Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) Forespørgsel nr. F 27:

Forespørgsel til integrationsministeren og justitsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om det stigende pres – fra visse muslimske miljøer – på religionsfriheden i Danmark især over for danske jøder, kristne og ikketroende?

Af Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 22.02.2011. Fremme 24.02.2011. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 24. maj 2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 24. maj i år.

Den første, der får ordet, er hr. Martin Henriksen som ordfører for forespørgerne, og det får hr. Martin Henriksen for at begrunde forespørgslen, værsgo.

Tak for det. Baggrunden for, at vi fra Dansk Folkepartis side har rejst den her forespørgselsdebat, er, at vi ønsker at diskutere det stigende pres fra visse muslimske miljøer på religionsfriheden i Danmark især over for jøder, kristne og ikketroende, og det gælder sådan set både danskere og indvandrere.

Vi har før, nemlig i 2009, rejst en forespørgselsdebat om den stigende antisemitisme i visse muslimske miljøer, og den endte ud med, at Folketinget fordømte det og pålagde regeringen at udarbejde en handlingsplan, hvor der kom nogle flere punkter til, bl.a. om bekæmpelse af antisemitisme og intolerance, at jødernes historie skal formidles også til nye medborgere, så man sikrer, at de også har viden om, at det er en bestemt historie, der ligger bag, og at antisemitisme er noget, der skal bekæmpes.

Her ønsker vi at udvide debatten, så den også handler om de kristne og ikketroende, ateister og konvertitter, som i bestemte områder oplever at blive udsat for f.eks. chikane. Vi håber, at vi kan få en god debat ud af det.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så går vi over til besvarelsen, og det er først justitsministeren.

Forespørgslen er stillet både til integrationsministeren og mig, og efter aftale med integrationsministeren vil jeg, meget naturligt, starte med at besvare forespørgslen, for så vidt angår de dele, som vedrører Justitsministeriets område. Integrationsministeren vil herefter komme ind på de spørgsmål, som vedrører hans område.

Tidligere i år kunne vi i dagspressen læse om flere tilfælde, hvor bl.a. kristne med en anden etnisk baggrund end dansk blev udsat for chikane i form af trusler og hærværk og andet på grund af deres religion. Jeg vil derfor gerne i dag starte med at slå fast, at det er en helt grundlæggende ret i Danmark, at man som borger frit kan følge den religion, man bekender sig til, at man også frit kan skifte tro, og at man også frit kan stå frem som ikketroende. Derfor er det også i særlig grad forkasteligt, når mennesker udsættes for forbrydelser på grund af deres religion, ligesom vi selvfølgelig heller ikke vil acceptere forbrydelser, som har baggrund i ofrets etniske baggrund eller seksuelle orientering m.v.

Indsatsen for bekæmpelse af forbrydelser, som har baggrund i offerets religion, etniske baggrund eller seksuelle orientering, altså de såkaldte hadforbrydelser, er et prioriteret område for regeringen, og det vil det vedblive med at være. Det har jeg også haft lejlighed til at understrege tidligere i dag, faktisk for lidt siden, under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 129, og det, som jeg vil komme ind på nu, vil jo så også i vidt omfang være en gentagelse af det, som jeg sagde under behandlingen af B 129.

Med forespørgslen er der spurgt til, hvad der kan oplyses om det stigende pres på religionsfriheden over for jøder, kristne og ikketroende. Som svar på det vil jeg gerne starte med at nævne Politiets Efterretningstjenestes årlige opgørelse over forbrydelser med et muligt ekstremistisk motiv, den såkaldte RACI-rapport. Den rapport udarbejdes for at sikre overblik over udviklingen på området, så der i tide kan sættes ind over for negative tendenser. Over for mig har Politiets Efterretningstjeneste oplyst, at der ikke ud fra RACI-rapporten for 2009 er indikationer på, at der er sket en stigning i antallet af sager om chikane, hærværk og lignende mod kristne, jøder og ikke troende begået af muslimer. Politiets Efterretningstjeneste har samtidig oplyst, at RACI-rapporten for 2010 for tiden er under udarbejdelse, og at efterretningstjenesten i den forbindelse vil være særlig opmærksom på, om der kan konstateres en stigning i antallet af overfald af den her type, som vi taler om i dag.

Men uanset om problemet er stigende eller ej, skal vi naturligvis tage det alvorligt, når borgerne oplever, at de bliver udsat for chikane på grund af deres tro eller ikketro. Regeringen har derfor også i de senere år iværksat en lang række tiltag med henblik på bl.a. at sikre en hårdere straf for den slags forbrydelser, og med henblik på at myndighederne har den fornødne opmærksomhed på disse forbrydelser. Herudover er der iværksat en række tiltag, som har haft til formål at øge befolkningens opmærksomhed på problemerne omkring hadforbrydelser og at øge ofres kendskab til deres muligheder for at reagere på sådanne forbrydelser. I forhold til det strafferetlige værn mod den type forbrydelser kan jeg pege på, at regeringen i 2004 fremsatte et forslag, som blev vedtaget, om en ny bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, hvorefter det ved strafudmålingen skal anses for en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Men hvis hårdere straffe skal have en effekt, er det i sagens natur vigtigt, at sagerne kommer til politiets og anklagemyndighedens kundskab. Det er således af stor betydning, at hadforbrydelser meldes til politiet enten af offeret eller af eventuelle vidner, så sagerne kan behandles og gerningsmændene stilles til ansvar. I den forbindelse bør vi alle naturligvis sige fra og gå til myndighederne, hvis vi oplever, at medborgere bliver udsat for hadforbrydelser, også dem, der har at gøre med offerets tro.

Politiet har derfor også i samarbejde med en række andre myndigheder igangsat forskellige tiltag, som bl.a. skal sikre en bred opmærksomhed omkring hadforbrydelser i offentligheden. I august 2010 indledte Københavns Politi en kampagne i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Københavns og Frederiksberg Kommuner kaldet »Stop Hadforbrydelser«. Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed omkring hadforbrydelser og at få ofre og vidner til at anmelde hadforbrydelser til politiet. Kampagnen består af en lang række tiltag, herunder en plakatkampagne, temaundervisning i kommunernes 8. klasser, en facebookgruppe og en hjemmeside med oplysninger om hadforbrydelser.

