Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 27:

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Det er jo efterhånden et fast tilbagevendende punkt, at vi her i Folketinget en gang om året har en debat om udvidet dna-registrering. Og det er bestemt også vigtigt, at vi løbende er opmærksomme på, om forholdene har ændret sig, og om der er grundlag for at indtage et andet standpunkt end hidtil. Jeg må imidlertid indlede dagens debat med at slå fast, at set fra regeringens side er der intet nyt under solen, og jeg kan derfor allerede nu sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anfører forslagsstillerne – altså her Dansk Folkeparti – bl.a., at et nationalt dna-register vil føre til hurtigere opklaring af forbrydelser. Forslagsstillerne peger også på, at oprettelsen af et landsdækkende dna-register vil kunne lette politiets arbejde, og der peges endvidere på, at et nationalt dna-register vil kunne forebygge kriminalitet og virke præventivt. Forslagsstillerne har endelig peget på, at et landsdækkende dna-register kan medvirke til at rense personer, der er sigtet for en forbrydelse, som de ikke har begået.

Det er jo alt sammen nogle anerkendelsesværdige formål, som man umiddelbart godt kan have sympati for. Og der skal heller ikke herske tvivl om, at regeringen bestemt ønsker at give politiet de bedste betingelser for at kunne efterforske og opklare forbrydelser. Men det skal ske inden for en ramme, som respekterer grundlæggende rettigheder om bl.a. beskyttelse af privatlivets fred, hvilket jeg vil vende tilbage til lige om lidt.

Som reglerne er i dag, kan politiet registrere dna fra personer, der har været sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på 1½ års fængsel eller derover. Derudover kan der ske registrering af dna fra sigtede i visse sager om børnepornografi, og politiet kan desuden udtage dna-prøver fra personer, som selv ønsker at afgive dna for at rense sig for mistanke. Politiet har således allerede i dag vid adgang til at foretage dna-registreringer og gøre brug heraf i forbindelse med efterforskningen, ligesom det som sagt også allerede i dag er muligt frivilligt at lade sig dna-teste.

Når regeringen som nævnt ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det først og fremmest, at forslaget går alt for vidt i forhold til grundlæggende principper om respekt for privatlivets fred. Som min forgænger, hr. Lars Barfoed, tidligere justitsminister i embedet, også pegede på i forbindelse med debatten sidste år og året før, så følger det således af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og at myndighederne kun kan gøre indgreb i denne ret, hvis det er nødvendigt i et demokratisk samfund, f.eks. af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelser. Menneskerettighedskonventionen sætter altså nogle rammer for, hvor langt vi kan gå. Og forslaget om obligatorisk dna-registrering af alle nyfødte og alle udlændinge vil efter alt at dømme være i strid med konventionens regler om respekt for privatlivet. Forslaget afspejler således efter regeringens opfattelse ikke en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at opklare forbrydelser og på den anden side hensynet til privatlivets fred.

Jeg vil i tilknytning hertil også gerne pege på, at forslaget om at bruge blodprøverne i PKU-biobanken som grundlag for et udvidet dna-profilregister indebærer, at en biobank, der er oprettet med et sundhedsfagligt formål, blandes sammen med et register, som er oprettet med et politimæssigt formål for øje, og dermed risikerer man den negative konsekvens, at befolkningens opbakning til biobanken og for så vidt også til dna-registeret falder. At der kan være en sådan risiko, underbygges af tidligere erfaringer, hvor Statens Serum Institut oplevede, at omtale af PKU-biobanken som muligt kriminalteknisk register medførte flere anmodninger om sletning dagligt. Det er derfor Statens Serum Instituts vurdering, at brug af PKU-biobanken som et kriminalteknisk register vil medføre en forringelse i tilslutning til screeningen af nyfødte.

Endelig vil jeg også gerne pege på, at etableringen og driften af et udvidet dna-register som beskrevet i beslutningsforslaget må antages at være forbundet med endog meget betydelige omkostninger. Statens Serum Instituts aktuelle vurdering er, at udgifterne til omdannelse af PKU-biobankens 2 millioner blodprøver til søgbare dna-profiler vil være forbundet med omkostninger, der formentlig vil udgøre op mod 2 mia. kr. Hertil kommer løbende udgifter til drift og til dna-profilering af nye prøver svarende til antallet af nyfødte og antallet af udlændinge, der tager fast ophold i Danmark.

Så for at opsummere: Politiet skal naturligvis have de bedste betingelser for at kunne efterforske og opklare forbrydelser, men det skal ske med respekt for grundlæggende rettigheder om bl.a. beskyttelse af privatlivets fred. Når det gælder dna-registreringer, har politiet allerede i dag en række muligheder for at gøre brug heraf. Obligatorisk dna-registrering af alle nyfødte og alle udlændinge vil efter alt at dømme stride imod menneskerettighedskonventionen. Og sammenblandingen af PKU- registeret og politiets dna-register vil føre til, at begge registre mister befolkningens støtte. Og etablering og drift af et udvidet dna-register må antages at være, som jeg sagde før, forbundet med endog meget betydelige omkostninger.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen fra justitsministeren. Justitsministeren startede med at sige, der ikke er noget nyt i forslaget eller noget nyt, som gør, at man er nødt til at tage sagen op igen, og den præmis er jeg ikke helt enig i, fordi vi har lige haft en sag om den såkaldte Amagermand, altså serieforbryderen, som har begået en lang række af forbrydelser. Så vil jeg bare høre justitsministeren, om han ikke er enig i, at havde man nu haft et dna-register, var der en ret stor sandsynlighed for, at man havde stoppet en sådan mand noget tidligere i forløbet, hvilket ville have gjort, at der var en lang række ofre, som ikke var blevet udsat for de overgreb, som han har udsat folk for. Det synes jeg da er meget vigtigt at have med i diskussionen, for når justitsministeren siger, at man gerne vil give politiet alle de redskaber, der skal bruges til at opklare kriminalitet, så er dna-registeret jo nok et af de bedste redskaber, man kan give politiet. Men det kan jeg så forstå at justitsministeren ikke vil være med til.

Justitsministeren.

Som jeg sagde i min tale, er de umiddelbare fordele ved forslaget, der nævnes, jo anerkendelsesværdige formål, som man jo umiddelbart godt kan have sympati for, men så er der lige nøjagtig et men og en hel række problemer, som jeg synes at man skal tage højde for, eksempelvis at det vurderes at koste op imod 2 mia. kr., og det kunne jo have været befriende for debatten, hvis man havde fokuseret på, hvor disse penge skulle findes.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er altid sjovt, når der er en socialdemokrat, der kommer ind på økonomi. Vi oplevede f.eks. i tirsdags, da vi havde en debat om ældrepolitik, hvor ordførerne for regeringspartierne på talerstolen stort set stod og sagde, at der ingen penge var i kassen. Man havde overtaget en fuldstændig tom kasse. Der var ikke nogen penge til alle løfterne i ældrepolitikken. Dagen efter fandt man så lige pludselig 1 mia. kr. mere til kollektiv trafik. Nu står vi så fredag, og nu har man så pludselig heller ikke penge til nogen ting igen. Den store forskel er, at det her er en engangsudgift, hvor man omdanner PKU-registeret til et dna-register, og man så derved kan redde en masse menneskeliv eller redde en masse mennesker fra at blive ofre. Jeg synes, at det er sådan en sjov omgang med penge, at man den ene dag ikke kan finde nogen penge, og så finder man 1 mia. kr., og nu synes man, at økonomien er et kæmpe problem igen, selv om det er en engangsudgift, hvorimod de udgifter, man foreslog i tirsdags, altså er 1 mia. kr., man bruger hvert år. Jeg synes bare, at det jo er et spørgsmål om politisk prioritering.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne gøre noget for, at folk kan føle sig mere trygge og sikre, men det vil justitsministeren så ikke. Man vil hellere bruge pengene på en øget ulandsbistand, afskaffelse af kontanthjælpsloft osv., hvor vi så i Dansk Folkeparti prioriterer højere, at man nu tænker på at undgå de her forbrydelser.

Justitsministeren.

Jeg tror, at det mere var en kommentar end et spørgsmål, men lad så også bare mit svar til kommentaren være en kommentar, nemlig den, at der ikke kan herske to meninger om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at dansk politi har de bedste muligheder for at opklare forbrydelser. Det er jo også det, der ligger til grund for, at vi har lavet en bred aftale her i efteråret om politiets økonomi frem til 2015. Det er jo det fundament, der sikres der, og når det handler om at sikre politiets muligheder for brug af dna-registrering i en efterforskning, er der, som jeg redegjorde for, allerede i dag muligheder for det.

