Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for at sikre allergi en højere prioritet i sundhedsvæsenet med henblik på at nedbringe antallet af fraværsdage?

Af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Mette Hjermind Dencker (DF).

(Anmeldelse 22.01.2013. Fremme 24.01.2013).

Det er fru Liselott Blixt, der er ordfører for forespørgerne, og som giver en begrundelse, værsgo.

Tak. Endelig er solen kommet frem, og vi glæder os over den varme, der er derude, specielt efter sådan en hård og lang vinter, som vi har oplevet i år. Desværre betyder det også for en masse mennesker, at de nu skal til at lide af deres allergier. Allergi påvirker hvert år langt over en million voksne danskeres livskvalitet. Høfeber og astma er de to former for allergi, der langt overvejende fylder allergibilledet.

Når man begynder at få nogle symptomer, så gælder det om at blive udredt. Praktiserende læger kan tage sig af en stor del af de almindelige allergisymptomer, men vi kan se flere steder i det ganske land, at der er store problemer med at få en ordentlig udredning, der sikrer den rigtige behandling, der betyder, at man kan få en bedre livskvalitet, og som sikrer, at man ikke har de mange dage med nedsat energi til arbejdet samt de mange sygedage, som man bliver nødt til at afholde på grund af allergien.

I dag er man heldig, hvis man bor i Region Syddanmark, for der er den maksimale ventetid 20 uger, men hvis man bor i Region Nordjylland, skal man vente 100 uger længere; de har nemlig 120 ugers ventetid.

I Dansk Folkeparti er vi bekymrede, når vi ser, at flere og flere får allergi, færre og færre læger får et speciale, der gør, at de har en viden til at udrede patienterne ordentligt, og det koster for såvel livskvaliteten som for samfundsøkonomien. Derfor har vi stillet denne forespørgsel.

Vi mener, det er vigtigt, at vi tager det alvorligt, og at vi sikrer borgerne en hurtig udredning og en bedre behandling, sikrer, at alle regioner ser det som en forpligtelse at uddanne læger og dele viden, så alle, uanset hvor de bor, kan få en hurtig udredning samt en professionel behandling. Tak.

Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse til besvarelse af forespørgslen.

Tak for forespørgslen om indsatsen på allergiområdet. Der var lige en, der spurgte mig, om det er allergi, der gør, at jeg snøfter sådan; det er det ikke, det er en klassisk forårsforkølelse. Men det kunne jo godt have været allergi, for det er jo helt rigtigt, at vi nu nærmer os den årstid, hvor landets allergikere går snøftende omkring, og hvor nogle jo er rigtig, rigtig besværet i deres hverdag.

Jeg er meget enig i, at sundhedsvæsenet skal have fokus på både forebyggelse og behandling af allergi. Allergi er som bekendt en kompleks lidelse, som gør, at rigtig mange allergikere oplever, at deres livskvalitet simpelt hen bliver forringet hver eneste dag. Derfor skal vores sundhedsvæsen selvfølgelig sikre den bedst mulige indsats på området.

Jeg vil nu også sige, at det er min opfattelse, at behandlingen af allergikere er prioriteret i dag, og derfor vil jeg her i min tale kort opridse, hvor og hvordan vi behandler patienter med allergi i sundhedsvæsenet, og pege på de områder, hvor der er indsatser i gang for at forebygge allergi og hæve kvaliteten af behandlingen.

Behandlingen af allergi i det danske sundhedsvæsen varierer, alt efter hvor kompleks en allergi den enkelte patient har. Derfor bliver udredning og behandling af allergi varetaget på flere forskellige niveauer i sundhedsvæsenet. De fleste, der får allergiske symptomer, bliver udredt og behandlet i praksissektoren, altså hos deres egen privatpraktiserende læge eller speciallæge. Man kan sige, at de mindst komplicerede er i egen praksis, og de lidt mere komplicerede allergiske sygdomme er så hos speciallægerne. De praktiserende speciallæger, som behandler allergi, er særlig hudlæger, børnelæger og øre-næse-læger.

Til støtte for de praktiserende lægers behandling findes der en meget anvendelig håndbog om udredning og behandling af allergi. Jeg har faktisk taget den med herop på talerstolen. Den guider lægerne til at udrede og undersøge forskellige former for allergi og astma hos patienterne. Den hjælper lægerne med at vurdere, hvornår det er for kompliceret for den enkelte læge, og hvornår man skal henvise til en speciallæge. Som jeg har forstået det på fagfolk på området, er den her håndbog fuldt ud lige så opdateret og brugbar og anvendelig for den praktiserende læge nu, som da den blev udgivet i 2006. Så de praktiserende læger har rigtig gode, meget let anvendelige og tilgængelige muligheder for at hente viden og rådgivning.

Størstedelen af de allergiske sygdomme, der behandles i sygehusvæsenet, sker på det, der hedder hovedfunktionsniveau. Det vil sige, at ydelserne har en begrænset kompleksitet. De mere komplekse allergiske behandlinger varetages på regionfunktionsniveau eller, hvis de er særlig komplicerede, på højt specialiseringsniveau. Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er allergi en hovedfunktion i en række forskellige specialer. Allergi fylder særlig meget inden for tre specialer: hud- og kønssygdomme, lungemedicin og pædiatri.

Andre mere komplekse former for allergi behandles på regionsniveau. Det gælder f.eks. specialet arbejdsmedicin, hvis specialister bl.a. behandler sjældne tilfælde af håndeksem.

Endelig er der en del specialfunktioner inden for allergi, som skal behandles på højt specialiseret niveau. Her har Sundhedsstyrelsen stillet en række faglige krav til behandlingen og truffet beslutning om, på hvilke sygehuse behandlingen skal foregå, fordi behandlingen kræver ekspertise på et særlig højt niveau. Højt specialiseret behandling for allergi varetages på seks hospitaler her i landet. Her er der på forskellig måde oprettet allergicentre, hvor flere af de specialer, jeg har nævnt, arbejder sammen.

Her vil jeg så også fremhæve, at allergikere, der venter på at komme til den første konsultation på et sygehus, selvfølgelig også bliver omfattet af den nye ret til hurtig udredning, som træder i kraft den 1. september i år.

