Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af rockerloven.

Af Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF) m.fl.

(Fremsættelse 12.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at regeringen skal genfremsætte et lovforslag, der stammer helt tilbage fra 2003, og som man dengang selv var med til at fremsætte. Forslaget, som jo altså blev fremsat for godt 10 år siden, gik ud på at ændre den såkaldte rockerlov. Lovforslaget blev godt nok fremsat, men det blev aldrig førstebehandlet, og det gjorde det ikke, fordi det gav anledning til en række principielle spørgsmål om forholdet til grundloven og til menneskerettighederne. Regeringen kan af samme grund ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Betyder det så, at der ikke sker noget, når det handler om indsatsen mod rocker-bande-miljøet? Nej, det betyder det ikke. Eksempelvis har landet fået en ny regering, som har løftet indsatsen mod rocker-bande-grupperinger til det stærkeste niveau nogen sinde. Bekæmpelsen af rocker-bande-grupperingernes afstumpede kriminalitet har absolut topprioritet for regeringen og selvfølgelig også for mig som justitsminister.

Jeg har ved flere lejligheder redegjort for regeringens mange initiativer og også for politiets enorme indsats på området, senest under den forespørgselsdebat, vi havde her i salen den 7. maj. Som jeg også fortalte ved den lejlighed, har jeg bedt mine embedsmænd om fremadrettet sammen med politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen at overveje initiativer, der skal sikre, at alle involverede myndigheder også fremover er bedst muligt rustet til at håndtere udfordringerne med rocker-bande-grupperingerne. Der vil være tale om en bred gennemgang, hvor der som sagt ikke skal være nogen hellige køer.

Jeg har således bedt om, at man bredt ser på politiets efterforskningsredskaber, strafniveauer, afsoningsvilkår og på reglerne om udgang og prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer samt på politiets redskaber i øvrigt, herunder jo altså også reglerne om visitationszoner og zoneforbud, ligesom der også vil blive set på mulighederne efter planlovgivningen. Som ansvarlig justitsminister er jeg selvfølgelig meget optaget af at bekæmpe rocker-bande-kriminaliteten. Jeg tror, det står klart for enhver, at også politiet yder en meget stor indsats på området.

Helt generelt har bekæmpelsen af rocker-bande-kriminaliteten igennem flere år jo været et af de højest prioriterede indsatsområder for dansk politi, og også i 2013 er indsatsen mod rockerne og banderne udpeget som et nationalt indsatsområde for dansk politi, og det er med god grund. Det er Rigspolitiet, der varetager den overordnede koordination af politiets samlede indsats mod rocker- og bandekriminaliteten. Det sker i et tæt samarbejde med de enkelte politikredse og de to særlige bandetaskforceenheder – Task Force Øst og Task Force Vest, som de hedder – samt andre relevante nationale og internationale samarbejdspartnere.

Som led i Rigspolitiets meget stærke koordinerede indsatser indsamler, forarbejder og formidler Rigspolitiet selvfølgelig også efterretninger fra og til landets politikredse og andre samarbejdspartnere – alt sammen med henblik på at det daglige politimæssige arbejde kan tilrettelægges bedst muligt i bekæmpelsen og opklaringen af den kriminalitet, der udspringer af rocker-bande-miljøet.

Rigspolitiets overordnede strategi for området bygger selvfølgelig på en koordineret, målrettet og flerstrenget indsats, som har til formål at stresse banderne og lægge maksimalt pres på de enkelte bandemedlemmer fra enhver tænkelig vinkel. Rigspolitiets strategi for området er forankret i en fortrolig national operationsplan, hvor de enkelte elementer i indsatsen på området er beskrevet. Det gælder lige fra den løbende indhentning af efterretninger til det forebyggende og også tryghedsskabende arbejde, og det gælder lige fra første indsats ved sammenstød og konfrontationer til sikring af resultater i efterforskningen og selvfølgelig også retsforfølgningen. Den nationale operationsplan er selvfølgelig et dynamisk arbejdsredskab for politiet, som skal sikre, at politiets overordnede indsats på området løbende både koordineres og tilpasses.

Rigspolitiets strategi for området ligger derudover vægt på nøje at koordinere samarbejdet med andre relevante aktører, herunder SKAT og de enkelte kommuner, eksempelvis har SKAT og politiet jo som bekendt igennem en årrække samarbejdet om at ramme rocker- og bandemedlemmerne på det økonomiske udbytte af deres kriminalitet. Det sker ved den såkaldte Al Capone-metode, hvor man så at sige går efter pengene.

Jeg må sige, at det bør fremstå tydeligt for enhver, at den massive indsats kan mærkes. Tallene taler deres tydelige sprog. I første kvartal blev der således i relation til rocker-bande-miljøet varetægtsfængslet 112 personer, ligesom der blev rejst 644 sigtelser mod i alt 505 personer. Samtidig blev der foretaget langt over 2.000 visitationer i de etablerede visitationszoner og beslaglagt et stort antal skydevåben.

Det er jo selvfølgelig samtidig helt afgørende for mig at sikre, at politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen også fremover er bedst muligt rustet til at håndtere udfordringerne med rocker- og bandegrupperingerne. Det er også derfor, at vi fra regeringens side fra starten har iværksat en hel række initiativer på området. Først og fremmest har den samlede indsats mod rocker- og bandemiljøet og den kriminalitet, der udspringer heraf, fået et væsentligt løft med en meget bred flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi, som vi jo indgik her for halvandet års tid siden.

Med den her aftale er der som bekendt blevet afsat midler til at fastholde den intensiverede indsats til bekæmpelse af rocker-bande-kriminaliteten, der er forankret i det, vi kalder Task Force Øst. Derudover blev den nye fleksible Task Force Vest, som er placeret i Horsens, etableret, ligesom der blev afsat midler til at gennemføre en ny målrettet indsats mod rocker-bande-miljøets rekrutteringsbaser i de særlig udsatte boligområder.

Jeg vil også fremhæve aftalen her fra sidste efterår, hvor vi altså lavede en aftale om kriminalforsorgens økonomi. Med den aftale blev der sikret 48 nye pladser til de negativt stærke indsatte, som de kaldes, i en afdeling, der bliver etableret i Statsfængslet Østjylland, og som altså lige nu er under etablering. Med de her nye 48 pladser sker der et væsentligt løft i mulighederne for at håndtere de sikkerhedsmæssige udfordringer, som rocker- og bandemedlemmerne giver internt i vores fængsler. Dertil kan man sige, at aftalen også rummer en skærpet indsats mod indsmugling af narko. Og den rummer bedre muligheder for en opdeling af vores afdelinger, ikke mindst rummer den også muligheder for etableringen af 200 nye pladser ud over de 48, jeg allerede har omtalt.

Derudover har regeringen også for nylig fremsat et lovforslag, der bl.a. skal udvide anvendelsesområdet for hemmelige ransagninger. Hvis forslaget bliver vedtaget – jeg håber på bred opbakning her i Folketinget – vil politiet fremover have langt bedre muligheder for at efterforske og slå ned på den organiserede kriminalitet.

Jeg vil også nævne behandlingen af sager om prøveløsladelse, hvor regeringen har taget initiativ til, at de relevante myndigheder fremover vil arbejde endnu tættere sammen for at undgå, at de – i gåseøjne – forkerte prøveløslades. Det er således af væsentlig betydning, at kriminelle med tilknytning til rocker-bande-miljøet ikke prøveløslades, hvis der er en særlig grund til at frygte, at de på fri fod vil begå ny kriminalitet. Fremover vil kriminalforsorgen høre politiet i alle sager om prøveløsladelse af kriminelle med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Når man også inddrager politiets viden, får kriminalforsorgen et mere fyldestgørende grundlag for at vurdere, om prøveløsladelse ikke er tilrådeligt.

Så lad mig slutte med igen at understrege, at regeringens linje over for rocker- og bandemiljøet fra dag et har været meget klar. Det er en absolut topprioritet for regeringen. Regeringen har iværksat en hel række initiativer, som har sikret, at indsatsen over for rockere og bander er løftet markant og altså er på det stærkeste niveau nogen sinde. Som nævnt har jeg desuden fremadrettet bedt mine embedsmænd sammen med politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen at overveje initiativer, der kan sikre og skal sikre, at alle involverede myndigheder også fremover er bedst muligt rustet til at håndtere udfordringerne med rocker- og bandegrupperingerne.

Der vil som sagt være tale om en bred gennemgang af hele området, hvor indgangen er, at der ikke skal være nogen hellige køer, fordi regeringen vil sikre, at det massive pres, der er nu på rocker-bande-miljøet, til stadighed bliver lagt på rocker- og bandemiljøet. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Peter Skaarup.

Tak til justitsministeren for at tage stilling til det her forslag. Det var jo en rigtig interessant tale, meget interessant. Den handlede bare ikke om det beslutningsforslag, som Folketinget har på dagsordenen i dag, nemlig beslutningsforslaget om at kunne lukke rockerborge, der i øjeblikket er til stor gene for beboerne i en række byer her i landet.

Forslaget var jo en genfremsættelse af et forslag, som justitsministeren selv er kommet med, og det har bl.a. til formål, at man skal kunne stoppe rockerborge og personers fremmøde der, hvis det f.eks. er sådan, at rockerborgene er beliggende tæt ved skoler eller i beboelseskvarterer og skaber utryghed i nærområderne.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge justitsministeren: Hvad er regeringens holdning til det forslag? Og hvis der er nogle betænkeligheder, hvad er de så? For det her ligger jo lige for, og det er vigtigt, at vi skaber mere tryghed i bebyggelserne rundtomkring.

