Tak for ordene fra ministeren for sundhed og forebyggelse, og dem kan jeg fuldt ud tilslutte mig.
Jeg er enig med ministeren for sundhed og forebyggelse i, at det er helt afgørende at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for personer med en psykisk lidelse som f.eks.
PTSD.
Det har sundhedssektoren et ansvar for, og det har den sociale sektor også et ansvar for.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har allerede omtalt Psykiatriudvalget, der er et afgørende omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af den psykiatriske indsats fremadrettet.
Jeg vil gerne supplere med to yderligere væsentlige pointer.
For det første:
Den mest effektive måde at styrke indsatsen mod PTSD på er at forebygge, at f.eks.
børn udsættes for traumatiserende hændelser som misbrug eller omsorgssvigt, der kan føre til PTSD senere i livet.
For det andet:
Vi skal selvfølgelig stå klar med en tilbudsvifte, der kan målrettes den funktionsnedsættelse, som en PTSD-diagnose kan føre med sig.
I forhold til forebyggelse er det bl.a.
personer, der har været udsat for grove omsorgssvigt og/eller overgreb i barndommen, der kan være i risiko for at udvikle PTSD, og det er jo derfor, at vi har sat ind ved bl.a.
at lave den overgrebspakke, vi har lavet i Folketinget.
Kommunerne er efter serviceloven forpligtet til at iværksætte hjælp og støtte til børn og unge, som har behov for det.
En række sager om overgreb mod børn har desværre vist, at servicelovens regler ikke fuldt ud har sikret, at kommunerne håndterer sagerne om overgreb mod børn og unge til barnets eller den unges bedste.
Derfor har regeringen og Folketingets satspuljepartier som en del af satspuljeaftalen for 2013 indgået aftaler om en række initiativer, som samlet har til formål at beskytte børn og unge mod overgreb.
Det gælder ikke mindst en række lovinitiativer, der skal sikre, at børn og unge altid høres og beskyttes ved mistanke om overgreb.
Som en del af pakken stilles der bl.a.
et lovkrav om, at kommunerne skal oprette og benytte særlige børnehuse.
Børnehuse er et sted, hvor man skal samle alle de faglige ekspertiser, der kan være i spil, altså hvor kommunen og politiet og myndighederne samarbejder om det barn, som man har en mistanke om har været udsat for overgreb.
Her får man hurtigt afklaret, om der har fundet misbrug eller overgreb sted, og her får man også lavet en plan for, hvordan man sætter ind; hvordan man hjælper både barnet og familien, så der ikke er nogen, der skal blive kastebold i den meget, meget svære situation, som en familie kan være i, hvis de har et barn, der er blevet udsat for overgreb.
Herudover kan nævnes en række initiativer som f.eks.
forsøg med gruppebehandling til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, hvor der i behandlingen bl.a.
evalueres i forhold til PTSD.
Og vi har igangsat forsøg med behandlingsmodeller til børn udsat for vold, hvor der bl.a.
tages højde for, at barnet kan have udviklet PTSD.
Samtidig med at vi arbejder på en bedre forebyggelse, skal vi også sikre en god social indsats i de situationer, hvor en person har udviklet PTSD.
Her skal vi stå klar med målrettede sociale tilbud, i det omfang diagnosen har medført en funktionsnedsættelse for borgeren.
Her er det vigtigt for mig at understrege, at udgangspunktet for ydelser efter serviceloven er personens nedsatte fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne.
Det er altså folks behov, der er afgørende for, hvilken hjælp og indsats de skal have.
Det er ikke en diagnose.
Kommunerne har mulighed for at tilbyde en række ydelser efter serviceloven, hvis en borger har en nedsat funktionsevne eller et socialt problem som følge af en psykisk lidelse som f.eks.
PTSD.
Det kan være bostøtte, støtte- og kontaktpersoner, væresteder, botilbud, forsorgshjem, stofmisbrugsbehandling, kvindekrisecentre, mandekrisecentre osv.
Formålet med støtte- og kontaktpersonordningen og bostøtten er netop at sikre borgeren en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Vi har derfor i satspuljekredsen igangsat en række initiativer målrettet sindslidende, hvor formålet i høj grad er at sætte fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.