I forlængelse af kampagnen »Stop Hadforbrydelser« vil Politiets Efterretningstjeneste i samarbejde med andre centrale aktører opsamle, evaluere og bearbejde erfaringerne fra kampagnen med henblik på at udbrede erfaringerne til alle politikredse. Projektet skal bl.a. bidrage til at udbygge dialogen mellem politiet, lokale myndigheder og ngo'er samt ofre for hadforbrydelser. Samtidig skal projektet medvirke til at styrke politikredsenes indsats med henblik på at registrere, forebygge og efterforske hadforbrydelser.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at politiet har de rigtige værktøjer til at behandle sager om hadforbrydelser, og også på det område har regeringen iværksat en række tiltag; bl.a. kan jeg nævne politiets nye sagsstyringssystem, som forventes at være klar i løbet af sommeren 2012. Systemet får et særligt felt til registrering af mulige hadforbrydelser, og det felt skal være med til at sikre, at hver enkelt sagsbehandler hos politiet og anklagemyndigheden husker at overveje, om gerningen har et særligt motiv og eventuelt udgør en hadforbrydelse. Endvidere er det i meddelelse fra Rigsadvokaten til anklagemyndigheden udtrykkeligt fastsat, at anklagemyndigheden, hvis der er grundlag for det, under en straffesag skal fremhæve omstændigheder, der taler for, at der er tale om en hadforbrydelse, og dermed omstændigheder, der kan begrundes i skærpet straf efter den tidligere omtalte bestemmelse i straffelovens § 81, stk. 6. Det vil naturligvis også omfatte sager, hvor motivet er offerets tro.

Det fremgår af de mediehistorier, som jeg henviste til i min indledning, at mennesker med et andet religiøst tilhørsforhold end islam er blevet udsat for chikane i visse udsatte boligområder, hvor der er en overvægt af muslimske beboere. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det heldigvis er sådan, at kristne og muslimer i langt, langt de fleste tilfælde lever side om side i dette land i fred og fordragelighed. Men når det er sagt, vil regeringen naturligvis ikke acceptere, at der udvikler sig parallelle samfund, hvor eksempelvis mennesker med en anden religion end islam eller ikketroende ikke kan leve i fred. Indsatsen i de udsatte boligområder prioriteres derfor også af den grund højt af regeringen. Regeringen fremlagde i oktober 2010 en samlet plan, »Ghettoen tilbage til samfundet«, med en række initiativer, der skal opløse parallelsamfund og erstatte ghettoområderne med velfungerende boligområder.

Et væsentligt initiativ i regeringens ghettostrategi er at sikre, at der er en stærk politiindsats i de udsatte boligområder. Som led i udmøntningen af den politimæssige indsats har Rigspolitiet i januar 2011 udarbejdet en samlet national plan, som skal fungere som ramme for politiets indsats i områderne. Politiets indsats i områderne bygger på en række elementer, herunder synligt politi, hurtig reaktion, bidrag til at modvirke parallelsamfund og en markant forebyggende indsats.

Som jeg var inde på, har Politiets Efterretningstjeneste i deres registreringer af forbrydelser med et muligt ekstremistisk motiv ikke registreret en stigning i forbrydelser begået af muslimer mod jøder, kristne eller ikketroende, men efterretningstjenesten er opmærksom på eventuelle tendenser i den retning. Lad mig bare for god ordens skyld nævne, at efterretningstjenesten naturligvis også er opmærksom på udviklingen, når det gælder forbrydelser begået på grund af offerets muslimske tro.

Forespørgslen i dag er samtidig en god anledning til at gøre det helt klart for alle, at man i Danmark selvfølgelig har ret til at følge den religion, man bekender sig til, og også frit kan stå frem som ikketroende uden nogen fare for repressalier. Forbrydelser, som har baggrund i den forurettedes holdning til religiøse spørgsmål er et angreb på den grundlæggende frihedsrettighed, som religionsfriheden jo er, og skal derfor tages meget alvorligt. Regeringen har derfor stor fokus på bekæmpelse af alle forbrydelser, som har baggrund i bl.a. gerningsmandens holdning til religiøse spørgsmål. Der er således iværksat tiltag, som skal sikre, at sådan nogle forbrydelser straffes tilstrækkelig hårdt, at politi og anklagemyndighed er i stand til at håndtere disse forbrydelser optimalt, og at befolkningen er opmærksom på vigtigheden af at sige fra over for forbrydelser, som har baggrund i den forurettedes religion.

Tak for justitsministerens besvarelse. Så er det integrationsministeren.

Jeg kan se, at hr. Kamal Qureshi har markeret. Der er ikke spørgsmål til ministrene, før der er forhandling. Værsgo til integrationsministeren.

Jeg kan, jeg havde nær sagt, naturligvis fuldt tilslutte mig, hvad justitsministeren har sagt om, at angreb på trosfriheden er uacceptable. Vi vil ikke finde os i, at den personlige frihed eller de fundamentale frihedsprincipper angribes eller krænkes.

Justitsministeren har allerede redegjort for lovgivningen og politiets indsats. Jeg kan supplere med, at Integrationsministeriet og PET arbejder tæt sammen om at forebygge intolerance, ekstremisme og hadforbrydelser. Især kan fremhæves, at vi hjælper kommuner og SSP med at kortlægge de lokale udfordringer på området, og at vi tilbyder undervisning og rådgivning, der kan opkvalificere de lokale aktører til at forebygge og håndtere problemerne. Samtidig yder regeringen en stor indsats for at fremme medborgerskab og demokratiske værdier. Det sker især i kraft af regeringens handlingsplaner »En fælles og tryg fremtid« fra januar 2009 og »Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte« fra juli 2010.

Det ligger regeringen stærkt på sinde, at borgerne kender deres rettigheder og pligter, herunder den enkeltes ansvar for at respektere andres tilsvarende rettigheder. Det gælder i høj grad også retten til frit at kunne udøve en tro, skifte tro eller udøve en ikkereligiøs overbevisning. I Danmark har vi en stærk demokratisk kultur, og vi har effektive mekanismer til at vedligeholde og videreføre demokratiske værdier blandt befolkningen, herunder også blandt nye borgere.

