Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om vielser foretaget af borgmestre og byrådsmedlemmer.

Af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.

(Fremsættelse 23.04.2013).

Forhandlingen er åbnet, og det er social- og integrationsministeren.

Tak for det. Jeg har selv en fortid som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg har været medlem af Borgerrepræsentationen i næsten 8 år, og nogle af de mest fantastiske stunder, jeg husker tilbage på i den forbindelse, er faktisk nogle af de vielser, jeg har foretaget. Det har været utroligt at få lov at komme tæt på mennesker, der har ønsket at få lov at blive gift på en lidt anderledes måde, som har ønsket at blive gift under nogle andre former, i en have, på et museum, rundtomkring i byen, hvor man kan få en anden og en mere intim og personlig oplevelse, end man måske får på rådhuset.

Jeg har også nogle gange været i den situation, at folk gerne vil vies i deres kolonihave, men at den ligger på den anden side af kommunegrænsen, og så havner man i det der dilemma om, hvad man så gør, for man har kun bemyndigelse til at foretage vielser i den kommune, man selv er valgt i. Det har jeg så fundet praktiske løsninger, på forstået på den måde at jeg har viet ganske mange par rundtomkring, ved deres køkkenbord i lejligheder på Vesterbro og andre steder, og så har vi senere på dagen gentaget vielsen med tøj på, hvor vi har holdt talen – altså ikke mig, jeg har haft tøj på hele tiden, men bruden har haft brudekjole på – der har været blomster og gæster og taler, men vielsespapirerne var lavet og underskrevet.

De her historier – ud over det med tøjet, som får en til at tænke på noget andet – viser jo, at der er grund til at få moderniseret vores ægteskabslov. Det er vi også i gang med, og regeringen, økonomi- og indenrigsministeren og jeg, har meldt ud for ganske kort tid siden, at vi er i gang med at se på en regelforenkling af ægteskabsloven. Vi har sat den til at komme på vores lovprogram til februar 2014. Når jeg nævner det, er det, fordi det sådan set er de ting, der ligger i Venstres beslutningsforslag, der også er indeholdt i det, vi kommer med. Der er også nogle andre ting, men det her er et af elementerne.

Når jeg alligevel vil afvise Venstres beslutningsforslag, handler det til dels om, at der er noget praktik, vi skal have afklaret. Jeg kunne godt tænke mig, at vi finder ud af, hvordan vi laver en model, der er så lidt bureaukratisk som muligt. Den model, Venstre lægger op til, er, at man skal have lov til at foretage vielsen i en anden kommune. Det skal vi have undersøgt, og vi skal indgå i en dialog med Kommunernes Landsforening om, om det er den rigtige måde at gøre det på.

Så er der selve tidsaspektet, som i Venstres forslag er, at det her skal kunne være på plads den 1. januar, og eftersom regeringen jo er på vej med en regelforenkling og alligevel skal til at behandle ægteskabsloven den 1. februar, hvor vi vil fremsætte lovforslaget, kan vi ikke have det på plads, og derfor finder jeg anledning til at afvise beslutningsforslaget.

På trods af at jeg sådan set er enig i intentionerne, skal vi lige have afdækket nogle af de der praktiske teknikaliteter, og så vil jeg glæde mig over, at det ser ud til, at den ændring, regeringen vil fremlægge, vil få let ved at finde et flertal, for jeg er enig i, som Venstre også peger på, at det er vigtigt at få en modernisering, og det er helt på sin plads, og derfor er jeg sådan set også fuldstændig enig i Venstres intention.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg vil gerne takke ministeren for den positive tilgang og for tilslutningen til indholdet i beslutningsforslaget. Der er jo tale om en ændring, for da jeg for 2 måneder siden spurgte ministeren om, hvorvidt ministeren ville lave det her om, var der ikke umiddelbart opbakning til det. Jeg forstår jo så, at beslutningsforslaget har haft sin effekt og har fået regeringen på bedre tanker.

Det, jeg så bare ikke forstår, er, hvorfor ministeren ikke vil stemme for beslutningsforslaget. Det der med den 1. februar eller den 1. januar kan vi jo nemt ændre. Så jeg bliver nødt til at spørge ministeren om, hvad det helt konkret er i beslutningsforslaget, som man vil stemme imod, altså som forårsager, at man vil stemme imod. Eller er det bare den der ærekærhed med, at man ikke kan holde til at stemme for oppositionens forslag, selv om man har taget forslaget til sig?

