B 44 Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.

Af: Kristen Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (EL)

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samling: 2010-11 (1. samling)

Status: 1. beh./Henvist til udvalg

1. behandling den 01-02-2011

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.

Af Kristen Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 17.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Mangler vi fødevareministeren? Jamen så er forhandlingen ikke åbnet.

Så bliver vi nødt til at udsætte mødet i 5 minutter. Det genoptages i dag kl. 15.44.

Mødet er udsat. (Kl. 15:39).

Mødet er genoptaget. Jeg beklager den afbrydelse, vi var nødt til at have, fordi fødevareministeren ikke var mødt frem i salen.

Forhandlingen er åbnet, og det er fødevareministeren.

Tak for det. Jeg beklager.

I dag førstebehandler vi et beslutningsforslag om at reducere antibiotikaforbruget i landbruget og fremme dyresundheden. Det er en målsætning, regeringen er enig i, og derfor har vi allerede taget initiativ til at gøre noget ved problemerne. Det veterinærforlig, som regeringen i 2008 indgik sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, blev sidste år suppleret af to nye aftaler, ikke fordi udgangspunktet som sådan ikke var godt nok, men fordi udviklingen i bl.a. antibiotikaforbruget og nye dødelighedstal nødvendiggjorde en opjustering af indsatsen.

Med gult kort-ordningen målrettes indsatsen mod de svinebesætninger, der står for det største antibiotikaforbrug. Allerede i sommer blev de første besætninger varslet om den nye ordning, og i den seneste tid er de første påbud om gult kort blevet udstedt. Ved slutningen af denne måned fremsætter jeg desuden et lovforslag, der skal sikre, at vi kommer helt i mål med gult kort-ordningen. Lovforslaget skal gøre det muligt at påbyde besætninger at reducere belægningen i staldene sammen med andre mulige påbud om f.eks. foder og ventilation, hvis de ikke inden for nærmere fastsatte tidsfrister og efter øvrige påbud har reduceret deres antibiotikaforbrug til under grænseværdierne. Når der er færre dyr i stalden, må det forventes, at risikoen for, at dyrene kontinuerligt smittes med behandlingskrævende infektioner, bliver reduceret. Vores forventning er dog, at alene risikoen for at få påbudt færre svin i staldene vil få de sidste landmænd til at reducere antibiotikaforbruget.

Tilskyndelsen til at få gjort noget ved dyresundheden og dyrevelfærden i besætningerne blev også styrket sidste efterår med tillægsaftalen til veterinærforliget. Her blev forligspartierne enige om, at højt antibiotikaforbrug og høj dødelighed løbende skal have konsekvens for, hvilken rådgivningskategori en besætning placeres i, og dermed for antallet af obligatoriske sundhedsrådgivningsbesøg i besætningen. Med dette initiativ målrettes den offentlige kontrol og dyrlægernes rådgivende indsats løbende til de besætninger, som har de største problemer med antibiotikaforbrug og dødelighed.

Målsætningen er, at antibiotikaforbruget skal falde med mindst 10 pct. frem mod 2013 sammenlignet med 2009, og at grænseværdien for sodødelighed skal nedsættes til 20 pct. i 2012 og 16 pct. i 2013. Hvis målsætningen ikke lykkes, er der i forligskredsen enighed om at diskutere yderligere tiltag, der kan nedbringe antibiotikaforbruget og dødeligheden.

Jeg har fuld tiltro til, at de initiativer, som regeringen og partierne bag veterinærforliget har iværksat, vil medføre, at antibiotikaforbruget reduceres i de danske besætninger. Allerede på nuværende tidspunkt kan det konstateres, at der er en faldende tendens i antibiotikaforbruget i svinebesætninger. På sigt er jeg overbevist om at konceptet med de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler i kombination med en målrettet kontrol og rådgivningsindsats vil gavne dyresundheden og dyrevelfærden mere generelt. Det handler derfor om at fastholde den positive udvikling. Det gør vi bedst ved at implementere de initiativer, som allerede er i fuld gang, og som har fokus der, hvor indsatsen gør en forskel, nemlig i de besætninger, der har de største problemer. Regeringen kan således ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Bjarne Laustsen først.

Tak. Jeg synes ikke, at regeringen er særlig ambitiøs, og jeg synes, at ministerens tale og afvisning er et udtryk for, at man erkender, at der er et problem. Men jeg vil gerne spørge ministeren, om han er enig i – det håber jeg, fordi han selv har svaret på, at der har været en stigning siden 2001 på 34 pct., og så taler man om, at man ønsker at reducere med nogle få procenter – at målsætningen er, at vi skal længere ned.

Har ministeren en forklaring på, hvorfor der har været så voldsom en stigning i antibiotikaforbruget siden 2001? For det må jo være et symptom på et eller andet. Er det dårlig dyrevelfærd, er det dårlig ventilation, er det dårligt foder, eller er det dårligt management, og hvad er der af forskellige ting? Først når man har fundet ud af alle de ting, kan man vel begynde at rulle forbruget nedad. Det er klart, at den trussel om, at man kan gøre nogle ekstraordinære ting, får nogle til at sadle om, men den top i forbruget, vi har haft, synes jeg vi skal få vendt, for målet må være, at vi kommer længere ned end i 2001. Det håber jeg ministeren er enig i.

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi skal have nedbragt antibiotikaforbruget. Jeg er enig i, at man er nødt til at gå ud i de besætninger og finde ud af, hvad de konkrete årsager er. Med vores gult kort-ordning er det det, dyrlægen og producenten har en periode til at komme med bud på og præstere et fald i deres antibiotikaforbrug, så man kommer under de grænseværdier, der er lagt.