Viden om demokrati, retssamfund, den personlige frihed, trosfrihed m.v. formidles ikke mindst via grundskolen og andre dele af uddannelsessystemet. Regeringen har gennem en revision af folkeskolens læreplaner med effekt fra skoleåret 2009/2010 styrket undervisningen i demokrati og medborgerskab. Bl.a. fremgår nu af formålsbestemmelsen for samfundsfag, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Med regeringens handlingsplan »En fælles og tryg fremtid« er der sat yderligere fokus på at styrke demokratiske værdier og også at forebygge ekstremistiske og intolerante holdninger. Her kan bl.a. nævnes en styrkelse af det pædagogiske arbejde med demokratiforståelse på lærerseminarierne, et netværk for skolelederne om demokratiundervisning og et styrket tilsyn med de frie grundskoler.

Formålet med friskoletilsynet er at sikre opfyldelsen af lovens formål om, at eleverne skal forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Med handlingsplanen »En fælles og tryg fremtid« har regeringen ligeledes iværksat målrettede demokratiinitiativer som kampagnen »Demokrati Fordi« og etableringen af Ny-Dansk Ungdomsråd. »Demokrati Fordi« -kampagnen omfattede bl.a. en demokratikonkurrence i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, mens Ny-Dansk Ungdomsråd er en effektiv og demokratisk platform for unge med flerkulturel baggrund.

Som en del af handlingsplanen iværksættes også et medborgerskabskursus for religiøse forkyndere, som Undervisningsministeriet p.t. er ved at etablere. Kurset fokuserer bl.a. på at give deltagerne en større viden om demokrati og medborgerskab i Danmark, herunder også trosfrihed. Regeringens handlingsplan om ligebehandling og respekt for den enkelte indeholder initiativer til bl.a. en kampagne om grundlæggende rettigheder, styrket undervisning om intolerance, gæstelærerteams med forskellige overbevisninger, der besøger skoler for at tale om medborgerskab og forståelsen mellem forskellige trosretninger, styrkede klagemuligheder ved diskrimination og styrket lokalt forebyggelsesarbejde via kommunerne. Præcis trosfriheden er et vigtigt tema i denne handlingsplan.

Derudover får borgere med indvandringsbaggrund bl.a. kendskab til demokrati, trosfrihed m.v. via undervisning og materialer i tilknytning til danskuddannelserne, indvandringsprøven for ægtefællesammenførte, medborgerskabsprøven, som er under udvikling, og indfødsretsprøven. Nye borgere omfattet af integrationsloven skal endvidere underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, bl.a. om, at de respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og tros- og ytringsfrihed.

Integrationsministeriets arbejde vedrørende parallelle retssamfund, som er under udvikling, samt indsatsen mod tvangsægteskaber og anden undertrykkende adfærd, bidrager også til at imødegå problemer med vold, pres, trusler og manglende kendskab til danske omgangsnormer. Endelig har den foregående integrationsminister haft en række møder med muslimske foreninger og trossamfund, hvor bl.a. trosfrihed er blevet drøftet og understreget. På den måde arbejder regeringen på en bred front for at sikre respekten for demokratiet og den personlige frihed, herunder også trosfrihed.

Tak til integrationsministeren. Så går vi over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er hr. Martin Henriksen som ordfører for forespørgerne.

Tak til de to ministre for ordene og for redegørelsen, som jeg synes indeholdt mange gode elementer. Som jeg også nævnte i min begrundelse, er grunden til, at vi har rejst den her forespørgselsdebat om det stigende pres på religionsfriheden fra visse muslimske miljøer, en række eksempler, som bl.a. har været fremme i dagspressen.

Jeg vil gerne fremhæve et par enkelte af de eksempler, der har været fremme. Justitsministeren sagde, at der ikke var registreret en stigning på det her område, men når man gennemgår de udtalelser, der er fra forskellige repræsentanter for trossamfund og andre foreninger, så får man måske også noget af grunden til, at stigningen ikke ses i tallene, for der er nogle skyggetal. Derfor synes jeg også, det er fint, som justitsministeren gjorde det, at sige, at hvis der er nogen derude, der oplever det her, skal de selvfølgelig gå til myndighederne med det samme.

Et af de eksempler, der har været fremme, kan man bl.a. læse om i Jyllands-Posten den 21. marts 2011 under overskriften: »Præst måtte flytte efter chikane«. Der står, at den iranskfødte præst Massoud Fouroozandeh og hans familie efter hærværk, trusler og mobberier har valgt at flytte fra bydelen Vollsmose i Odense. Et medlem af hans menighed har fået bank, og flere andre har oplevet religiøs chikane. Det er et udbredt fænomen, men kun få tør stå frem, siger han. Ifølge pressen er religiøs chikane mod konvertitter udbredt. De ca. 200 medlemmer af Church of Love, som han har grundlagt, er primært iranere og afghanerne, og flere af dem er blevet udsat for trusler.

Der er også en anden artikel, fra den 31. januar i år, fra Kristeligt Dagblad, hvor det også bliver beskrevet, hvordan kristne konvertitter fra ikkevestlige lande bliver udsat for overfald og truende telefonopkald om at konvertere til islam. Og ifølge Helle Lykke Nielsen, lektor med speciale i Mellemøsten og arabiske indvandrere, er det klart, at islam spiller en rolle, når muslimer begår overgreb mod kristne og jøder, og hun siger også, at det handler om social marginalisering.

Ifølge Det Mosaiske Troessamfund registrerede man sidste år en stigning i antallet af voldsoverfald, trusler og forfølgelser mod jøder, hvilket ifølge Det Mosaiske Troessamfund gør året til det værste i nyere tid for danske jøder. Det synes jeg i den grad giver stof til eftertanke.

Politiken har også skrevet om det, bl.a. den 29. januar 2011 under overskriften »Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer«:

»I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.«

Der er også en anden lektor, denne gang i statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Nannestad, som bl.a. har forsket i ikkevestlige indvandreres holdning til jøder, og han mener også, at islam spiller en stor rolle i forhold til en stigende chikane mod øvrige religioner i ghettoerne.

