Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for overtrædelse af lejelovens § 6 vedrørende opkrævning af penge under bordet ved udlejning.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Forslagsstillerne vil skærpe straffen for overtrædelse af den såkaldte dusørbestemmelse i lejeloven. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke har nogen som helst sympati for udlejere, der forsøger at udnytte situationen på boligmarkedet til at berige sig på boligsøgendes bekostning.

Lejeloven indeholder jo allerede en mulighed for at straffe den udlejer, der ved udlejning af en lejlighed kræver, at en kommende lejer skal betale et beløb for at få lov til at leje lejligheden. Det er den såkaldte dusørbestemmelse i lovens § 6.

Forslagsstillerne ønsker sig mere end en tredobling af den gældende strafferamme, så overtrædelse af dusørbestemmelsen skal kunne straffes med fængsel i op til 1 år og 1 måned. Det er efter min opfattelse en alt for hård strafferamme, i forhold til hvad bestemmelsen er rettet mod. Straffen skal stå mål med forbrydelsen, og det lever forslaget efter min opfattelse ikke op til.

Nu er jeg godt klar over, at forslagsstillerne også med forslaget ønsker at sikre, at grove tilfælde ikke forældes inden for den gældende forældelsesfrist på 2 år. Den foreslåede strafferamme betyder, at forældelsesfristen for overtrædelse af lejelovens § 6 forhøjes fra 2 til 5 år.

Forældelsessystemet i straffeloven bygger generelt på en sammenhæng mellem grovheden af det strafbare forhold og længden af forældelsesfristen: jo grovere forbrydelse, jo længere forældelsesfrist. Den sammenhæng synes jeg også at vi skal bevare i forhold til lejelovens dusørbestemmelse. Også på dette punkt synes jeg at forslaget trods de gode intentioner skyder for langt over målet.

Hertil kommer, at det er helt unødvendigt. De nuværende regler giver faktisk mulighed for at straffe boligspekulanter som ham, der blev omtalt i Ekstra Bladet i november 2011. Det forudsætter jo blot, at forholdet anmeldes til politiet, der efterforsker sagen, så anklagemyndigheden kan tage stilling til, om der skal rejses sag mod den, der opkræver dusør. Det vil i et sådant forløb blive klarlagt, om der kan føres bevis for det strafbare forhold. Den gældende forældelsesfrist på 2 år giver lejerne og anklagemyndigheden den fornødne tid til at reagere på overtrædelse af straffelovens § 6.

Jeg vil i den forbindelse pege på, at lejeorganisationer her kan påtage sig en meget vigtig opgave. Det må være oplagt for lejeorganisationerne at stille sig til rådighed for at standse de heldigvis meget få aktører, der groft overtræder dusørbestemmelsen. Organisationerne har jo også gode muligheder for at indsamle oplysninger om en konkret udlejers metoder og vilkår, og sådanne oplysninger burde let kunne skaffes inden for den gældende forældelsesfrist på 2 år.

Som det er fremgået, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Så vil jeg godt tilføje, at det er klart, at det her er nogle alvorlige sager. Det ser alvorligt ud i en sag som den, der var i Ekstra Bladet, og derfor vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi får kastet lys over de sager. Derfor vil jeg også godt takke for det her forslag, så vi kan få diskuteret, hvad der i virkeligheden er op og ned i den slags sager.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at det er problematisk. Vi har påvist rigtig mange sager, som ikke har kunnet føres til dom på grund af forældelsesfristen. Det her lovforslag handler jo også om, at forældelsesfristen ved en dom bliver øget i forhold til, at man får en dom på 1 år og 1 måned, så derfor ser jeg meget skeptisk på, at ministeren ikke kan støtte forslaget, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at Ekstra Bladet i juni kunne afsløre 17 tilfælde, hvor et makkerpar havde krævet penge under bordet. Selv politianklager Vibeke Thorkil-Jensen fra Københavns Politi erkender, at det er svært at få dømt bolighajer på grund af den nuværende forældelsesfrist, og det har vi jo en mulighed for at gøre noget ved her i Folketinget. Så jeg vil godt appellere til, at ministeren tænker sig godt om.

Det handler jo også om, at vi skal sikre, at de lejere ikke kommer i den situation, hvor de kommer med hele deres børneopsparing og betaler en masse penge under bordet til de her glubske bolighajer. Jeg synes, at når der er påvist rigtig mange tilfælde, burde ministeren tage det til efterretning.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige, at det er vigtigt, at politiet og anklagemyndigheden er meget opmærksomme på de her sager, og jeg har også haft drøftet det her med justitsministeren. Det er klart, at man skal være meget opmærksom på at gå ind i dem. Det er det ene. Det andet er, at det jo er forholdsvis få sager, vi har, men det er alvorlige sager, når der sker. Det er jeg fuldstændig enig med fru Karina Adsbøl i. Men det er vigtigt, at man så også står frem, inden forældelsesfristen er udløbet. Det, jeg kunne frygte, er, at selv om man ændrer forældelsesfristen, står de her lejere, som vi så i Ekstra Bladet, først frem, når forældelsesfristen er udløbet. Mig bekendt var forældelsesfristen udløbet i stort set alle de sager med de mennesker, der stod frem, og det vil sige, at så var man sikker på ikke at blive straffet.

Det er problematisk, når det her sker, så derfor tror jeg, at lejerorganisationerne har en stor opgave, og også politi og klagemyndighed, med at gå til det her spørgsmål. Men vi ser lige alvorligt på sagen – det skal jeg understrege – men at ændre på det, der hedder proportionalitetsprincippet i de her spørgsmål, er en alvorlig sag, nemlig det, at man både ændrer på straffen og strafferammen, og det skal altså stå mål med den forbrydelse, man har begået. Vi har ikke ret mange sager, vi kan sammenligne med, for der er stort set ikke nogen, der er blevet dømt efter den paragraf.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg kan kun sige, at alt det baggrundsmateriale, vi har fået, jo netop indikerer, at der skal handles nu, for at vi skal undgå de her sager. Lejernes LO har jo været ude at sige, at de aldrig har set noget som dette før og i så stort et omfang, penge under bordet og ulovlig fremleje, og de er positivt stemt. Jeg har ikke mødt nogen, der ikke er positivt stemt over for det her forslag, når jeg snakker med organisationerne. De synes virkelig, at det er positivt, at det er kommet på Folketingets dagsorden, så derfor mener jeg da, at ministeren skal tænke sig om endnu en gang for at støtte det her forslag, for jeg kan da ikke tro, at ministeren synes, at det er i orden, at bolighajerne opkræver store beløb fra bl.a. unge studerende. Der har også været en undersøgelse om, at rigtig mange unge studerende bliver udsat for det her. Det kan godt være svært i forhold til forældelsesfristen. Vi ved jo godt selv i systemet, at sagsbehandlingstider er lange, og det gør det jo også i politiet, inden man får afhørt vidner osv.

Ministeren.

Jeg tænker mig godt om hele tiden, vil jeg sige til fru Karina Adsbøl. Jeg vil love fru Karina Adsbøl, at det gør vi så godt, vi overhovedet kan. Jeg kan sagtens forstå bevæggrundene for forslaget, når vi har de her bolighajer. Jeg vil tage så stærk afstand som overhovedet muligt fra de her bolighajer. Men når det er sagt, har vi ikke rigtig set nogen, der er blevet dømt efter det. Det, der er oplyst til mig, er, at der ikke har været en sag, hvor der er nogen, der er blevet dømt på det her område. Der har faktisk i det hele taget stort set ikke været nogen sager.

