Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af boafgiften.

Af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 10.04.2012).

Forhandlingen er åbnet, og jeg indleder med at give ordet til skatteministeren.

Mange tak, formand. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen afviser det fremsatte beslutningsforslag, som jo kommer som sidste punkt i en stribe af ufinansierede forslag til lempelser af beskatning.

I dag er det sådan, at en efterlevende ægtefælle kan overtage et bo uden afgift. Hvis der er tale om livsarvinger, betales der efter gældende regler 15 pct. i boafgift med et bundfradrag på 264.100 kr. Andre arvinger betaler herudover en tillægsboafgift på 25 pct. Arv til godkendte almennyttige institutioner og trossamfund er helt afgiftsfri. Som reglerne er i dag, betaler arvingerne altså en afgift af en arbejdsfri formueerhvervelse, hvilket må anses for absolut rimeligt. Arven beskattes med 15 pct. for nært beslægtede og 36,25 pct. for fjernere slægtninge, hvilket er væsentligt lavere end skatten på arbejdsindkomst. Boafgifterne bidrager i øjeblikket til samfundsøkonomien med 3,6 mia. kr. årligt og bidrager samtidig til en samfundsmæssigt rimelig fordeling af formuegoderne.

En totalafskaffelse af boafgiften vil udover at mindske skatteprovenuet også lede til en skæv fordelingsprofil, i hvert fald for de større boers vedkommende, da der må formodes at være en vis positiv sammenhæng mellem store arvelodder og pæne indkomster hos arvingerne.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anfører Liberal Alliance, at staten bør motivere borgerne til gennem et langt arbejdsliv at skabe værdier, som så kan gå i arv. Jeg kan sådan set være helt enig i synspunktet om, at der bør være en motivering til at skabe værdier ved arbejde, men jeg er af den opfattelse, at den motivering bedst sker ved at nedsætte skatten på arbejde, altså på løn, og ikke ved at gøre passive formueerhvervelser ved arv afgiftsfrie.

Med disse bemærkninger vil jeg endnu engang gentage, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det der med, at vi ikke skulle have finansiering med i forslaget, er vist bare blevet sådan en gentagelse. I det her forslag skriver vi faktisk klokkeklart, at det bør finansieres ved, at man sparer på aktiveringsindsatsen. Der er mange partier her i Folketinget, der er enige om, at der er mulighed for besparelser der. Mig bekendt gælder det også i regeringspartierne. Så skatteministeren må lige vende tilbage til talepapiret for at se, om ikke der er nogen positive ord om finansieringsforslaget her alligevel.

Jeg vil høre, om skatteministeren kan bekræfte, at det er muligt år for år at give sine børn en gave på op til ca. 60.000 kr. uden at blive ramt af gaveafgift, og at det, hvis man bare er en smule snedig, kan lade sig gøre for familier at sørge for, at børnene får arven før tid uden nogen som helst afgift, således at arveafgiften sådan set er en skat på det ikke at være snedig.

Ministeren.

Det kommer jo noget an på, hvordan familiernes økonomi er skruet sammen, og hvordan boets størrelse er. Hvis formuen er bundet i f.eks. fast ejendom osv., vil det jo nok være noget sværere at benytte den metode, som ordføreren henviser til. Jeg tror sådan set, at det at kunne give skattefrie gaver i et vist rimeligt omfang til sine børn er fornuftigt, og det har regeringen ingen planer om at lave om.

Hr. Ole Birk Olesen.

I Liberal Alliance synes vi også, det er fornuftigt, at man kan give skattefrie gaver til sine børn. Vi synes faktisk, det er så fornuftigt, at vi synes, at man også skal have lov til at gøre det, i det øjeblik man dør.

Vi kan simpelt hen ikke se rimeligheden i, at forældre, der har arbejdet et helt liv og betalt skat – rigelige skatter i Danmark, må man sige – ikke skulle kunne have lov til at give deres børn det, de har opsparet igennem livet, fuldstændig skattefrit. Det er typisk børn, der arver deres forældre. Der er jo også andre muligheder, men nu tager vi som udgangspunkt forældre, der giver videre til deres børn ved død.

Hvorfor skal der betales dobbelt skat i Danmark? Hvorfor ikke bare nøjes med at beskatte de tjente penge en gang?

Ministeren.

Men der vil jo ikke være tale om dobbelt skat. Altså, arv er jo en formueerhvervelse, som går i arv. Det er ikke en løn eller en formue, som den, der arver, selv har tjent. Så der er ikke tale om at beskatte den samme persons penge to gange.