I debatten om allergibehandling bliver jeg indimellem spurgt om, hvorfor der ikke længere er et selvstændigt speciale i medicinsk allergologi, som det hedder. Det er der nogle gode faglige grunde til, som jeg gerne kort vil nævne her:

Medicinsk allergologi blev nedlagt som selvstændigt grenspeciale og konverteret til fagområde i juli 2004 på baggrund af Speciallægekommissionens betænkning fra 2000. Det betyder, at lægerne nu kan få kompetence til at behandle allergi sammen med flere forskellige speciallæger. Speciallægekommissionen baserede sin vurdering på, at behandling af allergi ikke kun blev varetaget af medicinske allergologer, hedder det, og at allergologi på en række områder allerede havde karakter af et fagområde. Allergologiske lidelser findes nemlig, som jeg også ridsede op før, inden for flere forskellige specialer og bliver f.eks. varetaget både af speciallæger med uddannelse i almen medicin, pædiatri og intern medicin.

Ud over det var medicinsk allergologi et meget lille speciale med meget få speciallæger. Speciallægekommissionen vurderede altså i 2000, at man ved at konvertere et speciale som medicinsk allergologi til et fagområde ville styrke området og det videnskabelige miljø, der omgiver området, fordi det i højere grad ville blive tværfagligt.

For at sige det kort skal konverteringen af medicinsk allergologi fra grenspeciale til fagområde altså ikke ses som en nedprioritering af indsatsen mod allergi, men som en tilpasning af den uddannelsesstruktur, som omgiver allergi som fagligt område. Så selv om vi ikke længere uddanner allergologer, så uddanner vi dygtige speciallæger, som ved at vælge allergologi som fagområde får stærke tværfaglige kompetencer til at behandle forskellige allergiformer.

Men sideløbende med den behandling, forskellige specialister varetager i sundhedsvæsenet, har der også været fremhævet en række andre initiativer, som alle sammen bidrager til at forebygge allergi og hjælpe allergikere til en hverdag, der er så normal som muligt.

Sundhedsstyrelsen udsendte i efteråret sidste år en forebyggelsespakke til alle kommuner om indeklima i skolerne. Formålet er at støtte kommunernes indsats for at forbedre kvaliteten af indeklimaet i skolerne med fokus på god luftkvalitet og passende temperaturer i undervisningslokalerne og at sikre, at de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger bliver gennemført, for vi ved, at dårligt indeklima gør livet rigtig surt for allergikere.

Et andet relevant tiltag, jeg kan nævne, er den oplysningsindsats om fødevareallergi, som er blevet gennemført i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet, som bl.a. har resulteret i hjemmesiden foedevareallergi.dk. Her kan man blive klogere på, hvordan man lever med fødevareallergi, og hvornår man skal gå til lægen.

Ud over det vil jeg gerne fremhæve Astma-Allergi i skolen, som har en hjemmeside, der hedder astma-allergiiskolen.dk, som er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Danmark. Den hjælper lærere, elever og forældre til at forstå, hvor og hvordan elever med allergi kan få symptomer, og hvad både elever og lærere kan gøre for at forhindre og afhjælpe symptomerne i børnenes skolehverdag.

Jeg kan også fortælle, at Sundhedsstyrelsen for nylig var vært for et temamøde om allergi, hvor forskellige former for allergi blev belyst gennem faglige oplæg fra forskere på området, som delte den nyeste viden med hinanden.

Men ud over at hjælpe allergikere er det lige så vigtigt for mig, at vi også bruger energi på at forebygge, at allergien overhovedet opstår. Vi står med den udfordring, at vidensgrundlaget til forebyggelse af allergi er begrænset, og at det derfor er svært at målrette forebyggelsen. Heldigvis kan en del tilfælde af allergi forebygges med simple midler. Det handler f.eks. om noget så simpelt som at lufte ud, støvsuge og gøre rent. Det lyder meget banalt, men det er noget af det, vi ved virker.

Hos børn og unge er det derudover veldokumenteret, at rygning er den vigtigste miljøfaktor. Børn, hvis mødre ryger, har dårligere vækst efter fødslen, hyppig forekomst af kolik og har flere sygdomstilfælde i spædbørns- og småbarnsalderen, især bronkitis, lungebetændelse og allergi, end børn af de mødre, som er ikkerygere. Derfor er beskyttelse mod passiv rygning i dag et af de allervigtigste forebyggelsestiltag, når det kommer til børn og allergi. Med aftalen om en ny rygelov, som regeringen indgik i april sidste år med Enhedslisten, er der sat yderligere fokus på at sikre, at børn og unge ikke bliver udsat for rygningens skadelige konsekvenser.

Vi har som bekendt også en ny tatovørlov på vej, som bl.a. skal beskytte forbrugerne mod farvestoffer, der kan give allergiske reaktioner. Derudover kan jeg fortælle, at Sundhedsstyrelsen har en ny vejledning om ernæring af småbørn på vej, som er målrettet læger og sundhedsplejersker. Den vil bl.a. indeholde nogle konkrete råd til, hvordan vi kan forebygge, at helt små børn får allergi.

Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at forebyggelse af allergi ikke er noget, som sundhedsvæsenet kan klare alene. Det er en indsats, der hænger meget tæt sammen med vores miljø, med vores vaner og med vores indeklima, hvor vi bor, hvor vores børn bliver passet og går i skole, og hvor vi arbejder.

Derfor skal vi jo tænke forebyggelse af allergi ind i fremtidens byggeri af skoler, når vi bygger nye idrætshaller, når vi laver nye plejehjem, og vi kan sikre det ved at være bevidste om, hvilke biologiske og kemiske stoffer der omgiver os, og hvilke af dem vi bruger tæt på kroppen. For hvis vi skal lykkes med en seriøs indsats mod allergi, så kræver det, at vi tænker på tværs af sundhedsvæsenet, af miljømyndighederne og i øvrigt også af den industrielle produktion. Problemet kan ikke løses og skal ikke løses alene inden for sundhedsvæsenets mure, nej, i virkeligheden kan man sige, at når man er kommet indenfor der, så er problemet jo opstået.

Den sidste del af forespørgselsteksen omtaler, at allergi kan medføre sygefravær. Det er jo helt rigtigt, at medarbejdere på arbejdspladser i Danmark ikke har pligt til at oplyse, præcis hvad de fejler, når de melder sig syge nogle dage på arbejdet og der ikke sker nogen overordnet registrering af de diagnoser, der ligger bag sygefraværet. Derfor findes der mig bekendt heller ikke nogen præcis statistik for, hvor mange fraværsdage allergi medfører.

Jeg har været inde på nogle af de enkelte midler, man kan bruge, i øvrigt også på arbejdspladser, til at forebygge allergi, men nedbringelse af sygefravær er, ligesom med forebyggelse af allergi, ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er et langt og sejt træk, og det kræver indsats rigtig mange steder fra, også og måske især uden for sundhedsvæsenet.

