Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 22:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 02.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Forslagsstillerne foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at ophæve den regel, der medfører, at studenter kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de søger ind på en uddannelse senest 2 år efter endt eksamen. Beslutningsforslaget refererer udelukkende til universitetsuddannelsernes adgangsregulering, men jeg går ud fra, at forslagsstillerne også ønsker at ophæve de tilsvarende bestemmelser i reglerne for de øvrige videregående uddannelser.

Forslagsstillerne mener, at 1,08-reglen straffer de unge, der venter mere end 2 år med at søge ind på en videregående uddannelse, og desuden, at 1,08-reglen favoriserer ressourcestærke elever fra uddannelsesvante hjem, idet de typisk i forvejen har højere karakterer for studentereksamen og typisk er mere afklarede i deres uddannelsesvalg.

Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at optagesystemet til de videregående uddannelser fremmer lige adgang for alle og ikke opstiller barrierer for unge fra ikkeuddannelsesvante hjem, men regeringen kan imidlertid ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Regeringen arbejder på et reformforslag, der skal fremme, at danske unge bliver tidligere færdige med en videregående uddannelse, og i reformarbejdet belyses en række forhold, herunder incitamentstrukturer for at få unge til at påbegynde en videregående uddannelse tidligere end i dag. Regeringen vil derfor lade overvejelser om 1,08-reglen indgå i dette reformarbejde, der forventes afsluttet i foråret 2013.

1,08-reglen blev indført i 2006 for at tilskynde unge til at påbegynde en videregående uddannelse hurtigt. Reglen havde virkning fra optaget i 2009. På det tidspunkt var den gennemsnitlige startalder på op mod 26 år for nogle videregående uddannelsers vedkommende. Der var derfor et meget presserende behov for at gøre noget. Situationen er faktisk en anden i dag. Andelen af optagne på de videregående uddannelser, der er under 21 år, er steget med 4 procentpoint fra 2007 til 2012, nemlig fra 27 pct. til 31 pct., og gennemsnitsalderen ved studiestart er altså faldende. Der er derfor behov for, at vi fortsætter i det spor. Ifølge OECD 2010 har vi de fjerdeældste studerende ved studiestart i hele OECD-kredsen. Gennemsnittet for færdiggørelsesalderen for professionsbachelorer og kandidater er 29 år, mens den er 26 år for de erhvervs- og økonomiuddannede.

Regeringens målsætning er altså, at dimittenderne på de videregående uddannelser skal være yngre, når de er færdige. Især på universitetsuddannelserne er der i dag for få studerende, der formår at gennemføre deres studie på normeret tid. Vi skal minimere studietidsforsinkelser, men det er også nødvendigt, at de unge kommer tidligere i gang med deres uddannelse. En af de væsentligste årsager til den høje færdiggørelsesalder blandt danske dimittender er, at danske unge holder længere uddannelsespauser end unge i andre lande. Hver gang én kommer tidligere i gang, betyder det flere år på arbejdsmarkedet i den anden ende. Det er med til at mindske de økonomiske udfordringer i samfundet og til at sikre en højere livsindkomst for den enkelte.

Jeg er helt bevidst om de undersøgelser af frafald, der viser, at frafaldssandsynligheden for de, som har holdt sabbat, kan være lavere. Sandsynligheden for frafald for personer med 2 sabbatår er dog ikke højere end for personer med 4 sabbatår. Det betyder, at man ikke nævneværdigt reducerer risikoen for frafald ved at vente mere end de 2 år, som reglen her peger på. Desuden er der altså markante forskelle mellem hovedområderne. På universitetsområdet viser vores analyse, at det kun er på humaniora, at der kan ses et mønster mellem sabbatår og reduktion i sandsynligheden for frafald. På de øvrige videregående uddannelser kan vi ikke se nogen signifikant sammenhæng mellem sabbat og risiko for frafald. Vi skal også huske på, at størstedelen af de studerende jo rent faktisk ikke falder fra, heldigvis.

1,08-reglen betyder, at hvis man vil have mulighed for at opnå bonus, skal man i gang med at læse en videregående uddannelse inden for 2 år efter, man har taget sin gymnasiale eksamen. Jeg tror i virkeligheden, at op til 2 år må være tilstrækkeligt for langt de fleste ansøgere til at blive afklaret om, hvad de gerne vil læse. Som det er nu, er der forsat mulighed for at opnå indsigt og viden gennem andet end bøger og skolegang, og jeg vil gerne fremhæve, at indsigt og livserfaring også kan opnås under studiet ved eksempelvis at tage til udlandet og studere. Desuden kan det være en fordel for den enkelte at komme relativt tidligt i gang, så man eksempelvis fortsat har sin matematik eller sine sprogkundskaber i frisk erindring.

1,08-reglen har kun direkte betydning for optagelsen på de uddannelser, hvor der rent faktisk er en adgangsbegrænsning. I dag er det kun 37 pct. af uddannelserne, som har en adgangsbegrænsning. På over halvdelen af de videregående uddannelser kommer 1,08-reglen således ikke i spil.

Påstanden om, at det at fjerne reglen skulle give flere mulighed for at starte på en videregående uddannelse, bliver jeg nødt til at afvise. Hvis vi fjerner reglen, vil det bare være en lille gruppe andre ansøgere, der kommer ind; der vil jo ikke komme flere ind. Og det er som nævnt før kun ansøgere til adgangsbegrænsede uddannelser, der påvirkes direkte af reglen. Her bliver der fyldt op, og der er ingen ledige pladser, uanset om der er fortrinsret eller ej.

En foreløbig evaluering af 1,08-reglen viser, at 500 ud af ca. 57.000 optagne i 2011 på baggrund af reglen blev optaget på en uddannelse på grund af fortrinsretten frem for ansøgere med en ældre adgangsgivende eksamen. Det er altså relativt få ansøgeres sandsynlighed for at blive optaget, der bliver påvirket af reglen, og som altså kan blive sorteret fra eller til som konsekvens af reglen. Men meget tyder på, at langt flere ansøgere påvirkes til at søge tidligere på grund af reglen end de, der rent faktisk påvirkes direkte af reglen. 1,08-reglen sender jo nemlig et klart signal om, at det er godt for både de unge og for samfundet, at de unge går tidligere i gang med at tage en videregående uddannelse, og ansøgerne er meget bevidste om den fortrinsret. De opfatter den som et politisk signal om at påbegynde deres uddannelse hurtigere, og dermed er de også yngre, når uddannelsen er fuldført.

I praksis flytter reglen således på få ansøgere, i forhold til hvor stor en effekt reglen tilsyneladende har på ansøgeres valg af tidspunkt for studiestart. Derfor er det også en meget begrænset fordel, reglen vil kunne give ressourcestærke unge i forhold til unge fra uddannelsesfremmede miljøer, som Enhedslisten har valgt at fremstille sagen i deres beslutningsforslag.