Det behøver vi som sagt ikke være uenige om, og den uenighed behøver man ikke at udstille, nemlig, at der er nogle, der vil sikre politiet bedre opklaringsmuligheder, og der er nogle, der ikke vil være med til at sikre politiet bedre opklaringsmuligheder, for den uenighed findes ikke. Jeg synes bare i al respekt, at når man nu kommer med sådan et forslag, som koster op imod 2 mia. kr., kunne man godt have gjort sig nogle overvejelser om, hvor pokker de penge skulle findes henne. Det var bare det spørgsmål, jeg rejste. Men det er fair nok, den debat kan vi tage senere, men der er ikke nogen uenighed om, at vi skal sikre, at dansk politi har gode opklaringsmuligheder, og det ligger regeringen meget nært at sikre det.

Tak til justitsministeren. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak. Det er vigtigt, at vi i et samfund som det danske husker, hvad menneskers frihed betyder. Et dna-register kan være et effektivt redskab for politi og anklagemyndighed, men det skal ikke indføres på bekostning af det enkelte menneskes ret til privatliv. Eva Smith, som er jurist og formand for Det Kriminalpræventive Råd, har jo påpeget flere gange i forhold til den her diskussion, at alle danskere potentielt kan komme under mistanke i forbindelse med en forbrydelse, hvis de står i et dna-register, for vi efterlader jo alle sammen dna, når vi f.eks. sidder i bussen eller smider noget i en offentlig affaldspose.

Politiet har, som justitsministeren også har redegjort for, et dna-register til rådighed, og alle, der bliver sigtet for en forbrydelse med en strafferamme på halvandet år eller mere, kommer i politiets dna-register. Derudover kan man som sagt lade sig frivilligt registrere med henblik på at rense sig selv for en mistanke.

Konsekvensen af at have et dna-register har man bl.a. set i Storbritannien, hvor der har været en domsafsigelse i 2008 – jeg tror faktisk også, det er nævnt i beslutningsforslaget – hvor landet blev dømt ved Menneskerettighedsdomstolen for at have opbevaret dna-oplysninger i for lang tid. Pointen med at nævne den dom er altså, at konsekvensen af at have sådan et register kan være, at man forbryder sig mod grundlæggende menneskerettigheder.

Derudover åbner et befolkningsdækkende dna-register, som er det, Dansk Folkeparti de facto foreslår – selv om partiet siger, det kun skal indeholde de registreringer, der allerede er foretaget i forhold til blodprøver fra nyfødte fra starten af firserne – altså en mulighed for, at man får nogle oplysninger, som man rent faktisk kan misbruge, hvis oplysningerne altså kommer i de forkerte hænder. Der er en risiko for misbrug.

I dansk ret er proportionalitetsprincippet altid blevet vægtet højt, i hvert fald i de fleste juridiske discipliner. Proportionalitetsprincippet fastslår, at et indgreb under ingen omstændigheder må være mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger, og det betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem de midler, som anvendes, og de mål, som ønskes opnået. Derfor må man spørge sig selv, om et dna-register i et samfund som det danske vil leve op til det princip. Er det et kæmpe behov, vi som samfund har? Er der et rimeligt forhold mellem dna-registeret og privatlivets fred?

For Venstre er det ikke en svær diskussion, og som tidligere, hvor vi har afvist det her forslag, gør vi det nu igen. Vi mener ikke, der er behov for et landsdækkende dna-register, idet vi tvivler på, at effekten af det vil være så stor, at det kan legitimere indgrebet. Vi har allerede et register med dna-profiler på personer, der har været ude i kriminalitet, og det mener vi er tilstrækkeligt.

Med et register over dna-profiler på alle danskere begynder vi at mistænke alle borgere på forhånd, og det er vi på ingen måde tilhænger af. Vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at oprette det register, som Dansk Folkeparti her foreslår, og hvis man skulle ønske at oprette det, så ærgrer det os, at man ikke har taget mere klar stilling til finansieringen, for det er ganske omkostningstungt, som justitsministeren også var inde på i sin besvarelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til hr. Karsten Lauritzen for indlægget, dog ikke helt tak alligevel, for der var jo ikke støtte til forslaget. Jeg synes, det er et lidt dårligt argument at sige, at vi alle nu er under mistanke, hvis vi er i et dna-register. Hvad er forskellen i forhold til den ordning, som Venstre selv har været med til at lave omkring teleselskaberne, som skal registrere alle oplysninger? Er alle så også under mistanke for terror, fordi man gerne have muligheden for at spore tilbage? Nej, der var man ikke under mistanke. Er det noget, der vil genere befolkningen til daglig, at de vil komme til at stå i sådan et register? Nej, det er da kun, hvis man har begået noget kriminelt, for så kan jeg godt forstå, at man er bange for, at der er et dna-register. Hvis man har begået voldtægt eller har slået nogen ihjel, er det et kæmpeproblem; det kan jeg da godt forstå.

Men jeg vil spørge om det samme, som jeg spurgte justitsministeren om: Vil det ikke være et meget godt redskab i en sag som den med Amagermanden? Skylder vi ikke den danske befolkning og ofrene, at vi undgår sådan nogle ting? De kan foregå igen og igen. En serieforbryder kan begå den samme kriminalitet fire-fem gange. Det vil et dna-register jo kunne være med til at forhindre.

Så vil jeg også godt spørge ordføreren, om han ikke mener, at det ville være bedre at bruge pengene på at lave et dna-register, så danskerne kunne føle sig trygge og sikre, end på f.eks. en høj ulandsbistand og fjernelse af starthjælp og kontanthjælp.

Ordføreren.

Jeg er enig med Dansk Folkepartis ordfører så langt, at det er mærkeligt, at man kan trylle millioner op til en betalingsring og andre ting og så bruge argumentet om, at der ikke er nogen penge. Men sandheden er jo sådan set, at der ikke er nogen penge, og det er ikke en løsning at tage milliarder fra udviklingsbistanden. Det mener vi i Venstre i hvert fald ikke.

Det er da rigtigt: I princippet tror jeg da, vi kunne fuldstændig udrydde kriminalitet i Danmark – ikke nødvendigvis med dna-registeret, men med en række andre ting. Man kunne sætte elektroniske fodlænker på alle danskere. Det ville selvfølgelig koste en masse penge og sådan noget. Men hvorfor gør vi så ikke det? Det gør vi da ikke, fordi vi lever i et frit demokratisk samfund, hvor man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor bliver man nødt til at kigge på proportionalitet i de indgreb, man laver. Logningsbekendtgørelsen er et indgreb. Det mener vi der er proportionalitet i. Vi mener ikke, at der er proportionalitet i det, som Dansk Folkeparti her foreslår.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er meget prisværdigt, at Venstre går meget op i demokratiske rettigheder. Så kan man måske forstå, at det skal være en demokratisk rettighed, at man skal have lov til at begå voldtægt og ikke blive fanget. Er det det, vi er ude i? Man skal lov til ikke at blive registreret, så man kan begå sin kriminalitet i ro og fred og have en større chance for ikke at blive fanget – er det det, ordføreren vil? Jeg synes bestemt ikke, det er en rettighed, at man skal have lov til at begå de ting, og kan vi sætte nogen ting i værk, der gør, at man kan fange dem effektivt og hurtigt, så skal vi da gøre det. Det håber jeg da ordføreren er enig med mig i.

Der er også et andet aspekt, som jeg vil høre om Venstres ordfører har haft med i tankerne, når man afviser det her. Der skal jo også være retssikkerhed for de mennesker, som bliver falsk anklaget. Vi havde bl.a. en sag i Herning – så vidt jeg husker, var det nytårsaften 2009, men det kan være, det var året efter – hvor der var en mand, der blev anholdt og sat i varetægtsfængsel i 3 uger. På grund af en dna-test fandt man så ud af, at det alligevel ikke var ham, der var skyldig, og det var jo egentlig positivt, at man ikke fik fat i den forkerte mand. Havde man haft det her dna-register, ville den mand jo kunne have gået fri fra starten, og han var slet ikke blevet varetægtsfængslet. Har Venstre ikke det med i overvejelserne, når man vælger at sige nej til det her?

Ordføreren.