Jeg tror sådan set, at som det er nu, får vi en god effekt for dem, der har et meget stort forbrug, med gult kort-ordningen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, ministeren kryber lidt udenom, fordi det er en kendsgerning, at antibiotikaforbruget desværre er steget med 34 pct. Så siger ministeren, at det skal ned med, jeg tror det var 10 pct., over en periode. Så er vi jo ikke engang tilbage på 2001-niveau.

Man skal bruge antibiotika, hvis dyrene er syge osv., men vi har set flokmedicinering, og at det er let at give, og vi har set øget liberalisering. Har det slet ikke bekymret ministeren og hele systemet, at der har været den her voldsomme stigning igennem de senere år? Målet må da være at bruge så lidt antibiotika som muligt, fordi det handler om dyrs sundhed og i allerhøjeste grad også om menneskers sundhed, fordi der kan opstå resistensproblemer, så vi ikke kan behandle mennesker på sygehusene.

Ministeren.

Vi har sat et foreløbigt mål, der hedder en reduktion på 10 pct. i 2013. Det er et foreløbigt mål. Vi har samtidig lavet en model, hvor vi tager fat de steder, hvor der er et meget højt forbrug. Det er i de besætninger, hvor man står for ca. 20-25 pct. af antibiotikaforbruget. Så vi har en forventning om, at man vil se et pænt fald oven på den her gult kort-ordning. På de første tal – de er ikke kvalificerede og færdige, og derfor har jeg ikke de nøjagtige tal med i dag – ser det ud, som om vi har et pænt fald i antibiotikaforbruget.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Det forekommer mig, at regeringens ambitionsniveau er ret lavt. Det lyder jo umiddelbart meget godt, når ministeren siger, at antibiotikaforbruget nu skal falde med 10 pct., men for det første skal man jo bemærke, at det gælder til og med, går jeg ud fra, 2013, og for det andet er det faktisk kun det, som antibiotikaforbruget steg fra 2008 til 2009. Det vil sige, at man så vil tilbage på det niveau, der var i 2008.

Kan ministeren bekræfte, at det faktisk er det ambitionsniveau, regeringen har?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at det foreløbige mål er sat til et fald på 10 pct., og ja, rent statistisk svarer det nok til forbruget i 2008. Jeg kan også bekræfte, at vi nu har taget fat i de 10 pct. af svineproducenterne med det højeste antibiotikaforbrug, som har en væsentlig del af det samlede antibiotikaforbrug. Jeg har også sagt, at vi, når de er på plads, vil gå videre og kigge på de næste, som ligger højt i forhold til den her målsætning. Så det er ikke et færdigt mål, det er en løbende proces.

Jeg vil dog understrege, at vi på et eller andet tidspunkt vil sige, at man er nået dertil, hvor forbruget er passende, og det skal ske i respekt for, at der også skal være mulighed for at behandle syge dyr. Jeg har i øjeblikket ikke et klart billede af, hvad det passende forbrug er, men indtil videre skal vi have nedbragt forbruget, og det er det, vi arbejder på.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg synes jo, at jeg fik en bekræftelse fra ministeren på, at ambitionsniveauet er ret lavt, når ministeren ender med at sige: På et eller andet tidspunkt vil vi nå ned på et rimeligt niveau. Men hvad det rimelige niveau nu er, vil ministeren ikke lige sige. Det tyder ikke på, at ambitionsniveauet er ret højt.

Jeg vil godt stille ministeren et spørgsmål. Det er jo i orden, at man vil tage fat i de besætninger, der bruger rigtig meget, men hvorfor tager man ikke samtidig fat på nogle flere? Det er jo ikke sådan, at det ene udelukker det andet. Man kunne vel godt tage fat i de 10 pct., der ligger øverst, og give dem det gule kort og samtidig gå væsentlig længere. Man kunne f.eks., ligesom vi gør i forslaget, sige, at man skal gå ud og tage særlig fat på dem, der ligger over gennemsnittet. Ville det ikke være en rimelig måde at tage fat på det på?

Ministeren.

Det mener jeg ikke, for i enhver flok af producenter med svinebesætninger vil der være nogle, der ligger over gennemsnittet, og der vil være nogle, der ligger under. Det tror jeg er ret naturligt. Så kan vi jo altid have forskellige politiske ambitionsniveauer. Jeg glæder mig meget over, at det med den model, vi har startet her, ser ud til, at vi får et rigtig flot fald i antibiotikaforbruget. Det er jeg sådan set meget glad for, og det ser ud, som om vi når det mål med 10 pct. i 2013. Jeg har også sagt, at vi går videre derfra.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Når det er sådan, at regeringen normalt melder noget ud om benchmarking og den slags, hvor man skal måle sig med de bedste, plejer det jo ikke at være sådan, at man siger, at man kun kigger på de 10 pct. dårligste, der skal blive bedre. Nej, så er det vel snarere sådan, at man snakker om, hvor meget man kan spare, hvis alle er lige så dygtige som de 10 pct. dygtigste. Så derfor er vores forslag i sammenligning med, hvordan man ofte griber den slags ting an, forholdsvis beskedent, selv om det selvfølgelig er ambitiøst sammenlignet med det, ministeren har gennemført.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren synes, det er tilfredsstillende, at der faktisk er rigtig mange dyr, som medicineres, uden at dyrlægen overhovedet har set de pågældende dyr. Det er jo noget, der har været en del debat om i Dyrlægeforeningens blad, og jeg ved, at ministeren sådan i udgangspunktet var meget kritisk over for, at det var sådan, men stillet over for den kendsgerning, at det ikke kan være anderledes med de regler, der er i dag, holdt kritikken op.

Ministeren.