I den sammenhæng vil jeg også fremhæve, at 1,08-reglen jo ingen betydning har for kvote 2-ansøgere, og efter jeg har frisat fastsættelsen af kvotefordelingen, er andelen af kvote 2-pladser blevet hævet på en række uddannelser med adgangsbegrænsning. Det er mit ønske, at der generelt skal være frihed i optagesystemet, så institutionerne i højere grad end i dag får frihed til at optage de mest egnede og mest motiverede studerende i forhold til den enkelte uddannelse og i forhold til det arbejdsmarked, de studerende efterfølgende skal ud at virke i. Her ser jeg meget gerne øget brug af optagelsesprøver og samtaler i forbindelse med at optage via en større kvote 2. Det er der gode erfaringer med fra udvalgte uddannelser i Danmark, ligesom det er langt mere udbredt i udlandet.

Jeg medgiver også, at der er ulemper ved reglen, f.eks. at der optages en mindre gruppe nye studerende med lavere karakterer end dem, der eller ville være kommet ind, hvis reglen ikke havde spillet ind. Der er desuden indikationer på, at reglen også opfattes som en politisk blåstempling af at holde 2 års sabbat, og det er jo sådan set ikke hensigten med reglen.

Så selvfølgelig er der både fordele og ulemper, og derfor er det også, at jeg siger i dag, at regeringen har overvejelser om at lade det her indgå i den samlede analyse af incitamentstrukturer i forhold til unges studieadfærd, som er en del af det reformarbejde, vi laver for at fremme, at flere studerende færdiggør deres uddannelse tidligere, end tilfældet er i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Tak for, at ministeren i hvert fald tager forslaget alvorligt, selv om regeringen ikke er interesseret i at gennemføre det.

Jeg har et spørgsmål, som går på det her med karakterer: Anerkender ministeren ikke, at når vi har et optagesystem, som bygger på karakterer, og vi så laver regler, som gør, at man får højere karakterer, jo hurtigere man søger ind, vil det automatisk udelukke dem, som ikke har fået så høje karakterer?

Ministeren.

På den ene side synes jeg at jeg ret klart signalerede det, der er vigtigt – det har jeg også signaleret gennem handling – nemlig at vi arbejder med vores optagesystem, så vi i mindre grad end i dag alene baserer os på karaktergennemsnittet.

På den anden side synes jeg, at jeg også klart redegjorde for, at den betydning, som Enhedslisten gerne vil fremstille at reglen har, altså er begrænset til – i hvert fald ifølge en undersøgelse af det seneste simulerede optag – at den bruges af 500 studerende ud af 57.000 optagne. Og der er kun adgangsbegrænsning på godt og vel en tredjedel af vores uddannelser, og der bliver ikke flere studiepladser af at afskaffe reglen.

Så nej, jeg synes ikke, at man kan sige, at den her regel fratager nogen muligheden for at studere. Men det er klart, at for 500 personer er der så blevet byttet rundt på en kvotient, men det drejer sig altså om en beskeden andel af det samlede antal optagne.

Rosa Lund.

Ja, det kan jeg lidt fornemme at ministeren og jeg ikke bliver enige om. Derfor vil jeg gå lidt videre.

Det er Enhedslistens opfattelse, jeg håber også, det er regeringens opfattelse, at man skal lytte – for nu at bruge et særligt ord eller begreb fra ministerens eget parti – til dem, der er ude i virkeligheden, til dem, som har med sagerne at gøre. Påvirker det slet ikke regeringen, at både elevorganisationerne, de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne, vejlederne og sågar erhvervslivet synes, at den her regel er ret fjollet?

Ministeren.

Jeg har en løbende dialog med alle interessenter på det her område. Det vil vi også have i forbindelse med den reform, som vi vil gennemføre af det her område. Jeg tror, at vi kan lave den reform, der skal til, for at nedbringe dimittendalderen og samtidig få et bedre uddannelsessystem ud af det, for mange oplever, at der er forskellige barrierer og uhensigtsmæssigheder.

Men jeg tror, at det, der ligger bag det her, jo nok er den grundlæggende uenighed om, hvorvidt det overhovedet er et anerkendelsesværdigt formål at arbejde med en lavere dimittendalder. Det er muligt, at vi ikke kan blive helt enige med Enhedslisten om det. Men det, vi i hvert fald ikke kan være uenige om, er, at tallene ikke lyver. Det har altså kun konsekvens for 500 ud af de 57.000 optagne i 2011, og det er så lidt flere optagne i år, men proportionerne er nok nogenlunde de samme. Derfor vil jeg da opfordre forslagsstillerne til i hvert fald at tage det med i betragtning, når man debatterer reglen.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og vi begynder med Venstres ordfører, hr. Esben Lunde Larsen.

Med Enhedslistens beslutningsforslag, B 22, foreslås det, at man afskaffer reglen om, at studerende efter afsluttet studentereksamen kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Partiets begrundelse er bl.a. den, at reglen – og nu citerer jeg:

»...favoriserer de unge, der er afklaret omkring deres valg af uddannelse og gerne vil læse videre og hurtigt efter ungdomsuddannelsen«.

Det kunne umiddelbart lyde, som om Enhedslisten finder det problematisk, at vi i dag har unge i vores samfund, som rent faktisk er afklarede omkring, hvad de gerne vil læse videre til efter endt ungdomsuddannelse.

Den holdning deler vi slet ikke i Venstre. Vi sætter tværtimod stor pris på energiske unge, som brænder efter at læse det, der interesserer dem, som giver særlige kompetencer og gør dem attraktive på fremtidens danske arbejdsmarked.

Enhedslisten glemmer indimellem, at det også kræver hårdt arbejde og slid at nå sine mål, og det gælder også på studiet. Derfor bør vi jo netop belønne de unge, som giver den en ekstra skalle, og bruge 1,08-reglen som gulerod for de mange gymnasieelever, som ser på, hvilke snit de skal bruge for at komme ind på netop deres drømmeuddannelse.

Reglen virker samtidig motiverende på de unge, som karaktermæssigt halter lidt efter deres gymnasiekammerater. De bliver netop bestyrket, når de sætter sig ned og regner på, hvad det kan have af konsekvens, hvis de går i gang med det samme. Det er netop det, der fra starten af har været hensigten med denne regel.

Derfor er vi i Venstre slet ikke enige med Enhedslisten i, at der er tale om en barriere med denne regel. Tværtimod er der tale om en hjælpende hånd til de studerende, som yder en indsats. Dermed sender vi også signalet til den enkelte elev, at der altså er op til en selv at yde det ekstra til de afsluttende eksaminer, så det ønskede karaktergennemsnit opnås.

Alt i alt giver det ikke mening at fjerne den nuværende bonusordning, og derfor kan Venstre ikke stemmer for dette forslag. Og jeg taler også i dag på vegne af Liberal Alliance, som er forhindret i at deltage i debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg bider mærke i, at Venstres ordfører taler om energiske unge, som gerne vil nå det mål, de har sat sig, og det, de brænder for.

Så vil jeg gerne spørge Venstres ordfører: Hvad skal vi så gøre med alle de unge, som brænder for at ændre verden, som brænder for at lave frivilligt arbejde, for at være ansat i en lektiecafé i – hvad kunne vi forestille os? – dansk Røde Kors? Hvad skal vi gøre med de unge, som brænder for at snuse til, hvordan resten af verden ser ud, og derfor tager til udlandet? Hvad skal vi gøre med de unge, som er energiske på nogle andre områder end lige præcis deres videregående uddannelse?

Altså, ordføreren er jo selv inde på det: Der findes ikke kun én type unge mennesker i Danmark, selv om man nogle gange godt kan forstå Venstres politik, som om det er deres opfattelse.