Derfor er det vigtigt, at både LLO og andre lejerorganisationer er indstillet på at gå ind i det her, for i forhold til forbrydelsen og straffen må man sige, at vi jo ender med at komme over i noget, hvor det proportionelt bliver meget dyrere at blive straffet på det her område, end det gør på så mange andre, altså i forhold til, hvad det er for en overtrædelse, der er begået. Jeg synes, at 4 måneders fængsel og 2 års forældelsesfrist kunne være o.k. i forhold til det, men det er også vigtigt, at lejerorganisationerne går ind i det.

Jeg vil sige, at indtil videre er det vigtigt, at man står frem, inden forældelsesfristen er udløbet. Det er jo det, der ikke sker. Selv om man forlænger forældelsesfristen – undskyld udtrykket – ender vi med, at man kun står frem efter forældelsesfristen er udløbet, uanset om det bliver 4 eller 5 år.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ministeren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Tak. Dette beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti indeholder en skærpelse af straffen for, at udlejere kræver penge under bordet, samt en forlængelse af forældelsesfristen. Baggrunden for beslutningsforslaget er historier om en bolighaj, der forlangte op til 45.000 kr. under bordet, før en lejer kunne få en lejekontrakt. Udlejeren brugte oven i købet stråmænd til at modtage pengene og formidle kontrakten. Det hele virker i det hele taget meget suspekt i den her sag.

Det hører ingen steder hjemme, at lejere bliver afkrævet penge under bordet, før de kan få en lejekontrakt. Det efterlader lejerne i et retssikkerhedstomrum. Det er simpelt hen ikke acceptabelt, og Venstre forstår derfor også til fulde Dansk Folkepartis intention om at straffe grove overtrædelser af lejelovens § 6 hårdere. Tilfælde som førnævnte er forrykte sager, hvor en bolighaj er fuldstændig ligeglad med lov og ret. Venstre ønsker at beskytte sagesløse lejere mod urimelige krav fra bolighajer om penge under bordet, og i Venstre vil vi derfor gerne se på, hvordan vi kan sikre, at sådanne udlejere bliver straffet.

Venstre ser også med positive øjne på at forlænge forældelsesfristen for sagerne, for det kan tage tid at indsamle beviserne. Men vi vil gerne se nærmere på den konkrete udformning i udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Jan Johansen.

Tak for det. Dette beslutningsforslag lægger op til en skærpelse af straffen for overtrædelse af lejelovens § 6, den såkaldte dusørbestemmelse. Dusørbestemmelsen omhandler udlejere, der kræver penge under bordet ved udlejning. Det er ulovligt og kan derfor i dag straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Med dette beslutningsforslag foreslår forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti, at straffen med fængsel øges til op til 1 år og 1 måned.

Lad mig fra starten slå fast, at Socialdemokraterne mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, når en udlejer forsøger at udnytte situationen på boligmarkedet og kræver penge under bordet af sine kommende lejere. Det er naturligvis ikke i orden, og derfor er det også ulovligt. De eksempler fra Ekstra Bladet, som fremhæves i beslutningsforslaget, hvor en såkaldt bolighaj kræver tusindvis af kroner under bordet fra boligsøgerne, for at de kan få en lejlighed, skal vi ikke acceptere. Derfor er der også med den gældende regel gode muligheder for at straffe sådan en boligspekulant.

Når det er slået fast, er det også vigtigt at få sagt, at der selvfølgelig også skal være en fornuftig balance mellem strafferammen og grovheden i de forhold, som bestemmelsen er rettet imod. Når man foreslår mere end en tredobling af straffen, er det Socialdemokraternes holdning, at straffen ikke længere står mål med forbrydelsen. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget.

Når man lægger op til en strafferamme på over 1 år, lægges der samtidig op til, at forældelsesfristen for overtrædelse forhøjes fra 2 år til 5 år. Socialdemokraterne er dog af den opfattelse, at den gældende forældelsesfrist på 2 år giver lejerne den fornødne tid til at reagere på overtrædelse af loven.

Endelig vil jeg minde om, at når man ender i sådan en situation, eller når sådan en situation overhovedet kan opstå, skyldes det jo ikke mindst en stor efterspørgsel på lejeboliger. Derfor er det også med stor tilfredshed, at vi har lavet en bred aftale i Folketinget, hvor vi er blevet enige om at fremrykke investeringer til renovering i den almene boligsektor, så nedslidte og udsatte boligområder hurtigt kan få et tiltrængt løft. Det vil også være med til at øge antallet af attraktive lejeboliger generelt.

Med disse ord skal jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget for nuværende.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Altså, man kan, efter at de her sager har været oppe, se, at der i Ekstra-Bladet står, at bolighajer skal straffes hårdere, og at et flertal i Folketinget vil skærpe straffen for penge under bordet for ledige lejligheder. Det siger Ekstra Bladets afsløringer, og det vil sige, at der her står, at SF, Enhedslisten, S og Venstre er enige om det, men at SF og Enhedslisten dog er betænkelige ved at forlænge straffen. Men jeg må da bare pointere, at jeg synes, det er meget problematisk, hvis det er sådan, at man, når der er en journalist, der ringer til en for at høre, om man synes, at det her er et godt forslag, siger, at man synes, at forslaget er rigtig godt, og det vil man gerne være med til at se på, men at man så bagefter, når man står heroppe på talerstolen, siger, at det vil man ikke være med til. Det, som det handler om, er at sikre de her lejere, og når man øger forældelsesfristen til 5 år, er man jo også nødt til at hæve straffen.

Vi ved jo godt, at der er lange sagsbehandlingstider, og at politiet selv har været ude at sige, at det med den nuværende forældelsesfrist var problematisk.

Ordføreren.

Tak. Lad mig slå fast, at vi også synes, det er ublu, at der er nogen, der tjener på, at andre skal leje sig ind, og det er noget, vi vil være med til at kigge på. Der, hvor jeg faktisk også tror der skal sættes ind, er med hensyn til oplysning over for de lejere, der kommer ind, om, at det er strafbart at skulle betale penge under bordet. Derfor mener jeg, at det er oplysning ikke kun fra lejerorganisationerne, men så sandelig også fra de organisationer, der er for udlejere, som skal være med til at udbrede kendskabet til, at der er den slags bolighajer. Der tror jeg faktisk at information ville være en ting det var godt at gå i gang med.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg er da helt enig i det, som ordføreren siger, om, at information er rigtig godt, og at man skal være oplyst. For selvfølgelig skal man være oplysende om den her problemstilling. Men jeg må bare citere Ekstra Bladet for at skrive, at LLO's direktør, Claus Højte, siger, at han synes, at forslaget lyder fint, fordi det giver boligudlejerne et signal om, at det er strafbart at kræve penge under bordet. Så må jeg, når ordføreren siger, at han synes, straffen er for hård, spørge: Hvad er det så for en straf, der er rimelig, når man fratager nogle unge de penge? Deres viden om det at skulle til at have en bolig er ikke så stor, de er i akut bolignød, og det er der så nogle rigtig glubske bolighajer, der udnytter. Så når det er sådan, at man som i de 17 tilfælde overskrider det og tager penge fra lejerne, mener jeg ikke, at en straf på 1 år og 1 måned er for meget.

Hvad mener ordføreren så er en rimelig straf i så grove tilfælde?

Ordføreren.

Jamen jeg mener, at den straf på 4 måneder, der nu ligger, er en straf, der er rimelig. Der, hvor vi skal sætte ind, er i forhold til oplysning, for jeg har den opfattelse, at det, selv om vi forlænger det og f.eks. giver en højere straf, så ikke er der, der skal sættes ind. Jeg tror desværre også, at vi, hvis vi forlænger det fra 2 til 5 år, så godt vil kunne risikere, at man først får sagerne, efter at de 5 år er gået. For det viste sig i de sager, som avisen skriver om, at de 2 år var gået, så tiden var jo udløbet, og forlænger vi det, er jeg nervøs for, at det også bare forlænges den anden vej.

