Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forbuddet mod bestemte hunderacer m.v.

Af Per Clausen (EL) og Pernille Skipper (EL).

(Fremsættelse 05.02.2013).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Tak. Det her er første behandling af ændring af hundeloven. Det er et beslutningsforslag, som indebærer, at forbuddet mod bestemte hunderacer, som blev indført ved ændring af hundeloven i 2010, skal ophæves; at det præciseres, hvad der skal forstås ved skambidning; at der med hensyn til skader fra hundebid skelnes mellem tilfælde, hvor det er en anden hund, der bliver bidt, og tilfælde, hvor et menneske bliver bidt; og endelig at der fokuseres på hundeejernes ansvar for hundens adfærd og opførsel, eventuelt ved fastsættelse af krav til hundeejere og sanktioner ved manglende overholdelse af eventuelle krav.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at regeringen mener, det er meget vigtigt, at vi sikrer en rigtig balance – en rigtig balance mellem på den ene side de mennesker, som er rigtig, rigtig glade for deres hund, og som har hunde som kæledyr, som en del af familien, hvor hunden ligger i sofaen og er en del af familiens daglige liv, og så på den anden side de mennesker, som bestemt ikke bryder sig om hunde, ja, nogle, der ligefrem er bange for hunde. Den balance er vi simpelt hen nødt til at sikre. Vi er også nødt til at sikre, at aggressive hunde ikke findes frit i vores land. Vi vil simpelt hen ikke finde os i aggressive hunde, der bider.

Derfor har jeg lanceret en pakke med initiativer vedrørende lovgivning om hunde, som kommer til at folde sig ud i løbet af det kommende år. Vi skal tage hensyn til borgernes sikkerhed og tryghed, og jeg mener faktisk, at den måde, vi sikrer den bedste saglige balance i den her sag på, er ved at få foretaget den evaluering, som allerede blev besluttet, da hundeloven blev vedtaget. Det er en evaluering, jeg er ved at sætte i gang.

Det blev lovet allerede dengang, at man skal lave evalueringen af hundeforbuddet. Det gør jeg. Den anden ting, jeg gør, er også at gå ind og kigge på spørgsmålet om skambidning. Der er tegn på, at Folketinget nok dengang fik vedtaget en regel, der var lidt for firkantet, hvad angår det her med, at man straks afliver hunde, når de har skambidt. For hvad er skambid? Det har der i hvert fald været meget diskussion om. Den regel vil jeg også kigge på. Jeg vil gerne have den evalueret, og jeg vil gerne fremsætte forslag, når evalueringen er overstået, om en eventuel ændring.

Jeg vil også sige, at vi skal huske i den her sag, at der jo var en grund til, at man lavede de stramninger i hundeloven for 3 år siden. Der var jo en grund til det. Der var en række sager med bidske hunde og mennesker og især børn, der var blevet bidt af hunde. Så man kan sige, at forbuddet mod de her racer blev indført med en forventning om, at antallet af farlige hunde kunne reduceres. Det handlede om dyr af bestemte racer, og så lavede man skambidsparagraffen, som handlede om individuelle dyr uanset race, som kunne vise sig at være aggressive. Jeg tager skambid med ind i evalueringen. Det vi sige, at vi kommer til at få lavet en saglig og faglig evaluering. Efter den synes jeg, vi skal tage en god debat om, hvordan vi finder den rigtige balance.

Derudover har jeg i hundepakken også en lang række andre punkter: Et servicetjek på hele hundeområdet, med kenneler, fyrværkerilov, og jeg skal komme efter jer, og oplysningselementer, så vi sikrer, at borgerne vælger den rigtige hund fra starten. Det er så surt at stå der bagefter og blive overrasket over, hvad en hund egentlig kræver. Så der er rigtig mange ting, vi kommer til at skulle drøfte. Men jeg synes, at der på den måde er masser af positive ting i det her beslutningsforslag. Jeg synes bare gerne, jeg vil have lov til at gennemføre den saglige og faglige evaluering, så vi har et ordentligt grundlag at træffe beslutning på i Folketinget. Det må vi kunne vente på.

Jeg havde i går et møde med en lang række interessenter – vi taler jægere; hundevenner; Facebookgrupper, som var bange for hunde; civile hundeførerforeninger; forskellige kennelklubber; dyrlæger og alverdens interessenter – for at diskutere, hvordan vi egentlig kunne lave sådan en evaluering. Og det var bestemt ikke, fordi der var enighed blandt alle de her interessenter, men vi er allerede godt i gang med at få en god og saglig debat også med borgerne om, hvordan vi gør det her. Så jeg tror, at vi kan få skabt et rigtig godt grundlag for at ændre hundeloven, justere den – hvad vi nu måtte blive enige om – når vi når så langt.

Så jeg vil altså foreslå, at vi nu i udvalget tager en drøftelse af det her spørgsmål, men at en eventuel ændring af loven skal afvente, at vi har gennemført evalueringen. Det kommer til at løbe over det meste af 2013. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke anbefale beslutningsforslaget, men snarere sige, at vi er vældig, vældig positive over for elementerne. Men lad os tage evalueringen først, og så får vi en grundig drøftelse. Det kan jeg i hvert fald love.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om ordet, og det er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg er selvfølgelig glad for, at fødevareministeren allerede har taget en række initiativer på det her område. Det synes jeg er godt. Der er en enkelt ting, jeg synes det er vigtigt at huske på, og det er, at det er vigtigt at gøre det grundigt, men det er også vigtigt, at det måske sker sådan rimelig hurtigt, fordi den hundelov, vi har i dag, faktisk har en række negative konsekvenser for mange mennesker.