Jeg vil faktisk tage udgangspunkt i det første, som hr. Per Clausen sagde. Dansk svineproduktion kan sagtens måle sig med de bedste, hvis vi måler på antibiotikaforbruget og ser det i forhold til landene omkring os med lignende produktioner og lignende produktionsstørrelser. Vi ligger vel cirka på halvdelen af forbruget i de lande, vi kan sammenligne os med, f.eks. hollænderne, som har produktioner, der ligner vores. Så hvad angår det med at sammenligne sig internationalt med de bedste, står man sagtens distancen.

Så må vi konstatere, at der er forskellige ambitionsniveauer i det her Folketing med hensyn til, hvor hårdt vi skal gå til det her. Jeg er glad for, at det, vi har meldt ud nu, viser et flot fald – vil jeg tillade mig at sige – når nu de konsoliderede tal kommer. De første indikationer viser i hvert fald et flot fald i antibiotikaforbruget, og vi er parate til at gå videre derfra.

Med hensyn til dyrlægernes mulighed for at ordinere antibiotika til velkendte sygdomme, som er diagnosticeret, vil jeg sige, at jeg sådan set har så meget tillid til dyrlægerne, at jeg mener, de godt kan holde styr på det. Tag f.eks. ledbetændelse hos smågrise, som er noget, der kommer, hver gang der kommer et nyt hold grise i stalden. Det tror jeg faktisk rigtig mange landmænd godt kan finde ud af at diagnosticere. Derfor giver dyrlægerne så mulighed for, at landmanden i intervallerne mellem besøgene kan behandle en velkendt sygdom.

Hr. Per Clausen.

Det er i orden, at fødevareministeren synes, det er ambitiøst at ville bruge 3 år på at reducere antibiotikaforbruget med den mængde, som det tog 1 år at få det til at stige – ambitionsniveauet kan være forskelligt. Men når fødevareministeren siger, at han nærer tillid til dyrlægerne i forhold til at give medicin til dyr, de ikke har set, så må jeg jo sige, at det ikke er en tillid, dyrlægerne nærer. Altså, de siger meget klart, at de finder, at det er dybt problematisk – også fordi man risikerer, at der faktisk sker det, at medicin, som er ordineret til en genkendelig sygdom, som man forventer kommer igen og igen, kan risikere at blive brugt til noget helt andet, fordi der ikke er en dyrlæge involveret i processen. Så fødevareministeren må vel erkende, at risikoen for fejlbehandling og dermed forkert og for meget anvendelse af antibiotika stiger, når man ikke har dyrlægerne inde i billedet i forhold til det konkrete dyr.

Ministeren.

Nu er det her med statistik og beregninger af år åbenbart lidt forskelligt fra medlem til medlem i det her Ting. Hr. Kristen Touborg har lige sagt, at det var niveauet for 2008. Som jeg ser det, kan man debattere, om det er 2 eller 3 år tilbage. Og frem til 2013 er for mig at se ca. 2 år. Så det kan vi vist debattere længe: om det er 1 eller 2 eller 3 år.

Jeg er enig i, at 10 pct. nok cirka svarer til 2008-niveauet. Det er vores første ambition på det her område. Jeg har også sagt, at når vi har det i hus, vil vi arbejde videre med, hvordan vi kan tage fat i den næste gruppe.

Lad mig så endnu en gang sige: I dette med, at man ikke må behandle enhver sygdom, der opstår i en besætning, før der kommer en dyrlæge – og jeg kan forstå, at det er det, hr. Per Clausen egentlig kunne ønske sig – ligger altså også et spørgsmål om rettidig behandling af de pågældende dyr, i stedet for at man skal vente en weekend på den pågældende dyrlæges vagtordning. Det kan også være et spørgsmål om at behandle et sygdomsudbrud rettidigt, i stedet for at man skal vente længe.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Jeg kan starte med at undskylde, at jeg markerede med min hånd ligesom i gamle dage, men jeg tror, det skyldes, at vi tidligere på dagen stod op og stemte, og så tænkte jeg, at vi i dag kørte efter gammel stil.

Jeg kan forstå på de tidligere spørgere, at ministeren sådan set synes, at det ambitionsniveau, ministeren selv har meldt ud, er godt nok. Det kan der jo så også være forståelse for, men når ministeren nu svarer de tidligere spørgere så afvisende, håber jeg, at vi måske kunne komme ind at få bare en enkelt besvarelse på, hvad det er, der er grunden til, at ministeren gang på gang holder hånden over landbrugets overtrædelser – ikke kun på det her område, men generelt også på mange andre områder, men det er så en anden sag.

Ministeren.

Jeg kunne sådan set ønske mig, at flere af Folketingets medlemmer tog med på den turné af møder, jeg har i øjeblikket, til rigtig mange landmænd rundtomkring i landet. Det er ikke just sådan, at vi får voldsomt meget ros for at holde hånden over en bestemt erhvervsgruppe i det her land. Faktisk er der vist nogle landmænd – det ses, hvis man læser lidt i fagpressen omkring landbrug – der har en anden opfattelse.

Gult kort-ordningen tager fat i lige nøjagtig de landmænd, der har et meget stort forbrug af antibiotika set i forhold til gennemsnittet. Det synes jeg er en præcis og rigtig måde at tackle det på, så vi ikke generer dem, der har orden i deres antibiotikaforbrug, dem, der ligger meget lavt. Derfor synes jeg, at gult kort-ordningen er en god model, der tager fat der, hvor der er noget, der bør ændres.

Hr. Christian H. Hansen for en sidste kort bemærkning.

Så kunne man jo vende det om og sige, at når ministeren nu efter sine egne ord alligevel er upopulær i landbruget, hvorfor så ikke skære helt ind og få det her til at virke, så vi får forbruget af antibiotika ned?