Så derfor tror jeg på, at det, der skal til, er oplysning om de her ting, måske sådan, at det bliver skrevet ind i lejekontrakten eller et eller andet, altså nogle oplysninger, der helt klart siger, at det her må man ikke og det er strafbart.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti stiller forslag om at hæve straffen for overtrædelse af dusørbestemmelsen i lejeloven. Det vil sige, at en udlejer forlanger penge under bordet, for at en lejer kan få lov at leje en lejlighed. Helt konkret vil de udvide straffen med 9 måneder fra de nuværende 4 måneder til 13 måneder. Samtidig ønsker forslagsstillerne at udvide forældelsesfristen for overtrædelse af dusørbestemmelsen fra de nuværende 2 år til 5 år.

Det Radikale Venstre deler sådan set Dansk Folkepartis ønske om at stoppe den her udnyttelse af vores lejere samt den skadevirkning, som det her også forårsager på boligmarkedet, fordi det er uacceptabelt. Det er jeg også sikker på at samtlige ordførere, der er til stede her i salen, er enige om. Men Det Radikale Venstre er omvendt også bare et parti, som ganske enkelt ikke køber Dansk Folkepartis præmis om, at mere straf kan løse alle problemer.

Derudover mener vi også, at det er et godt princip, at der er en sammenhæng imellem forbrydelse og straf og forældelsesfrister i øvrigt. Det vil sige, at jo grovere en forbrydelse er, jo højere straf og jo længere forældelsesfrist. I det her forslag mener vi, at den balance, der gerne skal være her, bliver brudt, og når man bryder den balance, bryder man også med det princip om proportionalitet, der skal være i forhold til den øvrige strafferamme. Dermed bryder man også med sammenligneligheden med de forbrydelser, der er af lignende karakter, for hvis man gennemfører det her forslag, vil straffen for overtrædelse af dusørbestemmelsen jo være relativt højere end den øvrige strafferamme – og omvendt for forbrydelser af lignende karakter. Så set med radikale øjne giver den nuværende strafferamme egentlig ret god mening, og det er ikke noget, som vi synes at man kan sige om en tredobling af strafferammen for overtrædelse af den her dusørbestemmelse.

Helt ærligt har vi også svært at forestille os, at truslen om en højere straf vil afhjælpe noget som helst, for mon ikke muligheden for 4 måneders fængsel egentlig er nok, hvis risikoen for at blive opdaget og straffet er tilstrækkelig stor? Derfor mener vi ikke at man skal udvide straffen, men optimere muligheden for konsekvens. Vi skal have lejere til i højere grad at stå frem og melde de her udlejere, og vi skal have vores lejerorganisationer mere på banen, for de nuværende regler giver, som det også er blevet sagt af den socialdemokratiske ordfører, mulighed for, at man kan straffe de her svindlende udlejere, men det kræver jo, som ved enhver anden forbrydelse, at det bliver meldt.

Altså mener Det Radikale Venstre for at opsummere, at de nuværende 4 måneders fængsel er en passende strafferamme, og at forældelsesfristen på 2 år også er en passende frist for, at lejere, lejerorganisationer og anklagemyndigheden kan få samlet oplysninger om og få reageret på overtrædelser af dusørbestemmelsen. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag.

Fru Karina Adsbøl ... undskyld, var der mere?

Nej, jeg sagde bare tak for ordet.

Jamen selv tak.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg er da utrolig ked af at høre, at Det Radikale Venstre ikke bakker op om det her forslag. Det er jo et rigtig godt forslag, hvis vi tænker på dem, der bliver udsat for det her.

Det her beslutningsforslag handler jo netop om at øge forældelsesfristen samt straffen, og forslaget er jo en del af en værktøjskasse for at komme de her bolighajer til livs. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind. En af dem er, at vi har et så bredt boligmarked som muligt, så der er varer nok på hylderne. Når hylderne er fyldt op med varer, bliver det også sværere for bolighajer at misbruge deres magt og udnytte mennesker og høste gevinst af de mennesker, der står i en akut boligsituation.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke synes, at vi, når der er påvist 17 grelle tilfælde, fra Folketingets side i hvert fald skal reagere og handle på det.

Ordføreren.

Jo. Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt har sagt noget, som gør mig uenig i det, som spørgeren her siger. Jeg er enig i, at det her er en problematik, som vi skal tage rigtig alvorligt, og jeg er også enig i, at der er mange parametre, som spiller ind her. Der har jeg nok – modsat spørgeren – et ønske om, at vi kigger på nogle af de andre parametre først og er tilfredse med den strafferamme, der i øvrigt er, og så forsøger at straffe folk inden for den strafferamme, før vi giver os i kast med symbolske, højere straffe.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg kan være helt enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig skal kigge på og undersøge flere muligheder, men en af mulighederne er jo netop at forøge den her straf. Når man i 17 tilfælde som i dette konkrete tilfælde har påvist det og på grund af en forældelsesfrist ikke kan føre det til doms, synes jeg, at det er meget problematisk, og det er der også mange organisationer der har været ude at sige. De har netop været ude at sige, at det her er problematisk. Hvis lejelovgivningen havde fungeret fuldt ud, stod vi ikke i den her situation med så mange tilfælde, der ikke har medført enten en straf eller en fratagelse af retten til at udleje.

Ordføreren.

Jeg er igen helt enig med spørgeren i, at vi skal ind og i samarbejde med organisationerne se på, hvordan vi får meldt de her ting, får samlet de relevante oplysninger og får reageret inden for forældelsesfristen. Men jeg er ikke enig med spørgeren i, at vi skal udvide forældelsesfristen og slet ikke strafferammen.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Meta Fuglsang.

Beslutningsforslaget, der ligger her, er jo et forslag om at skærpe strafferammen for overtrædelse af lejelovens § 6 vedrørende opkrævning af penge under bordet ved udlejning. SF er helt enig i det uantagelige i at kræve penge under bordet og på den måde udnytte sin position som udlejer. Det er selvfølgelig uacceptabelt, at man gør den slags og bryder de regler, der er på det her område, og som det er nu i lovgivningen, er det jo også muligt at straffe det. Den intention, der ligger bag det her forslag, støtter vi, men vi tror ikke på, at det at forhøje strafferammen er måden at gøre en forskel på på det her område. Det væsentligste for os er jo at undgå, at vi overhovedet kommer i den situation, at man skal give penge under bordet for at få en lejebolig, og vi er enige med de tidligere ordførere, der har talt om, at f.eks. øget oplysning på området vil være noget, der faktisk kunne gøre en forskel for den enkelte lejer, som står med problemet. Alene at forhøje strafferammen her vil betyde en højere straf for dem, der rent faktisk gribes i at overtræde lejelovens § 6, og det er ikke et egnet redskab, tror vi, til faktisk at undgå, at flere havner i den situation.

Loven i dag giver jo mulighed for at anmelde og straffe overtrædelser af § 6, og det er vi selvfølgelig tilfredse med. Ved en ændret udvidelse af strafferammen vil der efter vores opfattelse ikke længere være en proportionalitet mellem overtrædelsen af loven, altså graden af alvor af den forbrydelse, der er tale om, og så den straf, som man kan få for overtrædelsen. Vi ønsker at kunne ramme dem, der kræver penge under bordet, og den mulighed findes. Vi ønsker at bevare den proportionalitet, der er mellem overtrædelse af paragraffen og så den straf, man får, og vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Når man snakker om, hvad det er, man ønsker at opnå, er det selvfølgelig at ændre den uønskede adfærd og ikke straffen.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Jeg synes, det er problematisk, at man ikke kan støtte op om et godt beslutningsforslag, som viser, at vi fra Folketingets side handler og reagerer. Når vi gang på gang oplever, at der foregår noget ude på det sorte marked, skal vi selvfølgelig reagere på det, og det er meget trist, at ordføreren ikke deler den holdning.