Man kan også vende det om: Hvis alle er registreret i registeret, står man i den situation, at fordi vi alle sammen efterlader dna, f.eks. hår, ville det betyde, at der var en masse personer, der ville kunne blive mistænkt uden i virkeligheden at have gjort sig skyldige i forbrydelser. Man kunne også forestille sig, at uskyldige blev dømt.

Vi vil gerne bekæmpe kriminalitet, men vi tror sådan set også på, at det er meget dansk at værne om privatlivets fred og forsøge at undgå, at vi laver unødvendige indgreb. Når vi ved, at politiet faktisk opklarer rigtig, rigtig mange forbrydelser, så tvivler jeg på, at det her vil have en kæmpe stor effekt i forhold til uopklarede forbrydelser. Det kunne måske gøre tingene hurtigere, men den hurtighed og den ekstra gevinst står altså ikke mål med de omkostninger, det har for samfundet økonomisk og for indgrebet i den enkeltes privatliv. Derfor er vi imod.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig også ærgerlig over, at Venstre ikke kan støtte forslaget, men jeg vil da jeg høre, om der måske var elementer i forslaget, som Venstre kunne bakke op om. Vi ved f.eks., at der er nogle grupper af udlændinge, som er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Kunne man forestille sig, at Venstre kunne gå ind for, at man så lod det omfatte udlændinge, der ankommer til Danmark, altså at de så lod sig dna-registrere? Var det måske en fremgangsmåde, som Venstre kunne være med til?

Ordføreren.

Det er ikke umiddelbart en fremgangsmåde, som Venstre kan gå med til.

Hr. Martin Henriksen.

Det svar havde jeg nu også forudset ville komme fra hr. Karsten Lauritzen, men jeg kunne nu alligevel ikke lade være med at spørge. Jeg synes nu, at det da er ret relevant, når vi kan se, at der f.eks. er grupper af befolkningen, som har en overrepræsentation i kriminalstatistikken, at vi tager den diskussion om, hvad vi kan gøre ved det. Hvad kan man gøre for at blive bedre til at opklare forbrydelser?

Jeg synes da, at det er en diskussion værd. Og derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at forslaget bare bliver afvist over en bred kam, i stedet for at vi fokuserer lidt på ofrene og jo rent faktisk giver ofrene en ekstra sikkerhed for, at gerningsmanden bliver fundet, og at forbrydelsen bliver opklaret.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at dna jo er et bevis blandt flere beviser, som man skal bruge i en retssag mod en formodet gerningsmand. Kan hr. Karsten Lauritzen i øvrigt ikke også se, som man har været inde på, at både den overvågning, der foregår f.eks. på internettet – det har man jo diskuteret meget – og også videoovervågning gør, at alle jo sådan set også bliver overvåget? Men man går jo kun efter dem, som har begået en forbrydelse.

Ordføreren.

Først vil jeg da rose hr. Martin Henriksen for hans synske evner. Der er faktisk kun to, og det er regeringen og Venstre, der har taget stilling til forslaget; det kan jo være, at der er andre, der bakker det op. Det skal jeg ikke kunne sige, men hr. Martin Henriksen tænker måske på, at ved de tidligere gange, vi har behandlet forslaget, har der ikke været opbakning fra andre partier end Dansk Folkeparti, men man kan altid håbe. Det er i hvert fald det udgangspunkt, vi har i Venstre, når vi selv fremlægger forslag, nemlig at de gode argumenter kan overbevise. Der er dog desværre heller ikke ret mange gode argumenter for kun at registrere udlændinge.

Det er rigtigt, at ikkedanske statsborgere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, men lad os da gå ind at tackle dem på en anden måde end ved at lade alle registrere. Vi må også huske på, at der faktisk er rigtig, rigtig mange udlændinge, som kommer til Danmark og arbejder og integrerer sig og ikke begår kriminalitet, og det er lidt mærkeligt, at de skal ligge under for de udlændinge, der begår kriminalitet, ligesom det er mærkeligt, at alle os danskere, der opfører os ordentligt, skal finde os i at blive registreret, fordi der er et lille mindretal, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og begår kriminalitet.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Det betyder meget for Socialdemokraterne, at vi har et tillidsfuldt og balanceret retssamfund. Vi arbejder for at forebygge og for at bekæmpe kriminalitet. Det kunne være rart, hvis Dansk Folkeparti faktisk også gjorde det samme.

Med beslutningsforslaget lægges der op til, at vi gennem systematisk registrering af lovlydige borgere, vel at mærke hårdtarbejdende, almindelige danske borgere, skal mistænkeliggøre alt og alle, også danskere, som aldrig har været på kant med lovgivningen. Det holder ikke. Målet må i sidste ende være at skabe et samfund, der bygger på tryghed og tillid. Det er også det, vi kender som kernen i det socialdemokratiske samfund.

Men Dansk Folkeparti spiller igen og igen på frygt, og Dansk Folkeparti skaber et frygtsamfund, som de ønsker at bekæmpe ved at overvåge og kontrollere alt og alle. Her tror man så, at et privatlivskrænkende dna-register vil være et godt redskab – men det holder ikke. Vi skal ikke skabe et frygtsamfund, hvor vi mistænkeliggør alt og alle.

Det skal understreges, at Socialdemokraterne ikke er imod al slags registrering, den skal bare have et formål. Det skal være en konkret afvejning; det skal nøje overvejes fra sag til sag, hvad den her registrering faktisk ligesom betyder, og hvad den kan føre med sig. Vi har en registrering af alt fra biler til cykler, hjemmesider, hunde og i øvrigt også personer, såfremt det tjener et formål og der i øvrigt er foretaget en proportionalitetsafvejning. Derfor registrerer vi jo faktisk også de forbrydere, som har været på kant med loven, og som er blevet dømt, men det er unødvendigt at krænke ganske almindelige mennesker ved at lade dem stå i et dna-register.

I dag er der allerede ca. 56.000 mennesker registreret i politiets centrale dna-register, og det tal vil ifølge politiet være støt voksende, og det vil sige, at det eksisterende system jo virker og hjælper politiet med opklaring af straffesager. Vi skal i stedet for kortlægge de kriminelles mønstre, og vi skal i øvrigt selvfølgelig også øge den kriminalpræventive indsats. Det er jo også sket, der er sat ressourcer af til det. De, der har begået kriminalitet, skal for en dommer og straffes og derefter hjælpes ud af den kriminelle løbebane.

Men det løser ikke kriminalitetsproblemerne at oprette et landsdækkende dna-register – det er simpelt hen at tænke for primitivt. Hos Socialdemokraterne er vi ikke fordomsfulde over for de redskaber, der virker. For os er det bare vigtigt at sikre en god balance i det, at have gode redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet og at sikre retssikkerheden for den enkelte, herunder den enkeltes frihed og privatlivets fred. Vi opnår ikke den balance ved at oprette et dna-register, som dækker alle. Det er simpelt hen som at skyde gråspurve med atombomber at skulle oprette et sådan dna-register. Det er relativt få forbrydelser, hvor det vil kunne bruges; det er ikke nok til at skulle oprette det.

Men det er på sin vis jo ikke overraskende, at Dansk Folkeparti fremsætter sådan et forslag. Der er allerede fra justitsministerens side blevet sagt, at det ikke er forsvarligt at bruge et beløb svarende til 2 mia. kr. på at oprette det, og at forestille sig, at det ville have en præventiv effekt, at selve registeret bliver oprettet, er jo simpelt hen noget vås – det er ikke dokumenteret. Men omvendt er det at skulle bruge penge, der ikke er til stede, ikke noget nyt, når man ser på, hvad Dansk Folkeparti måske har bakket op om hos den tidligere regering. Hvis det var sådan, at man virkelig gerne ville have haft det, hvorfor har Dansk Folkeparti så ikke tvunget det igennem i de 10 år, de måske kunne have gjort det?

Det er med andre ord endnu bare et symbolpolitisk tiltag, hvor man jo altså som det eneste parti i hvert fald indtil videre som nævnt af Venstres ordfører – det kan jo være, der kommer andre, der bakker op om det – vil have opmærksomhed på det her. Med forslaget er Dansk Folkeparti bare endnu en gang på kant med grundloven. Hvis man opretter et sådant landsdækkende dna-register, betyder det jo bare, at der med så mange meget følsomme data samlet et sted kan opstå en risiko for en form for misbrug.