Derudover er det også vigtigt at understrege, at der jo i dag er et bundfradrag på 264.100 kr., der sikrer, at der i hvert fald er en vis fritagelse. Jeg vil også gerne understrege, at niveauet for boafgiften er relativt beskedent, men jeg synes samtidig, den er på et rimeligt niveau, netop fordi det egentlig er fornuftigt at have en vis beskatning af passiv formueerhvervelse.

Hvis man endelig skal prioritere skattelettelser, mener jeg, det er mest fornuftigt at fokusere på at nedbringe skatten på løn, altså på arbejde, på aktiv værdiskabelse.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken. Først er det hr. Torsten Schack Pedersen for Venstre.

Dette beslutningsforslag går som tidligere nævnt ud på, at boafgiften – det, der populært kaldes arveafgiften – skal afskaffes. Jeg synes jo egentlig, det er rart, at man taler om lavere skatter i stedet for højere skatter og afgifter, som vi jo desværre gør mest i Folketingssalen og har gjort siden valget. Regeringen har præsenteret den ene skatte- og afgiftsstigning efter den anden for danskerne. Så er det selvfølgelig rart at blive præsenteret for et forslag, hvor det går den anden vej.

Men det, der er afgørende for Venstre, er, at vi sænker skatten på arbejde. Derfor er det der, vi har vores fokus. Nu kan man sige, når det gælder boafgiften, at der har været en række prøveballoner i debatten. Måske har nogle på opfordring eller med inspiration fra regeringen været ude at teste forslag om at hæve boafgiften. Men vi kan så forstå, at det har regeringen heldigvis trukket tilbage.

Man må jo sige, at hvad angår de vilkår, der er gældende for en række virksomheder, særlig vores familieejede virksomheder, har boafgift og særlig de generationsskifteregler, der gælder, stor betydning for, at der kan gennemføres succesfulde generationsskifter. Oven på regeringens finanslovaftale havde vi jo en voldsom diskussion her i salen om de stramninger, og hvad de vil få af betydning for en lang række veldrevne danske familieejede virksomheder. Der er ingen tvivl om, at vi i Venstre var meget, meget kritiske og stemte imod alt det, vi kunne, da regeringen ønskede at forringe de vilkår og dermed gøre det vanskeligere at overdrage en familieejet virksomhed på en skattemæssig hensigtsmæssig måde, så man ikke skulle tømme virksomheden for værdier for at få betalt den boafgift, der nu skulle afregnes.

For at slå det fast er Venstres sigte, at de penge, vi kan frembringe til at sætte skatten ned, ønsker vi skal gå til lavere skat på arbejde. Finansiering har Liberal Alliance beskrevet på, jeg tror, tre linjer. Der står, det kan hentes på aktiveringsområdet, men det er dog ikke beskrevet synderlig konkret. Men for Venstre er det afgørende, at vi sørger for, at det er skatten på arbejde, der skal ned. Det er der, vores fokus ligger. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Vi er da fuldstændig enige i, i særklasse enige i, at skatten på arbejde også skal ned, men det forhindrer jo ikke, at man også gør noget ved noget andet, som er et problem. Det er jo bare et spørgsmål om at have ambitioner. Venstre ønsker, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,8 pct. frem til 2020, således at der bruges 30 mia. kr. mere i 2020 om året, end der bruges i 2012. Man kunne jo lade være med at have den ambition om, at der til stadighed skal bruges flere og flere penge i den offentlige sektor. Så er der jo rigeligt – rigeligt – økonomisk råderum til at tage godt imod det her forslag. Så der må vi jo bare forstå, at Venstre altså i valget mellem at afskaffe arveafgiften og øge det offentlige forbrug prioriterer at øge det offentlige forbrug over at afskaffe arveafgiften.

Ordføreren.

Det er jo velkendt for ordføreren, at Venstre gik til valg på, at der skulle være plads til, at det offentlige forbrug fremover skal kunne vokse med 0,8 pct. Det er vi jo positivt overrasket over at regeringspartierne også mener nu, til trods for at de gik til valg på noget helt andet. For vi mener fortsat, at der skal være plads til, at vi kan udbygge vores sundhedsvæsen, at vi skal være sikre på, at vi kan tilbyde uddannelse og forskning i verdensklasse, og sikre, at det danske samfund kan matche de udfordringer, der er, og det mener vi at en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. giver mulighed for.

Men så siger vi jo også samtidig, at hvad angår det, vi kan finde gennem yderligere reformer derudover, er vores klare svar til danskerne, at der synes vi, at de penge skal – jeg havde nær sagt ikke gives tilbage til danskerne, men at man skal lade være med at tage så meget. Og derfor mener vi, at kan der gennem reformer skaffes ekstra finansiering, hvad regeringen lægger op til, så er det Venstres ambition, at de penge skal tilbage til danskerne, i form af at vi opkræver lidt mindre i skat, og der er vores fokus på, at det skal være mindre i skat på løn.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så i Venstre er man åben over for, at det er muligt at finde nogle milliarder ved at reformere aktiveringsindsatsen i Danmark, men hvis det ikke er muligt, vil man hellere bruge pengene på at sænke skatten på arbejde. Det må være sådan, det skal forstås.