Ordføreren.

Jeg synes, jeg fornemmede en vis polemisk holdning i det sidste, der blev sagt, og som jeg naturligvis ikke kan genkende i Venstres politik.

Jeg vil gerne sige til fru Rosa Lund, at vi også er optaget af, at unge tager ud. Vi tilskynder med vores politik også unge til at engagere sig i samfundet, ikke bare herhjemme, men også i det at opleve verden. Vi er optaget af, at eksempelvis internationaliseringen i studierne bliver stærkere, og at man er opmærksom på det internationale, som Danmark er en del af; at man har fokus på det.

Men det er ikke sikkert, det skal være for lang tid. Det kan godt ske, det er meget hensigtsmæssigt, at man har 1 år, hvor man har sabbat, og hvor man er engageret i forskellige ting, men det er ikke sikkert, det skal være i så lang tid. Og hvis det er i længere tid, tager man jo også selv konsekvensen af det i forhold til reglerne om 1,08-kvotienten. Man er meget velkommen til at rejse ud, men ethvert valg er jo et fravalg af noget andet, og det er det også i det her tilfælde.

Fru Rosa Lund.

Det er rigtigt, at ethvert valg er et fravalg af noget andet, så lad os holde fast i hr. Esben Lunde Larsens præmis om, at frivillighed og det at rejse ud i verden er en god ting.

Mener Venstre så, at den grænse, Venstre har været med til at sætte, nemlig 2 år, hvor man må lave frivilligt arbejde, og 2 år, hvor man må tage ud og søge andre oplevelser, er den rigtige grænse for, hvor meget man må være frivillig? Altså, hvordan bøjer man ligesom i Venstre det begreb – vi kan måske kalde det, at være frivillig og rejse ud i verden, at få nye oplevelser?

Ordføreren.

Nu vil jeg lade Enhedslisten om at være kategorisk, det er vi ikke i Venstre.

Som jeg sagde, fører valg også nogle fravalg med sig, og det gør det også i det her tilfælde. Vi er meget godt tilfredse med den regel, som den er i dag. Det var VK-regeringen, der i sin tid indførte den, og jeg kan med glæde konstatere, at alle partier med undtagelse af Enhedslisten bakker op om den. Derfor ser jeg heller ikke nogen grund til at ændre på det, som det er i øjeblikket. Reglen har den hensigt, den har, og med den når vi de mål, vi skal. Det bidrager den klart til.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Mette Reissmann.

Enhedslisten har fremsat forslag om at afskaffe bonus ved tidlig studiestart. Reglen betyder, at studenter, der søger ind på en videregående uddannelse inden for 2 år efter deres gymnasiale eksamen, kan gange deres gennemsnit med 1,08.

Bestemmelsen gælder kun for uddannelser med adgangsbegrænsning, hvilket der var på 37 pct. af uddannelserne ved optaget i 2012, dvs. på hver tredje uddannelse. I 2011 havde reglen kun direkte virkning for 500 optagne ud af ca. 57.000, hvilket er en meget lille del. Men reglen har en klar signalværdi, for flere og flere unge holder en kortere uddannelsespause mellem gymnasiet og en videregående uddannelse.

For Socialdemokraterne er det umådelig vigtigt, at flere unge tager en uddannelse. Det ikke kun en ambition for samfundsøkonomiens skyld. En uddannelse kan for det enkelte unge menneske betyde mere frihed og tryghed i fremtiden.

Det er selvfølgelig vigtigt, at de unge studenter er afklarede med hensyn til deres studievalg og motiverede til at starte på en videregående uddannelse. Det giver de bedste forudsætninger for en god studietid. Og heldigvis er der også mange, der er klar direkte efter studentereksamen og oven i købet efter en velfortjent sommerferie.

Det er også naturligt, som Enhedslisten påpeger, at nogle unge har brug for lidt ekstra tid til at beslutte sig, finde modet og motivationen til at studere videre. Det skal der også være plads til, og det er der også med de nuværende regler. 2 år er ganske lang tid. Når man er 18, 19 eller 20 år, virker 2 år som rigtig lang tid.

Jeg tror, at det bedste, vi kan gøre for de unge, der ikke er helt afklarede om deres studievalg efter gymnasiet, er at sikre ordentlig vejledning og rådgivning i uddannelsessystemet, så de får den bedst mulige sparring, før de skal træffe disse valg, som vil forme deres fremtid.

Reglen om bonus for tidlig studiestart er kun en ganske lille brik i det store uddannelsespolitiske puslespil. Og som ministeren har redegjort for, er det en regel, der kun havde reel praktisk betydning for ganske få af de næsten 60.000, som blev optaget i 2012.

Socialdemokraterne og regeringen har det mål, at de studerende skal blive tidligere færdige med deres uddannelse, og her har det naturligvis betydning, hvor lang pause man holder efter gymnasiet. Derfor ser Socialdemokraterne heller ikke noget problem i, at man sender et signal til de unge om, at de skal tidligere i gang med en videregående uddannelse.

Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Der er igen en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Fru Mette Reissmann siger, at Socialdemokraterne har et mål om, at de studerende skal blive tidligere færdig med deres uddannelse. Men som det fremgår af den debat, som vi har kunnet følge her i det sidste halve år, har Socialdemokraterne også et mål om, at vi skal uddanne den dygtigste generation nogen sinde. Så jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Bliver man nødvendigvis dygtigere af at være hurtigere? Altså, er der en sammenhæng mellem det at være hurtig og det at være dygtig?

Ordføreren.

Det kan ikke umiddelbart påvises, vil jeg sige til fru Rosa Lund, men det kan ej heller afvises. Det er jo meget individuelt. Det kan, hvilket jeg også sagde i min tale, ikke afvises, at det i nogle sammenhænge er sådan, at man vil opnå lige præcis det langstrakte mål, nemlig at kunne komme ud at virke i et arbejdsliv med sin uddannelse med den viden og med den erfaring, man har også har akkumuleret under en forhåbentlig god studietid. Det er faktisk der, hvor den studerende, som derefter nu dimmitterer, vil kunne opnå den største tryghed og den største frihed.

Rosa Lund.

Tak. Fru Mette Reissmann sagde i sin ordførertale også, at noget af det, der skulle til, for at få de studerende hurtigere igennem, var mere vejledning og mere rådgivning. Det er vi i Enhedslisten sådan set meget enige i. Derfor vil jeg gerne spørge fru Mette Reissmann, om man i de diskussioner, man nu engang måtte have i Socialdemokratiet, har diskussioner af den her regel. For i en artikel i Berlingske Tidende fra januar 2010 udtaler fru Kirsten Brosbøl, som dengang var forskningsordfører for Socialdemokratiet, at det er oplagt, at vi får en ny drøftelse af 1,08-reglen.

Så jeg vil gerne spørge Socialdemokraterne, om man kan være med til at – hvad kan jeg sige? – påskønne, at vi får en ny drøftelse af den her regel, og i givet fald sige, i hvilken retning man ønsker at vi skal gå med hensyn til reglen.

Ordføreren.

