Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 10.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Social- og integrationsministeren.

Enhedslisten vil med beslutningsforslag nr. B 72 pålægge regeringen at nedsætte en social retssikkerhedskommission. Retssikkerhedskommissionen skal se på retssikkerheden på det sociale område og skal i løbet af 2 år komme med en betænkning med forslag til forbedringer af retssikkerheden. Kommissionen kan eventuelt komme med delbetænkninger undervejs. B 72 er, som det fremgår af forslaget, stort set en uændret genfremsættelse af B 174 fra 2009, hvor Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF var medforslagsstillere.

Jeg vil gerne slå fast med det samme, at borgernes retssikkerhed på det sociale område er uhyre vigtig for regeringen. Derfor forstår jeg også godt forslaget fra Enhedslisten. En retssikkerhedskommission er en god ting, når der er brug for den, men her og nu er det min vurdering, at der er bedre og mere effektive veje til at sikre retssikkerheden for den enkelte end ved at nedsætte en kommission. Jeg mener, at vi langt bedre understøtter borgernes retssikkerhed gennem målrettede, konkrete reformer, og de reformer er regeringen, som det vist er alle bekendt, allerede godt i gang med. Vi har en væsentlig række initiativer, vi allerede har sat i søen.

Retssikkerhed og kvalitetsløft vil gå hånd i hånd i den nye socialreform, som er en del af regeringens samlede reformdagsorden. Jeg er i øjeblikket i gang med dialogmøder med organisationer for at hente inspiration og ideer til socialreformen. Vi ved allerede nu, at der er en række tiltrængte forbedringer, som kommer til at indgå i reformerne. Vi skal have styrket tilsynet med sociale botilbud for anbragte børn og unge, og vi skal blive bedre til at forebygge og sætte tidligere ind, så vi får løst problemerne i tide, og før de bliver store. Vi skal blive bedre til at sætte ind med indsatser, som vi ved virker, og som gør en reel forskel for den enkelte borger, og vi skal blive bedre til at inddrage borgerne i behandlingen af deres egne sager, og det gælder store som små borgere.

Vi kan ikke bare blive ved med at gøre det, vi plejer. Vi skal have fokus på det, der virker, for vi skylder vores udsatte borgere, at vi sætter ind med løsninger, som reelt forbedrer deres liv og styrker deres selvhjulpenhed og livskvalitet, og vi skylder samtidig de borgere, som det offentlige varetager den daglige omsorg for, at de oplever den allerhøjeste kvalitet i indsatsen. Desværre må vi konstatere, at det ikke altid er det, de får. I en række tilfælde har tilbuddene mere karakter af opbevaring eller overfladisk symptombehandling, der ikke for alvor tager livtag med de problemer, som borgeren har. Der er alt for mange tilbud, som har en for lav kvalitet og for lidt pædagogisk indhold. Det skyldes mange ting, herunder også, at vi stiller for få og uklare krav til tilbuddene og til godkendelsen af og tilsynet med dem.

Målet er at få en højere og mere ensartet kvalitet i indsatsen. Målet er også at mindske risikoen for svigt og misbrug. Det er uden for min begrebsverden, at man kan drive et opholdssted og blive betroet at skulle tage vare på udsatte borgere, uden at der stilles nogen særlige krav til de kompetencer, man skal have. Reglerne på området har ikke været klare nok, så her arbejder jeg for at indføre en certificeringsordning, der stiller krav både til opholdsstederne og til tilsynet. Når kommunerne køber en plads på et opholdssted, skal de vide, hvad det er, de får for pengene, altså hvilken pædagogik og hvilke metoder der anvendes.

Regeringen vil også bidrage til at styrke den enkeltes position i forhold til myndighederne gennem forbedret lovkvalitet og fjernelse af overflødige processer, der stjæler opmærksomheden fra indholdet i sagsbehandlingen. På den måde bliver der fokus på den egentlige sociale indsats.

Som andre eksempler på konkrete målrettede initiativer på det sociale område kan jeg nævne, at jeg sammen med satspuljepartierne har sat penge af til børnehuse, som vi nu er i gang med at etablere, så hjælpen til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb eller vold, bliver samlet under ét tag. Jeg har ændret serviceloven, så kommuner kan få adgang til lukkede familier og tale med børnene uden forældrenes samtykke.

Regeringen har også i samarbejde med et flertal, faktisk hele Folketinget, besluttet at nedsætte en hjemmehjælpskommission, der skal se på de udfordringer, der er på ældreområdet nu og i fremtiden, og komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Jeg har nedsat et juridiske ekspertpanel, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker kvaliteten i kommunernes arbejde med børneområdet.

Vi har oprettet en permanent taskforce i forbindelse med aftalen om satspuljen for 2012, der skal være spydspids i nytænkning af, hvordan vi fra statens side skal hjælpe og rådgive kommunerne om børneområdet for dermed at løfte kvaliteten i tilbuddene til både børn og udsatte unge.

Med henblik på at styrke børns og unges retssikkerhed skal der oprettes et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand, der skal styrke Ombudsmandens børnefaglige kvalifikationer, kompetencer og ressourcer.

Ankestyrelsen har også iværksat en række initiativer, der skal understøtte sagsbehandlingen og samarbejdet og dialogen med kommunerne.

Det er initiativer, der styrker borgernes retssikkerhed, fordi det vil medføre flere konkrete afgørelser og en klarere retstilstand.

Vi arbejder desuden med en række andre reformer, bl.a. om førtidspension, fleksjob og kontanthjælp, og vi stiler mod trepartsforhandlinger med uddannelse i fokus og opgør med dobbeltarbejde. Det er alt sammen reformer, der skal sikre den enkelte en bedre indsats.

Nu har jeg remset en lang række initiativer op, hvor retssikkerheden er i højsædet. Regeringen mener derfor, at en nedsættelse af en retssikkerhedskommission ikke længere er nødvendig for at øge kvaliteten i tilbuddene og retssikkerheden for den enkelte borger. Med det reformprogram, regeringen agter at gennemføre, er en retssikkerhedskommission en alt for langsommelig vej at gå. Vi kan som regering nu selv sætte dagsordenen og tage de initiativer, som vi finder er nødvendige, og det både kan og gør vi, og det skal vi gøre, for vi kan gøre det bedre.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget har forslagsstillerne peget på en række emner, hvor de mener, at der kan være nogle retssikkerhedsmæssige problemer, som kræver en løsning. Jeg kan ikke gå ind i forslagets enkelte dele. Det skyldes som sagt, at min og regeringens grundlæggende holdning er, at en retssikkerhedskommission ikke er den hurtigste vej til bedre og klarere regler eller reelt øget retssikkerhed for den enkelte. Den reelle retssikkerhed gavnes bedst ved målrettet og hurtigt at lave en indsats med udgangspunkt i konkrete problemer på de steder, hvor de viser sig, og der vil regeringen naturligvis være imødekommende.

Regeringen vil arbejde for, at vi får klare og enkle regler, der er til at forstå for borgerne og til at administrere for myndighederne. På den måde vil vi sikre os, at fokus kan koncentreres om det, det egentlig handler om, nemlig hjælpen til hver enkelt af de borgere, der har brug for hjælp, for det er det, der er reel retssikkerhed, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ministeren for fremlæggelsen. Jeg anerkender selvfølgelig, at ministeren har gang i en hel masse ting. Meget af det lyder positivt, og jeg ser frem til et godt samarbejde om det. Men jeg må så spørge ministeren: Hvilke konkrete initiativer er der i gang for at tage højde for lige nøjagtig de problemstillinger, der peges på i det her forslag? Lad mig nævne bare nogle af overskrifterne: problemet med omvendt bevisbyrde i det sociale system, for ligesom at sige det sådan lidt populært; problemet med det, der kaldes uagtsomt socialt bedrageri; problemet med, at mange sanktioner er ude af proportioner med det, der sanktioneres imod, altså at borgeren straffes helt ude af proportioner, for nu at oversætte det; og problemet med, at det offentlige, kan man sige, ustraffet kan træffe fejlagtige afgørelser, som jo er til stor gene for borgeren, der måske i månedsvis eller årevis skal mangle sociale ydelser osv.

Min tid tillader ikke, at jeg remser det hele op, men der er jo påpeget hele 13 punkter, hvor de nuværende regeringspartier i 2009 var enige med Enhedslisten om, at der var noget her, der skulle ses på. Så er det bare, jeg spørger ministeren: Hvad er det for konkrete tiltag, der så er i gang på alle disse punkter, for det hørte jeg ikke noget om? Tak.

Ministeren.