Justitsministeren.

Regeringen er enig i, at presset på rocker-bande-miljøet skal fortsættes, så der er ingen tvivl om, at regeringen er enig i, at de skaber utryghed. Det pågældende lovforslag er fremsat for 10 år siden, og jeg må sige, at jeg selvfølgelig er beæret over, at Dansk Folkeparti finder anledning til her på 10-årsdagen at fremsætte et forslag, som jeg selv har stået fadder til. Jeg synes måske også, at det er ret sigende for Dansk Folkepartis kreativitet i bekæmpelsen af rocker-bande-miljøet, at man er nødt til at gribe til forslag, der har været fremsat for 10 år siden, for at komme med nyt.

Dengang blev lovforslaget afvist af de daværende regeringspartier, særlig Det Konservative Folkeparti, med de bemærkninger, som jeg også har afvist det med i dag, nemlig at det rejste grundlæggende spørgsmål om grundlovens bestemmelser om forsamlingsfriheden, den europæiske menneskerettighedserklærings bestemmelser ligeså. Det var årsagen til, at det aldrig nogen sinde blev førstebehandlet, men altså fremsat. Derfor blev de argumenter og de bekymringer, som den tidligere regering havde, så at sige accepteret, og derfor blev lovforslaget altså ikke behandlet. Længere er den sådan set ikke.

Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge justitsministeren: Hvad er det så, der har ændret sig? For der var jo meget tungtvejende årsager til, at man på det tidspunkt, også fra justitsministerens side, valgte at fremsætte det her forslag, bl.a., at forskellige dele af landet havde oplevet meget store problemer. Den nuværende forsvarsminister, der på det tidspunkt var borgmester i Hillerød, var meget optaget af, at der skulle ske noget, og det var et kæmpe problem med de her rockerborge og bandernes borge, der skabte utryghed rundtomkring. Så hvad har ændret sig, siden man så ikke vil gennemføre det her forslag eller noget, der ligner?

Jeg skulle hilse og sige – vi har også i forslaget listet byerne op – at det er en kæmpe udfordring rundtomkring, f.eks. i Esbjerg, Horsens, Holbæk og Randers. Der er mange steder, hvor man har det her problem tæt inde på livet.

Den nuværende justitsminister svarede jo også på grundlovsspørgsmålet dengang og mente, at forslaget var helt i overensstemmelse med grundloven og overholdt alle de ting, som skulle overholdes i den forbindelse. Så hvad er det, der har ændret sig? Er der noget omkring situationen vedrørende rockerborge, der har ændret sig, eller er der noget omkring det juridiske, der har ændret sig?

Justitsministeren.

Forslaget blev fremsat. Det blev aldrig sendt til første behandling, fordi det jo rejste en grundlæggende principiel diskussion omkring grundloven og den europæiske menneskerettighedserklæring. Det tog vi ad notam, og derfor blev det ikke er fremsat til første behandling.

Men jeg er som sagt meget beæret over, at Dansk Folkeparti er nødt til at grave 10 år tilbage for at finde på noget nyt. Den her regering har løftet indsatsen mod rocker-bande-miljøet til et helt nyt og stærkt niveau. Eksempelvis er presset på vores fængsler fra de her grupperinger nu så stort, at vi har lavet en kriminalforsorgsaftale om flere pladser for bl.a. at kunne rumme de her typer. Det arbejde, der skal foregå i vores kriminalforsorg med at få de indsatte ud som bedre mennesker, vil i øvrigt blive forstærket. Det var en aftale, Dansk Folkeparti ikke var med i, men det er jo fair nok.

Altså, argumentet er jo sådan set det, at det var et forslag, som blev fremsat, men aldrig førstebehandlet. Årsagen til, at det ikke blev førstebehandlet, var de her principielle synspunkter, som den daværende regering fremlagde, og som vi valgte at tilslutte os, og derfor blev forslaget ikke fremsat.

Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Det er jo rigtigt nok, at det er et gammelt forslag. Justitsministeren skulle da sådan set bare glæde sig over, at der er nogle, der tager det, der var justitsministerens tidligere politik, til sig, i stedet for at stå og kritisere Dansk Folkeparti for at rejse en debat om et interessant emne. Justitsministeren nævner, at der er internationale konventioner og andet, og det er rigtigt, at det kan være en af de betænkeligheder, man kan have ved det her forslag. Det er jo helt reelt. Men der vil jeg godt spørge justitsministeren, om ministeren stadig væk mener det, som ministeren sagde den 6. maj 2003, altså for 10 år siden. Her skriver man i Jyllands-Posten under overskriften »Rockerforslag på kant med grundloven«:

»Socialdemokratiets lovforslag om at forbyde rockere at opholde sig i rockerborge i boligområder kan være i strid med grundloven, vurderer to juraeksperter. Forslagsstiller Morten Bødskov er uenig, og lader gerne forslaget prøve ved domstolene, som det skete med den første rockerlov.«

Jeg skal bare høre, om det, justitsministeren siger, betyder, at ministeren ikke længere mener det, som han sagde for 10 år siden, hvor han altså ville udfordre den vurdering, at det var grundlovs- eller konventionsstridigt.

Justitsministeren.

Vi blev dengang i Socialdemokratiet overbevist om, at det her rejste nogle principielle spørgsmål, og derfor blev forslaget som sagt ikke sendt til første behandling. Som sagt er jeg meget beæret over, at Dansk Folkeparti i en tid, hvor vi befinder os midt i en rocker-bande-konflikt, er nødt til at finde forslag, som Socialdemokraterne har fremsat for 10 år siden, for at finde på noget nyt. Det er måske meget sigende for niveauet i den indsats, som man selv er i stand til at levere.

Den her regering har som sagt løftet indsatsen til et helt nyt niveau. Det betyder ikke, at presset mod rocker-bande-miljøet er blevet mindre – tværtimod. Der har aldrig nogen sinde siddet så mange af dem derfra i fængsel, som der gør nu, og med god grund. De er meget kriminelle, og derfor skal de som sagt følges dag og nat. Det bliver de også, og det bliver deres aktiviteter, og derfor sidder der så mange i fængsel, som der gør lige nu.

Karsten Lauritzen.

Det var jo ikke så klart et svar, men jeg forstår det, justitsministeren svarer, på den måde, at man ikke længere mener det, man mente, om, at man kunne lade forslaget prøve. Selv om der var nogle, der sagde, at det var grundlovsstridigt, ønskede den nuværende justitsminister dengang at lade det prøve ved domstolene. Det vil man så ikke længere, og det er jo reel og klar tale. Jeg fornemmede dog ikke helt, at det var sådan i den tale, som ministeren lige holdt.

Ministeren praler jo i Folketinget af alle de initiativer, som regeringen har taget på det her område, og det kan lyde meget flot, når justitsministeren pakker det ind i smuk retorik, som om man gør en hel masse ting.

Jeg vil godt høre justitsministeren, om justitsministeren mener, at det rent faktisk virker. Tror ministeren, at de uroligheder, vi har set med bander og rockerkonflikt i de seneste måneder her i 2013, simpelt hen vil flade ud, og at problemet vil blive løst fremadrettet med de mange initiativer, som regeringen har taget, eller er der behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag?

Justitsministeren.

Der er også behov for flere lovligningsmæssige tiltag, og det er jo derfor, regeringen lige nu bl.a. har forslag til behandling her i salen om hemmelige ransagninger, som jeg kan forstå at Venstre ikke støtter fuldt. Det forstår jeg stadig væk ikke. Altså, det er målrettet den allermest alvorlige form for organiseret kriminalitet, og det handler netop om rocker-bande-miljøet. Det handler om, at vi kan se, at ud over at de står bag meget alvorlig og modbydelig organiseret kriminalitet, så er de også på vej ind i den økonomiske kriminalitet, og derfor vil vi udvide mulighederne for hemmelige ransagninger i de helt særlige tilfælde. Det har den pågældende spørger stået her på Folketingets talerstol og talt imod. Det kunne man tage at støtte. Det er et forslag, som er målrettet bandekonflikten og den organiserede kriminalitet, som udspringer af rocker- og bandemiljøet i øvrigt.

Så der er behov for nye tiltag. Der er behov for nye tiltag, når vi ser på prøveløsladelse. Derfor har vi taget initiativ til at skærpe den indsats. Der er behov for flere pladser i kriminalforsorgen, og der kommer 48 nye pladser til bl.a. rocker- og bandemedlemmer, 200 nye pladser i øvrigt i fængslerne og bedre muligheder for opdeling. Der valgte Venstre ikke at være med. Som sagt har jeg bedt mine embedsmænd om fra ende til anden uden at have hellige køer at kigge på behovet for at skærpe indsatsen, og det gør vi jo, fordi vi mener, at det pres, der er, og som er løftet til det højeste niveau nogen sinde, skal forstærkes og fortsættes.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg lagde mærke til, at ministeren i sin argumentation mod forslaget her og dermed også imod sit eget forslag for år tilbage, sagde, at det var, fordi man var blevet bevidst om, at det stred imod nogle spilleregler og nogle konventioner, men jeg fik ikke helt fat på, hvad det helt præcis var. Hvis det er nogle danske regler, det strider imod, kan vi jo lave dem om. Det er jo en mulighed for Folketinget at gøre det. Er det grundloven, vi er inde i, er det lidt mere kompliceret, men dog noget, man kunne se på.