Til sidst vil jeg sige, at jeg mener, at allergi på nuværende tidspunkt har den nødvendige prioritering i sundhedsvæsenet. Vi har behandling af allergi på mange forskellige niveauer, og indsatsen mod allergi er tilrettelagt på grundlag af en faglig vurdering. Derudover er der oplysningsindsatser og forebyggelsesindsatser både inden for og uden for sundhedsvæsenet, som alle har til formål at gøre allergikernes hverdag nemmere og mindre belastet af allergien.

Men jeg vil da også sige, at jeg tror, den brede forebyggelse kan løftes endnu mere end i dag. Bl.a. derfor er jeg glad for, at regeringen har kunnet skaffe 13 mio. kr. til at åbne et center for forebyggelse i praksis, der skal hjælpe kommunerne med at løfte indsatsen bl.a. med hensyn til bedre indeklima i skoler og andre steder. Centeret ligger ude i KL-huset og er på den måde et meget klart vidnesbyrd om, at vi faktisk mener, kommunerne både kan og skal løfte den brede forebyggelsesindsats i højere grad end i dag, og det gælder også på området her.

Så blot til sidst: Der er ingen snuptagsløsninger. Var der det, så var der nok også nogen, der havde grebet til dem. Vi kan ikke med et enkelt fingerknips løse alle de problemer, som allergikere oplever hver eneste dag. Derfor er det nødvendigt, at vi bliver ved med at have fokus på det, både i sundhedsvæsenet, når problemet er opstået, og i rigtig høj grad også i forebyggelsen. Og her skal det gå på tværs. Derfor vil jeg også fortsætte arbejdet med kommunerne om at få løftet den generelle forebyggelsesindsats.

Tak for forespørgselsdebatten og tak for ordet.

Tak til ministeren. Ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne takke for ministerens besvarelse. Jeg synes, at der var rigtig mange gode punkter. Men jeg synes også, man til nogle af de ting, som ministeren svarede på, kunne spørge: Jamen hvad er det, den nyeste forskning siger?

Ministeren sagde, at meget af det drejede sig om at holde rent omkring sig og lufte ud osv. Men vi ved også fra Dansk BørneAstma Center, der har forsket i netop det her i 15 år, hvad det er, der sker med allergier. Det er faktisk, at vi skal have nogle bakterier for at undgå allergi. Man har faktisk fundet ud af, at kvinder, der føder ved hjælp af kejsersnit, har større risiko for at få børn med allergier end kvinder, der føder normalt.

Som man tidligere har hørt, er der det her med, at man skal have syv pund skidt om året, og der er faktisk noget rigtigt i det. Man har faktisk fundet ud af, at kvinder, der arbejder i en kostald, ikke føder børn, der har allergier. Det er altså meget pudsigt. Derfor synes jeg jo også, og det synes vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, at man ikke må slippe forskningen. For hvis den kan gøre os klogere på, hvad der skal til for ikke at føde børn, der har astma og allergier, er det vigtigt at starte der. Så forskning skal bestemt også være en ting.

Ministeren var også inde på, at lægerne har en håndbog, en guide, fra 2006. Og mon ikke også vi skulle begynde at revidere den og se, hvad det er for en viden, vi har?

I dag har jeg skrevet på min facebookside, at vi skulle debattere emnet. Så var der en af mine facebookvenner, der skrev: Jamen i Danmark fik jeg at vide, at jeg havde en fødevareallergi og ikke kunne tåle at spise hvede, og der var mange ting, der så skulle droppes, som jeg skulle undlade at spise. Da vedkommende så flyttede til Holland, tog det de hollandske læger 1 time at finde ud af, at vedkommende havde en svamp i maven, og når den først blev bekæmpet med noget medicin, kunne vedkommende faktisk spise alt igen og havde ikke mere allergi.

Vi symptombehandler måske mere herhjemme, end vi går ind og finder ud af, hvad årsagen er, og om der er noget, vi kan gøre. Så viden er utrolig vigtig på det her område, hvor vi måske famler os frem. Det er derfor, det er vigtigt, netop fordi vi ikke har de her allergologer, som vi politisk har bestemt vi ikke behøvede mere. Det fik vi jo at vide af Speciallægekommissionen, som ministeren også har fortalt lidt bredere om, så det vil jeg ikke komme ind på.

Det gør altså, at man står i dag med ventetider, som vi ikke synes er acceptable, slet ikke, når jeg hører fra dem, der bor i Region Sjælland, at de ikke kan komme hen til en allergolog, uden at de skal rejse flere hundrede kilometer, var jeg lige ved at sige – jeg tror, den længste afstand er 160 km. Det er bare ikke godt nok.

På nogle sygehuse kan vi se, at man kan oprette nogle afdelinger, der gør noget ud af at uddanne deres læger. Det er sådan nogle ting, vi skal have ind for at sikre, at der sker noget på området. Det håber jeg selvfølgelig også kan gøres, ved at vi får den udredningsplan.

Vi ved som sagt, at der er over 1 mio. danskere, der lider af allergi. Overvejende er de overladt til de almenpraktiserende lægers begrænsede kendskab til området eller i bedste fald til de få tilbageværende speciallæger med indsigt i allergi. Det indebærer de her lange ventetider for patienter med moderat til svær allergi, som har behov for en relevant faglig ekspertise på området.

Det har også betydet, at vi har betragtelige og utilfredsstillende regionale forskelle. I enkelte regioner, som netop i Region Sjælland, bliver man sendt til Gentofte. Der er rigtig lang vej fra Nakskov til Gentofte, og problemet er jo, når specialisterne, vi har i dag, går på pension, for hvad så? Så får vi altså et noget større problem, end vi står med i dag.

Allergisk snue er formentlig den hyppigste kroniske sygdom blandt unge og yngre voksne i Danmark. Blandt patienter med moderat til svær allergi har en dansk videnskabelig undersøgelse påvist et signifikant tab af livskvalitet – et tab, som viste sig ikke at være afhængigt af, hvorvidt man som patient også havde astma. Allergibetydningen i denne patientgruppe er således langt fra triviel.

Den samfundsmæssige omkostning var ministeren inde på man ikke kunne regne ud. Men man har en undersøgelse publiceret i 2005. Det er et dansk studie af patienter med allergisk snue, som var henvist til specialistbehandling. De beregnede, at sygdommen var forbundet med direkte og indirekte udgifter på 16.000 kr. pr. patient pr. år. Den årlige udgift er estimeret til at være 6.700 kr., såfremt man kun medregner direkte udgifter til læge og medicin samt sygedage, hvor folk er væk fra arbejdet.

