Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Vi behandler i dag to beslutningsforslag fra oppositionen vedrørende de statslige arbejdspladser og landdistrikterne.

I det første beslutningsforslag, som vi behandler nu, B 15, ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til yderområder og landkommuner.

I det andet beslutningsforslag, B 17, som vi skal behandle om lidt, vil Venstre og Det Konservative Folkeparti bidrage til udviklingen i hele Danmark ved som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet og ved i videst muligt omfang at placere de tilbageværende opgaver uden for hovedstadsområdet, når statslige enheder sammenlægges.

Selv om oppositionen ikke er enig med sig selv, synes jeg, at det er rigtig godt, at partierne bag de to forslag interesserer sig for udviklingen af landdistrikter. Det er ganske udmærket. Lad os endelig holde fast i det og få en god debat om udviklingen af vores landdistrikter. Det trænger vi til, så det vil jeg gerne kvittere for.

At tvangsflytning af offentligt ansatte skulle være den mest effektive og økonomisk rationelle metode til at skabe udvikling i landdistrikterne, er jeg så mindre enig med oppositionen i.

I regeringen er vi ikke modstandere af at prioritere statslige arbejdspladser i landdistrikterne, tværtimod. Udflytningen af statslige arbejdspladser skal ske på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag, og vi kender jo alle til de aktuelle økonomiske udfordringer i den offentlige sektor.

Det er vel på sin plads at minde oppositionen om, at vi overtog et hul i de offentlige finanser på over 70 mia. kr. – et hul, som blev givet videre til den siddende regering. Vi befinder os i en krise, hvor tingene ikke kommer af sig selv, og hvor vi også i landdistrikterne har forsøgt at skabe en kickstart. I de danske landdistrikter gik der jo mere end 150.000 arbejdspladser tabt, mens den tidligere regering sad, og inden krisen kom til Danmark. Jeg har tallene over tabte arbejdspladser for hver eneste region, og i Region Syddanmark – jeg kommer selv fra Fyn – tabte vi mere end 18,5 pct. af de private arbejdspladser. Det er meget interessant.

Derfor håber jeg også, at oppositionen har lagt mærke til, at når vi gennemfører omstruktureringer af f.eks. statsforvaltningens organisation, ligger det den her regering meget på sinde at tage et stort hensyn til landdistrikterne. Jeg vil derfor sige det sådan, at placeringen af statslige arbejdspladser må ske der, hvor det er fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssigt.

Heri skal selvfølgelig også indgå overvejelser om den lokale betydning af arbejdspladser. Men regeringen er forpligtet til at foretage en samlet vurdering, og det er en vurdering, man selvfølgelig må foretage fra gang til gang.

Som det fremgår af »Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012«, som jeg har givet i år, var der ifølge tal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase 116.049 statslige arbejdspladser placeret uden for hovedstaden i 2011. Det svarer til 56 pct. af alle statslige arbejdspladser. 65,9 pct. af de statslige arbejdspladser er placeret i bykommuner, 9,9 pct. i mellemkommuner, 18,5 pct. i landkommuner og 5,7 pct. i det, vi kalder yderkommuner.

Der er altså tale om en bred vifte af institutioner, som dækker alt fra skattemyndigheder til uddannelsesinstitutioner, politi, domstole, forsvarsmyndigheder og meget andet.

Som så mange gange før vil der også i de kommende år ske forskydninger i indretningen af de statslige virksomheder. Her kan jeg ikke lade være med at tilføje, at jeg står her med et svar fra Finansudvalget på spørgsmål nr. S 139 stillet af hr. Mike Legarth, hvor finansministeren bliver bedt om at oplyse, hvor stort et økonomisk råderum nulvækst i det offentlige forbrug vil udgøre i perioden 2013-2020. Jeg har noteret mig, at i hvert fald det største oppositionsparti, Venstre, vil have nulvækst i den offentlige sektor.

I svaret siger finansministeren:

I den seneste 2020-fremskrivning baseret på aftalen »To streger under facit« – det var det, hr. Lars Løkke Rasmussen var så optaget af – der er beskrevet i »Økonomisk Redegørelse« fra maj 2011, var der indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. om året fra 2013 til 2020 svarende til en samlet stigning i det offentlige forbrug på 30 mia. kr.

Det vil sige, at hvis man ikke laver en fremskrivning i det offentlige forbrug, vil der ske en reel besparelse frem til 2020 på 30 mia. kr.

Når Venstre i dag stiller det her meget aktuelle spørgsmål om statslige arbejdspladser, synes jeg, at det er interessant at høre, hvor Venstre vil spare de 30 mia. kr. frem til år 2020. Det synes jeg bør indgå i debatten, så vi ikke bare får et blålys fra Venstre og De Konservative og Dansk Folkeparti, men diskuterer, hvor man reelt vil spare de 30 mia. kr. henne.

Jeg har lyttet mig til, at det ikke er på ældreplejeområdet, at det ikke er på den kommunale service. Hvor er det så, man vil spare, hvis det ikke er på statslige arbejdspladser? Det synes jeg bare bør indgå i den diskussion, i den debat, vi har i dag.

Som så mange gange før vil der som sagt også ske forskydninger i indretningen af de statslige virksomheder. Senest har ændringerne i statsforvaltningernes organisation haft stor betydning. Men den enkeltbegivenhed, der må siges at have fået størst betydning inden for de statslige institutioner i den seneste periode, er den såkaldte effektive administration, som blev vedtaget – ja, af hvem? – af den tidligere regering. Det var VKO, der vedtog det i fællesskab. Den slår hårdt igennem, både i landdistrikterne og i hovedstaden.

Som følge af en effektiv administration har flere offentlige myndigheder nu gennemført større tilpasninger og omorganiseringer af deres koncern, hvilket har haft stor betydning for placering af også regionale arbejdspladser.

Den seneste opgørelse viser, at nogle af de større, planlagte ændringer, som har regional betydning, er sket på Fødevareministeriets område, som har været diskuteret i dag, med to større institutioner med regionale kontorer, nemlig Fødevarestyrelsen og Natur- og Erhvervsstyrelsen. Fødevareministeriet har i forbindelse med effektiv administration og de øvrige omorganiseringer og tilpasninger på deres ministerområde i 2012 netto nedlagt knap 170 stillinger, heraf de 160 i hovedstadsområdet. Det vil sige, at 10 af de 170 stillinger er nedlagt ude i den del af Danmark, der ligger uden for hovedstadsområdet. Så man må sige, at her er der taget et vidtgående hensyn.

I Social- og Integrationsministeriet er der sket tilpasninger, primært af Socialstyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet i Aarhus, på samlet 50 årsværk.

Sundhedsministeriet nedlægger pr. 1. januar 2013 det, der hedder VIFAB, det er Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Aarhus, hvilket indebærer en reduktion på fem årsværk.

Altsammen kan man jo sige er en konsekvens af den boligjobplan og det med effektiv administration, som VKO vedtog, da de sad ved magten. Det blev alt sammen besluttet af den tidligere regering.

Som landdistriktsminister mener jeg, at enhver arbejdsplads, som opstår i landdistrikterne, peger i den rigtige retning, også når det gælder statslige arbejdspladser. Men det betyder ikke, at det bare handler om at flytte statslige arbejdspladser til landdistrikterne eller om automatisk at oprette nye arbejdspladser uden for hovedstaden. Det mest fordelagtige er selvsagt, at arbejdspladser og institutioner er placeret der, hvor der er synergi imellem den statslige institution, områdets eksisterende erhvervsliv og andre aktører. Det er da også en af de konklusioner, som en tværministeriel arbejdsgruppe under den tidligere regering kom frem til i 2002.

For mange af vores statslige institutioner betyder det, at det således giver god mening, at de er placeret uden for hovedstadsområdet. Man kan f.eks. tage forsvarets mulighed for adgang til øvelsesterræn.

I andre situationer har placeringen ingen betydning for løsningen af institutionens opgaver, en institution vil måske godt kunne ligge i alle egne af landet, hvor der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel er den del af statsforvaltningerne, der nu samles på Bornholm. Ofte vil det endda være en god forretning at undgå de dyre grundpriser, som også Dansk Folkeparti fremhævede tidligere i dag, eller priserne for et omkostningsfuldt kontormiljø.

Men der er altså situationer, hvor det helt klart vil betyde en forringelse i opgaveløsningen og kvaliteten at placere en institution uden for hovedstadsområdet. Den tidligere regering skrev det egentlig så fint i »Regionalpolitisk redegørelse 2011«. Jeg citerer fra den redegørelse, der tidligere er afgivet af den borgerlige regering:

»Det er vigtigt, at de enkelte offentlige institutioner er bæredygtige og kan løse deres opgaver med en høj kvalitet. Det kræver adgang til kvalificeret arbejdskraft og adgang til brugere, samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder.«

Hvad angår analyserne på området, blev nogle af de seneste studier af effekterne af udflytningen afrapporteret i 2001, hvor COWI for det tidligere By- og Boligministerium gennemførte en analyse af seks statslige institutioner uden for hovedstadsområdet. Et af eksemplerne er Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Til trods for et stort kommunalt engagement i Tjele og Viborg Kommuner, var det ikke lykkedes at tiltrække øget vækst til forskningscenteret. Placeringen betød således ikke tilstrækkelig eller ny etablering af erhvervsvirksomheder.

Til gengæld viser nogle svenske erfaringer fra langtidsstudier af udflytningen af omkring 10.000 arbejdspladser fra Stockholm, at en udflytning kan have omfattende konsekvenser. Først og fremmest havde institutionerne oplevet meget store udskiftninger, i enkelte tilfælde på op til 90 pct. af personalet, med et fald i effektivitet og fagligt niveau som følge. Det skal dog siges, at efter en periode på 3-5 år syntes det, som om situationen havde stabiliseret sig, men det var fortsat vanskeligt at rekruttere kvalificerede chefer og specialister.

De udflyttede institutioner fandt det på trods af moderne kommunikationsmidler sværere at opretholde kontakterne til Stockholm. Så erfaringerne peger altså på, at udflytningen af statslige arbejdspladser ikke nødvendigvis er den mest effektive metode til at skabe vækst i landdistrikterne. Jeg tror ikke, at der er brug for at nedsætte et sådant udvalg, som det foreslås af Dansk Folkeparti.

Må jeg så ikke bare tilføje, at når man går igennem, hvad der er tabt af private arbejdspladser under krisen, især i de første år, hvor VKO jo havde den største del af ansvaret, kan man ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd se, at vi mistede 150.335 private arbejdspladser i hele landet.

Skulle man tage landsdelen Vest- og Sydjylland, var der mistet 16.174 arbejdspladser svarende til knap 15 pct. Landsdelen Fyn, som jeg ved at Venstres ordfører også kommer fra, mistede 18.265 arbejdspladser svarende til lige knap 17 pct.

Her stod den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, og sagde, at nu var der to streger under facit, for krisen var løst. Den tidligere statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, sagde tilbage i 2006 og 2007, at der ingen krise var.

Hvis man havde taget fat noget før, havde man måske kunnet forbedre den danske konkurrenceevne og sikre, at hånden blev holdt under beskæftigelsen på det private område, som det er gået rigtig, rigtig hårdt ud over, og det er gået rigtig, rigtig hårdt ud over vores landdistrikter.

Lad mig så bare tage et par enkelte citater fra tidligere ministre i den tidligere VK-regering. Der er et enkelt citat fra den tidligere miljøminister, fru Karen Ellemann, fra den 23. juli 2010. Der siger miljøministeren, at hun afviser at flytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Haslev – og det er jo ikke sådan i Udkantsdanmark. Begrundelsen lyder, at erfaringerne viser, at en flytning meget let medfører tab af produktivitet og kompetencer som følge af medarbejderflugt.

Nu vi er i gang, så lad os da tage et citat fra fru Rikke Hvilshøj, der den 9. maj 2004 sagde til TV 2 Finans – på det tidspunkt var fru Rikke Hvilshøj Venstres erhvervspolitiske ordfører, hun var valgt på Frederiksberg:

Jeg afviser, at udflytningen af statslige arbejdspladser er så afgørende for vores yderområder.

Hr. Bendt Bendtsen sagde senere til Ritzau, at man ikke kunne løfte provinsen og flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen – i øvrigt stik imod det, der stod i regeringsgrundlaget – og det skyldtes bl.a., sagde hr. Bendt Bendtsen, at provinsen ifølge regeringen ikke rådede over forskningsmiljøer, der ville kunne samarbejde med statslige institutioner som f.eks. Landbohøjskolen på Frederiksberg. Det fremgår af et brev til den århusianske amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen fra den samme erhvervsminister.

Den 11. maj 2004 siger hr. Bendt Bendtsen noget i et læserbrev. Han skriver, at udflytningen af statslige arbejdspladser og fremrykningen af offentlige investeringer måske nok kan ses som et hurtigt plaster på såret, men at vi ikke har statslige institutioner nok til at kompensere, når man lukker private virksomheder og vælger at flytte sin produktion. Det skriver ministeren bl.a.

Så det er spændende at høre, hvorfor man har skiftet standpunkt i VKO. Det er også spændende at høre, om man ikke mener det, man mente dengang.

I øvrigt synes jeg, at vi har en fælles interesse i at sikre, at man får en anden sammenhæng mellem by og land og får skabt nogle gode rammebetingelser – det er vi godt i gang med at gøre i regeringen – for vores landdistrikter, og i at sikre, at der igen bliver skabt optimisme via vækst i antallet af private arbejdspladser ved hjælp af vores kickstart.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet, formand. Jeg vil spørge ministeren, om han er klar over, at B 15 og B 17, som vi skal tale om snart, ikke bliver sambehandlet. Ministeren brugte hele sin taletid på at citere politikere fra Venstre og De Konservative. Det forslag, vi behandler nu, er altså et forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man bruger hele sin taletid på det andet forslag, som vi først behandler om lidt. Det kan selvfølgelig være, at man har byttet talerne rundt, så skal ministeren selvfølgelig være undskyldt.

Noget af det, ministeren sagde, og som jeg gerne vil spørge ind til, er, at han er modstander af tvangsflytning af statslige arbejdspladser. Mener ministeren ikke, at det, man har gjort med statsforvaltningerne, er tvangsflytning? Man har flyttet miljøcentrene væk fra byerne, man har flyttet nogle af jordbrugskommissionsmedarbejderne til København. Det spørgsmål behandlede vi lidt tidligere i dag og stemte igennem. Det undrer mig lidt, at man ser det som en succeshistorie, at statsforvaltningerne er blevet flyttet, for det her forslag går netop ud på at flytte dem væk fra byerne og bykommunerne og ud til yderkommunerne og landkommunerne. I statsforvaltningsaftalen flyttede man 86 flere medarbejdere til Aalborg, som også er en bykommune. Det har altså ikke noget med det her forslag at gøre. Man afviser det her forslag ved at gøre det stik modsatte. Det er da en lidt underlig argumentation.

Vil ministeren være med til at kigge på at lave en undersøgelse, som kan give et bredere grundlag for en videre debat om at understøtte land- og yderkommunerne og ikke bykommunerne, som vi gør med statsforvaltningerne?

Ministeren.

Jeg synes, at det er interessant, at DF har skiftet synspunkt. Man understøttede jo alle de her udtalelser og den politik, der var i den tidligere regering. Da man selv havde chancen, gjorde man intet. Men jeg vil gerne hilse DF velkommen på banen, så vi sammen kan gøre noget for landdistrikterne.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi ikke overser de 750.000 mennesker, som bor i vores landdistrikter. Jeg brugte næsten – jeg tog endda tid på det, vil jeg sige til hr. Dennis Flydtkjær – 12 minutter på at tale om DF's forslag og 3 minutter på bare at citere lidt fra den tidligere regering, som DF jo var en meget vigtig støttepille for, og med hvilken de jo reelt udgjorde en flertalsregering. Jeg erindrer ikke et eneste forslag, som DF stemte for i den periode.