Ud over det er der jo også nogle andre midler. Der er de midler, som Venstre afsætter til at gøre verdens største og mest forslugne offentlige sektor endnu større og endnu mere forslugen med. Jeg tror egentlig, hr. Torsten Schack Pedersen var med til de der teser, som sagde, at man hellere ville give folk skattelettelser end øge det offentlige forbrug, og det her kunne være tese nr. 11, så jeg spørger: Kan jeg få hr. Torsten Schack Pedersen til at sige det modsatte, for det, han står og plæderer for, er, at han hellere vil øge det offentlige forbrug end give skattelettelser?

Ordføreren.

Det, der er afgørende, er, at hvis vi sikrer en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., vil det betyde en større vækst i den private sektor, og dermed vil den offentlige sektor komme til at fylde lidt mindre i den samlede økonomi. Det betyder også, at der så skabes et råderum til, at vi kan lade danskerne beholde nogle flere af deres egne penge. Hr. Ole Birk Olesen har forstået fuldstændig korrekt, at det er Venstres ønske, at man skal undlade at opkræve de penge i form af skat på arbejde, for vi mener, at vi har meget store udfordringer, i forhold til at det danske samfund skal være konkurrencedygtigt, og vi kan sørge for, at det er attraktivt for den enkelte at yde en ekstra indsats og være på arbejdsmarkedet – modsat regeringen, der har mindsket incitamentet til at være i beskæftigelse. Vi mener, at det bedre skal kunne betale sig at tage en uddannelse og bedre skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Det er klart det, der er Venstres sigte, og derfor ønsker vi, at de ressourcer, vi kan finde i økonomien til at sænke skatten, skal gå til lavere skat på arbejde.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak. Der er ingen tvivl om, at Liberal Alliance er et parti, der ligger langt ude til højre, og der er bestemt ingen tvivl om, at Liberal Alliance er et særdeles højreorienteret parti, når det kommer til den økonomiske politik. Alle skatter er af det onde, de er umoralske, uretfærdige og ja, partiet mangler vel bare at tilføje, at skatter og afgifter lugter. Derfor mener Liberal Alliance, at stort set alle skatter bør afskaffes, og derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at partiet nu vil afskaffe boafgiften, fordi den – som det fremgår af forslaget – er udtryk for, og jeg citerer: »et uretfærdigt, umoralsk og demotiverende skattesystem.« Det må jo siges at være noget af et statement.

Som socialdemokrat mener jeg, at det kun er rimeligt og retfærdigt, at man betaler en afgift af en formueerhvervelse, som man ikke selv har bidraget til skabelsen af. Jeg mener, at det kun er rimeligt og moralsk forsvarligt, at en person, som ikke har arbejdet for at skabe en formue, bliver beskattet af formueerhvervelsen, og at det er meget motiverende for jobsøgningen og den enkeltes ekstra indsats på arbejdsmarkedet, at den enkelte selv kan bidrage til akkumuleringen af sin egen formue frem for at få en stor formue stillet til rådighed uden afgiftsbetaling.

Hvordan er lovgivningen så i dag? Jeg mener, det er vigtigt at fastslå, at en ægtefælle eller registreret partner kan overtage et bo uden at betale nogen form for afgift, at en almennyttig institution, der arver en formue, heller ikke skal betale nogen form for afgift, at nære slægtninge har et grundfradrag på 264.100 kr., hvor beløb over denne grænse beskattes med 15 pct., og at de mere fjerne slægtninge og alle andre, der arver en formue, skal betale 15 pct. af beløbet ud over 264.100 kr. og derudover 25 pct. af hele arven, efter de 15 pct. i afgift er trukket fra – det vil sige, at beløb over 264.100 kr. beskattes med 36,25 pct. Dette beskatningsniveau er væsentlig lavere end beskatningen af arbejde og et retfærdigt redskab, når man gerne vil sikre en rimelig fordeling af samfundets formuer.

