Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med Irland.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak, formand. Det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, går ud på, at regeringen skal optage forhandlinger med Irland om at ophæve de dele af den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale, som betyder, at ansatte om bord på irske fly ikke kan beskattes af deres lønindkomst i Danmark, men kun i Irland.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at et irsk luftfartsselskab har etableret sig i Danmark. Personskatten i Irland er lavere end i Danmark, og herved gøres det muligt for selskabet at aflønne ansatte med bopæl i Danmark på et lavere niveau, end der sædvanligvis gælder for et sådant arbejde. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg på ingen måde sympatiserer med de metoder, som det pågældende luftfartsselskab ifølge pressen anvender, når det drejer sig om løn- og ansættelsesvilkår for selskabets ansatte. Hvis det er rigtigt, hvad vi kan læse i avisen, er der tale om forhold, der ligger meget langt fra det, som vi her i Danmark ville finde rimeligt. Der er jo nærmest tale om daglejervilkår, hvis ikke det, der er værre.

Der er flere lag i dette problem, og den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst er for mig at se kun en del af problemet. Det egentlige problem er, at nogle luftfartsselskaber indretter sig på en måde, hvor social dumping må være det mest dækkende udtryk for det. Der er tale om kreative ansættelseskonstruktioner, hvor medarbejdere opretter enmandsselskaber på fjernt beliggende steder for derefter at blive lejet ud som løsarbejdere gennem vikarbureauer eller lignende. Det giver også problemer vedrørende social sikring, ligesom en række faktorer på det luftfartspolitiske område spiller ind. Der er i det hele taget tale om en meget kompliceret problemstilling, som rækker langt ud over det rent skattemæssige. Det er næppe heller et særegent dansk problem, men derimod et problem, hvor der skal findes en fælles løsning. Derfor har regeringen – og det vil konkret sige transportministeren – taget kontakt til Europa-Kommissionen for at finde en sådan løsning.

Lad os vende tilbage til det, som egentlig er emnet for beslutningsforslag B 102, nemlig den danske-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Som der er redegjort for i bemærkningerne til beslutningsforslaget, kan lønindkomst ved arbejde om bord på et fly i international trafik kun beskattes i det land, hvor luftfartsselskabets virkelige ledelse har sit sæde. Det betyder i praksis, at en person, som er bosiddende i Danmark, og som arbejder om bord på et irsk fly, kun kan beskattes i Irland af lønindkomsten for dette arbejde. Dette gælder også med modsat fortegn, sådan at en person, som er bosiddende i Irland, og som arbejder om bord på et dansk fly, kun kan beskattes i Danmark af en sådan lønindkomst. Bestemmelsen vender med andre ord begge veje.

Der er flere ting, der gør sig gældende, når vi skal overveje, om en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal søges genforhandlet.

Man må begynde med i det konkrete tilfælde at overveje, om det problem, som man har, også er af en sådan betydning, at det kan have en anmodning om en genforhandling. Det siger formentlig sig selv, at landene kun retter henvendelse til hinanden om genforhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvis der er tale om problemer med en vis substans og om bestemmelser, der forvrider de økonomiske relationer mellem de involverede lande.

Hvad kan vi så sige om problemets omfang? Det kan vi desværre ikke sige noget præcist om endnu. Jeg har hørt forskellige tal blive nævnt. De var ikke så store, men da jeg ikke kender grundlaget for disse tal og jeg derfor heller ikke kan stå inde for dem, vil jeg ikke nævne konkrete talstørrelser her.

Men det er ikke nok kun at se på antallet af medarbejdere. Vi må også se på, om man har indrettet sig på en sådan måde, at danske skatteregler bliver omgået. Der opstår en række spørgsmål af skattemæssig karakter, når man går ind i sindrige konstruktioner og kontraktrelationer mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver, og det skal vi have styr på. SKAT er gået i gang med at kortlægge hele dette område. Men man kan desværre ikke trykke på en knap og hente oplysninger ud af SKATs systemer. Der er jo ikke tale om traditionelle ansættelsesforhold mellem en dansk arbejdsgiver og en dansk arbejdstager.

Det må i forbindelse med en genforhandling af en dobbeltbeskatningsoverenskomst også overvejes, hvor meget vi fra dansk side i givet fald vil være villige til at betale for at få de ændringer, som vi ønsker. Hvis vi kommer og beder et andet land om noget, må vi være forberedte på, at den anden part vil have noget til gengæld; sådan fungerer forhandlinger nu engang. Vi kan selvfølgelig ikke vide det på forhånd, men det er et spørgsmål, som må med i overvejelserne.

Endelig er der en overvejelse, som er af helt generel og også af principiel karakter, og som ikke direkte har noget at gøre med den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som man aktuelt gerne vil have genforhandlet, og det er overvejelsen om, hvorvidt det nu også er fornuftigt at indvie alle og enhver i, hvad vi har tænkt os at gøre på dette område. Jeg mener ikke, det er fornuftigt, og derfor mener jeg heller ikke, det er et emne, det er fornuftigt at diskutere her i Folketingssalen. Både jeg og min forgænger som skatteminister har tidligere besvaret spørgsmål fra Skatteudvalget om dette. Jeg kan i denne forbindelse især henvise til besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 754 på almindelig del i folketingsåret 2011-12. Svaret blev afgivet den 3. september 2012 af den daværende skatteminister, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette svar.

Jeg er af den opfattelse, at de eksisterende samarbejdsrelationer mellem regeringen og Folketinget i spørgsmålet om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler fungerer tilfredsstillende. Folketinget har fuld kontrol over, hvorvidt en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan tiltrædes eller ej, i og med at Folketinget i hvert enkelt tilfælde bliver bedt om at tage stilling til en lov, der bemyndiger regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Dobbeltbeskatningsområdet har hidtil ikke været noget politisk stridspunkt i Folketinget. Tværtimod har området været præget af konsensus, og jeg håber da meget, at det vil kunne fortsætte. Faktisk er det kun sket en enkelt gang i løbet af de 20 år, vi har haft den gældende ordning, at et lovforslag om tiltrædelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet forkastet, og så vidt jeg ved, skyldtes det en afstemningsfejl. Forhandlinger med andre lande må kunne foregå på et grundlag af fortrolighed og diskretion. Det gælder på alle områder i det internationale samarbejde, og det gælder også på dobbeltbeskatningsområdet. Det forventer vi af modparten, og det forventer modparten af os. Det er det, som er begrundelsen for, at regeringen holder kortene tæt til kroppen på dette område.