Ministeren, værsgo.

Jeg har ikke noget imod at anerkende, at Venstre har bragt det her på bane, men vi har også arbejdet med det hos os selv. Men jeg svarer sjældent på, hvilken lov jeg går rundt og planlægger, hvis den ikke er færdig, hvis ikke den er godkendt i regeringen, for jeg vil ikke stille noget i udsigt, jeg ikke kan være hundrede procent sikker på at kunne levere. Så det er den måde, man også svarer på.

Når jeg ikke vil støtte Venstres forslag, er det, fordi der også er nogle økonomiske konsekvenser, som skal afklares. Eksempelvis er der spørgsmålet om, hvad vi gør med økonomiske administrative konsekvenser med hensyn til merudgifter. Hvordan får vi dækket dem? Skal det være gennem brugerbetaling? Hvordan sørger vi for også at få kigget på ægteskabslovgivningen for Grønland og Færøerne? Hvordan kan man få implementeret reglerne? Hvordan skal vi kigge på, at der kan være behov for at få lavet en afklaring af nogle af de her problemstillinger i forbindelse med vielsesreglerne? Vi bliver nødt til at inddrage Kommunernes Landsforening også til en drøftelse af, hvordan vi gør det her mest praktisk, så landets borgmestre vil synes, at det er en fornuftig model, vi lægger frem.

Så anerkendelse, ros og respekt for at Venstre har sat det her på dagsordenen. Jeg har selv med min kommunale baggrund, som jeg også fortalte om, syntes, at der her er noget, der skal laves om, og vi er i gang med at lave det om, og jeg håber, at vi i fællesskab kan finde en løsning, som både Venstre og regeringspartierne kan bakke op om.

Fru Eva Kjer Hansen.

Tak for anerkendelsen. Det er en positiv melding fra ministerens side, men ministeren svarer ikke på mit spørgsmål om, hvorfor man ikke vil stemme for beslutningsforslaget. Det her er jo ikke et lovforslag. Det er et beslutningsforslag, i hvilket regeringen opfordres til at gennemføre et lovforslag. Derfor er det jo så tilpas åbent og generelt. Med hensyn til om der skulle være økonomiske konsekvenser, må jeg sige, at jeg er et stort spørgsmålstegn. Det skal ministeren senere behandle i et lovforslag, så ministeren skylder stadig væk at svare på, hvorfor man ikke vil stemme for det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Fordi Venstres beslutningsforslag skal have virkning fra 1. januar. Regeringens ændring og modernisering af ægteskabslovgivningen, som kommer til at indeholde også andet end det, Venstre her peger på, regner vi med at kunne fremsætte den 1. februar. Dermed er betingelserne for beslutningsforslaget sådan set opfyldt, og så er der ikke nogen grund til at stemme for. Men jeg takker for det gode initiativ.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om ordet. Det er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil godt tilkendegive en form for undren, som ikke kun gælder ministeren, men som egentlig har gjaldt alle ministre og nok i virkeligheden gælder i forhold til det politiske liv, og det er det, at når nogen fremsætter et beslutningsforslag, at man så ikke, hvis man er enig i det, viser storsind og siger, at det var dog et enormt godt forslag, det stemmer vi for. Jeg undrer mig bare over, at det er sådan, og jeg så tror, at det er generelt, at det altid har været sådan, men jeg synes bare, at det er mangel på storsind. Det må jeg sige.

Ministeren.

Jeg er jo ked af, hvis hr. Langballe synes, at jeg udviser mangel på storsind. Jeg synes, at jeg gjorde meget ud af at sige, at jeg anerkender, at Venstre kommer med forslaget, men at jeg forklarer, at regeringen er på vej med en regelforenkling, en modernisering af ægteskabslovgivningen, som også indeholder det her, men som også indeholder andet. Derfor er der ikke nogen grund til at stemme for beslutningsforslaget, som jo i øvrigt vil pålægge regeringen at sørge for, at det her kan være gennemført inden 1. januar. Når nu jeg ved, at det ikke kan lade sig gøre, for der kan jeg ikke nå at være færdig, så giver det ingen mening at stemme for, og derfor er det ikke et udtryk for at være arrogant eller udvise manglende storsind, men simpelt hen af rent lavpraktiske årsager, at jeg anbefaler, at man ikke vedtager beslutningsforslaget.

