Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om en revision af straffelovens bestemmelser om ansatte i service- og sikkerhedsfremmende funktioner i prostitutionsbranchen.

Af Merete Riisager (LA) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om straffelovens regler for medvirken til andres prostitution. Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2013 at fremsætte et lovforslag, der ændrer straffelovens bestemmelser om rufferi og alfonseri, så ansatte i service- og sikkerhedsfunktioner, der hjælper og beskytter frivillige sexarbejdere, ikke omfattes af bestemmelserne som anbefalet af Straffelovrådet.

Jeg kan oplyse, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Spørgsmål om strafansvar for medvirken til andres prostitution indgår i det lovforslag om modernisering af straffelovens regler, om seksualforbrydelser, som jeg fremsatte i februar måned, og som lige nøjagtig i det her øjeblik behandles i Folketinget. Som det også er nævnt i beslutningsforslaget, har det her spørgsmål også været overvejet af Straffelovrådet, altså i rådets betænkning, som har nr. 1534, om netop seksualforbrydelser. De strafbestemmelser om medvirken til andres prostitution, som jeg har foreslået, bygger på Straffelovrådets forslag. Det gælder særlig de strafbestemmelser, som har størst betydning i praksis, dvs. den egentlige rufferibestemmelse, om at drive virksomhed med andres prostitution og bestemmelsen om udlejning af hotelværelser til erhvervsmæssig prostitution.

På ét enkelt punkt adskiller mit forslag til en ny rufferibestemmelse sig ganske vist fra Straffelovrådets forslag. Kort fortalt er forskellen, at jeg har foreslået uændrede regler om prostitutionsvirksomheder, som flere prostituerede driver i fællesskab. Det vil sige, at flere prostituerede efter lovforslaget ligesom i dag straffrit kan drive en prostitutionsvirksomhed i fællesskab, hvis de alene deler udgifterne. Straffelovrådet foreslog, at der også skulle være mulighed for straffrit at dele indtægterne i sådanne tilfælde. Denne forskel mellem mit og Straffelovrådets forslag har imidlertid nok næppe den store praktiske betydning. Det er både efter lovforslaget og Straffelovrådets forslag en forudsætning, at der vitterlig er tale om et fællesskab mellem de prostituerede og altså ikke om, at en eller enkelte af dem ejer eller leder prostitutionsvirksomheden. Når den her forudsætning er opfyldt, vil de prostituerede næppe i praksis føle noget stort behov for i givet fald at skulle dele ikke alene udgifterne, men også indtægterne.

Herudover er der to mindre forskelle på det her område mellem det lovforslag, der er til behandling, og Straffelovrådets udkast. For det første har jeg ikke medtaget forslaget om at nedsætte strafmaksimum fra 3 års fængsel til 2 års fængsel for udnyttelse i øvrigt af andres erhvervsmæssige prostitution. For det andet har jeg i modsætning til Straffelovrådet foreslået at videreføre den gældende strafbestemmelse om at fremme andres prostitution ved for vindings skyld eller i ofte og gentagne tilfælde, som det hedder, at optræde som mellemmand. Heller ikke de her forskelle mellem mit og Straffelovrådets forslag har imidlertid nogen stor praktisk betydning. Jeg vil her navnlig henvise til, at Straffelovrådet jo lægger til grund, at anklagemyndigheden i praksis ikke længere rejser tiltale mod personer, der alene ikkeerhvervsmæssigt, som det hedder, har formidlet kontakt mellem en prostitueret og en kunde.

Når jeg på de nævnte punkter har valgt ikke at følge Straffelovrådets anbefalinger, er det altså ikke, fordi jeg ønsker en afgørende anden retstilstand end anbefalet af Straffelovrådet. Som det fremgår af det lovforslag, der er til behandling nu, er baggrunden derimod, at det efter min opfattelse vil være at sende et forkert signal at lempe de gældende strafbestemmelser om medvirken til andres prostitution, som det er foreslået af Straffelovrådet.

Så vil jeg gerne vende mig mod det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag. Beslutningsforslaget går ud på at gennemføre Straffelovrådets forslag om at ophæve den gældende bestemmelse om at fremme andres prostitution ved at optræde som mellemmand. Der er som begrundelse for beslutningsforslaget bl.a. anført, at der er behov for at forbedre arbejdsforholdene for de beskæftigede i prostitutionsbranchen, og at de prostituerede på grund af straffelovgivningen har alt for ringe mulighed for at beskytte sig selv i tilfælde af trusler, afpresning eller overfald.

Som jeg sagde før, vil en gennemførelse af Straffelovrådets forslag på det her punkt imidlertid efter alt at dømme ikke få nogen betydning i praksis. Den pågældende strafbestemmelse findes i dag i straffelovens § 229, stk. 1, og § 229, stk. 1, indeholder også strafbestemmelsen om udnyttelse i øvrigt af andres erhvervsmæssige prostitution, som det hedder. Der findes derfor ikke en særskilt statistik over sagsantallet vedrørende mellemmandsvirksomhed.

Jeg kan oplyse, at i 2009, 2010 og 2011, som er de seneste år, vi har statistik for, var der på landsplan henholdsvis otte, fem og to domfældelser, hvis hovedforhold var overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1. Som nævnt har Straffelovrådet lagt til grund, at anklagemyndigheden i praksis ikke rejser tiltale mod personer, der alene ikkeerhvervsmæssigt har formidlet kontakt mellem en prostitueret og en kunde. I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviser man også til ønsker fra de prostituerede selv.

Hertil vil jeg gerne sige, at jeg er bekendt med, at der i hvert fald er nogle af de prostituerede, der ønsker ændringer af straffelovens regler om medvirken til andres prostitution. Som jeg har forstået det, er det imidlertid ikke den strafbestemmelse om mellemmandsvirksomhed, som beslutningsforslaget angår, der efter disse prostitueredes opfattelse giver dem problemer. Det er derimod selve hovedbestemmelsen om at drive virksomhed med andres prostitution. Hvis man reelt ønsker at imødekomme disse prostitueredes ønsker, vil man, som jeg ser det, skulle foreslå en afkriminalisering af den bagmandsvirksomhed, der trods den eksisterende kriminalisering i praksis finder sted i et vist omfang. En sådan liberalisering af prostitutionserhvervet, som Gadejuristen og Sexarbejdernes Interesseorganisation har foreslået, vil indebære, at det blev lovligt at tjene penge – og efter omstændighederne mange penge – på andres arbejde som prostitueret. Jeg er klar over, at beslutningsforslaget går ud på at gennemføre Straffelovrådets meget begrænsede forslag og dermed ikke lægger op til en generel liberalisering af prostitutionserhvervet. Jeg kan se, at forslagsstilleren trods alt også er enig med mig i det.