Må jeg ikke sige, at vi løbende laver undersøgelser og afgiver en stor redegørelse om tilstanden i vores landdistrikter. Jeg har lagt vægt på, at det ikke sker hvert andet år som under den tidligere regering, men nu hvert eneste år. Jeg ser også frem til, at vi til næste år kan tage den diskussion. Jeg vil godt anerkende, at DF har flyttet sig i det her spørgsmål. Jeg vil også godt sige, at jeg ikke synes, at der er behov for at nedsætte en sådan gruppe, der kan undersøge det her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes ikke, at man kan tage mig til indtægt for, hvad andre politikere skriver i deres læserbreve. Så kunne man jo også forestille sig, at hvis Enhedslisten havde et læserbrev i Jyllands-Posten, var ministeren for by, bolig og landdistrikter automatisk enig. Jeg tror ikke, at man kan gå ud fra, at ministeren ville være det.

Jeg vil gerne spørge til fordelingen af statslige arbejdspladser. Vil ministeren ikke give mig den tilkendegivelse – trods alt – at fordelingen er meget skæv i dag? Ministeren brugte jo selv tallene i sine indlæg. Han sagde, at 44,3 pct. af alle statslige arbejdspladser ligger i Region Hovedstaden. Alene i Københavns Kommune er man oppe på 28 pct. – 28 pct.! – og det er altså en kommune ud af 98. Jeg synes ikke, at det giver en specielt god fordeling af de statslige arbejdspladser. Og der er det bare, at vi prøver på at få et bedre grundlag for at kunne tage en diskussion om, hvordan vi får en bedre fordeling af de her statslige arbejdspladser, som er så vigtige for yderområderne.

Det er jo typisk vidensarbejdspladser, som gør, at det måske er nemmere for den private virksomhed at rekruttere en højtuddannet medarbejder, fordi manden eller konen – hustruen til den person, som er på arbejde – måske kan få et statsligt job. Det er penge, som hele tiden bliver pumpet ud i det lokale samfund i stedet for kun at blive pumpet ud i det københavnske samfund. Der ville det da være bedre, at vi fik en bedre fordeling, og det håber jeg da at ministeren kan være med på, for at 28 pct. af alle statslige arbejdspladser er i Københavns Kommune alene, er udtryk for en skæv fordeling.

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at de ændringer, som er sket som følge af den lovgivning, som hr. Dennis Flydtkjærs parti jo helt grundlæggende var for – det, der hedder effektiv administration, og som jo finansierer boligjobordningen – er det, der har gjort, at man har skullet spare her. Det hul, som man selv var med til at slå i statskassen, på 70 mia. kr., gør jo, at vi har måttet tage nogle omfattende hensyn. Vi har indskrænket den statslige administration – det vedgår jeg – og jeg brugte også eksemplerne i min tale, men jeg vil også sige, at jeg faktisk synes, at vi har taget vidtgående hensyn.

Nu må hr. Dennis Flydtkjær ikke fuldstændig tage mig på ordet, hvad angår tallene. Jeg mener, at det er mere end 80 pct. af de stillinger, som så er blevet nedlagt, der er nedlagt i København. Jeg tror endda, at tallet er lidt højere, men jeg har det ikke helt present her, hvor mange arbejdspladser der er forsvundet i provinsen.

Jeg synes, at vi har taget meget vidtgående hensyn, og jeg synes, at det er rigtigt at sige, at hver eneste arbejdsplads, vi kan skaffe til vores yderområder, er rigtig vigtig, og jeg medgiver også, at det, at der er arbejdspladser til højtuddannede i provinsen, er med til at fastholde en god struktur. Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi har taget vidtgående hensyn til den lovgivning, hr. Dennis Flydtkjær selv var med til at lave.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Det er jo ikke så tit, at vi krydser klinger med landdistriktsministeren her i salen, ikke fordi der ikke kommer masser af beslutningsforslag – det gør der – men fordi der ikke rigtigt kommer nogen lovforslag. Jeg må bare indrømme, at jo længere tid der går, jo mere pinligt bliver det også, og det virker, som om ministeren på en eller anden måde er i en evig valgkamp. Jeg ved ikke, om det er det her valgløfte om sygehuset i Svendborg, som stadig væk trykker ministeren, når ministeren hele tiden insisterer på at placere skyld.

De to beslutningsforslag, der er fremsat i dag, handler jo netop ikke om skyld. De handler rent faktisk om gerne at ville en udvikling. Så bliver der nævnt alle mulige fine politikere, bl.a. min egen partifælle, Bendt Bendtsen, som i et læserbrev skulle have skrevet, at udflytning af statslige arbejdspladser ikke kan kompensere for private arbejdspladser. Det er vi fuldstændig enige i, men det ændrer jo ikke ved, at der stadig væk er en række statslige arbejdspladser ude lokalt, som er blevet omorganiseret, altså nedlagt, og som så er blevet flyttet til København efterfølgende.

Så jeg skal bare have ministeren til at bekræfte, at det er rigtigt, at effektivisering i en lang række styrelser, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, har betydet, at 60 arbejdspladser særlig til højtuddannede er flyttet væk fra Fyn gennem det sidste år?

Ministeren.

Jeg synes ikke, at jeg er optaget af at placere skyld, men jeg er lidt optaget af at afsløre det dobbeltspil, som bl.a. De Konservative udfører her, hvor man jo som regeringsparti stort set ikke udflyttede nogen arbejdspladser og tilkendegav både fra Folketingets talerstol, i læserbreve og alle mulige andre steder, at man ikke mente, at arbejdspladser skulle udflyttes – men det mener man så nu.

Det er jo interessant, at man i de år, hvor man sad på magten, ikke selv gjorde noget ved det, men forlanger det af den nye regering i en tid, hvor vi gennemfører det, der hedder effektiv administration, for bl.a. at betale for boligjobordningen, og hvor der skal ske nedskæringer på grund af et meget, meget stort hul på 70 mia. kr. i de offentlige kasser. Det er interessant, at man nu, hvor man ikke sidder med ansvaret, mener, at man kan ændre på det.

Jeg medgiver, at alle partier i Folketinget er blevet mere opmærksomme på landdistrikterne, og jeg synes, at det er rigtig godt, at vi skal samarbejde for at skabe udvikling også af private arbejdspladser, men jeg er faktisk enig med hr. Bendt Bendtsen i, at statslige arbejdspladser ikke alene kan kompensere for det voldsomme tab af private arbejdspladser, som skete under VK-regeringen.

Mai Henriksen.

Det tror jeg sådan set at de fleste er enige i. Altså det, at der kom en finanskrise, som betød tab af private arbejdspladser – enten fordi der var hele industrier, som rykkede til udlandet, eller fordi de ikke kunne klare sig i konkurrencen fra udlandet, eksempelvis Lindøværftet – er jo rigtig, rigtig ulykkeligt, men så kunne man jo prøve at passe på det, man har. Man kunne også gå i den anden retning og så prøve at gøre vilkårene bedre for de virksomheder, man så har.

Ministeren taler om dobbeltspil, og det kan jeg forstå at ministeren interesserer sig rigtig meget for. Så kan man jo læse i SF og Socialdemokraternes notat om aktiv hjælp til yderområderne, at S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af Danmark ved at sætte ind med tiltag, som kan genskabe en positiv udvikling, skabe flere vækstmuligheder osv. osv. Men lige nøjagtig med den form for sætning, med den sætningskonstruktion, har man jo alle muligheder for at sige ja til Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Der ligger jo ikke andet i det, end at man nedsætter en arbejdsgruppe, som kommer med nogle forslag til, hvordan der kan sikres flere statslige arbejdspladser. Altså, det er jo sådan set ikke farligt at sige ja til. Jeg kunne forstå, hvis det var noget meget farligt, ministeren sådan skulle være meget påpasselig med, og at det var derfor, ministeren puster sig sådan op. Men det er jo ikke ret farligt, og derfor synes jeg, det er ærgerligt at begynde at tale om dobbeltspil og dobbeltmoral, og hvad der ellers bliver nævnt.

Altså, substansen er meget, meget enkel, og den er: Lad os dog lave en plan for, hvordan vi sikrer flere statslige arbejdspladser.

Ministeren.

Jeg vil gerne igen starte med at kvittere for også De Konservatives interesse for vores yderområder og for de store udfordringer, der ligger der – det synes jeg er rigtig godt. Og så er jeg faktisk rigtig glad for, at fru Mai Henriksen læste op om at skabe udvikling og vækst i hele Danmark. Måtte jeg ikke nævne, at bare på mit eget område har vi igangsat renoveringen af 50.000 ekstra almene boliger. Det giver arbejde til 10.000 bygningshåndværkere. I Odense, hvor vi begge to kommer fra, skal man renovere langs med hele Korsløkkevej. Det er en milliardinvestering for at holde hånden under beskæftigelsen.

Man lavede det store energiforlig, som det ikke lykkedes de borgerlige at få igennem, men som de efterfølgende har tilsluttet sig. Vi fik det igennem, og det skaber mellem 40.000 og 50.000 arbejdspladser, hovedsagelig i landdistrikterne. Vi har gennemført en ændring af udligningssystemet, så det kommer vores yderområder til gode. Vi er i gang med at målrette en del af vores bygningsfornyelse og områdefornyelse, altså vores byudviklingsmidler, mod landdistrikterne.

Så vi har gjort temmelig mange ting, og jeg håber, at De Konservative vil være med til at lave en lille ekstra pulje på 57 mio. kr. om året til infrastruktur i vores yderområder. Så vi arbejder på det, vi sagde før valget.

Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er lidt pudsigt nu at høre landdistriktsministeren i sin tale faktisk gå i forsvar for centralisme. Det havde jeg godt nok ikke lige forestillet mig vi skulle opleve i forbindelse med den her sag. Det var jo det, vi sådan set kunne høre i lange passager i forsvarstalen, nemlig at det og det ikke kunne lade sig gøre, og at det var nødvendigt. Og det vil jo faktisk sige, oversat til dansk, at det var et forsvar for centralisme, og det skulle man høre fra landdistriktsministeren. Så meget desto mere er der da også grund til at konkludere, at der netop er brug for, at vi får rejst sagerne her og nu – og så er det også godt.

I det her forslag handler det jo om at prøve at komme med nogle ideer, få lavet en plan og en idéliste til, hvilke institutioner der f.eks. kunne flyttes fra København til andre områder uden for København. Jeg synes da, at det skulle have en chance. Så jeg vil gerne spørge landdistriktsministeren: Skulle vi ikke give det en chance? Altså, det er jo ikke i dag, vi skal beslutte at flytte en konkret, bestemt institution fra København. Men giv det dog en chance, bare for at undersøge det og for at komme – om jeg så må sige – lidt videre i det, i stedet for bare at sable det ned nu.

Ministeren.

Jeg synes jo ikke, jeg sådan forsøger at sable det ned, vil jeg gerne sige til hr. Erling Bonnesen. Men jeg sagde også, at hver eneste arbejdsplads, der kommer til vores landdistrikter, er velkommen, og vi er ikke imod at flytte statslige arbejdspladser ud – jeg ved ikke, hvad det er for en tale, hr. Erling Bonnesen har hørt nu. Man hører med de ører, man selv vil høre med, forstår jeg. Jeg citerede også hr. Erling Bonnesens tidligere partifæller eller folketingsmedlemmer fra Venstre og ministre osv. for at sige, at det er præcis de samme argumenter, vi står med i dag.

Men det er vigtigt at sige, at vi står i en situation, hvor økonomien indskrænkes, og i øjeblikket er det ikke sådan, at vi flytter arbejdspladser ud, for vi skal leve op til effektiv administration; vi er i en krisetid, hvor vi har måttet skære ned. Jeg har også redegjort for, at vi faktisk har taget meget, meget vidtgående hensyn. Jeg tror faktisk, at 86 pct. af de arbejdspladser, som er forsvundet som følge af effektiv administration, er nedlagt i København. Så vi har taget vidtgående hensyn, men jeg beklager, at vi ikke kan opretholde alle de her statslige arbejdspladser alle steder. Men vi har forsøgt hele vejen rundt at tage mest muligt hensyn til vores yderområder, og det synes jeg er godt.

Erling Bonnesen.

Tak. Vi kan jo underholde hinanden længe med citater fra tidligere Folketings- og regeringsperioder. Vi kan underholde hinanden lige så længe og endnu længere med alenlange statistikker. Det, det sådan set handler om, er at prøve at tage afsæt i, hvad der blev sagt i valgkampen, og hvad der blev sagt i forbindelse med den. Og jeg kan tydeligt huske, at også ministeren selv sagde: Nu skal vi have gjort noget ved det, nu skal vi have styrket landområderne og landdistrikterne. Vi skulle oven i købet have en minister for området. Og det har vi jo så lykkeligvis også fået, og nu skal vi så til at handle på det – men så er det sådan set overstået.

Jeg synes, at vi skulle prøve at skride lidt til handling. Andre, f.eks. fru Mai Henriksen, har før prøvet sådan at smådrille ministeren med, hvor mange lovforslag vi har set fra landdistriktsministerens side. Her var chancen for at få et på bordet. Lad os da så få et lovforslag, så vi kan få undersøgt nogle af de her ting og få udarbejdet et kvalificeret beslutningsgrundlag. Det ville da ligesom være at tage lidt action på det. Skulle vi ikke prøve det?

Ministeren.

Først vil jeg gerne kvittere for, at hr. Erling Bonnesen glæder sig over, at der er kommet en minister på området, for det er jo noget nyt i forbindelse med den nye regering, at vi har fået det. Og så vil jeg sige, at vi – og det har jeg også nævnt før – ikke er imod udflytning af arbejdspladser, men det skal ske under hensyntagen til økonomien og til de rekrutteringsmuligheder, der er.

Men jeg synes da, at det er interessant, at man, lige godt og vel et år efter den tidligere regering er gået af, kan se på, hvor mange arbejdspladser VK-regeringen fik flyttet ud med støtte fra Dansk Folkeparti. Det var faktisk – stik imod, hvad man rent faktisk havde skrevet i regeringsgrundlaget – stort set ingen. Samtidig gennemførte man en kommunalreform, der virkelig trak offentlige arbejdspladser ud af vores yderområder. Det var virkelig den mest centralistiske reform, der har været i mange, mange år. Og så er der Udbetaling Danmark, som man også vedtog, hvor man fjernede medarbejdere fra den enkelte kommune. Jeg synes, jeg har lidt at have kritikken i mod hr. Erling Bonnesens parti, men lad os da kigge på, hvad udviklingsmulighederne er.

Jeg havde håbet, at Venstre var gået med i den pulje til bedre transportinfrastruktur i vores yderområder, men der ville man ikke være med. Jeg havde håbet på, at man gik med til udligningsreformen, hvor vi flyttede 400 mio. kr., men der gik Venstre ikke med. Så det klinger lidt hult, at man bare vil nedsætte en gruppe nu. Jeg synes, man skal vise resultater.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter. Så giver jeg ordet til den første ordfører, som er samme hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. En nødvendig forudsætning for eventuel flytning af statslige arbejdspladser er naturligvis et grundigt forarbejde, herunder analyse af fordele, ulemper, økonomi i de konkrete situationer og alle parametre, så man får et kvalificeret beslutningsgrundlag. Forudsætningen for det er, at man har en idé om og nogle forslag til eventuelle, mulige udflytninger at tage udgangspunkt i, og det er netop det startgrundlag, kan man sige, som forslaget her fra Dansk Folkeparti har. Dansk Folkeparti starter jo med at læse forslaget op, omtale en arbejdsgruppe, og så kan man få lavet en liste, en oversigt, en plan kort og godt, som skal forelægges til politisk behandling, hvor man kan udpege de emner, man vil arbejde videre med, og som der måske kan laves nogle grundige analyser af, netop for at få et kvalificeret beslutningsgrundlag.