Jeg ved, at jeg ikke i de minutter, jeg har til rådighed til at svare nu, kan nå rundt om alle spørgsmålene, så jeg starter fra en ende af.

Hr. Finn Sørensen spørger, hvad vi vil gøre med fejlagtige oplysninger. Det er rigtigt, at det jo er et problem, og det er et problem, mange borgere oplever. Hvad gør man, hvis man eksempelvis har fået frataget en ydelse, som man efterfølgende påklager afgørelsen af og så vinder? Spørgsmålet er, om man så egentlig skal have godtgørelse. Til det er der at sige, at det jo altid er et skøn, de foretager i kommunerne, når de skal vurdere, om de skal træffe den ene eller den anden afgørelse. Reglerne er, at kommunen kun kan være ansvarspådragende, hvis den har tilsidesat visse regler, eller hvis den ikke har opført sig, som den burde have gjort. Derfor er der sådan set regler for, hvordan de sager kan håndteres, men det er klart, at det, fordi der ligger et element af skøn i det, også kan være et problem.

Der bliver så spurgt til den lange sagsbehandlingstid. Der vil jeg gerne slå fast, at Ankestyrelsen har påpeget, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid er at betragte som et afslag, som borgeren altså kan klage over i klagesystemet. Jeg synes jo, at det er en god ting, at det er blevet slået fast, for det vil sige, at hvis sagen bliver trukket i langdrag, har borgeren mulighed for at klage over det. En borger har altid mulighed for at klage og indbringe en sag enten for Det Sociale Nævn eller for Beskæftigelsesnævnet, og det synes jeg jo er den rigtige vej at gå.

Hr. Finn Sørensen.

Tak til ministeren for svaret. Et af de helt konkrete problemer, som jeg pegede på, var jo det problem, der er i forhold til det, som man kalder omvendt bevisbyrde, altså det forhold, at en borger på den blotte mistanke kan blive frakendt sine sociale ydelser, og at man først kan få dem igen, hvis man får medhold i klagesystemet. Det er jo noget, der kan være ødelæggende for en enlig mors økonomi. Hun får godt nok pengene, men skaden er, om man så må sige, jo sket. Det er da et helt grundlæggende problem – borgeren er stillet helt anderledes, end man er i det civile retssystem – og der var det bare jeg ville spørge ministeren: Hvilke initiativer er det, ministeren har sat i gang for at løse det problem? Så må vi bagefter vende tilbage til alle de andre ting, der var, hvor jeg heller ikke hørte at der var blevet sat nogen konkrete initiativer i gang.

Ministeren.

Der bliver spurgt til både det med bevisbyrden og det med det sociale bedrageri. Med hensyn til det sociale bedrageri er det jo rigtigt, at regeringen følger en kurs, hvor vi rigtig gerne vil komme det sociale bedrageri til livs. Det betyder ikke, at man, når man som borger er mistænkt for at have begået socialt bedrageri, så ikke skal have en retssikkerhed; der gælder der selvfølgelig altid en retssikkerhed. Men vi bør samtidig sikre, at alle rimelige sociale hensyn bliver inddraget i overvejelserne i den enkelte sag, og at borgeren altid bliver inddraget, og det synes jeg er en vigtig pointe at slå fast. Vi skal komme det sociale bedrageri til livs, men vi bliver i den forbindelse også nødt til at inddrage borgeren.

Så bliver jeg spurgt om det med bevisbyrden. Der foreslås i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at en social retssikkerhedskommission skal redegøre for det, der er fordelene, og det, der er ulemperne, ved den omvendte bevisbyrde, både i klagesystemet og ved domstolene i de sociale sager. Det anføres, at borgeren i de sociale sager har bevisbyrden. Men det følger imidlertid af retssikkerhedsloven, at myndighederne har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, så der kan træffes en konkret afgørelse. På den måde skal man forstå at borgerne og kommunerne ikke er modparter. Men myndighederne har pligt til at varetage borgerens interesse, ved at man inddrager alle de foreliggende oplysninger, og ikke kun de oplysninger, som borgeren umiddelbart kommer med.

Tak til social- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det er hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Jeg vil gerne rose Enhedslisten for at tage fat i et meget væsentligt problem, nemlig retssikkerheden på det sociale område. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi hele tiden holder fast i at sikre, at borgerne bliver behandlet på en ordentlig måde i det sociale system.

Det er da også sådan, at i det her beslutningsforslag er der en lang række konkrete spørgsmål, der bliver stillet på sådan en måde, at Enhedslisten gerne vil have, at der gøres noget ved det. Og det må man jo sige står noget i modsætning til det, der kom fra socialministeren, som jo, som Enhedslistens ordfører meget rigtigt sagde, ikke svarer på en eneste af de ting, som egentlig lå i det her beslutningsforslag, men igen, ligesom andre gange, snakkede udenom og fortalte om alle mulige andre ting, i øvrigt noget, som ministeren åbenbart skammer sig lidt over at hun ikke har fået gjort noget ved, nemlig børns rettigheder og sikkerhed på opholdssteder osv.

Når jeg siger, at jeg synes, at det her forslag er positivt, er det sådan set indholdet i, at man hele tiden holder fast i retssikkerheden, jeg mener. Vi kan ikke støtte umiddelbart, at der nedsættes en kommission, fordi det er alt for tungt. Der skal ske noget hurtigt, hvis der skal ske noget på det her område, og vi vil gerne være med til at øge retssikkerheden på det sociale område, men vi tror ikke, at en nedsættelse af en retssikkerhedskommission vil komme de svage borgere til gode.

Venstre synes ikke, at man skal bruge tid og penge på en kommission, der skal arbejde i 2 år. Der er en masse områder, vi allerede ved hvordan skal forbedres, og vi kan målrette indsatsen bedre og bruge penge på sådan en måde, at det faktisk hjælper de mennesker, som det her drejer sig om.

Vi har jo set mange sager rundtom i kommunerne, hvor de foreløbige afgørelser, de har foretaget, bl.a. om enlige mødre, ikke er blevet godkendt i Ankestyrelsen, og hvor kommunen så har måttet betale pengene tilbage. Det er en meget uheldig situation, som jeg godt synes man kan gøre noget ved og vurdere en ekstra gang, for det kan ikke være meningen, at fordi der er nogle, der laver social svindel, skal andre jagtes, og en minister skal ligge ude i hækken og kigge efter, om der sker noget ulovligt. Det synes jeg er et meget væsentligt emne.

Der, hvor jeg synes der er et problem med det her forslag, er det med, at man mangler at tage hele børneområdet med, mangler retssikkerheden på børneområdet. Hvor er retssikkerheden for de børn, der placeres hos plejeforældre og på opholdssteder? Vi har nu set en lang, lang række sager på børneområdet, hvor det netop ikke er retssikkerheden, der er i højsædet. Og der har vi nu igennem 5-6 måneder appelleret til ministeren om at foretage sig noget, og der sker bare ikke noget. Så jeg synes, at det er fint, at Enhedslisten præciserer, at der skal ske noget her med hensyn til retssikkerheden. Og der siger Venstre: Lad os få børneområdet med. Det samme gælder for ældreområdet, det mener jeg også mangler i det her forslag.

Det, man skal gøre, er, at man skal sørge for, at der er enkle og klare regler, der er gennemskuelige og lette at administrere. Man skal sørge for, at kommunerne lever op til deres forpligtelser og overholder lovgivningen. Man skal sørge for, at hver enkelt sag bliver behandlet korrekt af myndighederne og sagsbehandlerne. Og så skal man sørge for, at sagsbehandlerne får efteruddannelse og er opdaterede på lovgivningsområdet. Se, så er man jo godt på vej, og så behøver man ikke at nedsætte en kommission. Men vi vil meget gerne drøfte de her ting med Enhedslisten og de andre partier, også med ministeren, hvis det på en eller anden måde på et tidspunkt kan lade sig gøre at få nogle forhandlinger i gang på et eller andet område.

Men der er da også noget, som vi allerede har taget fat i, idet der er planlagt en høring netop om det her emne i september måned, hvor Enhedslistens ordfører og jeg selv har udarbejdet et forslag til Socialudvalget, som lige er blevet godkendt til at arbejde videre med. Og det vil sige, at det forslag, der ligger her, meget let kan indgå i forbindelse med den høring, som vi allerede nu har besluttet at holde i september måned, for jeg tror ikke, der sker noget fra ministerens side, inden vi når til det punkt i september, men vi er altid åbne over for at forhandle.