Jeg vil godt spørge fødevareministeren, om hun ikke er enig med mig i, at det faktisk er et problem, at vi har en lov, der f.eks. i forhold til forbud mod bestemte hunderacer af sagkundskaben siges at være fuldstændig urimelig, og at det hundeudvalg, som den daværende regering selv nedsatte, klart sagde, at det med at forbyde hunderacer var forkert, men at man, da man så blev pålagt at komme med sit bedste bud på, hvilken race man skulle forbyde, hvis man nu skulle forbyde nogen, så fandt på nogle. Og det er jo det, der er problemet, nemlig at her har vi en hundelov, som på nogle områder er ekstremt dårligt fagligt begrundet og har nogle meget, meget alvorlige negative konsekvenser. Og det er så argumentet for – og det vil jeg godt spørge fødevareministeren om hun ikke er enig med mig i – at det her måske alligevel haster en lille smule.

Fødevareministeren.

Jeg er enig i, at det her bestemt ikke er noget, der bare kan udskydes til evig tid. Det, jeg beder om, er slet ikke en hel masse gummielastik i den her sag, men bare, at vi går sagligt til værks.

Jeg kan jo godt sige, at der ikke er nogen af de nuværende regeringspartier, som stemte for den her lov, da den blev vedtaget. Så det er ikke, fordi jeg har særlig varme følelser for en hel masse her. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi får gjort det sagligt og ordentligt.

Jeg er glad for, at vi kan få en drøftelse både med nogle af de garvede veteraner udi hundeloven, som har været med i alle diskussionerne i mange år, og også få nye øjne på det, men det allervigtigste er, at vi kan finde ud af, hvad der er sket – og det er jo det, der skal ske, når loven har været i kraft i 3 år – altså hvad det her har haft af betydning, og få statistikker over, hvad den ene og den anden paragraf har betydet, sådan at vi netop kan få et endnu mere sagligt grundlag, end man måske traf beslutningen på, sidste gang man havde hundeloven oppe under den tidligere regering.

Hr. Per Clausen.

Jeg skal sådan set heller ikke trække det her meget, meget langt ud. Jeg synes bare, man skal være helt opmærksom på, at den hundelov, vi har i dag, faktisk på et par områder er ekstremt dårlig. Og det er den, fordi man lod sig drive rundt i manegen af pressen, dengang loven skulle laves. Og der vil jeg bare opfordre fødevareministeren til, at hun er opmærksom på, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, som har det rigtig, rigtig skidt med den her lov.

Men jeg er jo enig med fødevareministeren i, at der også er nogle mennesker, som faktisk har et andet problem, nemlig det, at de er nervøse for at blive forulempet af hunde, og det skal vi selvfølgelig sikre os imod. Så jeg er sådan set enig med fødevareministeren i, at det her skal gøres ordentligt og grundigt, så vi får en lov, der er langtidsholdbar – også fordi jeg sådan set ikke har lyst til at diskutere hundelov flere gange i min folketingstid end den her ene gang. Men det er bare et spørgsmål om, at vi også skal have i hvert fald en vis form for udvikling i lovprocessen.

Fødevareministeren.

Jamen jeg med hensyn til den her lov meget optaget af, at vi behandler det sagligt og fagligt. Det er jo det, jeg virkelig er optaget af. Vi kan godt stå og kritisere, hvad der skete sidst, og jeg tror, der er masser af dårlige eksempler, man kan nævne, i forhold til hvordan hundeloven blev til sidste gang. Men vi skal jo ikke gøre den samme fejl i dag, altså træffe beslutningen, før vi har det saglige grundlag. Så jeg vil gerne have det saglige grundlag først.

Jeg kan se mange problemer, for der er mennesker rundtomkring i Danmark i dag, som rent faktisk er bekymret for, at deres fredelige hund pludselig risikerer at blive aflivet på grund af en eller anden uforudset hændelse. Det er en reel bekymring blandt danskere. Det burde ikke være sådan, men det er en bekymring blandt mennesker i Danmark. Det er selvfølgelig ikke i orden, men det er på den anden side heller ikke i orden, at der er mennesker, der går og er bekymrede for, at vi nu bare fjerner alle reglerne, og så kan der bare komme kamphunde væltende ind over grænserne. Altså, der er jo masser af følelser i det her, og der er masser af bekymringer i det her. Det skal vi tage alvorligt, og det gør vi i evalueringen.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så starter vi ordførerrækken, og den første er hr. Thomas Danielsen som ordfører for partiet Venstre.

Tak for det. Da Venstres ordfører på den her sag ikke har mulighed for at være her, vil jeg læse ordførerens tale op.

B 57 er et beslutningsforslag om ophævelse af hundeloven, stillet af Enhedslisten. Beslutningsforslaget rummer fire elementer: For det første foreslås det, at det forbud mod 13 bestemte hunderacer, som blev indført i 2010, ophæves. For det andet foreslås det, at det præciseres, hvad der forstås ved skambidning. For det tredje foreslås det, at der skelnes mellem, om det er mennesker eller en anden hund, der bliver udsat for bid. For det fjerde foreslås det, at der stilles krav til hundeejere og gives mulighed for sanktioner, hvis disse ikke er i stand til at styre deres hund.

Der er ingen tvivl om, at der er nogle problemstillinger med hensyn til skambidning, sådan som loven er i dag. Det er helt urimeligt, at uskyldige hunde skal aflives. Samtidig skal man have mulighed for at gribe ind og foretage aflivning i de sager, hvor det er påkrævet og nødvendigt. Men det skal ikke være en afgørelse, der bare er baseret på, om der er foretaget en syning eller ej. De enkelte sager skal vurderes konkret og individuelt.