Mange har talt om, at det er vigtigt at styrke landdistrikterne, yderområderne og områderne uden for de største byer. Også regeringen har markeret dette, da man selv var i opposition og også nu efterfølgende i sit regeringsgrundlag. Vi har bare ikke set så meget handling på det endnu, og man skal starte et sted. I Venstre synes vi, at det er udmærket at starte med at få en liste og en plan over de mulige emner. Når den foreligger, kan man jo arbejde videre med sagen derfra, så derfor kan Venstre støtte det her beslutningsforslag. Allerede nu i den første del af debatten er det jo helt tydeligt, at det er godt, at vi har fået sat det her emne på dagsordenen igen, efter at der nu har været en masse tidligere programerklæringer – jeg ved ikke, om vi skal sige skåltaler, men det ser det jo næsten ud til at dreje over til i stedet for – man fik sat nogle overskrifter op, og nu skulle man have styrket tingene, men når det så kommer til handling, modsiger man jo næsten sig selv, kan vi høre i debatten nu. Man vil gerne, men når man så kommer til det konkrete, står man ligesom af.

Jeg synes også, når vi lige ser lidt på den beslutning, der var under L 34 tidligere på dagen, hvor man stemte jordbrugskommissionerne væk fra resten af Danmark og ind til København, at så er det jo ikke underligt, at vi lidt får det billede for os i hovedet, at landdistriktsministeren faktisk er gået hen og blevet fortaler for centralisme i stedet for. Så det er godt, at vi har fået rejst debatten, og lad os så tage den. Jeg håber også, at det kan ende med, at vi kan få den her sag vedtaget, så vi kunne få set på nogle ideer til mulige udflytninger. Tak.

Der er korte bemærkninger, først fra fru Annette Lind.

Mange tak for det. Det er jo meget, meget sjovt, at sådan en fra Venstre står og siger, at det er os, der taler for centralisme. Der er jo ikke nogen, der de sidste 10 år har centraliseret så meget, som Venstre har gjort. Så det er jo en lille smule sjovt, når man lige pludselig siger, at man vil flytte statslige arbejdspladser ud. Da hr. Lars Løkke Rasmussen var indenrigsminister, sagde han selv, at tingene kun kunne ligge ét sted. Det har vi masser af citater om. Men det her synes jeg da lige godt er sjovt.

Tingene kan kun ligge ét sted. Så i stedet for at diskutere, om man kan tage landbohøjskolen og flytte den et sted hen, er det meget mere spændende at diskutere, hvordan landbohøjskolen fungerer sammen med erhvervslivet i det jyske og det fynske, så hele Danmark også får del i det. Vi bliver jo ikke rigere af at tage det franskbrød, vi har, og smuldre det bredt ud over Danmark. Vi bliver rigere, hvis vi kan bage et større franskbrød. Så er det, jeg gerne vil spørge ordføreren: Har man ændret bageopskriften i Venstre, så man er gået væk fra store franskbrød, eller har Venstre bare svært ved at blive enig med sig selv?

Ordføreren.

Næh, overhovedet ikke. Venstre er decentraliseringens parti, og det kan vi også stadig væk føre bevis for. Det er jo bare lidt pudsigt, at når man så får rejst debatten her nu, går regeringspartierne ligesom nogle skridt baglæns og går i forsvar og begynder at trække forskellige citater frem i et forsøg på at filtre det ind i nogle statistikker og andet i stedet for at prøve at bevare perspektivet i sagen her. For hvad er det, der er perspektivet? Det er, at hvis man kan få placeret nogle statslige arbejdspladser, f.eks. uden for København, så vil det være med til at generere en udvikling, skabe en bund for, at der kan komme nogle flere aktiviteter i gang. Det ved vi jo. Det er jo det, det handler om, og det var det, jeg syntes at vi alle sammen skulle prøve at flytte en lille smule højere op på dagsordenen i stedet for at prøve at filtre det ind i forskellige statistikker.

Nu ligger der et konkret forslag. Hvis man så mener noget med de overskrifter, man selv har sat fra regeringens side, så lad os da prøve at sige ja til det her, sådan at vi kan få nogle nærmere undersøgelser af det og kort og godt få noget handling bag ordene. Det er sådan set det, det handler om, men det kan jeg forstå at man ikke vil. Jeg synes, at man skulle komme i gang.

Annette Lind.

Nu kan jeg forstå, at ordførerens parti lige pludselig er blevet decentraliseret. På det sidste har man i Venstre talt for nulvækst. Så vil jeg bare gerne spørge: Hvordan hænger nulvækst sammen med, at man vil flytte arbejdspladser ud? Hvad er det for nogle arbejdspladser, Venstre vil flytte ud, når man har nulvækst?

Ordføreren.

Jamen nulvækst betyder jo, at niveauet bevares uændret. Det er jo hverken at skrive op eller at skrive ned. Det er at bevare et uændret niveau. Skal man så prøve at leve op til det og samtidig skabe noget mere aktivitet, f.eks. også uden for København, hvilket det jo handler om i debatten i dag, skal det jo netop ske, ved at man får placeret nogle statslige arbejdspladser uden for København. Det kunne være med til at understøtte en udvikling i de forskellige landdistrikter og byområder uden for København, og det synes jeg da at man skulle bakke op.

Derfor er det da sådan set underligt, at man i Socialdemokratiet jo også i valgkampen kraftigt var med til at promovere, at nu skulle vi have styrket landområderne, yderkommunerne og områderne uden for København, men når der så kommer nogle konkrete forslag, vil man ikke. Så jeg må opfordre til, at man ligesom prøver at kigge lidt på perspektivet. Og så lad os prøve at få det her undersøgt, for det er det, det her forslag går ud på.

Så er det hr. Andreas Steenberg for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne vende lidt tilbage til det med nulvækst, for jeg kunne forstå på finansordfører hr. Peter Christensen, da han var i Clement Direkte, at nulvækst ikke betyder, at der skal spares på sundhed, ældrepleje og uddannelse. Det vil sige, at når der kommer flere patienter, kan vi altså se frem til, at der på trods af nulvækst kommer flere penge til medicin til de patienter. Så skal der skæres ned et andet sted, og mit spørgsmål til hr. Erling Bonnesen er: Kan ordføreren garantere, at ikke en skole, ikke et sygehus og ikke et eneste plejehjem vil lukke i landdistrikterne med Venstres nulvækst?

Ordføreren.

Jamen det er meget nemt at forklare nulvækst, for det ligger jo umiddelbart i ordet: Det er at bevare samme niveau. Så inden for samme niveau skal der selvfølgelig være plads til at gøre tingene mest effektivt og bedst muligt. Det er at bevare samme niveau; så enkelt er det. Derfor må jeg sige, at jeg undrer mig over, at hr. Andreas Steenberg vil bruge hele sin taletid på at prøve at udfylde det. Jeg vil så svare tilbage: Lad os prøve at blive ved sagen og spørge os selv, hvordan vi kan hjælpe udviklingen i gang i landdistrikterne og yderområderne – det er jo lige præcis det, som det her handler om – og det kan man også gøre inden for den ramme, der hedder nulvækst. Det er faktisk det, øvelsen går ud på.

Hr. Andreas Steenberg.

En af de måder, som man kan få mere for pengene i sundhedsvæsenet på, er ved at have færre sygehuse, altså lukke små sygehuse, for så at have nogle store enheder, der er mere effektive. Derfor gentager jeg mit spørgsmål, som jeg ikke fik svar på fra hr. Erling Bonnesen: Kan hr. Erling Bonnesen på vegne af Venstre garantere, at ikke et eneste sygehus, ikke et eneste plejehjem i landdistrikterne og ikke en eneste landsbyskole vil blive lukket, når Venstre på et tidspunkt måske får held til at indføre nulvækst?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Andreas Steenberg hellere vil begynde at diskutere teoribogen i stedet for at diskutere den praktiske virkelighed. Jeg har forklaret den praktiske virkelighed, som den ser ud for mig og for os, og den er, at nulvækst er at have det samme aktivitetsniveau, og så skal man selvfølgelig inden for den ramme gøre det bedst muligt. Selvfølgelig skal der da være plads til nogle omstruktureringer og omstillinger undervejs, men det er inden for samme ramme, sådan at man får mest muligt for pengene. Det må da være logik.

Jeg havde så egentlig troet, at jeg skulle svare på, hvordan vi kan hjælpe med at få sat noget mere aktivitet i gang, så vi kan bage en større samfundskage, for det ønsker vi os jo alle sammen. Der var ikke nogen af os, der ønskede, at krisen kom blæsende ind over os i Danmark. Det var faktisk VK-regeringen, der havde sikret, at Danmark var netto gældfri i 2008, kan jeg huske, og det glædede vi os over. Så kom krisen, og den kunne vi jo ikke bare afværge alene. Vi skulle forsøge ligesom at få bragt Danmark så godt som muligt igennem den og få skabt nogle nye aktiviteter, også i landområderne, og det er sådan set det, det her handler om. Så jeg synes, man skal støtte det her forslag – og lad os så komme videre med det her analysearbejde.

Så er det hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Tak. Det er dejligt at have Venstre på talerstolen, for det giver jo anledning til at prøve at få nogle svar fra Venstre på, hvad man i Venstre mener om en plan for, hvordan der flyttes statslige arbejdspladser ud. Jeg forstår, at det er det, vi skal drøfte nu.

I regeringen har vi bl.a. lavet en udligningsordning, som gør, at vi flytter penge fra byerne til landområderne. Vi har også lavet en statsforvaltningsaftale, efter hvilken bl.a. Nordjylland får en række nye statslige arbejdspladser.

Hvad er så svaret fra Venstre? Det eneste svar, vi har fået fra partiets formand, er nulvækst lige nu. Dengang Venstre selv var i regering, skrev man ret præcist, at nulvækst ikke kan gennemføres, uden at det vil betyde forringelser og besparelser af kernevelfærden. Jeg hører også fra Venstres borgmestre rundtomkring i landet, at det vil betyde nedskæringer. Ordføreren er bare nødt til at forklare mig, hvordan nulvækst kan gå hånd i hånd med en plan om at flytte statslige arbejdspladser ud. Man kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid. Hvad er det, man vil i Venstre?

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget nemt på. Det er ikke at blæse og have mel i munden. Jeg har nu to gange under det foregående spørgsmål forklaret nulvækst, så det kan jeg henvise til: Det er at bevare samme niveau. Så kan man selvfølgelig altid videreudvikle tingene. Det er lige præcis det, det handler om her, nemlig at prøve at få skabt mere aktivitet i landdistrikterne.

For så vidt angår den udligningsreform, var det ikke kun at flytte noget fra by til land. Jeg husker meget tydeligt, og det kan hr. Simon Kollerup orientere sig om, hvordan man har det med det her på Langeland. Det er da netop et yderområde og en yderkommune, som er trængt. De måtte simpelt hen til kassen og betale og står da i problemer til i hvert fald op over knæene, om ikke noget højere oppe. Så jeg synes da, man lige skulle orientere sig lidt om, hvad der rent faktisk er gang i på det område, som hr. Simon Kollerup spørger til.

Men hvad sagen angår, synes jeg da, vi skulle se at komme i gang og få sagt o.k. til det her, så vi kan få undersøgt det, som Dansk Folkeparti foreslår her i dag, nemlig at vi skal prøve at få en liste over, en plan for, hvordan man kunne få flyttet nogle statslige arbejdspladser til landdistrikterne, uden for København.

Simon Kollerup.

Der er bare noget, der ikke hænger sammen i Venstres logik. Der er noget, der ikke hænger sammen, når man gerne vil have nulvækst, som der ikke er i virkelighedens verden. Jeg ved, at hr. Erling Bonnesen også udmærket ved det. Det ved i hvert fald hans borgmestre rundtomkring i landet. Det er ikke det samme som at holde samme niveau. Nulvækst vil betyde forringelser, det vil betyde besparelser. Da regeringen blev ledet af Venstre, lagde regeringen selv det frem. Sådan noget vil betyde, at man må skære ned på kernevelfærdsydelserne.

Derfor hænger det ikke sammen, når man både vil have nulvækst og flytte statslige arbejdspladser ud, sådan forstår jeg ordføreren i dag. Man saver lidt i den gren, man selv sidder på.

Derfor synes jeg, vi har behov for et meget tydeligt svar fra Venstre på dette spørgsmål: Hvis man vil have nulvækst, som vil betyde 30 mia. kr. mindre end det, som regeringen gerne vil lave, hvordan kan man så samtidig flytte arbejdspladser ud fra de store byer? Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan det kan lade sig gøre at skære ned, som nulvækst betyder, og samtidig kalde det en plan for at flytte arbejdspladser ud på landet. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Ordføreren.

Det er godt nok fantastisk. Vi har fået sat det her emne om at styrke landdistrikterne og yderområderne på. Stort set alle talte om det i valgkampen, og når det kommer til realiteternes verden, forsøger man at dreje diskussionen i retning af noget andet, nemlig nulvækst, som umiddelbart ikke har noget med det at gøre. Oven i købet fejlfortolker man nulvækst. Det er jo logik, at ordet nulvækst betyder at holde samme niveau. Hvor svært kan det være? At man så gerne vil overfortolke det i en politisk fordrejende diskussion, tager jeg helt roligt. Fred være med det. Det har jeg så forklaret adskillige gange, og jeg skulle såmænd gerne gøre det en gang til.

Jeg synes bare, at der skulle holdes fast i, at den her sag handler om, og perspektivet i den her sag er, hvordan man kan medvirke til at skabe vækst, aktivitet og beskæftigelse i landdistrikterne, i yderområderne, hvor der netop er brug for det. Lad mig tage et eksempel: På f.eks. Langeland tørster man efter at få nogle signaler fra Folketingssalen om, hvordan der kan skabes noget vækst og beskæftigelse der. Og det gælder jo masser af andre steder rundtomkring i landet. Lad os prøve at tage fat i det, som det handler om. Det er lige præcis det, det handler om.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det her er jo ikke let. Det er måske nærmest svært. Jeg tror sådan set, at en til enhver tid siddende regering vil gøre det bedst mulige for hele landet. Alligevel er situationen den, at det normalt altid er oppositionen, uanset hvem der er i opposition, der har fantastisk klare synspunkter og løsninger på, hvordan vi helt sikkert kan tilgodese de her yderområder. Jeg tror faktisk, at der er nogle, der vil påstå, at det er lige så let som at forsøge at ophæve tyngdeloven, for hvis det var så let, ville situationen have været en anden, end den er nu, efter at den opposition, vi har nu, havde siddet i regering i 10 år. Det må vi erkende.

Jeg synes faktisk, at vi skal være ærlige i politik, og jeg var sådan set ret tæt på den kommunalreform, hvor muligheden for, at man nu kunne gøre det modsatte af, hvad der måske var det klogeste, nemlig kunne tilgodese andre dele af Danmark, blev diskuteret gang på gang. Og nogle vil kunne huske postyret i forbindelse med at skulle flytte noget til Ringkøbing osv. Det meste af det blev jo placeret der, hvor det var mest naturligt. Det bliver det vel stadig væk. Så hvis vi nu skal være hudløst ærlige, hvad enten man er i regering eller i opposition, er det vel ikke det, der redder yderområderne. Så vi skal måske til at diskutere skatter og afgifter og reelle arbejdspladser i stedet for at skabe de arbejdspladser.