Sagen er imidlertid den, at en gennemførelse af Straffelovrådets forslag i praksis slet ikke vil medføre den afkriminalisering af hjælpere, som der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget er formålet. Mange prostituerede lejer sig i dag ind på et bordel under sådanne omstændigheder, at bordelejeren, som selv kan være prostitueret eller tidligere prostitueret, både efter gældende ret, efter Straffelovrådets forslag og efter beslutningsforslaget er skyldig i rufferi. Det følger af straffelovens almindelige regler om medvirken, at de personer, der i øvrigt er tilknyttet et sådant bordel, ligeledes er skyldige i rufferi. Det gælder også funktioner som telefonpasning, kørsel og beskyttelse, som er nævnt i beslutningsforslagets bemærkninger. Det gælder som nævnt ikke alene efter gældende ret for lovforslaget, men også efter Straffelovrådets forslag.

Så hvis jeg her kort til sidst skal opsummere: Regeringen har fremsat et samlet lovforslag, som de tilstedeværende ved, om modernisering af straffelovens regler om seksualforbrydelser, herunder strafbestemmelserne om medvirken til prostitution. Regeringen har i lovforslaget jo selvfølgelig redegjort for vores holdning, herunder i forhold til det forslag, der ligger fra Straffelovrådet og deres betænkning, 1534. Virkeligheden er den, at regeringen i det væsentligste har fulgt Straffelovrådets forslag. En gennemførelse af de af Straffelovrådets forslag, som regeringen ikke har medtaget, vil ikke løse de problemer, som straffelovens udformning ifølge forslagsstillerne giver prostituerede, når de søger at udøve deres erhverv.

Ved vejs ende er konklusionen, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er foreløbig fire medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå, at ministeren ønsker uændrede regler. Ministeren ønsker ikke at lytte til Straffelovrådets anbefalinger om en revision af rufferiparagraffen. Jeg kan godt dele bekymringerne om, hvorvidt det alligevel kan ende med, at der vil være nogle bagmænd, nogle typer, som vi ikke bryder os om, som vil komme til at tjene på det her, men i den forbindelse har Gadejuristen jo faktisk også været ude at give en klar anbefaling. Er ministeren bekendt med den anbefaling fra Gadejuristen?

Ministeren.

Ja, og jeg tror også, at jeg omtalte den i min tale.

Fru Vivi Kier for anden korte bemærkning.

Så vil jeg hæfte mig ved, at da regeringen tiltrådte, sagde den, at nu skulle der være bedre lovbehandling. Det var et tydeligt og klart mål. Jeg vil bare spørge, om ministeren synes, at der her er tale om bedre lovbehandling. Jeg er med på, at det her er et lille hjørne af området, og at Retsudvalget tidligere i dag har andenbehandlet L 141, men når jeg sidder og kigger på det her, kan jeg se, at man end ikke har sendt de anbefalinger, Straffelovrådet er kommet med, ud i høring. Ministeren har blot sagt: Det ønsker jeg ikke, jeg vil have uændrede regler – jeg overhører anbefalingerne. Synes ministeren, at det er god lovbehandling?

Ministeren.

Som i en hel række andre tilfælde er det sådan, at når man sender en betænkning i høring, er det ikke kutyme, at man også samtidig efterfølgende sender lovforslaget i høring.

Det er rigtigt, at der er foretaget nogle ændringer på rufferiområdet, og det handler helt grundlæggende om, at vi fra regeringens side mener, at vi skal have bedre fat i bagmændene bag den udnyttelse af mange prostituerede, som finder sted.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Tak. Vi er i Venstre helt enige med ministeren, når ministeren siger, at der ikke er nogen, der skal kunne tjene på andres prostitution. Vi er fuldstændig enige i, at det er der ikke nogen der skal.

Men når det så er sagt, er virkeligheden sådan derude, at der er kvinder, der arbejder på bordeller og har brug for nogle serviceydelser, heriblandt at der er nogen, der kan passe telefonen. Jeg ved godt, at ministeren har talt en del om paragraffer og om, at det her forslag skulle være med til at gøre det nemmere for de her kvinder og gøre deres vilkår bedre, hvilket ministeren mener det ikke gør.

Men sandheden er jo også den, at i dag kan de kvinder, der sådan set kun tager telefonerne og ikke er bagmænd eller bordelmuttere eller noget som helst, men bare yder den service at passe telefonerne, blive tiltalt under rufferiparagraffen.

Hvordan kan det være, at ministeren lytter til Straffelovrådet, når de siger, at kriminalisering vil gøre det værre, og tager det til sig, hvorimod man, når det gælder et forslag om en modernisering af rufferiparagraffen, så det også i praksis medfører en ændring, så overhovedet ikke lytter til det?

Ministeren.

Det, regeringen gør, er, at vi fastholder det, der er gældende i dag, og holdningen fra regeringens side har jo klart været, at vi ønsker, at der skal gås hårdere efter bagmændene, altså den organiserede kriminalitet, som findes blandt bagmændene for prostitutionsvirksomhed. Det er det, der er regeringens holdning, og det er det, der er årsagen til, at vi har valgt at fravige Straffelovrådets anbefalinger om de her, skal vi huske på, og som fru Vivi Kjer også sagde, meget små områder.

Tak, jeg har ikke registreret, at fru Fatma Øktem fra Venstre vil have anden korte bemærkning.

Man skal huske at trykke sig ind, ikke så meget af hensyn til mig, men af hensyn til teknikken. Det er registreret nu.

Fru Fatma Øktem, anden korte bemærkning, værsgo.

Mange tak. Ministeren siger, at regeringen er optaget af at gå efter bagmændene. Men man vil ikke gå ind og gøre det nemmere eller lettere for de prostituerede i dagligdagen, give dem bedre vilkår, større sikkerhed og tryghed. Hvordan hænger det sammen? Altså, jeg synes jo, at en telefonpasser og en bagmand er to vidt forskellige ting.

Jeg tror ikke, vi er uenige om, at vi alle sammen gerne vil have fat i bagmændene. Men hvad har det at gøre med at gøre livet sværere for de prostituerede til daglig? For det er jo det, man gør, hvis ikke man går ind og moderniserer rufferiparagraffen. Det betyder, at dem, der hjælper dem, eller dem, der virker som en sikkerhed for dem eller yder en ydelse over for dem, faktisk står til at kunne blive tiltalt efter rufferiparagraffen.

