Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere.

Af Thomas Danielsen (V), René Christensen (DF), Mette Bock (LA) og Lene Espersen (KF).

(Fremsættelse 05.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak, formand. Det, vi skal drøfte nu, er ikke hunde, men fiskerierhvervet med særligt fokus på de yngre fiskere.

Jeg synes, det er vigtigt at starte med at sige, at vi i regeringen har stor fokus på at skabe nogle gode vilkår for danske virksomheder, så virksomhederne kan være med til at skabe vækst og eksport og ikke mindst arbejdspladser, så vi kan få nogle gode penge i kassen herhjemme og skabe et ordentligt velfærdssamfund. Det gælder ikke kun alle mulige andre erhverv, det gælder faktisk også fiskerierhvervet. Det er faktisk også derfor, at vi har fremlagt »Vækstplan DK«, som skal igangsætte initiativer for 15 mia. kr., når den er fuldt indfaset i 2020. Vi vil gerne skabe vækst og beskæftigelse i danske virksomheder.

Når vi så specifikt kigger på fiskerne, vil jeg gerne sige, at der er udfordringer. Jeg er enig i, at der er udfordringer forbundet med at etablere sig som selvstændig fisker. Det er dyrt at købe et fartøj, det er dyrt at købe kvoter, og det er svært at låne penge til en fornuftig rente. Det er formentlig også derfor, forslagsstillerne har fremsat dette beslutningsforslag, men jeg vil gerne sige, at det stadig væk er regeringens klare opfattelse, at en ny garantiordning for yngre fiskere ikke er vejen frem.

I beslutningsforslaget foreslås en selvfinansierende etableringsordning, altså en ordning, der giver garanti for lån med et maksimumloft. Den skal være selvfinansierende og skal tage udgangspunkt i modellen beskrevet i forslaget om en yngre jordbruger-ordning. For nørder kan jeg sige, at det er scenarie tre for yngre jordbrugere, som man prøver at lave en parallel til for de yngre fiskere. Jeg vil sige, at når man tager den ordning for yngre jordbrugere og overfører den til fiskeriet, er der altså nogle svagheder, som jeg gerne vil komme ind på.

For det første vil de udfordringer, som gjorde sig gældende i den tidligere jordbrugerordning, også gælde i yngre fisker-ordningen. Det har jo ikke ændret sig. Vi kan ikke garantere, og det stod meget tydeligt i rapporten, at en yngre jordbruger-ordning kan fungere fuldstændig selvfinansierende, fordi der er perioder med store rentestigninger og deraf følgende konkurser. Det vil medføre meget høje præmier. Der er simpelt hen for få mennesker om det. Det vil få de mest økonomisk solide deltagere til at forlade ordningen til fordel for alle andre, og så er der ikke nogen alternativer for de mest sårbare. De vil komme til at betale for tabene, og det gør ordningen uholdbar. Som det gjaldt for yngre jordbrugere, gælder det også for yngre fiskere. Yngre fiskere er jo ikke en større gruppe end yngre jordbrugere.

For det andet må man også sige, at en ny selvfinansierende garantiordning vil medføre – det må vi forvente at den gør – at priserne på kvoteandele vil stige på både kort og lang sigt; det vil sige, at der sker en kapitalisering: En forventning om, at efterspørgslen på kvoteandele vil stige, betyder, at der sker en kapitalisering af priserne, og højere kvotepriser medfører højere omkostninger for samtlige fiskere.

Samlet set er det altså regeringens vurdering, at den foreslåede ordning ikke er hensigtsmæssig for fiskerierhvervet.

Men det ændrer ikke ved, at vi anerkender, at det er vanskeligt for yngre fiskere. Vi har initiativer for yngre nyetablerede fiskere, så de kan få en håndsrækning. Der er mulighed for, at yngre fiskere kan benytte sig af en ordning med lånefisk. Det er nogle ganske særlige vilkår, hvor fiskere, der får deres fartøjer godkendt til ordningen, gratis kan få tildelt kvoteandele for konsumfisk eller industrifisk i 8 år. Det bliver så trappet ned efter 4 år, men det er det, der er grundlaget, altså at man nemt kan komme ind og få kvoter. Vi har også – man lærer en gang imellem nye ord, og som fiskeriminister holder jeg rigtig meget af det her ord – generationsskiftesild. Det er yngre fiskere, som kan benytte sig af den ordning, hvor de i op til 3 år gratis kan få stillet en årsmængde sild til rådighed. Det er også for at hjælpe de unge mennesker ind i erhvervet. Derudover har man altså også mulighed for at få tilskud under fiskeriudviklingsprogrammet til førstegangsetablering.

Men jeg vil samtidig sige, at som den aktuelle situation er, har vi alle sammen svært ved at skaffe finansiering. Det er desværre vilkårene for at drive erhverv i Danmark. Regeringen følger derfor virksomhedernes finansieringssituation meget nøje og arbejder løbende på at styrke mulighederne.

Senest har vi i december måned indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en kreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder med over 12 mia. kr. over de næste 3 år. Det understøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse. Det vil sige, at fiskerierhvervet har mulighed for at anvende flere af de finansieringsmuligheder, der ligger i Vækstfonden og i Eksportkreditfonden på lige fod med andre virksomheder.

Samlet set kan vi af de omtalte grunde ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag. Vi anerkender i regeringen, at der er udfordringer for fiskerierhvervet, og vi forsøger på bedste vis at understøtte erhvervet med de redskaber og virkemidler, der er til rådighed, men det skal altså ske på en ansvarlig og økonomisk bæredygtig måde. Det foreslåede forslag vil være alt, alt for dyrt og alt, alt for risikobetinget.

Derfor vil regeringen under udvalgsbehandlingen også være åben over for at se på, hvordan vi i fællesskab kan finde en forståelse for bæredygtige og også økonomisk bæredygtige løsninger på fiskerierhvervets udfordringer. Det vil vi gerne drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen og er sådan set lydhøre over for det. Men det foreliggende forslag kan vi ikke støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er lidt skuffet over ministerens blanke afvisning. Ministeren problematiserer nogle detaljer ved det her beslutningsforslag, og så afviser hun forslaget, selv om hun faktisk havde en mulighed for at være med til at forme et godt lovforslag. Jeg kan ikke andet end sige, at det tyder på, at det skyldes manglende vilje fra regeringen på fiskeriområdet. Det her er jo en gratis omgang; det er ikke noget, der betyder udgifter for statskassen. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke kan støtte at udforme et lovforslag, som vil være provenuneutralt.

Jeg kan heller ikke følge ministeren i, at det ville være ærgerligt, fordi kvoterne ville stige, hvis det gik bedre for fiskeriet. Hvis nu succeskriteriet for ministeren er, at jo billigere kvoter, jo bedre, så betyder det jo altså, at hvis det giver gode priser for fiskeriet, så stiger kvoterne, og så er det uheldigt. Det kan jeg ikke helt følge. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor ministeren ikke vil være med til at udvikle det her lovforslag, sådan at man kan være med til at forme det og dermed støtte dansk fiskeri, når nu det er provenuneutralt for statskassen.

Ministeren.

Jeg er altså ikke enig i, at jeg problematiserer detaljer i forslaget. Det er jo hele sammenhængskraften i forslaget, nemlig det, at det skal være selvfinansierende, som vi vurderer ikke hænger sammen. Hvis ikke det kan være selvfinansierende, skal staten poste penge i det, og så bliver det lige pludselig statsstøtte, og det må vi heller ikke i henhold til en masse regler. Så nej, det er bestemt ikke detaljer.

Der er jo en grund til, at vi ikke fremsatte det her forslag for yngre jordbrugere, og det er sådan set langt hen ad vejen de samme grunde, vi har til ikke at mene, at det virker for yngre fiskere. Til gengæld vil vi meget gerne komme med en udstrakt hånd til Folketingets partier og tage en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe yngre fiskere – ud over det, vi har i forvejen: generationsskiftesild, lånekvoter og den slags.

Hr. Thomas Danielsen

Ministeren siger, at det ikke hænger sammen, bl.a. fordi det kun vil være dårlige fiskere, som vil søge den her ordning. Lige nøjagtig kvaliteten af dem, der skal indgå i den her ordning, er noget af det, man kan være med til at forme i lovforslaget, fordi man kan være med til at påvirke uddannelse, kapitalforhold og meget andet. Derfor forstår jeg det simpelt hen ikke.

Når ministeren siger, at det ikke hænger sammen økonomisk, så virker det, som om hun stikker fingeren i vejret og mærker, hvordan vinden blæser, og gætter, men det kan være, ministeren vil redegøre for, hvad det er, hun bygger sin viden på, når hun siger, at det ikke er økonomisk, ud over at man har arbejdet med et forslag om yngre jordbrugere, som jeg også synes det er rigtig ærgerligt at regeringen har forkastet. Men hvad har ministeren gjort for at kunne dokumentere det, når hun siger, at det simpelt hen ikke er økonomisk bæredygtigt?

Ministeren.

Forslagsstilleren burde jo selv vide, at det her forslag er baseret på den rapport, der blev lavet om yngre jordbrugere. I den rapport blev der opstillet tre forskellige mulige scenarier for, hvordan man kunne lave en støtteordning, og alle tre blev forkastet. Det er jo ikke bare en lille justering, der skal til, for at det hele kan blive meget bedre. Hvis det bare var det, havde vi jo gjort det for lang tid siden.

Jeg må sige, at de mennesker, der blev sat til at lave den rapport med de tre scenarier, jeg taler om, blev sat i gang under den tidligere regering. Det er ikke, fordi jeg har nogen særlige aktier i det. Den tidligere regering forkastede også selv det her, og i øvrigt også banken. Så jeg må bare sige, at det snarere er oppositionen, der har ændret holdning i den her sag. Den her undersøgelse af de tre scenarier, de tre muligheder for at lave en ordning, er saglig og ordentlig og ligger til grund også for dette beslutningsforslag. Der bliver det forkastet, primært fordi det ikke kan være en selvfinansierende ordning. Det er vurderingen. Det kan simpelt hen ikke løbe rundt.

Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne takke ministeren – i hvert fald for den åbning, der var til sidst. Jeg har egentlig været glad for den debat, der har været med hr. Thomas Danielsen, for nu er det i hvert fald kommet frem – også for dem, der følger debatten – at det her beslutningsforslag sådan set bygger på en model, der er lavet i Fødevareministeriet. Det, der er problemstillingen, er, at ministeren her siger, at man ikke tror på, at det vil kunne give tilstrækkeligt med indtægter til, at ordningen kan være selvfinansierende på sigt, ikke mindst fordi der ikke er så mange yngre fiskere. Det er klart, at det er en vurderingssag fra ministerens side, at man ikke tror på, at ordningen vil kunne fungere.