Men er ordføreren enig med mig i, at oppositionen normalt har de klareste løsninger, uanset hvad oppositionen hedder?

Det kan være en fordel at komme frem til spørgsmålet lidt hurtigere. Ordføreren.

Tak for det. Jeg er da glad for, at hr. Leif Mikkelsen også henviser til, at der blev lavet nogle gode fordelinger i forbindelse med kommunalreformen. Og jeg kan bekræfte ham i, at det ikke er nogen let sag. Derfor synes jeg også, at det her forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti, er godt. Det går nemlig ind og siger: Kan vi ikke prøve at få lavet en plan for og en liste over mulige emner, som vi så kan undersøge nærmere, så vi kan få et beslutningsgrundlag på bordet? Sådan læser jeg forslaget, og derfor synes jeg faktisk, at det er meget godt.

Vi har aldrig sagt, at det er let, og historien viser jo også, at det ikke er nemt. Kommunalreformen var søreme heller ikke nem, men det lykkedes da heldigvis også at få noget lagt ud rundtomkring i landet. Det er så der, at vi nu desværre ser, at den nuværende regering begynder at trække nogle af de ting, som vi jo faktisk var i stand til at få placeret rundtomkring, ind til København.

Så er jeg da enig med hr. Leif Mikkelsen i, at man aldrig kan træffe sådan nogle beslutninger her, så man får klapsalver hele vejen rundt. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, for alle synes altid, at det skal ligge der, hvor de selv bor. Men her er det da helt tydeligt, at tager vi dagens beslutning om jordbrugskommissionerne, samler og centraliserer man og placerer det hele i København. Der er kæden røget fuldstændig af. Derfor synes jeg, at det er godt, at vi får taget fat på det her.

Leif Mikkelsen.

Nu kunne jeg så starte med spørgsmålet, så det ikke forstyrrer billedet, selv om der vist ikke er nogen regler om, at man skal stille spørgsmål, så vidt jeg erindrer forretningsordenen herinde. Men det gør jeg alligevel gerne.

Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ikke ordføreren er enig med mig i, at reelle arbejdspladser er det, der betyder noget for, om mennesker bosætter sig derude og forsøger at brødføde deres familie, og at det er bekymringen for, at der ikke er job til at kunne brødføde familien, der mange gange får en fraflytning til at ske. Og er ordføreren ikke enig i, at rigtige arbejdspladser kommer af den skattepolitik og den afgiftspolitik, vi fører i Danmark, hvor vi har set de sidste 10 år, at der er forsvundet 125.000 industriarbejdspladser ud af Danmark på grund af vores skatte- og afgiftspolitik, og at det er det, der er gået ud over yderområderne, det, der har affolket dem, det, der gør det svært derude, og ikke et spørgsmål om, om vi kan lappe med statslige arbejdspladser, hvor vi så kan risikere, når der kommer en ny regering og oppositionen bliver en anden, at de forsvinder alligevel? Er rigtige arbejdspladser ikke også for ordføreren det, der er bæregrundlaget for yderområderne?

Ordføreren.

Tingene hænger jo sammen, og hr. Leif Mikkelsen har ret i, at der er mange parametre. Ja, vi skal søge at skabe rigtige arbejdspladser. Der er mange gode, rigtige arbejdspladser både i den offentlige og i den private sektor. Nu har vi jo diskuteret det om nulvækst meget tidligere her i dag, og det, jeg vil prøve at sige, er, at når vi nu har verdens største offentlige sektor, og vi har brug for nogle flere private arbejdspladser, så er det nok meget klogt i et stykke tid at prøve at sige nulvækst, sådan at vi ligesom kunne få den private sektor opad igen. Dertil spiller masser af forskellige parametre ind, og skal det sådan siges kort, handler det jo noget om rammevilkår og konkurrencevilkår og selvfølgelig også skattepolitik. Og derfor er det jo da nærliggende at sige, at vi også skal have bremset op i forhold til nye skatter og afgifter, så man ikke pålægger virksomhederne flere byrder, men faktisk begynder at komme lidt den anden vej – det er jo noget af det, øvelsen også går ud på – sådan at vi igen kan blive konkurrencedygtige og få skabt nogle rigtige arbejdspladser.

Så svaret er komplekst, men det svarer også meget godt til et komplekst spørgsmål, som jo er sammensat af flere ting. Så ja, det er rigtige arbejdspladser, der skal skabes i den private sektor.

Så er det hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Det, der er vigtigt, er jo at få afdækket det, for jeg kan forstå, at Venstre er positivt stemt over for at flytte arbejdspladser ud. Vi ved fra en undersøgelse i 2001, at man skal regne med, at det koster omkring 0,5 mio. kr. for hver arbejdsplads, der flyttes ud. Med den udmelding, Venstre kom med på sit landsmøde, om den offentlige sektors udvikling og om, at der skulle være færre offentlige arbejdspladser – sådan hørte jeg det – hvad er det så lige, Venstre har at byde på i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget enkelt, for det forslag fra Dansk Folkeparti, som kommer her i dag, siger jo netop, som jeg forstår det, at vi skal prøve at få en liste over, en plan over mulige emner, som kunne egne sig til eventuelt at blive flyttet. Det er altså ikke i dag, vi skal beslutte at flytte en ganske bestemt institution. Næh, vi skal prøve at undersøge mulighederne for det. Det er det, det handler om, og lige præcis hvad det angår – og det er måske det eneste, jeg så kan blive enig med hr. Lars Dohn om – skal der selvfølgelig være et kvalificeret beslutningsgrundlag, når man engang når frem til det.

Det vil da selvfølgelig omhandle både økonomi og fordele og ulemper, og hvordan der reelt kan skabes meraktivitet i landdistrikterne. Det er jo lige præcis det, vi sådan set beder flertallet om at sige o.k. til. Så hvis det er det, Enhedslisten også er klar til nu, så synes jeg da, at det er godt, for så begynder der at tegne sig et flertal for, at vi kan komme i gang.

Lars Dohn.

Men det bliver jo først seriøst, i det øjeblik man kan anskueliggøre, hvordan man vil det her. Altså, viel Geschrei und wenig Wolle kommer vi ingen vegne med, så derfor må Venstre blive meget mere konkret i det her, før Venstre bliver interessant i den her sammenhæng.

Ordføreren.

Jamen jeg forholder mig til det her gode forslag, som er kommet fra Dansk Folkeparti. De beder om, at man kunne få lavet en arbejdsgruppe, og det kræver selvfølgelig et flertal. Nu kommer ordføreren for Dansk Folkeparti op lidt senere, og så kan han selv præcisere det, men som jeg har forstået det, handler det netop om at begynde at give svar på nogle af de ting, som Enhedslisten her efterspørger, sådan at vi kunne få et ordentligt beslutningsgrundlag at tage stilling på.

Så når det også er et spørgsmål fra Enhedslisten, synes jeg da bare, at man skulle støtte det, så vi kan se at komme i gang, få en arbejdsgruppe nedsat og så give nogle svar på det, der bliver spurgt om, sådan at vi også kan få redegjort for fordele, ulemper, økonomi osv. Og så skal vi kigge på bundlinjen og se på, hvordan det her kan medvirke til at skabe meraktivitet og flere arbejdspladser, vækst og beskæftigelse, i landområderne og yderkommunerne.

Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Mange tak for det. Det, der bl.a. er problemet med Venstres nulvækst, er, at den linje vil medføre tab af arbejdspladser i kommunerne og tab af statslige arbejdspladser. Hvorfor vil det gå sådan? Det vil det, for ordføreren har ikke ret i, at nulvækst betyder uændret aktivitetsniveau. Det betyder uændret udgiftsniveau, og det betyder, at man bliver nødt til at fjerne stillinger i den offentlige sektor. Finansministeriet, som ordførerens parti jo plejer at tillægge stor sandhedsværdi, har beregnet, at der vil forsvinde 48.000 offentlige stillinger med Venstres nulvækstplan. De vil være væk i 2020. Hvad er ordførerens kommentar til, at der skal fjernes 48.000 offentlige stillinger både i kommunerne og i staten? Hvad er ordførerens kommentar til det i forhold til det med landdistrikterne?

Ordføreren.

Det er en meget sjov og interessant debat, når hr. Eigil Andersen selv både stiller spørgsmålet og giver svarene. Det kunne umiddelbart gøre det nemmere for mig, som skal svare. Men det betyder jo ikke, at de svar, som hr. Eigil Andersen har givet sig selv, er rigtige, for det er de ikke. Hr. Eigil Andersen forsøger ligesom at fordreje tingene med den fejlfortolkning, at nulvækst skulle give en masse reduktioner og beskæringer, men det kan jeg bare fuldstændig afvise. Det er en ny skræmmekampagne.

Det, der jo er sigtet med nulvæksten, er lige præcis, at man så at sige holder samme niveau og inden for den ramme får udviklet tingene, og hvad angår den her sag, får stillet spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe noget meraktivitet, f.eks. ved at flytte nogle statslige arbejdspladser? Det var det, der skulle undersøges. Så jeg kan jo kun opfatte reaktionen fra hr. Eigil Andersens side sådan, at man ønsker at dreje fokus væk fra det, det handler om, og det er så bare det.

Eigil Andersen.

Sagen handler jo om arbejdspladser i yderområderne og i provinsen i Danmark. Så spiller det da en kæmpe rolle, at Venstre som noget nyt nu går ind for nulvækst. Det vil resultere i, at kommunerne skal fjerne et stort antal stillinger i de kommende år, og at staten skal fjerne et stort antal stillinger. Så det spiller da en kæmpe rolle, og selvfølgelig må man så diskutere det. Det forbavser mig meget, at det åbenbart er sådan, at Venstre afviser, at nulvækst vil føre til nedlæggelse af offentlige job. Det tror jeg da er en nyhed for mange i givet fald.

Så jeg vil sige, at konklusionen på det her må være, at når Venstre støtter nulvækst, er der slet ikke mulighed for at flytte nogen statslige arbejdspladser nogen steder hen. Der skal tværtimod skæres ned.

Ordføreren.

Også i anden runde synes jeg at det er meget sjovt, at hr. Eigil Andersen selv både stiller spørgsmålet og giver svaret, men det bliver det stadig væk ikke mere rigtigt af. Nulvækst er at bevare samme niveau. At man så i SF gerne vil underholde med, at det, tror man, teoretisk set har alle mulige afledte negative virkninger, fordi det passer ind i argumentationen, må stå for hr. Eigil Andersens egen regning.

Når vi har markeret, at vi går ind for nulvækst, er det jo netop med afsæt i, at vi har verdens største offentlige sektor, og at vi har brug for at få skabt en større samfundskage, netop for at vi alle sammen kan få, om jeg så må sige, en større kage at fordele imellem os. På en eller anden måde skal vi jo have skabt noget mere vækst og nogle flere arbejdspladser. Der har det også – det husker jeg da – fra SF's side været markeret meget tydeligt endda, at vi skulle have gjort noget for landdistrikterne og yderområderne. Det ønsker man så bare ikke nu. Det kan vi jo så tage til efterretning.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, fru Annette Lind, som er ordfører for Socialdemokraterne.

Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at vi igen i dag får mulighed for at diskutere vækst og arbejdspladser i vore landdistrikter. For der er ingen tvivl om, at vi Socialdemokrater er meget optaget af, hvordan vi skaber fremgang i hele landet, og vi vil aktivt arbejde for et Danmark i bedre balance. Hvad enten man bor på landet eller i byen, skal der være fornuftige vilkår og muligheder for et godt liv.

Vore landdistrikter, yderområder og øer har mange særlige kvaliteter. Personligt møder jeg rigtig mange ildsjæle og hører mange solstrålehistorier, når jeg kommer ud som ordfører. Ofte har de gode historier rødder i, at man har sat fokus på de potentialer, der er i lokalmiljøet, hvor man med de rigtige rammevilkår har formået enten at øge eller bibeholde antallet af arbejdspladser eller på anden måde skabe fremgang.

Med etableringen af et nyt landdistriktsministerium har disse ildsjæle nu en entydig adgang til regeringen i forhold til landdistrikterne. For første gang har et ministerium sat lup på yderområderne og de udfordringer, der måtte være. Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi hele tiden tænker i nye veje for at få varige arbejdspladser, vækst og udvikling.

Man må gøre sig klart, at erhvervsstrukturen generelt i landdistrikterne og yderområderne vil blive udfordret, og netop derfor er det afgørende, at vi også er meget opmærksomme på vores statslige arbejdspladser. Vi ved, hvor vigtigt det kan være for et lokalområde, men samtidig mener vi ikke, at det er hele svaret på landdistrikternes udfordringer.

Fra første dag i regering har vi taget en lang række initiativer, som har haft til formål at sætte gang i hjulene, også i landdistrikterne. Det er initiativer, som i bund og grund handler om arbejdspladser og et Danmark, der hænger sammen. Det gælder udligningsreformen, hvor vi har flyttet 400 mio. kr. fra by til land, det gælder en finanslov, der gør Danmark stærkere og skaber 21.000 arbejdspladser allerede næste år, og det gælder en massiv investering i både grøn omstilling af vores samfund og uddannelse og opkvalificering. Det siger jeg bare for at nævne nogle af de få ting, som kommer landdistrikterne til gode, og som ikke helt har haft opbakning fra de borgerlige.

Vi tror, at væksten skal skabes – ikke ventes på. Og jeg kan kun være glad for, at Dansk Folkeparti nu gerne vil være med til at sætte gang i landdistrikterne. Samtidig kan det jo undre, at Dansk Folkeparti ikke brugte mere energi i de 10 år, VK var ved magten, for her var Dansk Folkeparti nemlig mere for centralisering og imod forslag fra oppositionen, som skulle sikre flere arbejdspladser i vore landdistrikter

Med hensyn til det konkrete forslag om en arbejdsgruppe mener vi fra socialdemokratisk side ikke, at det er vejen frem. Vi tror, at beslutninger, som skal træffes, skal træffes løbende og vurderes i en sammenhæng, hvor det er relevant, og hvor det passer bedst til opgaven, ligesom vi allerede gør det i dag. Socialdemokraterne støtter derfor ikke det konkrete forslag, men hilser debatten om vore landdistrikter velkommen.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Den socialdemokratiske ordfører slutter sin tale med at afvise forslaget. Så vil jeg spørge meget enkelt: Mener den socialdemokratiske ordfører stadig det samme, som man gik til valg på, og som ordføreren også selv gik til valg på i sit område, nemlig at man skal gøre noget for at styrke landdistrikterne og yderområderne?

Ordføreren.

Der er overhovedet ikke nogen som helst tvivl om, at vi rigtig, rigtig gerne vil have statslige arbejdspladser ud i landdistrikterne. Det her går ud på, om man skal have en arbejdsgruppe til at vurdere det, og det synes vi ikke er nogen god idé. Vi synes, som jeg siger i talen, at vi træffer beslutninger løbende og vurderer i den sammenhæng, hvor det er mest relevant, og hvor det passer bedst til opgaverne.

Erling Bonnesen.

Tak. Jamen det var jo et meget interessant svar, for ordføreren siger nu, at man faktisk ikke har tid til at vente på en arbejdsgruppe, at man vil træffe beslutning med det samme. Sådan må det jo næsten være, for ordføreren svarer, at man træffer beslutninger løbende, og at det med en arbejdsgruppe til at undersøge tingene ikke er nødvendigt, eller hvordan jeg nu skal forstå det.

Så må jeg sådan set bare spørge: Hvilke statslige arbejdspladser er det så at den socialdemokratiske ordfører er klar til at flytte ud fra København nu?