Disse overvejelser samt de praktiske erfaringer på området bliver der mulighed for at medtage i den evaluering, der nu er igangsat som planlagt. Den skal give bedre muligheder for at inddrage faglig viden og foretage skøn i sagerne ved afgørelse af skambid m.m.

Med hensyn til hundeejere er det vigtigt at præcisere, at det er hundeejerens ansvar at have styr på sin hund. Vi mener, at det er bedst at tage stilling til disse problemstillinger på baggrund af den evaluering af hundeloven, som bliver foretaget i løbet af 2013. Den afventer vi, og så må vi forvente, at vi bliver indkaldt til drøftelser med henblik på en revidering af hundeloven derefter. Derfor afviser Venstre beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Orla Hav.

Tak for det. Man kan vist roligt sige, at det er et varmt emne, vi skal behandle i dag. Det kalder i hvert fald på et stort engagement hos rigtig mange mennesker, og det er sådan set godt. Det, vi jo i bund og grund skal beskæftige os med, er jo den evalueringsbestemmelse, som er indført i loven fra 2010.

Jeg vil gerne have lov til at benytte en lidt kringlet vej til at nå frem til konklusionen, nemlig ved at starte med at rose ministeren. Jeg synes faktisk, at ministeren har udvist rettidig omhu i forhold til det her spørgsmål, i forhold til hvor mange mennesker der rent faktisk er optaget af det. Ministeren har klart givet udtryk for forståelse for de problemstillinger, der er rejst i forbindelse med den debat, der er foregået og stadig pågår.

Ministeren har yderligere inddraget et bredere perspektiv end alene bestemmelsen om forbud mod visse hunderacer med baggrund i en vurdering af deres farlighed for andre dyr og ikke mindst for mennesker. Udformningen af bestemmelsen om, hvordan vi samfundsmæssigt håndterer hunde, der skambider andre hunde eller mennesker, er uhensigtsmæssig, fordi den opererer med absolutte bestemmelser, der ikke kan underkastes et skøn. Det er godt, at ministeren har taget det med i den evaluering, som skal påbegyndes. Det er også godt, at ministeren er gået i gang med opgaven og har haft møde med væsentlige interessenter i problematikken.

Fra socialdemokratisk side er vores tilgang til evalueringen, at vi skal finde nye og bedre løsninger, og at det er en berigelse for rigtig mange mennesker og familier at kunne holde hund. Det skal vi have på plads i vores samfund. Til gengæld skal vi sikre, at det sker på en måde, så alle borgere – alle borgere – kan føle sig trygge ved de hunde, vore medmennesker omgiver sig med. I dette spændingsfelt er det, at vi skal lande en løsning, og vi medvirker gerne. Egentlige løsninger vil vi ikke pege på i dag, men vi medvirker som sagt gerne til at finde sådanne sammen med de øvrige partier.

I forhold til dagens beslutningsforslag fra Enhedslisten er det vel sådan billedligt talt udtryk for, at Enhedslisten står sådan som vi andre ved startsnoren til et 100-meterløb og har ønsket at lave en lille tyvstart på det. Det bliver der fløjtet om på, så vi støtter ikke beslutningsforslaget, men vi er helt indstillet på, at vi i et fælles løb kan finde et bredt funderet grundlag for at lave en bedre beslutning om den hundelov, som optager rigtig mange mennesker.

Må jeg så afslutningsvis have lov til at tilføje, at den her problematik også øver en vis indflydelse på turisters lyst til at gæste Danmark. Vi noterer med tilfredshed, at ministeren er i færd med at overveje, hvordan vi kan skabe ro om, at Danmark skam er et godt turistland for både mennesker og hunde.

Den er problematisk, men vi medvirker gerne til at finde en løsning efter den tidsplan, som ministeren har skruet sammen.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt tidligere, handler det her forslag om en ophævelse af forbuddet mod bestemte hunderacer. Det går ud på, at Enhedslisten vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som indeholder en række ændringer af hundeloven.

Der må man jo sige, at regeringen er kommet Enhedslisten lidt i forkøbet, eller også kan man vende det om og sige, at Enhedslisten har fået det ud af det, man gerne ville, for det har i hvert fald bevirket, at regeringen har sat den her evaluering af hundeloven, som hele tiden har været planlagt, i gang. Og man kan jo sige, at det er ganske positivt, at der bliver sat gang i det nu, for det har vist sig, at der er nogle områder i hundeloven, som stærkt trænger til at blive kigget efter i sømmene.

Hundeloven og i det hele taget folks kæledyr er jo et utrolig følsomt emne for rigtig mange mennesker, for mange betragter jo deres hunde som et familiemedlem. Derfor synes jeg også, det er utrolig vigtigt, at vi får behandlet en kommende revision af hundeloven godt, grundigt og seriøst, så vi sikrer, at vi får et rigtig godt grundlag for en hundelov, som vi kan have i rigtig mange år. Det har nemlig vist sig, at der er et helt klart behov for, at der bliver foretaget nogle justeringer, og her tænker jeg specielt på definitionen af skambidning, som er for firkantet. Jeg kan også høre på de ordførere, der har været oppe før mig, at der i Folketinget og også fra ministerens side er en bred enighed om, at den her definition af skambidning altså rammer forkert på mange områder i dag, så der er helt klart ting, der kan forbedres.