Når man påviser så mange tilfælde, hvor der foregår ulovligheder, og når der er en forældelsesfrist og de her bolighajer er rigtig dygtige til at omgå lovgivningen, mener jeg da, at det er problematisk, at man ikke bakker op om det her. Så jeg vil godt appellere til, at ordføreren lige tænker sig om og så støtter op om forslaget.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo netop enig i, at det her er et stort problem for de mennesker, som det rammer. Det, der er min bekymring, er, at hvis man har meget fokus på straf og alene en forhøjelse af straffen, så fjerner man fokus lidt fra det, der virker, så folk faktisk undgår at komme i den situation. Jeg synes, det er vigtigere at kigge på, hvad vi kan gøre for at undgå, at mennesker, også unge mennesker, kommer i den situation, og det er der, vi skal sætte ind og bruge kræfterne. Så det, Folketinget kan gøre, er selvfølgelig at ændre strafferammen, men vi kan så mange andre ting, som faktisk virker bedre på det, der er problemet, nemlig at nogle kommer i den her situation, og det vil jeg meget hellere være med til at kigge på.

Fru Karina Adsbøl.

Vi ved jo ikke, hvad der virker bedre, for vi har ikke afprøvet det, og vi har heller ikke afprøvet det med at øge straffen i de her tilfælde. Men der er jo forskel på 4 måneder og på 1 år og 1 måned, og jeg må sige, at i så grove tilfælde er 4 måneder da rimelig kort tid, for efter 4 måneder kan de jo gå ud og fortsætte deres arbejde derude med at opkræve penge.

Jeg tænker også på de unge, der flytter hjemmefra og kommer til en ny by uden at have et netværk og nogen til at snakke med om det, og så lejer de en lejlighed og bruger måske hele deres børneopsparing på det, og det er jo rigtig, rigtig mange penge for et ungt menneske. Så jeg synes ikke, at man skal sådan negligere det og sige, at 4 måneder er nok. Altså, hvis vi tænker på meget grove ting som dokumentfalsk og sådan noget, og hvilke domme man får for det, så synes jeg ikke, at 4 måneder er meget, og det kan vi sagtens øge til 1 år og 1 måned.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo enig med forslagsstillerne i, at det her er et stort problem, og jeg tror, at vi er lige indignerede, når det handler om den situation, som de her udlejere stiller de unge mennesker i, og den hensynsløshed, der ligger i, at man kræver penge under bordet på den måde. Men man skal bare ikke forveksle indignation med en strafferamme, og det, der er vigtigt, er at sige: Hvad skal jeg bruge min indignation til? Den skal jeg bruge til at finde ud af, hvad jeg kan gøre ved lovgivningen, som gør, at det her bliver et mindre problem. Og der vil jeg faktisk gerne lægge mine kræfter, for jeg er enig i, at det er et stort problem, og jeg er enig i, at vi som Folketing har et ansvar for, at der bliver ryddet op i den slags, men jeg er ikke enig i, at en øget strafferamme i den her sammenhæng er det, der skal til. Man kan ikke måle indignationen på, hvor mange måneder folk skal sidde i fængsel. Det er vigtigt at sige: Hvad kan vi rent faktisk gøre for ændre den virkelighed, som vi ønsker at ændre?

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Penge under bordet – ulovlige dusører – jamen, det er som sagt af de andre ordførere, der har været oppe at tale om beslutningsforslaget, fuldstændig uacceptabelt i et retssamfund. Boligen er en menneskeret. Det at tjene på andre menneskers behov for et sted at bo er særdeles kriminelt. Dusører og penge under bordet er udtryk for, at der er mangel på betalelige boliger i Danmark. Det er jo der, problemstillingen er. Derfor bliver vi nødt til som Folketing at tage ansvar for, at det fald i antallet af betalelige boliger, som bl.a. kommer på grund af § 5, stk. 2, modernisering og andet, bliver ændret, så vi kan få et boligmarked, der modsvarer behovene.

Det er sådan, at vi f.eks. på ungdomsboligområdet i løbet af 10 år vil stå med en mangel på 100.000 studieboliger. Det er altså noget af det, vi bliver nødt til at få taget fat på nu, ellers får vi et helt uacceptabelt, kriminelt marked på det område. Jeg er glad for at høre, at det er fra både højre og venstre side i salen at man giver udtryk for det. Det vil sige, at hvis vi ikke både får skaffet boligerne og strammet op på sanktionerne over for dem, der beriger sig på boligmangelen, vil vi se et endnu værre boligmarked, hvor de der banditter i habitter f.eks. kan stjæle boligsøgendes opsparede småformuer.

Sanktion i form af lange fængselsstraffe kan vi ikke støtte, så derfor er vi lidt i samme situation som en række af de andre partier, men hensigten at ramme banditterne er vi fuldt indforstået med. I den form, forslaget ligger nu, kan vi ikke stemme for det, men vi vil meget gerne ligesom Venstre – og det synes jeg er lidt bemærkelsesværdigt, altså at Enhedslisten og Venstre er i samme situation, det bør man nok notere her er et eller andet sted, for det sker ikke så tit – være med til at kigge på at finde skærpede sanktionsformer.

Jeg synes også i den sammenhæng her, at det er vigtigt, at vi får en tilkendegivelse fra ministeren af, om man i den gennemgang, der skal være af lejelovgivningen her i foråret, vil være med til at se på de steder, hvor der er behov for sanktioner, f.eks. det at en lang række private udlejere ikke efterkommer huslejenævnets afgørelser, og i det hele taget få strammet huslejenævnenes muligheder for at give påbud. Det er jo helt uacceptabelt, at man kan få en afgørelse fra en offentlig instans, og så kører det bare videre stort set uden sanktioner – i hvert fald viser det sig, at den sanktion, der ligger, ikke effektuerer, at man bliver frakendt udlejningsretten. Derfor håber jeg på et tilsagn fra ministeren om det.

Vi vil i hvert fald indgå positivt i udvalgsarbejdet; og i det hele taget er der behov for at få afkriminaliseret boligmarkedet. Som LLO-aktivist har jeg tit været udsat for lejere, der kommer og fortæller, at man ikke må have adresse der, hvor man bor, pengene for huslejen skal betales kontant, det må ikke gå over bankforretning osv. Vi skal have afkriminaliseret det boligmarked dels ved at få bygget flere betalelige boliger, dels ved at stramme lovgivningen på en god måde. Tak.

Der er et par bemærkninger, så jeg vil bede ordføreren om at blive stående. Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Det er lidt ved siden af emnet måske i dag, men jeg vil alligevel spørge Enhedslistens ordfører, fordi han sagde, at det at have en bolig er en menneskeret og det at tjene penge på andre folks behov for at have en bolig er særdeles kriminelt: Er det faktisk Enhedslistens holdning? Altså, det er ikke kriminelt i dag at tjene penge på at udleje boliger. Men er det Enhedslistens ønske, at det fremover skal være kriminelt at udleje boliger og tjene penge på andres behov for at have en bolig? Ønsker Enhedslisten således at nationalisere hele udlejningsbranchen i Danmark?

Ordføreren.