Men kan justitsministeren ikke prøve at være lidt mere præcis, med hensyn til hvad det var, der i sin tid gjorde, at ministeren, da han var ordfører og forslagsstiller, trak forslaget tilbage? Var det den danske lovgivning, altså grundloven, eller var det konventioner, og i givet fald hvilke konventioner? Hvad var det, der gjorde, at man trådte på bremsen i forhold til forslaget?

Justitsministeren.

Det var grundlovens bestemmelser om foreningsfrihed, og så var det også den europæiske menneskerettighedserklærings bestemmelser. Og for at anskueliggøre, hvad det var for en debat, kan jeg læse op, hvad hr. Tom Behnkes forgænger, hr. Helge Adam Møller, sagde som konservativ retsordfører til forslaget. Det var noget af det, der prægede debatten, og følgende er fra en artikel :

»Selv om kampen mod rockerne i alle partier i dag er højt prioriteret, er det ikke givet, at Socialdemokratiets forslag kan opnå flertal. Den konservative retsordfører, Helge Adam Møller, er skeptisk. »Vi har diskuteret det her i mange år og har blandt andet af den tidligere socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen tilbage i 1998 fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre uden at bryde grundloven. Folk har ret til at bevæge sig frit. Og jeg sætter grundloven over rockerne. Det er ingen lette løsninger på problemet - kun hårdt arbejde fra politi og kommuner. Og vi kan da heldigvis se, at det går fremad,« siger han og peger på, at cirka 180 rockere i dag sidder i fængsel«.

Nu sidder der altså langt over 300 i vores fængsler. Og det var bl. a. udtalelser a la den her fra den konservative ordfører, hr. Helge Adam Møller, som på daværende tidspunkt selvfølgelig var med til at præge debatten, og gjorde, at forslaget ikke blev førstebehandlet.

Hr. Tom Behnke.

Jamen det er jo lidt interessant, for i mellemtiden har vi jo så lavet den såkaldte rockerlov, hvor man kan pålægge en rockerklub eller en bande forsamlet et sted, hvis de bliver udsat for angreb udefra, der er til fare for naboerne, at flytte sig. Altså, der er det offeret, man beder om at flytte sig, uden at det er i strid med grundlovens regler om forsamlingsfrihed.

Og så har jeg et lille citat her, der hedder:

Vi knægter netop ikke rockernes forsamlingsfrihed. De kan bare mødes et andet sted end på en rockerborg inde midt i byen.

Jeg vil høre ministeren, om han kan gætte, hvem der har udtalt det?

Justitsministeren.

[Udfald af lyd] ... lyder som noget, som undertegnede kunne have udtalt. Men det er nu ligegyldigt i den her sammenhæng, for den rockerlov, som blev vedtaget, blev vedtaget før det citat. Den blev vedtaget i slutningen af 1990'erne, da vi havde den store nordiske rockerkrig, og det ved hr. Tom Behnke også godt er tilfældet. Så det, hr. Tom Behnke siger, holder ikke.

Den debat, der rejste sig om det her forslag, var jo bl.a. foranlediget af, at den tidligere regering med en konservativ justitsminister i spidsen og en konservativ retsordfører vendte sig kraftigt imod forslaget. Og der må jeg sige, at den debat selvfølgelig gjorde indtryk. Det er så ikke ensbetydende med, at presset mod rocker-bande-miljøet er blevet formindsket af den grund – tværtimod, har den her regering løftet det til det stærkeste niveau nogen sinde. Hr. Helge Adam Møller er citeret for, at der dengang i 2003 sad 180 rockere i fængslerne, og nu sidder der langt over 300 i fængslerne. Så hvis man vil bruge det som udtryk for en forstærket indsats mod rocker-bande-miljøet, er man selvfølgelig velkommen til det.

Så siger vi tak til justitsministeren. Og så går vi til ordførerrækken. Først er det hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Vi behandler jo her et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og De Konservative, og jeg vil da godt starte med at sige tak til dem for at tage den her debat op i Folketingssalen. I Venstre er vi dybt, dybt bekymrede for den rocker-bande-konflikt eller -krig, som man ser udspille sig. Det fylder måske ikke så meget længere på mediernes dagsorden, som det gjorde i de første måneder her i 2013, men vi tror sådan set, at problemet er det samme eller endda af voksende størrelse.

I TV 2 Nyhederne i går havde man lavet optagelser med skjult kamera ude fra det centrale Nørrebro af hashhandel, som er styret af rockere og bander og foregår fuldstændig åbenlyst mellem legepladsen, hvor børnene leger, og boligområder, hvor ganske almindelige lovlydige københavnere bor, og der er der så kriminelle bander, der bedriver deres kriminelle virksomhed, og det er på trods af, at regeringen er så stolt af alle de initiativer, den har taget. Der bliver man bare nødt til at se på, om det har hjulpet. Det kan godt være. Men har det hjulpet nok? Nej, det har det ikke. Og derfor er det Venstres opfattelse, at vi må overveje nye ting, også lovgivningsmæssige initiativer.

Jeg må helt ærligt sige, at jeg er noget skuffet over, at det eneste justitsministeren vil, er at bede sine embedsmænd om at overveje en lang række ting. For det, der ligger i det, er jo bare sådan en papirøvelse, hvor man beder myndigheder om at se på, hvad man kunne, og det er ikke en reel politisk diskussion om, hvordan vi løser det her. Hvis vi fik en reel politisk diskussion, kunne vi måske komme nogle steder i forhold til at få begrænset den magt og indflydelse, som rockere og bander har. Man må også bare undre sig over justitsministerens svar, hans afvisning af det her beslutningsforslag, altså at ministeren fremhæver, at der er et embedsmandsudvalg, hvor der ikke er nogen hellige køer, så de skal kigge på alting. Men så bruger ministeren egentlig ikke ret mange ord på at forholde sig til forslaget i dets indhold. Sådan et forslag her kan man ikke diskutere i det her embedsmandsudvalg, og derfor kan man så undre sig over, hvad der mon kommer ud af det, og i Venstre er vi ikke særlig optimistiske. Vi synes, vi skulle have en reel politisk diskussion, en forhandling hos justitsministeren, hvor vi i fællesskab prøver at løse den rocker-bande-konflikt, som hver dag gør livet utrygt for rigtig, rigtig mange indbyggere i vores land.

Vi kan godt se nogle problemer i det beslutningsforslag, som ligger her fra Dansk Folkeparti og De Konservative, og som oprindelig er justitsministerens forslag, og det er, fordi der kan være spørgsmål i forhold til grundloven og internationale konventioner, men vi ønsker sådan set justitsministerens og Justitsministeriets vurdering på skrift af, hvor spændingsfeltet ligger henne, altså hvor langt man kan gå, og det vil vi selvfølgelig bede om i den udvalgsbehandling, som kommer efterfølgende. Vi må have en vurdering af, hvor langt man kan gå, om man kan gå videre, og når vi har den vurdering, kan vi tage en reel substansmæssig politisk diskussion af, om man ønsker at gå i den her retning. Noget lignende som det, der bliver foreslået her, er jo trådt i kraft i Tyskland med stor succes, og vi ved også, bl.a. fra nogle episoder, som er beskrevet af Syd- og Sønderjyllands Politi, at den nuværende rockerlov har nogle begrænsninger.

Derfor vil vi gerne være med til fordomsfrit at diskutere inden for rammerne af grundloven, inden for rammerne af internationale konventioner, om man kunne udvide den lovgivning, som ligger. Men forudsætningen for det er, at justitsministeren vil komme med en vurdering af, hvor det her præcis er grundlovsstridigt, hvad det præcis er for nogle konventioner.

Vi undrer os i den forbindelse over, at justitsministeren, dengang ministeren ikke var minister, men altså retsordfører for Socialdemokraterne, kunne komme med det her forslag, kunne udtale sig til Jyllands-Posten, at man ville se nærmere på det her, når man så nu er gået fuldtstændig i den anden grøft, uden at man i øvrigt kan fremlægge dokumentation for, hvor det så er, der er problemer med grundloven, hvor der er problemer med de internationale konventioner.

Modsat justitsministeren har vi i Venstre et ønske om at få løst det her problem i fællesskab og også ved at overveje nye lovgivningsmæssige initiativer. Vi tror ikke på, at det at fremsætte et lovforslag, der handler om banditter i habitter og om økonomisk kriminalitet, hvor man i en eller anden sidebemærkning nævner noget med økonomisk kriminalitet og bander og foreslår udvidet adgang til hemmelig ransagninger, er sådan et magisk våben, der får bandekonflikten til at forsvinde. Det kan justitsministeren godt stå på Folketingets talerstol og forsøge at bilde de folk, der lytter med, ind – og i øvrigt også sine folketingskolleger og ministerkolleger – men det er fuldstændig løsrevet fra virkeligheden, og det hjælper ikke ret meget.