Som jeg tidligere nævnte, sympatiserer jeg på ingen måde med de løn- og ansættelsesvilkår, som det pågældende irske luftfartsselskab ifølge de foreliggende oplysninger tilbyder sine ansatte. Jeg mener også, at en person med bopæl i Danmark skal kunne beskattes i Danmark af i sin lønindkomst, også når den er indtjent ved at arbejde om bord på et irsk fly. Faktisk er den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst ret usædvanlig, hvad dette angår. Jeg er helt enig i, at vi skal have løst de problemer, som vi her står over for. Vi skal ikke acceptere social dumping, og som jeg tidligere nævnte, har regeringen taget kontakt til Kommissionen for at finde en fælles løsning. Men det får mig ikke til at ryste på hånden i det generelle spørgsmål om, hvorvidt dobbeltbeskatningsoverenskomster mere eller mindre skal forhandles i fuld offentlighed, for det mener jeg ikke at de skal. Det er sådan – og det skal efter min mening også være sådan – at regeringen kan gå ud og forhandle i fortrolighed med andre lande, som man finder det relevant at forhandle med, og at Folketinget derefter tager stilling til det resultat, der kommer ud af forhandlingerne.

Lad mig i den forbindelse også i al stilfærdighed minde om, at grundlovens § 19 faktisk fastsætter en arbejdsdeling mellem regeringen og Folketinget på dette område. Grundlovens § 19 siger, at »kongen« – og det vil sige regeringen – »handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender«. Og det skal vi naturligvis holde fast i.

Regeringen kan således ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag. Det er ikke af sympati for de løn- og arbejdsvilkår, som det pågældende irske luftfartsselskab efter de foreliggende oplysninger tilbyder sine ansatte, tværtimod, det er heller ikke af hensyn til den omstridte bestemmelse i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, for den har jeg heller ingen større sympati for, men det er af hensyn til den for mig at se yderst fornuftige arbejdsdeling, der nu igennem 20 år har eksisteret mellem regeringen og Folketinget på dette område. Og så vil jeg gerne afvente resultatet af det arbejde, som SKAT har sat i gang på dette område. Viser det sig at være en god idé at søge den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst genforhandlet, ja, så prøver vi det. Men dobbeltbeskatningsoverenskomstens udformning er for mig at se kun en del af den problemstilling, som skal løses, og som ikke blot skal løses i en dansk sammenhæng.

Hr. Henning Hyllested, en kort bemærkning.

Nu har vi ikke med det her beslutningsforslag sådan ligesom bedt om, at regeringen og skatteministeren skulle lægge hele sin plan og sin taktik frem. Vi har såmænd bare prøvet at påpege et problem, som er opstået, og som har udviklet sig, siden man indgik den her aftale. Det er vel ikke unormalt, at man laver nogle aftaler på et eller andet tidspunkt, og så er der en udvikling i samfundet, som gør, at det måske er på tide at se på det, i det her tilfælde en dobbeltbeskatningsaftale.

Det er jo en kendsgerning, at et flyselskab – Ryanair er sikkert ikke de eneste, men Ryanair i det her tilfælde – har fundet nogle huller i dobbeltbeskatningsaftalen og har i hvert fald fundet et af dem, som de så udnytter. Så er det vel også sund fornuft, at man siger, at så er det måske også på tide at korrigere, for det var jo ikke meningen med dobbeltbeskatningsaftalen i sin tid. Det er derfor, at jeg ikke helt forstår, hvorfor man ikke synes at det kunne være ganske fornuftigt at tage det op.

Skatteministeren.

Jeg synes heller ikke, at jeg afviser, at det kan være fornuftigt at tage det op. Sagen er bare den, at det jo ikke er noget, som jeg vil stå her og udbrede mig om i Folketingssalen. Dertil kommer, at det jo er et problem, der skal løses på et bredere europæisk niveau, for det er ikke kun Danmark, der har det her problem. Ryanair er jo berygtet for at spille forskellige lande ud imod hinanden og have meget elendig løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte.

Derfor er det faktisk et mere overordnet, generelt EU-problem at skulle håndtere Ryanair. Derfor tror jeg, at man skal være forsigtig med bare at fokusere på den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale, men jeg afviser ikke, at det er noget, som kan blive relevant at se på. Det er også derfor, at vi faktisk kigger på det.

Hr. Henning Hyllested.

Nu har vi jo faktisk fået et helt konkret problem lige nøjagtig i Danmark, i og med at Ryanair har skabt sig en base, som det hedder, home base, i Billund med ansat personale, typisk fra Østeuropa og Portugal, som er beskattet i Irland, og formentlig er de ikke beskattet, fordi deres lønninger er så lave. Det giver jo en konkurrenceforvridning. Det tror jeg at skatteministeren er enig med mig i. Det er jo umuligt for dansk kabinepersonale at konkurrere med de pågældende. Men det er jo et aktuelt dansk problem, og så kunne man jo give sit bidrag ved at sige, o.k., det skal vi da have fjernet.

Som skatteministeren selv var inde på i sin tale, er den her bestemmelse jo ret usædvanlig for dobbeltbeskatningsaftaler, så det skulle vel egentlig ikke være så svært at sige, o.k., så gør vi det. Skatteministeren siger så også, at det har han egentlig heller ikke afvist, og det glæder mig selvfølgelig, men jeg kunne jo godt tænke mig, at man trods alt gik lidt mere til biddet. Jeg har forstået, at lige nøjagtig social dumping – for det er det, vi snakker om – jo er et fokusområde for regeringen og i hvert fald for skatteministerens parti, så derfor synes jeg, at det var passende her at bidrage til kampen mod social dumping ved at sige, o.k., det skal vi have ud, for det har udviklet sig sådan, at det bliver udnyttet.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det, der foregår her, er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er enig i, at det er en uhensigtsmæssig måde, den dobbeltbeskatningsaftale er lavet på. Jeg er enig i, at den sociale dumping, der foretages, er fuldstændig uholdbar og uacceptabel, men når hr. Henning Hyllested siger, at det er sådan ligetil, vil jeg sige, at så er det jo ikke ligetil, fordi der er to parter. Jeg vil da ikke tro, at hr. Henning Hyllested vil sætte flåden og flyvevåbnet ind i forhold til Irland, hvis de ikke vil rette sig efter vores anmodning. Så der skal en forhandling til, så derfor er det ikke så ligetil endda. Det er det, som jeg prøver at beskrive, altså at det ikke er så ligetil, som hr. Henning Hyllested siger, men det er da noget, som vi er optaget af, og vi er generelt optaget af at få håndteret de her problemer med social dumping.