Det, jeg har nævnt om udnyttelsen af mangel på boliger, gælder der, hvor udlejerne gør det i form af ulovlige dusører. I hele spørgsmålet om, om det skal være muligt at tjene på udlejning af boliger, er det ikke nogen hemmelighed, at vi ønsker den private udlejningssektor gjort mindre, ved at der f.eks. er mulighed for, at almene boligselskaber kan gå ind og overtage i f.eks. tvangsauktionssituationer og andet. Men vi vil gerne have en anden vægtning i boligmassen til ugunst for den private udlejning. Det er ikke nogen hemmelighed.

Hr. Ole Birk Olesen? Nej. Så er det fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Jeg er glad for, at ordføreren også synes, det er en vigtig problemstilling, at bolighajer udnytter folk. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvordan vil ordføreren så være med til at skærpe straffen, når det nu ikke skal være i op til 1 år og 1 måned, hvilket også vil forøge forældelsesfristen?

Ordføreren.

Det kunne f.eks. være i form af at forlænge forældelsesfristen. Det er noget af det, vi kunne gå ind og overveje. Men det kunne også være at skærpe mulighederne for at inddrage retten til at udleje boliger. Det kunne eventuelt i skrappe tilfælde være sådan, at samfundet simpelt hen inddrager de boliger, så det ikke er muligt at fortsætte den der kriminelle adfærd. Vi kan få undersøgt de der forskellige grader af muligheder.

Jeg vil opfordre Dansk Folkeparti til at erkende, at man er noget alene med det her forslag. Men selve tanken i forslaget er godt, og vi bør derfor prøve at se frem mod, at vi kan finde en fælles løsning.

Fru Karina Adsbøl.

Altså, nu er det jo ikke noget nyt, at vi somme tider står alene. Vi synes jo, at den her problemstilling er ret væsentlig, og uanset om vi står alene eller ikke gør, er det jo vigtigt, at vi kommer ud med vores meninger og holdninger om de her bolighajer. Og det havde da været endnu mere overraskende, hvis alle havde klappet i hænderne havde sagt: Yes, Dansk Folkeparti vil virkelig gøre noget mod de her bolighajer. Så jeg var jo nok forberedt på den dialog, vi har haft i dag.

Men hvad er så rimeligt, når man i så mange tilfælde overtræder lovgivningen og der ikke er nogen sanktioner af nogen som helst art? Altså, hvad er så rimeligt?

Ordføreren.

Jamen det er det, vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet, altså hvilke muligheder der er, når vi ser på det i sammenhæng, og også får set på hele lejeloven i sammenhæng, altså på, om der også på en lang række andre områder er behov for at stramme med hensyn til sanktioner. Så tingene skal ses som et hele.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

I Liberal Alliance vil vi gerne bruge den her debat til at grave et spadestik dybere end det, man har gjort hidtil i dag. Det er, som om alle andre partiers ordførere skøjter hen over en overflade, og nede under den overflade ligger selve problemstillingen bag dette beslutningsforslag.

Det store problem er jo hele den regulerede lejeboligmasse. Vi har en huslejereguleringslovgivning, som sørger for, at en stor del af udlejningsbyggeriet er prissat alt for lavt, i forhold til hvad markedslejen er. Folk er faktisk villige til at betale betydelig mere for de her lejeboliger, end lovgivningen tillader udlejer at opkræve. Det betyder, at når lovgivningen sætter prisen kunstigt lavt, opstår der et stort behov, et stort ønske hos forskellige mennesker, der søger en bolig, om at få lige præcis den bolig, fordi huslejen er sat kunstigt lav.

Det vil sige, at en udlejer, der står med en bolig, som vedkommende måske kun må tage 3.000 kr. i husleje for om måneden, mens der er en masse lejere, der er villige til at betale f.eks. 5.000 kr., jo har den mulighed at sige til lejerne, at de skal betale 3.000 kr., men eftersom de er villige til at betale meget mere, skal der bare lige betales et beløb under bordet. Det er det, der er problemstillingen bag det her. Det er, at vi har den her huslejereguleringslov.

Det er også derfor, at Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl, i dag taler så meget om unge mennesker, der flytter til en ny stor by uden et netværk. Det er lige præcis de unge mennesker uden netværk i den nye store by, som ikke har nogen mulighed for at komme i nærheden af de boliger. De besættes jo af folk med netværk. Det er dem, der kender hinanden. Det er udlejerens venners børn. Det er udlejerens venner. Det er folk med forbindelser. Det er ressourcestærke mennesker, som først og fremmest har muligheden for at få de lejligheder. De unge mennesker, som flytter til byen, har ikke de netværk, der gør det muligt for dem. Den eneste måde, de kan komme ind på markedet på, er ved at overbevise udlejeren om, at han så i det mindste kan få klingende mønt i stedet for at give udlejningsboligen til sine venner og til sine venners venner.

Problemstillingen her skal løses ved at afskaffe huslejereguleringen. Det skal være muligt ved nyudlejning af boliger at tage den husleje, som folk er villige til at betale, så der kommer et boligmarked i balance, hvor efterspørgslen svarer til udbuddet. Så fordi Liberal Alliance synes, at hele lovgivningen bag det her er forkert og burde afskaffes, vil vi selvfølgelig heller ikke være med til at hæve straffen for brud på den her lovgivning. Det er klart, at har man et lovbrud, skal der være en straf. Men det er for meget forlangt at mene, at vi, der mener, at den lovgivning er helt forkert, skal mene, at straffen skal være endnu højere.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Ordføreren holdt en spændende tale. Vi kom ind på huslejereguleringsloven, og vi snakker jo ellers om lejelovens § 6, men jeg synes, det var interessant. Ordføreren siger jo nogle spændende ting i sin ordførertale, men det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, hvordan Liberal Alliance forholder sig til det, at man ønsker at øge straffen. Jeg kan forstå, at det ønsker Liberal Alliance ikke. Men hvad skal der så til af sanktioner, når man gang på gang overskrider lovgivningen, ud over at lave det hele om?

Ordføreren.

Der er jo folk, der hver dag bryder forskellige love, uden at Dansk Folkepartis ordfører på området står hernede i salen og kræver højere straf. Altså, hver dag er der folk, der går over for rødt. Alligevel står Dansk Folkepartis trafikordfører ikke hernede og kræver, at straffen for at gå over for rødt skal forhøjes for at komme dette enorme problem til livs.

Så argumentationen holder bare ikke. Man kan ikke sige, at fordi der sker et lovbrud, skal der være en højere straf. Det sker hele tiden på alle mulige områder, uden at vi herinde mener, at der skal højere straf til.

Ønsker fru Karina Adsbøl ordet igen? Ja. Fru Karina Adsbøl.

Så må jeg høre ordføreren: Synes ordføreren ikke, det er problematisk, når en anklager fra Københavns Politi går ud og erkender, at det er svært at få dømt de her bolighajer på grund af den nuværende forældelsesfrist?

Jeg mener ikke, at man kan sammenligne det at gå over for rødt med det at kræve så mange penge under bordet fra andre mennesker. Den sammenligning synes jeg bare ikke helt hænger sammen.

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk, at der skøjtes hen over overfladen, i stedet for at der tages fat om problemet, som er, at vi har en kunstig lav husleje på et boligmarked, og det ansporer til, at udlejer og lejer kan møde hinanden med penge under bordet, hvis udlejer da ikke i stedet bare skal give lejeboligen til sine venner og sine venners venner. Det er det, der er problemstillingen.

De unge mennesker, som Dansk Folkepartis ordfører bekymrer sig for, ville jo ikke komme ind i de lejeboliger, selv ikke hvis man med et trylleslag kunne fjerne al betaling under bordet. Så er det nogle andre, der får dem. Deres eneste mulighed for at komme ind i de lejeboliger, deres eneste mulighed for at tilbyde udlejer noget, som overhovedet gør udlejer interesseret i at udleje til dem i stedet for at udleje til sin nabos børn eller sine venners børn, er den pose penge under bordet. Ellers ville boligen ikke være der til dem.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Nu er det jo velkendt, at Liberal Alliance har et noget anderledes syn på boligen som en menneskeret. Det er jo en vare, kan vi forstå, og det bliver sagt tit og ofte.