Idet denne danske undersøgelse er foretaget blandt moderate til svære allergikere, hvoraf ca. 600.000-700.000 er moderate til svære pollenallergikere, kan den samlede udgift til allergien i denne patientgruppe estimeres til 4,5 mia. kr.

Så det er noget, der betyder noget for vores samfundsøkonomi. Derfor er det også vigtigt, at vi laver nogle tiltag. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg endnu en gang kan sige, at vi er et samlet Folketing, som støtter op om et forslag til vedtagelse. Det er støttet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Ordlyden er i det fremsatte:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at mange danskere rammes af allergi, og at det medfører forringet livskvalitet og øget sygefravær.

Folketinget tager ministerens redegørelse til efterretning og understreger vigtigheden af, at landets allergikere har ret til hurtig og lige adgang for korrekt diagnose og behandling.

Folketinget noterer sig, at retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet, som træder i kraft den 1. september 2013, også vil omfatte patienter, der skal udredes for allergi.

På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at den nødvendige viden om allergi er til stede i sundhedsvæsenet i alle fem regioner, så man sikrer et højt fagligt niveau rundt i landet.

Forebyggelse af og gener ved allergi skal tænkes ind i udarbejdelsen af nye indsatser og initiativer, ikke blot på sundhedsområdet, da en tværfaglig indsats er nødvendig med henblik på at øge livskvaliteten for dem, der er berørt af allergi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Tak. Jeg tror, at ordføreren glemte at nævne, at Enhedslisten også er med. Det er et forslag til vedtagelse fra alle Folketingets partier, og det vil selvfølgelig indgå i de videre forhandlinger.

Fru Stine Brix har en kort bemærkning.

Så kan jeg jo bekræfte, at vi gerne bakker op om teksten.

Jeg skrev mig egentlig på til en kort bemærkning, fordi ordføreren tidligere efterlyste lidt debat, og det vil jeg gerne være med til. Jeg bemærkede, at ordføreren talte om den viden, vi har, om, hvordan vi kan forebygge allergi. En af de ting, jeg har bidt mærke i, og som vi faktisk ved at man kan gøre for at forebygge især astma, er med hensyn til passiv rygning. Vi ved, at de børn, der bliver udsat for passiv rygning, har dobbelt så stor risiko for at få astma som de børn, der ikke gør.

Derfor undrer det mig en lille smule, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at lave en ny rygelov, som netop går ud på især at beskytte børn mod passiv rygning. Hvordan kan det være?

Ordføreren.

Jamen vi går også ind for, at vi skal værne om dem, så vi ikke udsætter børn – og andre mennesker i det hele taget – for passiv rygning. Vi mener bare ikke, at det er den rigtige løsning, man har fundet med en rygelov. Vi tror nemlig ikke, at det er forbud, der skal til. Tværtimod får man andre mennesker til at gå ind i deres huse, i små rum osv., hvor de bliver endnu mere udsat for passiv rygning. Derfor undrer det os mere, at man ikke går ind og er med til at give bedre alternativer, som vi ved at e-cigaretter, snus osv. er. Noget af det er vi jo i hvert fald enige om. Men selvfølgelig går vi også ind for, at vi skal forhindre passiv rygning.

Fru Stine Brix.

Jeg bemærkede en undersøgelse fra England, som jeg synes er interessant at drage frem, for den viser faktisk, at det, at man går ind og siger, at nu skal vi have nogle røgfri miljøer, har enorm betydning for især børnene. Man kan se det så konkret, at antallet af børn, som blev indlagt med svær astma på hospitalerne, faldt markant, nemlig med 12 pct., året efter at man indførte en rygelov i England. Jeg vil tro, at man kan finde de samme tal i Danmark.

Så hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti vælger ikke at stille sig på børnenes side, men vælger at stille sig på de voksnes side – de voksne, der gerne vil ryge en cigaret – når det kan have så stor betydning for børnene, at man får skabt nogle røgfri miljøer omkring dem?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren stiller mig spørgsmålet, for så får jeg lejlighed til at fortælle, hvad vores politik er, når vi taler om rygeloven. Vi har været med til at lave den første rygelov for netop at lave røgfri miljøer. Vi er også rigtig glade for, at man kan komme ind på en restauration og et værtshus, hvor der er røgfrit miljø. Men vi synes også, at der skal være en valgmulighed. Vi mener, at der skal være de her 40-kvadratmetersværtshuse, hvor man kan gå ind. Men vi skal sikre, at der er et valg, og vi skal ikke tvinge folk. Vi har ikke set, at det hjælper børn og unge til at holde op med at ryge, at de tvinges ud på gaden og andre steder – tværtimod, så burde vi have set mange flere, der gjorde det.

Jeg syntes, at det var rigtig godt med den første rygelov. Her så vi jo meget mere, at folk gik udenfor og røg; folk ryger i deres eget hjem osv. Så vi går ind for de samme ting, men bare ikke på den måde, som det skete med den sidste rygelov.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Jane Heitmann, Venstres ordfører.

Jeg vil godt takke Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Den er væsentlig.

Omkring en million danskere lider af en eller anden form for allergi, hvilket gør allergi til den hyppigst forekommende lidelse hos både børn og voksne. Forekomsten af allergiske sygdomme har været kraftigt stigende siden 1960'erne, men det glædelige budskab er, at resultater af undersøgelser rent faktisk viser, at stigningen blandt børn formentlig har toppet.

Allergibehandlingen handler om livskvalitet, og derfor er det vigtigt, at vi er i dialog om fremtidens allergiberedskab, om forebyggelse og om behandling. Skal vi løse fremtidens problemstillinger, nedbringe antallet af patienter og sikre en bedre behandling, er forebyggelse afgørende, og det er afgørende, at vi ser på området samlet. Kodeordet er samarbejde såvel internt på hospitalerne som i primærsektoren, hvor almenpraksis, hudlæger, pædiatere og ørelæger skal varetage den primære udredning og behandling.

Allergi rammer socialt skævt, i den forstand at allergi rammer højtuddannede langt hyppigere end mennesker med en kort eller ingen uddannelse. Hvorfor det er sådan, ved man reelt ikke. Anderledes ser det imidlertid ud på astmaområdet. Astma er den sygdom, børn hyppigst indlægges med, og den rammer oven i købet socialt skævt – dog med omvendt fortegn i forhold til allergiområdet.