Hvordan hænger det, at de ikke skal kunne have en vagt, ikke skal kunne have en telefonpasser eller en chauffør, sammen med, at vi skal have fat i bagmændene? Jeg synes, det er to vidt forskellige ting, vi taler om. Kan ministeren ikke svare på, hvordan de to ting hænger sammen? Tak.

Ministeren.

Jeg synes ikke, at det er to vidt forskellige ting, der tales om. Altså, det, regeringen ønsker, er at fastholde det, der er tilstanden i dag, og vi følger altså på det her punkt ikke Straffelovrådets anbefalinger. Så supplerer vi det med en i øvrigt meget bred indsats over for det, som regeringen betragter prostitution som, nemlig et socialpolitisk problem, hvor man med socialpolitiske løsninger skal sikre, at de prostituerede kommer ud af miljøet og i øvrigt får den hjælp, som de kan have behov for. For jeg tror, vi allesammen er enige om, at der finder forfærdelige ting sted i prostitutionsmiljøet. Der er rockere og bander og bagmænd og andet, som udnytter de mennesker, som er i prostitutionsmiljøet, og det skal vi sætte hårdere ind over for. Det er derfor, regeringen ønsker at fastholde det gældende plus de andre ændringer, som er en del af den debat og det lovforslag, som jeg omtalte før.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ministeren siger, at nærværende forslag om at afkriminalisere mellemmænd ikke har nogen praktisk betydning. Men hvem bør vi så lytte til? Er det til ministeren, der siger, at det ikke har nogen praktisk betydning, eller er det til de kvinder, det drejer sig om, som siger, at det har det?

Ministeren.

Det afgør fru Merete Riisager selvfølgelig fuldstændig selv.

Jeg har ikke registreret fru Merete Riisager, men det har jeg nu. Fru Merete Riisager for sin anden korte bemærkning, værsgo.

Nu vil jeg nok holde mig til dem, det drejer sig om, som siger, at det har en meget stor praktisk betydning, og at det faktisk muliggør, at man kan være i branchen og gøre sig mere uafhængig af de bagmænd, som ministeren er så bekymret for.

Et andet spørgsmål er: Ministeren siger, at det vil sende et forkert signal, hvis man gennemfører det her, men hvilke signaler er der tale om? Vil regeringen gøre livet så usikkert og ubehageligt som overhovedet muligt for de prostituerede i håb om at komme prostitution til livs?

Ministeren.

Regeringen mener, at der skal være et skærpet fokus på rufferi. Derfor har vi i forbindelse med det lovforslag om seksualforbrydelser, som er til behandling i Folketinget nu, skærpet indsatsen over for rufferi. Vi har udvidet mulighederne for eksempelvis telefonaflytninger, og de såkaldte indgreb i meddelelseshemmeligheden bliver nu en mulighed over en bredere front af prostitutionstyper, om man vil. Så det, regeringen har foreslået, hænger helt sammen. Det hænger sammen med, at vi mener, at der for det første er behov for at sende et klart signal om, at vi tager afstand fra rufferi, og for det andet for at skærpe indsatsen over for dem, der udfører det.

Tak. Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil prøve på at forklare det, for jeg synes, spørgsmålet her er lidt komplekst. Jeg forstår godt intentionerne bag forslaget, som netop er, at de prostituerede meget gerne, uden at det er ulovligt, vil kunne have en telefondame, men samtidig har vi en rufferiparagraf, hvis egentlige formål er at beskytte de prostituerede imod at blive udnyttet. Så det er sådan en slags kollision, der sker.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren tror, det på nogen måde er muligt at lave rufferiparagraffen, så den tilgodeser dem, der egentlig ikke udnytter prostituerede, men blot er telefondame på helt o.k. vilkår. Altså: Tror man, den mulighed er der? For jeg synes nogle gange, det kan være meget svært, når vi har disse diskussioner. Det bliver til sådan noget lidt sort-hvid, enten-eller, men kan det overhovedet sådan rent teknisk lade sig gøre?

Ministeren.

Altså, man kan jo sige, at hele diskussionen om rufferi og indsatsen mod det har fundet sted og stadig væk finder sted i forbindelse med det lovforslag, som regeringen har fremsat. Så der er der jo mulighed for at tage den her mere generelle diskussion om, hvad det er for en bekæmpelse af rufferi, vi gerne vil have i fremtiden. Og der har regeringen jo klart taget stilling til det.

Vi afviger på det her punkt fra Straffelovrådets anbefalinger, og det gør vi sådan set, fordi vi ønsker at fastholde det, der er nu, og så supplere det med andre tiltag. Det kan man sige er regeringens holdning til behovet for at skærpe indsatsen over for det, vi taler om her. Så vi har taget stilling til det. Forslaget er under grundig behandling i Folketingets Retsudvalg, og der har været mulighed for at tage en debat om det der.

Tak. Jeg har ikke registreret flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går videre i talerrækken, og den næste ordfører er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi endnu et forslag, som skal sikre bedre forhold til prostituerede. Venstre kan denne gang bakke fuldkommen op om forslaget, da vi anser en revision og en modernisering af reglerne om rufferi som både nødvendige og fornuftige.

Forslaget omhandler som sagt en modernisering af straffelovens bestemmelser om mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution og følger af de anbefalinger, som Straffelovrådet kom med i sin betænkning sidste efterår. I betænkningen foreslår Straffelovrådet en modernisering af rufferiloven, så det fremover bliver muligt for prostituerede at ansætte en medarbejder, som kan hjælpe dem, f.eks. sikkerhedsfolk eller telefondamer, uden at komme i klemme i forhold til loven. Som det er i dag, kriminaliserer rufferiparagraffen de mennesker, der har service- og sikkerhedsfremmende funktioner i prostitutionsbranchen. De er juridisk sidestillet med alfonser, selv om de ikke har haft til hensigt at tjene på eller udnytte den prostituerede. Det er langtfra rimeligt, og derfor hilser Venstre dette beslutningsforslag velkommen, så vi kan få reglerne moderniseret. De prostituerede skal kunne arbejde under så sikre forhold som muligt, hvilket de regler, vi har i dag, om rufferi ikke tillader. Det er det, der optager Venstre.