Ministeren sagde jo i afslutningen af sin tale, at ministeren var indstillet på under udvalgsbehandlingen at drøfte, om der måske kunne findes en løsning, der tilgodeså yngre fiskere. Derfor er mit spørgsmål til ministeren, om man måske kunne se på, om der i nogle af de andre ordninger, der kører under andre arrangementer, kunne laves en ordning, der tilgodeser nogle af de behov, der er hos yngre fiskere.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det her beslutningsforslag baserer sig på et af de tre scenarier, der er lavet i nogle modeller i Fødevareministeriet. De er lavet i Fødevareministeriet, og de er blevet forkastet i Fødevareministeriet. Det synes jeg bare er vigtigt at holde fast i. Ja, de blev lavet, fordi der blev bedt om det, og på baggrund af det arbejde, der blev lavet, sagde vi: Det der går slet ikke, det virker ikke. Når det ikke virker hos landbrugerne, og vi heller ikke tror, det virker hos fiskerne, synes jeg sådan set ikke, at der er grund til at trampe så forfærdelig meget mere rundt i det.

Det ændrer jo ikke ved, at jeg meget gerne vil tage imod den invitation til dialog, som jeg hører kommer fra Det Konservative Folkeparti. For jeg vil jo gerne hjælpe de yngre fiskere. Det, det handler om, er, at der er nogle unge mennesker, som har meget svært ved at komme ind i erhvervet. Vi har også nogle områder, hvor man er rigtig bekymrede for, om fiskerne forsvinder, fordi der ikke kommer nogen nye unge ind i erhvervet. Der er brug for nye investeringer, men der er også brug for, at det ikke bliver et museumsfiskeri.

Der er altså brug for, at det her kommer til at fungere forretningsmæssigt, og den her model virker ikke forretningsmæssigt. Det her skal være et rigtigt erhverv. Det er ikke et museumserhverv, og der skal heller ikke laves nogen ordninger, som ikke hænger sammen. Men jeg vil meget gerne tage en drøftelse, for jeg er stærkt optaget af, at også yngre fiskere skal kunne se en fremtid i fiskerierhvervet. Og når nu vi kæmper så hårdt for en bæredygtig udnyttelse af fiskekvoterne for netop at få nogle bedre fiskebestande, så ville det jo sådan set også være rigtig, rigtig praktisk, at der var nogle fiskere, som gad tage ud og fange de fisk, som vi nu sørger for kommer tilbage i havene. Det hele hænger sammen.

Ikke mere? Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har behov for at få besvaret lille spørgsmål, som jeg har. Men først vil jeg gerne sige, at jeg simpelt hen tror, det må være en omgang stemmefiskeri, som de borgerlige partier er ude i, siden de kan finde på at fremsætte det her forslag, og jeg glæder mig til at se den form for rygsvømning, de skal ud i, når der skal holdes ordførertaler. Så må vi prøve at tage den der.

Jeg kan lige oplyse, at jeg dagligt har kontakt med fiskere og får rigtig mange mails fra fiskere, og jeg mindes ikke at have modtaget et forslag om sådan noget som det, der bliver fremsat her. Altså, det er ikke et ønske fra fiskerne eller Danmarks Fiskeriforening, at der skal være sådan en ordning, som de fire partier foreslår her. Derfor vil jeg gerne lige spørge fødevareministeren: Kan jeg ikke få bekræftet, at der ikke er kommet sådan et forslag fra fiskerne?

Ministeren.

Nu skal man som minister i et system med 3.000 medarbejdere i et meget stort hus og med mange styrelser passe på med at garantere, at man ikke har fået et brev, så det vil jeg meget nødig rode mig ud i. Men jeg vil gerne sige det på en anden måde.

Jeg vil sige det sådan, at jeg faktisk har været meget rundt og tale med fiskere. Jeg har også tit fiskere på besøg inde på kontoret, og der er ikke nogen af dem, der er kommet og har hevet mig i ærmet og sagt: Minister, vil du ikke lige gennemføre det her? Jeg har ikke oplevet den store folkelige interesse blandt fiskerne for det her forslag.

Der var heller ikke mere. Så siger vi tak til fødevareministeren. Og så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Hvis man har en viden, så gør det jo ikke noget at delagtiggøre andre i den. Sådan har jeg det.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det simpelt hen er utroligt, at man nu skal behandle sådan et forslag, efter at den tidligere regering i 2007 lavede en ny reguleringsordning, der hedder FKA, og ved samme lejlighed nedlagde Fiskeribanken; her var jo nogle muligheder for at skaffe den finansiering, som Venstres ordfører talte om. Det er jo helt utroligt, at man kan komme med sådan et forslag og være så historieløs, og jeg gad vide, om hele Venstres gruppe har været oppe i hængekøjen på det tidspunkt, hvor forslaget kom igennem gruppen. For det er jo helt klart, at den tidligere fødevareminister, hr. Henrik Høegh, afviste nøjagtig det samme forslag, som man nu kommer med her, så det er vel ret interessant at få at vide, hvad det er, der er sket.

Jeg synes også, det er værd at notere sig, at de fisk, der er i havene, betragter vi i Socialdemokratiet, og jeg har altid gjort det, sådan, at det er samfundets ressourcer. Men med et lovforslag gjorde man det, at man delte alle de fisk ud, der var, til de fiskere, der var der på det tidspunkt, hvis de kunne dokumentere, at de historisk havde haft et fiskeri i 2005, 2006 og 2007. De kvoter blev opgjort til 9 mia. kr., og jeg kender ingen andre erhverv, der har fået så meget på en gang med et enkelt lovforslag. Det var altså det, man gjorde, og det gik primært til de fiskere, der var der. De ældre fiskere kunne så gå ud af erhvervet, og de andre skulle så købe op. Det er det system, vi har haft.

En af grundene til, at Socialdemokratiet ikke var med dengang, var, at der i forslaget stod, at man kunne lave en toldningsordning, således at man kunne tage et beløb af værdien af kvoterne og bruge det til forskning, udvikling. Man kunne have lavet nøjagtig samme ordning som den, vi har at gøre med her i dag. Så hvis man havde gjort det dengang, havde man haft en selvfinansierende ordning, der var finansieret af dem, der havde fået fiskene dengang, og af det, der havde været i det nu.

Det er jo klart, når man laver sådan noget som det, der er sket i 2008 og fremefter, at der er sket en voldsom kapitalisering i dansk fiskeri. Syv fartøjer fisker 25 pct. af hele Danmarks kvote, og det siger sig selv, at de så har været nødt til at købe op og har købt for op imod 1 mia. kr. eller sådan noget for nogle af de største fartøjers vedkommende.

Så det er jo klart, at når man så skal til at kigge på, hvordan man kommer ind i sådan et erhverv, vil man se, at det er den samme problematik, der gør sig gældende for både yngre landmænd og yngre fiskere, der gerne vil ind i disse erhverv: De skal have den store tegnebog op. Det er ikke nok med bare at købe skibet, fiskekutteren, som man gjorde i gamle dage. Næh, nu skal man også købe rettighederne til at komme ud at fiske. Tidligere var det jo samfundets, og derfor kunne man skubbe båden vandet og begynde at fiske.

Når alle de her ting er sagt, så vil vi meget gerne kigge på, hvilke muligheder fiskeriet som erhverv har for at finde nye lånemuligheder. Det har Fiskeriforeningen skrevet om, og det er de ting, der ligger bl.a. ovre i Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet, og der ligger også noget i Skatteministeriet. Det er noget, der bliver kigget på, og vi har stor interesse i, at der bliver set efter, om der findes ordninger. Og så skal vi huske på, at meget af det her jo også er regelreguleret via EU, fordi vi har fælles farvand med de andre.

Så vi kigger meget mere målrettet på, hvordan vi kan hjælpe fiskerne til gavn for dem i stedet for at komme med forslag om noget, man selv har afvist, og som ikke har nogen gang på jorden. Derfor tror jeg, at vi bedre kan hjælpe fiskerne ved at kigge målrettet på de ting, de selv kommer med, i stedet for at forsøge på at lave stemmefiskeri, som vi er vidner til her. Tak.

Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Altså, jeg vil sige, at jeg virkelig håber, der er nogle, der følger debatten i dag. Socialdemokratiet bestiller da ikke andet end at komme med forslag, de selv har afvist, senest et forslag om at sænke selskabsskatten, så at stå i dag og gøre sig lystig over, at vi kommer med et forslag, der handler om at hjælpe yngre fiskere, er da simpelt hen for morsomt.

Så jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at i forbindelse med den diskussion, der var før, hvor hr. Bjarne Laustsen talte om rygsvømning, ved jeg ikke, om man skal kalde det, hr. Bjarne Laustsen her er ude i, for hundesvømning. Men der er intet konkret fra hr. Bjarne Laustsen, intet konkret, bare en masse snak om, at man vil nogle ting, men ikke, hvad man vil gøre. Jeg vil sige, at jeg synes, at der da var langt mere konstruktive toner fra ministeren om at prøve at se på, at hvis ikke det er den her ordning, der kan komme op at køre, om det så er en anden ordning, der kan være med til at hjælpe nogle af de yngre fiskere ind i erhvervet.

Så hvis vi lægger det politiske drilleri til side, hvad vil Socialdemokratiet konkret foreslå for at hjælpe yngre fiskere?

Ordføreren.

Nu hørte jeg jo ikke direkte spørgsmålet fra den konservative ordfører til undertegnede, men jeg vil gerne prøve at fortælle, hvad det er, vi arbejder med. Det handler selvfølgelig om, at der er kommet nogle henvendelser om en henstandsordning. Det handler om, at vi har fremlagt en pakke, jeg tror, det er 12 mia. kr., hvor også fiskerierhvervet er inkluderet. Det er helt målrettet. Når man har prøvet gennem tiderne at gøre, hvad man kunne, i forhold til yngre fiskere, og med hele den debat, vi har haft omkring fiskeriet igennem tiderne, hvor det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre, fordi der simpelt hen er for få fiskere til at kunne lave sådan en selvfinansierende ordning, så giver det jo ingen mening.

Derfor kan det da godt være, at den konservative ordfører synes, jeg har været for humoristisk i forhold til at afvise det forslag, der ligger her. Det er ikke mere end halvandet år siden, at den daværende fødevareordfører og den daværende fiskeriminister, hr. Henrik Høegh, afviste nøjagtig sådan en tanke, så jeg synes ikke, jeg gør mig morsom eller noget som helst andet. For jeg føler med de fiskere, som har svært ved at komme ind, på baggrund af at man har lavet et system, der i den grad har kapitaliseret retten til at fiske i Danmark.

Fru Lene Espersen.

Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at mit spørgsmål var: Hvad vil hr. Bjarne Laustsen konkret gøre? Man kan vel ikke stille et spørgsmål, der er mere konkret end det. Og det, vi hører fra hr. Bjarne Laustsen, er, at man kan se på en henstandsordning. Altså, jeg går ud fra, at man skal eje et fartøj for at kunne få henstand.