Ordføreren.

Nu er det lige præcis sådan, at vi, siden vi har fået regeringsmagten, har vurderet det, hver gang der skal flyttes arbejdspladser ud, og det har vi også gjort med positiv virkning. Faktisk var det jo sådan, at vi blev pålagt 5 procents besparelser, lige inden den forrige regering gik af, og det betød altså, at der skulle flyttes rigtig mange arbejdspladser. Der flyttede man eller nedlagde man 85 pct. i Københavnsområdet og kun 15 pct. ude i landdistrikterne.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mai Henriksen.

Jeg synes, det er dejligt at høre, at Socialdemokratiets ordfører er så glad for de beslutningsforslag, som bliver fremsat, og jeg synes også, at ordføreren kommer med en rigtig god og konstruktiv tilgang til den debat, vi har i dag. Det vil jeg egentlig gerne kvittere for, det er rigtig dejligt. Ordføreren siger så også, at regeringen har fokus på yderområderne, men alt andet lige håber og tror jeg da, at vi kan blive enige om, at når man laver politik, så gør man det jo gennem fremsættelse af lovforslag.

Så skal jeg bare have ordføreren til at bekræfte, at det er rigtigt, at der endnu ikke er fremsat et eneste lovforslag inden for landdistriktsministerens område. Det er der inden for boligministerens område, som jo varetages af samme minister, men ikke på området for landdistrikter.

Ordføreren.

Allerførst vil jeg gerne sige tak for kvitteringen; det er jeg selvfølgelig glad for.

Det, det handler om, er jo, at landdistriktspolitik omfatter meget mere end det, der varetages af et landdistriktsministerium. Det indgår jo under en masse ressortområder, og derfor har vi også en masse gode lovforslag under de andre ressortområder netop vedrørende landdistrikterne, og det er vel svar nok.

Mai Henriksen.

Det var i hvert fald svar nok til, at det var lig med et stort rundt nul, altså at der ikke er kommet nogen lovforslag. Når man ser det beslutningsforslag, som kommer fra Dansk Folkeparti, ville jeg umiddelbart tænke, at det var noget, som lige passede som fod i hose til ministeren.

Altså, ministeren har jo været meget optaget af netop sådan en kortlægning, og det kan jeg forstå at Socialdemokraterne også har været, altså af kortlægningen af landdistrikterne, og hvilke indsatser der skal være. Og det her er jo en del, som kunne spille rigtig positivt ind i forhold til en sådan kortlægning, altså at man får nedsat en arbejdsgruppe – andet opfatter jeg i hvert fald ikke at det her beslutningsforslag vedrører – som får kigget på, om der er nogle statslige arbejdspladser, som eventuelt kunne udflyttes. Jeg tænker bare, at det jo ikke er noget, som er sådan meget sprængfarligt, eller noget, man sådan kan politisere over i mange dage.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Socialdemokraterne ikke siger, at det faktisk er en god idé, at det egentlig passer godt i tråd med deres politik, at den køber de da, og siger tak for forslaget til Dansk Folkeparti og så sætter det i værk.

Ordføreren.

Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at regeringen på nogen måde har brug for at have en arbejdsgruppe til at kigge sig over skulderen, for jeg tror godt, at de selv kan træffe deres beslutninger.

Det, vi vil, er, at vi, når situationen opstår, vil se efter, om det er økonomisk ansvarligt, om det er hensigtsmæssigt at flytte tingene ud. Og det kan vi udmærket selv gøre, også når situationen opstår.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for det. Fru Annette Lind nævner i sin tale mange af de positive ting, altså at vi i yderområderne skal have nogle forhold, der er gode, og at man, hvis det er, at man skal styrke landdistrikterne, så er nødt til at gå nogle nye veje. Vi kan sågar se, at man i sit eget program, »Aktiv hjælp til yderområderne«, der er fra maj 2010, siger, at man gerne vil placere nogle flere statslige arbejdspladser i yderområderne. Vi kan også se, at man har oprettet et Ministerium for Landdistrikter – man er godt nok endnu ikke kommet med nogen lovforslag om det – og man siger, at det er det helt rigtige, og at det er det, man vil. Men når det endelig er, at der kommer et beslutningsforslag, som f.eks. det, der her er kommet fra mit parti, og som er forholdsvis simpelt, og som bare går ud på, at vi skal kunne få et mere kvalificeret grundlag i forhold til at kunne tage nogle beslutninger om, hvilke statslige arbejdspladser der eventuelt kunne være egnede til at blive flyttet ud, eller hvilke arbejdspladser der ikke er egnede til det – for der er helt sikkert også nogle af dem, der ikke er egnede til det – så siger man nej.

Men så er det bare, jeg bliver nysgerrig og gerne ville have at vide: Hvad er det så for nogle tiltag, man skal lave? Hvordan skal vi så gribe det an? Når det er, at man ikke vil være med til, at vi her kan få et grundlag, der er mere kvalificeret, men man siger, at man er enig i budskabet, hvilken vej er det så fru Annette Lind vil foreslå at man i stedet for vil gå?

Ordføreren.

Jamen der er det faktisk noget, som jeg nu allerede har fortalt om et par gange. Der handler det om, at vi, hver eneste gang der er tale om, at der skal flyttes nogle arbejdspladser, eller at der i et område skal bibeholdes nogle arbejdspladser, så vil kigge på, hvor vi bedst kan gøre det. Der er det en beslutning, vi vil træffe løbende, og der er det noget, vi vil vurdere i en sammenhæng, og noget, som vi vil gøre i de tilfælde, hvor det er mest relevant, og hvor det passer bedst til opgaven. Det er sådan, vi gør det i dag, og det vil vi fortsætte med. Vi behøver ikke have nogen, der kigger os over skulderen.

Dennis Flydtkjær.

Det var da positivt at høre, i den forstand at det faktisk lige præcis er det, det næste beslutningsforslag, B 17, handler om, så det går jeg jo så ud fra, at regeringspartierne kan stemme for, for det er trods alt også et skridt i den rigtige retning.

Fru Annette Lind siger, at man for hvert enkelt tilfælde vurderer, hvordan det bedst kan gavne landdistrikterne. Nu er vi begge to valgt i Vestjyllands Storkreds. I Ringkøbing har man valgt at nedlægge miljøcenteret. Det er 43 statslige arbejdspladser, der ryger, og man vælger i samme omgang at oprette 100 mere i København. Jeg vil høre fru Annette Lind: Har det gavnet landdistrikterne? Man vælger at omorganisere statsforvaltningerne, hvor der også ryger et par stykker i Ringkøbing igen, Ribe lukker osv. for at flytte langt størstedelen til Aalborg, som er en bykommune. Har det gavnet landdistrikterne?

Ordføreren.

Jeg synes, at for hver eneste arbejdsplads, der kommer væk fra landdistrikterne, er det beklageligt, det må jeg sige, og derfor vil vi også rigtig gerne have, at der kommer statslige arbejdspladser ud i de områder, men vi må vurdere, hvor de passer bedst. Det er sådan, at vi er blevet pålagt den her 5-procents-besparelse i staten, og der er der altså nedlagt 85 pct. i København og 15 pct. i landdistrikterne.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, som er hr. Eigil Andersen, da hr. Andreas Steenberg ikke er i sigte. Værsgo til SF's ordfører.

SF ser gerne, at der kommer flere statslige arbejdspladser i provinsen, men når man så overvejer de her ting, skal man selvfølgelig også tage i betragtning, hvor slemt det egentlig ser ud, og der må jeg så indrømme, at jeg synes, at Dansk Folkeparti laver et selvmål med nogle af de bemærkninger, der er anført i beslutningsforslaget.

Man har lavet en spændende sammenligning mellem antallet af indbyggere i de enkelte regioner i Danmark og antallet af statslige job, og det viser sig, at i de fleste regioner passer niveauet faktisk nogenlunde. Det er selvfølgelig klart, det skal dog siges, at i Region Hovedstaden er der en overvægt af statslige arbejdspladser. Sådan tror jeg at det vil være i enhver regeringsby. Region Midtjylland har 19 pct. af statslige arbejdspladser og 23 pct. af befolkningen. Det er jo ikke helt skævt. Regionen Nordjylland har 9 pct. af statslige arbejdspladser, skriver Dansk Folkeparti, 10 pct. af befolkningen. Heller ikke helt skævt. Region Sjælland har 10 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, 15 pct. af landets indbyggere. Der er der en vis skævhed, men man skal være opmærksom på, at med de pendlingsmønstre, som vi har, vil der være mange indbyggere på Sjælland, som vil få gavn af arbejdspladser i København.

Så er der én region i Danmark, hvor der er en skævhed efter min opfattelse, som er til at få øje på, og som der bør gøres noget ved, og det er Region Syddanmark. Der kan man læse i Dansk Folkepartis forslag, at Region Syddanmark har 16 pct. af de statslige arbejdspladser, men 21 pct. af indbyggerne. Det er jeg overbevist om også er noget, som man vil have liggende i baghovedet i de forskellige ministerier, når man overvejer statslige arbejdspladsers placering, men helt skævt er det ikke.

Så vil jeg sige, at i forbindelse med omlægningen af statsforvaltningerne er der jo så sket det, at der kommer 70-75 nye arbejdspladser til et område som Aalborg. Det har stor betydning for Nordjylland, som jo ellers er ramt af arbejdsløshed, og med de her meget kedelige besparelser, som har været nødvendige i ministerierne, er der sket det, som også er blevet nævnt her fra talerstolen, at 80-85 pct. af de job, der er blevet nedlagt, er blevet nedlagt i København, og der er altså kun blevet nedlagt 15-20 pct. i provinsen.

Vi har været inde på Venstres nulvækstpolitik, som, hvis man sammenholder med det antal offentligt ansatte, der er i dag, vil betyde, at der i 2020 vil være forsvundet 20.000 stillinger, og hvis man stiller det op over for det alternativ, som består i den nuværende regerings plan for væksten frem til 2020, vil der skulle nedlægges 48.000 stillinger i 2020. Det vil, som jeg var inde på tidligere, betyde, at der forsvinder mange arbejdspladser både i kommuner og i staten, og derfor er der ikke noget at flytte ud, hvis man følger Venstres linje.

Så vil jeg spørge: Hvad er det så, der har betydning for skabelsen af job i landdistrikterne, som er et vigtigt område? Det er f.eks., at mindre og mellemstore virksomheder har gode lånemuligheder. Det har der været store problemer med. Jeg synes, at det er meget fint, at der kom den såkaldte udviklingspakke i marts måned, tror jeg det var, i år. Den giver bedre lånemuligheder for den slags mindre firmaer.

Når man taler med folk, der bor i yderområderne, eller man skal måske kalde det udviklingsområderne, er der en ting, der går igen i deres beskrivelse af det, som de mangler. De mangler hurtige dataforbindelser. Det gælder jo også, hvis det er et lille firma, man skal have op at stå eller måske endda en enkeltmandsarbejdsplads, at det er meget vigtigt, og der synes jeg at det er meget glædeligt, at man i juni i år har lavet en aftale, som indebærer, at der er utrolig mange landområder, som vil få 10 Mb-forbindelser inden 2015.

Så det er nogle af de ting, som jeg tror har stor betydning for antallet af arbejdspladser, idet nemlig den private sektor selvfølgelig altid vil være vigtigere end den offentlige sektor. Det rører ikke ved, at det også er vigtigt og har et godt formål, at der er statslige arbejdspladser i provinsen, og det er selvfølgelig noget, som man altid skal tænke over også fra den nuværende regerings side, når man tilrettelægger tingene. Det mener jeg også der bliver tænkt over, men på den baggrund er der ikke brug for, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe og skal laves en plan for lige præcis det område, for det er meget kompliceret at gennemtænke, i hvilke tilfælde det kan være relevant at flytte arbejdspladser ud i provinsen, og i hvilke tilfælde det ikke går.

Så på den baggrund, selv om vi i SF ønsker flere statslige arbejdspladser i provinsen, kan vi ikke støtte det her konkrete forslag.

Der er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ordføreren fra SF starter sin ordførertale med at sige, at man ser meget positivt på at flytte statslige arbejdspladser ud af København til forskellige områder. Så vil jeg gøre det meget enkelt og ikke begynde på alle de andre SF-trick med at klistre det ind i statistikker. SF's ordfører starter selv sin ordførertale med at sige, at man ser meget positivt på at flytte arbejdspladser ud, og nu får ordføreren alle tiders chance – hvordan?

Ordføreren.

Jeg har jo givet et eksempel i forbindelse med statsforvaltningerne, som så giver 70-75 ekstra job i Nordjylland, som jo er et område, der er ramt af stor arbejdsløshed. Så er det jo så på grund af den økonomiske situation, som landet står i, beklageligvis sådan, at det er nødvendigt at skære ned visse steder. Når man så skal skære ned, er det jo meget, meget vigtigt, at man er bevidst om, at det ikke specielt går ud over provinsen, og derfor mener jeg også, at det er meget godt, at det er sådan, at 80-85 pct. af de jobnedlæggelser, der er sket inden for ministeriernes områder, er foregået i København, og kun 15-20 pct. af dem er foregået i provinsen. Men det er da, som jeg også var inde på, klart, at det selvfølgelig er noget, man altid skal tænke over, når man lægger tingene til rette fra en regerings side, altså hvad man gøre i konkrete situationer for at fremme statslige arbejdspladser, også i provinsen.

Erling Bonnesen.

Jeg gav SF's ordfører alle tiders chance for og hele scenen til at bruge hele sin svartid på at forklare hvordan. Der kom ikke skyggen af svar på det. Man refererede bl.a. til noget, man måske havde gjort og en hel masse andre ting, og så kunne det alligevel ikke lade sig gøre. Altså har man også forladt sig eget valgprogram. Man gik jo til valg på, også i SF, at man skulle have styrket udkantsområderne, landkommunerne osv. osv., hvad vi alle sammen jo er enige om, og nu står vi her i handlingens time og skal prøve at sætte noget gang i tingene, og SF's ordfører siger selv, det er kompliceret, og så er det da oplagt at prøve at følge forslaget her fra Dansk Folkeparti og få nedsat en arbejdsgruppe, der kan komme med nogle forslag eller bare en idéliste til det. Skulle vi sådan set ikke prøve at komme i gang med det? Hvorfor kan SF's ordfører ikke komme med bare skyggen af et svar på, hvordan vi skal flytte nogle statslige arbejdspladser?

Ordføreren.

Nu har jeg jo så givet eksempler på, at man rent faktisk har flyttet nogle statslige arbejdspladser til et arbejdsløshedsområde. Jeg glemte i øvrigt at nævne, at der også kommer flere statslige arbejdspladser i forbindelse med omorganiseringen af statsforvaltningerne på Bornholm. Men det, jeg vil sige, er, at jeg tror, at det vil være klogt, at man lader de enkelte ministerier tage stilling i de konkrete tilfælde. Hvorfor det? Det er, fordi der selvfølgelig er en gruppe af statslige arbejdspladser, som kan ligge et hvilket som helst sted i landet. Det er der. Men der er jo andre, hvor det også spiller ind, om der er borgere, som skal kunne henvende sig i den pågældende statsforvaltning eller statsinstitution. I f.eks. det område, jeg selv er valgt, nemlig det østjyske område, kan det jo, hvis der er borgere, der har brug for at henvende sig, ikke være meningen, at de så alle sammen skal rejse til Grenaa eller noget i den stil. Jeg ønsker Grenaa alt muligt godt, det skal ikke forstås anderledes, men det har jo betydning, at det tilrettelægges på en måde, som også er borgervenlig, og det skal man også huske.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Jeg er jo it-ordfører, ud over at jeg er ordfører på den her debat, og jeg bed mærke i det, hr. Eigil Andersen nævnte om, at det er vigtigt med hurtige internetforbindelser. Det er jeg hundrede procent enig i. Men jeg forstår bare ikke, at man så henviser til den her 800-megahertz-version, som skulle give 10-megabit-bredbånd, faktisk delt bredbånd, fordi det er mobilt bredbånd, og det er altså ikke noget at prale af, hvis det skulle være hurtigt og sikkert internet i yderområderne.