Så hvorfor lytter regeringen ikke til de anbefalinger i stedet for at lukke øjne og ører for virkeligheden? Jeg undrer mig meget over, at regeringen ikke vil følge den samme linje som os og lytte til Straffelovrådets anbefalinger. Straffelovrådets betænkning og anbefaling er noget, regeringen i den grad kender til. Det er nemlig den samme betænkning, som regeringen skubbede foran sig, da den stik modsat sine valgløfter og partiernes erklærede politik besluttede sig for ikke at forbyde køb af sex. Og hvor var det godt. Hvor var det godt, regeringen lyttede til de anbefalinger dengang. Det glæder os meget i Venstre, da et forbud ville have gjort hverdagen værre for de prostituerede. Men i Venstre forstår vi simpelt hen ikke, hvorfor man fra regeringens side kun lytter til halvdelen af Straffelovrådets anbefalinger, når det handler om prostitution og kriminalitet. Det håber jeg regeringspartiernes ordførere i dag vil komme lidt ind på og svare på. Fra Venstre skal der i hvert fald lyde en klar opfordring til regeringen om at fortsætte den fornuftige linje, man anlagde i efteråret ved at følge Straffelovrådets anbefalinger. Så vi håber, at regeringen vil være med til at sikre, at de prostituerede kan arbejde under så ordentlige forhold som muligt.

Så afslutningsvis vil jeg blot gentage, at Venstre støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Der er flere grunde til, at Socialdemokraterne ikke støtter Liberal Alliances forslag i dag. Vi vil gerne give en udstrakt hjælpende hånd til kvinder i prostitution, og vi vil samtidig gerne straffe de kyniske bagmænd, som udnytter prostituerede. Derfor mener vi, det er helt rigtigt med en hård linje over for alle ruffere og alfonser. Det undrer mig meget, at forslagsstillerne ikke mener, at det er et problem at ville udvide mulighederne for, at bagmænd lovligt kan tjene penge på kvinder i prostitution, særlig når forslagsstillerne selv beskriver, at det skyldes et miljø med trusler, afpresning og overfald. For Socialdemokraterne at se skal der ikke være bedre muligheder for at udnytte kvinder i prostitution.

Regeringen har allerede sat strafferammen for menneskehandel op fra 8 til 10 års fængsel, men det handler ikke kun om handlede kvinder. Derfor behandles også netop nu et forslag, som går ud på at udvide rufferibegrebet, så også f.eks. escortprostitution og gadeprostitution kan omfattes af rufferi. Det hele går hånd i hånd med en stærk politiindsats. Det bakker Socialdemokratiet til gengæld op om – men altså ikke forslaget her, som vi mener er et skridt i den forkerte retning.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig to, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Hr. Rasmus Horn Langhoff ønsker at række en hånd ud til de prostituerede kvinder. Men når nu man taler med kvinder i miljøet og mange selv definerer det her som et problem, hvordan forholder ordføreren sig så til det? Hvem er det egentlig, ordføreren ønsker at hjælpe med det her, hvis man ikke ønsker at lytte til de kvinder, der siger, at det her forslag vil gøre det muligt for dem at være i erhvervet og beskytte sig selv yderligere imod de bagmænd, som hr. Rasmus Horn Langhoff nævner?

Ordføreren.

Vi ønsker at beskytte og hjælpe de kvinder, der lever i prostitution. Vi ønsker ikke at beskytte og hjælpe rockere, alfonser, ruffere eller andre skumle typer, der tjener penge på at være voldelige, på at true og afpresse prostituerede her i Danmark.

Fru Merete Riisager, anden korte bemærkning.

Nej, men nu sætter ordføreren jo også en stråmand op her, og det kan man selvfølgelig altid gøre. Der er jo ingen her, der har nævnt noget om, at man ønsker at gøre noget godt for rockere. Vi ønsker at hjælpe kvinderne, og når nu mange af kvinderne i erhvervet siger, at det her er en måde, vi kan række dem hånden på, hvor de kan få forbedret deres hverdag og deres personlige sikkerhed, hvorfor er det så, at ordføreren ikke ønsker at bistå kvinderne med den hjælp?

Ordføreren.

Jeg vil gøre rigtig meget for at bistå de kvinder, der lever i prostitution, og jeg vil gøre endnu mere for at hjælpe dem ud af prostitutionen, fordi jeg mener, det er dybt skadeligt at være i prostitution. Jeg ville ønske, at Liberal Alliance ville kaste lige så meget energi, som de kaster i de her sager, i at hjælpe regeringen med at komme efter de rockere og de skumle bagmænd, som kræver fliseleje op af gadeprostituerede, og som kræver beskyttelsespenge af bordellerne, og som lever af andre folks elendighed.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Fatma Øktem fra Venstre, værsgo.

Det er utroligt at høre ordførerens meget nærmest moraliserende tale. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren et konkret spørgsmål: Når ordføreren siger, at man gerne vil rufferi til livs, vil ordføreren så fortælle mig, hvad rufferi er ifølge ordføreren?

Ordføreren.

Jeg tror, at fru Fatma Øktem skal slå op i loven for at se, hvordan det tolkes. Altså, Venstre har jo selv haft regeringsmagten i 10 år og har haft alle muligheder for at komme det her uvæsen til livs. Det er det, vi er i gang med nu her, nemlig at få udvidet rufferiparagraffen, så vi ikke kun kan jagte de rockere og bander, som tjener penge på bordeldrift og på trusler mod prostituerede på bordeller, men så vi også kan komme efter de bander, som tjener penge på fliseleje hos gadeprostituerede.

Så kast noget energi i at hjælpe os med at komme efter bagmændene.

Fru Fatma Øktem for anden korte bemærkning, værsgo.

Det er da helt klart der, hvor forskellen mellem ordføreren og mig er, nemlig at indimellem kan jeg se virkeligheden frem for en verden, som jeg ville ønske den så ud. Virkeligheden er også den, at der er nogle kvinder i det her, som selv har valgt det. Er det ikke korrekt? Men lad det nu ligge.

Regeringen og Socialdemokratiet er jo uenige om, hvad det er, man vil. Ordføreren har jo travlt med alle vegne at fortælle, at ordføreren og Socialdemokraterne arbejder for en kriminalisering af køb af sex. Det er ikke blevet til noget. Er det her så en anden måde at gøre livet så surt for de prostituerede på, at man kan håbe, at de forlader prostitutionen? Er det en måde at tvinge dem ud på ved at gøre hverdagen meget svær og give dem så dårlige vilkår?

Ordføreren.