Det at skulle lave en privatlivskrænkende ting, så helt almindelige mennesker, hårdtarbejdende danskere, faktisk underlægges en systematisk overvågning og kontrol, er krænkende for folk, som aldrig har stiftet bekendtskab med politiet, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det her forslag.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Hold da op, tænkte jeg bare, da jeg hørte det indlæg. Fordommene over for Dansk Folkeparti stråler jo ligefrem ud af ordføreren. Man sad næsten kun og ventede på, at der skulle komme en remse om, at vi ikke var stuerene, for så havde det næsten passet perfekt, i forhold til hvordan det var i gamle dage, hvor Socialdemokraterne var bombastiske over for Dansk Folkeparti.

Ordføreren prøvede på i sin ordførertale at tegne et billede af, at vi slet ikke mener det her, og at vi vil prøve at skabe frygt blandt borgerne i samfundet. Men det er tværtimod det modsatte, vi vil gøre. Vil skabe en retssikkerhed for borgerne i det her samfund ved at oprette et dna-register, så de ikke skal være bange for at blive falsk anklaget, så de ikke skal være bange for at blive varetægtsfængslet i 3 uger ved en fejl, som man så i sagen fra Herning. Det ville simpelt hen ikke ske, hvis man havde et dna-register. Tværtimod ville det skabe et trygt samfund med et dna-register.

En mand som Amagermanden ville sikkert blive fanget første gang, så alle de forbrydelser, der ville komme bagefter, kunne undgås. Det er, som om man ignorerer det fuldstændig fra Socialdemokratiets side. Jeg synes, det er ærgerligt, at man tegner sådan et skræmmebillede op, når man åbenlyst ikke har sat sig ind i, hvad der er af gode ting i forslaget.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke hr. Dennis Flydtkjær stille et egentligt spørgsmål; det var nok måske mere en kommentar til min tale. Men jeg vil sige nu, at der jo ikke er nogen tvivl om, at Socialdemokraterne mener, at forbrydelser som den benævnte skal bekæmpes med de rigtige redskaber – herom hersker jo ingen tvivl. I dag siger loven, at hvis man sigtes for en forbrydelse med en strafferamme på minimum 1 ½ år, bliver man optaget i et dna-register. Det vil sige, at personer, som har stiftet bekendtskab med politiet, allerede er eller bliver registreret.

Både justitsministeren og jeg har selv har jo netop understreget i vores taler, at der ikke er nogen tvivl om, at kriminalitetsbekæmpelse står meget højt på dagsordenen, og derfor er der også sat ressourcer af til politiet, således at de jo faktisk kan opklare forbrydelser af den her karakter. Men vi mener bestemt også, at lige præcis en krænkelse af privatlivets fred og i øvrigt også en mistænkeliggørelse af en samlet befolkning, som det forslag, der er i dag er kommet fra Dansk Folkeparti, indebærer, slet ikke står i proportion til dette.

Hr. Dennis Flydtkjær

Jeg beklager, hvis jeg ikke fik stillet et spørgsmål i min sidste korte bemærkning. Jeg vil så i stedet for stille en række spørgsmål denne gang.

Ordføreren nævnte i sit indlæg, at der var meget få tilfælde, hvor man ville kunne bruge sådan et dna-register. Jeg vil godt høre, hvad ordføreren baserer det på. Jeg har indtryk af, at politiet i dag stort set bruger dna i alle de tilfælde, de kan, så hvis det drejer sig om meget få tilfælde, må ordføreren meget gerne uddybe, om det f.eks. er 5 pct. af tilfældene, man regner med. Jeg har indtryk af, at man faktisk bruger det i alle tilfældene, fordi det er et rigtig godt redskab.

Er ordføreren ikke enig i, at det er et supergodt redskab til at opklare forbrydelser? Mener ordføreren ikke, at det kunne have været et godt redskab over for serieforbrydere som Amagermanden, så man kunne undgå dem? Ville det ikke være en god måde at sikre en bedre retssikkerhed for de mennesker, som potentielt ville blive fejlagtigt anklaget? De ville slippe med sådan et register. Her var i hvert fald et par spørgsmål, man kunne svare på i andet indlæg, hvis det er det, man eftersøger.

Ordføreren.

Jeg vil igen understrege, at der ikke er nogen tvivl om, at Socialdemokraterne går ind for, at kriminelle skal fanges og straffes efter allerede gældende principper med de til enhver tid eksisterende redskaber, der er i henhold til lovgivningen. Men at skulle mistænkeliggøre en hel befolkning, således at man nærmest vender bevisbyrden om, står ikke i proportion til – og det er der, den relativitet, som jeg nævnte i min tale, kommer ind – de forholdsvis få sager, som faktisk eksisterer. Den proportionalitet er ikke til stede, så derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Vi lever jo i et samfund, hvor vi bliver registreret på kryds og på tværs, og hvor forskellige oplysninger – som jo bliver registreret, også selv om vi ikke er kriminelle – også kan indgå i forbindelse med opklaring af forbrydelser. Sådan er det jo i de her teknologiske tider. Så derfor forstår jeg ikke forargelsen over Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad er Socialdemokraternes bud på, hvad man kan gøre for at sikre, at politiet får bedre muligheder for at opklare forbrydelser, end de har i dag?

Ordføreren.

Jeg deler jo ikke hr. Martin Henriksens – hvad skal man kalde det? – lyst til at ville registrere alt og alle for enhver pris. Jeg erkender dog, at det er korrekt, at vi i Danmark naturligvis har et omfattende registreringsapparat. Som jeg også selv nævnte, er det alt fra biler til hunde og i øvrigt over til forskellige persondata. Vi har så også en glimrende lov, der bl.a. beskytter behandling af persondata, og heraf fremgår det også, at der skal være en proportionalitet og i øvrigt også en formålsbestemthed med at registrere, og det finder vi ikke er til stede i det konkrete, nærværende forslag.

Med hensyn til politiet og deres arbejde bakker Socialdemokraterne fuldstændig op om politiet. Der er jo netop indgået en aftale, hvor der er afsat økonomiske ressourcer til at optimere politiets arbejde – mig bekendt er Dansk Folkeparti selv med i den aftale – så på den måde støtter vi jo op om det. Hele den kriminalpræventive indsats er jo også noget, som er prioriteret højt på Socialdemokratiets dagsorden, og derigennem er det jo, at vi sikrer en langsigtet bekæmpelse af den kriminalitet, der er til stede i dag i det danske samfund.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes ikke, jeg hørte noget svar på mit spørgsmål. Som sagt bliver vi jo overvåget på kryds og på tværs i dag. Med videoovervågning filmer man jo også folk, når de går ind i en bank, eller når de går ned af Strøget, uden at de overhovedet har foretaget sig noget som helst ulovligt. Det har vi jo altså gjort, for at man, hvis der er nogle, der overtræder lovgivningen, kan sortere dem fra, som ikke har overtrådt lovgivningen, og man kan så at sige zoome ind på den person eller de personer, som har begået en lovovertrædelse.

Er der så nogle områder, som Socialdemokratiet ønsker at man skal rulle tilbage, hvor man altså ikke skal have en så omfangsrig registrering af folk? Skal videoovervågningen rulles tilbage, fordi man også der filmer nogle, som er uskyldige? Det gør man jo.

Jeg synes det er mærkværdigt, at man påstår, at det her er et forsøg på at mistænkeliggøre alle. Det er det slet ikke. Der kan jo være nogle, som bliver sat i forbindelse med en forbrydelse, men som ville kunne blive pure frikendt, hvis der var et dna-register, som var meget mere udbygget end det, der er i dag.

Men ordføreren mangler stadig væk at svare på, hvordan Socialdemokratiet vil give politiet bedre muligheder for at opklare forbrydelser.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige til hr. Martin Henriksen, at det at registrere ikke bare er en generel ting. Der skal jo hele tiden tages afsæt i de forhold, der ligger til grund for registreringen. Nu nævner hr. Martin Henriksen selv Strøget og andre geografiske områder. Og det, der lige præcis er kendetegnet ved den type registrering som overvågning på Strøget og f.eks. foran finansielle institutioner, er jo, at overvågningen tjener ét formål i et bestemt geografisk afgrænset område.