Vi har set mange uheldige sager i pressen, og vi er også alle sammen herinde blevet bestormet med mails med forskellige eksempler, og det er sådan set fint nok, for det gør os jo opmærksomme på, hvilke problemstillinger der er, og hvor der kan sættes nogle ting på plads.

Jeg vil sige, at når vi skal kigge på en ny hundelov, gælder det jo selvfølgelig om at finde en god balance, for hunde, der virkelig har skambidt, skal selvfølgelig ikke være her, men det skal heller ikke være sådan, at vi afliver hunde, som ikke har skambidt, og som ikke er farlige for andre, men f.eks. har bidt i selvforsvar. Der skal selvfølgelig både kigges på, hvad årsagen er, og på graden af den skade, hundebiddet har medført. Men som sagt skal hunde, der virkelig har skambidt og er voldsomt aggressive, stadig væk aflives. Men definitionen i dag er for firkantet.

Det gælder også om at finde en balance, hvor vi beskytter de dyr, som er blevet udsat for at blive bidt, men samtidig også sikrer, at hundeejerne har en retssikkerhed, i forhold til at hunde ikke bliver aflivet uden grund.

Der er en række andre pinde i beslutningsforslaget, bl.a. at man skal skelne imellem, om det er en person, et dyr eller en anden hund, der bliver bidt. Det synes jeg da er en væsentlig problemstilling at tage op, og jeg håber da også, at ministeren vil tage det med i evalueringen og i det udkast, som vi så senere vil komme til at drøfte politisk her i Folketinget.

Jeg synes også, det er væsentligt, at man kigger på, hvilke konsekvenser det skal have over for de ejere, som ikke kan finde ud af at have hund. For har en person gentagne gange haft en hund, som bliver voldsomt aggressiv eller har skambidt – og man kunne forestille sig, at der typisk er tale om rockerlignende typer, som har hundene som en slags potensforlænger eller som våben – kunne der være grund til at fratage vedkommende rettigheden til at have hund og andre dyr fremadrettet. Så jeg synes, det vil være positivt, hvis man trods alt får kigget på, om der skal stilles nogle større krav til de ejere, der ikke kan finde ud af det.

Som sagt synes jeg, det er supergodt, at ministeren har sagt, at vi nu får en god og grundig evaluering af hundeloven. Det synes jeg er rigtig fint, og vi ser meget frem til at få den politiske drøftelse, som kommer efterfølgende.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om en kommentar. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Der er rigtig mange mennesker, der går op i hundeloven. Jeg kan godt forstå, at mange hundeejere og hundeelskere i det hele taget gerne vil have retssikkerhed, i forhold til at der bliver sat ind over for farlige hunde, men også, at det ikke rammer uretmæssigt hårdt, når der ikke er grund til det. Derfor er det Radikale Venstres holdning, at det er rigtig vigtigt, at vi kigger på hundeloven på et fagligt og sagligt gennemarbejdet grundlag, så det ikke bliver folkestemningen, der styrer. For det var jo lidt en ophidset folkestemning, der førte til, at man overhovedet lavede hundeloven. I 2009 rasede en heftig debat om farlige og skræmmende hunde. Og man kan jo godt tænke lidt over i dag, at det er de samme aviser, der dengang kørte en kampagne for at få en hundelov, som nu har travlt med at hænge hundeloven ud.

Som politiker gør det selvfølgelig indtryk på mig, at et flertal i det udvalg, der dengang sad og kiggede på det her, ikke anbefalede et forbud. Så i Radikale Venstre mener vi derfor, at det giver god mening at kigge på, om snittet ligger det rigtige sted. Det er vigtigt for os, at det skal være en saglig og faglig vurdering, og netop derfor er det en del af den evaluering af hundeloven, som lige nu er i gang. Det samme gælder skambidningsparagraffen. Vi har taget initiativ til at undersøge, om der kan findes et bedre baggrundsmateriale til at definere en bedre skambidsparagraf.

Så vi er sådan set allerede i fuld gang med at evaluere det, som Enhedslisten har foreslået. Jeg forstår godt, at man kan være lidt utålmodig, når man sidder i opposition, men jeg synes nu, at i den her sag er tiden givet meget godt ud, i forhold til at vi undersøger tingene lidt grundigere.

Hertil kommer, at vi i Radikale Venstre ikke umiddelbart er vilde med ideen om et hundekørekort, men vi vil gerne være med til at overveje, hvordan vi kan styrke rådgivning og oplysning. Men som med resten af hundeloven skal der være proportioner i det, og vi skal gøre det, der virker.

Så vi er altså i fuld gang med at kigge på det her i regeringen. Det vil være skørt at snigløbe den evaluering, der allerede er i gang, og derfor kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget, men sige til Enhedslisten, at vi allerede er i fuld gang med at kigge på det her.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Så er det ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

Tak. Jeg vil sige, at jeg synes, at der er mange gode elementer i beslutningsforslaget fra Enhedslisten, men inden jeg lige har nogle bemærkninger om indholdet, vil jeg dvæle lidt ved forløbet omkring den her lov.

Hvis der nu findes en skolelærer i Danmark, der sidder og ser den her debat og har fulgt debatten i medierne om, hvor dårlig hundeloven er, og hvor meget den skal laves om nu, fordi man uretmæssigt skyder hunde, så ville det være meget hensigtsmæssigt at gå nogle år tilbage og finde de samme klip fra aviserne og tv-indslagene. Dengang havde vi en offentlig debat, som på en eller anden måde var fuldstændig lige så enøjet den anden vej, altså hvor balancerne ikke var der.