Nej.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, man skal prøve at se sådan lidt bag ved forslaget her – man skal måske ikke lige se på ordene, der står, men på de intentioner, der ligger. For det er jo gode intentioner. Det er fint, at man ligesom går ind og siger: Vi ved, at der er prostituerede, som ønsker at kunne ansætte en telefondame; vi ved, at der er prostituerede, som meget gerne vil have en til at køre for sig, og som meget gerne vil have en vagt.

Vi ved, at der er nogle, der er blevet dømt i henhold til rufferiparagraffen for netop at sidde og tage telefoner, og vi ved også – som det fremgår af et af eksemplerne fra forslaget – at en ægtefælle er blevet dømt netop for at skrue en seng sammen. Altså, det er måske ikke lige der, indsatsen skulle være, når vi lige har hørt den socialdemokratiske ordfører udtale sig om de her rockere og alle dem, der udnytter de prostituerede.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, det her er en balancegang, Og det var måske også en af årsagerne til, at jeg lige før stillede justitsministeren spørgsmålet: Er der reelt noget at gøre? Vi har en lov, som egentlig er lavet, for at man vil forsøge at beskytte de prostituerede. Den skal beskytte dem, sådan at andre mennesker ikke kan tjene penge på, at de er prostituerede, sådan at der ikke er nogen, der kan udnytte dem.

Vi har samtidig en virkelighed, hvor vi ved, at det sker, og så har vi også et ønske om ligesom at sige: Jamen i Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at forbyde prostitution, og det ved jeg der er mange, der er enige med mig i herinde. Samtidig har vi den indstilling, at vi må spørge os selv, hvad vi så kan gøre for at hjælpe, i forhold til at de prostituerede nu engang gør det, de gør, og har nogle ønsker. Og der synes jeg altså godt, det kan være lidt svært.

Må jeg ikke godt – bare lige i forhold til Straffelovrådet – for en gangs skyld udtrykke min respekt for justitsministeren. For decideret respekt er jo noget meget væsentligt, synes jeg. Det er jo rigtigt, at Straffelovrådet kommer nogle anbefalinger, og så kan man sige, at de kan være gode eller dårlige. Men alt andet lige – sådan som jeg hørte justitsministeren – har man taget sin politik, sine holdninger, med ind i det her spørgsmål, og har sagt: Det kan godt være, der kommer nogle anbefalinger, men vi har altså en holdning til det her. Og det synes jeg man skal have respekt for. Det er faktisk noget af det, vi diskuterer meget i forhold til mange andre ting, hvor vi jo netop skal stå på mål for de politiske beslutninger, vi tager. Og det her er en politisk beslutning. Det synes jeg er helt fint.

Men når det så drejer sig om det her, synes jeg i hvert fald, der er nogle problematikker i forhold til forslaget. Jeg forstår udmærket godt intentionerne, men jeg synes også, det kan være svært at se, hvordan man skal kunne gøre det her. Og jeg synes altid, det er det, der er problemet her. Først og fremmest må vi spørge os selv, hvordan man ændrer en rufferiparagraf, således at vi stadig væk kan komme det uvæsen til livs, at der er nogen, der udnytter de prostituerede, samtidig med at vi tilgodeser, at de prostituerede reelt kan hyre eksempelvis en telefondame.

Det synes jeg er svært, for mig bekendt er det sådan, at når vi laver love, så laver vi altså love, der gælder for alle. Det vil sige, at vi godt kan beslutte – som det også står i bemærkningerne til forslaget – at det her kun skal gælde de frivillige sexarbejdere. Men kan man så ikke af sin bagmand, hvis man ikke er frivillig, få at vide, at du bare skal sige sådan og sådan, for ellers får du tæsk? Det kan man vel godt. Og det er jo lige præcis problemet med lovgivningen, at det er så hammersvært en gang imellem.

I Dansk Folkeparti har vi for så vidt ikke noget imod, at man ser på det her, men jeg tror bare, det bliver problematisk. Vi havde en debat i sidste uge, hvor jeg sagde lidt det samme: Vi forstår problemerne herinde; vi ved egentlig godt, hvad der er problemet. Problemet er så for os herinde: Hvordan får vi det løst rent lovteknisk; hvordan får vi det gjort sådan, at lige præcis den beskyttelse, man skal have – også i lovgivningen – stadig væk er der i forhold til bagmændene? Og det synes jeg kan være svært. Så al respekt for forslaget – jeg håber, at det på et eller andet tidspunkt lykkes.

Jeg vil bare kvittere for den positive indstilling fra Dansk Folkepartis side, og jeg ser frem til samarbejdet om det her emne. Jeg ved, at der er medlemmer af Dansk Folkeparti, som er virkelig optaget af de her udsatte kvinders rettigheder. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak.

Med denne fred og fredsommelighed drager vi videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er fru Marlene Borst Hansen for Radikale Venstre. Værsgo.

I fredags behandlede vi her i salen et beslutningsforslag fra bl.a. Liberal Alliance om, at Folketinget skulle få undersøgt, hvorvidt man kunne sidestille prostitution med andre erhverv og give prostituerede de samme rettigheder som alle andre selvstændige erhvervsdrivende. I den forbindelse sagde jeg, at vi i Det Radikale Venstre betragter prostitution som et socialt problem, og at vi ikke mener, at prostitution er at sidestille med andre erhverv.

I dag skal vi så tage stilling til endnu et forslag fra Liberal Alliance, denne gang om lempelser i straffelovens bestemmelser om medvirken til andres prostitution. Jeg er udmærket klar over, at forslaget er stillet i bedste mening for at give de prostituerede bedre rettigheder og for at sikre dem mod trusler, afpresning eller overfald. Den intention tror jeg sådan set at vi alle sammen her i salen deler, men spørgsmålet er så bare, om det her forslag er det rigtige middel til at imødegå de trusler eller overgreb, som vi ved at mange prostituerede udsættes for.

Det tror vi ikke det er i Radikale Venstre. Vi er bange for, at man med det her forslag kommer til at give grønt lys til en række bagmænd til i endnu højere grad at kunne fastholde og udnytte de prostituerede. For hvem er det lige, der kan gennemskue, om det er en vagt, der er ansat af den eller de prostituerede, og som passer på dem, eller om det er en rockerrelateret mellemmand, som står og beskytter sin vare?

Vi ved, at prostitutionsmiljøet er et område, som er præget af stor kriminalitet og af, at mange mennesker tjener penge, ja, tjener mange penge på, at andre mennesker sælger deres krop til sex. Vi skal ikke åbne op for, at det bliver lettere at tjene penge på andre. Vi skal tværtimod skærpe indsatsen mod bag- og mellemmænd samt give de prostituerede endnu bedre muligheder for at komme ud af prostitution og hjælpe og støtte ved eventuelle følgevirkninger, også selv om følgevirkningerne måtte komme mange år efter.