Så kan jeg ikke forstå, at ministeren bruger udlandet som sammenligningsgrundlag og siger, at Holland har et meget større forbrug end Danmark. Det skal jo ikke være nogen ros for Danmarks vedkommende. Vi skal stadig væk have forbruget ned. Det ville vel være rimeligt, at man gik ind og sagde: Lad os nu få løst problemet fuldstændig. Lad os nu få kontrolleret alle besætninger, så de overholder reglerne. Man kunne ikke forestille sig, at man f.eks. inden for færdselslovens område sagde: Nu sætter vi nogle færdselskampagner i gang, og vi tager kun fat i hver tredje, der kører for stærkt. De andre lader vi slippe fri i første omgang, og så ser vi, hvordan det virker. Det er den politik, regeringen fører, og den er jo håbløs.

Ministeren.

Med hensyn til det første vil jeg såmænd vente, til vi har tallene for fjerde kvartal. Så vil jeg også bede hr. Christian H. Hansen prøve at vurdere, om det her virker eller ikke virker. Når de konsoliderede tal er der, lad os så tage den vurdering. Jeg må bare sige, at jeg er tilfreds med det, jeg kan se indtil nu for, hvilken virkning gult kort-ordningen har på antibiotikaforbruget. Jeg siger ikke, at vi har nået målet – vi skal arbejde videre – men jeg synes, det ser pænt ud til dato.

Lad mig så nøjes med at sige, når der nu er en sammenligning med færdselsloven, at vi altså også kun giver bøder til dem, der kører for hurtigt. Vi tager netop fat i dem, der har et meget højt antibiotikaforbrug, og de kan sammenlignes med dem, der på vejene har en høj hastighed.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, indeholder tre elementer. For det første foreslår man, at betingelserne for at kunne flokmedicinere dyr med antibiotika ændres, således at en dyrlæge skal have tilset en dyreflok, inden der kan flokmedicineres med antibiotika. For det andet foreslås det at indføre hyppige og regelmæssige dyrlægebesøg på besætningerne. Og for det tredje foreslås en udvidelse af gult kort-ordningen. Formålet med disse tiltag er at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.

Som forslagsstillerne selv gør opmærksom på, blev der i 2008 indgået et 4-årigt veterinærforlig. En del af forliget blev udmøntet sidste år, da man indførte obligatorisk sundhedsrådgivning på større kvæg- og svinebesætninger. Siden den 1. juli 2010 har 4.800 større kvæg- og svinebesætninger skullet have obligatoriske rådgivningsaftaler med en praktiserende dyrlæge. Det betyder i praksis også, at besætningerne automatisk skal have et egenkontrolprogram for dyrevelfærd.

Ligeledes blev gult kort-ordningen sat i gang for nylig, da Fødevarestyrelsen i december udsendte de første høringsbreve til svineproducenter, som så ud til at bruge for meget antibiotika i deres besætninger. Ca. 1.100 høringsbreve blev sendt ud, og disse svineproducenter skal nu inden høringsprocessens afslutning få nedsat antibiotikaforbruget til under grænseværdierne, hvis ikke de skal have et gult kort. Den anden runde af udpegning af eventuelle gult kort-besætninger gennemføres i denne måned. Veterinærforligets elementer er altså efterhånden ved at være ført igennem, og vi kan se, at de virker.

Samlet set ser det ud til, at der er en faldende tendens i forbruget, og vi har også lige hørt, at vi måske oven i købet kan nå frem til en konklusion, der siger et pænt fald. Det må vi så se, når tallene kommer. Det skal ses i sammenhæng med, at antibiotikaforbruget i forvejen er lavt i Danmark. Danske dyr får mindre end halvt så meget antibiotika som dyr i andre europæiske lande og dyr i USA. Jeg mener derfor, at man bør lade de tiltag, som er sat i søen i forbindelse med veterinærforliget, få ordentlig vind i sejlene, inden vi vurderer behovet for yderligere tiltag. På det grundlag afviser Venstre beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne høre, at ministeren – og det er jeg også sikker på gælder Venstres ordfører – har det meget dårligt med landbrugssituationen. Alle de ting, der skulle gå bedre, er gået dårligt i denne regerings periode, og jeg refererede tidligere til, at der har været en stigning i antibiotikaforbruget på 34 pct.

Hvad tror Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, har været årsagen til, at der har været så store stigninger? Og er det virkelig et mål, at der er andre, der bruger mere antibiotika end os? Er det ikke et spørgsmål om, at man har en dyrevelfærd og nogle metoder at have svineproduktion på, hvor man bruger så lidt medicin som overhovedet muligt?

Ordføreren.

Jamen det glæder mig da at høre fra Socialdemokraternes fødevareordfører, at man også konstaterer, at landbrugserhvervet er i en særdeles vanskelig situation; det er vi så enige i. Jeg kan jo så tydeligvis også høre på de ting, der i øvrigt foregår i debatten med hensyn til det punkt, at der synes at være langt fra ligesom at anerkende den vanskelighed, som erhvervet er i, til, hvilke initiativer man så vil sætte bag. Det kerer vi os meget om i Venstre og forsøger selvfølgelig at hjælpe erhvervet med, også for at kunne skabe ny vækst. Vi kan jo kort og godt ikke undvære landbruget, det er vi sådan set fuldstændig enige i; det manglede vi så lige at få konstateret fra fødevareordførerens side.