Der er problemer med det her forslag, som der er med stort set alle Liberal Alliances beslutningsforslag på skatteområdet. Forslaget vil nemlig slå et hul i samfundets fælles kasse på flere milliarder kroner. Som en snuptagsnedskæring mener Liberal Alliance, at der skal gennemføres besparelser for 2,7 mia. kr. på de investeringer, samfundet foretager i folk, der er arbejdsløse. Det er nemlig aktiveringsindsatsen, som Liberal Alliance mener skal skæres sønder og sammen. Regeringen er allerede i fuld gang med at rette op på 10 års højreorienteret misrøgt af aktiveringsindsatsen i Danmark. Der skal nemlig gennemføres mange ændringer og forbedringer af det, vi tilbyder folk, der står uden arbejde. Jeg stiller mig stærkt tvivlende over for, at det vil gavne de folk, der er så uheldige at være arbejdsløse, at Liberal Alliance vil barbere 2,7 mia. kr. af deres muligheder for opkvalificering, mens de er uden arbejde, og det undrer mig, at Liberal Alliance, som med lovforslag nr. L 69, L 70, L 76 og L 92 har støttet dele af lovgivningen på beskæftigelses- og aktiveringsområdet, så mener sig i stand til at finde besparelser for 2,7 mia. kr. ud over disse lovforslag.

Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Tak til hr. Thomas Jensen for at opremse reglerne på området, som jo også viser, at det, som Liberal Alliance vil, jo ikke er så vildt ude i hampen, som hr. Thomas Jensen gerne vil gøre det til. Så frygteligt højreorienterede er vi nok ikke alligevel, for hvorfor er det, at der skal gælde de samme regler for f.eks. arv til børn, som gælder ved arv mellem ægtefæller, så frygteligt?

Jeg må også lige korrigere hr. Thomas Jensen. Liberal Alliance foreslår kun skattelettelser, som svarer til, at skattetrykket i Danmark falder fra ca. 47 pct. af BNP til cirka 43 pct. af BNP. Det er vel heller ikke så frygtelig højreorienteret, når det så vil resultere i, at Danmark har det næsthøjeste skattetryk i verden kun overgået af Sverige.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi tidligere i dag har diskuteret tre af Liberal Alliances beslutningsforslag på skatteområdet, og det hul, der samlet set vil blive slået i vores fælles statskasse, er jo i omegnen af 21-25 mia. kr. To af forslagene – det om boafgiften og det om registreringsafgiften – er jo nogle forslag, som ikke er taget med i den der højt besungne DREAM-beregning, som hr. Ole Birk Olesen ofte ynder at føre sig frem med. Med andre ord bliver der slået et kæmpe, kæmpe hul i den plan, som ikke hænger sammen for Liberal Alliance. Der er med det her forslag og med registreringsafgiften slået et ekstra hul i ligningen på i omegnen af 18-20 mia. kr. Det synes jeg er et stort beløb. Jeg synes også, at Liberal Alliance skylder at fortælle danskerne, hvor der skal skæres ned, hvis det her skal gennemføres.

Ole Birk Olesen.

Uanset hvor mange gange jeg står her og henviser til de finansieringsforslag, som vi i al åbenhed har lagt frem og ladet gennemregne af uafhængige og anerkendte økonomer, så vil hr. Thomas Jensen sige, at det er ufinansieret, og at det er at slå et hul i statskassen.

Det skyldes, at for hr. Thomas Jensen og Socialdemokraterne er det at give en skattelettelse – eller rettere ikke at tage så meget i skat fra borgerne – at slå hul i statskassen. For hr. Thomas Jensen og Socialdemokraterne er udgangspunktet, at enhver krone, der ikke opkræves i skat, potentielt er et hul i skattelovgivningen, og når borgerne allernådigst kan få lov til at beholde noget, er det samfundets penge, de får lov til at beholde. Jeg forstår godt retorikken der oppe fra, men vi deler den ikke, og det viser det her forslag også. Vi synes, at familier skal have lov til at spare op og give videre til næste generation.

Ordføreren.

Når vi taler om skattetryk, deler jeg fuldstændig de holdninger, som min gruppeformand, hr. Henrik Sass Larsen, kom med i Børsen i sidste uge, nemlig at der skal være en begrænsning på, hvor højt skattetrykket i Danmark kan være. Jeg synes, at vi – ligesom Poul Nyrup Rasmussen og hr. Mogens Lykketoft gjorde i 1990'erne – skal lægge os i selen for at sikre en god, stabil dansk økonomi, hvor vi også sørger for at holde igen på skattetrykkets udvikling. Det er også det, Socialdemokraterne vil arbejde for.