Vi kan fra radikal side derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger – nej, der er to nu. Den første er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Først vil jeg gerne kreditere ordføreren for at være optaget af de prostitueredes rettigheder og vilkår. Men mener ordføreren ikke, at der er grund til at lytte til det, når nu kvinder, der selv er i erhvervet, siger: Giv os den her mulighed, for det vil give os muligheden for at beskytte os imod at blive kontrolleret af bagmænd? Altså, det ville for os være en mulighed for at gå den modsatte vej af det, som ordføreren siger forslaget vil gøre. Er det ikke dem, som det handler om, vi bør spørge i den her sammenhæng? Jeg bliver selvfølgelig lidt bekymret, når ordføreren jo også ved en tidligere lejlighed har sammenlignet prostituerede og pushere, hvilket lidt indikerer, at man måske i Det Radikale Venstre skærer prostitution over én kam som en kriminel handling. Er det rigtigt?

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne slå fast, at vi ikke ser det som en kriminel handling at være prostitueret eller at udføre prostitution. Tværtimod ser vi lige præcis prostitutionsmiljøet og de prostituerede som en broget skare. Og når Liberal Alliances ordfører henviser til, hvad de prostituerede siger, er jeg tvivlende over for, om de prostituerede, som ordføreren henviser til, er dækkende for alle. For der er mange kvinder i prostitutionsmiljøet, som ikke har en stemme, og som ikke frivilligt har valgt at være i prostitutionsmiljøet. Den stemme er vi nødt til at løfte fra Folketingets side, og det gør vi ikke ved at udvide muligheden for at kunne tjene penge på andre.

Tak. Jeg har ikke registreret anden korte bemærkning – eller det har jeg så nu. Fru Merete Riisager, anden korte bemærkning, værsgo.

Som jeg sagde, er der kvinder i erhvervet, der siger det her – jeg sagde ikke, at det er alle prostituerede, der siger det. Det Radikale Venstre har i hvert fald tidligere været et parti, der har slået sig op på at lytte til eksperter, så når nu Straffelovrådet siger, at det her kunne være en rigtig god idé at gøre, og regeringen også lytter til Straffelovrådet i forhold til ikke at kriminalisere prostitution, hvorfor er det så, at man ikke vil se på det gennemarbejdede forslag, som Straffelovrådet har fremlagt?

Ordføreren.

Det har vi så sandelig også set på, og vi tager også stilling til den samlede pakke, som Straffelovrådet er kommet med, og som i allerhøjeste grad danner grobund for det lovforslag, som i øjeblikket bliver behandlet. Men det er jo ikke det samme, som at vi er enige med Straffelovrådet i hvert et komma. Her er der et punkt, hvor vi ikke er fuldstændig enige med Straffelovrådet, og begrundelsen derfor er – som jeg sagde i min ordførertale – at vi er bange for, at det kan være svært at gennemskue, om det er en ansat af en prostitueret, eller om der er endnu flere, som kan tjene penge på andres prostitution – altså om det i virkeligheden er med til at åbne op for det.

Tak. Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Mange tak. I dag er det jo allerede ulovligt at tjene på andres prostitution, så det vil sige, at vi allerede er i gang, og at vi allerede har indsatser for at få fat i bagmændene. Så det skal vi jo ikke ændre ved, og det er jo heller ikke det, det her beslutningsforslag lægger op til, altså at vi skal gøre det nemmere at være bagmand, overhovedet ikke.

Ordføreren var inde på, at det er en broget skare. Det vil sige, at der også er nogle kvinder, som er i det af egen vilje – ordføreren må lige svare på, om der er det – og for dem vil jeg spørge: Hvordan kan det være, at ordførerens fokus kun er på, at det er bagmænd? Hvordan er en telefondame, der hjælper en prostitueret igennem dagen, eller en vagt eller en chauffør lig med en bagmand? Jeg har meget svært ved at se, hvorfor fokus udelukkende er der.

Så med hensyn til dem, der skal ud af prostitution, vil jeg sige, at det er en helt anden gruppe, for vi har jo afsat 46 mio. kr. til dem, der gerne vil ud. Nu taler vi om en gruppe, der er i det, og hvis hverdag kan gøres nemmere og tryggere. Hvordan kan det være, at ordførerens fokus kun er på bagmændene, når det er ulovligt?

Ordføreren.

Jeg vil gerne give Venstres ordfører ret i, at der er kvinder, der er i prostitutionsmiljøet og arbejder som prostituerede af fri vilje. Men nu er det sådan, at vi laver lovgivning for alle. Vi kan jo ikke lave lovgivning for nogle kvinder, hvoraf nogle siger, at de er der af fri vilje, mens andre siger, at de måske er der af fri vilje, og andre igen siger, at de er der af fri vilje, og 3 år efter siger de så: Nej, det var vi ikke alligevel.

Vi bliver nødt til at lave en fælles lovgivning, og med den her lov og de ændringer, som vi har foreslået i forhold til Straffelovrådet, tilkendegiver regeringen en holdning om, at vi ikke synes, det er i orden, at man tjener på, at andre mennesker prostituerer sig.

Tak. Jeg har ikke registreret flere ønsker om korte bemærkninger... Jo, det kom der nu fra fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Jeg har en knap, der driller her.

Jeg kan ikke forstå, hvad det er, ordføreren siger om, at regeringen har tilkendegivet den holdning, at man ikke synes, det er i orden. Altså, det her beslutningsforslag siger ikke, at det er i orden, at nogle skal tjene på andres prostitution. Jeg vil godt høre ordføreren: Hvor er det, ordføreren får det fra ud fra det her beslutningsforslag?

Beslutningsforslaget lægger op til at gøre hverdagen lidt nemmere og give større sikkerhed og tryghed for de prostituerede. Så hvordan kan ordføreren sige, at det er en holdning fra regeringens side, at man ikke vil have, at nogle skal tjene på andres prostitution? Hvad er ligheden mellem beslutningsforslaget og det, ordføreren siger? Jeg forstår ikke den kobling, for spørgsmålet er: Vil man være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, tryggere og mere sikker, eller vil man ikke?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne være med til at gøre hverdagen nemmere for prostituerede og i det hele taget for alle danskere. Det er sådan set det, regeringen har som allerhøjeste prioritet.