Hr. Christian Langballe.

Altså det med datoen kunne man vel ændre. Det ville ikke være et særlig stort problem. Det går jeg ud fra at man kan klare rimelig hurtigt. Jeg kan bare ikke forstå, at man ikke stemmer for beslutningsforslaget, men jeg indrømmer helt blankt, at det jo ikke kun gælder socialministeren. Det er sådan en almindelig regel om, at hvis oppositionen får en god idé, stemmer man imod den, og så indarbejder man den bagefter i sin egen lovgivning. Jeg synes bare, at det kunne være rart, hvis der var lidt højere til loftet i Folketinget, sådan at man anerkendte, at selv en opposition kan få en god idé.

Ministeren.

Som medlem af oppositionen under den tidligere regering kan jeg bekræfte, at jeg ganske ofte så sådan på sagerne. Når jeg alligevel vil påpege, at det her er noget lidt andet, er det, fordi der altså er forskel også i substansindholdet i det, som jeg gerne vil, og det, som Venstre vil.

Vi er enige om, at det skal være lettere, at det skal være mere let for den enkelte borger at finde en løsning. Jeg har peget på, at der er nogle problemer, vi lige skal have afklaret både med KL og i forhold til lovgivningen, men så er der også den anden ting, som Venstre gerne vil med det her, og det er at sørge for, at der skal være en anden kommune, som skal godkende, at der nu er en, der rejser ind og foretager en vielse. Jeg synes, at det ville være lettest, hvis man kunne undgå det, men da det ikke er afklaret, kan jeg ikke stemme for beslutningsforslaget, når jeg ikke kender den konkrete model, for den konkrete model skal vi først have afklaret i regeringen og også med KL.

Intentionen er jeg enig i, men hvis vi kunne lave en model, der ikke behøvede at betyde, at vi skulle lave godkendelse af den kommune, som vielsen så kommer til at skulle foregå i, ville jeg synes, det var en endnu bedre model. Så ja, det her minder om hinanden, men jeg synes, at regeringens ideer er en lillebitte smule bedre.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Maja Panduro.

Jeg beklager, at jeg ikke lige var klar. Jeg sad jo og tænkte, at nu skulle Venstre på næste gang, sådan som den normale ordførerrække er. Men da Venstre er stiller af beslutningsforslaget, er rækkefølgen selvfølgelig pludselig en anden.

Jeg skal gøre det relativt kort: Forslaget her løber jo en åben dør ind, eftersom det er noget, som regeringen allerede har taget initiativ til at få ændret på, og det skulle også være kendt i offentligheden. Jeg tror i hvert fald, der i weekenden var en pressemeddelelse fra både socialministeren og økonomi- og indenrigsministeren. Derfor kan jeg heller ikke lade være med at bemærke nu, at jeg synes, det måske virker lidt mere som sådan ærekærhed, at forslagsstillerne fastholder, at vi skal stå her og nu og behandle det i salen, når nu man mener, at man er enig i det, som socialministeren har skitseret at hun vil gøre.

Det er jo ikke, fordi det ikke er et godt forslag. Det er lige præcis derfor, vi sådan set er i gang med at sørge for, at det kan lade sig gøre, at reglerne ikke skal være så rigide. Men som tidligere regeringsparti – ordføreren er oven i købet tidligere minister – ved man udmærket godt, antager jeg, at det ikke er alting, vi bare sådan lige kan lave med et fingerknips uden at skele til, hvad f.eks. Kommunernes Landsforening måtte have at sige her, og at der er nogle ting, som vi bliver nødt til have at klarhed over, og nogle spørgsmål, som vi skal have styr på. Vi skal have styr på juraen, når vi laver et lovforslag, og det tager jo nogle gange en lille smule tid.