70 pct. af alle astmatikere lider også af høfeber, og 40 pct. af alle høfeberramte lider også af astma. Derfor hænger astma og allergi uløseligt sammen. Både astma og allergi har ofte store menneskelige konsekvenser i form af forringet livskvalitet. Astma og allergi har også en række store samfundsøkonomiske omkostninger. Alene på astmaområdet er de direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger ca. 1,9 mia. kr. hvert år. I 2020 vil det beløb være fordoblet til 3,8 mia. kr. Udgifterne til sygefraværsdage, medicin og behandling er altså betragtelige.

Skal vi for alvor have fat i de mange allergikere og potentielle allergikere, er en stærk og tværfaglig prioriteret indsats på forebyggelsesområdet helt nødvendig. De praktiserende læger som sundhedsvæsenets fremskudte beredskab har en helt central funktion. Hovedparten af alle allergisygdomme udredes og behandles allerede i dag i almen praksis, men kompleksiteten af allergisygdomme varierer fra patient til patient, og derfor bør undersøgelse og behandling varetages på flere niveauer. Desværre ser vi, at ventetiderne på udredning ofte er lange og forbundet med store variationer – fra 3 uger i Region Hovedstaden til 120 uger i Region Nordjylland.

I 2004 nedlagde man specialuddannelsen inden for allergibehandling. Speciallægeuddannelsen for allergologer blev nedlagt, fordi man i sin tid ønskede at sprede viden om allergi ud på en række andre specialer: børnelæger, lungespecialister, hudlæger og praktiserende læger. Jeg besøgte for nylig allergicenteret på OUH og havde her lejlighed til at møde både patienter og behandlere. På OUH har man i særlig grad evnet at dele viden på tværs af mange specialer. Det har resulteret i et meget dynamisk fagligt miljø og en række ekspertiser, som er samlet under ét tag, hvor det seneste tiltag er et eliteforskningscenter af international klasse inden for allergiområdet. Jeg kunne godt ønske mig, at netop den succes og de forskningsmæssige resultater, som man har opnået på OUH, i høj grad kom resten af landets allergipatienter til gode.

I og med at udviklingen på børneallergiområdet ser ud til at have toppet, kan man håbe på, at indsatserne over for børnefamilier, daginstitutioner og dagplejere har været virksomme. Men der er et stykke vej endnu, og derfor bakker vi op om det forslag til vedtagelse, som DF's ordfører læste op for kort tid siden, og vi lægger særlig vægt på tilgængeligheden af viden og tværfaglige indsatser.

Tak til Venstres ordfører. Fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Allergi berører rigtig mange mennesker, som vi allerede har hørt flere sige. 1 million danskere, det er jo omkring hver femte, er berørt af allergi. Gudskelov er mange heldigvis kun berørt i let grad, men når man kun er berørt i let grad, betyder det også, at mange af symptomerne og konsekvenserne ikke bliver så synlige. Det bliver lidt sværere at måle, om f.eks. snuen, der gjorde, at man blev hjemme fra arbejde den dag, egentlig var noget, der samfundsøkonomisk så at sige spiller en kæmpe rolle for det danske sygefravær på vores arbejdsmarked. Derfor er der rigtig mange ubekendte, når vi taler om allergi og om, hvor meget det egentlig fylder i folks hverdag.

Det gør det også svært nogle gange at diskutere rent politisk, hvad der skal til, men så kan vi jo i hvert fald sætte fokus på dem, som har en middelsvær eller meget svær allergi. Vi ved, at der i de kommende år bliver flere, der kommer til at leve med allergi, men desværre er det kun omkring halvdelen af dem, som bliver diagnosticeret, og resten modtager derfor ikke altid den rigtige behandling. Der er nogle, der selv finder en udvej og behandler sig selv med hjælp fra apoteket f.eks., men der er også nogle, der går i alt, alt for mange år med en ubehandlet allergi, som ender med at koste dem alt for meget livskvalitet, og som gør, at de ikke kan passe deres arbejde eller være der for deres familie, som de har lyst til.

Derfor er der jo brug for, at vi også får en mere systematisk tilgang både til forebyggelse, til udredning, til behandling og til rehabilitering af mennesker, der lever med allergi. I forbindelse med forebyggelse handler det om et bedre indeklima, som vi også har hørt flere nævne i dag. Det handler om f.eks. rygeloven, nemlig at vi beskytter børn og unge. Det handler om, at vi udredningsmæssigt hurtigere kan komme i gang, hvis det er en svær allergi, og vi er jo på vej med en udredningsgaranti, der træder i kraft den 1. september; den forventer jeg kan være med til at højne indsatsen på det her område. Vi skal forbedre behandlingen, sådan at dem, der oplever at have allergi, kan komme hurtigere til i f.eks. ambulatoriet, hvis det er der, de er kendt. Det ved jeg at de arbejder med ude på Bispebjerg Hospital og gerne vil lave mere af, sådan at man bliver mødt i det øjeblik, man har problemerne, og ikke først 3 måneder senere, når man er blevet indkaldt til et møde.

Vi skal have bedre rehabilitering, og med det mener jeg egentlig også, at der skal være en bedre rådgivning, sådan at hvis man har allergi, eller hvis man har haft eksem på hænder, da man var ung, eller da man var lille, skal man også vide, at frisørfaget måske ikke er det bedste sted at tage sin uddannelse. Man skal vide, at det kan have konsekvenser for ens valg, at man tager et job som bager f. eks., hvis det er sådan, at man har risiko for f.eks. at udvikle astma. Så rådgivning er rigtig, rigtig vigtigt.

Det, vi vinder ved at gøre en mere systematisk indsats, er, at vi kan få færre akutte indlæggelser, færre mennesker, der kommer og henvender sig i lægevagten eller på skadestuen, fordi de ikke kan få vejret, eller fordi allergien er brudt ud og de svulmer op eller bliver bange. Vi ved, at det kan give flere arbejdsdage, og det er jo noget, som vi som samfund virkelig påskønner, og vi ved, at det kan give øget livskvalitet og mulighed for, at man ikke til sin gode venindes bryllup, som tilfældigvis foregår udendørs, skal sidde og kæmpe med en pollenallergi eller en græsallergi den dag. Det er jo meget generende for mennesker.

Vi har ikke alverdens penge til rådighed i det danske samfund, som tingene ser ud lige nu. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fokuserer på, at de tiltag, der gøres, skal virke. De skal give bedre sundhed, de skal give bedre patientoplevet kvalitet, men de skal også mange steder have den samme eller lavere omkostning, og det er altså den udfordring, vi står over for.

Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag til vedtagelse, vi er nået til enighed om, og jeg lægger selvfølgelig som repræsentant for Socialdemokratiet vægt på, at udredningsgarantien for dem, som netop har en svær eller moderat allergi, træder i kraft her den 1. september. Men jeg lægger også vægt på, at vi alle sammen er enige om, at der skal være et ensartet højt niveau i alle fem regioner og ikke kun et højt niveau nogle steder, og at vi skal have fokus på det brede: at forebyggelse og rehabilitering er noget, der ikke kun foregår inde i sundhedsvæsenet, men også foregår på vores uddannelsesinstitutioner og ude på vores arbejdspladser, og er noget, som handler om at sætte fokus på arbejdsmiljøet. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Tak for det. Hver femte dansker har en eller anden form for allergi. Det spænder fra lettere symptomer til, at mennesker kan være så voldsomt generet af deres allergi, at det kræver lange sygemeldinger, eller at de i værste fald bliver fuldstændig uarbejdsdygtige. Sundhedsministeren har allerede så udmærket redegjort for, hvordan allergi behandles i Danmark, og hvad baggrunden er for, at specialet i medicinsk allergologi – det er et svært ord – blev nedlagt. Det er jo en ting, der kan lyde foruroligende, lige når man hører det. Det er også en ting, som har fyldt noget i den offentlige diskussion.

Men jeg hører til dem, som er overbevist om, at netop fordi allergi er så mange forskellige ting, er en bred og tværfaglig indsats fuldstændig nødvendig. Der er utrolig stor forskel på den behandling, man skal have, afhængigt af om det er pollenallergi, eksem, fødevareallergi eller parfumeallergi, man lider af. Jeg tror egentlig godt, at der kan være et spørgsmål om, at den vejledning, som alle praktiserende læger har, bliver brugt tilstrækkeligt. Her har Sundhedsstyrelsen selvfølgelig en mulighed for at gøre mere opmærksom på behovet og en rolle at spille i opgaven med fortsat at sætte fokus på området.

Men når vi taler om allergi, må jeg sige, at der er helt utrolig meget at hente ved også at tænke i forebyggelse. Vi kan selv huske på, at det er en god idé at gøre rent, lufte ud og holde op med at ryge. Vi kan minimere vores brug af kemikalier, vaske nyt tøj og lade nye møbler og boligtekstiler dampe af, inden det kommer inden døre. Vi kan undlade produkter med parfume, ikke mindst til vores børn, for parfumeallergi er faktisk en af de allermest udbredte voksenallergier, vi har herhjemme, og den kan være fuldstændig handicappende for folk, hvis de har det i svær grad.

Samfundet har naturligvis også en rolle at spille. Det gælder f.eks. de valg af planter, man bruger i det offentlige rum. Birk, græs og platan er blandt de foretrukne plantevalg, selv om det er netop de arter, der giver flest gener. Det må man jo kunne gøre lidt bedre. Der er sådan set planter nok at vælge imellem.

Så er der selvfølgelig sikringen af et bedre indeklima, både med krav til arbejdspladser og institutioner. Her er beskyttelse mod passiv rygning selvfølgelig et af de allervæsentligste tiltag, vi overhovedet kan lave. Det er nemlig sådan, at også på dette område er tobak en af de allerstørste syndere, vi har. Den er en af de allerallervæsentligste årsager til udvikling af astma, og den er også mistænkt for i høj grad at påvirke allergikere. Så i denne sag er forebyggelse mindst lige så væsentlig som den nødvendige behandling, der selvfølgelig skal kunne tilbydes. Det er bare om at komme i gang.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Jeg har en kort bemærkning til netop det sidste med rygerne. Hvad er det, der sker med den nye lov, som vi også debatterede med Enhedslistens ordfører? Når vi nu tvinger alle folk til ikke at måtte ryge nogen som helst steder, hvor går de så hen? Hvad er det, der sker i folks eget hjem, eller når de sætter sig ud i en bil, hvor de førhen havde muligheden for at forhindre røgen i at nå deres egne eller andres børn? Hvor går man hen, hvis ikke man må ryge udenfor? Det kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om: Hvor går man så hen og ryger? Hvad gør man i dag?

Ordføreren, værsgo.

Man må jo gerne ryge udenfor. Der, hvor man ikke må ryge udenfor, er der, hvor der er børn og unge. Det synes vi selvsagt er en fremragende og rigtig, rigtig god idé. Det, der jo er forskellen på voksenrygere, der er begyndt at ryge, og børn, i hvert fald indtil en vis alder, er, at for den ene gruppe er udfordringen at holde op, og for den anden gruppe af udfordringen at lade være med at begynde.

Jeg hører til dem, som synes, at vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at forsøge at forhindre, at børn begynder at ryge. Det er der en lang, lang række årsager til. En af dem er bl.a., at det kan om ikke forhindre så i hvert fald dæmpe astma og allergi.

Fru Liselott Blixt for den anden korte bemærkning.

Vi er jo enige om alle de her ting. Men hvad er det, der sker, når man på efterskoler og andre steder, hvor der er børn og unge, der ryger, forbyder dem at ryge udenfor? De finder små steder, tillukkede steder, hvor de bliver udsat for endnu mere passiv rygning, hvor de venner, der går med dem, bliver udsat for endnu mere passiv rygning, end da de stod udenfor. Det er lige præcis det, der sker. Mener ordføreren, at det er hensigtsmæssigt?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, at fru Liselott Blixt fuldstændig underkender den betydning, som normer kan have i et samfund. Den effekt, der er af den rygelov, vi har haft hidtil, er jo, at et meget stort antal voksne mennesker er holdt op med at ryge, og at selv voksne rygere i vidt omfang faktisk lader være med at ryge indendørs i deres eget hjem, hvis de har små børn. Der er nogle, der stadig væk gør det, men der er mange, der er holdt op. Vi skulle gerne have den holdning til at sprede sig, også til vores børn og unge, og jeg kan i hvert fald fortælle fru Liselott Blixt, at det, der har været tilfældet indtil nu, hvor vi har lavet en ny ændring i rygeloven, har været, at efterskoler var rene rekrutteringsanstalter for rygere. Det kan vi da ikke være bekendt. Det skal vi da gøre noget ved, og det kan vi selvfølgelig gøre noget ved.

Så er der ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken med fru Özlem Sara Cekic. Værsgo.

