Tak for det.
Når vi har rejst denne sag, er det altså ikke alene for Tivolis eller LEGOLAND's skyld, men det er simpelt hen, fordi det forekommer helt uset stødende, at vi her i 2012 skal arbejde med noget, der i den grad hører fortiden til, nemlig et bilag med en række undtagelser fra et lovforslag helt tilbage fra Anker Jørgensens tid.
Vi måtte endda på biblioteket for at finde lovforslaget, det kunne ikke bare lige trækkes elektronisk frem.
Man kan jo sige, at vi ligesom har fået en oplevelsesøkonomi siden hen, og det er jo en fuldstændig anderledes situation, når man taler om de her forlystelsesparker, man er i i dag end den, man var i i 1970'erne.
Det tror jeg at de fleste kan skrive under på.
International konkurrence er jo som bekendt ikke et fænomen, der alene knytter sig til de vareproducerende erhverv.
Det var det, der var hele udgangspunktet.
Turisterhvervet er jo nærmest defineret som konkurrenceudsat.
Det ligger ligesom i hele erhvervets natur, og her ser vi altså en situation, hvor erhvervet i konkurrencemæssig henseende slås i hartkorn med advokater, revisorer, ejendomsmæglere og ægteskabsbureauer.
Prøv at tænke på de her undtagelser, og så lige pludselig står der »forlystelsesparker«.
Hvis man ser det for sig, og så tænker på energi som en meget stor omkostning i Danmark, må man jo sige, at der er noget af et stilbrud, når man går fra ægteskabsbureauer til revisorer og advokater og så lige pludselig en forlystelsespark, og at de skal slås i hartkorn, når vi taler om omkostninger, meget, meget høje omkostninger, på energi.
Det kan godt være, at forlystelsesparker i 1960'erne og 1970'erne var kendetegnet ved robåde og en rutsjebane, man selv kravlede op i, men sådan er det jo som bekendt ikke længere.
Så jeg er lidt skuffet over, at man ikke kan se, at der er tale om produktionsstrøm – hvor vi har en bestemt ydelse, en produktion, som kræver strøm for at kunne sælges – som man altså ikke trække fra, men som man kan trække fra i alle andre sammenhænge.
Så det er ikke pick the winners, som det blev nævnt for lidt siden.
Det er nærmest pick the losers.
Her i det høje Folketing bliver der talt rigtig meget om vækst og beskæftigelse – det siges næsten i hveranden sætning – som den højest prioriterede målsætning, men vi ser desværre alt for tit, at lovgivningen går lige præcis modsat.
Vi har jo Europas dyreste strøm, som jeg har nævnt, og lige førstebehandlet et lovforslag, som gør, at strømmen bliver endnu dyrere.
Det er altså lag på lag på lag.
Hvad med NO
x
-afgiften?
Hvad med fedtskatten?
Hvad med sukkerskatten?
Og vi kan blive ved.
Mens arbejdspladserne flyver ud af landet, sidder vi og venter på, at Energistyrelsen skal kigge på afgiftsstrukturen, og det skal man så være 2 år om, og så kan der jo så sagtens gå 3 år, før man kan gøre et eller andet ved de afgiftssystemer, som helt tydeligt modarbejder hinanden og ikke hænger sammen, fordi man har lagt lag på lag igennem rigtig mange år.
Så jeg synes, at det er lidt trist, at man ikke umiddelbart kan bide til bollen, for det er jo rimelig indlysende, uanset at der kan være nogle afgrænsningsdiskussioner, det er der jo allerede i dag, som jeg sagde.
Bowlingbaner, og hvad ved jeg, kan godt trække deres afgifter fra, og der er det jo en nem måde at sige, at det vil vi ikke, fordi der er et afgrænsningsproblem.
Hvis man virkelig synes, at det betyder noget konkurrencemæssigt – og det må de fleste herinde vel mene – at turisterhvervet er konkurrenceudsat og i den sammenhæng må kunne sammenlignes med et vareproducerende erhverv og ikke med revisorer og ikke med advokater, er jeg lidt trist til mode over det.
Til Venstre vil jeg godt sige, at i 2004 foreslog hr.
Kristian Jensen som skatteminister i nøjagtig den samme situation med nøjagtig den samme problemstilling, bare på vandområdet, at de samme virksomheder, præcis de samme, som er nævnt i det her bilag, blev trukket ud, fordi, som der stod i begrundelsen, man gerne ville forenkle loven og man gerne ville ligestille erhvervene, og så er var der hensynet til EU-retten, som også er nævnt i dag.
Nøjagtig de der problemstillinger, at der er nogle, der bliver forfordelt, trækker man ud i forhold til vandafgiftsloven, og det var der fuld opbakning til fra Venstre.
Så der er ikke noget nyt i det.
Man kan godt gøre sig morsom over, om sådan en enkelt energiafgift er den, der afgør, om man tager i Tivoli.
Det tror jeg bestemt ikke det er, men som jeg sagde før, er det jo lag på lag.
I forhold til finansiering, som er nævnt af flere af ordførerne, synes jeg lige, at jeg vil nævne det forhold, at vi nu har fået vedtaget en energiaftale, hvor man for at få pengene til at passe ændrede på afskrivningsreglerne og forudsatte en masse effektiviseringer, og hvad ved jeg, i 100 millioner-kroners-klassen, alene for at man skulle nå ned til et bestemt tal.
Her kommer vi og siger, at vi har en helt indlysende urimelighed på 30 mio.
kr., som man med lidt god vilje kunne gøre noget ved.
Så siger man:
Nej, det vil vi ikke, for der er ikke fundet finansiering.
Jeg synes, at der er et eller andet med proportionerne i det her, som godt kunne tåle en runde mere.
Tak til Dansk Folkeparti.
Jeg tror, at vi skal prøve at skrue noget sammen, og vi vil også gerne prøve at være mere eksplicitte om finansieringen, selv om vi er i småtingsafdelingen.
Jeg er sikker på, at vi kan gå ned og kigge lidt på det.
Jeg har lige haft fat i kabelhandlingsplanen til mange, mange milliarder.
Altså, når vi taler om energi, er der rigtig mange nuller bagefter, og der skal ikke ret meget kreativitet til at dreje lidt på den skrue på at finde de her kroner.
I udvalgsarbejdet vil vi forsøge at stykke et papir sammen, så vi kan se, om vi kan få flere med på det her.
Jeg fornemmer også fra Socialdemokratiet og andre, at turisterhvervet er meget centralt, og der kommer noget mere, men jeg synes næsten ikke, at man kan holde til at sige, at der nu skal gå 2 år med, at Energistyrelsen finder ud af, hvordan energiafgifterne modarbejder hinanden, for så ved vi godt, at der så går et år yderligere, inden man kan bide til bolle og få gjort noget ved det.
Jeg synes, at vi da skal snuppe de lavest hængende frugter.
Vi vil i hvert fald gøre et forsøg, og hvis ikke det lykkes denne gang, vil vi gøre det igen med andre gode kræfter i den næste samling.