Jeg kan forvisse fru Rosa Lund om, at lige præcis rådgivning og vejledning allerede i udskolingen i folkeskolen og også op igennem en adgangsgivende ungdomsuddannelse er noget, som Socialdemokraterne lægger meget stor vægt på, og som vi sætter stor pris på. Vi ved, hvor vigtigt det er med denne sparring, og vi ved i øvrigt også, hvor vigtigt det er, at der er denne drøftelse mellem eleven – for det er jo sådan, man benævnes, når man går i folkeskolen – og en studievejleder, for at man kan træffe de rigtige valg. Så det er der hos Socialdemokraterne ikke nogen tvivl om. Lad mig også understrege her, at det er det, vi vil, fordi det kan være med til at gøre, at den kommende studerende i første omgang vælger rigtigt, og at det måske dermed kan spare den studerende for den frustration, der består i, at man vælger forkert, og at man bliver sat lidt tilbage i forhold til, hvad ens egentlige drøm er.

Hvorvidt vi vil lade den regel, som er til debat i dag, indgå i det fremtidige reformarbejde, er et spørgsmål, som ministeren også allerede har svaret på. Der kan jeg også sige, at det vil indgå i Socialdemokraternes overvejelser, når det er, vi samlet set skal se på, hvad det er for nogle incitamentsstrukturer, som i det hele taget kan gøre, at vi sikrer, at de studerende får de bedst tænkelige rammer, og at vi i øvrigt også samtidig når den målsætning, som regeringen har formuleret på det her område.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Bonus for hurtig studiestart – hvorfor er det så slemt? Det her er en ordning, der belønner målrettethed. Det er en ordning, som belønner, at man finder ud af, hvad man vil. Det har jeg svært ved at se det helt slemme i.

Vi havde formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i foretræde i udvalget den anden dag, og hun var vældig veltalende og velargumenteret. Hun talte for, at man skulle fjerne den her regel på grund af en frygt for, at det kunne være svært at komme ind efterfølgende. Samtidig ville hun godt erkende, at der er et samfundsbehov for, at unge kommer hurtigere i gang med en uddannelse.

Som alternativt forslag til reglen blev det foreslået, at der skulle være bedre rådgivning og bedre vejledning. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at der selvfølgelig ikke skal være mangel på oplysning og viden om, hvad der sinker studiestarten, sådan at man fra start får valgt den rigtige uddannelse. Men kernen i den her regel om, at der skal være en tilskyndelse til at gå i gang med en videregående uddannelse, er der ikke noget i vejen med. I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at se på incitamentsstrukturen og se på alle veje, der kan være, for at hjælpe unge til at træffe det rigtige valg i første omgang. Men det er ikke noget argument for at fjerne reglen.

Vi mener faktisk, at 2 år er god tid til at finde ud af, hvad man vil have for en uddannelse, og vi tror faktisk ikke på, at man vælger mere rigtigt, fordi man har mere end 2 år, tværtimod mener vi at det både er til samfundets og den unges fordel, at vi som samfund skubber på, for at man kommer i gang.

Det er så i orden, at der er nogle, der vælger at bruge længere tid, men hvis man gør det, må man også acceptere, at det har en indflydelse på de valg og de muligheder, man har, samtidig med at vi jo så heldigvis kan se, at der er rigtig, rigtig mange muligheder. Der er ikke ret mange uddannelser, under halvdelen af uddannelserne, hvor det her overhovedet har en effekt.

Så konkluderende må jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Der er igen en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. I 2010 var Dansk Folkeparti af den opfattelse, at den her regel medførte, at der var nogle studenter, der kom i klemme, og i den forbindelse udtalte den daværende forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, i en artikel i Berlingske Tidende i januar:

Systemet har aldrig været vores livret, og nu vil jeg stille spørgsmål til ministeren, om han ikke finder grund til at genoverveje, under indtryk af at studenter kommer i klemme.

Han mente altså at genoverveje reglen. Så jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget, fordi man er blevet forvisset om, at reglen er en bragende god idé.

Ordføreren.

Vi er helt sikre på, at det at tilskynde de unge til at komme hurtigere i gang faktisk er en god idé. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at få et pusterum, som man også har med den her regel; man kan vente 1 år, og man kan faktisk også vente 2 år, før man går i gang.

Vi kan se, at det har haft en indflydelse på, om man kommer i gang tidligere. Vi er helt med på, at vi skal se på andre incitamentsstrukturer, og vi skal også se på at sikre en bedre rådgivning, så vi hjælper de unge til at komme rigtigt ind på uddannelsen. Men vi tror ikke på, at det giver dem et bedre valg at vente længere med at komme i gang.

Rosa Lund.

Tak. Jeg kan jo være ked af, at Dansk Folkeparti ikke længere er bekymret for den her regel, for det er vi bestemt i Enhedslisten. Til gengæld er jeg meget glad for, at Dansk Folkepartis ordfører siger, at vi så skal have bedre rådgivning og vejledning, for man har sådan set – og det har Dansk Folkeparti jo været med til – flyttet vejledningen væk fra de studerende, og det er ikke længere alle gymnasieelever og htx-elever og hhx-elever, der har adgang til en vejleder.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, om man så vil være med til at kigge på hele vejledningssystemet fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, så vi sikrer, at alle studerende, der har brug for at tale med en vejleder, også får mulighed for det.

Ordføreren.

Jamen vi er fuldstændig klar over, at der er en udfordring i den måde, man har fået strikket vejledningsstrukturen sammen på, og det vil vi meget gerne være med til at se på. For det bedste, vi kan gøre for de unge, er sådan set at hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, så der ikke er nogen, der vælger forkert, fordi de ikke har oplysninger eller ikke har den rigtige vejledning. Så det er en åbenlys ting – selvfølgelig vil vi gerne være med til at kigge på det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, der vistnok også taler på Det Radikale Venstres vegne.

Ja, jeg taler også på vegne af den radikale ordfører, fru Sofie Carsten Nielsen. Fredag er jo en travl dag for os, der også sidder i Europaudvalget, så vi må dele det fifty-fifty, med hensyn til hvor vi skal passe vores arbejde.

For et par uger siden var vi her i salen, i hvert fald Enhedslistens ordfører og jeg, og diskuterede det samme forslag på ministeren for børn og unges område. Jeg synes jo, det er en rigtig god diskussion at tage, fordi den samler nogle centrale pointer, både hvor vi er enige, og hvor vi er uenige, med hensyn til hvad vi ønsker med vores uddannelsessystem.

Vi ønsker selvfølgelig, at børn og unge bliver så dygtige som muligt. Vi ønsker også, at de bliver dannede, oplyste og demokratiske borgere. Vi ønsker også, det er i hvert fald en målsætning, som jeg ved at Enhedslistens ordfører og jeg deler, at uddannelsessystemet bliver et sted, hvor den negative sociale arv kan brydes ved forskellige forordninger. Sidste gang, vi var her, diskuterede vi også de tiltag, der sker på børne- og undervisningsområdet, med lektiecafeer og en mere inkluderende folkeskole osv. Det er jo rigtigt, som Enhedslistens ordfører siger, at vi har et problem med, at vi i dag ikke er gode nok til at bryde den sociale arv i uddannelsessystemet.