Det handler om at kunne lave et udbud, som kun garanterer sikkert internet i 207 postnummer – 207 ud af 1050 postnumre, som der cirka er tale om. Det er da lidt for tyndt, hvis det skulle være svaret på det hele.

Til det, hr. Eigil Andersen siger om, at det skal være ministerierne, der skal bestemme i hvert enkelt tilfælde, må jeg sige: Jamen så fortsætter vi jo bare det københavneri, som vi har i dag. 28 pct. af alle statslige arbejdspladser ligger i København, og hvis det så er de folk, der er i København, der skal bestemme, hvor de fremtidige arbejdspladser skal ligge, ja, så skal man da ikke være folketingspolitiker for at finde ud af, at vi så måske kommer op på 35 pct. inden længe.

Er hr. Eigil Andersen ikke lidt enig i, at det da er for tyndt? Det er da Folketingets beslutning, hvor de skal ligge. Hvorfor skal vi så lade det være op til nogen, som i forvejen i stor udstrækning bare går op i københavneri?

Ordføreren.

Først til det om højhastighedsdataforbindelser: Når man kigger på det kort, som er det danmarkskort, som er tegnet over de områder, der vil få den her 10-megabit-forbindelse inden 2015, kan man se, at det er mange yderområder. Så jeg er ikke enig med hr. Dennis Flydtkjær i, at det ikke spiller nogen rolle.

Med hensyn til det mere principielle om antallet af arbejdspladser og om, hvordan det vil gå med det, så mener jeg, ligesom jeg gjorde tidligere, at det er noget, der vil ligge i enhver ministers baghoved og i ethvert ministeriums embedsmænds baghoveder, at her er et vigtigt aspekt, som man skal være opmærksom på.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Hvis man nu forestillede sig, at jeg gik med til, at det er ministeriet, der bestemmer, så vil jeg spørge: Hvad er der så sket? Som jeg sagde til fru Annette Lind, så kommer der ca. 85 højtuddannede medarbejdere ekstra til Aalborg, på bekostning af at man tager og flytter 30 højtuddannede medarbejdere væk fra Ringkøbing, som så godt nok får 28 lavtlønnede HK'ere den anden vej, og Ribe lukker. Hvis det er ministeriet, der er kommet med det udspil, så kan man godt se, hvor det ender henne fremadrettet.

Naturstyrelsen har valgt at sige, at miljøcentrene skal lukke, bl.a. i Ringkøbing, jeg mener også, det lukker i Ribe, og Guldborgsund flytter man det også væk fra. Det er det, der sker, når vi bare lader det være op til ministerierne eller vi bare herindefra bliver ved med at køre den linje, vi altid har kørt.

Det eneste, jeg foreslår i det her beslutningsforslag, er jo, at vi får et bedre og kvalificeret grundlag, for det er rigtigt, som hr. Eigil Andersen siger, at det er svært, det er kompliceret stof. Det er nogle hårde beslutninger, der skal tages. Ville det ikke være bedre, om vi havde et ordentligt grundlag at beslutte det på og derfor fik nedsat den her arbejdsgruppe, der kunne kigge på de forskellige styrelser og arbejdspladser, for at finde ud af, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening? Det er helt klart, at der er nogle af styrelserne, som det ikke giver mening at flytte ud, men for at få et bedre grundlag at vurdere det på, var det så ikke bedre, vi fik nedsat en arbejdsgruppe?

Ordføreren.

Der er altså en baggrundsmusik for det her, som er uheldig i forhold til udviklingen af landområder og i det hele taget kommuner i provinsen, og den baggrundsmusik er besparelser. Det må vi være ærlige at sige. Men jeg vil holde fast i, at jeg tror, det er klogest, at de, der har overblikket inden for hver enkelt sagsområde, er de bedste til at vurdere, om det kan placeres regionalt eller i provinsen, eller om det skal ligge i København.

Altså, hvis man nedsætter sådan en arbejdsgruppe, skal den jo være ekspert i alle forhold inden for uddannelsesområdet, inden for socialområdet, inden for beskæftigelsesområdet, inden for retsområdet og ca. 15 andre emner, hvis vi sådan gennemgår ministerierne, og der tror jeg ikke at der findes nogen mennesker, som er ekspert inden for alle de områder på en gang. Jeg tror, at de eksperter findes i hvert enkelt ministerium, og derfor er det relevant, at det er dem, der kører løbet.

Tak til SF's ordfører. Så går vi et skridt tilbage i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, som nu har indfundet sig.

Jeg skal beklage, men når man er et relativt lille parti eller i hvert fald et parti, hvor der jo er en del, der er ministre, er der sådan forskellige møder på samme tid, som jeg hopper lidt frem og tilbage mellem. Så er jeg glad for, at jeg må komme ind på det her tidspunkt.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det helt store problem for landdistrikterne i Danmark er det massive tab af private arbejdspladser, der er sket. Vi kan godt diskutere og komme med 10-20 ekstra statslige job, men hvis ikke vi får vendt den udvikling, der er sket under den tidligere regering, hvor vi har tabt 160.000 private job, så er det et plaster på et meget, meget stort blødende sår bare i en enkelt kommune. Så skal vi hjælpe alle landdistrikter, er det altså de generelle rammevilkår for vores erhvervsliv, vi skal have ændret.

Nu kommer jeg med lidt statistik fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I hele Danmark har vi under krisen tabt de her 160.000 private job. Det svarer til ca. 10 pct. af de private job, der er i Danmark. Men i København er det kun 3 pct., man har tabt. I Vestjylland er det 12,5 pct., på Fyn er det 16,7 pct., og i Nordjylland er det 13,2 pct. Derfor må man jo konkludere, at de økonomiske udfordringer og tab af job har været meget, meget ulige fordelt geografisk, og det rammer landdistrikterne i helt enorm grad.

Det, der skal til, er at styrke dansk konkurrenceevne. Det gør regeringen jo igennem f.eks. afskaffelse af sukker- og fedtskatten; det gør vi i et bredt samarbejde hen over midten gennem reformer af arbejdsmarkedet, som gør, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Nogle af de her tiltag er forudsætningen for at skabe vækst og indtjening i landdistrikterne, så de tjener penge selv og har noget erhvervsliv, der tjener penge til den kommune, de er placeret i, og til de borgere, der bor i den kommune.

Her må jeg jo nok indrømme, at jeg har manglet Dansk Folkeparti. O.k., efter 7-8 års tilbageholdenhed og reformangst blev partiet presset til en dagpengereform og en efterlønsreform, men efter valget, hvor tøjlerne blev frie, har Dansk Folkeparti altså ikke turdet gå med i skattereform, førtidspensionsreform, fleksjobreform, og det ser også besværligt ud med den her kontanthjælpsreform. Og det synes jeg er svagt over for vores landdistrikter, for selv om det ikke handler direkte om landdistrikter, når vi snakker reformer og økonomisk ansvarlighed, så er det det, der skal sikre de rammevilkår, der skal til, for at få nogle produktionsarbejdspladser, nogle private job tilbage i de områder, som har tabt dem under krisen.

I dag fremsætter Dansk Folkeparti så et konkret forslag om at lave en plan for at udflytte statslige arbejdspladser. Jeg vil foreslå Dansk Folkeparti at gå til et konkret ministerium og så prøve at få analyseret en konkret institution, man ønsker, for at se om det kan lade sig gøre. Vi er ikke fuldstændig afvisende over for at kigge på sådan et forslag, men det afhænger selvfølgelig af, hvad for en økonomi der vil være i at lave det, og hvilke konsekvenser det vil have for sådan en institution. I parentes bemærket skete det her jo ikke under VK-regeringen, fordi man havde det argument, at hvis man flyttede rundt på en stor statslig institution, ville den komme i problemer i forhold til rekruttering. Og det må man jo så analysere i forhold til en konkret institution.

Hvis vi så ser på nogle af de ting, som Dansk Folkeparti kritiserer, så arvede vi fra de borgerlige et krav om at skære 5 pct. i staten. Der har vi gjort det på den måde, at 85 pct. af de job, der er nedlagt, er nedlagt i København, og kun 15 pct. er nedlagt uden for København. Det synes jeg faktisk er noget at være stolt over som landdistriktsordfører.

Jeg ved godt, at der jo så kommer ordførere fra VKO og lige pludselig er imod den her besparelse, men de har jo ikke kunnet, så vidt jeg har hørt, komme med andre spareforslag. Hvad var der sket, hvis VK-regimet havde fortsat? Så skulle de jo have implementeret den her 5-procents-besparelse.

Nu kommer Venstre med den her nulvækst, og det får da massive konsekvenser ude i kommuner og regioner, men det får da også store konsekvenser for uddannelse og forsvar og alt mulig andet. Det er 30 mia. kr., man vil spare, i forhold til den nuværende regering, og det er da umuligt for mig at se, at det ikke får nogle konsekvenser for landdistrikterne, for en af de måder, på hvilken man kan spare, uden at det går ud over mængden af sygehusbehandlinger, er ved at lukke sygehuse. Måden, man kan spare på, uden at færre får en uddannelse, er ved at have færre uddannelsesinstitutioner. Så det er svært for mig at se, hvordan Venstres nye kurs ikke får den konsekvens, at det går ud over landdistrikterne.

Som afslutning vil jeg sige, at vi har gennemført den her 5-procents-besparelse i staten og er kommet igennem med, at 85 pct. af jobbene bliver nedlagt i København. Vi har fået styr på statsforvaltningernes økonomi, som VKO lod sejle, og det var altså især job i de større byer, der røg, da vi lavede om på statsforvaltningerne. Det synes jeg trods alt viser, at regeringen i den her krisetid har haft fokus på landdistrikterne. Jeg tror ikke på, at VKO vil få bevaret flere med den her nye nulvækst, som de kommer med, og derfor er vi imod beslutningsforslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Den radikale ordfører starter jo meget interessant med hellere at ville tale om noget andet, netop om rammevilkår og skatter og afgifter. Det ville jeg da egentlig også meget gerne tale om, selv om det ikke er det, sagen handler om.

Regeringen startede jo selv med at indføre nye skatter og afgifter for 5 mia. kr., og jeg skal hilse rigtig mange gange fra gartnerierne på Fyn og sige, at man rigtig meget gerne vil af med NO x -afgiften, jo før, jo bedre, for det kan også være med til at skabe vækst og beskæftigelse. Så vil ordføreren fra De Radikale tage initiativ til, at regeringen får fjernet de skatteforhøjelser, man selv er kommet med?

Punkt 2 er, at jeg kunne forstå, at man ikke var helt afvisende over for at få flyttet nogle statslige arbejdspladser. Der var en masse bøvl, men er det noget, vi skal prøve at gå videre med, altså det der med at få nogle statslige arbejdspladser ud i provinsen?

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at vi jo er kommet af med Venstres fedtskat, multimedieskat, iværksætterskat, og vi har også stoppet den her sukkerafgift. Så vi har fået nogle af de her skadelige afgifter væk, vi er godt i gang med at rette op på de offentlige budgetter, og vi har fået vedtaget nogle meget store reformer af arbejdsmarkedet, som vil være med til at skabe bedre konkurrencevilkår for erhvervslivet, og det tror jeg vil gavne landdistrikterne. Det var derfor, jeg tog det op. For det her handler, som jeg ser det, jo om at få skabt udvikling i landdistrikterne.

Som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, at vi i forbindelse med de besparelser, der er blevet pålagt os af den tidligere regering, for så vidt angår statsforvaltninger, den statslige administration, har taget lige præcis det her hensyn. Det ved jeg godt at man i et par enkelte tilfælde tager op, men generelt synes jeg, at vi har taget det her hensyn, og det synes jeg også viser, at regeringen sådan set gerne vil det her.

Erling Bonnesen.

Jamen tak for det. Jeg synes, det er fint, at ordføreren nævner de der konkrete afgifter, der er blevet afskaffet. Problemet er jo bare, at regeringen er ved at indføre mange flere selv, og det var derfor, jeg netop bragte det med NO x -afgiften på banen. Og når nu ordføreren selv gerne vil tale om de ting, synes jeg lige, vi skal berøre det igen.

Det må jo betyde, at hvis det virkelig er noget, der skal batte noget – og det kunne jeg forstå på ordføreren at det altså skulle nu – så må det være sådan noget som NO x -afgifterne, der skal væk igen. For de 5 mia. kr. var sådan set noget skidt. Det er jo sådan set en dejlig indrømmelse at få, for det er aldrig blevet sagt så klart og tydeligt før af en radikal ordfører.

Så er der det andet, som sagen egentlig handler om. Ordføreren sluttede sit svar med at sige, at han synes, at man havde balanceret det af. Det må jo så egentlig betyde, at med hensyn til det, vi lige har stemt om tidligere på dagen om jordbrugskommissionerne, synes den radikale ordfører, at det er helt i orden at flytte arbejdspladser væk fra resten af Danmark, samle dem op, centralisere dem, flytte dem alle sammen til København, eller fortryder ordføreren egentlig det? Eller var det bare en god beslutning, som man hurtigst muligt skal glemme, eller hvad?

Ordføreren.

Vi har ikke planer om at afskaffe NO x -afgiften. Den gik jo bl.a. til at finansiere en akutlægehelikopter i Vestjylland, som jeg personligt er rigtig glad for. Den stod jo til ikke at blive videreført, og det er noget, der i hvert fald er nogle landdistrikter i Midt- og Nordjylland, der er rigtig glade for. Vi fik også stoppet en besparelse på fri- og efterskoler, som også var noget, man var rigtig trætte af i mange landdistrikter, hvor der er en stolt tradition for friskoler.

Jordbrugskommissionerne, som vi har stemt om tidligere i dag, er jeg ikke inde i detaljen om, men jeg kan bare sige til hr. Erling Bonnesen, at med hensyn til den her besparelse på 5 pct. på statens budget, som kom fra den tidligere regering, er det altså kun 15 pct. af de job, der er nedlagt, som er blevet nedlagt uden for København. Det synes jeg er o.k., men det er utopi at tro, at man kan lave så stor en besparelse, uden at der også bliver nedlagt nogle job uden for København; men 15 pct. synes jeg er godt.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Hr. Andreas Steenberg nævner flere gange, at alle de her besparelser og centraliseringer skyldes en 5-procents-besparelse. Jeg kan prøve at nævne et eksempel. Naturstyrelsens Miljøcenter Ringkøbing, som jeg nævnte tidligere, lukker, og man brugte som argument, at det er på grund af, at man vil spare på huslejen. I Ringkøbing sidder der på kontoret nu 43 personer til en husleje på 1,45 mio. kr. Det giver en årlig husleje på ca. 33.700 kr. pr. person. Det lukker man. I København er den gennemsnitlige pris pr. ansat oppe på 47.000 kr., hvad angår huslejen, altså 14.000 kr. mere pr. ansat.

Når man så vil lave en 5-procents-besparelse, hvad er så logikken i, at man centraliserer og sender 100 mand ekstra til København, hvor huslejen er dyrere? Hvad er det, der gør, at tingene absolut skal ligge i København? 28 pct. af alle statslige arbejdspladser ligger i København. Hvis det var for at lave en besparelse, var det da bedre at flytte dem ud til landdistrikterne, ud til yderområderne, hvor lønningerne typisk er lavere, og hvor huslejen er lavere. Så hvis det endelig var, at man ville lave en 5-procents-besparelse, ville det da være bedre at flytte ud af de dyre adresser midt inde i København i stedet for at lukke kontorerne ude i landdistrikterne.