Tak, og tak til forespørgerne fra Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Jeg er en af dem, der er meget, meget optaget af den her problemstilling. Det hænger nok sammen med, at vi er fem i min familie, og vi har alle sammen allergi. Det ene familiemedlem har kun én form for allergi, men ellers er det meget naturligt for os, at vi har to til tre kombinationer af allergier.

Med hensyn til mit møde med sundhedsvæsenet må jeg ærligt indrømme, at det har været meget varierende. Med hensyn til nogle af forløbene har jeg tænkt, at sådan burde det være hver eneste gang, men jeg har også været igennem meget, meget lange forløb – forløb med meget lange ventetider eller med manglende koordinering, hvor man ikke bliver udredt ordentligt, og hvor den ene læge henviser til den anden. Men så kan den anden læge ikke tage sig af det – for det er jo ikke lægens speciale – og så ringer man til en tredje læge, der ikke har læst journalen. Jeg har også været ude for manglende viden på området, hvilket gør, at man bliver fejldiagnosticeret, at man går i gang med et forløb eller med en behandling, som faktisk slet ikke er det, man skal have. Eller også mangler der videndeling og et sted, hvor man kan ringe og få rådgivning.

Når man ligesom jeg har haft disse meget mangfoldige oplevelser i sundhedsvæsenet, så ved man jo godt, at det her i den grad er nogle erfaringer, som også rigtig mange andre gør sig. Derfor synes jeg jo også, det er vigtigt at blive ved med at have fokus på det her, og jeg glæder mig faktisk rigtig, rigtig meget til den 1. september 2013, for der vil de her patienter også blive omfattet af det med den hurtige udredning i sygehusvæsenet. For jeg tror, det kommer til at gøre en forskel, alene det der med, at man ikke skal stå og vente. Det er det ene.

Det andet er jo, at vi selvfølgelig herinde fra Christiansborg kan gøre en masse ting, og jeg synes også, at vi skal tage ansvaret på os og følge udviklingen. Men man skal også huske på, at regioner og kommuner også har et ansvar. Daginstitutionerne har også et ansvar i forhold til de børn, der er der, altså i forhold til, at man også indtænker allergi i den måde, man indretter sig på. Jeg er f.eks. en af dem, der nærmest får hovedpine og går i chok, når jeg kommer ind et sted, hvor man har brugt et rengøringsmiddel med masser af parfume i. Det kan da godt være, at der er nogen, der synes, det er helt vildt dejligt, at det dufter rigtig godt, når de kommer ind et sted, men man skal også være opmærksom på, hvad det er, man udsætter børnene for igennem hele deres liv.

Derfor håber jeg jo også, at vi i fællesskab bliver ved med at skubbe på, for at alle tager deres del af ansvaret, for det her er så omfattende, og det vedrører så mange mennesker, at den ene part ikke bare kan læne sig tilbage og sige, at det er den anden part, der skal gøre noget ved det. Og det glæder jeg mig til. Jeg er især glad for, at det faktisk er lykkedes os at lave en fælles udtalelse ligesom i forbindelse med den tidligere forespørgsel. For det styrker lidt den måde, vi skal arbejde på, at vi ikke bruger det her som en anledning til at stå og råbe og skrige ad hinanden, men at vi reelt er interesserede i at prøve at finde nogle løsninger, hvor der ikke går politik i det.

Så derfor vil jeg endnu en gang sige tak. Jeg glæder mig til, at vi skal arbejde videre med det.

Tak til ordføreren. Denne gang ser jeg ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Fru Stine Brix, Enhedslisten, værsgo.

Vi går jo fra at have en debat om en sygdom, som heldigvis kun rammer få, nemlig posttraumatisk stresssyndrom, som vi diskuterede før, og over til at have en debat om en sygdom, som rammer rigtig, rigtig mange. Ligesom mange andre kender jeg også en masse, der har allergi, og jeg har det også selv, men det er jo ikke det, det handler om i dag. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt. Allergi bliver måske nogle gange overset, fordi det ikke er en sygdom, der – i hvert fald som regel – har så store konsekvenser, som kræft eller hjertesygdomme har. Så det er ikke en sygdom, der trækker de store overskrifter. Alligevel har der jo været en del omtale af den, netop fordi behandlingen ikke er i orden, og fordi det kan være svært at få den rette diagnose. Og derfor synes jeg bestemt, det er relevant at diskutere det.

Jeg vil gerne starte med at tage fat i forebyggelsen. Flere har sagt, at det er rigtig svært at forebygge, fordi vi har at gøre med nogle meget komplekse lidelser, og det er også ganske rigtigt. Men alligevel er der jo en del viden på området. Vi har tidligere i dag diskuteret rygning. Vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem passiv rygning og risikoen for at udvikle astma.

De Radikales ordfører var også inde på, at vi ser en kraftig vækst i forhold til parfumeallergi – det er faktisk især de små børn, der i stigende omfang udvikler parfumeallergi – og det skyldes jo, at mange af de produkter, som vi omgiver os med i dagligdagen, altså fødevarer, cremer og også legetøj, bliver tilsat parfume, også selv om de måske bliver markedsført som »naturlige«.

I forbindelse med finansloven for 2012 lavede vi en aftale med regeringen om at afsætte 12 mio. kr. til netop at undersøge de kemiske stoffer i de her forskellige produkter, som vi omgiver os med i vores hverdag. Jeg mener sådan set sagtens, at man kunne tage yderligere initiativer. Altså, man kunne f.eks. stille krav om, at der skulle være en meget tydelig mærkning af de produkter, som der er parfume i. Man kunne jo også overveje, om man skulle forbyde nogle af de her duftstoffer, især i de produkter, som er målrettet børn. Så der er jo ting, vi kan gøre på de her områder.

Et andet emne, som vi også ved har en betydning for udviklingen af allergi, er jo det med partikler i luften. Vi har tidligere haft aftalt en kørselsafgift på lastbiler, som netop skulle begrænse udledningen af partikler, ikke kun af hensyn til miljøet, men jo sådan set også af hensyn til luftforureningen, som vi alle sammen indånder. Så der er jo ting, man kan gøre, hvis man ønsker det. Nu er den afgift så ved at blive aflyst, og det er jo ærgerligt.