Vi er meget positive over for indholdet i forslaget, men at nedsætte en kommission er for tungt, og vi vil gerne arbejde videre med problemstillingen i udvalget og i forbindelse med den høring, der kommer, så alt i alt ser vi positivt på det.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for de positive bemærkninger. Det er jo så lidt svært at få opklaret, hvor langt den positive holdning strækker sig, altså, om den også strækker sig til nogle konkrete initiativer, fordi jeg skal være den sidste til at hive hr. Eyvind Vesselbo i frakkeskøderne, hvis det er sådan, at han vil løbe hurtigere end Enhedslisten. Det er meget positivt, hvis hr. Eyvind Vesselbo vil det, og det vil vi selvfølgelig gerne samarbejde med hr. Eyvind Vesselbo om. Jeg kan egentlig godt være enig i grundtanken om, hvorfor vi skal have alle de kommissioner, så lad os da se at få rettet tingene med det samme. Men nu er noget af det rimelig teknisk, så det kræver måske lidt mere arbejde.

Det, jeg gerne spørge konkret om, er: Betyder det, at hr. Eyvind Vesselbo, for det var det eneste sådan nogenlunde konkrete i svaret, vil være med til at kigge på den problemstilling, der ligger i, at folk bliver frakendt deres ydelser, inden dommen er faldet, om jeg så må sige, altså, at vi ændrer en retstilstand der, sådan at folk ikke kan komme til at blive frakendt sociale ydelser eller tvunget til efterbetaling, før det er slået hug- og stikfast fast, at de har begået noget ulovligt?

Ordføreren.

Det var jo bl.a. en af de ting, jeg nævnte, fordi jeg mener, at det ligesom er en af de centrale dele i det. Når jeg siger, at vi ikke går ind for en kommission, er det, fordi jeg mener, at det for tungt og det ikke nødvendigvis løser det problem, som ordføreren her nævner, for det vil tage 2 år. Jeg synes da, at det ville være fint, hvis vi kunne tage fat på alle de der 13 punkter, som Enhedslisten har nævnt her, og som ministeren ikke tog stilling til, og tog dem enkeltvis og sagde: Kan vi forhandle os frem til noget sammen med andre partier, som gør, at det her bliver bedre? Det lå faktisk i mine fire punkter, f.eks. om bevisbyrden om udbetaling af godtgørelse til borgeren, klagevejledning og adskillelse af rådgivende metode og kontrol. Jamen alle de her ting er da til debat og til diskussion for at vi kan nå frem til, om det kan gøres bedre. Tingene her er jo ikke statiske. Jeg ved godt, at de borgerlige partier og mit eget parti har stemt imod det her forslag, som har været fremsat et par gange tidligere, men det betyder jo ikke, at vi ikke er enige – og det blev også sagt under de tidligere behandlinger – i en lang række af de ting, der står i forslaget.

Hr. Finn Sørensen.

Så vil jeg da bare kvittere for den positive udmelding, der kom der, nemlig, at der er en tilkendegivelse af, sådan opfatter jeg det, at vi egentlig kan spare pengene til kommissionen – havde jeg nær sagt – og så gå i krig med de enkelte punkter, der er nævnt der, og eventuelt flere, i det omfang vi kan blive enige om det, og så få gang i noget udvalgsarbejde, som jo så kan udmønte sig i et beslutningsforslag eller lovforslag, der straks tager fat på de konkrete problemer. Så hvis jeg forstod det rigtigt, synes jeg da, at det er en positiv udmelding fra ordføreren.

Ordføreren.

Det, jeg sagde, opfattede ordføreren meget korrekt, for vi vil gerne arbejde med de her ting. Derudover vil vi gerne have to områder mere med, nemlig børneområdet og ældreområdet. Hvis Enhedslisten også vil være indstillet på det, tror jeg, at vi har en glorværdig fremtid for os på det her område.

Tak. Der blev skrevet historie med den her debat i dag, tror jeg næsten – et nyt samarbejde. Nå, tak til hr. Eyvind Vesselbo – det var bare en lille kommentar.

Så er det fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokraterne.

Ligesom nogle ting måske måtte være nye i debatten her, er der jo også nogle ting, som er, præcis som de plejer, bl.a. Venstres ordførers indgangsbøn om, at nogle må gøre noget og ministeren intet gør. Bønnen bliver jo bare ikke sådan mere rigtig af, at Venstres ordfører siger den, hver gang han kommer i nærheden af en mikrofon.

Jeg synes da, at det er prisværdigt, at man mener, at der nu skal ske noget på socialområdet. Det er vi ret mange der mener, efter at Venstres ordfører og hans venner har siddet på området i 10 år, men at blive ved med at påstå, at den nuværende socialminister, som har siddet i 7 måneder, og som allerede har nået at tage en stribe af initiativer, ikke gør noget, synes jeg er en billig omgang, særlig når man ikke selv fremsætter nogen forslag. Men selv om det er det, Venstres ordfører siger hver gang, er det jo ikke det, som præcis det her forslag handler om, og derfor skal jeg nu vende mig mod det.

Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi alle sammen er optaget af borgernes retssikkerhed. Det er vi også i Socialdemokratiet. Det har vi været tidligere, og det er vi i dag, og det synes jeg også at ministerens og regeringens arbejde i den første tid allerede i høj grad har båret præg af. Ministeren har selv nævnt nogle af eksemplerne, men jeg tror faktisk ikke, at hun fik nævnt, at regeringen jo er på vej med at ratificere tillægsprotokollen til FN's handicapkonvention. Det er temmelig vigtigt, synes jeg, og det er noget, som vi fra vores partis side har kæmpet for i mange år. Det særlige børnekontor under Ombudsmanden mener jeg også er rigtig vigtigt netop af hensyn til børnenes retssikkerhed og for deres muligheder for overhovedet at gennemskue systemet. Sådan kunne man blive ved.

Vi har faktisk en lang stribe af ting på vej allerede, bl.a. tilsyns- og godkendelsesreformen og socialreformen, som skal endevende store dele af det her område. Vi har i fællesskab nedsat en hjemmehjælpskommission, og vi har i fællesskab i Socialudvalget besluttet, at vi vil have en høring til efteråret, som også den tidligere ordfører var inde på, om præcis det her område. Vi er godt i gang – og det er rigtigt, og det er vigtigt.

Derfor har jeg det egentlig også sådan, at en retssikkerhedskommission kan være rigtig godt, men jeg synes, at handling er endnu bedre, og jeg synes, at 2 år er lang tid. Jeg synes faktisk – og jo i høj grad, heldigvis, i fællesskab også – at vi arbejder og også skal arbejde i et højere tempo, og det er da Socialdemokratiets håb og intention, at vi f.eks. skal være meget optaget af netop retssikkerhed, når vi laver socialreform, og når vi laver alle de andre ting sammen, som vi har på to do-listen i den meget nære fremtid.

Derfor håber jeg også, at Enhedslisten vil deltage konstruktivt i det arbejde og bære de her forslag med ind; men som forslaget ligger her, kan Socialdemokraterne altså ikke støtte det. Men vi håber meget, at vi i fællesskab kan arbejde videre åp at forbedre retssikkerheden for vores borgere. Det tror jeg ikke der er nogen tvivl om er helt vildt vigtigt.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jamen jeg takker meget for de positive udmeldinger. Det får jeg sikkert lejlighed til flere gange her i løbet af eftermiddagen. Men så er det, vi lige skal have afklaret grunden til, at man ikke kan støtte det. Er det, fordi det går for langsomt med at få løst de 13 punkter, der er beskrevet her, eller er det, fordi man er for vidtgående i sine løsningsmodeller?

Ordføreren.

Jeg synes, at 2 år og en – hvad skal man sige? – relativt stor kommission vil arbejde for langsomt. Altså, jeg tror, at der er mange ting, vi skal diskutere det her område, og der vil helt givetvis også være områder, hvor hr. Finn Sørensen og jeg ikke er enige – det håber jeg at vi så kan sætte os ned og tale om. Men jeg synes faktisk også, at en kommission, der skal arbejde i 2 år, ikke er den rigtige rækkefølge at gøre tingene i, når vi nu i stedet for rent faktisk har en socialminister, som er optaget af det her område, en regering, som er optaget af det her område, vi har en socialreform lige på bedding, vi har en høring i Socialudvalget lige på bedding, og vi har en tilsyns- og godkendelsesreform lige på bedding. Så lad os forbedre retssikkerheden nu og hver eneste dag frem for at nedsætte en kommission, der skal arbejde i 2 år.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg fik jo så opklaret, at det ikke er, fordi det er for vidtgående. Det ville jo også være ærgerligt, fordi vi jo rent proforma stadig væk er enige om forslaget – det er vi vel, indtil man ligesom kommer med en anden udmelding. Den er så kommet: Det går for langsomt.