For så vidt angår sagen, som vi behandler nu, med antibiotikaforbruget, glæder det mig da også, at vi jo fra regeringens side og flertallets side, forligskredsens partier, har taget action på det her og har sat nogle initiativer i værk, som jeg også har markeret i ordførertalen. Og når vi så oven i købet kan konstatere, at det rent faktisk også begynder at virke, synes jeg, at der er grund til at glæde sig over det. Det ser ud til, at vi er på rette vej. Selvfølgelig skal antibiotikaforbruget ikke være højere end nødvendigt, og når vi i forvejen ligger lavt, er det da godt, at vi får fat i nogle af de steder, hvor det ligger allerhøjest, og får dem til at reducere.

Hr. Bjarne Laustsen.

Der har jo været en stigning, som man ikke har planer om at få nedbragt, og det synes jeg er underligt, når Venstres ordfører kerer sig så meget om landbruget. Så fik jeg en henvendelse fra en landmand, der sagde, at det, regeringen har lavet her sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er lovgivning med tilbagevirkende kraft, for der er en stor forsinkelse i tallene. Det er landmænd, der har fået orden i sagerne, og så får de oveni lige en regning 5.500 kr.

Altså, hvordan synes Venstres ordfører selv det går? Det her var en meget positiv sag, for der har man simpelt hen bare skiftet dyrlæge og skiftet foder, og så faldt antibiotikaforbruget markant. Så det viser sig, at det godt kan lade sig gøre. Men i hele perioden 2001-2009 er det i steget med 34 pct., og Venstre har kun forslag til at reducere det med 10 pct. Er det ambitiøst nok?

Ordføreren.

Fra starten af, da vi konstaterede, at der var en stigning, tog man fat – som jeg har markeret det i ordførertalen og i mit første svar til ordføreren – og så kan vi nu konstatere, at man har fået knækket kurven. Det ser ud til, at der er en faldende tendens. Vi hørte oven i købet, at man måske kan være på vej til en konklusion om, at der er en pænt faldende tendens; det må da være godt. Med hensyn til at ordføreren så prøver at inddrage andre vinkler med gebyrer og forskellige andre ting, vil jeg sige: Jamen det kan vi fint tage en diskussion om.

Nu er der fremsat et beslutningsforslag, som den socialdemokratiske ordfører selv er med i spidsen for, for ligesom at sætte fokus på antibiotikaforbruget. Det synes jeg er godt, og så glæder jeg mig som Venstres fødevareordfører over, at det ser ud til, at erhvervet nu selv også tager fat på at få det reduceret. Det er da godt.

Hr. Kristen Touborg.

Når Venstres ordfører svarer Socialdemokraterne, at da man opdagede, det var galt med forbruget, så tog man fat, er det vel lidt af en tilsnigelse, eftersom forbruget har været stigende og stigende, i alt fald indtil oktober kvartal 2010. Så man må i hvert fald sige, at Venstre starter langsomt, hvis det er sådan, at de tog fat med det samme, de opdagede det.

Men i forbindelse med det, Venstre kalder grænseværdien, siger Venstre: Vi tager fat på dem, der ligger over grænseværdien. Det lyder meget godt. Problemet er jo bare, at grænseværdien har Venstre selv fastsat, og så kan man jo mingelere med det, ligesom man har lyst til. Jeg vil godt høre, om ordføreren kan bekræfte, at Venstres grænseværdi altså ligger der, at man skal have dobbelt så stort forbrug som gennemsnittet, før Venstre synes, at man overskrider grænseværdien. Det vil jeg godt høre om jeg kan få en bekræftelse på.

Ordføreren.

Hvis vi lige starter med at få niveauet på plads, så synes jeg, der er grund til at glæde sig over, at vi her i Danmark jo ligger på et lavt niveau i antibiotikaforbrug, når vi sammenligner os med en lang række andre lande i Europa og med USA, hvilket jeg også tidligere har markeret. Så niveauet er i forvejen lavt i Danmark. Det synes jeg er godt at få konstateret. Så var der ambitioner om at få knækket den stigende tendens, som var. Det ser ud til, at det er sket, og så er der lige præcis fokus på at tage fat på dem, der så har det største forbrug, og det må da være det rigtige sted at sætte ind. Hvor skulle det næsten ellers være?

Hr. Kristen Touborg.

Nu mener jeg jo ikke, at det ene udelukker det andet. Altså, Venstre skal ikke have utak for, at man tager fat på dem, der har det største forbrug, men det behøver vel ikke at betyde, at man så ikke kan tage fat på næste hold også. Det synes jeg ville være en meget naturlig måde at gøre det på. Men Venstre svarer ikke rigtig på det med grænseværdien, så jeg vil godt lige gentage: Er det rigtigt, at den grænseværdi, Venstre har sat, er på et niveau, som ligger over det dobbelte af det, der er gennemsnittet for forbruget? Og så vil jeg i øvrigt gerne vide, når ordføreren siger, at vi ligger meget lavt blandt Europas lande: Er der lande i Europa, der ligger under Danmark?

Ordføreren.

For så vidt angår niveauet og statistikkerne for de forskellige lande, tror jeg, at SF's ordfører kender tallene og statistikkerne. Så jeg tror ikke, at man siger noget forkert, når man siger, at Danmark generelt ligger lavt. Ingen kan forlange, at man skal stå med samtlige landes tal i hovedet, så jeg kan ikke udelukke, at der kan være nogle sving i det, men når vi prøver at se på niveauet, tror jeg kun, at vi kan blive enige om, at fakta er, at Danmark ligger på et pænt lavt niveau.

Så er det helt fint, at vi alle sammen prøver at arbejde på at få det så lavt som muligt. Det kan vi kun være interesserede i. Jeg har også markeret, hvad Venstres tilgang og holdning og opbakning til det har været her, nemlig at have et klart fokus på at tage fat der, hvor forbruget er højest, ikke kun nøjes med en gennemsnitsbetragtning, men at tage fat der, hvor forbruget er højest. Det må være det rigtige.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Et ganske kort spørgsmål, og det skal være: Tror Venstres ordfører på, at det er rigtigt, at siden jeg kom i Folketinget i 1998, har vi næsten hvert år diskuteret, at antibiotikaforbruget i det danske landbrug er for højt?