Så jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at jeg fuldt ud accepterer, at man måske synes, at den model, vi kommer med her, ikke er den bedste, fordi der ikke er så mange fiskere tilbage. Men det, jeg godt vil spørge hr. Bjarne Laustsen om, er så, om hr. Bjarne Laustsen under udvalgsbehandlingen, ganske som ministeren signalerede det, vil være positivt indstillet over for at se på, om der er en anden ordning, man kan etablere, eller en håndsrækning, der gør det nemmere for unge fiskere at komme ind i erhvervet.

Ordføreren.

Nu vil jeg gerne sige til fru Lene Espersen, at som hun ved fra andre områder, hvor vi arbejder udmærket sammen, så er jeg positiv fra morgen til aften, og det kan jeg give tilsagn om. Det vil vi gerne kigge på. Vi skal jo ikke stå og føre forhandlinger her i Folketingssalen om vækstpakken og alle de forskellige andre ting, der ligger. Der håber jeg også at fru Lene Espersen og hendes parti kender deres besøgelsestid, for det, det handler om, er, om vi samlet kan gøre nogle ting.

Det, der er problemet her, er jo, at der ikke kan laves et kreditforeningslån for en fisker. Der skal man ned hvert eneste år og have gjort op, om banken tror på, at man kan køre videre, fordi fru Lene Espersen selv var med til at afskaffe Fiskeribanken og de muligheder, vi havde fra statens side dengang for trods alt at gå ind og hjælpe med nogle ting. Det eksisterer ikke mere, fordi man har nedlagt den og lavet et helt andet system, og derfor skylder ikke mindst Det Konservative Folkeparti da også et svar på, hvordan man så, når man har afskaffet de muligheder, vil skabe nogle andre.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det.

Jeg må nok sige, at jeg ligesom fru Lene Espersen er lidt skuffet over ordførerens blanke afvisning og meget negative holdning til at komme med nogle ideer til, hvordan man kan udvikle og især få nye fiskere ind i et presset erhverv. Ordføreren talte sådan set overhovedet ikke om nogen muligheder, og jeg ved ikke, om det skal ses som et tydeligt eksempel på, at der ikke rigtig er nogen ideer fra ordførerens side.

Men til gengæld taler ordføreren om en hel masse andre ting, som bekymrer mig, og derfor vil jeg bare lige spørge, om ordføreren er ved at tilbagerulle de kvoter, som er blevet delt ud.

Ordføreren.

Nu må man jo medgive, at med ordførerens unge alder er det måske ikke alt, man ved, men man kan godt slå nogle ting op, når ens parti havde regeringsmagten og endda ministerposten dengang for så få år siden, hvor der blev lavet en hel omkalfatring af dansk fiskeri. Men man har så ikke bare lige været tilbage og kigge på, hvad det var, man selv lavede, og hvorfor det var, at andre partier ikke bakkede op om den geniale idé, den daværende borgerlige regering havde. Selv vismændene har været ude og sige, at det var totalt uansvarligt, hvad der blev gjort, uddeling af kvoter og den kapitalisering, der skete. Det havde nøjagtig den konsekvens.

Dengang sagde vi, at hvis vi lavede et eller andet system, hvor vi lavede en toldning – det stod endda i et forslag, at vi kunne gå ind og lave noget, men man var bare ikke parat til at implementere det – så havde vi løst problemerne med både forskning, udvikling, kontrol og alt muligt andet og især det her med, hvordan man kan få yngre fiskere ind. For de ting, som ministeren har remset op, er nøjagtig de ting, der blev lavet under den borgerlige regering, hvor man kan gå ind og hjælpe med lånefisk og de her ting. Det er ganske udmærket, og vi kan se på, om det kan gøres bedre. Men det økonomiske ansvar for fiskeriet er udelukkende Venstres og går helt tilbage til den tid, hvor de havde magten.

Hr. Thomas Danielsen.

Nu ved jeg ikke, om det her beslutningsforslag bærer tydeligt præg af min unge alder, som ordføreren hentyder til, men jeg ved så heller ikke, om det, at ordføreren glemte mit spørgsmål, bærer præg af ordførerens alder. Men jeg vil i hvert fald gerne lige stille mit spørgsmål igen så.

Jeg har hørt de bekymringer, som ordføreren har nævnt, og det er der mange forklaringer på, men jeg vil bare gerne have svar på, om ordføreren nu er i gang med at rulle de kvoter tilbage, som blev uddelt. Nu taler ordføreren meget om, hvem der havde magten engang. I dag er det altså hr. Bjarne Laustsens parti, som har magten, og derfor vil jeg gerne spørge: Er ordførerens parti og regeringen ved at rulle de her kvoter tilbage?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at den tidligere statsminister rejser ned til grænsen og beklager sig over en masse afgifter og ting og sager, som de selv har indført, og som de gerne vil have andre til at rulle tilbage. Der går næsten ikke en dag, hvor der ikke er en eller anden bekendelse fra Venstres side om noget, de har gjort, og som de så har fortrudt.

Men i Socialdemokratiet har vi ingen planer om at rulle de kvoter tilbage. Det, vi gør opmærksom på, er bare – det gjorde vi dengang, og det har vi gjort lige siden – at hvis man havde båret sig klogere ad dengang og lyttet til de gode råd, som mange havde, ikke bare Socialdemokratiet, men faktisk alle de partier, der står bag den nuværende regering, og som sagde nøjagtig de her ting, så havde vi haft et helt, helt andet styr på fiskeriet. Problemet er, at nu er det blevet kapitaliseret. Det er bankerne, der ejer dansk fiskeri. Selv et lovforslag om, at Herning Havn kunne kalde sig for en havn, fik man lavet sådan, at nu kunne man pantsætte alle Danmarks fiskekvoter i banken. Det har man lavet tidligere, og det er det, der er problemet i dag.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Det kan selvfølgelig være meget oplysende at lytte til diskussionen om, hvem der gjorde hvad hvornår, og hvem der afskaffede hvad. Jeg er sådan set mere optaget af at se fremad.

Når nu Socialdemokratiets ordfører ikke vil være med til at gennemføre den her ordning, selv om ordføreren erkender, at vi har en problemstilling her, så kunne jeg faktisk godt tænke mig at vide helt konkret, hvad det så er, Socialdemokraterne overvejer. Hvad det er for håndtag, vi skal rykke i, for at få løst den her problemstilling, som, sådan som jeg har forstået det, ordføreren erkender vi står over for?

Ordføreren.

Socialdemokratiet vil meget gerne være med til at kigge på alle muligheder. Det viser sig bare, når man kigger på det, at regeringen er kommet frem til samme konklusion som den tidligere: at det ikke kan lade sig gøre at lave en ordning, der er selvfinansierende, hvor man dækker hinanden ind, fordi der er så få i erhvervet. Der er meget, meget færre fiskere, end der er landmænd. Det kunne heller ikke lade sig gøre med landmændene, som fru Mette Bock udmærket også ved. Derfor kan det heller ikke lade sig gøre her.

Derfor kigger vi på de forskellig ting, som Danmarks Fiskeriforening har fremsendt til os, som bl.a. spiller sammen med det vækstpakkeudspil, der ligger, og så må vi prøve at kigge på, hvad der er af muligheder.

Med hensyn til om man kan gå ud og lave noget, der er selvfinansierende i forhold til yngre fiskere, har vi ikke set, at der har været nogen, der er kommet med noget som helst forslag om det. Så vi siger, at alle de forskellige muligheder, der ligger i fiskerireguleringen med lånefisk og muligheder for forskellige ting og sager, vil vi gerne kigge på for at se, om det kan gøres bedre, også gerne sammen med resten af Folketinget – ingen problemer – også under udvalgsarbejdet. Det vil vi gerne kigge på, fordi vi anerkender, at der er et behov, der er blevet forstærket af tidligere tiders fiskeripolitik, som har ført til, at det er meget, meget svært for en ung fisker at komme ind i erhvervet i dag.

Fru Mette Bock.

Jeg vil gerne høre, om ordføreren har kendskab til, at der foreligger analyser, dokumentation eller redegørelser, som argumenterer for, hvorfor den her ordning ikke kan lade sig gøre, for så er jeg meget interesseret i at se det.

Ordføreren.

Det hørte vi jo også ministeren sige. Man var tidligere blevet bedt om at komme med nogle scenarier over, hvordan en sådan ordning kunne skrues sammen. Vi har diskuteret det i forbindelse med den gamle landbrugslov. Der foreslog den tidligere regering også, at det skulle væk. Vi hørte også i 2008, at man ville af med Fiskeribanken. Hver eneste gang har man gjort noget, der har været negativt i forhold til den problemstilling, vi har her. Så jeg synes, at vi under udvalgsarbejdet skal kigge på, hvad der er baggrunden for det. Hvis Liberal Alliance har nogle venner eller et andet, der gør, at man lige pludselig kan lave en anden afdækning end den, vi kender, så hører vi da selvfølgelig gerne om det. Men indtil videre er der ikke nogen, der har hørt om, at man kan lave en ordning, der er selvfinansierende, når der er så få fiskere tilbage. Ellers skal vi jo have den store tegnebog frem – den har vi haft fremme en gang – og det har jeg heller ikke hørt nogen forslag om at andre vil.

Der var vist ikke flere bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

De borgerlige partier foreslår her en statsgarantiordning for yngre fiskere. Princippet i ordningen skal være, at yngre fiskere skal kunne få statsgaranti, ved at de selv betaler et variabelt gebyr, der skal dække eventuelle tab ved ordningen.

De borgerlige lægger op til, at ordningen skal være selvfinansierende. Der har ikke tidligere været sådan en ordning, der var selvfinansierende. Dengang de borgerlige selv sad i regering, valgte de at nedlægge Fiskeribanken som selvstændigt kreditinstitut, da den netop ikke hang sammen økonomisk. Risikospredningen faldt i takt med strukturudviklingen i fiskerierhvervet, og tabsrisikoen for staten blev for stor. Den tidligere fødevareminister, hr. Henrik Høegh, afviste i 2011 selv at genoplive en statslig Fiskeribank. Det viser noget om, at man, da man havde regeringsmagten, var nødt til at tage ansvar for, at Fiskeribanken ikke hang sammen økonomisk, men nu, hvor man er i opposition, foreslår man en selvfinansierende ordning, som ikke hænger sammen. Det er ikke økonomisk ansvarligt.