Når hr. Ole Birk Olesen spørger ind til, hvorfor det er, at børnene ikke kan få den samme beskatning som ægtefællen, så er det jo igen det der med, at hvis man synes, der skal være en mere ligelig og retfærdig fordeling af formuerne her i samfundet, så må man også nogle gange gå ind og beskatte og lægge afgifter på, sådan at folk, der ikke har ydet en indsats for at erhverve sig en formue, ikke bare får den uden videre. Det er sådan, at hvis vi skal sørge for, at der er et incitament til at arbejde, så skal de fleste mennesker i Danmark også have mulighed for at gå ud og gøre en ekstra indsats og få en honorering for det, og det er også derfor, at regeringen arbejder på at gennemføre en fuldt finansieret skattereform, som vil sikre, at skatten på arbejde for folk med almindelige indkomster bliver sænket væsentligt.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi må da sige, at vi i dag behandler en række forslag, hvor Liberal Alliance er ude med den store gavebod. Først var det en mindre finansiering, hvor det var 30 mio. kr., det kostede. Så var det registreringsafgiften, som ifølge ministeren ville koste mellem 15 og 20 mia. kr. Så var det sambeskatning, som ville koste 2,8 mia. kr., og nu har vi så et forslag, som koster 2,7 mia. kr. Så det er da den store pung, vi har oppe i dag, hvis man skulle vedtage det hele.

Det her forslag handler jo så om en afskaffelse af arveafgiften, og jeg vil i øvrigt sige, at det indeholder en række gode overvejelser, men da finansieringen er en smule tynd, vil jeg benytte min taletid til at se mere principielt på arveafgiften.

For hvorfor skal man straffes for at spare op og lade være med at bruge rub og stub, inden man dør? Jeg går ud fra, at vi i Folketinget er enige om, at vi egentlig gerne vil have, at folk sparer noget mere op og har lidt på kistebunden, når de engang går bort. Man kan også spørge, hvorfor man skal betale skat af penge, som allerede er beskattet en gang. Det er vel meget fint, at man har noget, som man kan give videre til sin familie. Jeg synes, det er meget nobelt, at mennesker, der har haft et hårdt arbejdsliv og har betalt skat hele vejen igennem og har valgt at lægge lidt til side løbende, også har mulighed for at give noget videre til deres børn, så de måske også er sikret en tilværelse fremover. Det synes jeg egentlig er en meget nobel tankegang.

Med arveafgiften risikerer man jo at komme til at betale fra 15 og helt op til 40 pct. i afgift af den arv, man giver videre. Jeg synes da, man med rimelighed kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt. Også fordi, at man mindsker incitamentet til at spare op, så rent principielt ser vi også gerne i Dansk Folkeparti, at man afskaffer arveafgiften.

Men som med alle andre lovforslag er problemet jo, hvordan man finder finansieringen. Ifølge forslaget koster det her 2,7 mia. kr. efter automatisk tilbageløb af moms og afgifter osv., og det foreslår man så finansieret ved besparelser på aktiveringsområdet. Det kan godt være, man kan finde dem der – det ved jeg ikke og skal ikke gøre mig klog på – men jeg vil i hvert fald gerne slå fast, at det ikke er særlig konkret. Derfor kan vi ikke i udgangspunktet sige ja til forslaget, men jeg støtter intentionerne og det rent principielle i det, og derfor vil vi da også meget gerne gå ind i nogle forhandlinger – hvis der på et tidspunkt kommer det – om, hvordan man indretter arveafgiften.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen

Tak for det. Jeg skal hilse fra min kollega hr. Nadeem Farooq og læse hans ordførertale op.

Liberal Alliance vil gerne afskaffe boafgiften eller arveafgiften, som den også kaldes. Liberal Alliance mener bl.a., at det er forkert, at staten skal tjene på familiemedlemmers dødsfald. Det Radikale Venstre mener, at den nuværende boafgift er forholdsvis rimelig og fornuftig, især set i forhold til det afgiftssystem, vi havde før 1995. Før 1995 var beskatningen af arv baseret på et arveafgiftssystem, der var præget af, at hver arving skulle betale en afgift af sin del af arven efter bodelingen.

Den nuværende arveafgift, som er beregnet som en proportional afgift på 15 pct. af den samlede arvebeholdning, er klart mere enkel og overskuelig end den tidligere arveafgift, der beroede på forskellige progressive skalaer afhængig af arvingernes slægtskabsforhold til den afdøde. Vi har opnået en forenkling af systemet, i og med at vi fortsat har en grad af proportion tilbage i afgiftsystemet. Den nuværende afgiftsmodel indeholder i realiteten 3 afgiftssatser, nemlig 0 pct., 15 pct. og 36,25 pct.

Vi mener, at vi har saneret vores afgiftssystem på fornuftig vis. Arveafgifter indbringer desuden årligt over 3 mia. kr. Hvis vi endelig skulle frigøre provenu til skatte- og afgiftslettelser, vil vi foretrække at lette skatten på arbejde. Det Radikale Venstre kan således ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til SF's ordfører, hr. Jonas Dahl.