Boligreguleringsloven er ikke problemet. Det, der er problemet, er mangelen på betalelige boliger, og derfor er det faktisk af meget stor betydning for et samfund, at man har et stort udbud af betalelige boliger. Prøv at se, hvordan krisen ikke har udviklet sig på samme måde i Sverige, som har et stort antal lejeboliger, og i Tyskland, som også har et stort antal lejeboliger. Så derfor er boligreguleringsloven løsningen. I de kommuner – jeg bor selv i sådan en – hvor boligreguleringsloven ikke gælder, har man et wild west-marked, hvor huslejenævnet færre sanktionsmuligheder end de steder, hvor man har boligreguleringsloven gældende. Så jeg vil gerne have en kommentar til, om det virkelig er wild west-tilstande, vi skal have, om det er det, der vil løse Danmarks boligproblemer?

Ordføreren.

Jeg køber ikke præmissen om, at der er mangel på betalelige boliger. Der er boliger derude, men det er ikke sikkert, at man lige har råd til den bolig, man gerne vil have. Det er ikke sikkert, man har råd til en treværelses på Nørrebro f.eks. Det kan godt være, at man ikke har råd til det, og så kan det jo være, at man i stedet skal bo i Glostrup, hvor den treværelses koster lidt mindre, eller Hvalsø eller i Ringsted. Det er også en mulighed. Jeg synes også generelt, at der er en mangel på betalelige Mercedesbiler. Jeg har ikke råd til dem. Jeg ville gerne have en, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville få en Mercedesbil, selv om Folketinget vedtog, at Mercedesbiler kun måtte koste 100.000 kr. Så tror jeg bare, at Mercedes ville holde op med at sælge dem. Sådan er det jo også med boliger. Hvis man sætter prisen kunstigt lavt, er der ingen, der vil være boligudlejere, og så er der ingen boliger til rådighed for folk.

Hr. Lars Dohn.

Nu er det jo, fordi der er forskel på Mercedesbil og en bolig er, at man kan leve et ganske udmærket liv uden en Mercedesbil. Jeg synes, at jeg har et ganske udmærket liv uden sådan en. Jeg kan godt se stjerner andre steder end på køleren, men derimod kan man ikke have et godt liv uden en god bolig, og problemet er jo, at boligreguleringen omfatter færre og færre boliger, fordi alt, hvad der er bygget efter 1991, i princippet jo har fri huslejefastsættelse, hvis det er noteret i lejekontrakten. Så derfor er der altså en kæmpe forskel på biler og på boliger. Jeg vil godt have ordføreren til at erkende, at det at have en bolig er en nødvendighed, og når man nævner København, er prisniveauet jo sådan oppe, at en hel række faggrupper, som f.eks. sygeplejersker og lærere, har svært ved at bo i området, fordi boligerne ikke er til at betale.

Ordføreren.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det at have en bolig er en forudsætning – især i et klima som det danske – for at kunne have et ordentligt liv, i det hele taget for at overleve, men det er jo ikke en forudsætning for at overleve og have et ordentligt liv, at den bolig lige præcis ligger i København. Den kunne jo lige så godt ligge i f.eks. Glostrup, som i hvert fald er lidt uden for Københavns Kommune, eller i Ringsted. Jeg tror da ikke, at Enhedslistens ordfører vil benægte, at der faktisk findes billigere boliger, når man bevæger sig uden for København. Så jeg sætter jo spørgsmålstegn ved det her med, at det ikke er muligt for alle at få en bolig i Danmark. Det mener jeg bestemt det er. Men det er ikke muligt for alle at få en bolig på Kongens Nytorv, for nogle mennesker har ikke råd til en bolig på Kongens Nytorv, og det er heller ikke muligt for alle at have råd til en bolig på f.eks. Nørrebro, men så kan man jo flytte lidt længere væk. Der er masser af familier, om hvem man ikke kan sige, at de er svage, som i de foregående år, hvor priserne på boligmarkedet steg meget, flyttede uden for København, flyttede langt væk fra København. Så det kan man også gøre, hvis man ikke tilhører f.eks. middelklassen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Herefter er det den konservative ordfører, fru Benedikte Kiær.

Det Konservative Folkeparti er enige i formålet med dette beslutningsforslag, nemlig at skærpe straffen for overtrædelse af lejelovens § 6 vedrørende opkrævning af penge under bordet ved udlejning, dvs. den såkaldte dusørbestemmelse. Der har været nogle kedelige eksempler på, at folk gentagne gange har overtrådt lovgivningen, på trods af at man kan straffes med bøde og fængsel i op til 4 måneder samt skal betale det tilbage, som man har opkrævet.

Derfor er vi enige med Dansk Folkeparti i, at vi skal kigge på det her område, men i forslaget er vi faldet over nogle ting, som vi håber vi kan drøfte i udvalgsbehandlingen. Bl.a. står der i forslaget, at straffen skal være 1 år og 1 måned, og det er så skitseret som et diktat. I forvejen står der, at der er en strafferamme op til 4 måneder, og en af de ting, vi gerne vil drøfte, er, om der mon ikke skulle stå, at der skal være en strafferamme på op til 1 år og 1 måned, ligesom vi gerne vil have undersøgt, hvorfor man lige præcis foreslår 1 år og 1 måned. Det er nogle af de spørgsmål, som vi ser frem til at drøfte i udvalgsbehandlingen, og vi håber på, at vi kan finde frem til en tekst, som vi kan blive enige om.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg vil godt forklare, hvorfor der står 1 år og 1 måned. Det er sådan, at det jo har med forældelsesfristen at gøre. Derfor skal det være 1 år og 1 måned, for ellers kan forældelsesfristen ikke stige til 5 år. Det er simpelt hen den rådgivning, jeg har fået i forbindelse med det her beslutningsforslag. Det er simpelt hen forældelsesfristen, der afgør det.

Ordføreren.

Det er netop der, vi fra De Konservatives side har et problem med, at der i beslutningsforslaget meget konkret står, at straffen skal være 1 år og 1 måned. Jeg håber på, at vi kan tale om det og så ellers følge gængs praksis med, at man beskriver, hvad strafferammen er.

Fru Karina Adsbøl.

Hvis det ikke er over 1 år og 1 måned, øges forældelsesfristen heller ikke. Det er derfor, det specifikt står sådan. Jeg forstår da godt, at ordføreren undrer sig, men jeg håber, ordføreren har fået svar på, hvorfor det er skrevet sådan.

Ordføreren.

Ja, det har jeg, men jeg håber på, at vi kan finde frem til, om det er muligt at arbejde med beslutningsforslaget på anden vis, også i forhold til forlængelsesfristen, for fra Konservatives side har vi det svært med, at der i en lovgivning specifikt står, hvad straffen for at overtræde den lovgivning skal være, for vi mener egentlig, at man skal tilkendegive en strafferamme.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det er et utrolig vigtigt emne, når vi gang på gang oplever, at der er nogle bolighajer derude, som udnytter mennesker. Det synes vi selvfølgelig også der skal handles på. Det er det, jeg har prøvet med det her beslutningsforslag, som vi har gennemgået i dag. Jeg kan forstå, at der er rigtig mange – delte – meninger, men jeg vil også sige, at det her beslutningsforslag jo handler om at gøre den her forældelsesfrist længere og øge straffen. Vi skal jo også sende det signal til de her bolighajer, at det vil vi simpelt hen ikke være med til. Jeg er godt klar over, at beslutningsforslaget er en del af en værktøjskasse, og at det også handler om, at der er et bredt boligmarked med nok varer på hylderne. Så jeg håber da, at vi i hvert fald gennem udvalgsarbejdet kan arbejde videre med det på den ene eller den anden måde.