Hos Tværkulturelt Center, som er en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder, kender man godt til chikanen, og man oplever, at tolerancen er mindre i indvandrertætte områder med mange ressourcesvage mennesker; det siger netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center.

Der er altså en lang række ting, der tyder på, at der er nogle meget alvorlige problemer på det her område – problemer, som tilsyneladende stiger, og som der er behov for at man gør noget ved fra myndighedernes side, også med en lang række forskellige initiativer.

Der er også eksempler på, at f.eks. familier – det kan være en kristen irakisk familie – modtager truende telefonopkald, hvor man får besked på, at man skal konvertere til islam. Danmarks Radios Deadline har også haft en undersøgelse, hvor det blev sagt, at kristne og ateister chikaneres i Danmark. Hvis man i et asylcenter konverterer til kristendommen, kan man der risikere at blive udsat for forskellige former for trusler, vold og chikane. Så der er i den grad behov for, at man har meget mere fokus på det her område, også i den offentlige debat, end det, der er gældende i dag.

I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at politiet i sit område retter henvendelse til immigrantmenigheder og relevante trossamfund for løbende at følge udviklingen. Vi ser gerne, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor bl.a. repræsentanter for kristne og jødiske trossamfund har mulighed for at påvirke myndighedernes indsats og komme med input til de initiativer, som vi måtte beslutte på politisk niveau. Vi ser også gerne, at regeringen udarbejder en redegørelse til Folketinget om et års tid, så de folkevalgte løbende får en anledning til at drøfte religionsfrihedens begrænsninger, som desværre finder sted enkelte steder.

Vi håber selvfølgelig – og det ser det jo også ud til – at der kommer en bred opbakning til, at man understreger religionsfriheden i det danske samfund, og vi håber så, at vi efterfølgende kan vende tilbage og også få en løbende diskussion af, hvordan vi håndterer et problem, som desværre skaber begrænsninger i nogle rettigheder, som sådan set burde være fuldstændig indlysende i Danmark.

Der er ønske om korte bemærkninger. Hr. Kamal Qureshi.

Tak. Jeg synes bare, at det er påfaldende, at hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti ligesom siger, at hvis fakta viser noget andet end det, de tror på, så benægter de fakta. Der bliver sagt, at der ikke er en stigning, men så blæser man en masse undersøgelser op, og så siger man, at der må være en stigning. Det, jeg i hvert fald kan sige – og det er spørgsmålet, om vi kan blive enige, for vi prøver jo sådan set at lave et fælles forslag til vedtagelse – er, at vi sådan set er enige om, at der også på det her område er skyggetal. Alle undersøgelser viser jo, at en stor del af dem, der bliver udsat for hadforbrydelser, nemlig 80 pct., er etniske minoriteter. Det viser en lang række undersøgelser, som Justitsministeriet og andre har lavet.

Så jeg synes sådan set, det er fint, at vi pålægger regeringen at lave en undersøgelse, som ligger meget i forlængelse af den debat, vi havde lige før om vores beslutningsforslag, og prøver at finde ud af, hvor stort det her problem med hadforbrydelser og chikane er, hvad man kan gøre ved det, hvem der er udsat for det, og hvordan man tackler det. For jeg går ud fra, at hr. Martin Henriksen mener, at det er et lige så stort problem, når der er en muslimsk pige, som får revet sit tørklæde af eller bliver generet på gaden, som når der er nogle fra Hizb ut-Tahrir, som chikanerer en person med kristen baggrund. Jeg går ud fra, at der hos hr. Martin Henriksen ikke er en eller anden form for vægtning på baggrund af offerets etnicitet.

Ordføreren.

De der antydninger, som hr. Kamal Qureshi kommer med, vil jeg bare tage afstand fra. I det beslutningsforslag, som blev behandlet før, berørte man f.eks. ikke, at kristne var udsat for chikane, at jøder var udsat for chikane. Der havde man jo også fra hr. Kamal Qureshis side lagt en bestemt vurdering ind. Det er så den måde, man har valgt at gøre det på. Jeg synes bare, at man bliver nødt til at forholde sig til det, når Det Mosaiske Troessamfund, når foreninger, som har at gøre med migrantmenigheder osv., siger, at der er en masse skyggetal på det her område, og faktisk siger, at der er en stigning i problemerne på det område. Jeg synes, at man bliver nødt til at tage det alvorligt og faktisk også sige, at grunden til, at nogle af dem går til myndighederne, er, at de frygter repressalier. Det synes jeg der er grund til at tage meget alvorligt.

Men det er da lige så slemt, hvis man hiver tørklædet af en pige, som hvis man går hen og river korset af halsen på en kristen. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Jeg synes bare, der er belæg for at sige, at de problemer, vi diskuterer her i dag, altså desværre er meget udbredte i områder, hvor der desværre er et flertal af muslimske beboere, ligesom man også kan se, at Det Mosaiske Troessamfund fraråder sine jødiske unge at gå på gymnasier, hvor der er et flertal af mange ikkevestlige og deraf også mange muslimske elever. Det er et stort problem.

Hr. Kamal Qureshi.

Det glæder mig sådan set, at hr. Martin Henriksen mener, at det, vi skal kigge på, er, at folk kan få lov til at stå ved deres etnicitet og deres tro og kan gå ned ad gaden, uanset hvor i Danmark det er, hvad enten de bærer kalot eller tørklæde, eller hvad de gør. Kalotter er noget, som jøder bærer – det siger jeg bare som information til mange af dem, der sidder og hører på og ikke nødvendigvis ved det – og tørklæder er det, som nogle muslimer bærer. Man skal have mulighed for og frihed til at kunne gå med det og gøre det i sikkerhed og tryghed uden at blive chikaneret og uden at blive udsat for overgreb. Hvis man så bliver udsat for overgreb, skal politiet hjælpe, og der skal iværksættes tiltag.