Men skal det så forstås på den måde, at ordføreren og ordførerens parti vil komme med den samme melding som hr. Eyvind Vesselbo, nemlig at nu tager vi fat på de 13 punkter, der er beskrevet her, og ser, hvor langt vi kan komme med udmøntningen af konkrete løsninger på de enkelte punkter, og at det er et stykke arbejde, vi umiddelbart sætter i værk i Socialudvalget? Så ser vi selvfølgelig, hvad der kan skabes flertal for osv.; det er jo spillets regler.

Men mener man stadig væk, at det er 13 gode punkter, og at vi derfor nu ikke kan vente på den langsommelige Enhedsliste, men vil se at komme gang med at få lavet nogle konkrete beslutningsforslag og lovforslag om de punkter – er det det?

Ordføreren.

Jeg håber, at vi, når vi skal have høringen i Socialudvalget, kan få belyst de 13 punkter, som der ligger i Enhedslistens forslag her; og i øvrigt gerne flere punkter, så vi kan komme rigtig godt omkring, og så vi i vores daglige arbejde og i det store arbejde, vi i fællesskab står over for med socialformen og med de andre reformer, hele tiden har borgerens retssikkerhed i baghovedet og in mente. Det tror jeg egentlig slet der kan være nogen tvivl om at vi vil have, især ikke, hvis hr. Finn Sørensen sidder med ved bordet. Så tror jeg vi står stærkest.

Tak til fru Maja Panduro. Det er fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Hvorfor er det egentlig aktuelt at drøfte retssikkerhed? Som udgangspunkt skulle det være irrelevant, da det burde være en menneskeret for alle i Danmark at være sikret en fundamental retssikkerhed. For at det nu i dag ikke skal lyde for negativt eller sortsynet, må vi også erkende, at der på de fleste områder for de fleste mennesker er denne retssikkerhed, og heldigvis for det. Der kan dog være områder, som trænger til mere afklaring og et eftersyn. Det er der ikke tvivl om, og det finder man ud af, når man følger dagspressens afsløringer af diverse sager.

Dagens emne har før været debatteret her i salen. Jeg er så med for første gang, og det er selvfølgelig lidt bemærkelsesværdigt, at der er ændret i, hvem der er forslagsstiller, men der er ikke ændringer i teksten. Dansk Folkeparti er meget optaget af, at borgernes retssikkerhed er i orden. Jeg tror, de fleste borgere er enige i dette og gerne ser deres retssikkerhed sikret og for nogles vedkommende også styrket. Det er vel også det, der ligger til grund for, at Enhedslisten har valgt at genfremsætte dette beslutningsforslag.

Der findes socialt udsatte i Danmark, og man kan være udsat på flere måder. Derfor har vi en forpligtelse som politikere til at tage vare på disse mennesker og sikre deres tarv og ret. Det er derfor, at vi som socialordførere kan bekymre os, når nogen kommer i klemme i vores system. Det ved vi sker, og nogle gange synes det ganske urimeligt.

I dette beslutningsforslag nævner forslagsstillerne nogle områder, der skal kigges på. Vi finder flere af disse områder relevante, og der kan være yderligere, som måske er mindst lige så oplagte. Her kunne det måske have være ønskværdigt, at forslagsstillerne, når de nu står på egne ben, havde justeret listen lidt.

Som det er de fleste bekendt, har forslaget i identisk form været fremsat tidligere med medlemmer af den nuværende regering som medforslagsstillere. Derfor kan det godt undre mig lidt, at man som parlamentarisk grundlag for regeringen ikke har lavet en aftale med ministeren om at gennemføre intentionerne i forslaget, så det ikke ender i et beslutningsforslag i salen, som det gør i dag. Den diskussion har måske fundet sted mellem parterne, men da vi jo ikke er en del af det, kan jeg af gode grund ikke udtale mig om det.

Anbringelsesområdet er et af de områder, som ikke er med i forslaget, og som kunne tjekkes yderligere. Selv om der er regler for retssikkerhed på anbringelsesområdet, er udsatte børns og unges retssikkerhed, som ikke bliver tilgodeset, for tiden et meget problematiske område.

Man kunne man også komme ind på ældreområdet. Problemer på det sidstnævnte område er netop en af de afgørende årsager til, at Dansk Folkeparti har haft det store ønske at få nedsat en hjemmehjælpskommission, som jo netop skal sikre, at ældre medborgere ikke rammes af kommunernes spareiver på området. Nu kommer hjemmehjælpskommissionen så. Det sætter vi i Dansk Folkeparti stor pris på, og det bliver spændende at se dens forslag om et halvt år. I den skal der selvfølgelig også være noget om retssikkerheden.

For at komme videre med borgernes retssikkerhed finder jeg det f.eks. oplagt, at vi politikere sætter os ned i dialog med ministeren og finder en model for, hvordan det meget vigtige emne om borgernes retssikkerhed bliver en del af den kommende socialreform, som ministeren har meldt ud vil komme senere på året.

Jeg synes helt klart, at det er nyttigt med denne debat i dag. Jeg foreslår, at vi selvfølgelig tager en drøftelse i Socialudvalget og finder ud af, hvordan vi arbejder videre med området med eller uden en kommission, og at vi ud fra ministerens tilkendegivelser i dag kan lave en konstruktiv, fremadrettet og positiv plan for hele området og selvfølgelig inden for overskuelig fremtid.

Jeg er ikke afvisende over for forslaget, men tvivler lidt på, om det er det rette tidspunkt at nedsætte en kommission, nu ministeren har meldt ud, at der senere på året kommer et udspil til en reform af socialområdet. Det kunne jo så også være, at ministeren netop tager mange ting om retssikkerheden med i det her udspil. Endvidere ved jeg, at Enhedslisten har foreslået en høring om retssikkerhed, som vi har hørt andre ordførere nævne i dag, og som skal laves i udvalget. De var der generelt bred opbakning i udvalget til at man skulle gennemføre. Jeg har ladet mig fortælle af andre ordførere, at tidligere høringer faktisk har ført til megen konstruktiv debat og også initiativer på området. Det sætter jeg stor pris på, og jeg ser frem til høringen.

Derfor er det et spørgsmål, om der er behov for det alt sammen, og om det er i den rigtige rækkefølge, det kommer. Men jeg synes faktisk, vi skal tage den drøftelse i Socialudvalget og så sætte pris på, at vi har fået det til debat i dag, og at Enhedslisten har genfremsat forslaget, og så tager vi drøftelserne efter den her førstebehandling, så vi får det bedst mulige resultat ud af det.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for de, hvad skal jeg kalde det, ikke helt afvisende bemærkninger. Men når det nu er, at der er andre ordførere, der sådan har forsøgt at være lidt konkrete i forhold til det, der er indholdet i forslagene, var der da noget, jeg godt kunne tænke mig at spørge om. Der kan en af tingene jo være spørgsmålet om, om der skal nedsættes en kommission eller der ikke skal nedsættes en kommission, og om det er det rigtige tidspunkt osv., og det er noget, som der er mange forskellige meninger om, alt efter temperament, men der var det sådan, at Venstres ordfører – uden at jeg skal hænge ham op på alt, hvad han sagde, hvert eneste komma, eller hvad det var han ligesom nikkede til – var rimelig kontant, da han meldte ud i forhold til det, der er indholdet i forslaget, altså de problemstillinger, der beskrives. Og der vil jeg da spørge ordføreren, om det er sådan, at der er nogle af de problemstillinger, som ordføreren er uenig i, og om man ligesom siger, at det er noget, som det ikke er værd at beskæftige sig med, og det er slet ikke noget problem, altså det, der er beskrevet i det, som kommissoriet skulle arbejde med.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det er, som om Enhedslisten næsten har valgt at skrive det, der er i kommissoriet, ned i forslaget, og det synes jeg måske ikke var den bedste måde at gøre det på. Jeg synes måske, man skulle havde ladet det være lidt mere åbent. Jeg synes, der er flere tiltag, der er rigtig gode, og det sagde jeg faktisk også i min ordførertale. Jeg sagde også, at der var nogle områder, som måske ikke var kommet så godt med, og her kunne det jo have været oplagt, at Enhedslisten havde justeret det lidt i forhold til det, der har været i tidligere tider, hvor det har været sådan, at det har været noget, man har fremsat sammen med andre partier. Men her er det jo sådan, at man har stået fuldstændig på egne ben, og at man selv har kunnet bestemme, hvad det var, man ville have med. Jeg har nævnt et par områder, som jeg ikke har syntes var blevet tilgodeset helt godt nok, og som også skal med. Om det så ender med, at en eventuel kommission vil kunne nå frem til noget på de forskellige delområder, må vi jo se. Og der er det så, at drøftelsen af, om det er noget, der er relevant at tage med, eller det ikke er relevant, skal komme. Det synes jeg jo er det der lige nu er det mest oplagte at se på.

