – jamen så er de stillet ulige med f.eks. deres konkurrenter ude på markederne, hvis vi ikke sørger for, at det er en del af de bilaterale handelsaftaler, at det skal løftes. Jeg tror for det første, det er den måde, vi sikrer danske virksomheder bedre på, og jeg mener for det andet, at vi også har et ansvar for at løfte det her.

Det handler om et spørgsmål som det, vi så i Savar i Bangladesh, nemlig at en fabrik styrter sammen og mange mennesker dør. Og det handler om det tøj, vi hver især går rundt i, fordi det er produceret under sådan nogle vilkår. Hvis vi ikke kan løfte det i en handelspolitisk sammenhæng, har jeg svært ved at se, hvad der skulle kunne gøre det. 80 pct. af eksporten fra Bangladesh handler decideret om tekstiler ud af Bangladesh til resten af verden, og det, der er udfordringen for Bangladesh, er selvfølgelig, at de gerne vil fastholde arbejdspladserne. Og der er vi nødt til handelspolitisk at gå ind og diskutere det, løfte rammen og være med til at sørge for, at det ikke kun er de danske virksomheder, der skal løfte den her byrde, det skal vi sådan set alle sammen.

Så det handler i virkeligheden for mig at se om en dagsorden, der hænger godt sammen, ikke kun for virksomheder, men sådan set også for stater, for vi mener grundlæggende også, at bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder er noget, der skal være på den globale dagsorden, ikke bare når vi taler i FN, men sådan set også når vi sidder i handelsforhandlinger.

Når det er sagt, synes jeg, det har været en fornøjelig debat. Det er første gang, vi har diskuteret handelspolitik i Folketingssalen under den her regering. Jeg håber ikke, det bliver sidste gang, og jeg glæder mig til fremtidige debatter både i Europaudvalget og selvfølgelig også i den her ærede sal.

Jeg siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted mandag den 3. juni 2013.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 45 [afstemning]:

Forespørgsel til handels- og investeringsministeren om en forstærket dansk indsats på det internationale handelspolitiske område.

Af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lone Loklindt (RV) og Lene Espersen (KF).

(Anmeldelse 16.05.2013. Fremme 21.05.2013. Forhandling 31.05.2013. Forslag til vedtagelse nr. V 83 af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV) og Per Stig Møller (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 85 af Mette Bock (LA). Forslag til vedtagelse nr. V 84 af Nikolaj Villumsen (EL)).

Forhandlingen er sluttet. Vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 83 af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV) og Per Stig Møller (KF). Og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 95 (V, S, DF, SF, RV og KF), imod stemte 13 (EL og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 83 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 84 af Nikolaj Villumsen (EL) og nr. V 85 af Mette Bock (LA) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.