Det ligger fuldstændig i forlængelse af det forslag, vi behandlede lige før, og det gør mig sådan set ikke noget, at vi også tager den debat i den her kontekst. Det afgørende for os er sådan set, at vi får kigget ordentligt igennem, hvordan vi sikrer folks frihed, hvordan vi sikrer, at folk kan praktisere deres tro og stå ved deres tro uden at risikere overgreb.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen grund til, at vi bliver ved med at sige, hvad vi alle sammen er enige om. Det er sådan set også, hvad der står i det forslag til vedtagelse, som formentlig bliver vedtaget af et meget bredt flertal, hvis ikke samtlige partier i Folketinget. Min pointe er bare, at jeg ikke har kendskab til gymnasiet eller skoler, hvor f.eks. muslimske foreninger eller trossamfund fraråder deres børn og unge at gå, fordi de risikerer at blive chikaneret af kristne eller jøder. Jeg har derimod kendskab til, at Det Mosaiske Troessamfund bl.a. anbefaler sine unge ikke at gå på bestemte gymnasier, fordi der er mange muslimer.

Det er et gigantisk problem, og det har selvfølgelig bl.a. noget at gøre med, at de konflikter i Mellemøsten og andre steder bliver overført til Danmark. Så har det selvfølgelig også noget at gøre med de forkvaklede æresbegreber, som man har i visse muslimske miljøer, og det bliver vi nødt til at gøre meget mere ved. Som integrationsministeren var inde på, og som justitsministeren også var inde på, er der taget en lang række initiativer. Det, vi bare siger fra Dansk Folkepartis side, er, at der er behov for at tage endnu flere initiativer, og at der er behov for, at vi løbende har fokus på det her, for noget tyder desværre på, at problemet ikke går væk af sig selv.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil gerne begynde min ordførertale her med på Venstres vegne at sige tak til Dansk Folkeparti for at have stillet denne forespørgsel, fordi det jo er et principielt meget vigtigt spørgsmål, der tages op, og det er værdifuldt i sig selv, at vi her i Folketinget med mellemrum har en diskussion som den, der her forestår. Der vil nok være synspunkter og argumenter, som går igen i forhold til den sag, vi havde på dagsordenen for kort tid siden, beslutningsforslaget fra SF, B 129, om hadforbrydelser, men det gør jo ikke denne diskussion mindre væsentlig – tværtimod.

Det er for Venstre fuldstændig fundamentalt, at vi har religionsfrihed, og at religionsfriheden i forhold til den enkelte ikke bliver antastet. Det hører med til det at være dansk, det hører med til vores selvforståelse, ja, til vores frihedsrettigheder, som de er beskrevet i grundloven, at vi ikke bare har, men også kan praktisere en religionsfrihed, og at vi kan praktisere en ikkereligiøsitet, at vi kan stå frem med vores religiøsitet eller stå frem, hvis vi ingen har. Det er noget meget, meget grundlæggende, som vi skal værne om, og derfor er jeg også glad for, at ministrene så udførligt har redegjort for den opmærksomhed, som regeringen har på netop det her spørgsmål. Der er jo en lang, lang række initiativer, som allerede er taget, og som er under udførelse, og andre er under planlægning.

Danmark er jo et relativt homogent land, og det har mange fordele, men inden for denne homogenitet skal der være plads til mangfoldighed og til forskellighed. Det skal der også i forhold til den religion, man bekender sig til, praktiserer og fremstår med – ingen tvivl om det. Det er en del af det at kunne karakterisere sig som dansk.

Vi ser desværre, at der i nogle sammenhænge, i nogle heldigvis få og relativt afgrænsede miljøer er en tendens til, at man i nogle år har villet opbygge sine egne normer, at der har været tendens til, ja, vel ligefrem praktiseret direkte parallelsamfund, og hvor vi har set grupper af mennesker med en anden religion som værende ikke særlig velkomne. Vi har set små enklaver i vores samfund, hvor det ikke var velset, at man boede eller opholdt sig, hvis man ikke bekendte sig til islam. Jeg vil gerne slå helt tydeligt fast, at for Venstre er det naturligvis ikke en acceptabel situation. Venstre mener, at vi skal modvirke disse parallelsamfund, og derfor har regeringen også håndfast og målrettet taget fat med forskellige handleplaner, bl.a. »Ghettoen tilbage til samfundet«. Vi står vagt om de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder religionsfriheden.

Jeg er også glad for nu at kunne fremsætte et forslag til vedtagelse på denne forespørgsel, som samler hele det danske Folketing. Det synes jeg er meget værdifuldt i så vigtigt et principielt frihedsspørgsmål som det, vi her har til forhandling.

Jeg skal derfor på vegne af Kim Andersen (V), Karen J. Klint (S), Martin Henriksen (DF), Kamal Qureshi (SF), Naser Khader (K), Lone Dybkjær (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Christian H. Hansen (UFG), Per Ørum Jørgensen (KD) og Pia Christmas-Møller (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget understreger, at det er en grundlæggende ret i et demokratisk samfund som det danske, at man som borger frit kan følge den religion, man bekender sig til, frit kan skifte tro og også frit kan stå frem som ikketroende.

Forbrydelse og chikane, som har baggrund i den forurettedes holdning til religiøse spørgsmål, er et angreb på en grundlæggende frihedsrettighed, og Folketinget tager kraftigt afstand fra sådanne handlinger.

Folketinget noterer med tilfredshed, at Politiets Efterretningstjeneste løbende følger udviklingen i lovovertrædelser med mulig ekstremistisk baggrund.

Folketinget opfordrer regeringen til på baggrund af forespørgselsdebatten at aflevere en redegørelse om udviklingen af religiøst orienterede forbrydelser og chikane om senest et år.

Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at fastholde fokus på en bredspektret myndighedsindsats med henblik på at styrke respekten for demokratiske værdier samt forebygge alle former for ekstremisme og intolererance.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62).

Jeg overgiver dermed dette forslag til den videre forhandling under formandens kyndige hånd og vil gerne slutte af med at sige tak til alle ordførere i Folketinget for samarbejdet om denne tekst, som jeg synes er principielt værdifuld. Tak.

Tak. Dette forslag til vedtagelse indgår så i Folketingets videre forhandlinger.

Tak til hr. Kim Andersen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så er det fru Karen J. Klint som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi har hørt to gode ministreindlæg om vores frihedsrettigheder og vores demokratiske værdier i Danmark. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg vil også gerne kvittere for det ordførerindlæg, som Venstres ordfører kom med. Derfor vil jeg sige noget lidt andet, for når vi netop har et forslag til vedtagelse om, at vi skal have en redegørelse på baggrund af debatten i dag, kan det jo godt være lidt vigtigt, at vi breder debatten lidt ud.