Når hr. Finn Sørensen så er inde på spørgsmålet, om der skal være en kommission, eller der ikke skal være en kommission, vil jeg sige, at det, der jo er lidt væsentligt, også er det med tidshorisonten, og at jeg synes, vi der skal tænke på, at det er vigtigt, ligesom vi gjorde med hjemmehjælpskommissionen. Her sagde vi at den skal arbejde forholdsvis hurtigt, og at vi skal se, at der sker noget på området. Jeg er bange for, at 2 år simpelt hen er for lang tid, der skal gå i forhold til det. Det ville være godt, hvis vi kunne blive enige om en hurtigtarbejdende kommission eller noget andet, og at vi kan sikre det med tidshorisonten. Men der er det bare, jeg siger, at ministeren kommer med et udspil til en socialreform, og der synes jeg det ville være oplagt at have det her med, ligesom vi også fik det med i forhold til kommissoriet omkring hjemmehjælpskommissionen.

Hr. Finn Sørensen.

Med hensyn til spørgsmålet om, at der er nogle emner, som der måske ikke er blevet lagt tilstrækkelig meget vægt på, vil jeg sige, at det er noget, som jeg er positivt indstillet over for at kigge på; der blev der konkret nævnt børneområdet, altså det med anbringelserne og opholdsstederne, og ældreområdet, og det er noget, jeg vil vende tilbage til i min ordførertale.

Jeg fik ikke rigtig noget svar på det, jeg spurgte om, ud over, at der ikke var nogen ting i dette kommissorium, som ordføreren stejlede over – eller sådan tillader jeg mig at tolke det – og så må det jo faktisk betyde, at ordføreren synes, det er fornuftigt at arbejde videre med de ting, og at det burde vi kunne finde nogle løsninger på. Sådan vil jeg da tillade mig at tolke det. Nu får jeg jo ikke mulighed for at spørge ordføreren om det igen, så jeg må hellere skynde mig at komme med det, der er min tolkning af, hvad det er, ordføreren siger – eller også blive modsagt.

Fru Karin Nødgaard.

Jamen nu indrømmer hr. Finn Sørensen jo sådan set også, at det er sådan, at Enhedslisten har skrevet kommissoriet, hvilket også var det, jeg i mit første svar nævnte var noget, der måske var lidt problematisk, altså at man fra et partis side faktisk laver kommissoriet i selve forslaget. For det, jeg synes er det, der er så oplagt i forbindelse med det, at der nedsættes en kommission, hvis det er det, der skal ske, er, at det så er samtlige partier, der er med inde over og udformer det. Der nævnte jeg eksemplet med hjemmehjælpskommissionen. Her har det været Dansk Folkeparti, der er kommet med forslaget, men der har vi jo været utrolig glade for den konstruktive debat, der har været i forbindelse med udformningen af kommissoriet osv. Det er så noget, vi ser frem til. Her kunne man jo have gjort det på samme måde. Jeg har kun 1 minut til at svare, så jeg kan ikke gå i detaljer med alt. Men jeg synes, der er noget af det, der er lidt mere kød på end andet, vil jeg så tillade mig at sige.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Vestager som ordfører for Det Radikale Venstre.

Når man læser om dansk velfærd og om, hvordan forholdene var i begyndelsen af det 19. århundrede, er det ganske klart, at så blev der af og til klaget over de ydelser, man fik, og folk her i København i Kancelliet satte de lokale myndigheder i rette, når det ikke var godt nok.

Jeg må da sige, at jeg hidtil har haft den tillid til det sociale system, at der var retssikkerhed på området, men nu kan jeg jo konstatere, at det forslag, som vi behandler i dag, og det emne om retssikkerheden på det sociale område jo snart er en gammel historie, for i 2006-07 fremsattes et meget lignende forslag af Enhedslisten. Så gjorde man noget lignende i 2008-09, men da var både Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre med som forslagsstillere. Dette, at man sådan har arbejdet med dette emne om retssikkerheden på det sociale område, førte så til, at der den 21. april 2010 afholdtes en høring herom, og der kan man se referaterne. Der kan man jo konstatere, når man ser på referatet fra det, der foregik dengang, at der først nu er kommet noget ud af det på trods af den positive holdning, som nogle har givet udtryk for her i salen.

Så derfor fortjener Enhedslisten meget ros for deres udholdenhed, for det er sådan, at de har opdaget noget, som trænger til oplysning og belysning, fordi det er ikke godt, at borgere opfatter sig som uretfærdigt behandlet, for når man føler sig uretfærdigt behandlet, får man ikke den samme medvirken og lyst til at forstå sig som en del af samfundet, som i det øjeblik man forstår, hvad man sådan er med i på den ene eller den anden måde.

Så herfra skal der kun lyde ros til Enhedslisten og positive bemærkninger om det arbejde, som man nu skal i gang med, vel ikke som kommission, men som den høring, der skal holdes her den 20. september, fordi der har underudvalget med hr. Finn Sørensen og hr. Eyvind Vesselbo jo beskrevet nogle af de emner, som skal tages op, nemlig konsekvenser og virkninger og omvendt bevisbyrde. Er myndighedernes vejledende regler tilstrækkelig klare? Er adgangen til klage- og ankemuligheder tilstrækkelige og retfærdige? Er det f.eks. rimeligt, at kommunen kan anke socialnævnets afgørelser? Er retshjælpen til borgeren tilstrækkelig til, at man kan sige, at borgeren har mulighed for at matche myndighederne i sagsbehandling på lige vilkår?

Jeg kiggede lidt i nogle af resultaterne, der var kommet af høringen den 21. april 2010, og der stod f.eks. fra Advokatrådet, at hvis man er medlem af en fagforening og de antog ens sag, kunne man få en ordentlig og sikker behandling allerede under den forvaltningsretlige del af sagen. Men var man ikke medlem af en fagforening, måske hørte man til dem, der gik omkring nede på gaden og var afhængig af gadehjælpen, var det sådan på daværende tidspunkt, at der fik man ikke en ordentlig behandling.

Med hensyn til børn og anbringelser må man jo konstatere, at det er noget, som er kommet op, inden alt det her begyndte. Det er derfor, at jeg ikke kan anbefale, at vi laver en kommission, fordi det ser ud, som om det er et meget dynamisk område og der også altid er problemer og altid har været det på det sociale område, og at man også har en problematik om, hvordan regler skal forholde sig til skøn, og hvordan skøn skal forholde sig til regler. For på den ene side ønsker man jo en stor individuel behandling, altså at der bliver taget hensyn til mig og mit problem, og på den anden side har man den vanskelighed med , hvordan regler skal udfoldes. Jo mere konkrete regler, jo flere vil falde ud, og jo flere sager får vi.

Så vidt jeg kan skønne, har vi altså her et område, som er af en så kompliceret karakter, at vi konstant er nødsaget til at arbejde med det. Så derfor vil Det Radikale Venstre som sagt gå ind i det arbejde, efterhånden som vi tager sagerne op. Det er urimeligt, at man sådan set venter på det og tror, at det her kan løses sådan en gang for alle.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for de positive bemærkninger og de rosende ord om Enhedslistens vedholdenhed. Det er jo også derfor, vi genfremsætter forslaget. Men én ting er at rose vores vedholdenhed, noget andet er jo de løsningsforslag, som ligger i forslaget: Hvordan har ordføreren det med dem? Der tænker jeg på de emner, som ordføreren lige selv nævnte. Der ligger jo faktisk, som nogle har bemærket, en holdning til nogle løsninger, og man kan godt sige, at kommissoriet delvis er skrevet på forhånd. Det skal jeg nok forklare senere. Jeg vil spørge ordføreren, som jeg har spurgt de andre: Hvordan har ordføreren det så med de holdninger og forslag, der ligger i det her beslutningsforslag? Er der nogen af dem, som er direkte afskrækkende, og hvortil ordføreren siger: Nej, sådan noget skal vi i hvert fald ikke have, det er ikke den måde, vi skal forbedre borgernes retsstilling på?

Ordføreren.