Ordføreren.

Lukningen af miljøcentrene var jo netop en del af den her 5-procents-besparelse, og som jeg lige før sagde til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, har vi altså gennemført den her store besparelse og kun nedlagt 15 pct. at jobbene uden for København, men 85 pct. i København. For at tage det med miljøcentrene var der også andre besparelser end huslejen. Så vidt jeg har forstået, var en af grundene jo, at man havde fyret en masse folk i København og derfor havde nogle ledige lokaler, som man så kunne udnytte. Ud over lige det var der, så vidt jeg har forstået, også nogle andre besparelser i det.

Dennis Flydtkjær.

Jamen det gør da kun sagen værre, at man sidder med lokaler i København, hvor man har plads til 100 ekstra personer, mens man vil spare på huslejen. Så var det da måske bedre at finde noget mindre og gerne i yderområderne, når det lyder til, at de fleste af os her har en ambition om, at vi gerne vil skaffe flere statslige arbejdspladser til yderområderne. Men selv om man sidder i lokaler, der er alt for store, og man skal finde en besparelse på huslejen, så vælger man at lukke kontorerne med de billige huslejer ude i Ringkøbing og andre steder for at flytte nogle flere ind i de dyre lokaler, som man i øvrigt har i overskud.

Jeg ved sgu næsten ikke, hvad jeg skal sige. Ja, undskyld, jeg bander, men det er da langt, langt væk fra den tankegang, man burde have. I hvert fald ud fra den sunde økonomiske tankegang, der er i Vestjylland, giver det da ikke mening, at man, når man skal spare på huslejen, har dyre lokaler i København og lukker de billige i Ringkøbing.

Ordføreren.

Jamen det kom sig jo af, at der også var blevet fyret nogle folk i den her større runde i København og i Miljøministeriet. Det gjorde, at der var ekstra kapacitet der. Som sagt var det jo også mere og andet end husleje, man mente at kunne spare på det her.

Jeg må bare sige til Dansk Folkeparti, at så skulle Dansk Folkeparti jo have ladet være med at sige god for en sådan 5-procents-besparelse. For det lyder meget nemt at sige: Jamen vi tager da bare 5 pct. fra staten. Men det er altså svært at gøre, uden at der også ryger nogle statslige arbejdspladser uden for København. Jeg synes, at det er tilfredsstillende, at vi har nøjedes med at nedlægge 15 pct. af jobbene uden for København, mens det er 85 pct. i København. Det synes jeg faktisk er godt gået, og jeg kan ikke se for mig, at VKO kunne have gjort det så meget anderledes.

Så siger vi tak til hr. Andreas Steenberg og går videre til næste ordfører, som er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Tak. Boligministeren har på glimrende vis berettet om og analyseret, hvordan de 10 år med VKO gik i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser og med beskæftigelsen i det hele taget, så det vil jeg ikke gøre så meget mere ud af. Jeg vil understrege, at det, der så er vigtigt, er, at vi ikke stopper der, men at vi laver en analyse af, hvorfor det gik rigtig skidt, og at vi holder fast i, at der faktisk i Folketinget i nu over 10 år har været en enighed om, at der skal ske en udflytning af statslige arbejdspladser. I 2001, lige før Fogh, var det faktisk et helt enigt Folketing, som sagde, at der skulle ske en udflytning af arbejdspladser, og der blev lavet et grundigt analysearbejde, og derfor ved vi faktisk en hel del om problemstillingen, altså at det handler om, at der skal tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. Man kan ikke lave hovedløs masseudflytning. Vi har allerede set, hvordan det med at flytte skattefolk fra Lolland til Ringkøbing ikke var helt uproblematisk, og det skal heller ikke være for små enheder, og det er sådan, at der skal være ordentlige trafikforbindelser. Man pegede dengang på Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, og vi ser jo gerne, at man også kommer endnu længere ud og undgår det, som sker lige for øjeblikket med nedlæggelser af arbejdspladser helt ude.

Der er faktisk rigtig gode argumenter for at flytte statslige arbejdspladser ud. Det er med til at sikre et velstandsniveau over hele landet. Det er sådan, at man i en tidligere undersøgelse fandt frem til, at Danmark næstefter Skotland var det land, som var bedst til at sikre velstandsudviklingen ude på landet. Så derfor er det her vigtigt at fastholde. Det giver økonomisk udvikling derude og også ofte en kulturel udvikling, at der kommer højtuddannede ud til yderområderne. Men tingene koster altså, man kan ikke gøre det her gratis, og derfor er det jo et spørgsmål om at ville det her, altså hvad det er for et samfund, vi vil. Hovedsigtet er selvfølgelig på nye statslige arbejdspladsers anbringelse ude i yderområderne, og derfor er det interessante i dag at få at vide, om Dansk Folkeparti, om Venstre, om de andre borgerlige partier er parate til at ville finansiere sådan noget her, for ellers er det jo bare tom tale. Så derfor er det lidt spændende, hvad der kommer af meldinger omkring det. For Enhedslisten lyder det at nedsætte en arbejdsgruppe – det er jo ikke en kommission, der er tale om – ikke som en helt tåbelig løsning, det kunne godt være et af instrumenterne. Men vi er meget åbne over for at høre, hvad der kommer af bud fra de borgerlige, og hvad der kommer af bud fra regeringen.

Jeg lagde mærke til, at der i ministerens indledning faktisk var en åbning for, at det da godt kan være, at vi skal prøve at kigge på nogle ting. Sådan hørte jeg det, men det kan være, at ministeren i slutreplikken kan enten af- eller bekræfte den fornemmelse.

Derfor er det afgørende, om man vil det her, og Enhedslisten har besluttet at følge den her proces nøje. Det nytter ikke noget bare at hænge i fortiden, nu skal vi frem, for kapitalismens krise rammer ekstra hårdt, som en forhammer ude i vores landdistrikter, så derfor handler det om, at vi kommer videre.

Vi vil meddele vores stemmeafgivning senere i processen og interesseret og kritisk følge det arbejde, der bliver i udvalget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Sådan umiddelbart lyder det jo meget udmærket, at Enhedslisten gerne vil have flyttet nogle ting ud, at vi skal holde fast i det, og at man først vil tage stilling på et senere tidspunkt. Nu har vi jo set, hvordan det der kunstgreb bliver anvendt i forskellige situationer – man kravler højt op i træet, og når man så kommer til slutningen, holder man alligevel sammen med vennerne på rød stue. Sådan er det jo.

Det, jeg gerne vil bruge mit spørgsmål her til, er at prøve at komme lidt ind under den der flagning. For nu siger ordføreren jo også, at man vil holde fast i det her, og at man vil have analyseret nogle ting. Hvis man mener det, burde man faktisk sige ja til det forslag, der ligger nu, for det er lige præcis det, som forslaget jo går ud på, nemlig at man får nedsat en arbejdsgruppe og så får undersøgt de her ting.

Så svaret er sådan set givet, og vi er sådan set allerede fremme ved snorene, sådan at Enhedslisten godt kunne give sit svar nu og ikke behøver at vente længere. Så skulle vi ikke bare se at få det her afgjort, så regeringen kan komme i gang med at få nedsat den arbejdsgruppe?

Ordføreren.

Altså, hvis det er så enkelt, at Venstre og deres venner vil spare 30 mia. kr. i den offentlige sektor, er det jo rigtig vanskeligt at se, hvor midlerne til nye arbejdspladser, der skal lægges ude i landdistrikterne, skal komme fra. Så det handler virkelig om det samfund, vi vil skabe.

Det vil jo også komme til at afhænge af, hvordan man fremtidigt ser på centraliseringsspørgsmålet. Hele strukturreformen skal jo op til en vurdering nu her om ikke så længe, og det kunne da godt være, at man skulle se på, om det var særlig heldigt med hele den kæmpe omstrukturerings- og centraliseringsproces, man lavede der med Venstre i spidsen. Det var jo hr. Lars Løkke Rasmussens svendestykke.

Nu er han så løbet fra det igen, og det er så en anden sag, men der er meget, der skal ses på i den her sammenhæng, med hensyn til om vi kunne strukturere anderledes også med en helt anden prioritering for vores landdistrikter.

Erling Bonnesen.

Vi kom jo dårligt 10 sekunder ind i svaret, før ordføreren så selv ligesom lagde hele sagen, som ordføreren egentlig havde rejst i sin ordførertale, ned. For man vil sådan set ikke gå hen og stemme ja til det her og så komme i gang med det, man faktisk selv har talt om.

Men for nu at prøve at bruge det her spørgsmål konstruktivt vil jeg spørge: Hvad er det så egentlig, Enhedslisten vil have undersøgt? For det var det, ordføreren var inde på i sit sidste svar. Hvad er det, Enhedslisten vil have undersøgt?

Ordføreren.

Vi er positivt nysgerrige for at høre, hvad det er for nogle bidrag, Dansk Folkeparti kommer med. De har jo rejst debatten her. Hvad er det for nogle bidrag, som Venstre vil komme med, for det er jo klart, at Venstre også er nøglen til at finde penge? Men sidst og ikke mindst skal vi finde ud af, om regeringen vil lægge noget mere konkret i den her politik? For det er klart, at hvis der kommer nogle meldinger fra regeringen om, at den vil se på de og de ting, så vil vi være positivt stemte over for det.

Tak til ordføreren. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen.

Tak. Jeg tror, at tilhørerne har fanget, at der er gode forslag til løsninger fra oppositionens side nu; at regeringen og ministeren bruger meget energi på at fortælle, hvordan det gik i VKO's tid; at man sådan set siger det samme blot afhængig af, hvor man sidder; og at partier helt skal være i opposition for at kunne varetage landdistrikternes interesser.

Det mest ærgerlige er sådan set, at det er, når man er i opposition, det sker, for virkelighedens tal lyver jo ikke. Kigger man på dem, kan man se, at sagen er den, at der blev flere statsansatte i perioden 2007-2011 i København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Det blev der fra 2007 til 2011, det siger tallene. Derfor kunne man sige, at appellen til den nuværende regering så kunne være: Lad være med at gentage den succes; prøv at gøre noget andet.

Nu har vi også fået en minister på området, så man kunne passende have forventninger, som visse ordførere har haft, om, at der så ville ske noget andet på området. Altså, nu skal man jo aldrig stå her og spå, for det, man har sagt, kan blive spillet for en senere. Men desværre vil jeg tro, at man, når man på et tidspunkt, om nogle år, skal – skal vi sige – afkræve den nuværende minister et svar på, hvordan det så er gået, vil erfare, at det præcis går på samme måde, altså sådan at en række statslige arbejdspladser har tendens til at blive der, hvor mennesker bor. Og vi klumper os altså nu engang sammen i storbyer. København er storforbruger af statslige arbejdspladser. Der er intet mærkeligt i det. Det er regeringsbyen, det er Danmarks hovedstad, og jeg tror, at der skal argumenteres meget voldsomt, hvis den skal flyttes.

Jeg tror faktisk, at de mennesker, der bor derude, er mere optaget af noget andet end lige præcis de statslige arbejdspladser. Det, jeg oplevede i forbindelse med de reformer, der har været vedrørende retskredse, politikredse, kommuner osv., var ikke det, som SF's ordfører gjorde sig til talsmand for, nemlig at man gik op i at ridse op, om det så godt eller skidt ud i regionen. Nej, man gik op i, om nabobyen fik politikredsen, eller om nabobyen fik retskredsen osv. Det var det, der betød noget for det område, og ikke så meget, om det var i regionen eller ej.

Så skal det være nærværende for de mennesker, der er der, er det efter min overbevisning noget andet, der tæller. Det her forslag går jo ud på, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan. Det der med at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan, lyder allerede ret langhåret. Vi er ikke for bureaukrati og planer og alt det der. Vi synes faktisk, at det er bedre, at det her Folketing holder enhver regering fast på, at den skal være opmærksom på, at vi har både by og land, og at den skal være det i sin skatte- og afgiftspolitik og med hensyn til de rammevilkår, man skaber, for at skabe rigtige arbejdspladser for rigtige mennesker derude.

Vi går ikke så meget op i at have så mange offentlige ansatte som muligt eller så mange statslige arbejdspladser som muligt. Vi mener faktisk godt, at man kunne nøjes med lidt mindre. Derfor vil vi jo ikke stå her og gøre os til talsmand for, at vi kan sikre flere. Nej, vi kan med vores politik sådan set sikre flere rigtige arbejdspladser, så folk kan blive ansat, få et job og følge deres familie og bosætte sig derude. Det er sådan set langt vigtigere for os, og derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget, som det ser ud her i dag. Men vi vil appellere til, at de, der er i opposition, også siger det samme, når de kommer i regering. Det kunne den nuværende regering så begynde at øve sig på, og oppositionen, der jo efter næste valg skal i regering – og det stemmer vi også for – kan allerede nu øve sig på at finde ud af, hvad de vil gøre, når de kommer i regering. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og så er det den konservative ordfører, fru Mai Henriksen.

Tak, formand. Konservative ønsker et Danmark i sammenhæng – et Danmark, hvor udviklingen ikke kun foregår øst for Valby Bakke, men hvor den positive udvikling også afspejles i landdistrikterne. Arbejdspladser er tæt sammenkoblet med udvikling og vækst. Er der arbejde, er det også mere nærliggende at slå sig ned i et lokalområde. Det skal være godt at bo og arbejde i alle dele af landet.

Men når regeringen fjerner statslige job fra provinsen og rykker dem til hovedstadsområdet, bliver Danmark skævt, og denne skævhed skal undgås. Derfor er det også helt naturligt, at ministeren sætter fokus på ikke bare at skabe job i yderområderne, men også at bevare de arbejdspladser, der er. Og derfor er det mærkværdigt, at regeringen gang på gang lukker statslige arbejdspladser ned.

Det har ikke bare betydning for de arbejdspladser, der lukker. En ting er, at Fyn mister flere end 60 arbejdspladser, som flyttes til hovedstadsområdet; noget andet er, at det jo er hele familier, som ofte vil flytte med. Hvis manden er ansat i Fødevarestyrelsen og hustruen er skolelærer, vil hele familien måske flytte til hovedstadsområdet, og dermed mister vi den dobbelte gode arbejdskraft.

En række af disse arbejdspladser er jo endvidere besat af højtuddannede, og vi har ikke brug for færre højtuddannede i provinsen, vi har faktisk brug for flere højtuddannede. Derfor virker prioriteringen mærkelig, og var der så bare en plan fra ministeren, men det er der jo ikke engang. Landdistriktsministeren har ikke fremsat et eneste lovforslag, som angår landdistrikterne, endnu.

Derfor bifalder Konservative beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, som pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan komme med forslag til, hvordan man får udflyttet flere arbejdspladser.

Men det er måske også lidt komisk, at det er Dansk Folkeparti, der kommer med det her forslag. For som jeg husker det, var det Dansk Folkeparti, der forhindrede Rigsarkivet i at flytte til provinsen, men det er godt at se, at Dansk Folkeparti er kommet på bedre tanker og nu er enige i, der skal gøres noget. Bedre sent end aldrig, vil nogle måske sige.