Det er jo nogle af de ting, som vi gerne vil rette op på. Det er nogle af de ting, som vi ikke synes fungerer godt nok. Vi kan se, at der er en meget større chance for at få en lang videregående uddannelse, hvis man er barn af forældre med en lang videregående uddannelse, end hvis man er barn af forældre, der er ufaglærte. Det er et rigtig stort problem, og fra SF's side deler vi hundrede procent den målsætning, og det gør regeringen også, at uddannelsessystemet skal være et sted, hvor børn og unge har reelt lige muligheder. Men når det er sagt, er vi jo ikke alle sammen født lige kloge eller lige gode. Jeg har aldrig været specielt god til matematik, og derfor fik jeg ikke super høje karakterer i det.

Fra SF's side mener vi ikke, at vi skal afskaffe karaktersystemet, og det er lidt det, jeg ser er substansen i den her diskussion. Jeg ved godt, at det forslag, Enhedslisten har fremsat, handler om at afskaffe bonus ved tidlig studiestart, men den bonus drejer sig jo om, at man kan opgradere sit karaktergennemsnit, hvis man skynder sig noget mere. I forhold til det handler det jo om, at vi kan se, at børn fra det, som man med et mindre pænt ord kalder uddannelsesfremmede hjem, får lavere karakter end børn fra akademikerhjem. Karaktererne bliver et symbol på, at der ikke er reelt lige muligheder i dag, og det er der, kampen skal stå.

Når vi ikke ønsker at afskaffe den her regel og ikke støtter Enhedslistens forslag, så er det punkt 1, fordi vi ønsker, der er et incitament til, at unge starter på en uddannelse hurtigere – det har vi brug for, for der er nogle, der venter i lang tid – punkt 2, fordi forslaget handler egentlig om, hvad man synes om karaktersystemet. Vi synes, at karaktersystemet skal give et relativt klart billede af, hvad børn og unge kan.

Når det så er sagt, ved vi jo også, at der er en række udfordringer, for alle børn og unge har ikke den samme bagage med, og selv om der er to unge eller to børn, som egentlig er lige dygtige, gør det en forskel, om man har forældre, der kan hjælpe derhjemme, om der er lektiehjælp osv. Det er der, vi fra SF's side synes kampen skal stå, nemlig om at give reelt lige muligheder. Men vi kan aldrig gøre børn og unge fuldstændig lige, for nogle vil altid være bedre til matematik, nogle til at læse, skrive og regne, og det kan vi ikke gøre noget som helst ved, men vi kan gøre noget for at give reelt lige muligheder.

SF kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Fru Rosa Lund har igen en kort bemærkning.

Tak. Jeg håber, at ordføreren har læst forslaget, for substansen er i den grad ikke at afskaffe karaktersystemet; så havde vi nok fremsat forslag om det, hvis det var det, der var substansen. Substansen er, at vi i Enhedslisten ikke mener, at man skal presse de unge igennem uddannelsessystemet. Det mener man heller ikke i elev- og studenterbevægelsen, og derfor støtter samtlige organisationer i elev- og studenterbevægelsen det her forslag. Påvirker det slet ikke SF's ordfører?

Ordføreren.

Jo, det gør det, men det gør også indtryk, at der er nogle, for hvem det varer ret lang tid, før de beslutter, om de skal læse videre, og der vil vi gerne sige – for det handler ikke altid kun om, hvilken baggrund man har, der er også unge fra akademikerhjem, som synes, at der skal gå en del år, før de beslutter sig – at vi synes, det er fint nok at give et incitament til at komme hurtigere i gang, hvis det er den vej, man skal gå, med en lang uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Efter at jeg havde brugt 1 sabbatår, sagde min far: Nu skal du komme i gang, nu har du simpelt hen slentret rundt længe nok. Da jeg så havde brugt 2 år, var han jo ved at gå ud af sit gode skind, men jeg fik alligevel en uddannelse, og jeg tror, at han måske i dag synes, det var fint nok, at jeg kom ud i verden og blev lidt mere moden, før jeg startede. Så 2 år synes vi fra SF's side er et fint tidsrum.

Rosa Lund.

Nu ved jeg jo ikke, om fru Lisbeth Bech Poulsen brugte sit sabbatår på at slentre. Jeg brugte ikke mine 3 sabbatår – jeg kigger på ministeren og føler nærmest, jeg skal sige undskyld, men ja, 3 sabbatår – på at slentre. Jeg vil gerne spørge fru Lisbeth Bech Poulsen: Da den her regel blev indført, sagde SF's daværende uddannelsesordfører, Nanna Westerby, at den eneste grund til, at SF bakkede op om forslaget, var, at man hellere ville have det her, end man ville have nedskæringer på SU. Så når nu SF ikke vil være med til at fjerne reglen i dag, kan SF's ordfører så garantere, at det er, fordi regeringen ikke har planlagt at lave nogen nedskæringer i vores SU-system?

Ordføreren.

Det er jo to vidt forskellige ting. Som ordføreren også ved, skal vi i gang med at kigge på hele begrebet hurtigere igennem uddannelsessystemet under et. SF synes, at SU er en hjørnesten i et frit og lige uddannelsessystem – så frit og lige, som det nu er i dag, vi vil gerne gøre det endnu mere frit og lige. SU'en er helt og aldeles vigtig i den sammenhæng, fordi den også giver mulighed for unge, der ikke har økonomisk opbakning hjemmefra. Så jeg synes ikke, vi skal blande de her to ting sammen, men i den her kontekst synes vi, det er fint at sige 2 år. Og da jeg sagde slendrian, var det min fars udtryk. Han endte jo faktisk med at sige, at det måske var meget fint, at man lige kunne tage 1 år eller 2 til at lære nogle ting, komme ud i verden, få nogle nye oplevelser osv. Fra SF's side har vi ikke noget imod, at der er nogle, der lige tager 1 år, måske også 2 år, men at der går 5 eller 6 år, og at der også er nogle, der meget lang tid om at færdiggøre deres uddannelse, synes vi er et problem.

Vi synes også, at når man bruger rigtig mange penge på at skabe et uddannelsessystem, der er så godt som muligt – og vi skal gøre det endnu bedre – hvor der er gratis uddannelse, hvor der er SU, så kan man også godt stille nogle krav.

Tak til SF's ordfører. Den sidste ordfører er hr. Lars Barfoed for Det Konservative Folkeparti.

Jeg taler på vegne af vores ordfører i Det Konservative Folkeparti, fru Mai Henriksen, som ikke kan være til stede her i dag, og skal derfor sige, hvad hun ellers havde tænkt sig at sige. Men inden jeg siger, hvad hun havde tænkt sig at sige, så skal jeg bare starte med at sige, at jeg betragter det her forslag fra Enhedslisten som den sædvanlige leflen for nogle studenterorganisationer, som man gerne vil please for at få nogle flere stemmer på bekostning af det, der i virkeligheden er i det her samfunds interesser, nemlig at flere studerende får taget deres uddannelse hurtigere. Der er jo ikke tale om, at man med den ordning, som vi har i dag, forbyder nogen som helst at tage sabbatår, vente med at tage deres uddannelse eller tage deres uddannelse om. Det kan man jo bare gøre, men det her er en bonus til dem, der skynder sig, for det har det her samfund brug for.