Så vil jeg da godt på forhånd sige tak for debatten og specielt også tak til Venstre og Konservative for, at de i hvert fald er villige til også at gå ind i den her dialog. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren også, ligesom alle dem, der har udtalt sig til Ekstra Bladet om det, i hvert fald vil være villig til at skærpe sanktionerne og straffen, for jeg ved ikke rigtig, om det er tilfældet i dag, at sanktionerne skal skærpes. Men tak for debatten.

Tak til ordføreren. Så har ministeren bedt om ordet.

Når jeg har bedt om ordet en gang mere, er det, fordi der blev rejst nogle spørgsmål undervejs i debatten, som jeg godt vil prøve i hvert fald at give et foreløbigt svar på. Men først og fremmest vil jeg sige tak til fru Karina Adsbøl og DF for at rejse debatten, for det er vigtigt, at der er fokus på den del af det.

Der bliver refereret til en politianklager, der siger, at det er vanskeligt at få nogen dømt efter de her paragraffer, fordi forældelsesfristen er der, men man kan sige, at problemet er, at der stort set ikke er blevet rejst nogle sager. Der er sager, der kører i pressen og løbende popper op, og det er alvorligt. Og jeg har hørt alle partier sige, at det er en alvorlig sag, når man udnytter den situation, at der er boligmangel, til at afpresse især unge mennesker til at betale en dusør. Derfor tror jeg, at alle – det hørte jeg alle ordførere sige i dag – synes, det er en alvorlig problemstilling, når vi ender der, at der er unge, der bliver presset.

Vi må også erkende, at vi i virkeligheden er der, hvor vi har et boligmarked, der uanset temperaturen er fuldstændig fastfrosset, og det betyder jo, at man ikke flytter videre fra nogle af de der boliger, som mange unge kunne komme ind i, fordi man ikke får arbejde, kommer i job. Derfor er det en særlig situation, vi er i i øjeblikket.

Men jeg vil gerne sige til hr. Lars Dohn fra Enhedslisten, at jeg generelt tror, det er vigtigt, at vi følger boligmarkedet, og derfor har regeringen også i regeringsgrundlaget sagt, at vi skal se på, hvordan vi bygger billigere ungdomsboliger og ældreboliger. Det er da noget af det, vi skal kigge på undervejs. Derudover tror jeg, vi skal være i en løbende dialog med kommunerne, der jo er dem, der skal sikre boligforsyningen i den enkelte kommune.

Så udspandt der sig også en diskussion med hr. Ole Birk Olesen om den omkostningsbestemte husleje og boligreguleringen, og det er jo ingen overraskelse, at Liberal Alliance mener, at markedet skal klare det hele, men jeg husker da, hvordan den borgerlige blok tabte valget tilbage i 1998 på det. Og det er interessant at høre, om andre borgerlige partier går ind for den del af det. Det vil være meget interessant, for så vil vi da miste de sidste billige boliger i København og de større byer – hvis det var det, man mente.

Men når det er sagt, er forudsætningen for det jo, at vi sikrer, at der er en ordentlig regulering, det er, at vi sikrer, at der er boliger nok til rådighed, og at vi igen kommer ud af den finanskrise, vi er i, ved at få skabt arbejdspladser.

I forhold til ungdomsboliger følger vi løbende markedet, men det er en kendt sag, at vi i de store universitetsbyer har sådan nogle pukler, at det går op og ned, og også, at boligmarkedet er fastfrosset. Så det er noget af det, vi løbende vil følge.

Så rejste hr. Lars Dohn spørgsmålet om huslejenævn og det at følge de afgørelser. Jeg vil godt her fra talerstolen i dag tilkendegive, at det er noget af det, vi skal prøve at se på, altså hvordan vi kan styrke huslejenævnene. Jeg tror, at både udlejerorganisationer og lejerorganisationer er optaget af, hvordan vi styrker huslejenævnenes beføjelser også i forhold til de afgørelser, der bliver truffet.

Så vil jeg sige, at det er blevet tilkendegivet, at man ikke kan støtte det her med bare at forlænge strafferammen for overtrædelse af loven, altså her til 1 år og 1 måned. Vi vil gerne hjælpe til med under udvalgsarbejdet at få belyst, hvad det er for nogle mekanismer, der ligger bag, og hvordan vi kan styrke oplysningspligten, og om der i øvrigt er andet, vi kan gøre i forhold til det, for jeg tror, vi alle sammen tager afstand fra de her bolighajer. Problemet er, som jeg sagde, at der ikke er nogen, der er blevet dømt efter de her paragraffer – som det er mig oplyst – og derfor kan jeg ikke forstå, hvordan en politianklager kan sige, at det er svært at få nogen dømt, for der er ikke nogen, der er blevet det. Det er vigtigt at få de her sager frem, og jeg tror også, vi skal drøfte med lejer- og udlejerorganisationerne, hvad vi kan gøre i fællesskab her. Men vi er altså indstillet på at tage drøftelsen, vi er indstillet på at besvare spørgsmål i udvalgsarbejdet, og så må vi i fællesskab se på, hvad vi så i øvrigt kan gøre. Men tak for en god diskussion, en god debat.

Der er en række bemærkninger. Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Med hensyn til at der ikke er nogen, der er blevet dømt, så synes jeg, at man skal vende den om og spørge: Jamen hvorfor er der ikke nogen, der er blevet dømt? Er det på grund af den her forældelsesfrist, at der ikke er nogen, der er blevet dømt? Det synes jeg jo er væsentligt at tage med.

Men jeg skal bare lige høre, om jeg skal forstå ministeren sådan, at han ikke vil være med til at øge straffen eller lave sanktioner mod bolighajerne, og at han ikke vil være med til at forlænge forældelsesfristen.

Ministeren.

I min tale gav jeg udtryk for, at jeg faktisk synes, at strafferammen er god nok, som den er. Men jeg tror, at vi skal få belyst, hvad det er for nogle mekanismer, der ligger bagved, og hvordan vi også sikrer, at boligmarkedet er tilstrækkeligt. Jeg tror ikke på det med bare at sige, at der skal være en straf på 1,1 år, når der ikke er blevet rejst nogen sager om det. Det er sådan, som også ordføreren for Socialdemokraterne, Jan Johansen, sagde, at hvis man flytter forældelsesfristen, ja, så risikerer vi bare, at folk står frem efter 5 år, og så er der gået endnu længere tid med det. Men vi tager skarpt afstand fra det.

Det, jeg indbød til, var i virkeligheden en drøftelse i udvalget af, hvad der er af muligheder, for så kan der stilles spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og vi kan tage en konstruktiv drøftelse af tingene. For jeg tror ikke, vi løser det her problem alene ved strafferammen, for der er ikke nogen, der er blevet dømt, der er ikke nogen sager, der er blevet indbragt, og der har lejerorganisationer og udlejere faktisk en stor opgave i at få det her afdækket og hjælpe os med at få rejst nogle sager.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg forstår ikke, at ministeren siger, at der ikke er rejst nogen sager, for der er jo rejst nogle sager. Det siger LLO, og de kører jo også sager mod de her bolighajer. De er bare så snu, at de er svære at få ram på.

Jeg er da enig med ministeren i, at der skal en større værktøjskasse til. Det er jo tit og ofte sådan, når man skal hænge en hylde op, at man ikke kan bruge en hammer, men skal bruge en boremaskine, rawplugs og alt muligt andet. Så det her forslag er jo en del af en værktøjskasse, og selvfølgelig er der andre ting, man kan tage med ind over.