Spørgsmålet i dag handler jo om pres på religionsfriheden. Jeg forventer sådan set ikke, at alle, hvis der er nogle, der ser med på fjernsynet, men der kommer jo et referat, går og husker, hvad det egentlig er, vores grundlov siger om religionsfrihed, og derfor vil jeg, fordi jeg også i andre sammenhænge har en kasket på som kirkeordfører, lige repetere, hvad grundloven siger om religionsfrihed.

Den siger for det første, at det er vores pligt som Folketing at ordne kirkens forfatning ved lov, og så siger den for det andet:

»Borgerne har ret til at forene sig i samfundet for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Det er jo sådan set det, vi alle sammen skal respektere, uanset om vi er troende eller ikketroende.

Der står også:

»Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.«

Mere tydeligt kan det jo sådan set ikke stå, og det er sådan set klogt sagt for rigtig mange år siden, at religion godt må fylde, men ikke må styre, og at religion også godt må give os noget berigelse, men ikke må fjerne vores samfundspligt til, at vi har et fælles samfund at leve i.

Så har jeg også lyst til at sige, at det jo ikke er religion i sig selv, der fører til hadforbrydelser eller terror. Det er jo mennesker, der gør det. Så kan det godt være, at de mennesker har en religiøs baggrund, som de bruger som ly for det, men jeg synes faktisk, at det er meget vigtigt at holde fast i, at det ikke er religionen, der fører til handlingerne, men at det er mennesker, der begår handlingerne over for andre mennesker. Derfor er det også handlinger, som vi som mennesker skal forholde os til og tage afstand fra. Det er altså personvalgte handlinger, hvad enten det er vold eller andre handlinger, der sætter religionsfriheden under pres.

Det er så meget bekymrende, når det er handlinger, der har til formål at ødelægge livet for andre eller ødelægge de værdier, som andre står for. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, og det er noget, som vi skal tage meget alvorligt. Når jeg nævner det på den her måde og også inddrager grundloven, er det, fordi det sådan set er det, der strider mod grundlovens § 67, som ikke kun handler om vores frihed, men også om de pligter, som vi har.

Jeg synes, det er meget alvorligt, hvis vi ikke holder fast i og respekterer, at ingen kan berøves noget på grund af deres tro – og også, at man har behov for at blive beskyttet, så man kan leve med den tro, som man har – men at vi også har nogle almindelige pligter. De pligter vil jeg gerne udvide til, at vi i dagens Danmark siger, at vi alle sammen uanset vores tro, ophav og baggrund også har en pligt til at bidrage til fællesskabet.

Integrationsudvalget var for nylig i Jordan, hvor vi netop havde som emne at se på, hvordan religionen kan give en radikalisering, men også at se på, hvordan man aktivt kan bruge religionen til at modvirke en radikalisering. Den debat har vi så til gode også at tage her i Danmark, så vi ikke tror, at religion i sig selv er det, der giver en radikalisering. Det er måske snarere sociale vilkår, der giver en radikalisering. Det kan være uenighed om, hvordan civilsamfundet skal være opbygget. Det kan også være en bagvedliggende politisk uenighed, som giver en radikalisering. Vi ved ikke helt, hvor godt den trives, men den trives i hvert fald i nogle religiøse miljøer, og der behøver vi jo desværre ikke kun at sætte navn på én religion, for der er desværre forskellige miljøer, hvor religionen bliver arnested for noget, som ikke er demokratisk og sundt.

I forhold til det med det sunde har jeg så også noteret mig, at mange af de religiøse samfund faktisk er blevet meget bevidste om at samarbejde, også samarbejder, som for bare et par år siden ikke var typiske. Det er ikke lang tid siden, at der var en outdoorreklame, som det fint hedder, altså en udendørsreklame, lige foran Christiansborg, som gik på, at jøder, muslimer og kristne står sammen om København. Mere tydeligt kan det vel ikke siges end i en udendørsreklame, at selv de religiøse samfund rykker sammen og siger: Vi har et fælles Danmark, og vi har en forpligtelse til at passe bedre på hinanden. Der er også oprettet fællesråd mellem jøder og muslimer, og der er oprettet et samtaleforum mellem de danske biskopper i folkekirken og de muslimske samfund.

Jeg tror, at vi lige så godt kan erkende, at når religion fylder, på den måde den gør, skal vi samarbejde med de religiøse samfund og deres repræsentanter i stedet for at sige, at vi skal putte det væk og helt ind i privatlivet, hvor tingene ikke er åbne og transparente. Jeg tror også, at vi som politikere skal passe på den stigmatisering, der kan ligge i det, og gå aktivt ind i en dialog med klare krav om, at religion i Danmark skal udvikles og praktiseres på en demokratisk måde i respekt for alle andre.

Tak til fru Karen Klint. Så er det hr. Kamal Qureshi som ordfører for SF.

Jeg ser selvfølgelig den her debat som en meget naturlig forlængelse af den foregående debat, hvilket andre ordførere også har været inde på. Det er meget afgørende, at vi i det danske samfund sætter nogle meget klare rammer om frihedsrettigheder, retten til at kunne praktisere sin tro, retten til at kunne være den, man er, men selvfølgelig også retten til at kunne være ikketroende.

Det er også helt afgørende, at man sådan set kan få lov til også at stå ved det menneske, man er, og for nogle betyder det at kunne bære kalot og kunne vise, at man har jødisk baggrund, for andre betyder det, at man bærer tørklæde, og for nogle betyder det noget andet. Derfor var vi selvfølgelig også fra SF's side imod forslag om et forbud mod tørklæder eller lignende religiøse symboler, fordi vi ikke mener, det er vejen frem i et samfund at lave forbud mod folks mulighed for at kunne praktisere og stå ved deres religion, også i henhold til det, der står i grundloven, som den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Klint, også læste op.