Tak for det, hr. formand. Nu er vi så kommet til det sidste i den her bunke af ufinansierede forslag fra Liberal Alliance, og jeg har ikke talt det helt sammen, men vi nærmer os vel et beløb på 20-25 mia. kr., vi nu skulle have formøblet, hvis de her forslag var blevet til noget. Man må da sige, at det er en god timeløn, hr. Ole Birk Olesen i givet fald så ville have oparbejdet på den tid.

Men i forhold til det konkrete forslag må man rose Liberal Alliance for i det mindste den her gang at have angivet, hvordan man skal finansiere forslaget. Her fremgår det så – om end lidt kortfattet – at finansieringen foreslås fremskaffet ved besparelser på aktiveringsområdet. Det er så her, man vil hente 2,7 mia. kr., fremgår det af forslaget. Men hvad er det nu, aktiveringsindsatsen sådan set generelt er? Aktiveringen er jo netop der, hvor vi får folk i arbejde. Det er der, man kan få et kursus, således at man kan få det svejse- eller truckcertifikat, som gør, at man i sidste ende kan komme i arbejde igen, fordi man nu er blevet opkvalificeret og i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet igen.

Det her betyder altså færre penge til de læse- og skrivesvage og de generelt udfordrede mennesker, som har behov for en opkvalificering for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er dog alligevel interessant, at det så i givet fald er dem, der skal finansiere, at Liberal Alliance nu vil lette boafgiften og dermed også lette muligheden for, at man på den måde kan arve indtægt fra ens nærmeste.

Fra SF's side skal vi derfor også gøre det helt klart, at vi ikke kan støtte forslaget, da regeringen i stedet for prioriterer – hvilket i øvrigt også fremgår af regeringsgrundlaget – at lave en skattereform, der har en rimelig social balance, er fuldt finansieret og samtidig sænker skatten på arbejde.

Jeg synes egentlig også, det er vigtigt at slå fast i forhold til den antydning af en dobbeltbeskatning, som også ligger fra Liberal Alliances side, at der jo er tale om, at en arving betaler en afgift af en fuldstændig arbejdsfri formueerhvervelse, og jeg synes sådan set som udgangspunkt, det er rimeligt, at man betaler det. Bare et eksempel: Hvis man arver et hus, som er steget voldsomt i værdi, er der jo netop ikke betalt skat af det. Derfor er det også rimeligt, at der er en boafgift – faktisk endda en relativt begrænset boafgift, synes jeg – og derfor synes jeg også, det er et noget mærkværdigt forslag. Jeg synes faktisk, at boafgifterne har et rimeligt niveau, og det synes jeg også er værd at slå fast. Med det her lægger man op til – det er et af de argumenter, man bruger – at det skulle være et opgør med en dobbeltbeskatning, men det har jeg ærlig talt vanskeligt ved at se. De gældende regler sætter ikke som sådan nogen stopklods for, at man kan få del i arvebeløb, da man kan anvende de almindelige arveretlige regler allerede i dag, og det vil sige, at der allerede er ganske udmærkede regler, i forhold til hvordan man kan igangsætte arvefølge, hvis man er arving.

Med baggrund i at vi som udgangspunkt sådan set synes, at lovgivningen er tilstrækkelig, som den er i dag, og at vi absolut ikke kan være med til finansieringen, skal jeg meddele, at vi fra SF's side selvfølgelig heller ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Først vil jeg med hensyn til finansieringen sige, at jeg føler mig rimelig tryg ved, at der kan findes besparelser på aktiveringsområdet. Det bestyrkes jeg bl.a. i ved det forhold, at Enhedslisten også har foreslået det som et besparelsesområde. Så hvis det virkelig, som hr. Jonas Dahl siger, går ud over de svage, at man sparer på aktiveringsområdet, har hr. Jonas Dahl også en høne at plukke med regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, som vil det samme.

Når det er sagt, forstår jeg ikke, at SF's ordfører ikke kan se det mærkelige i, at man beskatter arv. Hvis det virkelig er sådan, at det at få en arv er at sammenligne med at få en indkomst, hvorfor beskattes den så kun med 15 pct. i stedet for at beskattes med almindelig indkomstskat? Ønsker SF, at de 15 pct. skal erstattes med almindelig indkomstskat, fordi SF bare betragter det som en almindelig indkomst, som man burde beskattes af som af alt muligt andet?

Ordføreren.

Jamen boafgiftsreglerne er jo sådan set ikke begrundet i et ønske om, at staten skal tjene på danskernes tab af et familiemedlem; det har andre ordførere også gjort klart. Boafgiftsreglerne er derimod begrundet i et ønske om, man gerne vil have en rimelig fordeling af formuegoderne; det er jo baggrunden for, at man har en boafgift i dag.