Ifølge Fødevareministeriets rapport om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbruger-ordning kan man ikke garantere, at en sådan ordning kan fungere som selvfinansierende, da der i perioder med f.eks. store rentestigninger og deraf følgende konkurser vil være meget høje præmier. Det vil så føre til, at de økonomisk mest solide deltagere vil forlade ordningen og dermed overlade det til de mere sårbare deltagere at betale tabene, som dermed vil gøre ordningen uholdbar. Det samme gælder for de yngre fiskere. Som det var tilfældet i forbindelse med nedlæggelsen af Fiskeribanken, vil der formodentlig være et for lavt deltagergrundlag til at sikre en risikospredning og dermed en bæredygtig ordning. Det ved man godt i de borgerlige partier, og derfor er det uansvarligt af dem at foreslå den her ordning.

Men det ændrer jo ikke på, at der eksisterer en udfordring for fiskerierhvervet ved etablering og udvidelse af fiskerivirksomhed, idet fiskerierhvervet jo som et af de få erhverv i Danmark hverken har mulighed for at optage fastforrentede obligationslån baseret på fast ejendom eller andre langfristede fastforrentede lån. Derfor giver vi i regeringen fiskerne forbedrede finansieringsmuligheder med kreditpakken, og Fødevareministeriet har flere forskellige ordninger, som hjælper yngre fiskere med at etablere sig. Der er de såkaldte låne-FKA- og låne-IOK-ordninger, der er tildeling af sildeandele til yngre fiskere, der er mulighed for under fiskeriudviklingsprogrammet at give tilskud til yngre fiskeres førstegangsetablering, og under den nye Hav- og Fiskerifond vil der eventuelt blive mulighed for at yde opstartsstøtte til yngre fiskere.

Så summa summarum: Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget. Eventuelle rentestigninger sammenholdt med et lavt deltagergrundlag kan betyde, at ordningen ikke hænger økonomisk sammen, og ordningen kan presse kvotepriserne op; så vi støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lene Espersen.

Jeg vil gerne spørge den radikale ordfører, om det var den nuværende fødevareminister eller den tidligere fødevareminister, der forkastede de tre scenarier, der var lavet for yngre jordbruger-ordningen. Var det den nuværende fødevareminister, eller var det den tidligere fødevareminister?

Ordføreren.

Arbejdet blev bestilt af den tidligere fødevareminister, og da den nye fødevareminister så trådte til, fik hun de her scenarier, hvoraf de to første var ulovlige, så vidt jeg ved, for det er jo før min tid, men jeg håber, at jeg refererer det korrekt, og ellers må man korrigere det lige om lidt – og den sidste her er altså helt umulig at gennemføre.

Fru Lene Espersen.

Så har fru Lotte Rod jo ikke talt sandt fra talerstolen. Fru Lotte Rod har lige stået og sagt, at det var den tidligere fødevareminister, der forkastede det, og det er faktisk ikke korrekt. Jeg har fuld respekt for, at man kan være modstander af det her beslutningsforslag og synes, at der er ting i det, der er forkerte, men det nytter altså ikke noget, at man fifler med historiefortællingen. Det var den nuværende fødevareminister, der afviste de tre scenarier.

Så vil jeg spørge fru Lotte Rod om noget andet. Fru Lotte Rod siger, at det her er økonomisk uansvarligt. Hvor i det her beslutningsforslag står der, at det er økonomisk uansvarligt? Vi forsøger at komme med et forslag, der er neutralt i forhold til statskassen. Vi hørte så ministeren sige i dag, at det tror ministeren ikke kan lade sig gøre, men der er intet i det her beslutningsforslag, der er økonomisk uansvarligt, forstået på den måde, at vi bruger nogle penge, vi ikke har. For vi skriver udtrykkeligt, at det ikke må koste penge på finansloven. Så jeg bliver simpelt hen nødt til at få en forklaring på, hvor fru Lotte Rod har læst det henne.

Ordføreren.

For det første: Det var den tidligere minister, Henrik Høegh, der nedlagde Fiskeribanken. For det andet: Der står jo i det her beslutningsforslag, at det skal være selvfinansierende. Problemet er bare, hvis det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Og derfor må man jo som politiker tage ansvar for, når man fremsætter det her beslutningsforslag, at man fremsætter et forslag, som rent faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden.

Der ligger en rapport fra Fødevareministeriet, som siger, at en sådan ordning ikke vil være selvfinansierende. Det bliver man jo nødt til at tage højde for, og så er det ikke nok, at man bare har skrevet i forslaget, at det er selvfinansierende, hvis det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil ikke spørge ordføreren om en masse historik eller tekniske ting. Jeg kunne bare godt tænke mig lige at få afklaret, hvordan ordføreren mener at det her lovforslag kan resultere i rentestigninger for fiskerne.

Ordføreren.

Det skulle helst ikke blive et lovforslag, der gjorde det. Det, der er problemet i det her forslag, er, at man forudsætter, at det er selvfinansierende. Problemet er bare, at det ikke kan lade sig gøre, for der kan jo opstå perioder, hvor der vil være store rentestigninger, hvilket kan føre til, at der vil komme konkurser. Og hvis der kommer konkurser, vil det jo forhøje præmierne i den her ordning, og det vil kunne få nogle af de mest solide deltagere i ordningen til at trække sig ud og finde alternativer, og så står de svageste tilbage med regningen, og så hænger ordningen ikke sammen.

Det er det, der er sammenhængen. Derfor kan det ikke lade sig gøre at lave en selvfinansierende ordning. Det har vi fået dokumenteret i en rapport fra Fødevareministeriet, og det burde Venstre også tage alvorligt.

Hr. Thomas Danielsen.

Undskyld, det er et beslutningsforslag – det er korrekt. Var problemet med den tidligere ordning netop ikke, at det var de nytilkomne, der skulle betale for de gamle? Når jeg siger den tidligere ordning, mener jeg jordbrugerordningen og ikke fiskeriordningen. Var det ikke lige nøjagtig det, der var udfordringen ved den og grunden til, at den ikke var holdbar?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til, at Fødevareministeriet påpeger, at der er et problem i den her konstruktion: Man vil forudsætte, at det er selvfinansierende, men i en situation, hvor renterne vil stige, vil der komme konkurser, hvilket vil føre til, at præmierne bliver kraftigt forhøjede; de solide betalere vil så trække sig ud af ordningen, og så hænger det ikke længere sammen. Det er dokumenteret i en rapport fra Fødevareministeriet, og jeg håber da, at Venstres ordfører har gjort sig den ulejlighed at læse den rapport og tager den alvorligt, for jeg har selvfølgelig ikke en formodning om, at Venstre kunne finde på at fremsætte et forslag i Folketinget, som ikke hænger økonomisk sammen.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Når nu forslagsstillerne fører sig så meget frem her, vil jeg også starte med en betragtning om fortiden, ikke, fordi det er det, vi skal bruge tiden på, men fordi jeg alligevel lige vil komme med en refleksion over den.

Da vi lavede de her ordninger eller i det hele taget lavede kvotesystemet for nogle år siden i Folketinget, kunne vi have lavet et system, som ville have taget en vis del af kvoten hvert år og stillet den til rådighed for en lang række gode formål, herunder for yngre fiskere.

Det var de nuværende regeringspartier dengang enige i vi skulle have lavet. Hvis vi havde haft flertal på det tidspunkt, ville yngre fiskere i Danmark være langt, langt bedre stillet. Vi ville også have haft chancer for at rekruttere yngre fiskere på en langt bedre måde end i dag. Det bl.a. var Venstre, der førte an i, at vi skulle lave en helt anden model.

O.k., så er vi, hvor vi er. Det vil selvfølgelig sige, at man ikke bare skal bruge fortiden til at sige, at så vil man ikke være med til at løse de problemer, der er i dag.

Det har ministeren redegjort for at hun vil. Hun vil drøfte det i udvalget. Og hun har redegjort for, at de rapporter, som vi som politikere vel er nødt til at forholde os til, på trods af forslagsstillernes glade synspunkter eller egne fortolkninger siger, at det ikke er selvbærende økonomisk.

Så er vi da nødt til at forholde os til de rapporter. Og det synes jeg også at forslagsstillerne skulle være. Og hvis de ikke bliver tilfredse i dag, må de jo stille spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Derfor kan vi ikke gennemføre forslaget, men jeg synes da måske, at forslagsstillerne i stedet for skulle interessere sig for, at der faktisk er en udstrakt hånd fra fiskeriministeren med hensyn til at ville drøfte problemstillingerne.

Så vil jeg bare sige som sådan en lille praktisk ting, men det er nok ikke noget, der kan stå alene: Der er jo nogle ordninger, som hjælper yngre fiskere, jeg tror, det var fire ordninger, ministeren redegjorde for. Der var nok noget at hente ved at få det der tænkt lidt mere sammen og få kommunikeret det lidt bedre ud til fiskerierhvervet som noget a la en type indgang eller den slags ting.

Det vil gøre, at man som yngre fisker og fiskerorganisation måske lidt mere klart kan finde ud af, hvordan man både håndterer de regler, der er direkte inden for fiskeriet, og de, der hører til uden for fiskeriet, og som er til rådighed for alle mindre og mellemstore virksomheder.

Så jeg synes, at der er sådan en hjælp, man kunne yde allerede inden for det eksisterende. Og det synes jeg i hvert fald vi skulle få ud af behandlingen af beslutningsforslaget.

Så vil jeg i øvrigt appellere til at tage imod ministerens fremstrakte hånd i stedet for at fremture med et forslag, som man kan sætte sig ned og læse at i hvert fald Fødevareministeriets folk ikke mener hænger sammen.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg tror, at vi alle sammen er opmærksomme på, at der er store problemer i fiskeriet, og at en del af de problemer handler om at skaffe de fornødne midler til at investere for, ikke mindst for yngre fiskere, altså skaffe de penge, der skal til for overhovedet at komme i gang.

Den situation er opstået, efter at der var et par år, hvor man havde indtryk af, at det gik rigtig godt, fordi fiskerne nu var kommet i gang med at centralisere og koncentrere og investere, som man sagde.

Det gjorde de jo, fordi de gik i gang med at belåne værdien af de kvoter, som de havde fået til deres ejendom. Da de så var færdige med at belåne dem og investere de penge, fandt de ud af, at det var rigtig svært at betale pengene tilbage.

Derfor er der rigtig mange fiskere, der i dag befinder sig i en rigtig, rigtig dårlig økonomisk situation. Og når det er sådan, at man har haft den her voldsomme prisstigning, værdistigning, på fiskerfartøjerne, fordi de nu også bærer – om man så må sige – kvoterne, ja, så er det klart, at det selvfølgelig er rigtig vanskeligt for unge fiskere at komme i gang.

Derfor vil jeg sige, at jeg sådan set i udgangspunktet synes, at det er en rigtig god idé at se på, hvordan man kan forbedre finansieringsmulighederne. Og jeg er selvfølgelig dybt besnæret af et forslag, der ikke koster noget, og som hviler i sig selv.