Det er jo også et lærestykke for os herinde – et lille et på sin vis, men det betyder noget for rigtig mange mennesker. Det er alligevel rigtig godt, for det er et spørgsmål her om, at det her hus nogle gange er lidt for villig til at følge, hvad der kører på fulde drøn i medierne. Og vi kom lidt for langt sidste gang i retning af det, som er diskuteret her om f.eks. skambidning, og det, at man rimelig let kan skyde hunden på grund af dårlige definitioner osv. Så vi kom for langt i den retning.

Jeg synes, at debatten her indtil nu har været rigtig god, i den forstand at alle jo faktisk signalerer, at nu skal vi finde en balance, som vi kan være bekendt i Folketinget. Det tror jeg også vi kan, og jeg synes faktisk, at beslutningsforslaget hjælper med til det, samtidig med at ministeren har fremlagt en hundepakke, hvor der jo også ryddes op i de bestemmelser, vi har, om, at man bare har lov til at skyde en hund, hvis den løber ind på ens ejendom – det er også en urimelighed – altså, så vi får lavet noget fornuftigt på det her punkt.

Ligesom andre ordførere har sagt, handler det om at lave en balance her, hvor vi selvfølgelig ikke vil have hunde i det her land, som skambider børn eller, for den sags skyld, dyr. Men der er lidt forskel her, og det skal vi også finde ud af, altså om det er mennesker, der skambides, eller det er dyr. Og så vil vi samtidig sikre, at dyr ikke bare bliver skudt, fordi vi har fået en lidt for rigid lovgivning på det her område.

Men, altså, lærestykket for os herinde i Folketinget er jo sådan set at bevare roen, når vi lovgiver, og finde de fornuftige balancer.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Tak for det. Det her er et rum, hvor følelserne kan svinge meget. Det ene øjeblik synes man, at Enhedslisten er noget af det mest forfærdelige, det næste øjeblik holder man jo næsten af partiet, når de kommer med et udmærket beslutningsforslag som det her. Og jeg er virkelig rørt over at høre, at den socialdemokratiske ordfører nu vil gøre Danmark til et godt turistland også for hunde. Vi er virkelig ved at nå langt i dag. Men bortset fra det ligger Enhedslistens beslutningsforslag her fuldstændig i forlængelse af Liberal Alliances syn på forbud mod bestemte hunderacer. Dokumentationen har nemlig fra start manglet, effekten er udeblevet, og forbuddet har snarere ramt racer med et imageproblem end med et reelt iboende aggressivitetsproblem.

Det her forbud er som rigtig meget andet dårlig lovgivning vokset ud af enkeltsager, der er vokset i medierne, uden omtanke for hverken proportioner eller rimelighed. I Danmark anslås der at være omkring 550.000 hunde, og der anmeldes ca. 5.000 sager om bid om året, og langt, langt de fleste af de her sager er væsentlig mildere end de meget voldsomme historier, som rammer medierne. Og at man på den baggrund kunne begrunde et forbud mod tilfældige hunderacer er fuldstændig ubegribeligt. Det var imod hundeudvalgets anbefalinger, og det er i modstrid med erfaringer fra Holland, Skotland og Italien, hvor man med lignende lovgivning ikke har begrænset bidskaderne eller gjort befolkningen mere tryg. Det har tydeligvis været båret af en populistisk dagsorden i den foregående regering, hvor man foregav at løse problemet ved at forbyde racer, der tilsammen faktisk kun står for ca. 6 pct. af skaderne.

Hele den dagsorden, som førte til ændringer i hundeloven, var blind over for det simple faktum, at det ikke er hunderacerne, der er et problem, men at der derimod er nogle ejere, som ikke opdrætter og behandler deres hunde ordentligt. Der kan derfor være fornuft i at overveje sanktioner mod ejere, der overtræder hundeloven, eller kræve certificering for håndteringen af større hunderacer. Men i stedet valgte man altså en lovgivning baseret på enkeltsager, der ikke løser problemet, og som samtidig træder på de mennesker, der har en forkærlighed for bestemte racer, og som har opført sig ansvarligt. Det har været en proces, som vi hele tiden har været modstandere af.

Vi synes heller ikke, det er rimeligt, at man nu skal udskyde vedtagelsen af det her beslutningsforslag med henvisning til, at der skal foregå en større samlet evaluering. Hvor mange hunde skal lade livet i den mellemliggende periode? Det synes vi ikke er rimeligt over for hverken hundeejere eller hunde. Det her har været en proces, som vi hele tiden har været modstandere af, og vi støtter derfor Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak, der er en enkelt, der har bedt om at komme med en kommentar, og det er hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne.

Jeg synes, at vi normalt både skal have glimt i øjet og humoristisk sans i forbindelse med de taler, der holdes her, men jeg havde lidt svært ved at fange glimtet i øjet hos fru Mette Bock, da hun sådan en lille smule skulle nedgøre det der med, om man også interesserer sig for, hvordan turister oplever Danmark som et land at komme til. Jeg vil gerne have fru Mette Bock til at bekræfte, om ikke også fru Mette Bock er lidt optaget af, at turistorganisationer meddeler, at der faktisk er turister, der siger nej tak til at tage til Danmark og afbestiller bestilte ophold hos sommerhusudlejere, på grund af at vi har en fuldstændig urimelig fremstilling af, hvordan Danmark er at opholde sig i som turist med hund. Det var såmænd bare det, jeg forsøgte at udtrykke. Jeg vil egentlig gerne have, at fru Bock også udtrykker, at Liberal Alliance også er optaget af, hvordan vores erhvervsliv har det på det her område.