Sådan som jeg opfatter det, og som det er vores holdning, er det jo noget, som vi må afklare i en fælles drøftelse. Det er vigtigt, at vi opnår en konsensus på det her område, sådan at der ikke opstår en konfrontation. Jeg har jo hørt på ordførertalerne i dag, at dette med retssikkerheden, og at der skal være orden på området, er noget, som vi alle går ind for. At sige nøjagtig, hvad man sådan konkret kan og ikke kan, allerede i dag, er derfor udtryk for en detaljeringsgrad, som jeg ikke er i stand til at anlægge. Så derfor må det afgøres i de forhandlinger og drøftelser, når vi kommer ned i materien. Det er da kedeligt, at vi skal have så mange klagesager, og det er da også kedeligt, at der i lovgivningen er uklarheder, som først kan komme frem i det øjeblik, der klages over sagerne. Men det kan jo være, at socialministeren kan forstå, hvad vi siger, uden at det behøver at blive sagt tydeligere.

Hr. Finn Sørensen.

Nu er det jo sådan, at ordførerens parti i sin tid var medforslagsstiller på det her forslag, og så skal jeg bare ligesom have afklaret, om ordførerens parti stadig væk mener det, man skrev dengang. Jeg ved ikke, om jeg forstår det, men jeg kan lytte mig til, at man så siger: Nej, vi skal ikke have en kommission. Men der er jo to dele i det her: Der er en måde at arbejde med tingene på, forslaget er en kommission, og så er der et indhold i forslaget. Og det er det sidste, jeg gerne vil have opklaret, altså om ordføreren og ordførerens parti stadig væk er enige i indholdet og i de løsninger, der peges på.

Ordføreren.

Vi er enige i, at der skal arbejdes med stoffet. Og det var jo sådan, da man i sin tid fremsatte det, at der, så vidt jeg kan huske, ingen positive bemærkninger var fra hr. Eyvind Vesselbos side, men nu synes jeg, at hr. Eyvind Vesselbo med sine positive bemærkninger skal have lejlighed til at være med til at drøfte det, sådan at der kommer en bred opbakning til det. Det var jo et forsøg på daværende tidspunkt på, så vidt jeg har forstået det, at få emnet bragt frem, men der var altså ikke tilstrækkelig lydhørhed fra alle partiers side her i salen, men det synes der nu at være i dag, og så skal der også være et fælles arbejde og et medejerskab om de løsninger, som vi får. Derfor kan jeg ikke gøre det så detaljeret, som Enhedslistens ordfører ønsker.

Tak til hr. Hans Vestager. Så er det fru Özlem Sara Cekic som ordfører for SF.

Jeg vil gerne starte med at rose Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg er faktisk ekstremt glad for det, og det var nok også derfor, at vi i fællesskab stillede forslaget, da vi var i opposition.

Der er store problemer i forhold til retssikkerheden på det sociale område. Når vi alene kigger på området udsatte børn- og unge, kan vi se, at der i forbindelse med anbringelser bliver begået rigtig mange fejl. Børn bliver ikke hørt, selv om det står klart og tydeligt i loven, at det skal de. Og når man kigger på forældreevneundersøgelser, kan man også der se, at kommunerne ikke har taget Socialministeriets vejledning til sig, med hensyn til at man skal få en tværfaglig gruppe til at foretage de her undersøgelser, så man kan træffe beslutningerne på et oplyst grundlag.

Vi kan af Børnerådets undersøgelse i dag se, at den manglende inddragelse af børnene fortsætter, når de efterfølgende bliver anbragt og kommer på døgninstitutioner. Samtidig kan vi se, at over for nogle af de børn, som vi anbringer, og som er blevet udsat for vold og magtanvendelse i de hjem, de er blevet anbragt fra, fortsætter magtanvendelsen nogle gange på de her døgninstitutioner.

Døgninstitutionerne mener ikke nødvendigvis altid, at det er et problem, at de bruger de her uetiske og meget usaglige måder at anvende magt over for disse børn på, og nogle af dem vil ikke engang registrere det, og det er selvfølgelig et kæmpe problem, som vi skal kigge på.

Når man kigger lidt længere væk og ser på alle de sager, der har været om dyneløfteri, hvor man kan se, at kommunerne går rigtig, rigtig langt for at afsløre socialt bedrageri, så har der været nogle sager, hvor borgerne står i en situation, hvor de på ingen måder kan bevise deres uskyld, fordi de ligesom er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Vi kan se, at Ombudsmanden har været ude og sige, at det, der sker ude i kommunerne, ikke er acceptabelt.

Man kunne fortsætte. Man kunne f.eks. tage psykisk syge patienter i psykiatrien, som også har ret svære vilkår.

Alt i alt er der brug for, at vi kigger på måden, vi behandler vores medborgere i det her samfund på, meget kritisk igennem. Da vi fremsatte det her beslutningsforslag i fællesskab – jeg har selv været med til at lave det – var det dengang utrolig vigtigt for os, at vi sammen ligesom var med til at presse VK-regeringen til at sige: Nu skal det her kigges rigtig, rigtig grundigt igennem. For VKO var på ingen måde interesseret i at gøre noget for retssikkerheden, og jeg kan også tydeligt huske fra dengang, at bare talen om, at børnene skulle have en talsmand, altså et børneombud, som den nuværende regering har sat i værk, affødte lange diskussioner.

Der er sket gode ting, der er taget nogle skridt, men vi kan sagtens tage større skridt, og derfor mener jeg også, at når vi skal i gang med at kigge på diverse reformer, som vi skal vedtage, bliver det helt afgørende, at retssikkerheden bliver en del af det. Men jeg må også samtidig sige, at jeg ikke har så meget tålmodighed til at vente på, at en kommission skal komme frem til et resultat om 2, 3, 4 år. Jeg vil hellere have, at vi, når vi skal lave de her reformer, inviterer Enhedslisten over for at høre, hvordan og hvorledes man i fællesskab kan styrke det her område, for der har vi en fælles forståelse – det er et område, vi har lyst til at styrke.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jamen tak for roserne og tak for en måske kommende invitation til at snakke om de her ting – nu havde jeg måske været så naiv at forestille mig, at vi blev inviteret til den under alle omstændigheder.

Jeg har forstået, at ordføreren i lighed med de andre regeringspartiers ordførere mener, at det vil gå alt for langsomt med en sådan kommission, og at vi skal handle hurtigere. For at få en afklaring og for, at vi ligesom kan få lidt rene linjer – det er jo politik, vi taler om – vil jeg gerne stille det samme spørgsmål som til de andre regeringspartiers ordførere: Er ordføreren stadig væk enig i indholdet af det, vi skrev, i de problemstillinger, der blev ridset op, og de mulige løsninger, som vi ridsede op i fællesskab? Er ordføreren stadig væk enig i det, eller er der nogle punkter, hvor ordføreren siger: Nej, der tog vi fejl?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig som SF'er. Det er også derfor, at vi har siddet i dag i Socialudvalget og i fællesskab besluttet, at vi til september skal have en høring om det her, hvor vi får flere eksperter til at komme ind og fortælle om, hvad det er for nogle problemstillinger, der er, hvordan vi kan få dem belyst, og hvordan vi i fællesskab kan finde løsninger.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg vil så bare takke for det klare svar, nemlig at ordføreren stadig væk er enig i det, vi skrev dengang, og så har jeg hørt mig til, at ordføreren synes, at det går for langsomt med at få realiseret de udmærkede løsningsforslag, der var. Så det ser jeg frem til et godt samarbejde om med ordføreren.

Ordføreren.

Det er jo altid en fornøjelse at samarbejde med Enhedslisten, så jeg glæder mig til, at vi endnu en gang skal drikke kaffe sammen.

Tak til fru Özlem Sara Cekic. Det er fru Thyra Frank som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er positivt indstillet over for Enhedslistens problemstilling med hensyn til retssikkerheden på det sociale område. Vi anser myndighedernes stigende adgang til at kontrollere og overvåge borgerne som et meget alvorligt problem, men vi mener ikke, at nedsættelsen af en kommission i 2 år vil være det optimale. Vi vil desuden også meget gerne afvente resultatet af den høring, der skal finde sted i Landstingssalen den 20. september 2012. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Tak til ordføreren. Der var igen roser. Jeg kan se, at jeg skal have en større kurv, end jeg havde beregnet, til at bære dem hjem i.

Jeg vil gerne spørge lidt konkret til ordførerens holdning til tingene. Forslaget er jo rimelig kontant, i forhold til hvad der skal ske på en række punkter, og der er jo ikke noget nyt i det, kan man sige; det har været fremme tidligere, da forslaget blev fremsat. Jeg har et helt konkret spørgsmål: Er ordføreren enig i, at det er urimeligt, at der er det, man kalder omvendt bevisbyrde på det sociale område, at folk altså kan fratages deres ydelser, før det er slået fast, at de har begået noget ulovligt – socialt bedrageri? Er ordføreren enig i, at det er urimeligt?