Så vil jeg med hensyn til finansieringsdelen af det sige, at jeg tror, at Enhedslisten ser helt anderledes på, hvordan man vil styrke aktiveringsindsatsen, men det må Enhedslisten jo sådan set selv svare på. Jeg så gerne, at vi nedbragte det beløb, vi bruger på aktivering, hvis det vel at mærke betød, at vi fik flere i arbejde; hvis det betød, at vi havde en bedre konjunktur, således at vi sikrede flere i beskæftigelse. Det er også baggrunden for, at regeringen har fremlagt en 2020-plan, som netop skal øge beskæftigelsen i Danmark. Det er jo baggrunden for, at vi arbejder frem mod at sikre, at flere kan komme i arbejde, og det vil jo i sidste ende også medføre, at man vil sænke udgifterne til aktivering.

Men jeg har ærlig talt svært ved at forstå, at man i den nuværende situation vil skære ned på aktiveringsområdet, sådan som Liberal Alliance foreslår, for så bare at fjerne boafgiften. Jeg synes ærlig talt ikke, at de to ting hænger sammen i den økonomiske forstand.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det var en meget ærlig indrømmelse fra SF's ordfører her. Man har hele tiden haft det på fornemmelsen, men jeg havde dog ikke troet, at jeg skulle høre det udtalt på den måde fra talerstolen i Folketinget. Hr. Jonas Dahl sagde direkte, at man ikke opkræver boafgift, arveafgift, for at få penge i statskassen, men at man opkræver den for at sørge for, at der ikke er nogen, der har for meget, altså at det er for at sikre ligheden i samfundet, for at sikre, at der ikke er nogen, der får meget mere end andre, at vi opkræver boafgift.

Det har således ikke et fiskalt formål; formålet er ikke at få penge i statskassen til et eller andet godt formål. Det er simpelt hen bare for at sørge for, at nogle mennesker ikke har de penge, som de ellers kunne arve efter deres slægtninge. Det er indrømmelsen fra SF's ordfører i dag, og om ikke andet har vi dog fået det ud af debatten, at denne indrømmelse i al sin grimme misundelse faldt i dag på Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Jeg havde lidt svært ved at høre, om der var et spørgsmål i den sidste svada, der kom fra Liberal Alliances ordfører, men lad os nu bare fortsætte diskussionen. Jeg synes sådan set, det er en interessant diskussion.

Det, der sådan set er udgangspunktet – og det synes jeg det er – er, at når man diskuterer skat generelt og dermed også boafgift, så handler det jo i sidste ende om at fordele samfundets goder. Dem er der nogle der har, der er nogle, der tjener rigtig mange penge, og der er også nogle, der arver rigtig mange penge. Dem fordeler vi jo så, og det er sådan set en del af det at have et skattesystem, at man fordeler. Jeg er helt med på, at Liberal Alliance helst så, at vi slet ikke havde noget skattesystem, og at vi i øvrigt havde sådan en fristat, hvor vi kunne skalte og valte, som vi ville. Det ser vi bare forskelligt på.

Jeg synes sådan set, at en del af styrken ved det danske samfund er, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi tager hånd om de svageste. Det kræver selvfølgelig, at vi prioriterer nogle ting. Det kræver også, at der kommer nogle indtægter ind, og det gør der bl.a. gennem skattesystemet; det gør der bl.a. gennem boafgiften; det gør der bl.a. gennem topskat og alle mulige andre ting. Det er jo baggrunden for, at vi kan finansiere vores velfærdsstat. Jeg er så med på, at det synes Liberal Alliance som udgangspunkt er en dårlig idé, og det er vel derfor, at man har brugt de sidste 2-3 timer på at fremsætte en række forslag om de her små 25 mia. kr. Man har så glemt at anvise, hvor man vil spare i velfærdsstaten, men det er jo et spørgsmål om, hvor finansieret det kan være. Jeg synes, de her fire forslag, vi har set fra Liberal Alliances side, skriger til himlen, fordi de ikke er finansierede.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Boafgiften eller arveafgiften er af det onde. Det er en af de skatter, som er mest urimelig, mest uretfærdig og mest malplaceret. Sagen er jo den, at det er penge, som er blevet beskattet før både med høje marginalskatter og med andre former for afgifter, og de bliver så efterladt videre til generationer. Og det danske samfund har jo brug for succession. Det danske samfund har brug for, at man tager vare på sine egne penge og ikke bare brænder dem af. Det danske samfund har brug for, at man også i en virksomheds regi oplever, at man kan overlevere værdier til yngre generationer.