Tak til skatteministeren. Så er det hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Da Venstres ordfører på dette område, fru Gitte Lillelund Bech, ikke kan være til stede, skal jeg læse følgende op:

Vi behandler i dag B 102, forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med Irland. Forslaget pålægger, som også skatteministeren nævnte, regeringen at optage forhandlinger med Irland om ophævelse af visse dele af den eksisterende dobbeltbeskatningsaftale. Det omhandler de dele, som muliggør, at ansatte hos Ryanair med base i Billund ikke beskattes i Danmark. Forslagets formål er at fjerne Ryanairs skattebegunstigelse. Ryanairsagen, der henvises til i beslutningsforslaget, var også oppe at vende i januar i år. Tilbage i januar udtalte daværende politiske ordfører i SF, Jesper Petersen, og jeg citerer:

Hvis der er urimelig konkurrence som følge af aftalerne eller skat fra lønmodtagere, som vi mener burde gå i den danske statskasse, men ikke gør det, så vil regeringen se på mulighederne for at ændre vilkårene i de pågældende aftaler. Citat slut.

Samtidig henviste Jesper Petersen til, at SKAT i 2013 har særlig fokus på beskatning af personer, der arbejder for udenlandske selskaber.

På den baggrund har vi forstået, at SKAT vil tage sagen op og vurdere, hvad der vil være det bedste at gøre i denne sag – det har vi også hørt skatteministeren nævne her i dag – for der er selvfølgelig mange overvejelser at gøre sig, inden vi fra dansk side foretager os noget konkret. Bl.a. kan det jo være, at Irland ikke vil gå med til at fjerne bestemmelsen, sådan som Enhedslisten ønsker. Dermed bliver alternativet at opsige aftalen helt, og det vil helt sikkert medføre nogle utilsigtede konsekvenser. Hvad med de danske virksomheder, der har medarbejdere i Irland? De risikerer at rende ind i en række problemer, heriblandt dobbeltbeskatning, bureaukrati og generelt ringere behandling fra skattemyndighedernes side. Sådanne konsekvenser at vi i Venstre selvsagt ikke interesseret i.

I Venstre er vi generelt tilhængere af dobbeltbeskatningsaftaler. Sådanne aftaler kan netop hindre dobbeltbeskatning og bureaukrati. De kan hindre, at det bliver mere besværligt end nødvendigt at drive virksomhed på tværs af landegrænser. Det er vigtigt at holde fokus på, at dobbeltbeskatningsaftaler overordnet kommer danske virksomheder og ansatte til gode.

Aftalerne er således med til at gøre det lettere for danske virksomheder og personer. De skal ikke stå i en situation, hvor de kommer til at betale skat i to lande. I og med at SKAT er i gang med at undersøge sagen om Ryanair og Irland, forventer vi fra Venstres side naturligvis, at skatteministeren håndterer sagen. Derfor er der heller ikke nogen grund til at gå hurtigt frem. Lad os afvente resultatet af SKATs undersøgelse og vurdering af konsekvenserne af Enhedslistens forslag.

Derfor kan vi på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, og så skal jeg hilse at sige fra De Konservative, som ikke havde mulighed for at være til stede her i dag, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Enhedslisten har fremsat det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag. Forslaget går på, at regeringen skal optage forhandlinger med den irske regering om at ophæve dele af den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale. Konkret handler det om den del af aftalen, som gør det muligt for de ansatte i et irsk luftfartsselskab, der har såkaldt base, dvs. bopæl, i Billund, at undgå at betale skat i Danmark.

Lad mig starte med at sige det meget klart: At dømme ud fra de historier, man har kunnet læse i de danske medier, så er det helt uacceptable løn- og ansættelsesvilkår, som ligger meget, meget langt fra, hvad vi skal og vil acceptere her i Danmark – ingen tvivl om det. Når det er sagt, betragter Socialdemokraterne også udfordringerne i den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale som en del af en større problemstilling, som strækker sig langt ud over de danske grænser og omhandler andre områder end de rent skattemæssige.

Globaliseringen og arbejdskraftens frie bevægelighed på tværs af grænser skaber nemlig problemer. Det er jo det, man så kalder social dumping, men på et lidt mere mundret dansk kan vi sige, at det er, at man arbejder på arbejds- og lønvilkår, som ligger langt, langt under, hvad jeg som socialdemokrat vil acceptere her i Danmark. Der sker desværre ikke bare social dumping inden for luftfartsvæsenet, men også inden for en lang række brancher, og derfor har regeringen i løbet af det første halvandet års tid taget en vifte af tiltag på en lang række områder for at komme social dumping til livs.

Jeg ved godt, at vi efter halvandet år ikke kan have nået det hele, men det, jeg heldigvis hører fra de kontakter, jeg har i fagbevægelsen, er, at de redskaber, vi allerede har introduceret, allerede skaber gode resultater ude på arbejdspladserne. Så det er da godt nyt.

Der sker også social dumping inden for luftfartssektoren, og det er heller ikke noget nyt fænomen, men det er et forhold, som jeg ved at bl.a. SKAT allerede har fokus på, og som SKAT diskuterer med sine nordiske kollegaer hvordan man skal håndtere fremadrettet. Derfor er det også glædeligt, som vi i Skatteudvalget er blevet orienteret om, at SKATs opmærksomhed på problemstillingerne omkring flyselskaberne og deres anvendelse af underleverandører og vikarbureauer m.v. er en væsentlig del af SKATs indsats her i 2013.

Det forslag, vi har til debat her i dag, er altså ikke udelukkende et dansk problem. Social dumping er derimod et problem, der berører flere lande i EU, og som kræver, at vi finder en fælles løsning på tværs af landene. Som vi hørte i ministerens tale, ved vi også, at transportministeren har taget kontakt til Kommissionen med henblik på at drøfte en fælles løsning på udfordringerne. Det er med andre ord godt, at regeringen arbejder på flere fronter.