Men derfor synes jeg som sagt også, at utålmodigheden fra forslagsstillerne, i forhold til at vi skal stemme for forslaget i dag, frem for at man i virkeligheden glæder sig over, at ministeren sådan set har taget initiativ til netop at få lavet om på den måde, som det fungerer i dag, er sådan lidt ærgerlig. Men fair nok, nu har vi behandlingen her, og bagefter kan vi så fortsætte med rent faktisk at få det til at ske. Det er forhåbentlig det, som vi alle sammen er mest optaget af. Så kan vi jo glæde os, antager jeg, til den tid, hvor jeg kunne forstå at Venstre så vil stemme for regeringens lovforslag.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig for en kort bemærkning, og det er fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg skal sige til ordføreren, at som ministeren jo selv gjorde rede for, har ministeren kun taget det initiativ, fordi det her beslutningsforslag blev fremsat. Det var også derfor, der var et henholdende svar for 2 måneder siden. Og jeg skal med det samme lige bebude, at jeg selvfølgelig vil stille ændringsforslag til beslutningsforslaget om, at det først er pr. 1. februar, at regeringen skal have fulgt op på det, ingen problemer med den dato.

Det, jeg gerne vil spørge til præcis, er det, som ministeren også var inde på – og jeg bemærkede jo i en tidligere debat, at ordføreren gerne læner sig op ad ministeren – nemlig spørgsmålet om, hvorvidt en anden kommune også skal godkende, at vielsen foregår der. Kan ordføreren forestille sig, at der bare skulle være fri adgang til at foretage vielser i andre kommuner uden skelen til de regler, der gør sig gældende dér? Altså, hvis nu en kommunalbestyrelse har besluttet, at i deres kommune foretager man kun borgerlige vielser på rådhuset, så mener jeg ikke, at man skal kunne gå uden om den lokale bestemmelse ved at give den her mulighed, og det vil jeg gerne høre ordførerens synspunkt om.

Ordføreren.

Det synes jeg ville være en smaddergod idé hvis vi havde tid til faktisk at spørge kommunerne om. Altså, det er jo sådan set en af grundene til, at jeg synes, det ville være ærgerligt at vedtage beslutningsforslaget, som fru Eva Kjer Hansen har fremsat, som det ligger her, for det kunne da være, at Kommunernes Landsforening havde en holdning til det. Det kunne være, at man faktisk kunne løse det i mindelighed, at de kunne sige: Det vil ikke være noget problem, vi gør det på den måde. Eller det kunne være, de havde nogle gode forslag til, hvordan vi udformede det.

Hvis man udformer det, som fru Eva Kjer Hansen har foreslået i sit beslutningsforslag, nemlig at der altid skal være tilladelse af stedkommunen, så tænker jeg bare, at vi skal have afklaret, hvad det betyder i forhold til forskelsbehandling af borgere. Vi skal hvert fald også have afklaret, hvad det så ligesom ville kunne have af juridiske konsekvenser for de borgere, der så måske måtte rejse over og gifte sig: Er vielsen så ikke gyldig alligevel? Og hvad vil det betyde?

Jeg synes bare, at det egentlig ville være fair nok lige at sige: Godt, vi er alle sammen optaget af det her, og det har vi i øvrigt været i nogen tid. Det er jo decideret forkert, at fru Eva Kjer Hansen siger, at nu har ministeren lige stået her og indrømmet, at det kun er på grund af beslutningsforslaget fra Venstre. Det er jo ikke rigtigt. Ministeren redegjorde tværtimod for, at hun har været optaget af det her ganske længe, helt tilbage fra sin tid med nogle ganske personlige erfaringer – med tøj på heldigvis.

Tak. Fru Eva Kjer Hansen.

Jeg spurgte ikke til kommunernes mening. Jeg spurgte til den socialdemokratiske ordførers mening om, hvorvidt man på den her måde skal kunne omgøre en lokal beslutning om, hvor borgerlige vielser må finde sted. Det er helt afgørende for Venstre i den her sag, at det, en kommunalbestyrelse beslutter, i forhold til hvor vielser kan foregå, skal vi udvise respekt for. Skal jeg forstå ordførerens svar derhen, at det ønsker ordføreren ikke, og at ordføreren ikke mener, at man altid skal udvise respekt for det, kommunalbestyrelsen beslutter? For så bliver det her en rigtig interessant diskussion ved første behandling.

Så mit spørgsmål er klart: Vil ordføreren respektere kommunalbestyrelsens ret til at beslutte, hvor vielser må finde sted i en kommune, eller vil man ikke?

Ordføreren.

Mit svar er lige så klart: Jeg har faktisk så meget respekt for vores kommunale kolleger og for kommunerne, at jeg har tænkt mig også at tage meget alvorligt, hvad de måtte have af holdninger til det her, hvad deres input måtte være til det, og lige præcis derfor synes jeg, det er rigtig godt, at ministeren nu rent faktisk seriøst arbejder med det her frem for at stå og lave paradeforslag nede i Folketingssalen.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om ordet for en kort bemærkning. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Christian Langballe.