Her har Dansk Folkeparti besluttet sig for med det nærværende beslutningsforslag at ville inddrage hele den samlede danske befolkning, som jo i udgangspunktet er uskyldige, og det er faktisk det, som vi mener vi skal holde fast i fra Socialdemokratiets side. Og nej, vi mener ikke, det er sådan, at de nævnte overvågningsting skal rulles tilbage, som hr. Martin Henriksen er inde på. Omvendt mener vi bestemt heller ikke, at man blot skal lade alle registrere med det samme, så folk på den måde selv skal bevise deres uskyld senere hen. Det mener vi ikke er vejen frem – tværtimod.

Med hensyn til politiet vil jeg bare gentage, at vi synes, at de ressourcer, som jo faktisk er blevet afsat i den allerede indgåede aftale om politiets arbejde, er fuldt tilstrækkelige i den her sammenhæng.

Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak til formanden, og tak til Dansk Folkeparti og hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for dette beslutningsforslag. Det er jo en gammel kending, og jeg må også meddele, at det for os ikke nødvendigvis er et glædeligt gensyn. Vi mener, at det her beslutningsforslag strider mod den grundlæggende respekt for privatlivets fred. Det er et princip, vi i Radikale Venstre i høj grad værner om, og det gør den europæiske menneskerettighedskonvention desuden også. Der skal være en balance. Der skal være en balance mellem hensynet til politiets efterforskning på den ene side og privatlivets fred på den anden side. Og vi mener ikke, at dette forslag er i balance.

Forslagsstillerne har mange gode intentioner. Det vil jeg gerne kvittere for, men som sagt mener vi, at det er et meget grundlæggende hensyn, som forslaget ikke tager hånd om. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne, at det også er en mulighed at få renset sit navn gennem et sådant register, og jeg synes, det er vigtigt i den her debat at slå fast – også for at oplyse osv. – at der faktisk allerede i dag er mulighed for at få renset sit navn, såfremt man er under mistanke i en sag, hvor en dna-undersøgelse kan rense ens navn. Det synes jeg er vigtigt at få understreget.

Forslaget bygger på at lave dna-prøver på baggrund af PKU-registeret, som i dag indeholder omkring 2 millioner prøver. Uden at fornærme nogen her i salen, kan man så konstatere, eftersom det drejer sig om alle, der er født i 1982 eller senere, at det er hr. Karsten Lauritzen, fru Pernille Skipper og mig selv som retsordførere, der så må stå i det. Og min pointe er, at jeg ikke tror, mine forældre var gået med til at lægge mig ind i et sundhedsregister, såfremt de havde frygtet, at der er en gang i fremtiden ville kunne oprettes et dna-register til brug med henblik på politiets efterforskning. PKU-registeret er jo et sundhedsregister, og det synes jeg altså at det skal blive ved med at være.

Det stiller jo også et spørgsmål, nemlig om man overhovedet kan tillade sig at ændre på det nuværende register. Det vil jeg i hvert fald være imod, selv om man trods alt har mulighed for at få sin blodprøve slettet.

Sidst, men ikke mindst, må jeg her til slut sige, at jeg lidt synes, det er en gratis omgang, fordi man jo ikke tager stilling til de omkostninger, som er forbundet med at oprette sådan et register, altså omdannelsen af PKU-registeret og så efterfølgende de løbende driftsomkostninger. Og det er som sagt ikke første gang, det her spørgsmål drøftes, jeg fandt en artikel fra 2007, hvori direktøren for Statens Serum Institut estimerede, at det ville koste mellem 1 og 5 mia. kr. alene at omdanne PKU-registeret, og jeg kan så forstå, at ministeren har nogle endnu mere aktuelle tal, men de taler også om en milliardudgift. Så vi står også med et stort åbent spørgsmålstegn, med hensyn til hvor de penge så skal komme frem.

Men det helt afgørende argument for os er, at man fortsat skal værne om privatlivets fred. Og med baggrund i principperne herom kan jeg meddele, at vi desværre ikke kan støtte forslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil lige starte med at bede om, om formanden kan få den ordentlige flok, der sidder bag ved mig og snakker, til at gå ud. Det er lidt forstyrrende i forhold til debatten. Hvis man kunne få folk til at gå udenfor og snakke, ville det hjælpe lidt på debatten.

Det er lidt højrøstet med samtalerne. Måske kan de lægges lidt længere væk af hensyn til debatten. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det, formand. Det gør det jo lidt nemmere at høre, hvad ordføreren siger oppe fra talerstolen.

Angående PKU-registeret vil jeg sige, at ordførerens forældre måske ikke ville have meldt ham ind i PKU-registeret, hvis de vidste, at det kunne føre til et dna-register, men der står faktisk i forslaget, at man skal have mulighed for at melde sig ud i en periode. Er ordføreren ikke enig i, at hvis den mulighed er der, kunne man jo i hvert fald undgå den situation, at folk kunne fortryde?

Så vil jeg også spørge ordføreren, om han, hvis man valgte at sige, at det her skulle være et frivilligt register, så ville bakke op om det, altså, hvis det ikke var tvunget i forhold til PKU-registeret, og hvis man sagde, at folk f.eks. fik 1 år til at sige, at de ikke ville stå i registeret, og så kunne de trække deres oplysninger ud, og man kunne også gøre det med de nye, der bliver registreret i PKU-registeret, hvor de bliver registreret fra barn af. Hvis man nu valgte at sige, at folk selv kunne vælge, om de kun ville stå i PKU-registeret eller de gerne ville stå i begge registre, ville ordføreren så være med til det? For så er det trods alt på frivillig basis, man har valgt at lave listen, og så er det jo ikke en overtrædelse af privatlivets fred, hvis folk selv er gået med til det.

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke. Jeg kan godt forstå hr. Dennis Flydtkjærs tanker, og jeg synes også, at jeg prøvede at kvittere i min ordførertale for, at det lige præcis står i forslaget, at der er mulighed for at melde sig ud. Det, som jeg bare vil gøre opmærksom på, er, at f.eks. når det handler om organdonationsregisteret, tror jeg, at det er omkring tre fjerdedele af danskerne, der faktisk gerne vil være i det her register, men der er kun en fjerdedel af danskerne, der reelt set er i det. Det vil sige, at det faktisk er utrolig svært at få folk til at tage stilling. Det er utrolig svært at oplyse om, hvordan de gør osv. Det vil jo så kræve en massiv indsats fra det offentlige, og så står vi igen med spørgsmålet om, hvor den finansiering så skal komme fra.

Derudover kan man jo sige med hensyn til et frivilligt register, at det vel allerede er tilfældet i dag, hvis man frivilligt gerne vil aflægge en dna-prøve for at få renset sit navn, jamen så er det en mulighed i dag hos politiet, såfremt man er under konkret mistanke, og hvis man ikke er under konkret mistanke, kan jeg faktisk ikke se nogen årsag til, at man skulle stå i det register.

Hr. Dennis Flydtkjær.

I forhold til debatten om, hvorvidt man skal være donor, er der også en debat sideløbende med den her, om man som udgangspunkt skal være med i donorregistret og så selv aktivt skal melde fra, modsat i dag, hvor man selv aktivt skal melde sig til. Det er jo en debat, som man tilsvarende også godt kan tage på det andet område, men jeg synes jo, det er meget relevant, når vi taler om dna-registre i dag, at høre ordførerens holdning til, om ordføreren vil være med på, at man som udgangspunkt siger: Er man med i dna-registeret, så kunne det være for 1 år eller 2 år, eller hvad vi nu kunne finde et kompromis om, og så havde man mulighed for at melde sig ud af registeret igen, så det på den måde ville være frivilligt. Er ordføreren ikke enig i, at det så ikke går ud over privatlivets fred, som jeg kunne høre at en del af ordførerne brugte som argument for at stemme nej? For den diskussion må vi så være ude over, hvis vi gør det på den måde.

Ordføreren.

Nej, det kan vi heller ikke bakke op om. Jeg vil ikke diskutere organdonation, da det ikke er mit område, men i forhold til om man på retsområdet skulle have et frivilligt dna-register, så er det heller ikke en ting, vi kan bakke op om. Vi er generelt et parti, som ikke ønsker, at det danske samfund skal være overvåget i højere grad, end det er i dag. Det vil jeg godt slå fast her fra talerstolen. Så jeg synes, det er fint, at vi har et dna-register, som politiet bruger under de vilkår, som de gør i dag. Jeg anerkender helt åbent, at det er et vigtigt redskab, når politiet efterforsker sager, især dem, der er en smule mere komplicerede, så det er vi store tilhængere af, men jeg synes ikke, man skal udvide det til at gælde folk, som ikke er under en eller en form for mistanke.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Det er, fordi jeg kan forstå på ordføreren, hr. Jeppe Mikkelsen, at Det Radikale Venstre er kritiske over for overvågning. Så vil jeg høre, om der er nogle områder i dag, hvor Det Radikale Venstre arbejder for at rulle overvågningen tilbage, f.eks. videoovervågning eller andre former for overvågning, om det er sådan nogle drøftelser, man har taget op internt i regeringen, og om vi kan forvente nogle regeringsudspil på det område, sådan så vi har mindre overvågning end det, vi har i dag.