Men jeg er jo også nødt til trods alt, når nu Fødevareministeriet mener at kunne dokumentere, at det ikke passer, at sige, at jeg måske synes, at man skulle begynde at diskutere, om der er andre tiltag, man vil gennemføre, og som kan løse nogle af de her udfordringer. For Fødevareministeriet har altså de argumenter, at det hænger sammen med, at der er for få fiskere, og derfor er der for få til at bære den fælles byrde. Altså, betingelsen for, at man kan få sådan noget til at fungere, er jo, at man er rimelig mange.

For det første vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at Enhedslisten er afvisende over for at medvirke til at skaffe kapital på rimeligt gunstige vilkår til det danske erhvervsliv. Det var faktisk sådan, at der sidste sommer var en fjorten dages tid, tror jeg, hvor Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti var enige i en model for, hvordan man kunne aktivere nogle midler fra pensionskasserne og bruge dem.

Det var, fordi Det Konservative Folkeparti sagde: Jamen pricipielt er vi godt nok imod et statsligt engagement på det her område og garantistillelse osv., men vi kan bare se, at der er en del af det danske erhvervsliv, der har så svært ved at skaffe risikovillig kapital, på trods af at der er masser af kapital rundtomkring både i de store virksomheder og i bankerne osv., at vi går ind og understøtter det.

Det er vi helt åbne over for også at diskutere igen. Og vi er helt åbne over for at diskutere det i forhold til fiskerne. Det ligger ikke i det forslag, der ligger her, men det kunne være en model for at løse den udfordring – der er ikke nogen problemer i det.

Det andet, jeg vil sige, er, at vi jo også synes, at man kan prøve at kigge på de muligheder, der allerede er i dag for at understøtte yngre fiskeres etablering – de gratis kvoteandele, man kan få; at man kan få en årsmængde sild stillet til rådighed; at man også kan få direkte støtte.

Er der nogle af de elementer, man kan forbedre, vil vi da fra Enhedslistens side være positive over for at diskutere det. Vi vil selvfølgelig være særlig positive over for, hvis det handler om at udvikle den bæredygtige del af det danske fiskeri.

Jeg synes også, at det, man kunne overveje, var, at man kunne inddrage den her problemstilling i de diskussioner og i det arbejde, man alligevel skal have om, hvordan kystfiskeriets fremtid skal være: Hvordan sikrer vi faktisk, at der er midler, der kan finansieres, og som vel at mærke kan lånes ud med en rente og en tilbagebetalingstid, der gør det tiltalende og fornuftigt at gøre det?

Ud over det findes der så også en række andre låne- og støtteordninger allerede nu. Nogle af dem er indført af Enhedslisten og regeringen og de borgerlige partier, nogle er vist kun indført af regeringen og de borgerlige partier, men vi medvirker også gerne til, at man bruger dem, som andre partier har indført – det skal heller ikke dér skorte på velvilje.

Pointen er bare, at der allerede findes nogle ordninger. Og der kan man stille sig selv det spørgsmål, om der er noget, der skal til, for at de ordninger bliver nemmere og bedre at anvende for fiskerierhvervet og yngre fiskere. Også det synes jeg vi skal se på.

Alt i alt synes jeg i virkeligheden, at det, vi skal prøve at gøre, når vi er færdige med den her debat, er, at vi tager en runde med en forholdsvis fri drøftelse i Fødevareudvalget, hvor vi snakker om, hvad det er for nogle konkrete tiltag, der kunne være en god idé at sætte i værk.

De forslag, der kommer, kan vel alle sammen blive udsat for Fødevareministeriets embedsmænds dygtige, kritiske håndtering. Og jeg vil bare sige, at det jo heller ikke er altid, jeg er fuldstændig enig i de konklusioner, de når frem til, så vi kan også godt diskutere, om deres svar altid er rigtige – det medvirker jeg også gerne til.

Jeg synes i grunden, at hvis tilgangen er, at der er enighed i Folketinget om, at vi har brug for at gøre en ekstraordinær indsats for at lette nye, unge fiskeres vej ind i erhvervet, må det være muligt at få en konstruktiv, fremadrettet diskussion om det.

Jeg har en lille frygt for, at der her er tale om en så lille gruppe, at man ikke lige får klaret det ved de storslåede vækstforhandlinger, man lige er i gang med. Men de andre, mindre forhandlinger i Fødevareudvalget kan vel så have den særlige kvalitet, at Enhedslisten kan medvirke med sin særlige, erhvervsvenlige og fornuftige holdning til tingene. Og det tror jeg alle kan have glæde af.

Hr. Henrik Høegh har en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at der under debatten har været meget diskussion om og mange henvisninger til YJ-ordningen. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at vi afskaffede den tidligere YJ-ordning, fordi den blev så dyr, da det var nytilkomne, der skulle betale for dem, der var i systemet, og som gik fallit. Det ville betyde et tillæg på et tocifret rentebeløb, og derfor var den irrelevant.

Vi satte samtidig, ikke mindst på grund af et kraftigt pres fra den daværende opposition, parterne sammen og bad dem om at udarbejde et nyt forslag til en YJ-ordning. Der lå en afrapportering med tre forskellige forslag og anbefalinger til, hvordan den kunne gennemføres. Det ene forslag, hvor man lavede et fleksibelt rentetillæg hvert år afhængigt af, hvor mange tab der var, var en mulig løsning, som man kunne have fortsat med. Den lå klar ved valget. Det var meningen, at vi skulle have behandlet det i oktober, men så kom der et valg og en ny regering. Derfor blev forslaget lagt hen i Natur- og Landbrugskommissionen, og der er ikke sket noget på det område siden.

Kan ordføreren bekræfte, at det er et korrekt historisk forløb?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald huske, at da den gamle regering nedlagde ordningen, var der ingen begejstring fra min side over at nedlægge den, og det tror jeg heller ikke der var fra resten af oppositionen, for vores grundsynspunkt var, at vi faktisk havde en udfordring på det område, der skulle løftes, nemlig med hensyn til, hvordan man får finansieret investeringer i landbruget. Jeg mener, at det, at det er endt ovre i Natur- og Landbrugskommissionen, er jo ikke udtryk for, at der ikke skal ske noget på området. Jeg opfatter helt klart, at der skal ske noget på området.

Jeg vil bare sige, at jeg gerne vil indgå i en diskussion om, hvad vi målrettet kan gøre for fiskerierhvervet, og jeg vil gerne inddrage alle de modeller, der har været i spil, ud fra en vurdering af, om de er realistiske eller ikke er realistiske. Hvis vi laver en ordning, som vi siger er selvfinansierende, vil jeg bare vil være sikker på, at så er den det også, for ellers skal vi jo fuldt bevidst gå ind og lave noget andet. Det er jeg heller ikke afvisende over for.

Hr. Henrik Høegh.

Det kan jo så lade sig gøre efter samme model som den, der lå for unge landbrugere. Det var netop en selvfinansierende model, hvor alle, der var med i ordningen, var med til at dække de tab, der måtte komme, så det ikke bare var de nye, men alle, der var med. På den måde er den selvfinansierende.

Ordføreren.

Jeg har læst den rapport sådan, at det, man siger, er, at det ikke kan lade sig gøre at gøre det selvfinansierende, i hvert fald ikke når det gælder fiskeriet. Men jeg er villig til at genlæse den, og jeg er villig til at læse de svar, som hr. Henrik Høegh får, når han givetvis stiller spørgsmål til ministeren på det område, så vi ikke lader nogen mulighed være uforsøgt med hensyn til at skaffe bedre finansieringsvilkår for yngre fiskere. Det er jeg grundlæggende positiv over for.

Jeg kan jo også huske, at jeg sagde til Venstres ordfører, da han præsenterede mig for ideen på en gang et eller anden sted her på Christiansborg, at tanken om at kunne gøre noget godt for yngre fiskere, som ikke koster statskassen noget, var jeg meget betaget af. Nu er jeg så bare kommet i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, at det ikke vil koste noget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Vi ved alle sammen, at der er mange erhverv, også inden for landbrug og fiskeri, som er trængt for øjeblikket. Derfor skal vi selvfølgelig i så stor grad, som det overhovedet er muligt, forsøge at give en hjælpende hånd omkring rammevilkår og omkring finansieringen, også i forhold til generationsskifte.

Vi ved, at vi i forbindelse med finanskrisen lige for øjeblikket står med en særdeles restriktiv udlånspolitik i de fleste finansielle institutioner, og vi ved, at mange er kommet i en kreditklemme. Det skaber nogle væsentlige barrierer for nye udøvere, også i fiskeriet. De har svært ved at komme ind på markedet, og det leder til store overgangsproblemer, som vi bliver nødt til at forholde os til.

Jeg besøgte Læsø Fiskefabrik her forleden dag og må konstatere, at denne fabrik, som lever af at forarbejde hummere, er i den situation, at de kan se ind i en fortvivlende sort og stor mur: Der kommer ikke nye fiskere, som kan sørge for, at deres produktion og meget store eksport kan fortsætte. Derfor synes vi i Liberal Alliance, at vi politisk må afsøge alle de muligheder, der er for at hjælpe. Det gælder både jordbrugere og fiskere.

Enhver ved jo, at vi i Liberal Alliance ikke går ind for en direkte erhvervsstøtte, og derfor er det afgørende for os, at en ordning er selvfinansierende. I den rapport, som der flere gange er blevet henvist til her – den forholder sig ganske vist til YJ-ordningen – mener vi, det er muligt at hente inspiration, som kunne og burde udbredes også til fiskeriet.

Men hvis ikke det kan lade sig gøre at skabe flertal for det fremsatte beslutningsforslag her i Folketinget, er vi i hvert fald meget indstillet på, ligesom stort set alle ordførere her i eftermiddag har tilkendegivet, at vi i Fødevareudvalget overtager stafetten og ser på, hvad der måtte være af muligheder, så vi kan få løst det her problem, som alle erkender er til stede.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Fru Mette Bock var så venlig at spørge Socialdemokratiet om, hvad partiet vil gøre for fiskerne. Jeg hørte ikke fru Mette Bock fra Liberal Alliance sige noget som helst om, hvad de vil gøre for fiskerne. Hun sagde netop også, at hvis det her ikke kunne lade sig gøre, så blev det ikke til noget. Hvad er det helt konkret, Liberal Alliance vil gøre for fiskerne, hvis det viser sig, at det her rent faktisk ikke kan lade sig gøre og hænge sammen og være selvfinansierende, da ordføreren også afviser statsstøtte?

Så vil jeg gerne lige høre, om fru Mette Bock har fået et forslag fra Danmarks Fiskeriforening om en sådan ordning som den her?

Ordføreren.