Så skal jeg gå over til det, fru Mai Henriksen havde tænkt sig at sige: I dag kan studenter jo gange karaktergennemsnittet med 1,08, hvis de søger ind på en uddannelse senest 2 år efter endt studentereksamen. Det system kalder vi en kvikbonus, fordi man jo netop får en bonus i form af et højere snit. Det var den borgerlige regering, som indførte kvikbonussystemet, og så er det selvfølgelig også sådan, at vi står ved den bonusordning, for det giver en øget tilskyndelse til at starte tidligere på en videregående uddannelse, og i uddannelsessystemet ønsker Det Konservative folkeparti at belønne tidlig studiestart.

Så kan man diskutere, om der er tale om en tidlig studiestart efter sådan en 2-årig periode, hvor man altså har kunnet holde sabbatår, men vi bakker op om den eksisterende regel, og vi gør det i særdeleshed ud fra den betragtning, at reglen kan være med til, at studerende med et svagere fagligt udgangspunkt via beslutsomhed kan få forbedret deres gennemsnit, og det kan jo lige netop være nok til at hjælpe en del af de studerende ind på deres drømmeuddannelse. Der er ingen tvivl om, at det ville være en kæmpe skuffelse for netop den del af elevgruppen, hvis kvikbonus blev fjernet.

I bemærkningerne til Enhedslistens beslutningsforslag bliver det så nævnt, at 1,08-reglen presser de unge ud over det acceptable. Men at udråbe alle studenter til hjælpeløse ofre, der presses ind på uddannelserne, er simpelt hen at male et fortegnet billede, og det er på ingen måde rigtigt. Det er en undervurdering af de studerende, hvilket måske afkræfter lidt det, jeg sagde før, med, at man forsøger at lefle for de studerende, for det gør man da ikke, når man i den grad påstår, at de skulle være pressede og slet ikke kan klare sådan en bonusregel. Studenter er selvfølgelig ikke ofre. De er kendetegnet ved, at de træffer aktive valg. Så hvis man ikke er klar til at starte med at læse på en videregående uddannelse, vil man jo bare undlade at søge ind, og så vil man formentlig også typisk vælge en ansøgningsstrategi gennem kvote 2 og bruge sine sabbatår på at optjene relevante erfaringer.

Så nævner man i bemærkningerne til forslaget også frafald, og her kan det blot konstateres, at de uddannelsesinstitutioner, som har optagelsessamtaler, har et lavere frafald end andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Det gælder f.eks. for lægestudiet i Odense, hvor frafaldet er blevet reduceret betydeligt. Pointen er jo, at frafald ikke alene har at gøre med de studerendes alder. Det har lige så meget at gøre med, om de studerende rent faktisk nøje har overvejet, om de ønsker at læse det pågældende fag. De overvejelser bliver typisk mere eksplicitte, når man er til en optagelsessamtale til f.eks. medicinstudiet og skal forklare, hvorfor man netop ønsker at læse medicin.

I forliget om læreruddannelsen er optagelsessamtaler et vigtigt element, som Konservative fik indføjet netop med det formål at bekæmpe frafald. Så vi er meget optaget af frafaldsdiskussionen og diskuterer gerne initiativer her i Folketingssalen, som kan bekæmpe frafald. Vi tror ikke, kvikbonus er med til at skabe et større eller mindre frafald, men vi tror på, at kvikbonus er med til at få flere i gang med en uddannelse tidligere.

Derfor ønsker vi at bevare kvikbonusordningen, og derfor kan vi ikke tilslutte os dette beslutningsforslag.

Det udløste sært nok en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Nu må jeg jo nok lade være med at kommentere noget af det, som hr. Lars Barfoed siger på vegne af fru Mai Henriksen, for hun er her jo ikke. Men når jeg alligevel kommer med en kort bemærkning, er det, fordi jeg gerne vil spørge hr. Lars Barfoed: Hvis det her handlede om Enhedslistens vælgere, tror hr. Lars Barfoed så ikke, at vi i Enhedslisten var gået efter organisationer, hvor medlemmerne rent faktisk har stemmeret?

Det her handler jo netop ikke om vælgere; det er ikke sådan, vi laver politik i Enhedslisten. Det her handler om, hvad der er i samfundets interesse. Mener hr. Lars Barfoed ikke, at det er i samfundets interesse, at elever vælger uddannelse rigtigt første gang, altså at man som elev ikke får et nederlag, når man starter på det forkerte universitetsstudie eller på det forkerte professionsbachelorstudie? Det kan kræve noget tid at finde ud af, hvad der er det rigtige. Mener hr. Lars Barfoed ikke, at det en god idé, at vores studenter vælger rigtigt første gang?

Ordføreren.

Altså, nu er jeg ikke ekspert i og bruger egentlig ikke nogen særlige ressourcer i det daglige på at analysere mig frem til, hvordan Enhedslisten får flere stemmer. Jeg har nok at gøre med at finde ud af, hvordan Det Konservative Folkeparti får flere stemmer. Men altså, mig bekendt er den gruppe, man taler til her, vel folk, som har stemmeret. Det kan man vel ikke komme bort fra. Og hvis enkelte af dem ikke har fået det endnu, får de det jo snart. Så jeg kan nu ikke se andet, end at det er et udtryk for, at man lefler for den gruppe.

Men helt seriøst er jeg jo selvfølgelig optaget af spørgsmålet om frafald og det at vælge studium rigtigt. Men der er det bare pointen, at det snarere sker ved f.eks. grundige samtaler, når man bliver optaget på uddannelserne, så vi på den måde sikrer, at de pågældende har overvejet deres evner, interesser og kompetencer i forhold til det studium, de går ind på, og deres måde at arbejde på i forhold til den måde, man arbejder på på den pågældende uddannelsesinstitution osv. Jeg tror snarere, det er sådan nogle forhold, der er afgørende for at bekæmpe frafaldet.

Rosa Lund.

[Lydudfald] ... diskussionen om både mit eget partis og den konservative ordførers partis vælgertilslutning. Den diskussion synes jeg vi skal lade ligge, for jeg synes faktisk, hr. Lars Barfoed sagde noget virkelig interessant her til sidst. Skal jeg forstå det sådan, at Det Konservative Folkeparti og hr. Lars Barfoed vil være med til at arbejde for, at vi ændrer optagelsessystemet, så det bliver mere alsidigt, så det ikke længere kun skal basere sig på karakterer, men netop også på engagement, på optagelsessamtaler osv.? For i den debat vil vi da meget gerne se Det Konservative Folkeparti, og der er jeg da næsten lige ved at sige, at vi kunne stå på samme side.

Ordføreren.

Jamen det kunne da være interessant. I hvert fald er det jo sådan, at vi i forbindelse med drøftelserne om læreruddannelsen var optaget af at få optagelsessamtaler indført på læreruddannelsen, fordi det kan bidrage til at undgå frafald. Det udelukker jo ikke, at man samtidig har nogle optagelseskriterier. Men kombinationen af kriterier og det, at man har nogle optagelsessamtaler, tror vi kan virke. Så vi tager da meget gerne en dialog om, om det er et system, der kan udbredes i vores uddannelsessystem.

Tak til hr. Lars Barfoed. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, som er fru Rosa Lund, som det nok er fremgået.

