Tak, formand.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen afviser det fremsatte beslutningsforslag.
Baggrunden for udligningsskatten, som den tidligere regering har indført som led i forårspakke 2.0, er, at indskud på pensionsordninger med løbende og ratevise udbetalinger fuldt ud kan fradrages i den personlige indkomst.
For personer, der betaler topskat, var værdien af fradraget 59 pct.
eksklusive arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat før forårspakke 2.0, som den tidligere regering indførte fra 2010.
Før 1998 var værdien af fradraget endnu højere, helt op til 73 pct.
Personer med høje indkomster har således kunnet indskyde beløb på pensionsordninger med meget høj fradragsværdi.
Som modstykke til fradraget for indbetalinger skal de udbetalinger, der sker fra ordningen, medregnes til den personlige indkomst.
Med forårspakke 2.0 blev marginalskatten markant nedsat og dermed også skatten på udbetalinger fra den pensionsformue, der allerede er opbygget.
Det ville uden udligningsskatten medføre en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der har fradraget med højere marginalskatter.
Det er vigtigt at forstå, at den midlertidige udligningsskat ikke, som Liberal Alliance kalder det i bemærkningerne til forslaget, er en »misundelsesafgift« på pensioner, men derimod, som navnet antyder, er en skat, der har til formål at udligne den skattelettelse, som pensionisterne med store pensionsudbetalinger ellers ville have fået med den tidligere regerings skattereform.
Den midlertidige udligningsskat medfører således ikke, at pensionister med store pensionsudbetalinger bliver beskattet hårdere end før forårspakke 2.0, snarere tværtimod.
Den tidligere regering og Dansk Folkeparti sørgede jo netop for, at udligningsskatten blev gjort lempeligere, end den teoretisk set burde have været for fuldt ud at neutralisere den indkomstskattelettelse på pensionsudbetalingerne, som følger af forårspakke 2.0.
Den midlertidige udligningsskat giver derfor også kun et varigt provenu på omkring 35 mio.
kr., altså under halvdelen af det varige provenu på 80 mio.
kr., som den faktisk først var sat til at skulle give i den tidligere regerings forslag.
Nu foreslår Liberal Alliance så, at den midlertidige udligningsskat helt skal afskaffes, og argumentet er, at udligningsskatten undergraver tilliden til pensionssystemet.
Lad mig i den forbindelse understrege, at det forhold, at der er indbygget en skatteudskydelse i pensionsbeskatningssystemet, ikke er det samme som at man er garanteret en skattebesparelse på udbetalingstidspunktet i forhold til fradragsværdien på indskudstidspunktet.
Det kan godt være resultatet for den enkelte, men det er ikke det, der er hensigten med pensionsbeskatningssystemet.
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig Liberal Alliances påstand om, at den midlertidige udligningsskat er en urimelig skat.
Det er ikke min vurdering, at udligningsskatten undergraver tilliden til det danske pensionssystem, sådan som Liberal Alliance mener.
Derimod synes jeg, at man kan overveje det rimelige i Liberal Alliances forslag, der medfører, at pensionister, der på indbetalingstidspunktet i sin tid har foretaget pensionsindbetalinger med meget høje fradragsværdier, og som nu som modstykke skal beskattes af pensionsindbetalingerne, skal have en markant skattelettelse på deres pensionsudbetalinger.
Det mener vi ikke er rimeligt, og derfor kan regeringen ikke støtte et forslag, der går ud på at lette skatten for de allermest velstillede pensionister her i landet.
Og det er kun de mest velstillede pensionister, der betaler udligningsskat – det er vigtigt at understrege.
Det er nemlig kun den del af pensionsudbetalingen, der overstiger 362.800 kr.
årligt, der betales udligningsskat af.
Det er vores skøn, at det kun vil være godt 4 pct.
af de personer, der har passeret folkepensionsalderen, der i 2013 kommer til at betale udligningsskat.
I stedet prioriterer regeringen, hvilket også fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, at gennemføre en skattereform, der har en rimelig social balance, er fuldt finansieret og markant sænker skatten på arbejde.
Liberal Alliance anfører, at udligningsskatten har den beklagelige virkning, at den tilskynder danskerne til at arbejde mindre og overveje en tidligere pension, fordi den økonomiske gevinst ved at blive et ekstra år på arbejdsmarkedet er blev reduceret med udligningsskatten.
Liberal Alliance får det til at fremstå, som om udligningsskatten har nogle helt særlige virkninger.
Det er sådan, at længden af den periode, som en given størrelse af pensionsopsparing udbetales over, har betydning for beskatningen i kraft af det progressive skattesystem.
I et progressivt skattesystem får højere løbende indkomster en højere skattebetaling.
Der er derfor ikke noget overraskende i, at udligningsskatten fuldstændig ligesom topskatten rammer udbetalinger til personer, der har været arbejdsomme og foretaget store fradrag og derved fået store opsparinger.
Det vil sige, at også før forårspakke 2.0 ville en person, som fik en høj årlig pension, betale en højere skat end en person, der fik en lavere årlig pension, på grund af progressionsbeskatningen.
Med forårspakke 2.0 er marginalskatten sat ned på arbejde, og der er indført en udligningsskat på store pensionsudbetalinger.
Det betyder, at store pensionsudbetalinger ligesom før forårspakke 2.0 får en højere beskatning end mindre pensionsudbetalinger.
I det omfang en person bliver længere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, vil der på den ene side være behov for mindre opsparing end tidligere til alderdomsforsørgelse, og på den anden side vil den længere tid på arbejdsmarkedet indebære mulighed for at foretage en større opsparing.
Herudover skal understreges, at den skattelettelse på lønindkomsten, som man får ved at blive på arbejdsmarkedet nogle ekstra år, er langt større end den eventuelle udligningsskat, der skal betales af den forøgede pensionsudbetaling, man får, hvis man fortsat indbetaler til pension i de ekstra år, man er på arbejdsmarkedet.
Det skyldes, at man jo får størstedelen af bruttolønnen udbetalt som løn, og at kun en mindre del af bruttolønnen indbetales til pension.
Det er dermed efter min opfattelse ikke rigtigt, som Liberal Alliance mener, at udligningsskatten vil tilskynde danskerne til at arbejde mindre og overveje en tidligere pension.
Liberal Alliance anfører, at finansieringen på finansloven for 2012, hvor udligningsskatten er opført med 350 mio.
kr., skal findes ved et lavere offentligt forbrug.
Jeg skal stilfærdigt bemærke, at det jo ikke er en reel finansiering, Liberal Alliance har anvist her; det svæver i det uvisse, hvad det er for en nedskæring, der skal finansiere det her.
Og med de bemærkninger vil jeg afslutningsvis gentage, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.