Til det sidste kan jeg sige, at jeg ikke har fået et forslag fra Danmarks Fiskeriforening. Men nu er det jo også sådan, at vi som politikere selv kan tage initiativer, uden at vi nødvendigvis har fået noget fra interesseorganisationer, fra erhvervet eller fra andre ude i den store verden.

Dernæst vil jeg sige, at det er afgørende for os, at det bliver selvfinansierende, vi synes bare ikke, at det her er undersøgt tilstrækkeligt. Jeg spurgte også hr. Bjarne Laustsen, da hr. Bjarne Laustsen stod heroppe, om der forelå konkrete analyser og vurderinger af lige præcis en ordning i forhold til fiskeriet. Og det, der ligger i det her beslutningsforslag, er jo ikke en endelig udformning af en ordning, men det er, at man pålægger Folketinget at gå videre og få undersøgt de muligheder, der måtte ligge. Vi synes, det er for tidligt at give op, når der ikke ligger konkret dokumentation i forhold til sådan en ordning for fiskerne.

Med hensyn til hvad vi så i øvrigt vil og kan gøre i forhold til fiskeriet, mener vi, at vi skal se ud over lige præcis sådan noget som det her, som er et væsentligt element. Men der er andre forhold, som belaster fiskeriet for øjeblikket, og som gør, at unge fiskere er ekstra tilbageholdende med at gå ind i det her erhverv. Det kan være en miljøregulering, det kan være den måde kvoterne håndteres på og en række andre ting, som hører til i andre regi end lige præcis det her.

Hr. Bjarne Laustsen.

Så vil jeg gerne spørge fru Mette Bock, om fru Mette Bock og Liberal Alliance har modtaget andre forslag fra fiskerne til at hjælpe fiskerierhvervet. Jeg tror, det er helt almindeligt kendt, at de har fremsat nogle ønsker til ordførerne, til regeringen, men det nævner ordføreren overhovedet ikke noget om. Kan det virkelig passe, at der ikke er en sammenhæng?

Jeg synes, vi selvfølgelig skal gå videre med det i udvalgsarbejdet, og det har vi også givet tilsagn om. Lad os få kigget på de analyser og duer det ikke, så duer det ikke, og så skal vi kigge på noget andet. Det er jo det, der er interessant, men samtidig har Liberal Alliance været med til at fremsætte et lovforslag, hvor der helt klart står, at det skal være selvfinansierende, og hvis det ikke er det, kan det ikke lade sig gøre. Det er jo derfor, jeg godt vil høre, hvilke andre ting der så var. Når man spørger andre om, hvad de vil, er det også rimeligt, at man selv svarer på spørgsmålet. Hvad vil Liberal Alliance for dansk fiskeri?

Ordføreren.

Foreløbig vil vi jo forfølge det her forslag, indtil vi synes, vi har fået dokumentation og argumenter nok for, at det faktisk ikke kan lade sig gøre – det mangler jeg stadig væk. Jeg har ikke fået det undervejs her i dag; jeg har ikke fået henvisninger til, at den argumentation og de analyser skulle foreligge, og derfor ønsker vi fra Liberal Alliances side at presse på for at få undersøgt de her ting. Det kan være, at man efter at have foretaget de analyser finder ud af, at det ikke kan hænge sammen, og så siger vi klart, at så bakker vi ikke op om en sådan ordning, for den skal være selvfinansierende. Men inden man siger, at det bare ikke kan lade sig gøre, synes jeg faktisk, at vi, ikke mindst af hensyn til det her erhverv, skal gøre forarbejdet ordentligt, og det er ærgerligt, at det bliver afvist, allerede inden vi går i gang.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Jeg kan rigtig godt lide, at fru Mette Bock altid går meget sagligt og meget grundigt til sagerne, så når jeg nu hæfter mig ved, at ordføreren siger, at det er helt afgørende for Liberal Alliance, at ordningen er selvfinansierende, kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke det gør indtryk på fru Mette Bock, når nu der ligger en rapport fra Fødevareministeriet, der siger, at en ordning for yngre jordbrugere ikke kan være selvfinansierende, og at de samme argumenter gør sig gældende for fiskerne. Hvor er det, fru Mette Bock ser at den rapport ikke skulle være gældende for de yngre fiskere?

Ordføreren.

Den rapport, der foreligger, gælder den gamle YJ-ordning. Her taler vi om fiskerne, og selv om begge erhverv er inden for fødevareområdet, er det ikke erhverv, som har de samme vilkår. Og det, der gjorde, at det var problematisk i forhold til YJ-ordningen, var jo, at man havde en række ældre udøvere af det her erhverv, som var i store økonomiske problemer, og derfor kunne ordningen ikke være selvfinansierende. Når vi taler fiskeri, er det for mig at se en anden branche, hvor det er nogle andre problemstillinger, der gør sig gældende, og derfor synes jeg, det er ærgerligt, at man bare på forhånd afviser, at det her kan lade sig gøre.

Fru Lotte Rod.

Men vil fru Mette Bock ikke anerkende, at problemstillingen er præcis den samme, idet det er sådan, at hvis der kommer store rentestigninger og det fører til konkurser, vil det betyde, at præmien bliver meget højere, og så vil de økonomisk mest solide forlade ordningen, og så står de mest sårbare tilbage, og så hænger ordningen ikke sammen? Det er præcis den samme udfordring for de yngre jordbrugere, som det er for de yngre fiskere. Det har vi allerede en rapport om, og derfor forstår jeg ikke, hvad det er for en dokumentation, fru Mette Bock mangler.

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen ikke, det er korrekt at lave en direkte sammenligning mellem landbruget og fiskeriet, og derfor mener jeg, at den argumentation, der har været i forhold til YJ-ordningen, ikke nødvendigvis gælder i forhold til fiskerierhvervet. Og det eneste, jeg beder om, er, at man med afsæt i det her beslutningsforslag får undersøgt de forhold ordentligt, inden man afviser det på forhånd. Det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt over for det her erhverv.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Som medforslagsstiller på dette beslutningsforslag har det været ønsket fra Det Konservative Folkeparti at etablere en selvfinansierende ordning for yngre fiskere. Vi har taget udgangspunkt i den model, der er beskrevet i YJ-ordningen, som har baggrund i Fødevareministeriets rapport om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbruger-ordning, scenarie 3. Det har været vores hensigt at prøve at lægge os op ad en model, man trods alt har haft embedsmænd til at se på kunne lade sig gøre rent teknisk. Og vi har selvfølgelig haft et håb om, at vi i dag kunne komme et skridt nærmere til at etablere en sådan ordning.

Jeg vil sige, at vi stadig væk har den opfattelse af situationen, at det er rigtig svært at finde finansiering i Danmark i dag. Det gælder ikke kun for fiskere, det gælder generelt for erhvervslivet, og derfor er det selvfølgelig også helt afgørende, at vi hele tiden prøver at se på, om der kan laves ordninger, ikke mindst ordninger, der er med til at sikre, at yngre personer også kan komme ind i et erhverv som f.eks. fiskerierhvervet.

Vi har haft en lang diskussion her i dag om forhistorien. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i nogle af de positive tilkendegivelser, som jeg har hørt her i dag, også fra ministeren, der har tilkendegivet, at man under udvalgsbehandlingen gerne vil se på, om der er en måde, hvorpå vi kan løse det her problem, for alle erkender jo sådan set, at vi har et problem. Jeg er også rigtig glad for, at Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, har haft den samme tilgang til det.

Det Konservative Folkeparti har fortsat den opfattelse, at vi skal se på, om vi kan etablere en ordning, der er selvfinansierende, i hvert fald en ordning, der ikke belaster statsbudgettet, men som kan være med til at hjælpe flere yngre fiskere i gang. Jeg håber selvfølgelig på, at der under udvalgsbehandlingen vil være en positiv tilgang til, at vi så ser på en sådan mulighed.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Fru Lene Espersen var så venlig at spørge mig på vegne af Socialdemokratiet, hvad det var, man ville gøre ved fiskeriet. Vi er jo enige om, at der er kæmpe udfordringer, så jeg synes også, at jeg vil give den konservative ordfører lejlighed til lige at liste op, hvad det er for nogle ting, man synes man kan hjælpe fiskeriet med uden at komme i problemer med statsstøtteregler og alt muligt andet.

Så kunne jeg godt lige tænke mig også at vide, hvad det er, der er sket, siden vi sagde nøjagtig de samme ting omkring landbrugsloven, da den blev ændret med L 39, nemlig at der ville være et problem, når man fjernede YJ-ordningen. Vi sagde nøjagtig det samme, dengang man fjernede Fiskeribanken: Hvad så med de yngre, der skal ind på markedet, når man har kapitaliseret det, og når det bliver meget dyrere at komme i gang som selvstændig? Men hvad er der sket, siden problemerne er blevet så meget større?

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål at svare på på 1 minut, men jeg skal forsøge, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.

Efter at man afskaffede den gamle ordning for jordbrugere, bad den daværende fødevareminister, hr. Henrik Høegh, netop om, at der så blev etableret forslag til andre scenarier for, hvordan man kunne etablere en ordning for yngre jordbrugere, og det er den diskussion, vi har haft her i dag. Så skete der et regeringsskifte, og så afviste man at følge disse scenarier. Der har været en lang diskussion her i dag om, hvilke præmisser man skal sætte op for de beregninger: Hvor mange tror man der går konkurs? Hvor meget tror man at renten stiger i en situation med høj arbejdsløshed og lav vækst? Jeg tror ikke, man skal regne med, at renten stiger særlig meget de næste par år. Det kan man have lange diskussioner om, men det var det, der blev sat i værk.

For så vidt angår, hvad Det Konservative Folkeparti vil gøre for fiskeriet, vil jeg sige, at jeg har modtaget en henvendelse fra Danmarks Fiskeriforening om initiativer, de mener der skal indgå i regeringens vækstpakke, og det indgår i Det Konservative Folkepartis udspil til de forhandlinger, der foregår i ministeriet. Jeg er meget optaget af, at vi derudover prøver at få gjort noget ved de andre konkrete problemer, der er. Vi har kystfiskerordningen, hvor der har været meget voldsom modstand, ikke mindst over for nogle af de initiativer, der er kommet fra fødevareministerens side, og hvor jeg mener vi må gøre hinanden en meget stor tjeneste ved at sikre os, at der også er ordentlige vilkår for kystfiskerne fremadrettet.

Hvis jeg havde mere tid, kunne jeg opremse en lang række andre forslag, som jeg mener vi bør hjælpe fiskeriet med

Hr. Bjarne Laustsen.

Det var godt at få at vide, for så er der trods alt fælles fodslag. Vi har modtaget de samme papirer, og det var ret fint at finde ud af, at fru Lene Espersen heller ikke har modtaget et forslag fra Danmarks Fiskeriforening om at lave en ordning som den, der er foreslået af de fire partier i dag. Det har man ikke.