Der er en kort bemærkning fra fru Annette Lind. Nej, det er der ikke alligevel. Så giver jeg ordet til hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Gennem de seneste efterhånden mange år har vi hørt på, at statslige arbejdspladser skulle flyttes ud til yderområderne, og det gælder jo både den nuværende regering, da de var i opposition, og det gælder oppositionen i dag. Så på en eller anden måde burde det jo være muligt at nå hinanden og stemme ja til det her beslutningsforslag, som egentlig bare giver os et bedre grundlag at tage en beslutning på og til at tage en videre diskussion om, hvilke statslige organisationer det kunne være en mulighed at flytte ud.

Jeg synes sådan set, det er en glimrende idé at få kigget på at få flyttet nogle statslige arbejdspladser ud, for det kan løfte de enkelte områder, og jeg synes også, man skal kigge på, at det ikke nødvendigvis skal være en naturlov, at statslige arbejdspladser absolut skal ligge inde i København eller lige heromkring. Man skulle sådan set tro, det var en naturlov i dag, for som jeg flere gange i løbet af debatten har nævnt, så er vi alene i Region Hovedstaden oppe på, at 44,3 pct. af samtlige statslige arbejdspladser ligger der, og i Københavns Kommune er det 28 pct. Det viser bare, at der er en utrolig skæv fordeling af, hvordan det er i dag, og det er det, vi i Dansk Folkeparti foreslår vi skal gøre noget ved. Vi skal prøve at danne grundlag for, at vi får et mere kvalificeret grundlag at tage debatten videre på for at finde ud af, hvordan vi så kan få dem flyttet ud, og hvilke statslige organisationer der skal flyttes ud. Det er da klart, at det for nogles vedkommende ikke giver mening. Man kunne bl.a. sige, at ministerierne måske ligger meget godt sammen med Folketinget, men rigtig mange af styrelserne kunne måske godt ligge ude i yderområderne.

Jeg vil nævne bare nogle af dem, det er ikke lagt fast i beslutningsforslaget, for det er jo netop det, arbejdsgruppen skal kigge på, men hvorfor ligger både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen inde i benzintågerne midt i København? De kunne måske godt ligge ude i yderområderne, hvor der er noget mere natur, som de kan tage sig af.

Men at de statslige organisationer, der trods alt er i yderområderne, er under konstant pres, har vi jo fået flere eksempler på i dag. Tidligere havde vi en afstemning om jordbrugskommissionerne, og der har også været debatten om statsforvaltningerne, hvor man nedlægger nogle statslige arbejdspladser rundtomkring i de mindre byer, bl.a. Ribe. Der har været nogle centraliseringer omkring Vejdirektoratet, og der har været det omkring Naturstyrelsens miljøcentre, hvor man flere steder rundtom i landet har valgt at lukke nogle centre. Det synes vi da er en rigtig ærgerlig retning, det danske samfund har taget, altså at der bliver mere og mere centralisering, hvor jeg egentlig synes, at man mange gange burde gå den modsatte vej.

Som jeg nævnte i et af mine eksempler, er argumentationen for at lave de her centraliseringer mange gange, at man vil spare på huslejen. Der nævnte jeg i forbindelse med et tidligere spørgsmål, at hvis man alene ser på huslejen for miljøcenteret i Ringkøbing, ser man, at den ligger på 33.700 kr. pr. ansat, mens den i København er oppe på 47.600 kr. Her vælger man så at flytte nogle medarbejdere yderligere ind til København, selv om det faktisk er dyrere i husleje. Det kan godt være, man havde en ledig kapacitet, men selv om man kommer op på de 400 mennesker i Naturstyrelsen i København, er det stadig væk 2.000 kr. dyrere pr. ansat at have en person i København. Det burde jo være grund nok, og hvis det alene var at spare på huslejen, som øvelsen gik ud på, kunne man med fordel spare nogle penge ved at flytte den anden vej.

Jeg vil i øvrigt sige, at jeg er meget enig i, at de statslige arbejdspladser – der er flere, der har nævnt det, bl.a. Liberal Alliance – selvfølgelig ikke er det, der alene redder yderområderne, men det kan være med til at understøtte en positiv udvikling i yderområderne. Man kunne bl.a. forestille sig en stor fabrik, som skal tiltrække nogle højtuddannede medarbejdere, og her har den medarbejder, det kunne dreje sig om, typisk også en hustru eller en mand, der skal med, og mange af de her statslige arbejdspladser er altså vidensarbejdspladser, så ved at placere dem ude i yderområderne understøtter vi også, at erhvervslivet får nogle bedre rammevilkår i de her områder, fordi der er nogle andre vidensarbejdspladser, man kan få sin hustru eller sin mand med til. Man skal også have med i tankerne, at hvis man søger til en vidensarbejdsplads eller et sted, hvor der kræves en højtuddannet, i yderområderne, så er det også meget rart at vide, at der trods alt er nogle statslige arbejdspladser, som man eventuelt kunne søge videre til, hvis der på et tidspunkt skulle blive behov for det.

Dermed også sagt, at jeg godt ved, at det ikke afklarer hele problemstillingen for yderområderne, for der er det bedre rammevilkår, der klart løser problemerne for Danmark, men en bedre fordeling af statslige arbejdspladser synes jeg helt klart også må være formålstjenligt.

Så vil jeg i øvrigt sige, at vi befinder os i en digital tidsalder, hvor e-mail og netkonference altså er opfundet, så man kunne måske også godt vælge at lægge en statslig arbejdsplads i en landkommune eller i en yderkommune, uden at det ville gøre noget, for man kan vel lige så godt sende e-mails den ene vej, som man kan den anden vej.

Her afslutningsvis vil jeg trods alt gerne sige tak for støtten til de partier, der har støttet det meget direkte, bl.a. Venstre og Konservative, og jeg vil også sige tak til Enhedslisten for trods alt at sige nogle positive ting og have en forståelse for problemstillingen. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne sige tak for.

Så vil jeg i øvrigt sige, at det ærgrer mig lidt, at specielt regeringspartierne ikke har været så konstruktive. De har godt nok ikke stillet spørgsmål til mig endnu, men de er gået meget op i nulvækst i Venstre og De Konservative, i hvert fald Venstre, og det synes jeg da er lidt ærgerligt, når vi meget konkret snakker om bare at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kigge på at give et mere kvalificeret grundlag for os alle sammen i forbindelse med at placere nogle statslige arbejdspladser, og det ærgrer mig så lidt, at man alene er gået op i at kigge på, om der skal være nulvækst eller ej.

Men tak for en god debat. Vi må se, om det beslutningsforslag, der kommer om lidt, også giver den samme gode debat.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra fru Annette Lind.

Tak for det. Vi ved jo alle, at Dansk Folkeparti har fulgt VK i tykt og tyndt de sidste 10 år. Derfor synes jeg også, det er meget bemærkelsesværdigt, at hr. Dennis Flydtkjær taler om centralisering, når vi ved, at VKO centraliserede ufattelig meget gennem de 10 år. Bl.a. lavede man kommunalreformen, som trak en masse offentlige job ud af landdistrikterne. Vi kan bare se på, hvordan der står tomme kommunekontorer, domhuse og politistationer.

Så snakkede hr. Dennis Flydtkjær om, at han ikke så gerne vil tale om nulvækst. Men jeg vil rigtig gerne spørge Dansk Folkeparti: Går Dansk Folkeparti ind for nulvækst? Nu, hvor de har fulgt V og K i tykt og tyndt de sidste 10 år, er det så også nulvækst fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Som sagt ærgrer det mig, hvis debatten igen skal handle om nulvækst, men jeg svarer naturligvis gerne på de spørgsmål, jeg får. Det undrer mig meget, hvorfor Socialdemokraterne spørger om netop det, for man har lige indgået en aftale om en finanslov, der stort set har nulvækst det næste år. Hvis det største problem for regeringspartiet lige nu er, at Venstre vil have nulvækst, og når man kritiserer Venstre for det, så skulle man måske se lidt på den politik, man selv vil have.

I Dansk Folkeparti har vi hele tiden klart sagt, og vi siger det stadig væk, at vi forestiller os, at man på længere sigt har en vækst på 0,8 pct. Det er bl.a., fordi vi tror, der er nogle områder, hvor der stadig væk er brug for, at der kommer flere penge. Det gælder bl.a. sundhedsområdet. Vi er jo i den heldige situation, at vi finder på nye metoder til at helbrede sygdomme. Og jeg tror også, det vil komme til at koste flere penge. Vi ved, at behandlingsforløb typisk bliver dyrere og dyrere. Derfor tror vi, at der bl.a. på sundhedsområdet fremadrettet er behov for flere penge. Derfor har vi stadig væk en politik om, at vi skal have en beskeden vækst på 0,8 pct.

Fru Annette Lind.

Under den tidligere regering, altså den borgerlige regering, havde den daværende opposition nogle forslag om, at man ville lave nogle ting ligesom det her. Dem stemte V og K og også DF imod. Hvordan kan det være, man lige har lavet en kovending her og nu, når man er kommet i opposition?

Ordføreren.

Jeg kan huske, at Socialdemokraterne selv har fremsat forslag om aktiv hjælp til yderområderne i den pakke, man har lavet. Jeg mener, det var i maj 2010. Man foreslog selv, at der skulle være statslige arbejdspladser i yderområderne. For at være konstruktiv har jeg personligt fremsat det forslag, vi behandler i dag. Så ender Socialdemokraterne med at vende på en tallerken.

Det er lidt underligt, når vi i dag forholder os til et meget konkret tiltag, at Dansk Folkeparti skal beskyldes for at være dem, der vender på en tallerken, når vi prøver på at se fremad og prøver på at være konstruktive og prøver på at få nedsat en arbejdsgruppe, der kan lave et mere kvalificeret grundlag, så vi kan tage debatten videre, så det netop ikke bare bliver de overskrifter, vi diskuterer i medierne.

Så er det lidt sølle, at det eneste, man gør, er at kigge bagud og kigge på, at der ikke er blevet stemt for et tidligere forslag. Vi har alle tiders mulighed for at stemme for forslaget i dag. Så kan vi sammen gå fremad og få et mere kvalificeret grundlag.

Hr. Eigil Andersen.

Tak. Vi blev lidt tidligere i debatten mindet om, at Dansk Folkeparti spændte ben for, at Rigsarkivet blev flyttet til Fyn under den tidligere regering. Det er sandt. Hvordan mener ordføreren det hænger sammen med det, ordføreren siger i dag, nemlig at man ønsker at flytte statslige arbejdspladser til provinsen?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det giver rigtig god mening. Jeg sagde også i min ordførertale, at man selvfølgelig kun skal flytte statslige arbejdspladser ud, når det giver mening. Jeg tror f.eks. ikke, det giver mening at flytte Statsministeriet til Hedensted. Jeg tror, der giver god mening at lægge ministerierne tæt på Folketinget, så det ligger centralt. Men der er utrolig mange andre statslige arbejdspladser, man godt kunne kigge på at flytte ud.

Det er netop derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med en idéliste, komme med nogle tiltag, komme med nogle overvejelser om, hvad der kan flyttes ud. Det er klart, at der kan være nogle statsinstitutioner, hvor det ikke giver mening. Det kunne jo også blive resultatet af den her arbejdsgruppes arbejde. Det kan godt være, at man går ud og siger, at det er bedst, at den her administration bliver, hvor den er. Det er fint nok, og så kunne jeg da ikke forestille mig, at der var nogle politikere herinde i Folketinget, der ville sige, at den skulle flyttes for enhver pris. Så jeg synes faktisk, at vores tidligere holdning hænger godt sammen med det, jeg siger lige nu.

Hr. Eigil Andersen.

Det kan man så diskutere. Men lad os tage fat på de konkrete eksempler på statslige institutioner, der kan flyttes ud i provinsen. Ordføreren siger, der er masser af dem. Det er noget, der, som jeg har været inde på tidligere, skal gennemtænkes meget nøje med hensyn til den arbejdsfunktion, der er tale om, med hensyn til den tilgængelighed for de borgere, der måske skal henvende sig personligt til den pågældende institution. Der skal tages hensyn til trafikmønstre og grundlag for rekruttering af personale. Så ud fra det er jeg meget spændt på, hvilke konkrete eksempler Dansk Folkeparti kan give på arbejdspladser, som de mener skal flyttes fra København. Der må kunne gives tre til fem eksempler.

Ordføreren.

Min pointe er netop, at vi ikke skal komme med enkeltstående tilfælde lige nu. Det er jo ikke det, vi skal stemme om i dag. Jeg kan godt nævne nogle eksempler, men målet er netop, at vi skal have en arbejdsgruppe, som kan kigge på de ting og kigge på, hvad rekrutteringsgrundlaget er, hvordan trafikforholdene er, der er mange ting. Det gælder også borgernærhed, altså at folk skal kunne komme dertil med offentlig transport, der er mange ting, man skal kigge på. Det er bare milevidt fra den oplevelse, man har derude i dag. Hvis 28 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i København, som man må sige ligger i et hjørne af landet, kunne der måske være god mening i at flytte dem nogle andre steder hen.

Hr. Joachim B. Olsen.

Dansk Folkeparti siger, at man går ind for 0,8 pct. vækst i den offentlige sektor. Hvorfor er det ikke 1,5 pct. vækst eller 2 pct. vækst? Hvad er grunden til, at det lige er 0,8 pct. vækst?

Ordføreren.

Det er på baggrund af den 2020-plan, som blev lavet sammen med den foregående regering, hvor man kiggede på, hvordan økonomien skal hænge sammen frem til 2020. Og grunden til, at det ikke blev sat op til 1,5 pct. eller 2,5 pct. eller 3,5 pct., er jo, at det koster nogle penge. Det ville betyde en øget vækst. Vi har sagt, at vi godt kan se, at der på nogle områder – bl.a. på sundhedsområdet, som jeg nævnte i mit tidligere svar – er behov for, at der bliver brugt nogle flere penge. Nulvækst er efter vores mening urealistisk.

Man kan se, hvor mange problemer der de sidste 10 år har været med bare at holde væksten på det niveau, der blev fastlagt dengang, og som var højere end de 0,8 pct. Så jeg tror, det er svært at arbejde med nulvækst.

Det kan da godt være, at man ud fra Liberal Alliances ideologiske synspunkt kan sige, at det er det, der er målet. Men jeg tror bare, det er ret svært, og i Dansk Folkeparti tror vi, det er et mere realistisk mål at sige 0,8 pct. vækst, så vi stadig væk kan få nogle flere penge – bl.a. til sundhedsvæsnet.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen det vil så sige, at Dansk Folkeparti ligger inde med nogle beregninger, der viser, at det pres, der vil komme på de øgede udgifter, lige præcis svarer til 0,8 pct. vækst og ikke til 1,5 pct. vækst eller 2 pct. vækst eller 0,2 pct. vækst. Eller er det mere et udtryk for, at det bare var det, man på et tidspunkt beregnede der var råd til at den offentlige sektor kunne vokse med, og derfor skulle den partout også vokse med den procentsats?

Ordføreren.

Nu handler det her forslag jo om udflytning af statslige arbejdspladser og ikke om regeringens 2020-plan. Men jeg vil da gerne med mine evner som skatteordfører prøve på at svare, så godt jeg kan.

Det handler om, at der i 2020-planen er et skøn, hvor man har set på, hvad der er plads til inden for de økonomiske rammer, der er. Det har så vist sig, at der ud fra den 2020-plan, der er lavet, er plads til en vækst på 0,8 pct. Der kunne også være valgt et andet budget, som f.eks. det, som Liberal Alliance har lavet, nemlig et budget med nulvækst, hvor der prioriteres nogle andre ting, og det er så skattelettelser.

Det er fair nok. Det er jo en prioritering, som man selv vælger, og vi har fra Danske Folkepartis side valgt, at vi gerne vil prioritere, at der fremover kommer nogle flere penge til bl.a. sundhed.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.