I Venstre vil vi være med til de ting, der virker, vi vil ikke være med til løsningsforslag, som ingen virkning har, eller som har meget ringe effekt, og derfor går vi også fordomsfrit og inden for rammerne af grundloven ind i debatten om det her forslag.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak hr. formand. Ja, som det er fremgået, ønsker Dansk Folkeparti med det her beslutningsforslag, at der indføres en ny paragraf i rockerloven, der giver politiet hjemmel til at forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom eller på en bestemt lokalitet, hvis nogle nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt.

Jeg forstår det sådan, at sigtet med forslaget i virkeligheden er at stille samfundet stærkere i kampen mod rocker-bande-grupperinger, og den intention tror jeg i virkeligheden hele Folketinget er bag. Det er jo så i øvrigt af præcis de samme grunde, at regeringen har taget en række initiativer og iværksat en bred gennemgang, som er på tværs af politi, kriminalforsorg, anklagemyndighed og ministerie, for at se på, om der er nogle nye tiltag, der kan stille samfundet endnu stærkere i kampen mod netop rocker-bande-grupperinger.

Det er så allerede fremgået af debatten, at det her forslag rejser nogle spørgsmål i relation til grundloven, i relation til menneskerettighederne, og af den grund kan vi selvsagt ikke støtte forslaget. Men når det gælder det her med at sikre politiet bedre muligheder for efterforskning – se straffeniveauerne, vilkårene for at afsone i fængslerne, reglerne for visitationszoner osv. osv. efter – så er det jo netop i virkeligheden sigtet med den gennemgang, justitsministeren har sat i værk. Den intention, der ligger her bag forslaget, er altså den, som man kan sige hele Folketinget i virkeligheden er fælles om, men der er altså nogle konkrete problemer ved det her forslag.

Det er så også allerede fremgået af debatten, at det her forslag i virkeligheden er en genfremsættelse af et forslag fra 2002, som den nuværende justitsminister dengang selv var afsender på. Dengang blev forslaget så aldrig behandlet på grund af netop nogle af de problemer, der allerede er fremgået af debatten.

Jeg tror, det er fair at sige, at forslaget i dag jo er lidt et drilleforslag, netop fordi man prøver at holde justitsministeren oppe på det forslag, han selv kom med for 10 år siden. Man kunne også drage en anden konklusion. Man kunne også drage den konklusion, at hvis vi i Folketinget tilbage i 2002, hvor jeg ikke selv sad i Folketinget, havde en diskussion om en verserende rocker-bande-konflikt og vi nu har det igen i 2013, så kunne det jo sådan set også tale som en anmeldelse af den politik, der er blevet ført i de mellemliggende år, hvor lige præcis VKO-partierne har haft ansvaret, i hvert fald i de ni. På den måde synes jeg sådan set, at der er flere punkter, der kunne bevæge os fra, at det var et drilleforslag, hen til noget, der egentlig handlede om en politisk diskussion.

For Socialdemokraterne er det vigtige, at vi i den situation, der er her og nu, bakker op om politiet, og at vi får gennemført de forslag, der allerede er fremlagt om hemmelige ransagninger, om nye lukkede fængselspladser, ny rocker-bande-taskforce osv. Samtidig er regeringen med den brede gennemgang, som justitsministeren omtalte, ved at få overblik over, hvordan samfundet stilles stærkest muligt i kampen mod de rocker-bande-konflikter, vi desværre ser i dag, for det skal vi som samfund under ingen omstændigheder acceptere.

På den baggrund skal jeg afvise forslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Peter Skaarup.

Tak for den tale, som den socialdemokratiske ordfører holdt. Jeg synes, at man godt kunne vælge at tage det konstruktivt, og det vil jeg så gøre, fordi jeg er meget konstruktivt anlagt, og se på en ting, som er udslagsgivende for, at vi bør gøre noget. Det tror jeg egentlig ikke den socialdemokratiske ordfører er uenig i, nemlig, at vi har et antal rockerborge rundtomkring i landet, der skaber meget utryghed for de beboere, der er i nærheden, dem, der bor i nærheden, dem, der færdes i nærheden, dem, der har børn i skole i nærheden. Hvad gør vi for at sikre bedre tryghed for de familier, der er i den her situation?

Der kunne jeg så godt tænke mig, når vi nu er enige om, at konflikten og trusselsbilledet er det samme eller nok værre, end det var dengang, at vi kunne blive enige om at skabe en løsning for de familier, og for mig er det ligegyldigt, om det er det her forslag eller noget andet, men i hvert fald gøre det nemmere for kommunerne og politiet at lukke de her rockerborge. Hvad kunne den socialdemokratiske ordfører tænke sig at vi så skulle gøre, fordi lige nu har vi jo en situation, hvor de eksisterer og fortsætter med at eksistere?

Ordføreren.

Som jeg husker det frit efter hukommelsen, var det, da hr. Frank Jensen var justitsminister, at man gennemførte lovgivningen om forbud mod ophold i bestemte lokaler, og hvor man i virkeligheden forsøgte at lave det første forsøg på at gøre noget ved rockerborgene. Som jeg har forstået det med det her for konkrete forslag, der så ligger nu, kommer man for tæt på grænsen, og det er jo i virkeligheden også fremgået af debatten, der har været hidtil, på lige præcis nogle af grundlovens bestemmelser, menneskerettighedskonventioner osv.

Men er det muligt, at vi undervejs i den gennemgang, justitsministeren omtalte, som ministeriet, politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen laver, sammen kan nå frem til nye forslag, som selvfølgelig ikke overtræder grundlovens bestemmelser, men som kan gøre noget ved det her, så er det selvfølgelig noget, Socialdemokraterne vil se uhyre positivt på. Jeg deler jo i virkeligheden den værdi, hvis jeg skal være konstruktiv, som jeg forstår at hr. Peter Skaarup har, og som jeg jo også har, om, at vi vil gøre, hvad vi overhovedet kan inden for grundlovens rammer for at gøre noget ved det her problem.

Hr. Peter Skaarup.

Så det, vi kan konkludere ud fra det, som hr. Ole Hækkerup siger, er, at det, der stod i bemærkningerne til det, der hedder L 226, som dengang blev fremsat af den nuværende justitsminister, er Socialdemokraterne stadig væk enige i? I bemærkningerne står der:

»Det er fuldstændigt uacceptabelt, at lokalsamfund skal fanges i utryghed og frygt og uden lovgivningsmæssige muligheder for at lukke de rockerborge, der er årsag til frygten og usikkerheden.

Det er derfor nødvendigt at udvide lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, så loven ikke kun finder anvendelse på situationer, hvor de omkringboende beboere er i fare på grund af potentielle angreb, men også på situationer, hvor rockergruppernes kriminalitet og øvrige adfærd skaber utryghed.«

Det, der stod dengang, det, som Socialdemokraterne vel har gjort sig nogle tanker om dengang, står egentlig stadig væk ved magt, og så er mit spørgsmål til hr. Ole Hækkerup: Hvad gør regeringen? For nu har vi jo en anden situation, nu sidder Socialdemokraterne i regering, sågar sidder de på justitsministerposten, og vi har et stort antal rockerborge eksempelvis i Esbjerg, Holbæk, hvor man ikke kan lukke dem på grund af nogle ting og sager, der gør, at det ikke kan lade sig gøre i den nuværende lovgivning. Hvad vil Socialdemokraterne gøre for at rette op på det, så vi får gjort noget?

Ordføreren.

Jeg tror, at man kan sige det sådan her: Den grundlæggende værdi – det er svært præcist at gøre sig til dommer over det – men den grundlæggende værdi, hr. Morten Bødskov har haft, da han for 10 år siden fremsatte den holdning, den grundlæggende opfattelse af, hvad der ret og rimeligt i samfundet, er præcis den samme opfattelse, jeg har i dag. Så kan det være, når man har den grundlæggende værdi, at man så må forholde sig til, hvad det er for en situation, man står i.

Jeg kunne sagtens have forestillet mig, at det var mig, der i 2002 havde sagt, at det her kunne jeg godt tænke mig at gøre, og så stødte jeg ind i nogle grundlovsmæssige barrierer, men det ændrer jo ikke på den grundlæggende værdi, jeg har, nemlig, at vi skal gøre, hvad vi kan, ved det her problem. Så må man forsøge at rette sine forslag ind, så de holder sig inden for de begrænsninger, grundloven sætter, men viser det sig med det arbejde, justitsministeren nu har sat i gang mellem Justitsministeriet, politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen, at der kan komme nogle nye ideer, der kan stille os bedre i forhold til rockerbander, også i forhold til præcis det her problem med rockerborge, har jeg ingen begrænsninger for, hvad man skal kigge på i sådan et arbejde, og jeg har ingen begrænsninger for, hvad vi skal være åbne for at følge op på her i Folketinget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Jeg vil rose hr. Ole Hækkerup. Som sædvanlig er der en udlægning fra justitsministeren og en anden fra hr. Ole Hækkerup. Det er jo dejligt, at det fungerer som sædvanlig. Hr. Ole Hækkerup er altid mere imødekommende end justitsministeren. Det ville have været rarere, hvis det havde været omvendt, vil jeg godt sige til hr. Ole Hækkerup, men det er det ikke.

Hr. Ole Hækkerup siger, at den værdi, der var for 10 år siden, det, der ligger bag det her med at bekæmpe rockere og bandegrupperinger og rockerborge, har vi stadig væk. Den har hr. Ole Hækkerup i hvert fald stadig væk, men så er der selvfølgelig det med grundloven. Det er også rigtigt. Det var nogenlunde det samme, jeg sagde fra Folketingets talerstol.