Tak. Tak for en god debat. Jeg vil lige starte med at fortælle om min egen uddannelseshistorie, jeg har nemlig gjort alt det, som det i dag er blevet fremhævet at man ikke må gøre. Jeg har gået i 10. klasse på en efterskole, efter at jeg gik ud af folkeskolen. Det betød, jeg kom senere i gang med min gymnasieuddannelse. Da jeg så blev student, var jeg formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som jeg arbejdede frivilligt for i et år. Da jeg var færdig med det, blev jeg ansat i forbindelse med sprogstimulering i en daginstitution på Indre Nørrebro, hvor jeg arbejdede i 2 år.

Jeg har altså taget 3 sabbatår, inden jeg startede på statskundskab i 2009. Jeg havde brug for 3 sabbatår, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ville, og hvor jeg ville hen. Jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle starte på en af de såkaldte velfærdsuddannelser og uddanne mig til pædagog, eller om jeg skulle ligesom gå den anden vej og arbejde med det pædagogiske felt med en anden baggrund, nemlig som embedsmand enten i et ministerie eller i en børn- og ungeforvaltning i en kommune. Men efter 3 år faldt valget altså på statskundskab, og jeg brugte nu engang 3 år.

I Enhedslisten foreslår vi, at man afskaffer den såkaldte 1,08-regel, som er den regel, som vi har diskuteret i dag, hvorefter man må gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man starter på en videregående uddannelse inden for 2 år, efter man har fået studenterhuen på. Reglen fungerer som incitament til at få studerende til hurtigere at starte på en videregående uddannelse. Vi foreslår, at reglen afskaffes, fordi den slet og ret presser de studerende og straffer dem, som vælger at gå en anden vej end den lige vej igennem vores uddannelsessystem.

I vores uddannelsessystem i Danmark skal der være plads til alle dem, der har brug for at blive klar til en videregående uddannelse. Der skal være plads til dem, som gerne vil tilegne sig ny viden ved at rejse ud i verden. Der skal være plads til alle dem, som gerne vil have erhvervserfaring, inden de starter på deres videregående uddannelse. Og der skal være plads til, at dem, der er skoletrætte, kan få nye oplevelser, så de får mod på og lyst til at komme tilbage på skolebænken.

Vi har et fælles mål herinde, det er i hvert fald min opfattelse, og det fælles mål er, at mange unge mennesker i Danmark skal have en uddannelse, faktisk så mange som muligt, tror jeg endda jeg kan tillade mig at sige. Regeringen har en vision... Hej! (svar på tilråb fra tilhørerpladserne) , og regeringen har en målsætning om ...

Det er fuldstændig utilstedeligt at tiltale nogen på tilhørerpladserne, og det er fuldstændig utilstedeligt, at man på tilhørerpladserne siger noget som helst. Man skal også sætte sig ned meget stille. Det vil jeg gerne indskærpe. Jeg beder om, at der er helt ro på tilhørerpladserne, ellers kan man ikke komme ind i Folketinget.

Undskyld, formand. Regeringen har en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og hvis den målsætning og vores vision om, at flere skal tage en uddannelse, skal nås, skal der også være plads til alle dem, som vælger at gå en anden vej end den lige vej.

Flere studenter begynder en videregående uddannelse i forhold til tidligere, og det er sådan set rigtig positivt, samtidig er der blevet flere videregående uddannelser med tårnhøje adgangskrav, og det betyder, at hvis studenterne vil ind på en bestemt uddannelse, bør de starte inden for 2 år efter endt studentereksamen, for så kan de gange deres snit og dermed få bedre forudsætninger for at komme ind. Det er jo det, vi diskuterer i dag. Det betyder bare, at reglen er med til at lægge et pres på studenterne, og det er jeg klar over muligvis er hensigten med reglen, men det har fatale konsekvenser. Presset får negative konsekvenser for de unge, der skynder sig videre, men først senere finder ud af, at de egentlig vil læse noget andet, eller for de unge, der mister motivationen undervejs og falder fra uddannelsen. Et omvalg eller et fravalg er ikke bare dyrt for samfundet, det er også meget dyrt for den enkelte.

Fra uddannelsesinstitutionernes egne undersøgelser ved vi, at frafaldet er højst for de helt unge, som bliver optaget på kvote 1, og som starter med det samme efter endt studentereksamen. Hvis frafaldet skal mindskes, og det tror jeg også vi har en fælles ambition og vision om, skal der være plads til, at man bruger lidt mere tid, som jeg selv gjorde, på at finde ud af, hvor man gerne vil hen. At bruge incitamenter som den her regel er også med til at lægge et enormt pres på de studerende, og det har altså psykiske konsekvenser. Det er noget, vi ikke har været inde på i debatten i dag, men vi skal ikke ret langt tilbage, før aviserne var fulde af historier om gymnasieelever og universitetsstuderende, som er stressramte. Når unge i så stigende omfang er ramt af stress, burde det altså få alle alarmklokker til at ringe, og jeg tror desværre, at det bunder i en politisk snak, og at der er gjort tiltag til, at man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det er altså i en ret tidlig alder, man bliver ramt af stress, hvis man gør det som gymnasieelev. Stress er selvfølgelig noget, der kan ramme os alle sammen, men jeg synes, vi har et ansvar for at forebygge stress, og de her skynd jer igennem-regler er altså ikke med til at forebygge stress – tværtimod.

Forslaget, altså den her regel, straffer de, vi kan kalde dem langsomme studerende, altså dem, der venter, og dem, der bruger tid, og samtidig er presset på de studerende slet ikke i tråd med regeringens målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, for hvis det skal lykkes, skal der være gode vilkår for, at alle studerende kan komme ind på en uddannelse, og det er altså ikke med 1,08-reglen, de får det, for snittene stiger i vejret, og det udelukker altså nogle fra at starte på en videregående uddannelse.

Der skal være plads til alle – også dem, som har brug for at tænke sig om. Det har jeg sagt flere gange, men det er, fordi jeg faktisk synes, det er ret vigtigt, at vi har et uddannelsessystem, hvor der er plads til alle, og hvor vi sikrer, at man har lige muligheder for at tage ikke alene en ungdomsuddannelse, men også, og måske især, en videregående uddannelse. Vi skal af med myten om, at man automatisk er en god studerende, alene fordi man starter tidligt på en videregående uddannelse. Refleksion og viden kommer heldigvis også fra andre steder end bøgerne, viden kommer ikke mindst gennem oplevelser, erfaringer og refleksioner. Jeg tror faktisk, at man bliver en dygtigere studerende af at have været lidt ude i verden. Har man efter sin ungdomsuddannelse brugt tid på at rejse ud i verden, arbejdet i kassen i Netto eller som pædagogmedhjælper, været på højskole eller lavet frivilligt arbejde, er man for det første en hel del erfaringer rigere, for det andet er man kommet af med skoletrætheden, og for det tredje er man blevet afklaret om, hvad man gerne vil lave resten af sit liv, for det er jo sådan set også det, man vælger, når man vælger sin videregående uddannelse.

I Enhedslisten foreslår vi altså, at reglen bliver afskaffet, fordi den presser de studerende og den straffer dem, der vælger at gå en anden vej end den lige. Når studenter presses, skaber det øget risiko for frafald og nederlag for nogle, mens det for andre bliver sværere overhovedet at komme ind på uddannelsen. Vi synes, regeringen skal droppe presset på de unge mennesker og i stedet fokusere på, hvordan vi får alle igennem, og hvordan vi får alle godt igennem, i stedet for at have et entydigt fokus på, hvordan vi får elever og studerende hurtigere igennem. Så det er altså en klar opfordring til regeringen.