Om dobbeltbeskatningsoverenskomster generelt vil jeg sige, at det hidtil har været sådan, at indgåelsen af dobbeltbeskatningsaftaler er foregået gennem et samarbejde mellem den siddende regering og Folketinget. Det er Socialdemokratiets klare opfattelse, at den eksisterende samarbejdsrelation mellem regering og Folketing har fungeret rigtig, rigtig godt. Som det ser ud nu, har Folketinget fuld kontrol over, om en dobbeltbeskatningsaftale skal træde i kraft, for her i Folketinget har vi i hvert fald mange gange haft de her aftaler til behandling, og på den måde er det med almindeligt flertal, vi vedtager lovene om det her i Folketinget.

Sådan har det også været med den dansk-irske aftale, og sådan gælder det også for dobbeltbeskatningsaftaler fremadrettet. Den arbejdsdeling synes jeg ikke der er grund til at ændre på.

I forhold til forslaget om at tage den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale op til genforhandling har jeg som Socialdemokraternes skatteordfører fuld tillid til, at skatteministeren vil træffe den rette beslutning om, hvad der skal ske, når ministeren har fået en tilbagemelding om, hvilke muligheder der er for forbedringer af aftalen. Og så sikrer grundlovens § 19 jo også, som ministeren sagde, at regeringen varetager Danmarks mellemfolkelige interesser, og at når det kommer til forhandlinger med andre lande, er det i Danmarks interesse, at de ikke forberedes her i Folketingssalen, men at ministeren sikrer Danmark et så godt resultat som muligt, og at vi efterfølgende tager stilling til det her i Folketinget. Det har vi gjort med hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomster i mere end 20 år, og det synes jeg også er den rigtige proces den her gang.

Men som sagt skal ingen være i tvivl om, at Socialdemokraterne ser med alvor på de ting, der er kommet frem om luftfartsselskabernes gøren og laden. Og jeg vil også sige, at jeg ikke kun er opmærksom på det i forslaget nævnte selskab. Jeg synes også, der er tendenser i andre selskaber, som vi absolut skal være opmærksomme på, og jeg synes også, at vi skal være opmærksomme på, om der er andre selskaber, der på en eller anden måde kan komme med ind under den irske aftale. Så vi skal følge det meget, meget nøje.

Men som sagt har jeg tillid til, at ministeren kan varetage Danmarks interesser, de danske lønmodtageres interesser i den her sag. Som forslaget ligger her, kan Socialdemokraterne desværre ikke støtte det.

Hr. Henning Hyllested, kort bemærkning.

Jamen jeg er glad for, at den socialdemokratiske ordfører kan se, at de forhold, som bydes Ryanairs ansatte i Billund, er helt, helt uacceptable og langt under et niveau, som vi kan acceptere. Det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg er ikke glad for, at man så ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er jo ikke, fordi vi med det her beslutningsforslag ligesom beder om at komme til at sidde med ved forhandlingsbordet, selv om jeg er helt sikker på, jeg sagtens kunne bidrage med rigtig gode råd, når der skal forhandles med irerne, men det har jeg selvfølgelig ikke forestillet mig. Det er fuldstændig korrekt, at det jo er regeringen, der varetager det, og det må den så gøre.

Vi har bare med det her beslutningsforslag forsøgt at sige, at vi gerne vil have åbnet den diskussion, at vi gerne vil have sat den debat i gang. Vi vil gerne have åbnet dobbeltbeskatningsaftalen med Irland med henblik på at løse det her problem. For vi synes jo, at det ville være rart, hvis regeringen og regeringspartierne ville tilkendegive, at de med det initiativ vil bidrage til kampen mod social dumping, som jo har udviklet sig, siden aftalen blev indgået, på luftfartsområdet, og som betyder, at dansk kabinepersonale ikke kan konkurrere, at de bliver arbejdsløse, og at de vilkår, man byder i Billund og andre steder i Ryanair, er helt, helt uacceptable, som ordføreren også sagde.

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Henning Hyllested skal være helt tryg ved, at man fra regeringens side og selvfølgelig også fra skatteministerens side vil arbejde meget målrettet på, at det her skal varetages sådan, at vi får modvirket de trælse tendenser til social dumping, vi ser inden for luftfartssektoren. Jeg synes også, at man fra forslagsstillerens side skal være glad for, som det også er kommet til udtryk heroppe fra talerstolen i dag, at regeringen arbejder på flere fronter for at løse de her problemer.

Jeg er også glad for, at vi her i dag har kunnet høre, at Venstre og Konservative også er positive over for det arbejde, der bliver lavet. Så når vi ikke har praksis for at lave sådan nogle vedtagelser her i Folketingssalen og give forhandlingsmandater til skatteministeren, synes jeg også, at hr. Henning Hyllested skal være glad for de positive toner, der er kommet fra både skatteministeren og os andre i de andre partier indtil videre.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, jo, bestemt, og det er jeg da også. Jeg bliver bare ved, om jeg så må sige, i samme spor med at sige, at jeg da gerne vil være sikker på, at man bidrager. Jeg synes, det ville være et rigtig godt signal. Det her er jo ikke bare noget, som Enhedslisten har fundet på. Vi har voldsom fokus på social dumping – det er sikkert ordføreren bekendt – og der håber vi selvfølgelig at vi trækker på samme hammel som regeringspartierne og regeringen. Det er da i hvert fald det, vi slås for at gøre til daglig, og der er felter, vi gør det på.

Men vi gør det jo også i høj grad, fordi de faglige organisationer på området har henvendt sig og sagt: Det her er helt galt; det er et problem for os. Vi bliver udkonkurreret, vi mister arbejdspladserne.

Så hvis man kunne få pillet den flig af det, der hedder dobbeltbeskatningsaftalen med Irland, den helt særlige bestemmelse om luftfart og søfart, ud, havde man dog givet et bidrag. Det løser ikke alle problemer omkring social dumping, det er jeg helt enig i, heller ikke inden for luftfart, men det vil bidrage til det, og det er det, jeg synes ville være rigtig godt, nemlig hvis man vedtog det her beslutningsforslag. Så var man sikker på, at det i hvert fald var centralt placeret i forhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at jeg som sagt tror, vi alle sammen skal være helt trygge ved, at hvis vi fortsætter med den samme indignation, som er kommet til udtryk både fra hr. Henning Hyllested og fra skatteministeren og også her fra mig som socialdemokratisk ordfører, skal der nok blive arbejdet målrettet på at skabe nogle bedre forhold.