Jeg skal så bare høre hr. Ole Hækkerup, om det så betyder, at hvis man inden for rammerne af grundloven og de internationale konventioner kan stramme rockerloven yderligere, er Socialdemokratiet eller i det mindste hr. Ole Hækkerup alene – hr. Ole Hækkerup har også en stemme hernede – villig til det? Er det sådan, man skal forstå det, hr. Ole Hækkerup sagde for 2 sekunder siden?

Ordføreren.

Jeg synes i virkeligheden, det er en fejl, hvis jeg ender med at skulle stå og beklage, at jeg er kommet til at lyde imødekommende. Det ville jo være en lidt sort dag for folkestyret, hvis vi var nået derhen.

Men lad mig så sige det næste, nemlig at jeg hørte justitsministeren sige følgende: Der skal ikke være nogen hellige køer overhovedet i det arbejde, han har sat i gang mellem politi, anklagemyndighed, Kriminalforsorgen og Justitsministeriet. Hvis der ikke er nogen hellige køer overhovedet, når man kigger på, hvad vi kan gøre ved rocker- og bandeproblemet bredt set, så synes jeg, det er rigtigt at sige: Godt, som Folketing vil vi gerne kvittere og sige, at vi også gerne vil kigge på alt, hvad man komme igennem i løbet af sådan en kortlægning. Så skal vi ikke begrænse yderligere, hvad man skal se på.

Skal vi så give os til at gisne om, hvad man kan forestille sig der kan komme ud af det arbejde? Det tror jeg ikke nødvendigvis vil føre noget positivt med sig, men jeg kan give et klart tilsagn fra Socialdemokraterne om, at vi vil kigge på alt, der kommer ud der, med positive briller, fordi det er åbenlyst, at vi i dag befinder os i fuldstændig samme situation som for 10 år siden, som er uacceptabel, hvad angår rocker-bande-konflikten.

Karsten Lauritzen.

Hr. Ole Hækkerup må ikke misforstå det her, men hr. Ole Hækkerup kommer til at fremstå lidt mere naiv, end jeg egentlig tror hr. Ole Hækkerup er. Når en minister ved en første behandling af et beslutningsforslag i Folketinget afviser beslutningsforslaget – og det var det, justitsministeren gjorde, det tror jeg både tilhørerne og de tilstedeværende i salen vil være enige om, nemlig at ministeren afviste forslaget – så tror jeg, det vil være meget naivt at forestille sig, at de embedsmænd, der arbejder for ministeren, lader det forslag, som justitsministeren har afvist, indgå i deres arbejde med henblik på en anbefaling. Det tror jeg simpelt hen vil være for naivt at tro, selv for hr. Ole Hækkerup, at man kan bilde nogen det ind.

De embedsmænd, som justitsministeren har bedt om at se på noget, arbejder videre med de ting, som ministeren er interesseret i. De ting, som ministeren afviser, f.eks. her i Folketingssalen, tror jeg ikke man skal regne med at der bliver arbejdet videre med. Ellers ville justitsministeren jo have sagt det i sin tale, men da afviste man netop det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Tak. Jeg ville jo nærmest være bekymret, uanset hvem der i øvrigt havde regeringsmagten, og uanset hvem der var justitsminister, hvis man drog følgende konsekvens: Først kommer embedsmændene i Justitsministeriet og siger, at det forslag mener de er grundlovsstridigt, hvorefter man har en regering siddende, der siger, at der skal arbejdes videre med det. Så ville man for alvor stå i noget, om hvilket vi kunne sige, at der vist for alvor er noget at snakke om.

Men det, der er interessant, er, at det godt kan være, at det enkelte forslag ikke var heldigt eller var forkert, fordi det netop strider mod grundloven, men det ændrer jo ikke på, at det værdisæt, der har ligget bag forslaget, nemlig at man er nødt til at gøre noget ved rocker-bande-problemerne, desværre selv i dag er sørgelig aktuelt.

Derfor tror jeg, at jeg med ro i sindet kan sige, at præcis det samme værdisæt har den socialdemokratiske folketingsgruppe i dag. Det kan godt være, at vi er nødt til at kigge på nogle nye måder. Det kan godt være, at vi er nødt til at kigge på nogle nye forslag for at gøre noget ved det her. Jeg synes i hvert fald ikke, der er nogen grund til at kigge på de forslag, der allerede har vist sig at være en fuser, fordi vi ikke kan gennemføre dem, fordi de er grundlovsstridige. Det er jo helt håbløst, hvis vi skal gøre noget yderligere, end vi som samfund gør i dag, for at løse rocker-bande-problemerne.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for forslaget. Jeg tror, jeg vil fatte mig i korthed, da jeg synes, de fleste væsentlige pointer allerede er blevet fremhævet af de foregående talere. Vi Radikale kan heller ikke bakke op om det her forslag. Vi er med på at gå langt, meget langt, i kampen mod bandegrupperinger, men når man fremsætter et forslag, som rejser en række principielle spørgsmål om menneskerettigheder og grundloven, overskrider man altså vores grænse. Vi må stå vagt om de grundlæggende rettigheder i det danske samfund. Det var derfor, at forslaget ikke blev til noget for 10 år siden, og det er derfor, at forslaget ikke bliver til noget i dag.

Det ændrer ikke på, at vi skal spille på mange andre tangenter i kampen mod rocker- og bandegrupperinger. Det gør vi også i dag. Jeg synes, det var fint med den redegørelse om politiets og øvrige myndigheders initiativer, som justitsministeren kom med før. Den kan jeg bakke op om, og jeg må erklære mig meget, meget glad for det store arbejde, der foretages af de offentligt ansatte ude i forreste række. Jeg synes, de yder en kanonindsats for at komme det her store, store problem i det danske samfund til livs.

Så for at opsummere: Vi Radikale er med til at bekæmpe banderne, men det bliver altså ikke med dette forslag, da der ganske enkelt er for mange ubesvarede spørgsmål. Jeg skal meddele på Enhedslistens vegne, da deres ordfører desværre ikke kan være her i dag, at de også er med på at afvise dette beslutningsforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Det var en ret kort ordførertale, og det var ikke en så positiv ordførertale om det her forslag som den, den socialdemokratiske ordfører fremdrog, synes jeg. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre ikke er enig i det, som den socialdemokratiske ordfører sagde for lidt siden, nemlig at der ikke er nogen køer, der er hellige, og at man er klar til at kigge på alt, også at udvide muligheden for at lukke rockerborge. Er Det Radikale Venstre uenig i de bemærkninger?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg sådan set ikke. Jeg vil også godt takke hr. Peter Skaarup og forslagsstillerne for at tage forslaget frem og foreslå ting og sager, men det må altid være en afvejning af, hvad vi hver især kan stå inde for. Jeg kan ikke stå inde for at stemme for et forslag, som muligvis er på kant med grundlovens § 79.

Peter Skaarup.

Nej, det tror jeg ikke der er nogen i Folketinget der kan stå inde for, altså at gennemføre noget, der er på kant med grundloven. Men der er jo et stort flertal i Folketinget, der i sin tid har vedtaget loven om at kunne lukke rockerborge, opløse rockerklubber, og derfor er det vel relevant nok at diskutere, om den lov, vi i sin tid vedtog i Folketinget, er fulgt med tiden. Dengang var afsættet, at der var nogle rockerklubber – og nu har vi så ikke bare rockerklubber, der er i konflikt, men også rockerbander og indvandrerbander, der er i konflikt – og så megen konflikt, at man var nødt til at stoppe op de steder og lukke rockerborgene, når der var risiko for, at der kunne komme missiler i luften og skyderier i nærheden af de beboelsesejendomme, der var tæt på.

Nu har vi en anden situation. Nu har vi rundtomkring i landet – og jeg kunne næsten nævne alle de større byer – rockerborge og forsamlingssteder for organiserede kriminelle, der bare lever frit. De kan ikke lukkes. Borgmestre kan ikke lukke dem, politiet kan ikke lukke dem. Er det ikke et problem? Er det ikke noget, regeringen burde kigge på i stedet for sådan at afvise det på forhånd?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at hr. Peter Skaarup har en pointe langt hen ad vejen. Altså, det er en meget, meget alvorlig sag, og jeg kender også til frustrationerne fra mange af de borgere, for ligesom de henvender sig til hr. Peter Skaarup, henvender de sig også til mig – for vi er begge to retsordførere. Derfor synes jeg jo heller ikke, at man skal sidde stille som regering, og jeg synes sådan set, at man en gang imellem her i debatten glemmer, at der er blevet gennemført rigtig mange initiativer og videreført mange af de initiativer, som også kom fra den tidligere regering. Så jeg synes sådan set, at der sker noget i den her sag.

Men jeg vil godt igen takke hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti for at komme med forslag på det her område. Vi vil altid gerne drøfte dem. Vi er sådan set med på at kigge på alle tænkelige forslag. Men det er klart, at når man fremsætter et forslag, som rejser en række spørgsmål om menneskerettigheder og grundloven, er det, at vi nok begynder at trække en smule i nødbremsen fra radikal side.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Forslaget er såmænd også stillet af De Konservative, og det står vi gerne ved. Jeg vil gerne stille hr. Jeppe Mikkelsen et spørgsmål, for jeg kan forstå, at det, som er De Radikales argument for ikke at støtte forslaget, er, at der er skabt tvivl om, om det er i strid med grundlovens § 79. Betyder det så, at når den tvivl er forsvundet, altså når vi nu spørger ministeren skriftligt under udvalgsbehandlingen, og det så bliver godtgjort, at det sådan set ikke vil være i strid med grundloven, så er Det Radikale Venstre klar til at støtte forslaget?