Ordføreren.

Ja. Jeg mener, at de ting, der er fremkommet her, er nogle, vi virkelig skal arbejde med, og jeg mener, at vi skal gøre det i fællesskab, eftersom jeg kan høre, at partierne er meget enige om, at vi skal tage noget omkring retssikkerhed op. Jeg synes, det er glimrende, og så kan der komme yderligere ting på, som det også har været nævnt, på børne- og ældreområdet og med hensyn til overvågning i det hele taget. Så jeg er enig i de ting, der er fremsat her fra Enhedslistens side.

Hr. Finn Sørensen.

Så vil jeg da gerne takke for det, og så er der basis for et godt samarbejde på det her område.

Giver det anledning til yderligere bemærkninger? (Thyra Frank (LA): Nej, det gør det ikke). Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

For mig som konservativ er retssikkerhed vigtig, og det er det selvfølgelig også, når vi taler om det sociale område. Vi forholder os hele tiden til det, og vi er opmærksomme på, når nogen kan sætte en finger ned et sted og sige, at her var der ikke retssikkerhed til stede. Når vi afholder høringer og konferencer osv. og hører, hvordan man i nogle kommuner f.eks. ikke overholder notatpligten og nogle steder ser stort på de spilleregler, som vi har vedtaget her i Folketinget, så bekymrer det. For der er en god grund til, at vi har vedtaget nogle regler her i Folketinget.

Men hvis en kommune ikke overholder de regler, vi har vedtaget i Folketinget, så er vi jo i den situation, at vi ikke sådan rigtig kan komme efter kommunen. Vi sætter ikke borgmesteren i fængsel for ikke at overholde de regler, vi laver på socialområdet. Jeg tror heller ikke, vi skal foreslå at gøre det, men det kunne være, der var andre veje til at få strammet lidt op både ude i det kommunale og det regionale og gøre det klart, at de regler, vi vedtager i Folketinget, faktisk er noget, vi mener, og de skal overholdes.

Retssikkerhedsreglerne skal overholdes, for det er borgernes mulighed for at holde lidt styr på den offentlige sektor og få det, man er berettiget til – hverken mere eller mindre. Men at lave en kommission, der skal sidde og kigge på det her, tror vi simpelt hen ikke er den rigtige vej til det. Jeg havde i sidste uge fornøjelsen af at være til et større møde med nogle socialpædagoger, og de sagde også samstemmende, at i stedet for at bruge en masse penge på at undersøge det her – som vi allerede på nuværende tidspunkt har afdækket rigtig, rigtig godt – så brug dog pengene på noget gadeplansarbejde eller lignende, så der er nogle, der får gavn og glæde af de her penge, i stedet for at lave nye undersøgelser, som så skal evalueres af store bureauer, så vi kan bruge en masse millioner kroner på det. Det er der sådan set ingen grund til.

Lad os gøre noget ved det, som er problemet derude, og jeg er helt overbevist om, at det, som gør sig gældende, ikke er, at den enkelte socialrådgiver og sagsbehandler sidder og tænker: Det gider jeg da ikke at gøre. Jeg tror, det er en kultur. Jeg tror, det er en holdning, og jeg tror, det er et ledelsesmæssigt ansvar. Jeg tror simpelt hen, at det er der, det ligger, for der er ligesom en tendens til, at i nogle kommuner gør man det, og i andre kommuner gør man det ikke. Og jeg tror ikke, at man har siddet en fredag eftermiddag i kantinen og er blevet enige om, at det gør vi ikke her. Jeg tror på, at det er en kultur. Jeg tror på, at det er et ledelsesmæssigt ansvar, der gør sig gældende, og derfor skal vi have fokus på det, og så skal vi fastholde, at det er ledelsen – både den administrative og den politiske ledelse i de kommunale led og i regionerne – der har ansvaret for, at de her regler bliver overholdt.

Det er der, ansvaret ligger, og det er der, vi skal fastholde at ansvaret ligger. Så lad os tage den derfra og komme videre i retning af, at vi sørger for, at de her regler bliver overholdt. Jeg tror ikke, der er nogen grund til at lave en kommission. Jeg tror sådan set, at vi alle sammen allerede godt ved, at det halter nogle steder. Så en afvisning af beslutningsforslaget, men fuld opbakning til, at retssikkerhed naturligvis er meget, meget vigtigt – også på det sociale område.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Og tak til ordføreren for fremlæggelsen. Nu handler forslaget jo ikke så meget om kommunernes praksis eller manglende overholdelse af regler, som Folketinget har lavet. Forslaget peger på nogle systemfejl, vil jeg sige, og jeg vil gerne spørge ordføreren: Er der nogle af de problemstillinger – og især nogle af de løsninger – som der peges på i forslaget, som ordføreren er uenig i? Det ville jo være rart at vide af hensyn til det videre arbejde.

Ordføreren.

Hvad angår systemfejl og ting, man vil lave om på og det, som bliver nævnt, så behøver vi jo ikke nedsætte en kommission, der skal bruge et tocifret millionbeløb på at udrede det. Hvis det er sådan, at Enhedslisten har nogle punkter – og det har Enhedslisten jo – hvor man synes, at tingene skal være på en anden måde, så lad os se nogle konkrete forslag til det. Det er meget bedre og meget mere konkret, at vi går den vej rundt.

I forhold til, hvad der tidligere blev spurgt om – nemlig om det var rimeligt, sådan hørte jeg en anden ordfører blive spurgt, at der er en retstilstand, hvor man som borger skal dokumentere, at man er berettiget til at få en bestemt form for ydelse, hvis man f.eks. et stykke tid har fået en ydelse og kommunen efter anmeldelse eller mistanke fjerner ydelsen, mens det bliver undersøgt, og borgeren så skal godtgøre, at vedkommende er berettiget – så synes jeg sådan set, det er helt fint, at det er borgeren, der skal gøre sig fortjent til det. Det er jo borgeren, der får en ydelse, som alle vi andre er med til at finansiere, og der må man jo godtgøre, at man er berettiget til at få den pågældende ydelse.

Til gengæld har jeg altid undret mig over, at man – hvis det viser sig, at man er berettiget til den pågældende ydelse – ikke får den med tilbagevirkende kraft. Det har jeg altid undret mig over. Hvorfor er det, at det først gælder fra det tidspunkt, hvor man har dokumenteret sit retmæssige krav?

Hr. Finn Sørensen.

Jamen det var bare en klar udmelding, der siger mig noget om, at så bliver der måske ikke så meget samarbejde med De Konservative lige nøjagtig på det her punkt. For man synes, det er i orden, at kommunen bare kan tage ydelserne fra folk og, om man så må sige, stemple dem og påføre en familie eller en enlig mor store økonomiske problemer, fordi hun ikke får nogen ydelser i den periode, hvor sagsbehandlingen foregår. Jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren kan forsvare sådan en retstilstand.

Ordføreren.

Det, jeg i hvert fald prøvede at sige klart og tydeligt, var, at det må være borgeren, der dokumenterer sit retmæssige krav på en ydelse finansieret af alle os andre, nemlig skatteyderne. Sådan må det jo være. Det kan ikke være sådan, at det er kommunen, der skal dokumentere, at jeg har ret til at få det ene eller det andet. Det må jo være mit anliggende at dokumentere det.

Omvendt sagde jeg så også, at jeg undrer mig over – og den del af det vil vi gerne være med til – at hvis det efter 3 måneder viser sig, at man kan dokumentere, at man er berettiget til en bestemt ydelse, så synes jeg jo, at den ydelse skal være fra det tidspunkt, hvor man var berettiget til at få den og ikke fra det tidspunkt, hvor man har dokumenteret, at man er berettiget til den. For det må være den situation, man er i som borger, der berettiger til en ydelse. Det må være det, der udbetaler ydelsen, og så må tidspunktet for udbetaling være det tidspunkt, hvor man var berettiget til ydelsen, og ikke det tidspunkt, hvor man har dokumenteret, at man var berettiget. Så langt er vi dog enige, og det synes jeg da alligevel man skal tage imod.

Tak til hr. Tom Behnke. Hr. Finn Sørensen som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for alle de mange roser, Enhedslisten har fået i dag. Det bliver spændende at se, hvor meget af det, der kan omsættes til praktisk politik. Det har været lidt brogede meldinger, jeg har fået, og måske ikke så kontante politiske meldinger i forhold til det her beslutningsforslag, som man kunne have ønsket. Det synes jeg egentlig godt man kunne have givet os. Når man ikke vil være med til at nedsætte kommissionen, fordi man synes, det kommer til at tage alt for lang tid, burde man måske også have været lidt mere konkret, i forhold til hvad man så gerne ville være med til at lave. Men det får vi jo så lejlighed til at få afklaret.