Så er der lidt om behandlingen. Flere har været inde på, at specialet allergologi – det har været sådan en udfordring at udtale ordet heroppefra – blev nedlagt for en årrække tilbage; specialet er blevet integreret ind i en række andre specialer, bl.a. hos de praktiserende læger. Der er det selvfølgelig, når man gør det, en udfordring, så at fastholde det, at der stadig er specialviden til stede. Men jeg synes egentlig, at Sundhedsstyrelsen holder godt øje med det. Men den viden, der er, skal selvfølgelig udbredes, ikke kun til almen praksis, men også til resten af sundhedssektoren.

Så vil jeg sige til sidst, ligesom andre har været inde på, at vi også har store forventninger til den udredningsgaranti, som vi vedtog for nogle måneder siden. Det vil jo kræve af regionerne, at de bliver langt bedre til at planlægge forløbene, sådan at de patienter, der har allergi, får stillet en diagnose hurtigere, end de gør i dag, og de får den rette behandling. Så mon ikke det kan være en motivator for, at vi får et bedre behandlingssystem på allergiområdet?

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat, og tak til sundhedsministeren for hendes redegørelse.

Flere ordførere har peget på de initiativer, som allerede er sat i gang, og der er ikke nogen tvivl om, at allergi er et problem for rigtig mange danskere – op imod 1 mio. danskere har allergi. Men heldigvis sker der også medicinske fremskridt på det her område. F.eks. har det danske medicinfirma, ALK, udviklet en pille, som for øjeblikket bliver testet i seks europæiske lande. Den her pille betyder, at allergikere ikke behøver at tage fri fra arbejde længere. Mange allergikere tager i dag fri hver sjette uge for at tage til en læge eller en speciallæge for at få en indsprøjtning.

Pointen er altså, at der sker medicinske fremskridt, og at det her problem nok ikke vil blive løst herindefra, men vil blive løst ude i civilsamfundet.

Det er jo glædeligt, at rigtig mange mennesker – millioner af mennesker verden over – i de her år langsomt, men sikkert, bliver løftet ud af fattigdom. Det betyder, at markedet for allergimedicin bliver større, at der vil blive investeret mere, og jeg tror sådan set, at løsningen vil komme derfra og måske i mindre grad fra, hvad vi vedtager og beslutter herinde. Men til trods for det er det selvfølgelig vigtigt, at vi har fokus på det her område – tak.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er ved at blive en vane, at hver gang vi går på talerstolen i dag, skal vi lige sige tak til Dansk Folkeparti, og jeg vil også som den næste her i rækken sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat om allergi.

Allergi er jo sådan set en folkesygdom; hver femte dansker lider af en eller anden form for allergi. Og vi kan også godt se, at det er i kraftig stigning verden over, ikke kun i Danmark, men verden over. Nogle mener endda, at vi oplever det, man kan kalde for en allergisk epidemi. Noget af det hænger jo nok i høj grad sammen med den måde, vi lever på; vores livsstil; de ting, vi smører os med; de ting, vi sprøjter på kroppen; i det hele taget de ting, vi omgiver os med.

Men vi må bare erkende, at vi begynder nu at kunne se resultaterne af den måde, vi lever på, for allergi er jo meget hæmmende for den enkelte person; ja, fødevareallergi kan jo faktisk være direkte livstruende for den enkelte. Men også hudallergi kan jo være meget irriterende og også faktisk være en faktor, som gør, at man føler sig lidt marginaliseret, fordi man ikke har lyst til at komme ud og vise nogle bare arme eller noget andet i den stil. Også parfumeallergi kan i den grad genere, når man er sammen med andre mennesker.

I det hele taget er rækken af allergiformer og det, man nu bliver påvirket af, meget, meget lang, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at allergi og allergiske sygdomme jo ikke kun er noget, som er et problem for dem, det rammer; det er også i høj grad et samfundsproblem, vi har at gøre med, bl.a. fordi de allergiske sygdomme er livslange, og også fordi vi simpelt hen kan se, at det er med til at give rigtig meget fravær. Når ca. 1 mio. danskere lider af allergi – Astma-Allergi Danmark har jo været ude at sige, at allergi kan give 1-2 ekstra sygedage pr. person om året – så har vi faktisk at gøre med 1-2 mio. ekstra årlige sygedage. Det siger jo sig selv, at det er rigtig mange penge, vi har at gøre med her.

Der er brug for en styrket indsats, og der er brug for, at den nyeste viden kommer i spil. Der er også brug for et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører inden for sundhedsområdet, ligesom der er brug for – uanset hvor man bor i landet – at der også er adgang til den bedst mulige viden inden for området. Det er nogle af de ting, som står i den her tekst til forslag til vedtagelse, som er blevet læst op af ordføreren for Dansk Folkeparti. Det er en god tekst, og vi kan med glæde støtte den.

Tak til ordføreren.

Er der en afsluttende bemærkning fra ordføreren for forespørgerne? Ønsker ordføreren at komme på før ministeren eller efter ministeren? O.k., ministeren ønsker ikke ordet, så har vi det afklaret heroppe fra formandsstolen.

Værsgo til fru Liselott Blixt.

Det var lige det, jeg regnede med, og når nu alle andre siger tak, vil jeg da også skynde mig at sige tak, for der er kommet rigtig mange gode taler frem i dag – først og fremmest om, hvad det er, vi gør, og at vi har fokus på det.

Vi hørte også Venstres ordfører fortælle om, hvad man gør på OUH, og det kunne jeg godt tænke mig var noget, vi så i alle regioner – eller at man kan finde ud af, hvor tæt de centre skal ligge, altså hvor mange vi har brug for af den slags. Har vi brug for et i hver region, eller hvordan kunne man gøre det? Det kunne da være vigtigt at se på som sundhedsminister.

Jeg synes også, det var rigtig spændende at høre det, som fru Sophie Hæstorp Andersen sagde om den hurtige adgang til ambulatorier, altså at man kunne komme og blive testet med det samme. Det var ønskværdigt, at man kunne det, i stedet for at man hver gang skal tage fri en dag fra arbejde og bruge noget tid på det, køre langt, eller hvad man nu gør.

Vi hørte også SF's ordfører fortælle om netop det her med at have prøvet det selv, altså den manglende koordination, og der vil jeg sige, at noget af det, vi hørte, slog hovedet på sømmet i forhold til de problemstillinger, vi ser, og det er jo de ting, vi skal have rettet op på.

Så jeg synes, der er kommet rigtig mange gode ting frem om, at vi skal have mere forskning og viden; vi skal sikre, at vi ved, hvad det er, vi foretager os, og hvilken livsstil, man skal have, for det er i bund og grund meget af det, det handler om.

Jeg takker mange gange for debatten og for, at alle slutter op om forslaget.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag, den 23. april 2013.