Ordføreren.

Jeg beklager, at jeg ikke også nævnte hr. Tom Behnke som forslagsstiller. Det var, fordi det før var hr. Peter Skaarup, der spurgte mig, men al respekt også for initiativet fra Konservatives side.

Jeg synes jo, det er et lidt hypotetisk spørgsmål – altså hvad nu hvis – men jeg vil sige det sådan, at så ser vi da på forslaget med andre øjne, end vi ellers ville have gjort. Men lad os nu se på det, lad os gerne drøfte det efterfølgende, det er jeg sådan set meget åben over for.

Tom Behnke.

Det er jo interessant, at det nu bliver udlagt som værende et hypotetisk spørgsmål. Betyder det så i sig selv, at Det Radikale Venstres argument for at afvise forslaget var hypotetisk?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke mene, men jeg synes, at vi i hvert fald bevæger os på en smal sti med det her forslag, og spørgsmålet er så, om man træder ved siden af og kommer til at overtræde nogle konventioner og eventuelt vores fornemste juridiske dokument i dette land, nemlig grundloven. Så jeg kan i hvert fald ikke se mig selv i øjnene og gå videre med noget af forslaget, før der er afklaret nogle ting i forhold til det.

Tak til den radikale ordfører. Så er vi nået til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Mette Boye.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg skal gøre opmærksom på, at SF's retsordfører og formand for Retsudvalget, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, desværre ikke kunne være her i dag.

Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti foreslår i dag, at vi genfremsætter lovforslag L 226 [fra folketingsåret 2002-03], som indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for den såkaldte rockerlov. Det vil betyde, at politiet får mulighed for at forbyde en person ophold i bestemte områder og konkrete ejendomme, også selv om personen ikke udgør en reel fare for de omkringboende borgere, men alene på grund af en adfærd, der skaber utryghed. Det er altså det, vi diskuterer her i salen i dag.

Jeg vil gerne sige tak for forslaget, for jeg synes, det er en fornuftig overvejelse. Problemet er nemlig alvorligt, og der er ikke nogen tvivl om, at der er behov for, at vi overvejer forskellige tiltag for at komme bandekriminalitet til livs.

Jeg vil dog, som det også er sket fra nogle af de andre ordføreres side, starte med at henvise til, at det altså for 10 år siden var Justitsministeriets interne vurdering, at det ville give anledning til betydelig tvivl om, om den foreslåede lovgivning var forenelig med bl.a. grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed og bestemmelsen om forsamlings- og foreningsfrihed i artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Derfor blev lovforslaget dengang ikke førstebehandlet. Og den vurdering, altså om forslagets gangbarhed i forhold til vores grundlov og de europæiske menneskerettigheder, er jo oplagt helt central i forhold til at vurdere, om det her lovforslag skal genfremsættes. Af den grund kan SF ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Når det er sagt, vil jeg også gerne pege på, at regeringen har taget en række initiativer til netop at bekæmpe bandekriminalitet og rockerkriminalitet. Regeringen er i samarbejde med politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i gang med en bred gennemgang af området, hvor vi afsøger den bedste indsats i forhold til netop bande- og rockerkriminaliteten.

Jeg vil også gerne fremhæve, at SKAT og politiet som bekendt gennem en årrække har samarbejdet om at ramme bande- og rockermedlemmer på det økonomiske udbytte. Det sker, ved at man går efter pengene, og det kalder man Al Capone-metoden. For mig at se er det faktisk et godt eksempel på et koordineret samarbejde mellem de relevante aktører.

Når vi diskuterer bande- og rockerkriminalitet, er det for SF afgørende, at indsatsen over for bandekriminalitet går på to ben. Det styrkede retshåndhævende arbejde må kompletteres af omfattende og forebyggende tiltag. Vi bliver nødt til både at have en kortsigtet og en langsigtet strategi, og i den forbindelse vil jeg gerne fremhæve regeringens exitstrategi. Det er nemlig vigtigt, at vi hjælper de personer, som faktisk gerne vil forlade det kriminelle miljø. Den her exitstrategi har fået en del kritik, vi er ikke i mål med det endelige program, og derfor evaluerer vi indsatsen og forsøger at få svar på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, men indsatsen er afgørende.

Jeg vil gerne afsluttende gøre det helt klart, at i SF vil vi arbejde hårdt for at bekæmpe de kriminelle bande- og rockergrupper. Vi bliver i vores overvejelser og tiltag nødt til at holde os for øje, hvad det er, der virker. Det gør den præventive indsats, og derfor skal vi styrke den. Samtidig skal vi også gøre noget her og nu, og det mener jeg at vi gør i regeringen og at vi skal fortsætte med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg bemærkede, at SF's ordfører sagde, at formanden for Retsudvalget og SF's sædvanlige ordfører ikke kunne være her, men jeg synes alligevel lige, at jeg vil stille et spørgsmål, og så er det jo frit, om man kan svare på det.

Det, vi er optaget af i Dansk Folkeparti, er, at der rent faktisk sker noget i forhold til de beboere, der virkelig mærker en høj grad af utryghed, fordi de har et tilholdssted for nogle kriminelle personer som deres nabo. Og vi har fremsat et forslag her lig det, som Socialdemokraterne tidligere har fremsat, fordi vi kan se, at her kunne være et redskab, et værktøj, til at kunne lukke nogle af de borge, der virkelig skaber den her utryghed. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge SF's ordfører: Hvis nu ikke man mener, at det her er de vises sten, af forskellige grunde, hvad vil man så selv foreslå der bliver gjort, som kan hjælpe de beboere, der jo har haft de her problemer i årevis og stadig væk har dem?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet.

Det er helt klart, at for de mennesker, uskyldige borgere, som er i kontakt med de her problemer, er det særdeles frustrerende. Det er også frustrerende for politiet, der forsøger at løse de her opgaver, så problemet er alvorligt. Når vi afviser beslutningsforslaget, er det på baggrund af det, som jeg har fremhævet, nemlig at det er blevet vurderet, at det er i strid med grundloven og de europæiske menneskerettigheder. Men det, vi ikke afviser, er, at problemet er alvorligt, og at vi skal se på alle de forskellige tiltag, der overhovedet kan tages i anvendelse for at komme den her rockerkriminalitet til livs. Det er det, som jeg synes at justitsministeren har forsøgt at redegøre for, og jeg har også i min ordførertale fremhævet nogle specifikke indsatser.

Peter Skaarup.

Det er jo helt rigtigt, at justitsministeren holdt en ret lang tale, som handlede om, at politiet gør mere end nogen sinde for at bekæmpe rocker- og indvandrerbander. Jeg skulle så hilse og sige, at de pågældende bander jo også gør mere end nogen sinde for at gøre livet utrygt og svært for dem, der er i deres nærhed, og derfor er der jo brug for nye boller på suppen.

Jeg synes, jeg hørte noget uenige meldinger fra to af regeringspartierne. Socialdemokraterne stod sådan set ved, at vi skulle gøre alt, hvad vi kunne, og at det her udvalg, der vistnok skulle fungere – jeg ved ikke, hvornår det er færdigt med at arbejde – skulle kigge på alt, alle muligheder. Kunne SF fortælle, hvor SF står, for vi har fået to ret forskellige meldinger fra henholdsvis De Radikale og Socialdemokraterne? Det kunne være, at SF kunne hjælpe med at finde ud af, hvor regeringen står.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald svare, så godt jeg kan, for SF's position på det her område, og SF's position er, at vi tager den her problematik meget alvorligt. Det, vi har forholdt os til i dag, har været beslutningsforslaget som fremsat af Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti, som handler om en genfremsættelse af et 10 år gammelt forslag. Det er det, vi forholder os til her i dag, og der har vi klart sagt, hvad vores holdning er til det.

I forhold til at se på andre tiltag og andre muligheder for at komme problematikken til livs forholder vi os meget åbne over for at se på det og diskutere det i tiden fremover.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

Der er store problemer med rocker- og bandekriminalitet her i landet, og man kunne nok ønske sig, at der blev gjort noget mere ved det, men ikke forstået sådan, at vi i Liberal Alliance har noget at udsætte på politiets arbejde desangående. Vi synes faktisk, at dansk politi gør det rigtig godt, også i forbindelse med bande-rocker-problemerne.

Det, som set fra vores perspektiv er det helt store problem, er, at man ikke placerer de rocker- og bandekriminelle, som bliver dømt, lang tid nok i fængsel. Og det er derfor, at vi gang på gang her fra talerstolen har sagt, at vi ønsker længere straffe for de hårde forbrydelser. Vi ønsker at gøre op med strafferabatterne, sådan at disse rocker- og bandekriminelle kan komme væk fra gader, stræder og byer og ind i de gode danske fængsler.