Dertil vil jeg også sige, at det her nok handler om social dumping og arbejdsforhold, men det handler som sagt også om, at der er en ulige konkurrence mellem luftfartsselskaberne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har SAS i Norden, og jeg er meget skeptisk over for de ulige konkurrencevilkår, som nogle luftfartsselskaber har i forhold til SAS. Derfor er det også af andre årsager, vi skal gå ind og se på det her.

Så jeg er fuldstændig tryg ved, at skatteministeren varetager Danmarks interesser fuldt ud i den her sag.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Det er blot, fordi jeg havde håbet på et mere klart og præciserende svar fra hr. Thomas Jensen til Enhedslistens ordfører. Når Enhedslistens ordfører blander arbejdsforhold i Billund sammen med et skatteforslag her, vil jeg lige høre, om hr. Thomas Jensen kan bekræfte, at skatteforslaget her sådan set ikke har noget at gøre med de arbejdsforhold, der måtte være for lønmodtagere i lufthavnen i Billund.

Ordføreren.

Det har jo noget at gøre med, at når man ikke bliver beskattet i Danmark, men bliver beskattet meget, meget lavt i Irland, så er der mulighed for at betale en langt, langt lavere løn til nogle ansatte. Det er jo noget, der gør, at der er nogle danske lønmodtagere, som ikke kan opretholde en ordentlig levestandard på en løn, der ligger helt nede på 1.000 euro om måneden. Og det synes jeg absolut er en problemstilling, som vi fra dansk side skal være meget optaget af og løse.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det synes jeg sådan set er fint at få slået fast, nemlig at når skatten er lav, er det muligt at have et mere konkurrencedygtigt lønniveau. Men selve det, at lønnen kan være lavere, når skatten er lavere, gør jo ikke, at arbejdsforholdene bliver helt umenneskelige. Altså, lønnen kan være lavere, fordi folk faktisk godt kan leve tåleligt og godt på en god løn, når skatten er lav. Det er bare for at slå fast, at skat ikke har noget at gøre med, at folk går til en løn, der er sulteagtig.

Ordføreren.

På et globalt arbejdsmarked er der også andre ting, der spiller ind, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen. Nogle af de historier, vi har kunnet se i medierne, er jo, at folk bor under nogle nærmest daglejeragtige forhold – hvis jeg lige må beholde ordet heroppe på talerstolen for hr. Ole Birk Olesen – altså bor under usle forhold og er presset til at flytte base, som det hedder, mellem de forskellige europæiske lande, og så synes jeg nok, at vi er ude at se nogle arbejdsforhold, som jeg ikke synes vi skal acceptere i Danmark. Og hvis vi via skattelovgivningen kan bidrage til, og det kan vi, at vi får mere ordnede forhold på arbejdspladserne i Danmark, så skal vi selvfølgelig gå den vej.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Som nævnt af de foregående ordførere, handler det her om, at man skal pålægge regeringen at lave en genforhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland. Problemstillingen er jo velbeskrevet, men handler kort sagt om, at der er udfordringer, i forhold til at der er ansatte i Ryanair, som er bosiddende i Danmark, men som betaler irsk skat, og det giver selvfølgelig en voldsom konkurrenceforvridning i forhold til SAS-ansatte, som er højere beskattet, hvilket skaber det høje omkostningsniveau for den danske virksomhed, selv om begge selskaber driver virksomhed i Danmark.

Det synes vi da er en væsentlig problemstilling at tage op her, og jeg synes også, det er noget, der er vigtigt at få kigget på. Jeg forstår også, at skatteministeren har tilkendegivet, at man er i gang med at undersøge det. Men jeg forstår egentlig ikke, hvorfor ikke man ud over det godt kan sige ja til forslaget, for der står jo sådan set ikke noget årstal på, hvornår man skal sætte de her genforhandlinger i gang. Så det er jo kun sund fornuft, at man i Skatteministeriet laver nogle analyser og kigger på, hvordan man bedst kan gøre det, og så efterfølgende tager forhandlingerne op.

Jeg tror også, det er vigtigt, at man har med i overvejelserne, at det naturligvis ikke kun er Irland, der kan være udfordringen, for hvis man får lavet reglerne om, kan Ryanair måske flytte fra Irland til Bangladesh eller et andet land i verden, hvor der er en tilsvarende slags overenskomst, og så er problemet jo ikke løst. Så man er nok nødt til at kigge på dobbeltbeskatningsoverenskomsterne generelt for at se, om det er noget, der er udbredt i verden. Man vil jo ellers bare flytte problemet til et andet land, hvis man lukker det her hul. Men vi i Dansk Folkeparti synes, det er en helt væsentlig problemstilling, og vi kan som udgangspunkt godt støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen radikal ordfører. Så er det fru Mette Boye som SF's ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at Det Radikale Venstre desværre ikke kunne være her i dag, hvorfor jeg også holder denne tale på vegne af Det Radikale Venstre.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for beslutningsforslaget fra Enhedslisten om genoptagelse af forhandlinger med Irland om at ophæve de dele af den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale, som betyder, at ansatte om bord på irske fly ikke kan beskattes af deres lønindkomst i Danmark, men kun i Irland, og det på trods af, at de ansatte faktisk har bopæl i Danmark.

Ifølge historier i pressen tyder det på, at nogle luftfartsselskaber indretter sig på en måde, der ligner social dumping, og det er ikke acceptabelt. Vi vil i SF gerne sige tak til Enhedslisten for at tage den her problematik op. Det er et vigtigt problem, som der bør findes en løsning på. Ligesom Enhedslisten så sympatiserer SF på ingen måde med de løn- og ansættelsesvilkår, som det pågældende irske luftfartsselskab ifølge de foreliggende oplysninger tilbyder sine ansatte. Helt principielt, hvad angår skattespørgsmålet, bør det være sådan, at en person med bopæl i Danmark skal kunne beskattes i Danmark af sin lønindkomst, også når den er indtjent ved arbejde om bord på et irsk fly.

Vi må i SF desværre afvise beslutningsforslaget. Det er ikke en problemstilling, vi finder en løsning på ved denne lejlighed her i dag. For det første: Der er samlet set tale om en kompliceret problemstilling, som skatteministeren også har redegjort for, og problemstillingen rækker ud over det rent skattemæssige.

For det andet: Løsningen skal ikke være national. Danmark er med al sandsynlighed ikke det eneste land, hvor flyselskabet laver denne løsning. Derfor er der behov for en europæisk løsning. Vi er derfor glade for, at transportminister Henrik Dam Kristensen har henvendt sig til Europa-Kommissionen for at finde en løsning.