Ordføreren.

Vi har ikke nogen konkrete planer liggende på skrivebordet lige nu, nej.

Hr. Martin Henriksen.

Det vil jeg så lade mig berolige lidt af. Men jeg vil gerne høre: Når nu det er Det Radikale Venstres politik at være kritiske over for overvågning, så er det jo sådan med nogle politikere, at til trods for at de ikke har nogle konkrete planer nu, så arbejder de jo for at få gennemført deres politiske holdninger, især når de har mulighed for det. Så er det noget, man kan forvente at Det Radikale Venstre tager op? Jeg anbefaler det ikke, men jeg vil bare gerne have en klar melding fra Det Radikale Venstre, om man ønsker at påvirke de øvrige regeringspartier til at indtage en mere kritisk holdning til overvågning, f.eks. videoovervågning.

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig arbejder Radikale Venstre for Radikale Venstres politik, det er da klart, men jeg tror, vi tager det, når debatten kommer ind på et konkret område. Jeg er sikker på, at det nok skal komme i løbet af de næste 3 år, før valget kommer – eller hvor længe der går.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Meta Fuglsang som SF's ordfører.

Det beslutningsforslag, der ligger her, repræsenterer jo et dilemma. Jeg vil kalde det et ægte dilemma, fordi man ikke kan tilgodese alle på en gang, men må foretage en afvejning. Hvordan kan vi på den ene side give politiet de bedste redskaber til at fange en forbryder? Og hvordan kan vi på den anden side respektere individet i form af respekt for privatliv?

Vi har jo tidligere i Folketinget diskuteret et forslag som det her om udvidet dna-registrering, og vi tager den gerne en gang til, hvis vi bliver bedt om det.

Jeg tror faktisk, at forslagsstillerne her overser, at der er tale om et dilemma. Det her forslag vil betyde, at alle mennesker, også dem, som aldrig nogen sinde vil komme i nærheden af at gøre noget forkert, vil være registreret, og det er faktisk et stort indgreb for et menneske at få foretaget en sådan dna-registrering. Det tror jeg bliver overset.

Vi er også ude i, at forslagsstillerne, så vidt jeg kan se, overser, at en sådan registrering vil kunne blive brugt på meget forskellig måde og meget uhensigtsmæssig måde, hvis man åbner op for det. Og der ligger også et dilemma i, hvad man skal udsættes for i fremtiden, hvis man først er registreret.

Det er klart, at voldsomme forbrydelser giver de fleste lyst til at gøre drastiske ting. Vi kan ikke holde ud, at der sker overgreb på uskyldige mennesker, og vi vil gøre hvad som helst for at straffe og for at forhindre forbrydelser, fordi vi bliver ramt på vores følelser og på vores retsfølelse. Det er bl.a. derfor, at der faktisk findes grundlæggende rettigheder. Det er derfor, vi etablerer en retsstat med retsgarantier for borgerne, for at det ikke er den vrede, som vi i øjeblikket føler, der skal styre os i situationen, men et velovervejet sæt regler, som er lavet i en situation, hvor vi ikke kun tænker med følelserne, men også tænker med den retsfølelse, som vi grundlæggende har. Det er en retsstat, jeg taler om, og det er heldigvis en retsstat, vi lever i.

Det giver selvfølgelig dilemmaer som det, vi diskuterer her, og det dilemma, der ligger til grund for beslutningsforslaget her. Men det giver også pejlemærker for en afvejning af, hvordan vi skal tage de hensyn. Og det her forslag går for vidt. Det går langt over stregen. Det overskrider de grænser, som vi har beskrevet og anerkendt i retten til privatlivets fred, og det gælder også, selv om der er en sag, som faktisk oprører os. Det er formentlig også i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, for det går ud over de grænser, som der dér er for at beskytte privatlivets fred.

Men ud over de principielle indvendinger er der også nogle praktiske og økonomiske indvendinger, som de tidligere ordførere allerede har været inde på, og som jeg derfor ikke skal bruge ret meget mere tid på nu.

Det, som forslagsstillerne også overser, er, at retssikkerhed også er at undgå en unødig registrering. Retssikkerhed er ikke kun, når et offer eller offerets pårørende føler sig krænket. Retsfølelse er også, at vi som individer generelt skal føle, at vi er i sikkerhed i en retsstat.

SF kan ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Mange tak. Der har jo flere gange her fra talerstolen været sagt, at der, når det handler om at bekæmpe forbrydelser i vores samfund og finde de kriminelle, når de har begået forbrydelser, så ofte er tale om, at det er noget, der skal afvejes i forhold til menneskerettighederne og vores grundlæggende rettigheder, og det gælder bl.a. retten til privatlivets fred. Det forslag, som vi står med her i dag, er – det er der nok ikke nogen tvivl om – et voldsomt indgreb i retten til privatlivets fred, og det kan man så vælge at mene er i orden. Man kan vælge at mene, at man med et lovforslag, som vil registrere alle borgeres dna-profiler, har ramt den nødvendige balance, der skal være imellem på den ene side sikkerheden og på den anden side retssikkerheden. Men det mener vi i Enhedslisten ikke man har, og det er der flere grunde til.

For det første tenderer det mod, at der bliver et overvågningssamfund. Vores modstand mod, at man overvåger befolkningen, og at man overvåger borgerne, når det ikke er nødvendigt, er helt principiel. For det andet er der, når man laver sådan nogle ting, selvfølgelig også altid en risiko for misbrug. Hver gang man registrerer borgerne på denne voldsomme måde, altså ved at man laver registre over dem eller overvåger dem, så er der også en risiko for, at det kan blive misbrugt. Det kan være noget, der foretages af enkeltpersoner, sådan som vi har set eksempler på, f.eks. en københavnsk politimand, der opretter sit helt eget register over personer, som han synes skal registreres, eller som han synes der er noget forkert ved. Men der er jo selvfølgelig også tale om, at det er et værn mod overgreb fra statens side, mod misbrug fra statens side, når vi taler menneskerettigheder; det var jo nogle, vi, når vi ser historisk på det, oprindelig fik, fordi vi skulle beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, også imod overgreb fra statens side.

Når vi så står med det her forslag, som efter vores mening går langt ud over grænsen for, hvad man kan tillade sig i afvejningen imellem behovet for på den ene side selvfølgelig at skabe sikkerhed og bekæmpe kriminalitet, men på den anden side også at sikre vores grundlæggende rettigheder, og som altså koster disse mange, mange millioner kroner, som der her er tale om, ja, så må vi sige, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til ordføreren for indlægget. Det er ikke så overraskende, at Enhedslisten ikke støtter forslaget, for det er jo ikke så tit, vi er på bølgelængde, når det lige kommer til retspolitikken. Men jeg har alligevel et spørgsmål, som jeg gerne vil stille ordføreren. Jeg kan høre på indlægget, at man generelt er meget imod den her registrering af borgerne, og at man synes, at et sådant dna-register ville være et voldsomt indgreb i privatlivets fred, og så vil jeg høre ordføreren: Hvad mener man så om PKU-registeret, som det er i dag? Det er jo også et register, hvor nogen afleverer en blodprøve. Hvad med videoovervågningen ovre på torvet; er man også modstander af den? Hvad med den ret, som det offentlige i forbindelse med at afsløre sort arbejde har til at gå ind på nogens kontoudskrift for at se, om de har brugt nogle penge, som de har tjent på sort arbejde? Er man generelt imod den mulighed, som de fra det offentliges side har for at se, om de kan afsløre folk i at svindle?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, er der jo altid tale om en balance, som man skal overveje, når man foretager indgreb i de grundlæggende frihedsrettigheder; det er altid en afvejning imellem på ene side samfundets behov for at bekæmpe kriminalitet og på den anden side behovet for at sikre borgernes frihedsrettigheder. Det er rigtigt, at der er nogle forskellige indgreb, der foretages rigtig mange indgreb i vores grundlæggende frihedsrettigheder, og der er i dag rigtig mange indgreb i privatlivets fred. Der er nogle af dem, som vi er for, men når det f.eks. kommer til det med overvågningen på torvet, så mener vi i Enhedslisten også, at det i dag sker i et omfang, der er alt for stort. Men når det kommer til SKATs mulighed for at kontrollere, at man ikke snyder, så er det vores opfattelse, at det er mere passende.