Fru Mette Bock.

Det kan jeg kun sige at jeg er hundrede procent enig i, og netop derfor støtter vi det her beslutningsforslag, i stedet for at vi nu skal vente yderligere i meget lang tid, før vi får ophævet de her tåbelige forbud. Så hvis vi har en fælles interesse i at gøre Danmark til et godt land for både mennesker og hunde, synes jeg faktisk også, at Socialdemokraterne skulle støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Hr. Orla Hav.

Jeg skal så bare sige til fru Bock, at vi støtter ministeren i, at det her skal gøres ordentligt og grundigt, for den kommunikation, der bl.a. foregår via Udenrigsministeriets hjemmeside om det at have hunde i Danmark, er simpelt hen så opskræmmende, når den bliver læst i udlandet. Derfor støtter vi det, når ministeren er ude at dæmpe gemytterne en lille smule og forbedre kommunikationen på det her område. Det synes vi faktisk der skal gives ordentlig tid til, og derfor støtter vi ikke det forslag, vi behandler i dag, som i øvrigt ellers er udmærket.

Det handler jo lidt om, at vi alle sammen gerne vil i gang, men der skal også gøres det fornødne forarbejde. Det går jeg ud fra at fru Bock også er enig i.

Fru Mette Bock.

Jeg må så bare konstatere, at turisterne fortsat kan se frem til at komme til Danmark med deres hunde og risikere, at disse hunde bliver aflivet. Det synes jeg jo er rigtig ærgerligt både for mennesker, hunde og dansk turisme.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet for kommentarer. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lene Espersen.

Jeg vil egentlig gerne indlede med at sige, at problemet med farlige hunde jo sjældent skyldes hunden selv, men at det er den ejer, der går i den anden ende af snoren, og som ikke forstår at håndtere hunden godt nok, der er problemet. Det har også været en af grundene til, at hele den diskussion, der har været i Folketinget i årevis om farlige hunde, har været en diskussion, der har været meget vanskelig. Og det er ikke for at pege fingre, men jeg vil dog sige, at der er partier, der i hvert fald i den tid, hvor jeg havde ansvaret for dyrevelfærden som justitsminister, har siddet her i Folketingssalen og krævet forbud mod farlige kamphunde. Det er altså både partier, der i dag sidder i regering, og partier, der sidder i opposition. Uanset at vi alle sammen har erkendt, at det er rigtig, rigtig svært at lave en eller anden form for liste over, hvilke hunde der er specielt farlige – for en helt almindelig, fredelig familiehund kan også være farlig, hvis den har den forkerte ejer – endte det jo med det kompromis og den hundelov, som der er i dag.

Jeg vil gerne sige her, at Det Konservative Folkeparti faktisk bakker meget op om de synspunkter, som ministeren er kommet med i dag. Vi synes, at tiden er kommet for en revision af loven. Jeg synes, at mange af de tanker om en revision, som ministeren har givet udtryk for i offentligheden, lyder fornuftige, og nogle af dem er faktisk en imødekommelse af noget af det, Enhedslisten her foreslår, bl.a. det at se på definitionen af skambidning, hvad jeg synes er en af de fornuftige dele af Enhedslistens beslutningsforslag.

Men jeg synes måske også, at det er værd her at sige, at siden debatten var der – den der meget voldsomme, følelsesmæssige debat om farlige hunde – har der faktisk ikke været så meget skriveri om det i pressen, og der er ikke så mange sager mere. Så det er bare for at sige her, hvor en lille smule omtanke er på sin plads, at det godt kan være, der er ting i loven, man kan være uenig i, og at der er nogle ting, man synes er forkerte, men det kunne jo også godt være, at der var nogle ting, der rent faktisk fungerer. Der er i hvert fald noget, der tyder på, at der ikke er så mange sager om skambidning af børn og andre som det, vi oplevede, da bølgerne gik højest. Og den her form for eftertanke – jo, vi skal revidere reglerne, men vi skal altså også passe på ikke at smide nogle fornuftige regler ud, der egentlig fungerer godt nok – beder jeg bare til at man har her i salen, for jeg ved jo udmærket godt, hvad de fleste politikere vil sige, hvis der kommer en ny sag om et barn, der bliver skambidt. Så vil jeg godt se den politiker, der går ud og siger: Nej, jeg synes, at der skal være meget lempeligere regler; der er flere hunde, der skal have lov til at gå fri. Næh, så kræver man igen af ministeren, at ministeren skal gå ind og tage ansvar. Det var lidt det, hr. Steen Gade var inde på i sin ordførertale: Der er en tendens til, at man falder lidt tilbage, om man så må sige, i den gamle trummerum igen.

Vi har oplevet det med knivloven, hvor jeg som justitsminister faktisk gik ind for en mindre stramning, men hvor der var et flertal i Folketinget, samtlige partier undtagen Enhedslisten, der mente, at der skulle være et totalforbud mod knive – et totalforbud, også mod lommeknive. Det endte det ikke med. Men det er bare for at sige her, at jeg godt kan forstå, at følelserne går højt, og de går især højt, hvis der er nogle, der mister livet eller bliver alvorligt maltrakteret. Men jeg tror, det fornuftige her altså er at følge det, som ministeren har sagt, og afvente en revision af loven og så prøve at se på, om man måske kan lempe på nogle af de områder, hvor der blev taget for hårdt fat. Så tror jeg, vi gør hinanden en tjeneste, og jeg tror sådan set også, at vi samlet set gør de danske hundeejere en tjeneste.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg skal takke for de ordførerindlæg, der har været, selvfølgelig særlig til Liberal Alliance, som jo i denne sag er fuldstændig enig med Enhedslisten. Det var de også, dengang hundeloven blev vedtaget, så det er der selvfølgelig ikke noget overraskende i. Den enighed er jo baseret på og var dengang baseret på, tror jeg, at vi havde gjort os ret meget umage med at læse de papirer og dokumenter, der var i sagen, for at finde ud af, hvad der var op og ned.