Jeg mener ikke, at der er nogen af de beslutningsforslag, der kommer herned i Folketingssalen, der er paradenumre – det ville jeg godt nok tage afstand fra. Men jeg kan så sige, at jeg da ærligt skal indrømme, at jeg har været imod forslaget, men så er blevet overbevist om, at det nok er godt nok.

Mine egne indvendinger har været, at jeg ikke mener, at en borgmester fra Maribo skal drage til Thyborøn for at vie et brudepar i vandkanten. Jeg anerkender fuldstændig, at borgmestre selvfølgelig skal stå til rådighed for borgerne, selvfølgelig skal de det, men jeg ser i ånden, at borgmesteren bliver sådan en eventmager og forlystelsesfunktionær, der hopper i elastik sammen med brudeparret eller noget andet.

På den anden side bliver det jo borgmesterens eget valg, om han eller hun vil deltage. Så derfor siger vi ja til forslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Anne Baastrup.

Det her forslag er jo at sparke en åben dør ind. Men desværre er der hår i suppen. Det er jo sådan, at når man træffer en beslutning i Folketinget – jeg ved ikke, om ordføreren vil høre med? – så skal den overholdes. Og hvis det er sådan, at social- og integrationsministeren ikke efterfølgende kan dokumentere, at det her beslutningsforslag, hvis det måtte blive vedtaget, er overholdt, så kan man i virkeligheden trække social- og integrationsministeren for Rigsretten. Det er jo i yderste fald det, man kan gøre. Så derfor er det ikke bare for sjov, at man vedtager et beslutningsforslag – det er faktisk rigtig, rigtig alvorligt.

Jeg synes, det er lidt besynderligt, at man fra Venstres side ikke bare siger: Vi laver en beretning, og så kan vi tage alle de der forskellige elementer ind. Der er jo tilsyneladende ikke enighed om, hvorvidt borgmesteren selv må beslutte sig for det, eller om den opholdskommune, man så vier folk i, skal give tilladelse. Hvordan skal den der tilladelse kunne dokumenteres? Jeg ved ikke helt med Christiansø; mig bekendt er det ikke en kommune, den hører under Forsvarsministeriet. Må man så ikke blive gift på Christiansø? Land- og søterritoriet er også Grønland og Færøerne. Hvordan er det med ægteskabslovgivningen der?

Altså, jeg synes, der er en lang række enkeltelementer i det her, som vi frygtelig gerne vil have lejlighed til at gøre på den gode måde. Derfor er jeg virkelig ked af, at vi med et rigtig godt forslag fra Venstre skal, som hr. Christian Langballe sagde, skændes om, hvem det er, der har æren. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der har æren. Men det, der bare er det vigtige, er, at vi ikke kommer i et slagsmål, hvor de mennesker, der måtte kigge på det her, undrer sig. Men hvorfor vil fru Eva Kjer Hansen ikke være med til at få afdækket: Kan man blive gift efter dansk ægteskabslovgivning i Grønland? Kan man blive gift på Christiansø? Er det fuldstændig firkantet, hvordan en borgmester i givet fald skal få tilladelse til at vie andre i en anden kommune? Det er alle de der småelementer, som jeg synes vi i fællesskab burde sætte os ned og finde ud af hvad vi gør med i stedet for at fare til en betænkningsafgivelse og så en afstemning mandag eller tirsdag, hvor alle har alt muligt andet i hovedet.

Så jeg oplever virkelig, at fru Eva Kjer Hansen har rigtig, rigtig mange gode intentioner, men at det bliver sådan noget partifnidder i stedet for. Fru Eva Kjer Hansen vil kunne få alle roserne, hvis det var, at vi stille og roligt kunne lave en beretning og så afgive den i august eller september, hvor vi kunne få afdækket alle de her små spørgsmål, som er helt afgørende for fortolkningen af beslutningsforslaget. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg synes, at fru Eva Kjer Hansen skal være rigtig, rigtig glad for, at der er en åben dør at sparke ind her. Og så skal vi afdække, om det er sådan, at man som borgmester må vie i en kommune, hvor kommunen ikke plejer at vie folk i vandkanten, men hvor parret gerne vil, og at den pågældende borgmester fra den anden kommune i øvrigt gerne vil. Hvem træffer beslutningen der? Det er alle de dér småting. Hvor går skillelinjen mellem de forskellige kommuner midt på Storebælt? Altså, de der overvejelser synes jeg vi skal give hinanden mulighed for at gøre i fællesskab, i stedet for at det her bliver et skænderi.