Så det er selvfølgelig helt afhængigt af, hvad det enkelte indgreb indebærer, og det er altid et spørgsmål om en afvejning af den balance, der er mellem sikkerheden på den ene side og retssikkerheden på den anden side. I det her tilfælde mener vi bestemt ikke, at man har ramt denne balance.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Vil det sige, at ordføreren, når det handler om afsløring af sort arbejde eller anden småkriminalitet, mener, at det er o.k., at man – for nu at bruge den retorik, som dem, der siger nej til forslaget, selv bruger – mistænkeliggør samtlige danskere, men at det, når det handler om, at man skal afsløre en voldtægtsmand eller Amagermanden, som gentagne gange har begået forbrydelser, så er noget, der er for grænseoverskridende? Er det sådan, vi skal forstå det, altså at i forhold til de små ting vil man godt lade SKAT eller andre statslige organisationer overvåge borgerne, men når det kommer til de rigtig alvorlige ting, som egentlig var dem, vi burde slå ned på, så vil man alligevel ikke være med til det?

Ordføreren.

Jeg tror, at Dansk Folkepartis ordfører nu misforstår mig med vilje. Der er i forhold til SKAT jo ikke tale om et register, hvor alle er registreret, men der er tale om, at de har en mulighed for at gå ind og tjekke bankernes kontoudtog osv. Det er noget andet, end at man opretter et helt omfattende register, som omfatter alle danske borgere. Her er risikoen for, at man kan gå ind og foretage misbrug af det, når man laver sådan et register osv., en helt anden. Men det, jeg siger, er bestemt ikke et udtryk for, at jeg ikke mener, at man skal fange nogle personer som Amagermanden, overhovedet ikke.

Men vi har jo, som ordføreren ved, og som der også er flere andre ordførere der har talt om her fra talerstolen, allerede i dag et dna-register, som registrerer dem, der har begået kriminalitet, og registrerer de dna-spor, som man finder på gerningsstederne.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Her har vi et beslutningsforslag om en meget omfattende dna-registrering af en stor del af den danske befolkning, som dybest set tager et opgør med princippet om, at vi alle er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Vi er nemlig herefter alle under mistanke, fordi der åbenbart ligger en potentiel forbryder i enhver dansk statsborger. Det er ikke Liberal Alliances udgangspunkt. Vi mener ikke, at man skal overvåge hele den danske befolkning på sigt for at se, om man kan opklare et par enkelte forbrydelser mere.

Selvfølgelig ønsker vi alle sammen at mindske kriminaliteten mest muligt; det må vi jo så se på. Vi vil gerne være med til at ændre på straffene i opadgående retning for nogle af de grove forbrydelser. Vi må se på, hvordan man i højere grad kan bruge konfliktråd og lignende ting, også for at hjælpe ofrene. Vi må sørge for at se på, hvordan ofrene kan komme bedre i gang med deres tilværelse, efter at de har været udsat for kriminalitet, og selvfølgelig også sørge for, at vi får de tidligere forbrydere til at komme ud af deres kriminalitet.

Det her forslag har derudover det problem, at det koster ufattelig mange penge, og vi har jo i Liberal Alliance det princip, at vi sådan set ikke ønsker at øge de offentlige udgifter; vi vil gerne mindske de offentlige udgifter, også sådan at der bliver mulighed for, at skatteyderne kan beholde lidt flere af de penge, som er deres, og ikke vores. Sådan kan vi ikke alene få gang i væksten i det danske samfund, men også få opfyldt den moralske side af sagen, nemlig det, at man har ret til at beholde flere af sine egne tjente penge selv.

Endelig har forslaget, synes jeg, det grundlæggende problem, at man vil tage oplysninger fra de her blodprøver i PKU-registeret og så bruge dem til en langt mere omfattende registrering end det, som folk har afgivet de her prøver til. Det vil sige, at man igennem mere end 30 år har ladet folk afgive prøver på falske forudsætninger, for pludselig skal de bruges til en meget massiv overvågning fra statsmagtens side, altså til noget, som folk overhovedet ikke vidste, dengang man tog de pågældende prøver. Vi synes i virkeligheden, det er at føre befolkningen bag lyset, hvis man gør det.

På grund af de tre forudsætninger – nemlig at vi har det princip, at man ikke skal overvåge hele befolkningen; det princip, at vi ikke bare vil stemme for ekstra udgifter for det offentlige, som er underfinansieret med 2 mia. kr.; og det princip, at man ikke skal føre befolkningen bag lyset ved at tage prøver fra deres krop og bruge oplysningerne til noget andet, sådan at det hele har været under falske forudsætninger – kan vi ikke stemme for det pågældende beslutningsforslag.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Der er jo tale om en genfremsættelse, og vi har ikke bare behandlet det her én gang før, men adskillige gange før i Folketinget. Jeg sad sådan lige og prøvede at tænke tilbage: Er der sket noget nyt, siden vi sidst havde den her debat? Og det er der jo ikke. Intet nyt er der sket, og alligevel synes man, vi lige skal bruge et par timer på at drøfte den her problemstilling. Og det gør vi jo så.

Men ligesom De Konservative tidligere har stemt imod, vil vi også denne gang stemme imod det her beslutningsforslag. Og det gør vi ud fra to meget væsentlige grunde. Den ene er, at dna ikke er hundrede procent sikkert, og det vil sige, at en person risikerer at komme i en situation, hvor vedkommende er under mistanke, fordi der er et dna-match; der er en sammenhæng mellem det spor, man har fundet, og en persons dna, men det er ikke nødvendigvis vedkommende, der har været der, for det er ikke hundrede procent sikkert. Så vender man pludselig situationen om, så det er den pågældende borger, der skal til at bevise sin uskyld. Det duer simpelt hen ikke, specielt ikke da vi ved, at sandsynligheden for, at der er overensstemmelse, er 1:1.000.000, og det betyder, at der faktisk teoretisk set i Danmark ville kunne være fem personer, der kan knyttes til et gerningssted. Det er kun den ene, der har gjort det. Hvordan skal de fire andre bevise deres uskyld? Den usikkerhed er der stadig væk, og derfor er det ikke en god måde gøre det på. Det er i øvrigt også det, der er årsagen til, at et dna-spor på et gerningssted ikke i sig selv er nok til at fælde en gerningsmand. Domstolene må ikke kun lægge dna til grund for at dømme en person. Og det er netop af den årsag.

Det andet er, at det bliver alt, alt for nemt at plante et dna-spor fra en anden person på et gerningssted og dermed kaste skylden på andre end sig selv. Igen er man ude i den situation, at uskyldige mennesker skal til at bevise, at det ikke er dem, der har gjort det. Og der vender tingene forkert. Det vender forkert, at vi på den måde tvinger helt uskyldige mennesker til, at de skal bevise deres uskyld. Og så er det pludselig dem, der er de nye ofre i den her sammenhæng.

Så synes jeg, at det, som hr. Simon Emil Ammitzbøll tilførte, trods alt var noget nyt, en overvejelse, jeg ikke tidligere har gjort mig, nemlig at hvis man går ind og tager de blodprøver, der ligger i PKU-registeret, begår man jo overgreb mod alle de mennesker, som er i PKU-registeret, for forudsætningen for, at de står i det register, var jo en helt anden end det, man nu vil gøre. Og det kan man simpelt hen ikke tillade sig at gøre. Så hvis man overhovedet skulle gøre den her øvelse, måtte man starte forfra. Det synes jeg trods alt var noget nyt i debatten, og jeg vil da gerne have lov til at takke hr. Simon Emil Ammitzbøll for, at selv om det her var én lang gentagelse, var der dog noget nyt under solen. Tak for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Vi er da fra Dansk Folkepartis side kede af at hive De Konservative ned i Folketingssalen sådan en fredag. Jeg kan ikke love, at det ikke vil gentage sig. Men jeg vil da godt give et argument for, hvorfor det kan betale sig at hive forslaget frem igen og igen. Konservative var jo også imod at sænke den kriminelle lavalder, og det var et forslag, som vi også hev frem igen og igen fra Dansk Folkepartis side, og det endte jo så med, at den kom ned. Desværre har den nye regering så hævet den igen, men ikke desto mindre er det jo et bevis for, at det kan betale sig at være lidt ihærdig en gang imellem.