Jeg er sådan set helt enig med fru Lene Espersen, der siger, at selvfølgelig gør man sig i den her slags sager en overvejelse om, hvordan man skal håndtere det, hvis der lige pludselig sker et eller andet, som man så kan blive hængt ud for at være sådan en slags ansvarlig for. Selvfølgelig var der også folk i Enhedslisten, der spurgte, om det nu også var en god idé at have en så høj profil på det her hundelovforslag, da det blev vedtaget, hvis der nu var sket et eller andet, så Per Clausen var kommet på forsiden af Ekstra Bladet som skyldig i en eller anden alvorlig ting. Det er jeg med på, og derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi prøver at håndtere også de sager, som er meget følelsesmæssige, og at vi forsøger at behandle dem sagligt og fornuftigt.

Man kan stille sig selv spørgsmålet: Var der overhovedet noget problem? Var der overhovedet nogle udfordringer, som den pressekampagne, der kørte i den periode, og det efterfølgende lovforslag tog udgangspunkt i? Jamen det tror jeg nok, og om ikke andet må der jo have været nogle problemer og nogle udfordringer, for jeg stillede faktisk i de foregående år helt tilbage fra 2005 og nogle år frem gentagne gange spørgsmål til skiftende ministre om, om vi ikke skulle prøve at se på hele hundeloven og se på, om der ikke skulle foregå en opstramning. Der kan være mange grunde til, at svaret hver gang var, at det havde man styr på, og derfor skete der så ikke noget, før der kom vældig stor presseomtale af det, men jeg tror, at rigtig mange nok ville have foretrukket, at vi faktisk havde lavet lovændringen på et tidspunkt, hvor stemningen var mindre oppisket.

Når jeg kigger på Enhedslistens beslutningsforslag, kan jeg på en måde godt være lidt ked af, at vi tilsyneladende ikke kan få flertal for at vedtage det her og nu, og det er jo, fordi jeg synes, at nogle af tingene ved vi altså godt ikke er fornuftige. Når man er nødt til at sige til et hundeudvalg nedsat af regeringen selv, at man ikke vil høre på, at de kommer og siger, at det med forbud mod bestemte racer er en dårlig idé, men at de skal – de skal – komme med nogle eksempler på nogle racer, man kunne forbyde, hvis man nu skulle forbyde hunderacer, så synes jeg jo, at hundevalget skulle have sagt, at det ville de ikke begive sig ud i, når de ikke selv syntes, det var fornuftigt.

Men det siger i hvert fald noget om, at det næppe er den rigtige vej at gå. Og derfor synes jeg sådan set, at det forbud burde man være i stand til at ophæve hurtigt, også fordi jeg sådan set ikke synes, at der er kommet noget frem efterfølgende, som på nogen måde sandsynliggør, at det er rigtigt og fornuftigt.

Det andet, som jeg også synes at man i grunden burde kunne ændre hurtigt, er spørgsmålet om skambidningsparagraffen. Der er det rigtigt, at hvis man går tilbage og kigger i debatten, der var dengang, kan man se, at der sådan set var flere, der foreslog, at det skulle være strammere, end det blev, end der var, der synes, at det skulle være mere lempeligt. Der er det vel bare afgørende sige, at man skal sikre sig, at en aflivningsparagraf kun rammer de hunde, som opfører sig på en måde, som gør, at der er en sandsynlighed for, at de faktisk har tænkt sig at gentage det med at skambide. Det er ansatte jurister ved politiet måske ikke de bedst egnede til at finde ud af, så det kan godt være, at man skal inddrage noget sagkundskab og måske have nogle mere præcise definitioner af det.

De to ting synes jeg i og for sig det burde være forholdsvis enkelt at ændre på. Der synes jeg ikke at vi har så meget brug for evalueringer og undersøgelser. Der, hvor jeg selv er lidt usikker og jeg derfor også godt kan anerkende, at der er brug for at udfolde arbejdet seriøst, er jo med hensyn til spørgsmålet om, at vi skriver i beslutningsforslaget, at vi vil fokusere mere på hundeejernes ansvar og på, hvilke sanktioner de kan få, for hvis man spørger mig, præcis hvordan jeg har tænkt mig at det skulle udformes, er jeg nok nødt til at sige, at det har jeg faktisk ikke noget entydigt svar på.

Jeg har fået rigtig, rigtig mange gode forslag til, hvordan man kunne gribe det an, af de organisationer, der er på området, men der er jo for nu at sige det, som det er, en klar modsætning mellem på den ene side et ønske om, at vi sikrer, at mennesker, som bruger hunde forkert, bruger hunde som et angrebsvåben eller i hvert fald som en trussel, forhindres i at have hunde og bruge hunde på den måde.

På den anden side skal man jo ikke gøre det at få en hund til noget, som kræver et meget mere omfattende godkendelses- og eksamenssystem, end det f.eks. kræver at få lov til at få et barn eller i hvert fald at adoptere et barn – ikke få et barn, for det kan man jo bare få, men altså adoptere et barn. Der skal være en form for balance i det, også så der ikke kommer nogle sociale skævheder, som vi ikke har ønsket os. Så den del af det er jeg sådan set meget indstillet på at vi får en grundig diskussion om.