Ordføreren.

Jamen det skal jeg da gerne tro på at vi har diskuteret, for de fleste, der har været tæt på erhvervet igennem en årrække, ved, at det har været sådan et emne, der har været et godt fokus på. Og det er udmærket, at der er fokus på det. Det synes jeg også er godt.

Vi kan alle sammen kun være interesseret i, at antibiotikaforbruget ikke er højere end nødvendigt. Så meget desto mere glæder jeg mig så også over, at det ser ud til, at vi har fået vendt kurven, og at den nu er faldende. Nu venter vi så bare lige på de sidste tal, sådan at vi forhåbentlig kan få det dokumenteret og få en klar bevisførelse for, at det ser ud til, at der nu er en faldende tendens.

Hr. Christian H. Hansen.

Så jeg kan med det svar konstatere, at Venstres ordfører synes, at når ambitionsniveauet skal være højt, er det fint, at der går i hvert fald 11-12 år, inden man begynder at se, at kurven bare knækker en lille smule. Så det er forklaringen på det ambitionsniveau, som Venstres synes er højt. Tak for det!

Ordføreren.

Jeg tror lige, at spørgeren skal lægge mærke til, at det også er konstateret på baggrund af den tidligere del af debatten, at der er noget, der ser ud til, at forbruget nu er faldende. Det må da sådan set være et godt punkt at være nået til, nemlig at man kan konstatere, at det lige præcis er faldende. Så der er ikke noget med at vente på, at forbruget skal til at falde engang, når vi jo netop her i debatten kan konstatere, at det ser ud til at det allerede nu er faldet.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Der er meget, der tyder på, at det med det gule kort virker. Det tror jeg at man skal have som udgangspunkt. Derfor kunne det måske også være lidt spændende at finde ud af, hvordan man nåede frem til, hvem der skulle have et gult kort.

Jeg vil gerne spørge hr. Erling Bonnesen: Er det ikke rigtigt, at i grunden nåede man frem til, hvor mange der skulle have et gult kort, ikke ud fra, hvad der var risikoadfærd, men ud fra, hvor mange man havde afsat penge til kunne blive udsat for den ekstra kontrol, de skulle have, når de fik et gult kort, så det sådan var den økonomiske betragtning, der førte til, at det så blev regnet ud, hvordan grænseværdien skulle være i forbindelse med det gule kort?

Ordføreren.

Det glæder mig da, at Enhedslistens ordfører også synes, at den gult kort-ordning, som er blevet indført, ser ud til at være en god ordning, så tak for det.

Der er jo også noget, der kan tyde på, at der er den rigtige proportionalitet i det, den rigtige dimensionering af det i den indre struktur i gult kort-ordningen, når man netop kan konstatere – ser det ud til – at antibiotikaforbruget er ved at falde nu. Og ja, der er jo altid en afvejning af kontrolindsatsen i forhold til ressourcer, men når man nu kan konstatere, at forbruget ser ud til at være faldende, er det nok ikke så tosset endda.

Hr. Per Clausen.

Nej, jeg synes faktisk, at grundtanken bag det gule kort slet ikke er så tosset endda, og jeg benytter gerne enhver lejlighed – og det ved hr. Erling Bonnesen også – hvis der overhovedet er en lille mulighed for det, til at rose regeringen og i særdeleshed naturligvis fødevareministeren.

Men jeg vil bare gentage mit spørgsmål til hr. Erling Bonnesen i en lidt anden udgave: Er det ikke rigtigt, at hvis man havde valgt at give det gule kort f.eks. til alle, der oversteg det almindelige forbrug med 50 pct. i stedet for med dobbelt så meget, ville man have fået fat i flere i forbindelse med det gule kort, og man ville formentlig have fået en endnu større reduktion i antibiotikaanvendelsen? Dermed kan det siges, at hvis man havde været indstillet på at bruge flere ressourcer på det her område, ville man også have kunnet opnå et bedre resultat.

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at Enhedslistens appetit på at lave ekstra og mere kontrol er tydelig, men jeg anerkender, at Enhedslisten også her har sagt, at det ser ud til, at den gule kort-ordning ikke er så tosset endda.

Så hæfter jeg mig også ved, at der er en god prioritering i den, fordi man jo netop er startet med at sætte fokus på de steder, hvor det ser ud til, at forbruget er højest, og så også har fået kurven til at knække. Og så vil man jo rykke videre, når man er klar til det, med de ressourcer, der er sat bag ved det her. Så det ser ud til, at det sådan balancerer helt godt.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Jeg tror, det var hr. Christian H. Hansen, der spurgte, hvor mange gange vi har diskuteret det her. Det har vi diskuteret rigtig mange gange.

Det, det viser, er, at man, når man gør noget, faktisk godt kan få tingene til at ske. Vi sad jo alle partier sammen og diskuterede en ny veterinærforordning med den tidligere fødevareminister. Der kunne det ikke blive liberalt nok. Der var ikke nogen særlige forslag til begrænsninger. Jo, bevares, jeg tror også, at man dengang snakkede om gult kort-ordningen, og nu har vi så fået en ny fødevareminister, der så er den person, der har gennemført den.

Vedrørende den ordning gør nogle landmænd opmærksom på, at der er en forsinkelse i statistikken i forhold til forbrug, og jeg tror, det er en selvstændig opgave at sørge for, at de resultater, den dokumentation, er så præcis som overhovedet muligt, fordi vi ønsker en høj retssikkerhed, også for den enkelte landmand.