Jeg anerkender til fulde, at hr. Christian Langballe synes, det her er nemt – men det er bare ikke så nemt. For der er altså en retlig konsekvens af det her beslutningsforslag, som ministeren kan blive hængt op på. Jeg kan huske, at vi tilbage i 1980'erne rent faktisk havde en voldsom diskussion om et beslutningsforslag, der blev vedtaget, i forhold til om det nu var blevet gennemført rigtigt. Så det er ikke bare for sjov at vedtage et beslutningsforslag, når der er de her diskussioner om indholdet af beslutningsforslaget, som jo også hænger sammen med bemærkningerne.

Så det er en afvisning fra SF's side, men en opfordring til at afgive en beretning i god ro og orden.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kommentar. Fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg bliver nødt til at kommentere ordførerens indlæg, fordi mange af de problemstillinger, som ordføreren overhovedet rejste som spørgsmål, er noget, der naturligt ville blive behandlet i forbindelse med ministerens arbejde med at fremlægge et lovforslag, og som overhovedet ikke ville blive begrænset af det, der står i beslutningsforslaget her.

Her til sidst kom fru Anne Baastrup også ind på, hvad reglerne er i de enkelte kommuner. Derfor vil jeg gerne spørge – jeg kunne slet ikke få noget svar fra Socialdemokratiets ordfører – om det er fru Anne Baastrups opfattelse, at man skal kunne overrule den beslutning, en kommunalbestyrelse har taget i kommunen om, hvordan reglerne for vielser skal være der. For så vil jeg bare sige, at vi har en meget klar substantiel uenighed, som jeg synes er vigtig allerede nu at rådgive ministeren om. Jeg mener, det fortsat skal være kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan borgerlige vielser kan finde sted i den pågældende kommune, og det skal der vises respekt for, uanset hvilken kommune man kommer fra.

Ordføreren.

Det synes jeg er et rigtig, rigtig godt eksempel på noget uafklaret i det her beslutningsforslag, fordi der står ikke et ord i beslutningsforslaget om, at det er opholdskommunen, der fuldstændig har kompetencen, medmindre man lægger det ind i det, at det er en del af den godkendelse, de får. Men det står der bare ikke.

Det er et meget kortfattet beslutningsforslag, som giver anledning til voldsomme diskussioner. Pludselig lander vi i Højesteret, fordi man har gjort noget forkert. Det er ikke for sjov, at vi træffer beslutninger her i Folketinget, og det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at vi i stedet for laver en beretning. Med respekt og værdighed afgiver vi en beretning, hvor vi får afdækket det hele og får de der uenigheder/enigheder belyst.

Fru Eva Kjer Hansen.

Man kunne jo på tilsvarende vis stille ændringsforslag fra SF's side om, hvad det er for ting, der skulle ændres. Det er en meget, meget enkel tekst:

»Folketinget pålægger regeringen at ændre reglerne for vielser inden den 1. januar 2014, således at borgmestre og byrådsmedlemmer får tilladelse til at foretage vielser i hele Danmarks land- og søterritorium ud over deres egen bopælskommune«.

Det er godt nok en simpel tekst. Så er det i bemærkningerne, jeg gør opmærksom på, at man skal respektere en kommunalbestyrelses ret til at træffe afgørelse om, hvor borgerlige vielser kan finde sted inden for kommunegrænsen. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå at SF ikke har en mening om. Det er et meget simpelt spørgsmål at stille, om man synes, man skal respektere det. SF burde jo som forberedelse til i dag have gjort sig nogle tanker om, hvorvidt man synes, man skal overrule en sådan en lokal beslutning eller ej.

Ordføreren.