Så diskuterer vi rocker-bande-problemet fra nye vinkler hver og hveranden uge her i Folketingssalen, for der er selvfølgelig en vis desperation hos en række af Folketingets partier over, at regeringen ikke sørger for, at de bande- og rockerkriminelle opholder sig i fængslerne, men i stedet for skaber utryghed i de danske byer og gader. Nogle gange kommer der så et forslag, hvor man tænker: Det var vel nok en god idé, lad os prøve det. Men andre gange vil det – i hvert fald set fra vores perspektiv – resultere i, at man siger: Det er måske så lige at stramme den. Og det er så nok der, vi er i forhold til beslutningsforslag nr. B 73, som ikke umiddelbart ligger på den palet af initiativer, som Liberal Alliance synes at der skal tages i brug for at bekæmpe rocker- og bandeuvæsenet.

Det betyder ikke, at vi ikke er interesseret i at indgå i en reel dialog, gerne med regeringen, men ellers med de andre borgerlige partier, så vi kan danne så godt et fælles grundlag som muligt for den dag, der måtte komme et borgerligt flertal igen – for at se på, hvad man kan gøre. Og der kan jeg jo fornemme, at vi heldigvis i en lang række af de øvrige diskussioner, der har været på det her område, har været enige med de to partier, der har fremsat beslutningsforslaget her.

I stedet for at diskutere, hvor det er, folk må opholde sig, synes vi, at vi skal sørge for, at de kriminelle opholder sig i fængslerne, og at dem, der ikke er kriminelle, selv må bestemme, hvor de vil opholde sig.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til hr. Tom Behnke for De Konservative.

Jeg må, når man sådan sidder og følger debatten, sige, at hr. Simon Emil Ammitzbøll da er den eneste, der er kommet med nogle egentlige argumenter for at have et standpunkt, og det var så at være imod beslutningsforslaget, fred være med det. Vi er naturligvis for beslutningsforslaget, i og med at vi har været med til at fremsætte beslutningsforslaget.

Jeg kan slet ikke følge den argumentation, der er kommet fra ministeren og fra regeringspartierne, nemlig at det her skulle være i strid med grundloven, og at det skulle være i strid med menneskerettighederne. Det er de argumenter, man har skubbet foran sig. Der må ministeriets embedsmænd altså komme med noget bedre.

Vi har i dag en eksisterende rockerlov, der betyder, hvis man et sted har en rockerklub, som ikke foretager sig noget som helst ulovligt – de sidder lige så stille og passer sig selv – og hvis der så kommer et angreb fra nogle udefra, kan myndighederne med den lov i hånden pålægge den pågældende rockerklub, at den skal flytte; offeret skal altså flytte sig uden at have gjort noget forkert. Hvis det er muligt i Danmark med den danske grundlov og med den europæiske menneskerettighedskonvention, er det vel også muligt at bede en rockerklub, der chikanerer hele området med deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, om at finde et andet sted at bo. Det må da kunne lade sig gøre.

Det er simpelt hen de tyndeste argumenter imod et beslutningsforslag, jeg nogen sinde har hørt. Skulle det virkelig være sådan, at vi lever i en verden, hvor vi ikke skulle have lov til at forhindre en rockerklub eller et bandetilholdssted at være et bestemt sted, selv om de med deres kriminalitet og deres aktiviteter er enormt utryghedsskabende for naboerne og for forbipasserende? Tror vi virkelig selv på, at vi lever i en verden, hvor det er umuligt, i en verden, hvor man kan skubbe grundloven og menneskerettighederne foran sig og påstå, at de har lov til at gøre hvad som helst, og at myndighederne intet kan stille op?

Nej, selvfølgelig ikke, vil jeg sige til ministeren. Og hvis det var sådan, så synes jeg, at ministeren skulle gå hjem og kigge på bl.a. den eksisterende rockerlov. Han kunne også kigge på den hooliganlov, vi har lavet, hvor vi også forhindrer nogle i at mødes til en fodboldkamp og lignende. Så er der den almindelige ordensbekendtgørelse – den tidligere politivedtægt – der hele tre steder pålægger folk, at de ikke må stimle sammen. Så er der straffelovens bestemmelse i § 266 om tilhold. Der er også straffelovens § 135 om sammenstimlen og opløb. Så er der restaurationslovgivningen. Der er bevillingsloven omkring nattesæde. Altså, hvis de argumenter virkelig skal holde, vil det vel også være i strid med menneskerettighederne, hvis politiet siger til gæsterne på et værtshus, der har bevilling til kl. 2.00 om natten, at nu er det slut, nu skal værtshuset lukke, og nu skal de skal forlade stedet. Det er vel også i strid med grundlovens paragraf om forsamlingsfrihed! Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det er en regulering af det pågældende område, og det er det, der hedder forbud mod nattesæde.

Så selvfølgelig kan man indrette sig på en sådan måde i et land, selv om der er en grundlov og menneskerettighederne, at man som i det her beslutningsforslag kan gå ind i forhold til rockerklubber og bandetilholdssteder og sige: Hvis de med deres aktiviteter og deres kriminalitet og deres adfærd i øvrigt er utryghedsskabende i nabolaget, kan man bede dem om at finde et andet sted at opholde sig, så rockerklubben, eller hvad det nu er, kan være placeret et sted, hvor det ikke generer naboerne. Det bør man da selvfølgelig kunne gøre.

Hvis der ikke er nogen problemer, og det har jeg da faktisk nogle eksempler på, er det jo fint nok. Der er da eksempler på, at rockerklubber har haft et tilholdssted, en såkaldt rockerborg, hvor naboerne har været enormt glade for at have en rockerborg som nabo, for de havde aldrig nogen sinde før oplevet, at der var så meget ro i deres kvarter. Det var slut med, at der var indbrud; der var ikke nogen, der stjal biler eller cykler eller lignende i området, for der var ikke nogen, der skulle nyde noget af at komme ind der. Så er det jo fint nok, og så er de slet ikke omfattet af det her beslutningsforslag; så kan de bare blive boende.

Med beslutningsforslaget går vi ind og giver myndighederne mulighed for, hvis en rockerklub eller et bandetilholdssted skaber utryghed – og det skal man selvfølgelig kunne dokumentere – at kunne flytte dem eller bede dem om at flytte et andet sted hen, hvor de ikke er til gene for deres omgivelser. Det er da det mindste, man kan forlange af hinanden i et samfund, hvor der skal være plads til os alle sammen.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå ministerens argumenter, og ministeriet kommer til at svare lidt bedre, end de har gjort her via justitsministeren i Folketingssalen, på, hvordan det her kan være i strid med grundloven og menneskerettighederne. Og så vender vi den om og spørger i øvrigt til en hel række andre bestemmelser i dansk lovgivning, nemlig om de så ikke burde ophæves med det samme. Jeg tvivler stærkt på det; så kom igen.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Det var jo en fornøjelse at høre den konservative ordfører skære ud i pap, hvad det i virkeligheden er, der er bevæggrundene for det her forslag. En af de helt afgørende bevæggrunde er jo at lægge et pres på miljøet, lægge et pres på banderne, lægge et pres på rockerne og på indvandrerbanderne. Det er der i ekstrem grad brug for.

Bandekrigen har jo hærget længe, det ved vi alle sammen. Hele bydele er fanget i bandernes greb, mens politiet bruger stort set alle deres overskydende ressourcer på at holde banderne i ave. Det kan godt være, som justitsministeren siger, at der bruges flere ressourcer end nogen sinde. Det kan meget nemt tænkes. Men man må så bare sige, at de her bander bruger også flere ressourcer end nogen sinde på at bekrige hinanden, på at beskytte de markeder eller vinde de markeder, hvis det er det, som de gerne vil have fat i – meget indbringende markeder er det jo økonomisk set.

Det er sådan, at fængslerne bugner af indsatte, og mange borgere er dybt bekymrede over, at samfundet tilsyneladende har forholdsvis få gode svar på, hvordan de kriminelle bander bekæmpes. For selv om der gøres en del, fortsætter skyderierne, fortsættes krigene, fortsættes kampen for at vinde de indbringende markeder.

Bandernes aparte og voldelige dominante adfærd, kan man kalde det, er ganske enkelt uacceptabel set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og derfor selvfølgelig også noget, som vi skal diskutere her i Folketinget, det kommer vi ikke udenom.

Skal vil nogen sinde formå at stoppe bandeuvæsenet, må vi som minimum kunne bremse bandernes åbenlyse og symbolske måde at tone frem på, altså den ikke ubetydelige dominante adfærd, som de, hvis man skal bruge et udtryk fra dyreriget, i virkeligheden benytter sig af. Og det indebærer jo fra deres side opførelse af magtcentre, deciderede magtcentre, i form af de her rockerborge. Det kan også være andre tilholdssteder for banderne.

Der burde ikke være den store juridiske udfordring i at forhindre kriminelle organisationer i at opføre hovedkvarterer, der ved stort set alle politiets ransagninger indeholder ulovlige stoffer, indeholder våben, eller det kan være personer, der ikke har lovligt ophold. De kriminelle organisationer forsøger faktisk meget dårligt i virkeligheden – det er sådan det tankevækkende ved situationen – at skjule deres kriminelle aktiviteter, og ifølge den danske grundlov går foreningsfrihedens grænse jo netop det sted, hvor foreninger virker ved vold eller virker ved at opfordre til vold.