Derfor arbejder Det Konservative Folkeparti konstant for at mindske boafgiften. Vi vil under ingen som helst omstændigheder være med til at hæve den, men har også som erklæret formål, at man får sat arveafgiften ned af principielle grunde og også af praktiske grunde. Vi tror, at det vil være godt for kontinuiteten og stabiliteten i det danske samfund. Vi tror, det vil være godt for små og mellemstore virksomheders overlevelsesmuligheder, og vi synes også, at det ville være et godt signal at sige: Jamen når man nu tjener nogle penge, skal man selvfølgelig selv have råderet over de penge. Man har selv tjent de penge. Man har betalt skatter og afgifter af de penge. Så må man jo selv afgøre, hvordan man vil bruge de penge. Skal de sendes videre til den næste generation, eller vil man brænde dem af? Der vil det da kun være rimeligt, at man sender dem videre til næste generation, så de kan bygge op og bygge videre, investere og gøre vores samfund stærkere.

Derfor er vi principielt positivt stillet over for et sådant forslag her. Igen er problemet, at der mangler finansiering til det. Men vi har som erklæret mål i Det Konservative Folkeparti, at vi vil arbejde for at få boafgiften fjernet på sigt og i første omgang få den så lavt ned som overhovedet muligt. Derfor er vi sympatisk indstillet over for tankegangen her, men vi kan kun støtte forslag, som er finansieret, og det er det her forslag desværre ikke konkret nok til at være.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg til sidst ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Birk Olesen.

Her for et par måneder siden havde regeringen bestilt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at sende en ballon op med et forslag om, at boafgiften, arveafgiften, skulle øges. Det gjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så. Og alle de argumenter, der i den debat fremkom imod at hæve boafgiften, gælder lige så meget i en debat, der handler om helt at afskaffe boafgiften.

For det er jo rigtigt, som vi, der var modstandere og er modstandere af at hæve boafgiften, sagde dengang, nemlig at hvis man øger afgiften på arv, så vil det anspore folk til at bruge flere af deres penge, mens de er i live, i stedet for at spare op. Det vil gå ud over hele samfundet, fordi opsparing er forudsætningen for, at der kan investeres i ny produktion, i bedre produktion og dermed fremtidig velstand.

Der vil også ske det, at folk vil arbejde mindre. Altså, når man ved, at en meget stor andel af det, man sparer op, bliver beskattet, når man gerne vil give det videre ved arv til sine børn, så mindskes motivationen til at arbejde. Man får lyst til at gå tidligere på pension.

Lad os sige, at vi havde en arveafgift på 50 eller 60 pct. i Danmark. Jeg tror ikke, at der ville være særlig mange mennesker, der så ville ønske at arbejde ud over det antal år, som er nødvendigt for lige akkurat at spare nok op til at kunne leve, inden man dør. Hvis man har en idé om, at hvis man arbejder videre, sparer man op til, at tilfældige politiske flertal herinde på Christiansborg kan forbruge af ens arv, i stedet for at den går til ens børn, så vil tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, når man er oppe i årene, mindskes betragteligt.

Derudover er det jo grundlæggende uretfærdigt og også ødelæggende for familiens sammenhold, at vi beskatter arv. Der er betalt skat af de penge mange gange i Danmark. Danmark har verdens højeste skattetryk, og det er klart, at med verdens højeste skattetryk har man som arbejdende person betalt rigtig mange penge. Hvorfor skal der så betales skat en gang til? Det er det, der er spørgsmålet her.

Vi har også den problemstilling, at virksomheder går i arv, og at de nye arvinger så skal betale en meget høj arveafgift for at få lov til at overtage virksomheden. Det giver likviditetsudfordringer, og det giver økonomiske udfordringer i virksomhederne, som bliver løst ved, at man enten sælger ud af virksomhedsværdier, som man egentlig havde ønsket at beholde, eller at man låner penge i bankerne for at kunne finansiere det her. Det gør det vanskeligt for virksomheder at overleve et generationsskifte, og det er en unødig vanskelighed, som vi ikke har nogen grund til at opretholde.

Vi har her i dag fra talerstolen hørt SF's ordfører sige, at man ikke har arveafgiften, fordi man har brug for pengene i statskassen. Det er ikke derfor, at vi har den. Vi har den simpelt hen bare, fordi SF vil svinge et gengældelsens sværd over dem, der har ydet en stor indsats og sparet pengene op. Deres børn får ikke adgang til den fulde arv. Det er for at sikre ligheden i samfundet, at nogle ikke må få for meget. Ja, det kan man tænke om, hvad man vil. Vi i Liberal Alliance tænker grimt om den holdning og synes, at den er temmelig horribel.

Vi glæder os til gengæld over, at der er opbakning både fra Dansk Folkeparti og fra Det Konservative Folkeparti til idéen her, og det giver så også mulighed for, at vi i et kommende parlamentarisk samarbejde i Folketinget måske kan være med til at overtale den sidste part, nemlig Venstre, til, at der skal gøres noget ved det her problem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.