Det, jeg så kan undre mig lidt over, er sådan set, at man, når det drejer sig om chikane fra én gruppe mod andre grupper, kan have den tone og sige, at der skal gøres noget; at her skal der sættes mere politi ind; der skal gøres en større indsats; der skal laves en ghettoindsats og alt muligt andet. Meget af det er vi jo sådan set enige i, og regeringen ved også godt, at meget af det har vi også været inde at støtte op omkring, og at vi synes, at det er vigtigt, at vi tager fat i de sager. Men jeg synes bare, og det håber jeg så at jeg kan få afkræftet, der var en toneforskel mellem det, der handlede om at beskytte alle minoriteter og andre grupper mod overgreb og hadforbrydelser, og så det, der handlede om nogle enkelte grupper, der så udsætter andre grupper for overgreb. Men det kan være mig, der bare har lyttet med lidt for stor følsomhed. Det håber jeg det er.

Men under alle omstændigheder bakker vi op om den her fællesudtalelse og synes, at det er vigtigt, at vi sikrer frihedsrettigheder i det danske samfund, sikrer retten til at ytre sig, sikrer retten til at kunne stå ved den, man er, både politisk og religiøst, sikrer retten til at kunne praktisere sin religion, sikrer retten til, at folk kan have kirker og moskeer og andre steder i fred og kan få lov til at bygge dem med de rettigheder, det også giver, og mulighed for at kunne dyrke deres tro, men også at kunne gå på gaden og kunne stå ved den person, man er, og det gælder, uanset om man bærer kors, kalot, tørklæde eller noget helt andet. Så derfor bakker vi også op om den fælles udtalelse.

Tak til hr. Kamal Qureshi. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti for forespørgselsdebatten, tak til ministrene for gode besvarelser. Jeg synes, det er godt, at vi tager den slags debatter i Folketinget en gang imellem. Det er vigtigt, at vi alle tager afstand fra religionsmobning, chikane og overfald, når det sker. Det er også vigtigt, at vi på tværs af de politiske skel er samlet omkring det. Det sender nemlig et klart signal om, at vi ikke vil acceptere den slags intolerance.

Derfor er det også godt, at vi har et bredt fælles forslag til vedtagelse med deltagelse af alle Folketingets politiske partier og enkeltgrupper. Vi vil simpelt hen ikke acceptere, at mennesker i Danmark bliver mobbet, angrebet eller chikaneret på grund af deres religiøse tilhørsforhold eller for den sags skyld etniske, kulturelle, politiske eller seksuelle tilhørsforhold. I Danmark har vi religionsfrihed, vi har retten til frit at udøve vores religion. Retten til religionsfrihed indebærer også retten til ikke at have en religion og også retten til at skifte religion.

Det er en grundlæggende frihedsrettighed, som vi skal understrege igen og igen. Det er især vigtigt at understrege vigtigheden af vores grundlæggende frihedsrettigheder, set i lyset af at religionsfriheden på verdensplan generelt har fået det værre i de senere år. Undertrykkelse, forbrydelser og forfølgelser på grund af religion har desværre været tiltagende på verdensplan. Det blev senest understreget i en rapport fra de amerikanske myndigheders kommission for religionsfrihed, som netop har gjort status over den aktuelle situation for verdens religiøse minoriteter.

Heldigvis ser det ikke ud til, at der er den samme stigning i antallet af sager om chikane, angreb og mobning på grund af religion eller anden overbevisning i Danmark, i hvert fald ikke ifølge PET – og gudskelov for det. Men alligevel skal vi holde fokus på området og være opmærksomme på tendenserne. For uanset om problemet er stigende i Danmark eller ej, skal vi selvfølgelig tage det meget alvorligt, når visse grupper oplever, at de bliver udsat for mobning og chikane og i visse tilfælde overfald på grund af deres tro. Vi har en pligt til at forbyde spredning af hadforbrydelser. Vi er også ansvarlige, når det handler om at yde visse grupper tilstrækkelig beskyttelse mod hadefulde handlinger. Det er vigtigt at stå vagt om religionsfriheden og bekæmpe enhver form for diskrimination på basis af religion.

Vi skal hele tiden sørge for at iværksætte nye kampagner og initiativer med det formål at øge befolkningens opmærksomhed på problemer omkring disse ting. Vi skal selvfølgelig også hele tiden sørge for, at ofrene kender til deres rettigheder og muligheder for at reagere, når de udsættes for sådanne forbrydelser.

Vi lever i et land med frihedsrettigheder, som mange mennesker rundtom i verden drømmer om i dag. Det skal vi huske på. Derfor har vi en forpligtelse til at værne om og pleje vores frihedsrettigheder. Vi skal også sørge for, at regeringer og andre aktører rundtom i verden kan forbedre deres bestræbelser på at beskytte deres befolkninger, herunder religiøse minoriteter, og om nødvendigt hensigtsmæssigt bidrage til at give den fornødne kapacitet og tekniske ekspertise til at gøre arbejdet. Det skal vi gøre, hver gang vi møder beslutningstagere fra disse lande.

Når alt det er sagt, mener vi i Det Konservative Folkeparti, at dette altså også handler om den demokratiske assimilation, og her er jeg enig med vores integrationsminister: Den demokratiske assimilation er et vigtigt område, som vi skal have fokus på i mange, mange år – kun den demokratiske assimilation. I mange år har hovedfokus været på den økonomiske integration, og der har været mindre fokus på den sociale, kulturelle og demokratiske integration, men på det seneste har der faktisk været igangsat initiativer, hvor vi sørger for den demokratiske integration og assimilation. Integrationsministeren nævnte nogle af initiativerne. Det var noget, vi også nævnte i vores partis integrationsudspil for et par år siden.

Det er vigtigt, at vi sætter fokus på de her ting allerede i vuggestuer og i børnehaver. Der skal børnene lære, at de skal respektere den enkeltes ret til at bestemme over eget liv, krop, seksualitet, tro, religion, uddannelse, ægteskab, fremtid. Og man skal også som demokratisk individ lære, at man godt kan være uenig uden at hade den anden af den grund. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at der bliver sat fokus på den demokratiske integration og assimilation. Bliver folk demokratisk integreret, får vi også færre af disse sager om religiøs mobning og chikane og overfald.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Når det er mig, skyldes det, at vores partis ordfører er ude i et nordisk anliggende og passer sager i den sammenhæng og derfor ikke kan være til stede i dag.