Jeg synes, at det er rigtigt, når hr. Tom Behnke siger, at et dna-bevis ikke skal stå alene. Det vil det jo heller ikke gøre med Dansk Folkepartis forslag. Så jeg vil bare gerne have, at hr. Tom Behnke bekræfter, at et dna-bevis er ét bevis blandt flere, som det jo også ville være, hvis der her blev vedtaget.

Værsgo.

Ja, det er jo fuldstændig rigtigt, og det er så et meget godt argument imod forslaget. Man kan også sige, at det nye, der er sket i dag, er, at der er kommet yderligere et argument imod forslaget. Der er ikke kommet nye argumenter for forslaget.

Det er jo rigtigt, at vi tidligere har set, at forslag er blevet genfremsat, og at stemningen har ændret sig over tid, men det er typisk, fordi der er kommet nye ting frem. Når der kommer nye aspekter, og når der kommer nye argumenter, der taler for et forslag, så kan et forslag, der tidligere har været afvist i Folketinget, godt gå hen og finde flertal. Men det, vi har opnået med debatten i dag, er ikke flere argumenter for forslaget her, men tværtimod at der er kommet yderligere et argument imod forslaget. Og det er jo ikke ligefrem vejen frem, hvis man vil have et forslag vedtaget, at samle på argumenter imod det. Så må man skabe nye argumenter for et forslag.

Hr. Martin Henriksen.

Argumenterne, som vi har fra Dansk Folkepartis side, mener vi er tilstrækkelige, og jeg tror også – sådan har jeg i hvert fald oplevet det – at når man taler om det her med borgerne, mener de fleste rent faktisk, at det er meget fornuftigt, at vi giver det ekstra redskab til politiet, sådan at vi øger sandsynligheden for, at de forbrydelser, der bliver begået, rent faktisk også bliver opklaret. Og at hr. Tom Behnke siger, at det skulle være et argument imod forslaget, at dna er ét bevis iblandt flere, forstår jeg ikke, for hvis det skulle være et argument imod det her forslag, kunne man jo også tage det til indtægt og gøre det til et argument for, at man skulle bruge mindre dna end det, man gør i dag. Derfor synes jeg, når nu vi er ved det med argumenterne, at De Konservatives argumentation også halter en lille smule.

Ordføreren.

Jo, men nu er det jo ikke Det Konservative Folkeparti, der har fremsat et forslag i Folketinget. Hvis vi gør det, og når vi gør det, har vi en lang række argumenter for, hvorfor vi gør det. Hvis vi genfremsætter forslag – det kan også komme til at ske – vil vi da tilføre ny viden, nye informationer, nye argumenter, så der er et nyt grundlag at tage stilling på. Det er det, vi savner i den her sammenhæng. Der er intet nyt under solen. Hvad er det, der skal gøre, at Folketingets partier skal skifte holdning til et beslutningsforslag, hvis ikke der kommer argumenter for forslaget, altså nye argumenter for forslaget? Ja, så er der ikke noget argument. Tværtimod har debatten her på allerbedste vis vist det, netop med hr. Simon Emil Ammitzbøll, der tilførte debatten noget nyt, nemlig yderligere et argument imod at man laver det her register.

Argumentet imod registreret er jo ikke kun det, at der er usikkerhed i forhold til dna, altså at det ikke er hundrede procent sikkert, men det har bare nogle yderligere meget store konsekvenser, hvis man laver et altomfattende dna-register. Det er jo det, der er argumentet mod, at man laver et omfattende register, ikke et argument imod dna. Vi synes, at dna er genialt og godt. Vi synes, det er genialt, at vi har et register over dem, som er sigtet, som er tiltalt, som er dømt for forbrydelser. Det er helt rigtigt, og det er et godt værktøj, der fælder rigtig mange kriminelle, som er på vej ud i at begå fornyet kriminalitet. Det er et supergodt værktøj. Det jo ikke det, vi diskuterer. Det, vi diskuterer, er: Skal alle 5 millioner danskere tvinges til at stå i det her register? Nej, det skal de ikke, for der er en række argumenter, der taler imod det, og det er dem, jeg har fremført.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær.

Først tak for debatten og tak for de svar, der er givet. Det ærgrer os i Dansk Folkeparti, at der desværre igen ikke var opbakning til det, men jeg vil da trods alt gerne kvittere for, at Liberal Alliance var positivt stemt for, at man ville hæve strafferammen på mange områder. Det er jo også en sag, vi i Dansk Folkeparti tit står alene med her i Folketingssalen, så det er da trods alt noget af det positive, der er kommet ud af debatten, nemlig at vi har fået en alliancepartner på den fløj.

Grunden til, at vi har fremsat beslutningsforslaget igen, er jo den aktuelle sag om den såkaldte Amagermand, som har sat en diskussion i gang om, hvad vi kan gøre fra Folketingets side for at undgå, at de her serieforbrydere kan begå kriminalitet gang på gang. Der ser vi jo et dna-register som et rigtig godt redskab, som gør, at en type som Amagermanden måske var blevet stoppet første gang, i stedet for at han skulle gå i flere årtier og begå kriminalitet. Grunden til diskussionen er jo, at vi synes, at vi skylder borgerne at komme med nogle initiativer, og der er et af initiativerne fra Dansk Folkepartis side, at vi indfører et nationalt dna-register, som vi mener kunne være et godt redskab.

Man kan tænke på, hvor mange der har gået frygtsomme rundt i Københavnsområdet, fordi de vidste, at en så farlig mand var på fri fod, eller man kan tænke på, hvor mange der har gået og tænkt på, om det nu var naboen eller arbejdskollegaen, som kunne være den skyldige i mange af de her grumme forbrydelser. Hvis man havde haft et dna-register, kunne man temmelig sikkert have undgået den frygt ude i samfundet. Så når mange af ordførerne står og siger, at Dansk Folkeparti skaber frygt i samfundet, så vil jeg sige, at nej, for vi vil tværtimod hellere skabe noget tryghed med sådan et forslag, fordi man kan være mere sikker på, at vi fanger gerningsmændene meget tidligere. Men det kan jo så ærgre os, at de andre partier her i Folketinget ikke vil være med til at give de redskaber, der skal til, for at man kan fange typer som Amagermanden.

Der er også et andet aspekt i det her forslag, og det er, at man med et dna-register kan få uskyldige mistænkte af krogen meget hurtigere. Vi oplevede en sag fra Herning, den såkaldte Mariasag, hvor der en nytårsnat i 2010 var en ung kvinde, der brutalt blev myrdet i byen, i øvrigt min hjemby. Kort efter blev en 48-årig mand varetægtsfængslet i 3 uger på fejlagtig basis, og det var netop en dna-prøve, der beviste, at det var den forkerte mand, man havde fat i. Havde man haft et dna-register, kunne man have undgået, at en type som ham var kommet til at sidde 3 uger alene i brummen for noget, han var uskyldig i.

Vi har også flere gange fået historier fra USA om, at folk har siddet i fængsel i utrolig mange år, men hvor de så efter 20-30 år er blevet frikendt på grund af en dna-test. Så der er rigtig mange gode og vigtige argumenter for, at man skal have et dna-register, og et af dem er, at det vil styrke retssikkerheden.

Det er også et rigtig godt bevisværktøj for politiet og et værktøj, de bruger rigtig meget i dag, og derfor mener vi også, at det ville være en god idé at få det udvidet, så vi kan få stoppet mange af de her kriminelle, så borgerne kan føle sig mere sikre.

Jeg tror også, at det har en præventiv effekt, for hvis man ved, at der er sådan et register, kunne det godt tænkes, at det ville få nogle forbrydere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de begik noget kriminelt.

Så der er som sagt utrolig mange gode argumenter for at indføre et dna-register, men det kan jo så ærgre os rigtig meget, at et flertal i Folketinget ikke vil være med til det. Men vi kan i hvert fald i Dansk Folkeparti sige, at det er noget, vi fortsat vil argumentere for og vil arbejde videre med. For på et eller andet tidspunkt kan man jo håbe, at de andre ordførere i Folketinget bliver klogere og får set lyset og går med på ideen.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.