For det tredje er der den overvejelse af generel karakter, at forhandlinger med andre lande må kunne foregå på grundlag af fortrolighed og diskretion. Det gælder på alle områder i det internationale samarbejde og også på dobbeltbeskatningsområdet.

Når det er sagt, er social dumping ikke acceptabelt, og hvis nogle flyselskaber skulle lytte med på vores debat her i salen i dag, så håber jeg, de vil høre, at vi tager stærkt afstand fra social dumping. Tak for ordet.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det glæder mig, at SF vil være med til at bekæmpe social dumping. Jeg havde nu heller ikke forventet andet, må jeg indrømme. Men når ordføreren siger, at der jo er tale om en kompliceret problemstilling, vil jeg sige, at ja, det er der nok, når man kommer helt ind og skal forhandle en dobbeltbeskatningsaftale, men i første omgang går beslutningsforslaget jo egentlig bare på at åbne den forhandling og bede om, at regeringen faktisk åbner den forhandling med henblik på at bekæmpe social dumping inden for luftfartsbranchen. For udviklingen har jo vist, at der altså her er et hjørne, man kan benytte, og som nogle selvfølgelig straks benytter – i det her tilfælde Ryanair – så hvorfor ikke tilkendegive, at den forhandling vil vi gerne tage med irerne? For det er et problem, og vi har det helt akut inde på livet nu i Danmark som et dansk problem med østeuropæere og portugisere, som bor i Billund og er ansat ved Ryanair.

Ordføreren.

Vi anerkender som sagt problematikken, og som jeg hørte ministeren sige det klart og tydeligt for ikke så lang tid siden, afviser skatteministeren ikke, at der skal ses på dobbeltbeskatningsaftalen. Det var det, der klart og tydeligt blev sagt, og det er det, vi har noteret os. Vi er enige i, at det, der foregår med social dumping, er uhensigtsmæssigt og ikke acceptabelt, vi er enige i, at dobbeltbeskatningsaftalen også er uhensigtsmæssig, men i forhold til at finde en løsning her i dag vil jeg sige, at det er det, der gør, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som er fremsat af Enhedslisten.

Hr. Henning Hyllested.

Ordføreren henviser også her til skatteministeren, og det er jo fuldstændig rigtigt, at der skal ses på det, og så havde det selvfølgelig nok været mere rigtigt at spørge skatteministeren, for der bliver jo ikke sat deadline på, og det synes jeg er lidt problematisk. Det er jo vældig godt at udtrykke sin sympati for i hvert fald dele af det, men når man ligesom ikke sætter deadline på, synes jeg jo, at vi har et problem, for bliver der så gjort noget? Det er jo det, der vil blive spurgt om i Billund og alle mulige andre steder, hos kabinepersonalets fagforening og hos piloternes fagforening, altså om der bliver gjort noget, om der sker noget. Det er der jo ingen garanti for, hvis ikke man sætter deadline på, og man kunne f.eks. sige: O.k., det gør vi noget ved her inden årets udgang.

Ordføreren.

Nu er deadlines jo ikke det eneste, der gør, at noget bliver gjort. Der er jo også et afgørende spørgsmål omkring vilje og interesse for et område, som kan gøre, at der kan komme skred i tingene, og der må jeg henvise til, at jeg er fuldstændig overbevist om, at skatteministeren har stor interesse for det her område, og at der forhåbentlig vil ske noget så hurtigt som muligt.

Tak til SF's ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Enhedslisten er meget optaget af at få ansatte ved det irske luftfartsselskab Ryanair, som bor og arbejder i Danmark, til at betale dansk skat. Det kan jo umiddelbart lyde logisk, men det er det ikke, når man dykker lidt længere ned i det. Vi har jo at gøre med en branche, en industri, som beskæftiger sig med international transport, og som vi kender det fra andre virksomheder, der beskæftiger sig med international transport, er det sådan, at hvis der ikke laves nogen særlige skatteundtagelser her, flytter medarbejderne blot derhen, hvor skatten er lavest. Vi kender det også inden for skibsfarten, hvor man så har valgt den løsning, at man har en særlig lav skat i Danmark for folk, der er ansat på skibe, der sejler internationalt, fordi alternativet ellers ville være, at folk bare var ansat i andre lande, hvor de kunne betale lavere skat. I forhold til luftfarten har man gjort det på en anden måde. Der sørger man via dobbeltbeskatningsaftaler for, at de ansatte beskattes i det land, hvor flyselskabet har hovedsæde.

Alternativet til de to løsninger er jo, at folk bare bliver ansat i de lande i stedet for at blive ansat i Danmark. Hvis vi i Danmark insisterede på at beskatte Ryanairs ansatte med fuld dansk skat, ville Ryanair have deres ansatte med bopæl i alle mulige andre lande end Danmark. Hvad ville vi få ud af det andet end færre arbejdspladser med udgangspunkt i Danmark, færre kroner i statskassen fra moms og afgifter, ejendomsskatter og lignende? Vi ville intet få ud af det – absolut intet. Det ville være et slag i luften for at tilfredsstille Enhedslistens ideologiske befinden sig i himlen blå, fuldstændig uden nogen jordforbindelse. Så vi kan ikke få noget ud af det her, vi kan ikke få noget positivt ud af, at det her beslutningsforslag vedtages.

Vi må også konstatere, at der ikke er nogen luftfartsselskaber, der har gjort mere for, at mennesker med lave indkomster kan komme ud og se verden, end bl.a. Ryanair og andre luftfartsselskaber. Og Enhedslisten hævder altid at tale mennesker med lave indkomsters sag, men de mennesker betalte, før Ryanair og andre lavprisluftfartsselskaber kom til verden, enorme summer for at flyve med SAS og andre statsselskaber, så store summer, at de simpelt hen måtte sige: Nej, vi kan ikke komme på ferie i år. Det kan de nu, nu kan de komme på ferie, fordi der er kommet nye luftfartsselskaber, som tilbyder dem priser, de kan betale. Igen her viser Enhedslistens dagsorden sig at være falsk, de taler kun sjældent de lavtlønnedes sag.