Det her handler jo om, at vi skal have nedbragt vores antibiotikaforbrug. Jeg synes, det er dårligt af de partiers ordførere, der stiller sig op og siger: Vi ligger ikke så dårligt, hvis vi f.eks. sammenligner os med Holland, ligger vi ret godt. Jeg synes, der har manglet svar siden 2001, og det er selvfølgelig derfor, hr. Christian H. Hansen også har ret i, at vi har diskuteret det her mange gange. Vi har oplevet en stigning i forbruget år for år, og derfor har det været meget vigtigt, at der blev taget politiske initiativer for at få det nedbragt. For vi tror på, at der, hvis der kan samles initiativer, og hvis man finder ud af, hvordan der kan sættes ind, så også er mulighed for at undgå så meget antibiotikaforbrug, som vi har set.

Derfor handler det om de her tre ting, som vi har stillet op: Det er at ændre betingelserne for at kunne flokmedicinere dyr med antibiotika, og det er selvfølgelig at fremme dyresundheden, og så ønsker vi også at udvide gult kort-ordningen. Forbruget er nævnt nogle gange, og sidst det blev målt, i 2009, var det faktisk på 129,7 t. Nu siger tal jo ikke så forfærdelig meget, hvis ikke man har noget at holde dem op imod. Vi har jo også en kæmpestor svineproduktion, men hvorfor er det så lige, at det er sket i de år? Grisene har vel ikke fået det dårligere, fordi vi har haft en borgerlig regering.

Vi var kede af, at vi ikke kunne holde sammen i oppositionen om det her, da Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti valgte at gå sammen med regeringen, hvor man lavede en yderligere liberalisering. Man gav dyrlægerne mulighed for at udskrive medicin til dyr, der ikke var født endnu, og det synes vi selvsagt var dårligt. Bl.a. også af den grund kunne vi ikke være med til at støtte det nye veterinærforlig. Derfor er der behov for, at vi kigger lidt på det.

Der har jo også været adskillige udsendelser om det, og en af dem, jeg bed mærke i, var med en landmand fra Sønderjylland, der sagde, at han ikke kunne finde på at flokmedicinere sine dyr, han behandlede kun de dyr i stien, der var syge, og gav dem en injektion, for så kunne han bedre målrette indsatsen imod de dyr, der rent faktisk var syge.

Det, der er problemet, er jo, at man laver en liberalisering. Jeg tror, vi mennesker har det sådan, at vi, når vi har medicinen stående i skabet og den er let at få fat i, så også har lettere ved at tage noget af det. Det samme gælder for landmanden. Er medicinen udskrevet, står den i medicinskabet i stalden, og der er nogle dyr, der er syge, så putter man den lige i vandet, i foderet. Det er meget nemt. Men på den måde kommer man også til at behandle raske dyr, og så er der jo ikke noget at sige til, at forbruget, med det antal dyr, vi har i Danmark, så stiger markant. Det er som sagt det, vi i fællesskab skal have bragt ned, og det håber jeg kan lykkes.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det vil være svært at få opbakning hele vejen rundt, fordi nogle af partierne er bundet af forlig. Men jeg synes, at Enhedslisten og SF og mit eget parti, Socialdemokratiet, er med til at sætte en dagsorden, for jeg tror, det er vigtigt, at vi sørger for at producere gode og sunde fødevarer. Vi tror også på, at der vil være et marked, hvor man efterspørger høj dyrevelfærd, lavt medicinforbrug osv. Det er de parametre der skal til, hvis dansk landbrug skal klare sig i fremtiden. Derfor er det sådan set meget, meget sundt og godt, at vi arbejder på at få nedbragt forbruget.

Der har faktisk været holdt mange konferencer på universiteter osv., fordi der er dokumentation på, at der, hvis vi bruger rigtig meget antibiotika i vores husdyrproduktion og vi spiser dyrene, så kan ske det ulyksalige, som vi har set gennem de senere år, at der opstår resistens, og at vi ikke kan behandle de sygdomme, der opstår hos os mennesker. Det er jo katastrofalt, at vi er med til at øge udgifterne i sundhedsvæsenet, og at der er mennesker, vi ikke kan behandle.

Det skal vi for alt i verden undgå, og derfor er der mange gode både saglige og faglige forklaringer på, hvorfor vi altså skal have det her antibiotikaforbrug ned. Vores ambitionsniveau er noget højere, og vi vil gøre mere ved det end det, regeringen har fremlagt i dag.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslagsstillerne bag beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage initiativ til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget ved at ændre betingelserne for at kunne flokmedicinere dyrene med antibiotika, at fremme dyresundheden og udvikle gult kort-ordningen.

Regeringen indgik i august 2008 et 4-årigt veterinærforlig sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre – et godt forlig og også med fingeraftryk fra Dansk Folkeparti. Intentionerne i veterinærforliget er overordnet rigtig gode, men der er efter forslagsstillernes mening behov for yderligere tiltag for at reducere antibiotikaforbruget, der er steget voldsomt i de senere år, står der i forslaget.

Jeg er da glad for, at forslagsstillerne er enige i, at vi var og er ambitiøse i vores målsætning, og jeg kan også sige, at der efterfølgende er kommet flere ting til for at stramme op. Målsætningen er, at antibiotikaforbruget skal falde med mindst 10 pct. frem mod 2013 sammenlignet med 2009, og at grænseværdierne for sodødeligeheden skal nedsættes til 20 pct. i 2012 og 16 pct. i 2013. Hvis målsætningerne ikke nås, og det håber vi selvfølgelig meget at de gør, er vi klar til at diskutere yderligere tiltag, der kan nedbringe antibiotikaforbruget og dødeligheden. Derfor må jeg sige, at forslaget her måske ikke kommer på det rigtige tidspunkt. Vi er jo i gang med at få antibiotikaforbruget ned, og jeg fornemmer faktisk også, at der er enighed om, at det er det, vi skal.