Jeg skal komme med en enkelt kommentar til kritikerne fra borgerligt hold eller ordførerne fra borgerligt hold og ligesom udrydde en misforståelse, hvis der skulle være sådan en: Enhedslisten har ikke den holdning, at ministeren ikke foretager sig noget på de to områder, der især har været nævnt her, nemlig børnenes rettigheder og de ældres. Det kan vi jo konstatere at ministeriet gør, og ordføreren for Dansk Folkeparti og de andre ordførere ved jo udmærket godt, at vi har haft nogle drøftelser om kommissoriet for en ældrekommission, og der er også, som jeg har forstået det, enighed om, at der skal tages højde for problemstillingen vedrørende de ældres retssikkerhed. Det kan vi kun være tilfredse med.

Nej, jeg er sådan lidt bekymret over ministerens indledning, for jeg synes faktisk, at ministeren er havnet samme sted som den daværende borgerlige socialminister, da forslaget blev behandlet sidste gang i 2009, hvor det faktisk blev sagt, at der jo egentlig ikke var noget problem her, fordi borgeren og kommunen jo ikke er modparter. Det var jo sådan nogenlunde den samme argumentation, der kom, og det synes jeg er lidt bekymrende. Det får vi jo så afklaret videre frem, når vi skal diskutere de konkrete problemstillinger.

Så er det blevet sagt af Dansk Folkepartis ordfører, nærmest kritiseret, at vi havde skrevet kommissoriet på forhånd. Jamen det er jo netop, fordi der har været et grundigt forarbejde omkring det her fra de partier, der oprindelig fremsatte forslaget, og man har lokaliseret nogle meget påtrængende problemstillinger og er også kommet med et bud på, hvilken retning vi skal gå i for at få dem løst. Sådan en kommissions opgave er i det her tilfælde lidt anderledes end så mange andre kommissioners, for den er mindre, om man så må sige, analysebetonet og mere rettet mod at se på, hvad det er for nogle konkrete løsninger, og hvordan vi kan omsætte de konkrete løsninger, som er foreslået her. Det er jo så også det, der gør, at der skulle kunne komme noget rigtig godt ud af sådan en kommission.

Jeg kan så forstå, at vi ikke kan få den, men jeg kan også forstå, at en hel masse ordførere er meget utålmodige og faktisk er modstandere af det, fordi det går alt for langsomt. Og det får vi jo så afprøvet her i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne lige ridse op, hvorfor Enhedslisten synes, det er vigtigt at arbejde med det her, for det kan jo være et godt grundlag for diskussionen. Ombudsmanden er netop kommet med en rapport den 19. april 2012, der giver Sorø Kommune en ordentlig næse for den sagsbehandling, de har haft i forhold til en enlig mor. Nu bruger Ombudsmanden ikke ordet magtmisbrug, men jeg tror, at alle tænker, at det er lige nøjagtig det, der er foregået, når de læser Ombudsmandens fremstilling af sagen, hvor en enlig mor bliver dømt, om man så må sige, og frataget sin ydelse på baggrund af en anonym henvendelse. Hun bliver indkaldt til en partshøring, hvor hun ikke engang får at vide, at det er en partshøring, og hun oplever det jo nærmest som et krydsforhør.

Enhedslisten har kendskab til en lang række sager fra Holbæk Kommune af lignende karakter, hvor kommunen er blevet underkendt i nogle af sagerne, og der er også andre sager, hvor borgeren ikke har fået medhold, og så er det jo det. Så er der jo sandsynligvis da tale om et socialt bedrageri, og det er jo fuldstændig forkasteligt. Så er der nogle, der vil sige: Jamen så virker systemet jo, for i nogle tilfælde bliver kommunen underkendt, og folk får så deres ydelser alligevel. Ja, men da er skaden jo sket, og som jeg har nævnt, har vi jo en helt uacceptabel retstilstand der, som er langt dårligere end på det civile område, hvor man jo ikke bliver straffet, om man så må sige, før det bliver konstateret, at man er skyldig.

Vi har haft mange andre eksempler: ældres ret til rengøring, hvor kommunen laver om på det; robotter, der indføres imod de ældres ønske; krav om tvangsmedicinering og elektrochok som betingelse for at få sygedagpenge osv. Så jeg tror, og det fornemmer jeg også på ordførerne, at man godt er klar over, at der er et eller andet galt på det her område.

Jeg vil også gerne henvise til Den Sociale Retshjælp, som jo oplever, at mange borgere føler sig truet og simpelt hen ikke tør klage i det sociale system. Det er jo sådan noget, der egentlig underbygger, at ja, desværre er det sådan, at vi har en modpart her, nemlig borgeren over for myndigheden.

Det, der gør det, har jo meget med de rammevilkår at gøre, som kommunerne er udsat for i dag. Jeg tror, vi må se i øjnene, at 10 års meget stram økonomisk politik over for kommunerne, nedskæringer på det sociale område, evindelige krav om, at man ikke måtte overskride forskellige grænser, skattestop osv., jo har gjort, at kommunerne føler sig tvunget til at være meget hårdhændede i forhold til det her med socialt bedrageri og andre punkter, hvor borgernes retssikkerhed er truet. Det er jo fint at være hårdhændet i forhold til socialt bedrageri – der er ingen, der bakker socialt bedrageri op – men det må ikke ske på bekostning af borgernes retssikkerhed.

Der er i det her beslutningsforslag peget på en række grundlæggende problemer, som jeg mener står ved magt, og som vi skal arbejde videre med. Det er spørgsmålet om omvendt bevisbyrde. Det er hele den problemstilling, der hedder uagtsomt socialt bedrageri, som jo måske i virkeligheden er fejludbetalinger, fordi kommunen ikke vil vejlede borgerne klart og tydeligt om, hvornår man reelt er enlig, og hvornår man ikke er det. Der er også et spørgsmål om, hvorvidt forældreansvarsloven overhovedet bliver overholdt i de her tilfælde, hvor man nægter borgere samkvem, for så er der jo tale om, at der er socialt bedrageri, for så er man for meget sammen, mens det i virkeligheden måske drejer sig om, at man bare opfylder en forpligtelse i forældreansvarsloven til at samarbejde om børnenes ve og vel, hvis der er tale om en skilsmisseramt familie.

Der er hele spørgsmålet om fejludbetalinger. Når kommunen ikke vil vejlede, må man jo sige, at så handler borgerne i virkeligheden i god tro, og så er det jo ikke rimeligt, at de skal frakendes ydelser. Der er spørgsmålet om klagesystemet. Fungerer det godt nok? Er det i orden, at kommunen kan anke en afgørelse? Klagesystemet er vel ikke oprettet for at beskytte kommunen. Det er vel oprettet for at beskytte borgerne. Der er hele spørgsmålet om kontrolgrupperne, altså den måde, de arbejder på, hvor de jo i realiteten leger politi og går langt ud over deres beføjelser. Der er spørgsmålet om, hvorfor det ikke skal have konsekvenser for myndighederne, hvis de har begået en fejl i sagsbehandlingen. Og der er mange andre udmærkede forslag.

Som sagt ser jeg da frem til det videre arbejde omkring det her, og der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Enhedslistens side selvfølgelig er parat til også at udvide problemstillingen i forhold til ældreområdet, som det har været efterlyst af flere ordførere. Der har jeg da så en vis fortrøstning om, at vi kommer til at samarbejde med ministeren om det i forhold til også kommissionen. Men også her er vi vel enige om, at det jo er fint at skrive det i en kommissionsberetning. Men nu er vi vældig utålmodige alle sammen, har jeg konstateret, og derfor er der jo ingen grund til at vente, til Ældrekommissionen er kommet med et eller andet. Jeg håber ikke, at det går hen og bliver en undskyldning for, at vi ikke foretager os noget konkret på det område, for så hænger argumenterne jo ligesom ikke sammen. Og tilsvarende gælder det for børneområdet.

Så jeg vil glæde mig over den store utålmodighed, og alle her kan være helt sikre på, at den vil blive efterprøvet i praksis. Og man kender jo Enhedslistens dagsorden: Det er den, som vi havde, og som vi i hvert fald også stadig væk har fuldstændigt tilfælles med SF's ordfører. Og jeg håber da også, at vi har det tilfælles med ordførerne for de andre regeringspartier, nemlig at det indholdsmæssige, vi skrev i 2009, er vi stadig væk enige om. Ellers er vi jo sådan indrettet, at vi da meget gerne vil høre det højt og tydeligt, hvis vi ikke er enige om det.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)