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at både da man afskaffede Fiskeribanken og ordningen for yngre jordbrugere i forbindelse med ændringen af landbrugsloven, var der ingen betænkeligheder fra den daværende regering. Det var udelukkende LandboUngdom og den daværende opposition, der sagde til den daværende fødevareminister, at vi var nødt til at finde et eller andet system, der sørgede for det her. Så det var ikke den tidligere regering, der gjorde det. De blev presset til at komme med noget. Jeg tror også, at fru Lene Espersen må erkende, at når det var svært at lave en ordning for landmænd, som der trods alt er mange, mange flere af end fiskere, så bliver udfordringen med at lave en sådan ordning meget, meget større, fordi der er færre fiskere til at dække af.

Ordføreren.

Hvis man lige var kommet ind i debatten, ville man tro, at hr. Bjarne Laustsen var den største fortaler for det her beslutningsforslag. Så jeg har lidt svært ved forstå, hvor hr. Bjarne Laustsen egentlig ville hen med sit spørgsmål. Men jeg tager det i en godmodig positiv ånd, på den måde at hr. Bjarne Laustsen og Socialdemokratiet sådan set er indstillet på at se på, om vi med afsæt i den debat, vi har haft her i dag, kan se på, om der er muligheder forskellige steder for at hjælpe yngre fiskere til at få en indgang til erhvervet og en bedre mulighed, end de har i dag.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Fru Lene Espersen sagde tidligere i en af sine korte bemærkninger noget i stil med, at det her ikke er den bedste model, fordi der ikke er så mange fiskere tilbage. Er det et udtryk for, at De Konservative i virkeligheden hellere vil have noget andet end den her ordning?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke. Vi vil egentlig allerhelst have, at det her forslag går igennem, hvis det kan lade sig gøre. Det kommer der så til at være en diskussion om under udvalgsbehandlingen. Ministeren har sagt her fra talerstolen i dag, at der er for få fiskere til, at ordningen kan være selvfinansierende. Det vil vi selvfølgelig dyrke under udvalgsbehandlingen. Vi ved jo alle sammen, at der bliver færre fiskere, ligesom der bliver færre landmænd. Det bliver samlet på færre hænder.

Så jeg vil sige, at det afgørende for os, sådan set er resultatet. Sådan er det altid i politik. Det handler ikke om, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. Og for os er det afgørende, at vi ser på, om vi ikke kan hjælpe både de yngre fiskere og også andre unge, der gerne vil ind i et erhverv, til at få et fodfæste i en situation, hvor det er meget svært at finde finansiering.

Fru Lotte Rod.

Det er jo rigtig dejligt, at De Konservative på den måde indbyder til dialog. Det har ministeren allerede kvitteret for, og det vil vi også gerne gøre fra radikal side.

Men så forvirrer det mig selvfølgelig lidt, når ordføreren selv siger det her med, at det her ikke er den bedste model, at man alligevel håber, at det bliver til noget. Kan ordføreren så ikke forklare mig, hvad hun mener med, at det ikke er den bedste model? Og hvorfor skal vi så alligevel indføre den?

Jeg havde naturligvis håbet på, at det er den bedste model. Men når en minister står heroppe på talerstolen og siger noget under ministeransvar, tager jeg det for gode varer, for jeg har meget stor tillid til både ministeren og embedsmændene. Når de siger, at de ikke tror på, at den her model virker, må man gå ud fra, at det er korrekt. Det bøjer jeg mig så i støvet for. Jeg vil sige, at jeg sådan set har tillid til, at både vores embedsapparat og den til enhver tid siddende minister siger det, der er rigtigt. Hvis det viser sig, at det er sådan, må vi jo se på, hvilken ordning vi så kan lave.

Det vigtigste for mig er sådan set, at vi får et resultat, der hjælper fiskeriet. Jeg går ikke så meget op i, om det er den ene eller den anden model, der er mest bæredygtig. Jeg tror bare, at man skal passe på med at gå for langt i ens argumentation for, hvorfor ordninger ikke kan lade sig gøre, særlig hvis man skubber til ideen om, at rigtig mange går konkurs, og at renten vil stige meget voldsomt, for der er mange ting, der ikke kan lade sig gøre i det danske samfund, hvis man skal køre modelberegninger på det grundlag.

Så jeg vil sige, at jeg gerne vil gå i dialog, og at jeg har tillid til, at når ministeren siger noget, er det selvfølgelig også noget, der kan dokumenteres. Så synes jeg bare, at vores opgave under udvalgsbehandlingen er sammen at finde et rigtig godt alternativt forslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det, som den sidste, ordføreren for forslagsstillerne, hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg har glædet mig rigtig meget til, at vi skulle drøfte finansieringsmuligheder for de danske fiskere. Det er noget, som vi på tværs af alle partier er bevidste om er en stor udfordring, og derfor bliver jeg sådan en lille smule skuffet, når jeg nu hører på debatten, hvordan man står i kø for at kritisere nye initiativer, uanset om det så har noget med forslagsstillerens alder, baggrund eller andet at gøre.

En af årsagerne til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, er, at vi har en stor udfordring i dansk fiskeri, nemlig det, at den eneste finansieringskilde, man har, jo desværre er pengeinstitutterne. Man kan ikke gå ned at få et lån hos realkreditinstituttet, og derfor er man i forhold til mange andre erhverv mere presset på det her område. Desværre er der heller ikke længere mulighed for at gå i Fiskeribanken for at tage nye lån.

Derfor har vi med det her forslag ønsket at komme nystartede unge fiskere til undsætning, hvis de lever op til nogle krav. Det gælder bl.a. i forhold til alder og i forhold til uddannelseskrav, ligesom man skal være ny fisker. Det er blot nogle af de mest simple krav til en ordning, som ville kunne komme de fiskere til undsætning, som i dag desværre er oppe på at betale både 10 og 12 pct. – og 10 eller 12 pct. af 1 mio. kr. bliver hurtigt til over 100.000 kr.

Dog kunne det være hensigtsmæssigt, hvis vi til en start kunne tage i betragtning, at man ikke behøver at være nystartet fisker, men at etablerede yngre fiskere også kunne komme i betragtning. Man skal kunne komme i betragtning, hvis man er nystartet, og såfremt man har ejet et mindre, registreret fartøj, er det vigtigt, at man også kan komme i betragtning. For den EU-ordning, der er, hindrer jo netop nogle af de mennesker, der som unge har haft en mindre jolle eller andet registreret i deres havn, i at få støtte, og derfor er de allerede forhindret i at kunne få hjælp gennem den ordning. Som sagt skal ordningen være selvfinansierende.

Det er så blevet til en stor debat om, om det er hr. Henrik Høegh eller fru Mette Gjerskov, der som fødevareminister har afvist den rapport, man omtaler. Og jeg må bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at man igen trækker det ned på et niveau, hvor man står og påstår, at det er en rapport, man selv har fået afvist i sin egen regering, i stedet for se på, hvad der er af muligheder for at lave en selvfinansierende ordning, hvor der skal betales et risikogebyr for de tab, der måtte opstå.

Det var meningen, at gebyret så også skulle justeres cirka en gang om året for på den måde at kunne være med til at dække de eventuelle tab. Derudover kunne man overveje at lave en form for stiftelsesprovision. Man kunne også overveje den tanke at slå ordningen sammen med en yngre jordbrugerordning, hvis man nu ønsker en større volumen i ordningen, så den bliver mere robust.

Alt i alt vil jeg sige, at jeg er lidt ked af, at man sender et signal fra regeringen om, at man ikke er indstillet på at komme de yngre fiskere til undsætning. Jeg synes, det ville have været et stærkt signal at sende, at man havde en vilje til erhvervet, en vilje til den vækst, der ligger deri, og ikke mindst en vilje til en vækst i de mange landdistrikter, som ville have gavn af dette. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Nu ved jeg ikke, hvad det var for et stykke papir, som ordføreren læste op af; der var vist et eller andet problem der. Men jeg hørte i hvert fald nogle ord, der gik igen: desværre, jeg skal beklage osv. Tænk sig en ordfører, der står beklager sin tidligere regerings politik. Det er helt utroligt, det er jo en ren tilståelsessag.

Man afskaffede Fiskeribanken med åbne øjne. Man afskaffede YJ-ordningen med åbne øjne. Der var folk herinde i Folketinget, der spurgte: Er det ikke problematisk i forhold til de folk, der skal ind i erhvervet, når man samtidig tilgodeser de gamle fiskere og alt bliver kapitaliseret fremover? Men helt bevidst sagde man: Nej, nu er det mæglerne, nu er det revisorerne, nu er det advokaterne, nu er det private banker, der skal styre det her. Helt åbent har Venstre sagt det.

Hvad er det så, der er sket, siden hr. Henrik Høegh som fødevareminister afviste et lignende forslag? Hvad er det, der er sket i Venstre, siden man nu har fundet på, at det her nu er jordens bedste idé? Hvad er det præcis, der er sket? Jeg ved ikke, hvad der foregår i Venstres gruppeværelse, og jeg er måske heller ikke berettiget til at få det at vide, men jeg synes, at befolkningen har krav på at få at vide, hvorfor noget, man for så kort tid siden afviste, nu lige pludselig er blevet til verdens bedste idé.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg skal bare sige til den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen, at det, jeg beklagede, var den manglende vilje fra den nuværende regerings side.

Når nu vi så taler om, hvad der er sket, siden den tidligere regering sad ved roret og arbejdede med lignende lovforslag, vil jeg sige, at det jo netop er, som hr. Henrik Høegh har redegjort for, at det var de nye jordbrugere, der kom ind i ordningen, som skulle betale for alle jordbrugere. Derfor var det ikke hensigtsmæssigt, og derfor lavede vi et nyt forslag til det, som den nye fødevareminister så har afvist.

Hr. Bjarne Laustsen.

Nu synes jeg, at hr. Thomas Danielsen skal læse referatet i Folketingstidende, for der står der, at desværre – desværre – eksisterer Fiskeribanken ikke mere. Det sagde ordføreren tidligere. Det var ordførerens tidligere regering, der selv med åben pande afviste noget, fordi man sagde, at det nu var den private finansiering, at nu skulle man ud at slås på det frie marked, at nu skulle vi ikke have staten til at garantere for nogle fiskerilån. Det var lige nøjagtig det, som ordføreren selv beklagede, og som jeg bare vil høre om man har fortrudt.

Hvad er det så, der er sket i Venstre, fra den tidligere minister afviste det her forslag hernede i Folketingssalen, til at man nu har fundet frem til i Venstre, at det her er lige nøjagtig den rigtige medicin – et forslag, som ordføreren end ikke har fået fra den ansvarlige fiskeriorganisation? Jeg synes, det er helt fantastisk.

Ordføreren.