Der er nogle her, der har sagt, at grundloven jo er klar på det her område. Det interessante ved grundloven er, at ordene religionsfrihed og trosfrihed faktisk ikke benyttes i selve grundloven. Fru Karen Klint læste jo nogle paragraffer op, og heraf fremgik det ikke, men det fremgår så af registeret. Det interessante er, at religionsfrihed og trosfrihed ikke henviser til de samme paragraffer. I hvert fald i det ene tilfælde er der en henvisning til en paragraf mere, end der er i det andet tilfælde. Og jeg siger det, fordi forespørgernes parti netop er en af de største bekæmpere af en ændring af grundloven.

Jeg tilhører et parti, der synes, at grundloven godt kan ændres. Vi vil gerne have nogle tilføjelser – det kan man diskutere – men vi vil sådan set meget gerne gøre den mere læselig, og det her er jo et meget godt eksempel på, at ordene religionsfrihed og trosfrihed altså ikke fremgår af selve grundloven. Man skal læse teksten grundigt for at kunne forstå den, og der vil nok være nogle, der ikke kan. Nå, men det var mere et lille hip til ordføreren.

Så kan man jo sige om religioner, at alle religioner har blod på hænderne. Det er sådan set ikke religionen som sådan, der har det, men de mennesker, som udøver eller tror på religionen, eller hvordan man nu skal udtrykke det. I virkeligheden er de største krige i verden formentlig opstået på grund af forskellige religioner, og vi har jo da også i Europa meget sent haft religionskrige, som virkelig ville noget. Her kunne man se, at der var mange, mange mennesker, der simpelt hen blev dræbt. Her tænker jeg bl.a. på konflikterne i Irland, men også andre steder har vi jo set det.

Så religionerne i sig selv kan altså sagtens føre til nogle overgreb, som ingen af os på nogen måde kan acceptere. Det er selvfølgelig værst, når det er de krigeriske, men jeg bliver også nødt til at sige, at der jo også er religioner, der er undertrykkende. Det er ikke er nævnt i dag, men personligt mener jeg jo f.eks., at katolicismen i allerhøjeste grad er undertrykkende over for kvinder og kvinders mulighed for udfoldelse af et rigt liv, eller hvordan man nu vil udtrykke det. Her er der virkelig mange mennesker, der lider under denne religion, fordi den udøves, sådan som den udøves. Det er bare ikke noget, vi snakker så meget om, men alligevel behøver det, jeg siger, ikke at være forkert.

Jeg er så enig med bl.a. den konservative ordfører, der sagde, at det er meget vigtigt, vi også inddrager det i skolen. Det gælder sådan set også det forslag, vi diskuterede, inden vi tog den her forespørgselsdebat, nemlig at det er vigtigt, at vi fastholder diskussionen i forbindelse med folkeskolen, og at vi virkelig oplyser om, at man ikke må have fordomme. Det er jo sådan set det grundlæggende. Det kan ikke nytte noget, at vi møder mennesker fordomsfuldt. Det kan ikke føre noget godt med sig, og der tror jeg det bliver vigtigere og vigtigere, at vi sætter ind i skolen, selvfølgelig også fordi det danske samfund ikke er helt så homogent, som det har været. Det er dog ikke så multikulturelt, som man render og siger indimellem, men helt så homogent, som det har været, er det nok heller ikke.

Forespørgslen drejer sig jo om, hvad regeringen kan oplyse om det stigende pres, der er fra visse muslimske miljøer på religionsfriheden i Danmark. Der måtte man jo konstatere, at svaret fra justitsministeren var temmelig klart. Der er ikke registreret et stigende pres, og det synes jeg er godt at vi får at vide, sådan at vi ikke også her render rundt med nogle fordomme.

Jeg vil også godt sige tak til Venstre for at have fået lavet et bredt forslag til vedtagelse, for jeg synes, det er vigtigt, at vi optræder i enighed på dette område, sådan at vi kan sige, at det her er vi altså fælles om, selv om der selvfølgelig er nuanceforskelle i opfattelsen af, hvor stort problemet visse steder er.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at heller ikke Det Radikale Venstre er tilhænger af, at der udvikler sig parallelsamfund – bare for at det bliver understreget.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det justitsministeren, og bagefter er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, der får ordet, men værsgo til justitsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne på regeringens vegne, dvs. både på integrationsministerens og egne vegne, sige tak for en god debat.

Jeg synes, det er nyttigt, at vi får sådan nogle principielle debatter her i Folketinget, hvor vi får lejlighed til at udtrykke vores synspunkter om så væsentligt et tema som det, vi har drøftet her.

Jeg synes ikke mindst, det er glædeligt, som hr. Kim Andersen sagde, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag et forslag til vedtagelse. Deri ligger jo, at hele Folketinget så også stemmer for det. Det er jo så udtryk for, at vi på trods af vores uenigheder om det ene eller det andet kan manifestere en fællesudtalelse om netop det her væsentlige spørgsmål om de grundlæggende rettigheder i vores samfund, altså at man frit kan følge den religion, som man bekender sig til, frit kan skifte tro og også frit kan stå frem som ikketroende.

Det synes jeg er en god og rigtig konklusion på debatten her i dag, så på regeringens vegne tak for en god debat.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Martin Henriksen som en afslutning på forespørgslen – forventer jeg.

Tak for debatten. Jeg kunne jo nævne ting, som er blevet sagt fra talerstolen af forskellige ordførere, som jeg mildest talt er uenig i, og det er jeg sikker på at andre ordførere også kan, når jeg har ytret mig. Men jeg synes i hvert fald, at det, der kommer ud af det, nemlig at samtlige partier i Folketinget på baggrund af forespørgselsdebatten sender et klart signal om, at i et demokratisk samfund som det danske kan man som borger frit vælge den religion, man bekender sig til, frit skifte tro og også frit stå frem som ikketroende, og at der også kommer noget fremadrettet, nemlig at regeringen skal følge området og senest inden for et år aflevere en redegørelse til Folketinget om udviklingen på området, er rigtig positivt. Så fra Dansk Folkepartis side kvitterer vi for debatten, som altid er god at tage, selv om vi ikke er enige. Den ender på en fornuftig måde, synes vi.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet. Og som oplyst finder afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse sted tirsdag den 24. maj i år.