Men ellers vil jeg takke Enhedslisten for den erkendelse, som står i beslutningsforslaget, nemlig at når medarbejdere betaler lav skat, er det muligt for dem at arbejde til en lavere løn og stadig væk bevare en god realløn. På den måde kan man i et land have lavere skat og medvirke til, at virksomheders og lønmodtageres konkurrenceevne bliver bedre, så de bedre kan klare sig på de internationale markeder, og Enhedslisten har så vist for første gang i den tid, jeg har siddet i Folketingssalen, erkendt, at høj skat skader både lønmodtageres og virksomheders konkurrenceevne, og det siger jeg tak for.

Men beslutningsforslaget stemmer vi imod.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Nu ved jeg jo godt, at Liberal Alliance og hr. Ole Birk Olesen mener, at skat i det store og hele er af det onde, og at det nok var allerbedst, hvis vi slet ikke betalte skat, og at vi så havde et helt, helt andet velfærdssamfund, hvor jeg jo nok ville sætte en parentes om velfærd, men hvor staten i hvert fald ikke var indblandet så voldsomt, som man er i dag.

Jeg vil bare sige, at vi fra Enhedslistens side også bakker op omkring de lavestlønnede, bl.a. de ansatte, som Ryanair har i Billund, som har nogle kummerlige arbejdsvilkår, som hr. Ole Birk Olesen aldrig ville acceptere selv at arbejde under. De har en meget lav løn. Det kan så lade sig gøre, fordi de så altså heller ikke betaler skat, men det er jo unfair konkurrence over for dansk kabinepersonale.

Det må dog gøre indtryk på hr. Ole Birk Olesen. En ting er, at han ingen følelse har over for de ansatte og eventuelt danske ansatte, men hvad med de luftfartsselskaber, som faktisk forsøger at opretholde fornuftige forhold? De er jo også pressede. Vi har set det i sagen med SAS. De er også presset af den her ublu og unfair konkurrence.

Ordføreren.

Der er mange ting i hr. Henning Hyllesteds spørgsmål, som man skal forholde sig til på blot 1 minut. Det første er, at Liberal Alliance jo kun går ind for at sænke det danske skattetryk til et niveau, der svarer til skattetrykket i Sverige. Sverige har verdens næsthøjeste skattetryk, og Liberal Alliance foreslår med sine reformer, at skattetrykket kommer ned på svensk niveau. Så der kommer nok alligevel ikke til at ligge så mange og dø i rendestenen, som Enhedslisten forventer, når Liberal Alliances politik gennemføres. Til gengæld bliver Danmark et betydelig mere konkurrencedygtigt land.

Så synes jeg, at Enhedslisten excellerer i en sammenblanding af skat og arbejdsforhold. Jeg kender ikke i detaljer arbejdsforholdene for Ryanairs ansatte i Billund, fordi jeg er skatteordfører og ikke arbejdsmarkedsordfører. Men skatteforholdene, som vi diskuterer i dag, er ikke dem, der afstedkommer de arbejdsforhold, der er for Ryanairs ansatte i Billund. Det er ikke skatteforholdene, der udløser dårlige arbejdsforhold. Hvis arbejdsforholdene er dårlige i Billund, er de det, uafhængigt af at der er en lav skat for de ansatte.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jeg bestemt uenig i, men når hr. Ole Birk Olesen siger, at Liberal Alliance såmænd ikke ønsker lavere skat, end man har i Sverige, vil jeg sige, at det lige nøjagtig er det, vi snakker om. Her er vi i Danmark nemlig nede at konkurrere på irsk skatteniveau ved hjælp af ansatte ved et irsk luftfartsselskab, som bor i Billund. Her snakker vi om irsk skatteniveau. Niveauet er som bekendt uhyre lavt i Irland – uhyre lavt! – både hvad angår selskabsbeskatning og personbeskatning. I det her tilfælde er der måske i virkeligheden tale om slet ingen beskatning, fordi lønningerne er så lave. Det er der jo ingen der kan konkurrere med.

Hvis man er af den opfattelse, at der ikke skal betales skat i et samfund, er det fint nok, men så er det også et helt andet samfund end det, vi kender i dag. Hvis man er tilhænger af, at der betales skat, skal det vel være på et fair niveau, om jeg så må sige, og her er vi altså nede under det svenske niveau. Her er vi nede på irsk niveau.

Ordføreren.

Jeg forstår så, at hr. Henning Hyllested bekymrer sig om, om andre kapitalistiske foretagender i Danmark, som bedriver luftfart, har lige konkurrencevilkår i forhold til Ryanair og deres beskatning. Det varmer selvfølgelig mit hjerte at høre Enhedslisten på den måde bekymre sig om virksomhederne.

Men jeg må bare sige, at problemet jo ikke løses ved, at Ryanair så bare har deres ansatte i andre lande i Europa eller verden end i Danmark. Forholdet mellem de dårlige konkurrencevilkår for andre luftfartsselskaber, som er bosat i Danmark, og Ryanairs ansatte vil blive bevaret. Der vil stadig væk være en ulige konkurrence, selv om det skulle blive gennemført. Det ville bare foregå via et andet land. Derfor er løsningen selvfølgelig, at skattetrykket i Danmark sænkes generelt, sådan at alle virksomheder i Danmark, herunder luftfartsselskaber, kan konkurrere internationalt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jeg takker for den trods alt – hvad skal man sige? – positive modtagelse, forstået på den måde, at der trods alt næsten partierne rundt er givet udtryk for, at Enhedslisten med beslutningsforslaget har peget på et problem. Jeg kan så ikke lade det gå videre med at sige: Jamen det var da dejligt, så er der også opslutning til beslutningsforslaget. Det var der så ikke. Skatteministeren mener, at det ikke er så ligetil. Og det er også udtrykt i debatten, at det er kompliceret.

Jeg synes nu ikke, at beslutningsforslaget er så kompliceret. Som jeg også sagde i nogle af spørgerunderne, er der jo tale om, at vi egentlig bare beder om, at man nu tager fat i den flig af en dobbeltbeskatningsaftale, som jeg kan forstå man faktisk er enig i er et problem.

Det er en særartikel, man her har inde i aftalen; det er lidt usædvanligt for en dobbeltbeskatningsaftale at have den her slags ting med. Derfor kan jeg selvfølgelig ikke helt forstå, at man ikke bakker fuldt ud op om beslutningsforslaget.

Ingen tvivl om – det har jeg også gjort opmærksom på, og det er også forstået hele vejen rundt – at forslaget er et led i Enhedslistens kamp mod social dumping. Ligesom vi i tirsdags havde et forslag om at bekæmpe social dumping på landevejsområdet, altså vedrørende den såkaldte cabotagekørsel, er det her også et led i den samme bestræbelse.