Jeg spurgte til det for bare lige at være sikker på, at ministeren ikke vil være med til at forlænge forældelsesfristen og heller ikke vil være med til at øge strafferammen.

Ministeren.

Jeg har jo sagt i min indledning, at jeg egentlig synes, at det ligger, hvor det skal ligge. Men jeg vil gerne tage afstand fra det. Lad os se på, hvad det er for nogle værktøjer, som fru Karina Adsbøl snakker om vi har i værktøjskassen. Det kan godt være, at det var mig, der udtrykte mig forkert, men jeg vil sige, at mig bekendt er der ikke nogen, der er blevet dømt efter den her paragraf – sådan kan jeg udtrykke det. Men lad os da prøve at gå i dialog om, om der er oplysninger til det, om vi kan flytte boligmarkedet, om der er ting, vi løbende kan se på med hensyn til det her. Og der er jo ikke nogen, der bliver dømt af det, der bliver stort set ikke rejst nogen sager, så det er et problem. Det popper løbende op i pressen, jeg ved bare ikke, hvor stort det her problem er.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Ministeren spørger, om vi kan huske, at de borgerlige partier tabte valget i 1998 på at have et programpunkt om, at huslejedannelsen skulle være fri. Jeg husker da nok, at det var en del af valgkampen fra Venstres side, at det blev fremdraget af Socialdemokraterne, og at Venstre efterfølgende tabte valget marginalt.

Jeg vil så høre ministeren, om han kan huske, at Socialdemokraternes partiformand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen dengang forsikrede, at han, Socialdemokratiet og regeringen ikke ville røre ved huslejereguleringen, hvorefter man – efter valget – gjorde det alligevel. Kan ministeren huske det?

Ministeren.

Nu er jeg jo i den situation, at jeg faktisk er ældre end hr. Ole Birk Olesen, så jeg kan godt huske og oven i købet lidt længere tilbage, end hr. Ole Birk Olesen kan.

Jeg vil bare sige, at det er afgørende for Socialdemokraterne, at vi ikke ændrer på den måde, hvorpå vi har den omkostningsbestemte husleje. Der er muligheder for renoveringer efter § 5, stk. 2, osv., og det er afgørende vigtigt, at vi har boligreguleringen. Jeg synes, at hr. Lars Dohn i virkeligheden havde fuldstændig ret, da han sagde, at det, der er vigtigt, er, at boligforsyningen i en by eller et område er i orden. Det er sådan set det, der er det vigtigste i den diskussion.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen ministeren er da ikke forpligtet til at svare på spørgsmålet, hvis han ikke ønsker det. Ministeren kan bare sige, at det er et spørgsmål, han ikke ønsker at svare på, i stedet for at snakke udenom.

Jeg spurgte, om ministeren kan huske, at Poul Nyrup Rasmussen i 1998 gik til valg på ikke at ville røre ved huslejereguleringen og så efterfølgende gjorde det alligevel. Kan ministeren huske det? Og synes ministeren på den baggrund – hvis ministeren kan huske det – at det er rimeligt at klandre de borgerlige partier for at sige, hvad de faktisk ønskede at gøre, i stedet for at klandre sit eget parti for at sige noget andet end det, man faktisk gjorde efter valget?

Ministeren.

Nu er det sådan, at hr. Ole Birk Olesen jo elsker at komme i diskussion om alt mulig andet, end hvad selve diskussionen og debatten handler om, men jeg vil da jeg gerne sige, at vi ikke er indstillet på at give boligmarkedet frit. Vi er ikke underlagt det der markedskrav, som hr. Ole Birk Olesen åbenbart opererer efter, nemlig hvor alt skal gives frit, og så overlader vi de svageste til sig selv, og så kan de i øvrigt bo i omegnen af København, hvis de ikke har råd til at bo herinde i København. Altså, den diskussion må hr. Ole Birk Olesen tage med sine fæller i Liberal Alliance, men jeg fornemmer, at der ikke er flertal for det i Folketinget, og vi går altså ind for, at der er en boligregulering i København også.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Nu stillede ministeren sådan set også os et spørgsmål. Ministeren spurgte nemlig, om vi går ind for fri huslejeregulering. Nu er det ikke normalt, at man stiller spørgsmål, når man står deroppe på talerstolen, men jeg vil da alligevel gerne svare, for vi mener faktisk det samme her efter valget, som vi mente før valget, hvor vi også var imod at fjerne huslejereguleringen. Så der har vi ikke ændret synspunkt, og sådan har vi det traditionelt, nemlig at det, vi siger før valget, mener vi også efter valget, og det er ikke alle, der har det sådan.

Jeg har godt lagt mærke til, at der er en skævvridning i Folketinget, i forhold til hvad man mener før og efter valget, altså om det er det samme, men det er altså det samme for os. Så der har vi ikke ændret standpunkt. Vi går stadig væk ind for huslejereguleringen, som den er. Vi fastholder den sikkerhed, der er på nuværende tidspunkt.

Jeg glæder mig over, at ministeren gerne vil gå positivt ind i det her arbejde og hjælpe til i udvalgsarbejdet – det glæder jeg mig meget over. Jeg har da bl.a. undret mig over, at ministeren ikke mener, at der er kørt nogen sager mod de her bagmænd, men det siger Ekstra Bladet at der har; men det kan være, at ministeren vil oplyse lidt mere om det i udvalgsarbejdet.

Ministeren.

Jeg vil gerne kvittere for Venstres holdning til det; det er rart at vide, at der er en stor opbakning til den måde, vi regulerer boligmarkedet på nu. Jeg fik vist udtrykt mig forkert, for, så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der er dømt efter de her paragraffer – det sagde jeg også i mit sidste svar. Det er i hvert fald det, der er mig oplyst, men jeg skal gerne tjekke op på det, således at vi er sikre på det i forhold til den del af sagen. Det er jo vigtigt at få de her sager frem, for jeg tror, at vi i alle partier tager afstand fra den del af det.

Lad os så i udvalgsarbejdet afdække, hvad det er, vi har muligheder for, for jeg tror ikke bare, at man kun kan straffe sig ud af det her. Man er også nødt til at se på, hvordan vi får sagerne frem i lyset. Altså, det er ikke altid det, at man bare straffer hårdere, der sikrer, at vi får retstilstanden til at fungere og virke derude.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen se, det er jo netop relevant, at der rent faktisk har kørt sager, men at der ikke er fældet dom, for er det så rent faktisk det her med forældelsesfristen, der er årsag til, at der ikke er fældet dom, eller hvad er det præcis, der er årsagen til det? Derfor glæder jeg mig da til, at vi i udvalgsarbejdet kan se nærmere på, hvad baggrunden er for det her. Har det simpelt hen noget at gøre med, at man ikke kan nå at føre sagerne frem, inden forældelsesfristen er udløbet, eller er det, fordi man ikke kan bevise det? Det er jo spørgsmålet.

Vi er jo i hvert fald interesseret i at sikre, at man har en retssikkerhed, og at man ikke som lejer står i et tomrum med hensyn til retssikkerhed.

Ministeren.

Lad os få afdækket det. Og så vil jeg sige bare sådan helt stilfærdigt, at V og K og DF jo har haft magten i 10 år, og da har man ikke fundet grund til at ændre på det, men jeg går gerne ind i det positive arbejde her. Hvis man har ændret holdning i de berørte partier, så kan vi i hvert fald få afdækket, hvad der er årsagen til det her. Det er jeg sådan set enig i, men jeg synes i virkeligheden, at både strafferammen og forældelsesfristen harmonerer meget godt i forhold til det her. Men lad os få afdækket, hvad der kan være.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.