Men det her forslag går jo ud på at lempe i den nuværende lovgivning. Det er jo at lempe på de nuværende regler, som ordføreren fra Venstre og beslutningsforslagsstillerne ønsker, og det ønsker regeringen ikke. Vi synes, at de regler, som er i dag på det her område, er fine, og så synes vi, at der mangler noget, og det er så de anbefalinger fra Straffelovrådet, som vi nu har med i det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Vi går videre i ordførertalerrækken, og den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF. Værsgo.

Det her forslag drejer sig om at ændre nogle bestemmelser i straffeloven, så personer, der samarbejder med prostituerede, ikke pr. automatik anses for at have begået en kriminel handling.

I SF mener vi ikke, at en ændring som den foreslåede vil være til gavn for de prostituerede. For det første er det begrænset, hvor stor effekten vil være rent juridisk, da de ændringer, Straffelovrådet lægger op til, i sig selv ikke er særlig vidtgående. For det andet vil det efter vores opfattelse være et forkert signal at sende, hvis man gør det sværere at ramme de bag- eller mellemmænd, der under dække af være til hjælp udnytter de prostituerede. Det er muligt, at intentionen er den modsatte, nemlig at hjælpe dem, der hjælper de prostituerede, men vi ser umiddelbart en fare for, at flere vil kunne dække sig ind under en lempet lovgivning, end det er tilfældet i dag.

Vi vil altid gerne være med til at se på tiltag, der kan løfte flere ud af prostitution, men det bidrager det her forslag ikke til, og derfor kan SF ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hermed også meddele, at Enhedslisten ikke under nogen omstændigheder kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Skal jeg forstå ordføreren sådan, at SF kun vil stemme for forslag, der har noget at gøre med at få kvinder ud af prostitution, men ikke vil stemme for forslag, der har noget at gøre med kvinder, som ønsker at være i prostitution?

Ordføreren.

Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Jeg vil gerne se, hvad det er for nogle forslag, som fru Merete Riisager henviser til, før jeg sådan tager stilling til, om SF kan støtte dem eller ej. Jeg kan bare konstatere, at vi har som erklæret mål og hensigt at løfte alle de mennesker, der gerne vil ud af prostitution, ud af prostitution. Det er i grunden for svært i dag, og det er derfor, at vi bl.a. i satspuljen sætter penge af til en exitstrategi osv. Det er vi meget optaget af i SF.

Fru Merete Riisager for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu er det jo meget relevant, for ordføreren brugte netop det som argument for ikke at støtte forslaget, at der ikke lå noget i forslaget om at få kvinder ud af prostitution. Derfor kunne det være interessant at høre om SF's strategi i forhold til prostitution. Handler den udelukkende om at få kvinder ud af prostitution, eller kunne man forestille sig, at SF også vil gøre noget for de kvinder, som er i prostitution, og som ønsker at forblive det?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo ikke uden grund, at vi støtter væresteder som Reden, Kompetencenter Prostitution og andre steder, som hjælper kvinder, der er i prostitution. Det er vi jo med til at sætte penge af til på finansloven hvert eneste år. Det er jo svar nok i sig selv. Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe mennesker, der er i prostitution, til en tålelig tilværelse, men vi vil også gerne sørge for, at der er nogle valide exitstrategier.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Fatma Øktem fra Venstre, værsgo.

Ordføreren sagde, at man selvfølgelig gerne vil hjælpe de prostituerede til at leve en tålelig tilværelse. Hvis det er sådan, at man ikke vil øge deres sikkerhed og hjælpe dem i dagligdagen, hvordan er det så, ordføreren gerne vil hjælpe? Hvordan vil SF gøre det til en mere tålelig tilværelse?

Ordføreren.

Som sagt sætter vi penge af gennem satspuljen til exitstrategier og til væresteder for de prostituerede og til Kompetencecenter Prostitution under Socialstyrelsen, og derfor synes vi egentlig, at det er rigtig vigtigt at anse prostitution for at være et socialt problem, der skal løses med sociale virkemidler. Vi kan jo konstatere, at der i det her forslag står, at de prostituerede har ringe mulighed for at beskytte sig i tilfælde af trusler, afpresning eller overfald. Det fortæller noget om, hvordan hverdagen for prostituerede er i Danmark, og det betyder lige præcis, at det vigtige er at sørge for, at folk har en vej ud af prostitution.

Fru Fatma Øktem, anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at hverdagen kan være meget, meget barsk, og at det er en barsk branche. Men jeg opfatter det lidt som om, at hvis ikke de vil ud af prostitution, har SF ikke lyst til at gøre noget for dem. Det synes jeg er lidt ærgerligt, fordi det her lægger jo op til, at dem, der er i prostitution, får en større sikkerhed i deres hverdag. Der bliver remset de ting op i beslutningsforslaget, fordi det er en barsk hverdag, og fordi der er brug for en større sikkerhed og en øget tryghed. Hvordan er det, SF gerne vil hjælpe, hvis det nærmest er sådan, at det eneste, der lyder fra ordførerens mund, er, at hvis de ikke vil ud, er der ikke noget, SF har lyst til at gøre for dem i deres hverdag?

Ordføreren.

Jeg opfatter det i allerhøjeste grad, som om at Venstres ordfører ikke kan høre, hvad jeg siger, og derfor gentager jeg, hvad jeg nu har sagt tre gange: Vi sætter penge af hvert eneste år til handlingsplaner, til Kompetencecenter Prostitution og til værestederne, som har som formål at hjælpe de prostituerede med sundhedstilbud, med prævention, med rådgivning og med lægehjælp. Det sætter vi penge af til hvert eneste år i finansloven. Det har SF været med til at sætte penge af til i satspuljen i årevis, og det bliver vi meget gerne ved med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerlisten er fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi kan godt sige, at det her beslutningsforslag faktisk er lidt overflødigt at stå med; beslutningsforslaget går ud på, at man beder regeringen om at følge Straffelovrådets anbefaling om en revision af rufferiparagraffen. Og hvorfor synes jeg så, at beslutningsforslaget er overflødigt? Jo, det synes jeg, fordi vi her i salen tidligere i dag har andenbehandlet lovforslag L 141, som faktisk omhandler seksualforbrydelser, og så også denne paragraf.