I satspuljeaftalen for 2012 har vi afsat 8 mio.
kr.
til videreudvikling af isbryderprojektet, der bl.a.
har til formål at bryde isolationen hos borgere med psykiske vanskeligheder.
Målet med initiativet er at udvikle en systematiseret model for, dels hvordan vi finder frem til borgeren, dels hvordan vi kommer ind og giver den rigtige hjælp til de borgere, der har så svært ved at modtage hjælpen.
Vi skal ind og have fat i dem i tide, så problemerne ikke når at vokse sig større.
Netop her sætter vi fokus på det tværfaglige, det opsøgende og det kontaktskabende arbejde over for målgruppen, hvor der samtidig sker en inddragelse af boligforeninger, viceværter, frivillige organisationer og naboer i det opsøgende arbejde, for det er her i nærmiljøet, at løsningerne skal findes for de mennesker, som har det rigtig, rigtig svært.
Vi ved, at der blandt visse grupper med sociale problemstillinger er en overrepræsentation af personer med PTSD.
Eksempelvis har voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og mennesker med et stofmisbrug en overhyppighed i forekomsten af PTSD.
Når det gælder voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, har vi etableret en særskilt ordning, der giver denne målgruppe et ekstraordinært tilbud ud over tilbuddene i serviceloven.
Der er i regi af det regionale behandlings- og rådgivningscenter i København blevet etableret en gratis psykologordning for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen med mulighed for at visitere til psykologhjælp.
De foreløbige resultater af evalueringen af psykologordningen viser, at andelen med symptomer på PTSD er faldet betydeligt fra behandlingens start til behandlingens afslutning.
Med satspuljeaftalen for 2012 blev der desuden afsat midler til etablering af tre regionale centre, som skal yde professionel behandling og frivillig rådgivning og støtte til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.
Det ene center ligger som nævnt i København, og de to øvrige ligger i henholdsvis Odense og Aarhus.
Også blandt stof- og alkoholmisbrugere er der en overhyppighed i forekomsten af PTSD.
Stofmisbrugerne tilbydes misbrugsbehandling af kommunerne efter serviceloven.
Denne behandling kan også inkludere terapeutiske behandlingsforløb.
Det er i den forbindelse væsentligt for mig at understrege, at PTSD er en psykiatrisk diagnose, der skal stilles af et autoriseret sundhedspersonale.
PTSD kan, så vidt jeg har forstået, være endda meget vanskeligt både at opspore og udrede, selv for læger og psykologer.
Det er derfor nok også vanskeligt at forestille sig, at socialsagsbehandlere effektivt og systematisk skal kunne screene borgere for PTSD.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal gøre det, hvis vi
har
muligheden for det.
Aktuelt gennemfører Socialstyrelsen bl.a.
et projekt, der har til formål at opkvalificere misbrugsbehandlere til at foretage en indledende screening for sindslidelser i forbindelse med stofmisbrugsbehandlingen, og hvor målet netop er at styrke sammenhængen mellem psykiatrien og stofmisbrugsbehandlingen.
Så vil jeg i forbindelse med det, som fru Liselott Blixt også nævnte i forhold til flygtningeområdet, bare nævne, at vi i den finanslovsaftale, som vi har lavet med Enhedslisten for indeværende år, jo lige præcis har sat penge af til at få lavet en sundhedsscreening af nyankomne, sådan at vi hurtigst muligt kan få grebet fat i det, hvis der er nogle problemer, sådan at problemerne ikke når at vokse sig store, og sådan at hele familiens integration ikke bliver sat i stå, fordi en familie mistrives.
Så det har vi altså lavet en aftale med Enhedslisten om i forbindelse med finanslovsaftalen for indeværende år.
Afslutningsvis vil jeg samle op og sige, at vi allerede har et betydeligt fokus på både det at forebygge PTSD i barndommen og på det, at der er en række sociale tilbud til personer, der har en funktionsnedsættelse eller et socialt problem som følge af PTSD, og vi vil i det fremadrettede arbejde fortsat have fokus på at sikre viden om det blandt sagsbehandlerne og have fokus på sammenhæng og koordinering på området.