Her er der så tale om luftfartsbranchen, som efterhånden for store deles vedkommende har udviklet sig til det rene cowboyland med alternative ansættelsesformer med henblik på at omgå regler for social sikring og arbejdsmiljø og i høj grad arbejdstidsregler, i virkeligheden med henblik på at undgå overenskomster og fagforeninger. Det er en direkte bestræbelse, Ryanair har.

De vil altså også undgå beskatning. Og det er jo der, dobbeltbeskatningsaftalen med Irland kommer ind, i og med at man jo altså har installeret, om jeg så må sige, man har bosat medarbejdere i en såkaldt base i Billund, men problemet er, at de er beskattet i Irland med en meget, meget lav personbeskatning, måske endog slet ingen beskatning.

Dermed er der efter vores mening opstået et utilsigtet hul i dobbeltbeskatningsaftalen. Det bliver i hvert fald udnyttet på en måde, det ikke var tiltænkt. Og det bliver jo umuligt at konkurrere med flyselskaber, som jo langt hen ad vejen for nogles vedkommende aflønner og har arbejdsforhold efter overenskomstmæssige bestemmelser og har aftaler med faglige organisationer.

Her kan vi bl.a. henvise til de problemer, som vores eget nordiske flyselskab, SAS, stod med, og hvor man var nødt til at lave en aftale med personalet i SAS, som betød lønnedgang, som betød forøget arbejdstid, og som altså på mange måder markant forringede forholdene. Det skyldtes i høj grad presset fra de såkaldte lavprisselskaber, som jo altså snyder og bedrager langt hen ad vejen.

Jeg synes måske, det er værd at minde om, at staten, finansministeren, anvendte sådan forholdsvis hårdhændede metoder over for personalet. Og det kunne da være rigtig godt, hvis også skatteministeren ville tage forholdsvis hårdhændede metoder i brug over for Ryanair.

Men i al sin enkelhed er det, vi beder om med beslutningsforslaget, så i virkeligheden ikke særlig hårdhændet. Det handler om artikel 15, stk. 3, i aftalen med Irland, og den mener vi så bør opsiges til genforhandling med Irland. Der mener vi jo, man bør bringe den del af dobbeltbeskatningsaftalen med Irland til ophør. For det er et af de konkurrenceforvridende forhold, man kan gøre gældende.

Vi er helt med på, at det her ikke løser alle problemer, men det kunne jo løse en lille flig af det, som skaber social dumping inden for luftfartsbranchen. Derfor synes vi, at man skulle være med til at bidrage til det. Som jeg sagde, går vi stadig væk ud fra, at regeringen har det her som fokusområde. Derfor synes vi nok, at regeringen burde bidrage med en genforhandling af dobbeltbeskatningsaftalen.

Der er ingen tvivl om, at de etablerede flyselskaber er pressede af den unfair konkurrence fra lavprisselskaberne – jeg henviser igen til SAS. Der er jo en grund til de billige priser, som bl.a. hr. Ole Birk Olesen nævnte i sin ordførertale. Der er jo en grund til de der billige priser, ligesom der er en grund til, at der kommer billige varer ind fra Kina og det øvrige Asien. Den grund er jo, at der konkurreres på et globalt marked på løn- og arbejdsvilkår.

Så kan man selvfølgelig sige: Jamen så kan folk jo bare lade være at købe det; hvis de ved, at arbejdsforholdene er sådan, kan de bare lade være med at købe de billige billetter eller købe den billige varer. Og jeg har da stor sympati for det, man kan kalde den politiske forbruger. Men jeg må indrømme, at jeg dels tror mere på stærke fagforeninger, dels på, at staten heller ikke skal bidrage til at gøre det lettere for unfair konkurrence at opstå ved at have den slags aftaler, som man har med Irland i dobbeltbeskatningsaftalen.

Det er altså heller ikke nogen naturlov med den slags smuthuller. Det er allerede klargjort, at det sådan set er en noget særlig del af aftalen, som ikke forekommer i ret mange andre dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har med andre lande.

Enhedslisten har tidligere spurgt til skatteforholdene inden for flybranchen og har da også fået svar tilbage, hvoraf det fremgår, at man vil kigge på forholdene, og at det indgår i SKATs planlægning af indsatsen i 2013. Men det er sådan lidt fluffy. Der er jo altså ikke meget konkret i det. Der kunne man jo godt tænke sig at spørge til, hvad der så egentlig er gjort, eller hvad man planlægger at gøre. Det kunne være rart at vide.

Så konklusionen på det her og på den her debat for vores vedkommende må være, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Irland og Danmark indebærer, at der kan udvikle sig og har udviklet sig løndumping og manglende social sikring, at det betyder tab af danske arbejdspladser, og at det betyder et pres på de selskaber, som, om jeg så må sige, har orden i sagerne, som har overenskomstmæssige forhold, som har aftaler med deres personale.

Man kan jo på mange måder sammenligne den situation, der er opstået, med den, der er opstået på landevejstransportområdet, og det, der i virkeligheden opstår, når virksomheder udflager til billigere arbejdsforhold i Kina og det øvrige Asien. Så vi synes jo, at det vil være en opgave for regeringen at medvirke til at stoppe det her. Og vi mener, at opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen, eller skal vi sige genforhandlingen af den, ville være et bidrag til det.

Nu kan jeg høre her i dag, at det godt kan være, at regeringen måske ikke så gerne lytter til Enhedslisten i det her spil. Men så kunne man måske bede regeringen og skatteministeren lytte til branchen. I den her situation har vi konstateret, at branchen jo står rimelig samlet.

Her er det både den store arbejdsgiverorganisation DI Transport og de ansattes faglige organisationer, som er enige om, at der bør gøres noget. Man bør gøre noget ved den der dobbeltbeskatningsaftale. Det kunne man så opfordre skatteministeren til. Hvis han ikke vil lytte til Enhedslisten, så kan han dog i hvert fald lytte til branchen og dens organisationer.

Som sagt vil det her helt sikkert ikke løse alle problemer med social dumping inden for flybranchen, men det drejer sig om en lille flig af det, og det kunne bidrage væsentligt til den kamp mod social dumping, som bliver mere og mere vigtig, fordi tingene udvikler sig, som de gør, og fordi markederne udvikler sig, som de gør, og det bliver sværere og sværere at opretholde overenskomstmæssige forhold for danske arbejdere og danske lønmodtagere.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.