Jeg synes også, at de elementer, som ministeren lægger op til skal evalueres og indgå i det kommende lovgivningsarbejde, er de rigtige elementer. Så det har jeg ikke nogen problemer med.

Men det er klart, at tiden i den her sag selvfølgelig er vigtig, også fordi der, som jeg hører det, sådan set er et klart flertal i måske alle partier i Folketinget for, at den lovgivning, vi har i dag, ikke er god nok. Og problemet er jo, at konsekvensen af, at vi har den lovgivning, er, at hunde bliver aflivet. Det vil sige, at vi altså har en lovgivning, der fører til, at der er hunde, der bliver aflivet, men som et flertal i Folketinget formentlig ikke synes burde aflives. En aflivning er jo sådan noget, som man ikke rigtig kan gøre om. Man kan vel ikke engang rigtig give de mennesker, som bliver ramt af det – og det er jo primært det, der er problemet – en erstatning.

Derfor har jeg jo interesseret mig lidt for mulighederne for, at man kunne ændre den praksis, man har på nuværende tidspunkt, og gøre den lidt mere sagligt velfunderet, så man i hvert fald i forhold til skambidsområdet undgik aflivning af hunde, der ikke burde aflives. Jeg har forstået på ministeren, at lovgivningen er klar og præcis og intet kan fraviges og intet kan ændres, men jeg har ikke fået noget skriftligt svar endnu, så det vil jeg selvfølgelig afvente.

Jeg tror nok – selv om det selvfølgelig kunne være fristende at få det her forslag til afstemning her i foråret, få det stemt ned og få en medalje et eller andet sted for sin heroiske indsats – at jeg hellere vil bruge den metode, at jeg forsøger i udvalgsarbejdet at lægge et mildt, men konsekvent pres både på ministeren og de andre partier for at sikre, at vi holder et rimeligt tempo i processen, og at vi i øvrigt overvejer endnu en gang seriøst, om der findes nogen som helst muligheder for at have en praksis, der måske er lidt anderledes end den, man har i dag. Jeg har forstået, at der faktisk er forskellig praksis i forskellige politikredse, og vi må jo gå ind og se på, om man kunne gøre noget med best practice og den slags ting på det her område. Det kunne også være, at det var nødvendigt.

Så jeg er sådan set indstillet på at indgå i arbejdet og indstillet på, at vi kan, om jeg så må sige, give ministeren opbakning eller vejledning og hjælp i det videre arbejde med f.eks. at lave en beretning, som præciserer, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil have gjort noget ved, og måske også præciserer, hvad det er, vi synes der er problemet i den eksisterende tilstand, for på den måde at antyde, hvor vi gerne vil bevæge os hen, og at vi så kan få et hurtigt lovarbejde, sådan at vi på et rimeligt tidspunkt i løbet af næste folketingssamling kan få vedtaget en ændret hundelov.

Når jeg er tilbøjelig til også at acceptere den proces, selv om det selvfølgelig godt af folk, der kommer udefra, kan opfattes som langsomt og lidt sådan syltekrukkeagtigt, er det også, fordi hvis vi nu fik vedtaget det her beslutningsforslag inden sommerferien, ville ministeren jo bare meddele, at hun i næste samling ville komme med et lovforslag, og det ville jeg ikke have nogen som helst mulighed for at brokke mig over og kværulere over – jo, det kunne jeg sagtens, jeg kunne holde lange taler om, hvor forkasteligt det var – men et eller andet sted ville hun jo have ret i, at man ikke sagligt set kunne gøre det så meget anderledes. Så derfor er pointen vel, at vi får det her arbejde, og så får vi en ændring af hundeloven forhåbentlig i en fornuftig og god retning.

Så kan man selvfølgelig stille spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet fremsætte det her beslutningsforslag? Har det overhovedet nogen betydning? Jeg ved jo ikke, om det er det her beslutningsforslag, eller det er de mange, mange mennesker, som har forsøgt at presse på i forhold til medierne, i forhold til ministeren og også i forhold til de fleste ordførere – som jeg tror har fået en del henvendelser i den her sag; altså det folkelige pres, der har været – der har gjort, at tingene nok er gået lidt hurtigere, end det ellers var planlagt, eller om det er en kombination. Det får vi jo aldrig helt opklaret.

Det, vi bare kan sige, er, at nu får vi i hvert fald en behandling af de elementer, som indgår i vores beslutningsforslag, og som jeg hører debatten i dag, er det meget, meget sandsynligt, at vi i løbet af den kommende folketingssamling kan få gennemført de ændringer eller i hvert fald nogle af de ændringer, Enhedslisten har stillet forslag om, og det må jeg vel erklære mig tilfreds med. Og så vil jeg sige, at det jo så er en fornuftig udgang på den her sag. Jeg håber så bare, at vi i fremtiden, når vi træffer meget vidtgående beslutninger, som har indgribende karakter i forhold til andre menneskers liv – for det har det, vi gør, jo somme tider – er opmærksomme på, at vi forsøger at lytte også til saglige råd.

Det er jo ikke, fordi jeg skal forsøge at bilde nogen ind, at det gør jeg bare altid, så det er mig, der er den gode her, og alle de andre, der er nogle skurke. Der skal nok være enkelte, der mener, at jeg indimellem også er forfaldet til lettere populistiske anstrøg. Men i hvert fald i den her sag synes jeg at sagligheden taler for de forslag, vi har stillet. Jeg ser frem til det videre arbejde.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.