Med forslaget overruler man jo de hidtil gældende regler, og jeg synes, vi skal tænke os om, når vi ændrer på lovgivningen. Jeg kan ikke forstå, at vi her den 31. maj skal træffe en beslutning med henblik på at vedtage eller forkaste det mandag eller tirsdag, når det først skal have virkning den 1. januar eller den 1. februar. Hvorfor vil fru Eva Kjer Hansen ikke være med til, at vi alle sammen bruger den indvendige side af hovedet, viser værdighed over for Folketingets beslutninger og så afventer, at vi rent faktisk får gennemtænkt, hvad det er, der kommer til at ske? Det synes jeg ville være en værdig afslutning på en god sag.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er jo lidt synd, at vi skal gå til weekend i sådan et dårligt humør over en sag, som vi jo grundlæggende er enige om, så jeg vil gerne tilslutte mig den forrige ordførers forslag om, at vi tager forslaget tilbage i udvalget og prøver, om vi kan lave en beretning, hvor vi får taget højde for de her indvendinger, problemstillinger, der er blevet rejst. Det kunne jo være et rigtig godt forarbejde til det arbejde, som ministeren har sagt at ministeren allerede er i gang med, nemlig at forberede et lovforslag. Så kunne vi måske spare noget tid i den anden ende, hvis vi lige fik gennemdrøftet nogle af de her ting, som jo selvfølgelig er principielle, men som også er tekniske.

Så det vil være mit forslag til ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen, at hun siger ja til det, og så får vi det ind i nogle rammer, hvor vi ikke behøver sådan at køre det helt op på de høje nagler. Dermed jo også sagt, at Enhedslisten er enig i hensigten med det her forslag. Vi er glade for, at diskussionen er kommet i gang.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der så skal have æren for det, vil jeg sige, at jeg sådan set hellere vil dele den imellem fru Eva Kjer Hansen og ministeren. Det var da en meget bedre måde at slutte arbejdsugen og gå til weekend på. Så skal vi ikke blive enige om det: at ordføreren og ministeren deles om at have æren for, at vi nu kommer i gang med det her og får et lovforslag, og at vi så kunne tage forslaget tilbage i udvalget og prøve, om vi kan lave en beretning, hvor vi kunne få listet alle de ting, der skal afklares i forbindelse med lave et rigtig godt lovforslag om det her.

Med den stædighed, som ordføreren for forslagsstillerne udviser, så kan jeg da godt følge ministeren et lille stykke ad vejen, nemlig at hvis man vedtager de her fire-fem linjer, så vil det blive fulgt meget, meget bogstaveligt, at de så til punkt og prikke er overholdt, og at der faktisk ikke er plads til ret meget derudover. Men som debatten allerede har vist, er det måske lidt mere indviklet end som så.

Jeg synes i hvert fald, det er en god idé lige at indhente nogle synspunkter fra Kommunernes Landsforening som repræsentant for de kommuner, der skal administrere reglerne. Det ville vel også være i overensstemmelse med vores alles hyppigt udtalte respekt for det kommunale selvstyre. Det er jo kompetencemodsætninger, kan man sige, der opstår her. Vi vil placere kompetencen til at foretage vielser inden for en anden kommunes geografiske kompetenceområde, og ja, med kendskab til, hvordan diskussioner også kan køre i kommunalbestyrelser, er det måske en meget god idé, at vi sikrer, at vi har helt styr på, hvordan vi gør det.

Så jeg skal bare opfordre ordføreren for forslagsstillerne til at tage imod det forslag, der er kommet om, at vi tager forslaget tilbage i udvalget og laver en beretning, så vi alle sammen kunne gå til weekend glade og tilfredse med, at vi har fundet sammen om en god sag.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om kommentarer, og det er fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Tak. Jeg vil gerne takke ordføreren for at være enig i indholdet af det beslutningsforslag, der foreligger. Det, der jo er underligt i forhold til argumentationen fra både SF's ordfører og Enhedslistens ordfører, er, at man jo her forholder sig til et beslutningsforslag, der simpelt hen er så simpelt og så overordnet formuleret, som noget kan være.

Derfor bliver jeg nødt til at spørge ordføreren, medmindre ordføreren ønsker, at vi overhovedet ikke behandler beslutningsforslag i salen – vi har jo bl.a. i dag behandlet rigtig mange beslutningsforslag fra Enhedslisten – hvad er det, der i de tre og en halv linje skulle formuleres anderledes, hvis Enhedslisten skulle kunne sige, at der faktisk ikke er noget i det her beslutningsforslag, som de kan have noget imod, fordi de er fuldstændig enige i indholdet? Hvad er det præcist, Enhedslistens ordfører synes er galt med de tre og en halv linje?