Men hvorfor er det, jeg alligevel godt vil knytte nogle ord til det? Det er jo netop, fordi man, som vi også har hørt ministeren sige tidligere her fra talerstolen, ikke ønsker at ændre på noget; man ønsker ikke at lytte til Straffelovrådets anbefalinger. Og jeg får lyst til at citere et lille afsnit fra betænkningsbidraget til det lovforslag, der blev behandlet tidligere:

Vi fra Det Konservative Folkeparti er bekymrede over den rufferiparagraf, der gælder i dag. Den betyder nemlig, at prostituerede sættes i en meget udsat position, fordi de ikke selv kan vælge deres samarbejdspartnere. Når de f.eks. ønsker beskyttelse eller har behov for en telefondame, er de tvunget til at alliere sig med personer, der er ligeglade med, at de risikerer at blive straffet. Dermed kan samarbejdsrelationer blive problematiske, eller de prostituerede kan vælge slet ikke at gøre noget for egen sikkerheds skyld, og så er de overladt til bandernes velbefindende. Det Konservative Folkeparti mener, at man bør gå den modsatte vej og sikre, at de prostituerede kan indgå i samarbejder, så deres position bliver mindre udsat, end den er i dag.

Hvis man så, som jeg også kan blive det, bliver bekymret for, at der alligevel er et lille hjørne, som gør, at der kan stå en stor, fed rocker bagved og styre alt, så synes jeg helt klart, at vi skal lytte til Gadejuristens anbefalinger på lige nøjagtig det her område.

Så alt i alt er vi positive over for det beslutningsforslag, vi står med i dag, men vi kan jo bare kigge på tidligere lovforslag og se, hvordan det vil ende afstemningsmæssigt, og vi kan efter debatten i dag også fornemme, hvordan det vil ende afstemningsmæssigt.

Så vil jeg egentlig gerne udtrykke et ønske, som jeg mener vi skal tænke meget over, og som jeg vil bede ministeren tænke rigtig meget over, og det er ønsket om at få nedsat et tværministerielt arbejde, altså et arbejde, der går på tværs af Justitsministeriet, af Socialministeriet og af Ligestillingsministeriet, og hvor de respektive ordførere er inddraget. Lad os nu prøve at kigge på hele det her område en gang for alle som et samlet hele med alle de forskellige aspekter, der skal til. For små 2 år siden kom den store kortlægning af hele prostitutionsområdet, og der er noget, der hedder handlede kvinder, der er noget, der hedder narkoprostituerede, og der er noget, der hedder noget andet. Lad os nu prøve at sætte os ned samlet og kigge på den her pakke og se, hvordan vi kan få løftet alle dem ud, som på ingen måder skal være der, langt hurtigere end med alle de små indsatsområder, vi gør det med i dag.

Så det skal være min bøn til det samlede Folketing og til ministeren.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste er ordføreren for forslagsstillerne, fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Med nærværende beslutningsforslag ønsker vi fra Liberal Alliances side at pålægge regeringen inden udgangen af 2013 at fremsætte et lovforslag, der ændrer straffelovens bestemmelser om rufferi og alfonseri, så ansatte i service- og sikkerhedsfunktioner, der hjælper og beskytter frivillige sexarbejdere, ikke omfattes af bestemmelserne som anbefalet af Straffelovrådet.

Prostitution er ikke noget, der går væk. Det er en aktivitet, vi kan finde i ethvert samfund på et hvilket som helst tidspunkt. Politik om prostitution bør derfor ikke handle om at fjerne prostitution; det må handle om at skabe de bedst mulige rammer for de, der vælger at sælge sex. Der skal være plads til at træffe valg i et frit samfund, også valg, som nogle af os ikke måtte forstå eller bifalde.

Prostitution har man kendt lige så længe, som der har været beretninger om mennesker. Hvordan vi har behandlet salg af sex, hvor udbredt det har været, og hvilke muligheder der har været for at leve et godt liv som prostitueret, har derimod været helt forskellige igennem historien. I perioder har man forfulgt kvinder og mænd, der solgte sex, straffet dem fysisk og holdt dem uden for det etablerede samfund. I andre perioder har salg af sex været mere accepteret og har fundet sted under mere fredelige vilkår.

Set ud fra vores synspunkt i Liberal Alliance er spørgsmålet ikke, hvordan vi bekæmper mennesker i prostitution. Spørgsmålet er, hvordan vi indretter vores samfund, så der bliver en fredelig tid i historien, hvor værdigheden og den personlige integritet har gode kår, hvor vi respekterer mennesker, der sælger deres krop, og ikke forfølger dem, hverken direkte eller indirekte.

Regeringen har besluttet ikke at gøre sexkøb strafbart, og det er glædeligt. Straffelovrådets betænkning nr. 1534 om seksualforbrydelser viser netop, at en yderligere kriminalisering af køb af sex ikke vil hjælpe de beskæftigede i branchen, men derimod gøre arbejdsforholdene sværere og mere risikable. Regeringen har dog valgt ikke at følge Straffelovrådets anbefalinger om en revision af bestemmelserne om ikkeerhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution, der ikke indebærer, at mellemmanden driver virksomhed med eller i øvrigt udnytter andres prostitution.

Det er ærgerligt, for hvorfor mistænkeliggøre mennesker, der udfører lovlige handlinger inden for branchen? Der findes derfor i dag en gråzone for mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution, hvor personer, der ikke har haft til hensigt at udnytte eller skade prostituerede, risikerer at blive tiltalt og dømt eller i hvert fald leve med usikkerheden om, hvorvidt det kan finde sted, og det er ikke rimeligt.

Denne usikre status betyder, at de prostituerede har ringe mulighed for at beskytte sig selv i tilfælde af trusler, afpresning eller overfald. Frygten for, at de selv eller deres ansatte bliver anklaget for mellemmandsvirksomhed, kan betyde, at de afholder sig fra at gå til politiet.

Spørger man kvinder i erhvervet, og det har vi gjort, bliver dette problem ofte fremhævet. Det bør vi anstændigvis agere på, og vi mener, at der bør ske en modernisering af straffelovens bestemmelser om mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution. Formålet med moderniseringen er at skelne mellem personer, der har haft til forsæt at skade og udnytte de prostituerede, og personer, der indgår i et egentligt samarbejde med de prostituerede alene med den hensigt at udføre service og sikkerhedsfremmende funktioner. Det kan være funktioner, som kan lette arbejdet og styrke sikkerheden for frivilligt prostitueredes arbejde, såsom telefonpasning, kørsel, beskyttelse el.lign.

Der er mange i dette Ting, der er optaget af menneskers vel, deres mulighed for at beskytte sig selv og deres mulighed for at indrette livet, som de ønsker det. Vi må som folkevalgte have øje for borgerne, uanset hvor de finder deres lovlige beskæftigelse. Jeg håber og regner derfor med opbakning til forslaget.

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og da der heller ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.