Derudover har jeg et enkelt, lille, åbent spørgsmål, som jeg håber at vi kan diskutere en anden gang: Hvad er det, de studerende skal skynde sig ud til? Arbejdsløshedskøen. Der er jo ikke rigtig nogen job at få. Er det så ikke mere favorabelt for samfundet, at de studerende bruger lidt mere tid på at tilegne sig ny viden og på at blive klogere, end at de skal skynde sig igennem.

Så vil jeg igen understrege og minde Folketingets partier om – og det håber jeg ordførerne vil tage med hjem og diskutere med deres partier – at alle aktørerne i uddannelsesverdenen og omkring uddannelsesverdenen synes, at den her regel er en dum, dum regel. Jeg synes da bestemt, at det hører med, når vi laver politik herinde, hvordan det rent faktisk fungerer ude i virkeligheden, og hvordan aktørerne opfatter reglerne.

Så er jeg rigtig glad for, at vi har slået fast i dag, at vejledning og rådgivning er vigtigt, at vi har fået slået fast i dag, at vores optagesystem ikke altid fungerer, som det skal, og at det er nogle ting, som vi skal kigge på. Det ser jeg da meget frem til at vi kan diskutere videre, og så vil jeg gerne slå en ting fast: Sabbatår er altså ikke slendreår, som der blev sagt fra SF's ordfører, eller fjolleår, eller hvad vi ellers kan forestille os, og hvad et sabbatår ellers bliver kaldt i debatten. Sabbatår skal i høj grad, mener vi i Enhedslisten, ses som kompetencegivende år, og det må være min sidste pointe.

Der er en kort bemærkning fra hr. Esben Lunde Larsen.

Tak for det. Det er meget interessant at høre Enhedslistens ordfører tale om pres og straf. Hvordan kan det være en straf, blot fordi man ikke benytter sig af en ting? Blot fordi man ikke benytter sig af 1,08-reglen, hvordan kan det så være en straf? Enhedslistens ordfører taler også om, at de unge bliver presset. Jamen det er da et fuldstændig selvstændigt, frit valg, om man vælger at tage et eller to eller tre eller fire sabbatår og gøre alle de spændende ting, som fru Rosa Lund har beskrevet hun gjorde. Det er da et frit valg. Det har bare nogle konsekvenser, som alle andre frie valg. Så det med straf og pres tror jeg at fru Rosa Lund må uddybe lidt mere, for at vi andre kan forstå det, for jeg tror, at man skal have gået i Enhedslistens særlige skole for at forstå det.

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at hr. Esben Lunde Larsen skulle være meget velkommen i Enhedslistens åbenbart særlige skole.

Jeg vil gerne minde hr. Esben Lunde Larsen om, at det, der er en gulerod for nogle, altså det positive incitament, der også ligger i det her forslag, altså er en straf for nogle andre. Det er det, for når man belønner dem, der starter hurtigere på deres uddannelse, ved at de får lov til at gange deres snit, så stiger adgangskvotienten på de videregående uddannelser i vejret. De er tårnhøje, og de er jo kun steget i år, og det udelukker altså dem, som har fået knap så gode karakterer, eller dem, som ikke har mulighed for at gange deres karaktersnit, fordi de har valgt at gå en anden vej end den, hr. Esben Lunde Larsen og hr. Esben Lunde Larsens parti nu lige synes er den rigtige. Derfor er det en straf. Det, der er en gulerod for nogle, er som oftest en straf for nogle andre i uddannelsessystemet.

Esben Lunde Larsen.

Skulle man blive i den optik, skulle de akutjob, som regeringen er i gang med i øjeblikket, også betegnes som en straf, for det er jo ikke alle, der kan få dem. Mig bekendt bakker Enhedslisten op om, at der skal gives særrettigheder til folk, der er på vej ud af dagpengesystemet. Hvad så med alle dem, der ikke er medlem af en a-kasse? Nu er det ikke, fordi vi skal åbne den debat, men det er bare for at illustrere, hvor helt håbløs den tanke er, som fru Rosa Lund står på talerstolen og giver udtryk for. Det er jo ikke en straf, blot fordi det har nogle konsekvenser for nogle.

Med hensyn til det, som fru Rosa Lund sagde om stress, er jeg sådan set enig i, at det er et problem, at der er mange unge i uddannelsessystemet, som lider af stress. Men der skal vi jo politisk appellere til, at de unge koncentrerer sig om deres studium og bruger fuld tid på deres studium, mens de er studerende. At der så måske kan blive tid til fritidsaktiviteter eller fritidsarbejde 5-10 timer om ugen, er rigtig fint, men det er der altså ingen unge studerende der får stress af. Næh, stressen kommer af, at man vil alt muligt andet sideløbende med, at man også skal være fuldtidsstuderende. Der har vi politisk en opgave i at sende det signal, at hovedfokus skal være på uddannelsen, når man er studerende og modtager SU. Er der så ressourcer til mere derudover, er det fint.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at hovedfokus, når man studerer, skal være på ens studie. Det er en af grundene til, at vi i Enhedslisten mener, at SU'en skal være lidt højere, end den er i dag, sådan at man som studerende ikke skal bekymre sig om at få sin økonomi til at løbe rundt, men sådan at man kan koncentrere sig fuldt ud om sit studium.

I forhold til akutjob og arbejdspladser og straf og gulerod og pisk sagde jeg faktisk i mit første svar til hr. Esben Lunde Larsen, at det, der i uddannelsessystemet er en gulerod for en, tit er en pisk for nogle andre, eller en straf for nogle andre. Jeg har meget svært ved at se, hvordan akutjob kan være en straf for nogen. Men når vi nu er inde på det, vil jeg sige, at det er helt rigtigt, at vi i Enhedslisten havde ønsket os en anden løsning, nemlig at der blev skabt flere arbejdspladser, at der blev skabt arbejdspladser nok til, at vi ikke havde så høj en arbejdsløshed, som vi har i dag. Det er da bestemt rigtigt, at det var vores ønske i Enhedslisten.

Fru Lisbeth Bech Poulsen har bedt om en kort bemærkning.

Jeg synes, det er rigtig ufint, når man bliver citeret forkert her i Folketingssalen. Jeg har aldrig ment eller sagt, at der er tale om fjumreår eller slendrian. Jeg fortalte en anekdote, hvor en anden person har brugt det udtryk. Jeg synes tværtimod, at det kan være rigtig gavnligt for nogle, som måske ikke er helt klar, og som har brug for et år til at rejse, arbejde frivilligt eller andet. Så det vil jeg gerne have ordføreren til at trække tilbage. Jeg synes, det er dårlig stil.

Ordføreren.

Jeg vil hjertens gerne trække det tilbage, og så vil jeg minde fru Lisbeth Bech Poulsen om, at det, jeg forsøgte at citere hende for, var det her om slentreårene og ikke det andet om fjumreårene. Der henviste jeg også til, at det var noget, det var blevet kaldt i debatten. Men jeg vil hjertens gerne trække udtalelsen tilbage.

Så kan vi vist lade den sag står der. Tak til ordføreren for forslagsstillerne, de øvrige ordførere og til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.