Derfor skulle det jo egentlig være en ret oplagt kurs for justitsministeren og dennes embedsmænd – det var også det, justitsministeren erkendte, da han var i opposition, og nu har piben så desværre fået en anden lyd – at lukke de kriminelle magtcentre, som de her rockerborge er. Det var helt tydeligt for justitsministeren, da han var i opposition. Det er så ikke tydeligt i dag, og jeg har prøvet under debatten at få svar på, hvad der egentlig har ændret sig siden 2003, da det her forslag første gang blev fremsat i Folketinget af Socialdemokraterne.

Det, der har ændret sig, er måske, at der er kommet en anden regering. Ret meget andet har i virkeligheden ikke ændret sig. Vi har stadig væk et stort antal rockerborge, vi har stadig væk mange borgere med børn, der er utrygge ved at være naboer til sådan nogle rockerborge. Så der er ikke rigtig noget, der har ændret sig. Ved en sådan forholdsvis amatøragtig optælling, nemlig ved at kigge i forskellige avisartikler, men også ved at kigge i nogle af rigspolitiets rapporter, fandt jeg frem til, at der er rockerborge i København, i Esbjerg, i Horsens, Randers, Rødovre, Vejle, Fredericia, Aarhus, Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg, og på det seneste har man diskuteret sagen i Holbæk, hvor man har forsøgt at købe nogle rockere ud, der så har fået et andet lokale i stedet for.

Så, altså, det er dagligdag, og borgmestrene rundtomkring synes jo, at det burde kunne lade sig gøre at lukke de her steder eller i hvert fald forbyde de personer, der kommer der, at komme der, men ikke desto mindre møder de en mur, hver gang de forsøger det, og det samme gør politiet. Så, altså, selv hvis Justitsministeriet og embedsværket ikke agter at følge grundlovens forbud mod voldelige organisationer, er der mange muligheder for i virkeligheden at tage et opgør med rockerborgene. Den med de voldelige organisationer må vi tale med Rigsadvokaten og justitsministeren om en anden gang, men i dag fokuserer vi på spørgsmålet om rockerborgene.

Jeg nævner i flæng nogle af de virkemidler, der kunne tages i brug over for de her borge ved at spørge: Overholder de kriminelle magtcentre miljø- og planlovene? Bliver skatter og afgifter betalt? Udgår der støj, hærværk og anden åbenlys chikane fra de her steder? Bliver reglerne om beboelse overholdt? Er beboerne nogle, som overholder landets love, eller snyder de i virkeligheden i skat og udfører sort arbejde, dvs. bedrager det offentlige for midler?

Det er for Dansk Folkeparti helt uforståeligt, hvis justitsministeren ikke agter at tage alle midler i brug for at gøre op med det her bandeuvæsen og bare nedsætter et udvalg eller hører nogle mennesker, om de en gang om 3 år kan komme med et udspil. Det er dagligdag, det er nu og her, der er brug for hjælp til de borgere, der er i knibe. Og det giver sig selv, at kriminelle organisationer selvfølgelig ikke skal have lov til at erhverve fast ejendom for penge, der eksempelvis kan være sorte, altså tjent ved ulovligheder, som de ikke engang kan redegøre for.

Det nytter heller ikke noget, hvis rockerne og indvandrerbanderne benytter sig af at rekruttere og fastholde unge ubefæstede sjæle i de kriminelle miljøer, hvor de fristes med fester, gratis alkohol, stoffer og lignende. De unge bliver lokket i en fælde, som det kan være meget svært for dem at slippe ud af igen, fordi de økonomiske omstændigheder er så attraktive; man kan tjene så mange penge ved det.

I Dansk Folkeparti synes vi, at regeringen har gjort alt for lidt for at gøre livet vanskeligere for banderne. Tværtimod synes regeringens fokus nogle gange at være på bandemedlemmernes rettigheder frem for på de udsatte borgeres, på ofrenes og på de kriminalitetsplagede danskeres rettigheder. Rockerne og indvandrerbanderne er en konstant kilde til utryghed, frustrationer og ikke mindst kriminalitet, og det gælder også de her borge, hvor de end popper op. Det er de fleste borgeres forventning, nemlig alle de lovlydige borgere, at retsstaten griber ind og lukker for kriminelle grupperingers åbenlyse misbrug af vores danske frihedsrettigheder frem for at forlænge bandekrigen med sådan en nølende laden stå til-holdning, hvor man blot forlænger pinen i stedet for at gribe fat om nældens rod.

I Dansk Folkeparti har vi hæftet os ved, at regeringen består af tre partier. Der er nok andre end Dansk Folkeparti, der har hæftet sig ved, at der er flere partier end et i regeringen. Vi har hæftet os ved – under den her debat – at Socialdemokraterne og den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Hækkerup, faktisk var uden forbehold over for at kigge også på spørgsmålet om de her rockerborge og den utryghed, de skaber.

Der var nogle andre forbehold, synes vi, i et par af de andre regeringspartiers holdning til de her ting, nemlig Det Radikale Venstre og SF. Det skulle meget nødig være sådan, at vi har en regering, der på grund af nogle værdipolitiske synspunkter vedrørende frihedsrettigheder og de politiske diskussioner, er handlingslammet; altså at den ikke kan gøre det, der skal til, fordi der i regeringen og også som støtteparti er partier, der har det synspunkt, at man i højere grad skal varetage hensynet til de kriminelle, end man skal varetage hensynet til de lovlydige borgere.

Vi vil i forbindelse med udvalgsarbejdet, i hvert fald fra forslagsstillernes side, dvs. De Konservative og Dansk Folkeparti, være meget opmærksomme på, hvad argumenterne egentlig helt præcist er for, at man ikke kan støtte et forslag som det her. Og hvad har regeringen egentlig tænkt sig at gøre i stedet for bare at sige nej til noget, der kommer her i Folketingssalen?

Det er vigtigt, at vi er konstruktive, og det er vigtigt, at regeringen først og fremmest tager hensyn til de lovlydige borgere i stedet for de kriminelle.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokraterne.

Tak, fru formand. Hr. Peter Skaarup sagde en hel masse, og der er en masse af det, jeg i virkeligheden er uenig i, også udlægningen af mit eget parti. Lad nu det ligge.

Hvis nu vi forudsætter, at alt det, hr. Peter Skaarup lige har sagt, stod til troende – alt, hvad hr. Peter Skaarup lige har sagt om et forslag fra 2002 – og det var sådan, verden hang sammen, så vil jeg gerne spørge hr. Peter Skaarup: Hvis hr. Peter Skaarup kendte forslaget allerede i 2002, og verden virkelig ser ud, som han står og siger, hvorfor gjorde Dansk Folkeparti så intet fra 2002 til 2011?

Ordføreren.

Uha, vi gjorde meget. Vi forsøgte på mange forskellige måder at påvirke den gamle VK-regering, og det lykkedes faktisk også på nogle stræk at komme igennem med ting og sager.

Et eksempel: I 2003 – i øvrigt relativt kort efter, at det her forslag blev fremsat – vedtog Folketinget at give mulighed for, at civile agenter kunne infiltrere de kriminelle miljøer, altså den organiserede kriminalitet, og det gjaldt jo så også bandemiljøerne. De agenter kunne så straffrit medvirke til mindre forbrydelser, hvis der skete en optrevling af større forbrydelser. Det er selvfølgelig et godt redskab for politiet at have, og derfor støttede vi det også og var med til at presse på, for at det skete. I øvrigt kan jeg så nævne for hr. Ole Hækkerup, at præcis det her problem, altså handlingslammelse, som jeg tror gør sig gældende for regeringspartierne, også dengang var et problem for de daværende regeringspartier: SF stemte imod, De Radikale stemte imod, Enhedslisten stemte imod og fire socialdemokrater, herunder to nuværende ministre, stemte imod dengang.

Hr. Ole Hækkerup.

Jo, men hvis alt det, hr. Peter Skaarup lige stod og sagde om det her forslag – ikke om alt mulig andet – stod til troende, hvorfor gjorde Dansk Folkeparti så ikke noget fra 2002 til 2011 for, at det her forslag nød fremme? Jeg vil ikke have nogen generel redegørelse. Hvis alt det, hr. Peter Skaarup stod og sagde om det her forslag, hvorfor gjorde Dansk Folkeparti så intet for at fremme det i de 9 år?

Ordføreren.

Jamen vi gjorde så sandelig også meget. Hr. Ole Hækkerup kan gå tilbage og slå op og se på, hvad der er foregået af aktiviteter i Folketinget fra Dansk Folkepartis side i forbindelse med det her. Så vil han kunne finde mange henvendelser fra Dansk Folkeparti til skiftende justitsministre, herunder også den nuværende, hvor vi – også i samråd – har forsøgt at pege på, at der er et problem med den lov vedrørende rockerborge, som vi har i dag, fordi den, som hr. Tom Behnke var inde på under sin ordførertale, er utidssvarende.

Men et af de store problemer – og derfor undrer det mig egentlig lidt, at hr. Ole Hækkerup spørger til det her – var jo, at forslagsstilleren, altså den nuværende justitsminister, fortrød. Regeringspartiet Socialdemokraterne vil jo ikke være med til det, så hvorfor spørger man overhovedet til det her, når det er et forslag, man selv har forladt? Det kan godt undre mig, og jeg kan jo håbe på, at vi så måske kan opleve, at der, selv om det her forslag godt nok i dag bliver krøllet sammen og smidt i papirkurven, kommer et andet forslag. Det er i virkeligheden vores ærinde, at der kommer noget, der hjælper de borgere, der bor tæt ved en rockerborg.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.