Ordføreren.

Jeg har ikke udarbejdet nogen konkrete ændringsforslag til forslaget, og det tror jeg også bliver svært at gøre på stående fod, for det vedrører jo de tvivlsspørgsmål og spørgsmål, som skal afklares, for at vi kan være sikre på, at vi er enige om, hvad de der fem linjer betyder. Det tror jeg er vigtigt, hvis vi vedtager et beslutningsforslag.

Det er måske også derfor, at beslutningsforslag sjældent bliver vedtaget her i salen. Det er jo en teknisk problemstilling – det er ikke noget argument for, at vi altid skal stemme alle beslutningsforslag ned – der opstår ved rigtig mange beslutningsforslag, som Enhedslisten selv har været udsat for, nemlig at dem, der så skal føre det ud i livet, den siddende regering, spørger: Hvad betyder nu det her? De bliver jo, hvis de siger ja til det, hægtet op på hvert evig eneste lille komma, der er vedtaget i beslutningsforslaget. Det er jo også fair nok, for ellers er det jo spild af tid. Men det er jo så også det, der gør, at man selv med en så simpel sag som det her gerne vil være sikker på, og det vil jeg egentlig også gerne, at vi er enige om, hvad det betyder at vedtage det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste ordfører i rækken er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Venstres beslutningsforslag ønsker at ændre reglerne for vielser, således at borgmestre og byrådsmedlemmer får tilladelse til at foretage vielser i hele Danmarks land- og søterritorium også uden for deres egen bopælskommune. Dermed knyttes kompetencen til embedet og ikke til bopælen. Forslagsstillerne konstaterer, at de begrænsninger, som de nuværende regler medfører, savner saglig begrundelse. Det er Liberal Alliance fuldstændig enig i, og vi støtter derfor forslaget.

Tak. Der er ingen, der har bedt om ordet. Den næste ordfører i rækken er fru Benedikte Kiær fra De Konservative, men jeg ser hende ikke i salen. Hun bliver dækket af Venstre, får jeg signal om, så den sidste er ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg skal starte med på vegne af Det Konservative Folkeparti at sige, at de støtter beslutningsforslaget, som det foreligger.

Jeg skal ellers undlade at holde en meget lang tale, men takke ordførerne for deres opbakning til indholdet af det foreslåede. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har kan fjerne en, skal vi sige lidt forældet regel, som begrænser muligheden for at foretage borgerlige vielser, og jeg synes, det er rigtig dejligt, at der i Folketinget er bred opbakning til, at vi nu siger: Lad os modernisere de her regler og tage højde for, at folk flytter sig meget mere i dag og har forskellige ønsker til, hvordan deres vielser egentlig skal foregå.

Det, der jo så er rigtig ærgerligt, er, at der går sådan noget fnidderfnadder i det, såsom at en regering ikke ønsker at stemme for oppositionens beslutningsforslag. Hvor ville det have været pænt, hvis man kunne se bort fra sådan nogle taktiske hensyn og koncentrere sig om indholdet i stedet for.

Jeg vil bebude, at jeg på baggrund af ministerens indlæg naturligvis vil stille ændringsforslag om, at det først skal være pr. 1. februar, at man får ændret reglerne, for på den måde at vise imødekommenhed. Og så vil jeg i forhold til det, der er sagt fra ordførernes side sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi ikke allerede i dag har kunnet fastslå, at selvfølgelig vil vi udvise respekt for, hvad det er for nogle regler for borgerlige vielser, man aftaler i kommunerne, og at de lokale regler, der er, ikke kan omgås. Det synes jeg er en almindelig respekt, man må udvise for, hvad der er af synspunkter lokalt i kommunalbestyrelserne. Og det, jeg skal understrege, er, at der jo ikke bliver pålagt nogen noget her. Det er jo frivilligt, om man vil stille op til en vielse et andet sted. Kommunalbestyrelser og borgmestre har mulighed for selv at vurdere, hvad man synes, man vil være med til.

Men på den baggrund ser jeg frem til den videre behandling af beslutningsforslaget, og jeg glæder mig også over, at ministeren har ændret synspunkt og vil sørge for, at der til næste år kommer et lovforslag, der gør, at det her rent faktisk bliver en mulighed. Så med disse ord tak for debatten i dag.

Tak for det.

Der er ingen, der har ønsket ordet, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.