I de tider, vi er i i dag, vil jeg sige, at det er ærgerligt, at vi ikke har flere værktøjer til at kunne finansiere og hjælpe yngre fiskere eller generelt fiskerierhvervet. Og desværre står vi i en dårligere økonomisk situation i dag, end vi gjorde dengang.

Derudover må jeg bare sige, at jeg ikke forstår, hvad det er for en kampagne, ordføreren er i gang med, når han har travlt med at sige, at det ikke er et forslag, der er ønsket af andre end Venstre. Det her er et forslag, som er blevet drøftet med Danmarks Fiskeriforening, som Danmarks Fiskeriforening har nikket til, og som Danmarks Fiskeriforening syntes var en rigtig god idé. Når vi har været rundt til møder og talt med fiskere, til generalforsamlinger, har de også sagt: Endelig kommer der nogle initiativer, det er dejligt. Så jeg forstår ikke, hvad det er for en kampagne, den socialdemokratiske ordfører har travlt med.

Det næste medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Steen Gade fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg er jo da glad for, at Venstres ordfører nu siger, at han beklager, at vi ikke har flere ting i værktøjskassen. Det var jo sådan set det, som vi sagde, da vi var i opposition, nemlig at Venstre ikke skulle have afskaffet de værktøjer. Men det er en beklagelse, og den er jeg glad for.

Så forstår jeg ikke, at hr. Thomas Danielsen får det ud af debatten, at regeringspartierne og regeringen har givet et signal om, at man ikke vil komme erhvervet i møde. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad der er galt. Enten er det jo altså mine ører, det er galt med, eller også er det Venstres ordførers ører, det er galt med, for det er jo præcis omvendt. Det, der er problemet, er, at Venstre er kommet og har sagt ikke det, som man nu siger fra talerstolen, nemlig at man skal komme erhvervet i møde, men i stedet, at man vil have gennemført et meget specifikt forslag, der ser ud lige præcis på den her måde.

Ministeren redegjorde for, at hun gerne vil drøfte det; jeg og andre ordførere gav udtryk for, at vi gerne ville drøfte det. Der var også konstruktive forslag undervejs, så jeg synes egentlig, at Venstre måske skulle gøre lidt, som De Konservative har gjort i den her debat. Det er ikke for at så splid blandt forslagsstillerne, det er bare, fordi jeg konstaterer, at Venstre opfører sig helt anderledes end den konservative ordfører i den her sag.

Ordføreren.

Jeg ønskede netop – det var netop også mine ord til ministeren – at invitere den nuværende regering med til at forme det her forslag. Det var lige nøjagtig det, jeg sagde, så jeg forstår ikke, hvad det er, hr. Steen Gade henviser til.

Når jeg så siger, at det er beklageligt, er det, fordi jeg synes, det er beklageligt, at man her har en mulighed for at kunne være med til at forme et omkostningsfrit beslutningsforslag, og så er der simpelt hen bare ikke viljen til det. Det synes jeg da er beklageligt, og det synes jeg at der er nogle forkerte og ærgerlige signaler i.

Hr. Steen Gade, anden korte bemærkning.

Altså, hr. Thomas Danielsen sagde, at regeringen gav det signal, at man ikke ville komme erhvervet i møde. Det er forkert. Regeringen har givet det signal, at man vil komme erhvervet i møde. Så siger hr. Thomas Danielsen, at man ikke vil komme det her forslag i møde, selv om det jo er omkostningsfrit. Men er det ikke det, vi skal diskutere om det er? Det er jo det, regeringens rapport siger, og regeringens vurdering er: at det ikke er omkostningsfrit.

Alle her ville da være positive over for noget, der var omkostningsfrit, vil jeg sige til hr. Thomas Danielsen. Hvis det virkelig var sandt og ikke bare var noget, man sådan tager ud af luften, ville vi jo være positive. Hvorfor skulle vi ikke være det? Det er jo det, der er kernen i den her sag: Det bliver betvivlet. Og så er det, jeg spørger, om Venstres ordfører så ikke bare skulle sige: O.k., det er der nogle der betvivler, men der er jo en god vilje? Og så kunne han tage den gode vilje i stedet for at koncentrere sig om i sine afsluttende bemærkninger at skælde os andre ud.

Ordføreren.

Jeg kan sige det meget kort: Den eneste, som egentlig var positiv over for det her forslag, var Enhedslistens hr. Per Clausen, som over for hr. Henrik Høegh udtalte, at han var positiv med hensyn til at gå længere ind i det her forslag. Regeringspartierne har sådan set ikke vist positiv interesse i at gå ind og lave en konstruktiv løsning med det her beslutningsforslag. De har så sagt: Lad os nu se, om der ikke er noget andet, vi kan gøre, nogle helt andre ting. Men jeg synes faktisk ikke, man har vist interesse for at forholde sig til det her beslutningsforslag.

Den næste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre, værsgo.

Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, som hr. Steen Gade stillede. Venstres ordfører har flere gange sagt, at det her er en gratis omgang, at det er omkostningsfrit, men rapporten fra Fødevareministeriet viser, at det ikke er en gratis omgang, og at det ikke er omkostningsfrit. Så hvad er det for en viden, Venstres ordfører har, som Fødevareministeriet ikke har?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at bede fru Lotte Rod om at fortælle, hvad det er for en rapport, hun læser op af, for det er åbenbart ikke den samme rapport, som den tidligere fødevareminister bad om at få udarbejdet. Den tidligere fødevareminister har lige stået og redegjort for, at det dengang var noget, alle stod sammen om, også ministerens eget embedsværk. Derfor forstår jeg ikke, hvad det er for en rapport, så jeg vil bede fru Lotte Rod om lige at oplyse mig om det.

Fru Lotte Rod for den anden korte bemærkning.

Jeg er helt sikker på, at Venstres ordfører nok skal få lejlighed til at læse rapporten i løbet af den videre behandling. Det er selvfølgelig rapporten om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbrugerordning. Men lad os så bare lade være med at gå ind i det nu.

Vi kan så tage et andet spørgsmål op, nemlig det, at den konservative ordfører jo her har sagt, at det her måske ikke er den bedste model, fordi der ikke er så mange fiskere tilbage. Den Konservative ordfører mener ikke, at det her nødvendigvis er den bedste model. Hvad er Venstres holdning til det?

Ordføreren.

Det her er ikke en færdig model, men jeg havde håbet, at regeringspartierne ville være med til at forme det her beslutningsforslag.

Med hensyn til den rapport, som fru Lotte Rod henviser til, tror jeg, at man må sige, at det lidt er, som fanden læser biblen. Det er klart, at hvis halvdelen af det danske landbrug vælter, vil den ikke kunne bære, og så skal man tage stilling til, hvad man så kan gøre. Men den rapport, hr. Henrik Høegh fik udarbejdet som fødevareminister, viste netop, at det kan lade sig gøre. Så jeg forstår ikke den måde, fru Lotte Rod læser den rapport på.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Per Clausen fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo også, at hr. Thomas Danielsen drager en alt for pessimistisk konklusion på debatten i dag. Selv om det jo er hemmeligt, vil jeg så afsløre, at jeg undertiden taler med fødevareministeren, og mit indtryk er ikke, at fødevareministeren er afvisende over for at gøre noget på det her område. Hun har bare den faste overbevisning, at hvis man vedtager det, oppositionen foreslår, kommer det til at koste statskassen penge, og det har hun ikke fået lov til ovre i Finansministeriet. Så det er det, der er kernen i det her.

Så der er bare et spørgsmål, jeg vil stille til hr. Thomas Danielsen: Er hr. Thomas Danielsen ikke enig med mig i, at det her er et dårligt forslag, hvis det viser sig, at det ikke er selvfinansierende, og så må vi prøve at se, om vi kan finde på noget andet? Det synes jeg er vigtigt, fordi det jo er en måde at komme videre i debatten på. Jeg læser også rapporten, som om der står, at det ikke kan lade sig gøre, at det bliver selvfinansierende, men det kan vi godt lave en læsegruppe om en eftermiddag.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at ministeren, og det har ministeren også fortalt mig, gerne vil indgå i et samarbejde for at finde ud af, hvad man kan gøre for at støtte fiskeriet i forhold til at udvikle det i en positiv retning, og jeg startede med at sige, og det er alle i salen forhåbentlig enige om, at der ikke er nogen, der ønsker, at dansk fiskeri skal udvikle sig i en negativ retning. Vi taler bare meget konkret om en rapport, som det hele står og falder på ifølge samtlige partier, uden at man egentlig vil dokumentere, hvorfor man mener den falder på det. Derfor synes jeg, at det er meget hurtigt at afvise det her beslutningsforslag. Men jo, jeg ser det også som en udstrakt hånd og et tegn på, at hele Folketinget selvfølgelig vil indgå i et samarbejde om at finde nogle gode løsninger for fiskeriet.

Hr. Per Clausen for anden korte bemærkning.

Det er jo ikke, fordi jeg normalt gør mig store anstrengelser for at skabe gode relationer mellem Venstre og regeringen, det er som regel skadeligt, så det forsøger jeg at bekæmpe, men jeg synes bare, at vi her har at gøre med et konkret område, hvor jeg sådan set fornemmer, at man, uanset hvem der har ansvaret for alle ulykkerne i fortiden – det er selvfølgelig den tidligere regering – har en fælles interesse i faktisk at se, om man ikke kan forbedre nogle af de ordninger, der eksisterer. Jeg synes, at det var det, der skulle være udgangspunktet. Så forstår jeg også det, hr. Thomas Danielsen siger, på den måde, at hvis vi når frem til, at det forslag, som oppositionen her stiller, ikke er selvfinansierende, men koster statskassen penge, er det ikke det, vi skal. Og det er også en enighed. Så må vi jo se, om vi kan blive enige om, hvordan det kommer til at virke. Det håber jeg på.

Ordføreren.

Jeg ønsker kun gode relationer mellem alle partier i Folketinget, og jeg ønsker kun at indgå i positive samarbejder om at komme frem til nogle løsninger. Det er bare ikke alle løsninger, vi i Venstre synes er positive, f.eks. når nu ministeren er inde og lave om i en kystfiskerordning, inden man nedsætter et udvalg, og det synes vi da er beklageligt. Man gør det mere vanskeligt at afsætte fisk fra små og mindre havne. Vi synes også, at det beklageligt, at man laver skrappere melderegler, end EU-bestemmelserne egentlig siger. Det er noget af det, hvor vi godt kunne tænke os, at vi i det mindste bare nøjes med at stille de krav til dansk fiskeri, som EU siger. Der er en masse lempelser med kontrol, som vi ønsker i Venstre. Det gælder også i forhold til gebyr for kontrol og den slags ting og sager. Så det er ikke, fordi vi hundrede procent er på linje med regeringen, men når ministeren så tilbyder en fremstrakt hånd, er det klart, at vi ikke siger nej til den.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)