Med hensyn til gult kort-ordningen så mener vi i Dansk Folkeparti, at det er rigtigt at tage fat i de landmænd, som bruger mest, og dermed også hurtigt opnå det størst mulige fald. Jeg ved godt, at forslagsstillerne – i hvert fald nogen af dem – har en anden dagsorden, der handler om nedlukning af dansk landbrug. Den dagsorden er jeg ikke enig i. Men jeg er enig i, at vi i fremtiden skal se et fald i medicinforbruget i dansk landbrug – også efter 2013.

Med hensyn til flokmedicinering er jeg og Dansk Folkeparti også meget optaget af det, og jeg håber, at vi med de tiltag, der er taget, ser en anden tilgang til det, ellers er jeg faktisk enig med forslagsstillerne i, at vi må opstille andre og mere restriktive regler på området. Men jeg har dog tillid til, at landbruget tager det meget alvorligt og får de gode arbejdsgange udbredt til de landmænd, som desværre har svært ved at holde medicinforbruget nede. Der er jo landmænd, som viser, at de godt kan holde forbruget af antibiotika nede. Jeg vil dog sige, at vi stadig væk ønsker, at syge dyr skal behandles og helst så hurtigt som muligt.

Forslagsstillerne skriver, at de er enige i intentionerne i veterinærforliget. Forslagsstillerne ser det jo også overordnet som et gode, og det kan jeg faktisk godt gengælde, for jeg synes også, at intentionerne i det her beslutningsforslag er rigtig gode, men der er bare ikke behov for de her ændringer på nuværende tidspunkt set i forhold til den strategi, som vi har igangsat på området. Jeg ser frem til, at vi får et markant fald i forbruget af antibiotika i fremtiden, som sagt også ud over 2013, til glæde for ikke alene landbrugserhvervet, men så sandelig også til glæde for forbrugerne. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det ellers gode og velmenende forslag, der er fremsat her.

Tak til ordføreren. Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren sagde, at han var klar over, at nogle af forslagsstillerne jo ville en nedlukning af dansk landbrug. Jeg vil bare godt bede ordføreren om at påpege, hvor i forslaget det står, at det er det, vi vil.

Så vil jeg i øvrigt gerne have ordføreren til at bekræfte eller nægte, at det er sådan, at man er gået ned i antal af sundhedsrådgivningsbesøg, sådan at der nu i en sobesætning går ca. 40 dage imellem, at man får besøg af dyrlægen. Det vil sige, at der er dyr, der bliver født, efter dyrlægen har været der, og som faktisk er kommet ud af gården med eller uden medicinbehandling, det kunne også være flokbehandling, det er det nok i en del tilfælde, altså uden at dyrlægen overhovedet har haft mulighed for at ordinere den medicin, dyret har fået, fordi han aldrig har set det.

Ordføreren.

I forhold til det sidste, der blev spurgt om, skal man også huske på, at vi har fået nogle andre sobesætninger, end vi har været vant til. Vi har fået nogle langt større sobesætninger end dem, vi har været vant til. Antallet af sobesætninger er jo faldet, men antallet af dyr er mere eller mindre det samme, som vi har set tidligere. Derfor har vi nogle langt større sobesætninger.

Derfor vil jeg også sige, som jeg sagde, at vi ønsker, at det her skal falde kraftigt, men vi må også have tillid til det, vi kan se, nemlig at der er landmænd, store landmænd, som magter den her opgave. Derfor har vi lagt det her ud og har sagt, at nu må landbruget komme med de gode tiltag, som de landmænd kan, og få belært dem, som ikke er gode til det, ellers er vi parate til at gøre, som jeg sagde i min ordførertale.

Som forslagsstilleren også siger, må der tages nogle andre midler i brug for at få stoppet den her flokmedicinering. Det er vi sådan set enige i, men vi har meget tillid til, at landbruget også kan se, at vi også mener det her fremadrettet. Jeg tror, at landbruget er bedst tjent med – det tror jeg at de fleste erhverv er bedst tjent med – at man lige først løfter pegefingeren meget voldsomt fra Folketingets side og siger: Nu må I bruge jeres faglighed til at få bragt det her ned. Det har man mulighed for nu i forhold til gult kort-ordningen, og det har jeg tillid til at man gør. Ellers er vi klar til at gå ind og kigge på det. Og ellers er jeg sådan set enig i det, som forslagsstilleren her giver udtryk for i sit sidste spørgsmål.

Hr. Kristen Touborg.

Jamen jeg er glad for, at Dansk Folkeparti er åbent over for at se på det, at man flokmedicinerer dyrene, alle dyr, både de raske og de sunde, bare fordi man ser nogle, der er syge. Jeg vil gerne kvittere for, at man i Dansk Folkeparti tilsyneladende er mere åbne, end ministeren i hvert fald var. Så har jeg så lidt svært ved at forstå, hvorfor den omstændighed, at vi har fået større besætninger, skal betyde, at der skal være færre dyrlægebesøg, hvorfor det skal betyde, at landmanden skal have mindre rådgivning, for sagen er jo, at landmanden har en stærkt økonomisk interesse i at anvende medicin, som er en form for billig forsikring uanset konsekvenserne. Det er det, dyrlægen skulle dæmme op for.

Derfor forekommer det mig lidt underligt, at Dansk Folkeparti går med til, at man nedsætter det antal besøg, der skal komme fra dyrlægen, med 25 pct. Faktisk synes jeg jo, at Dansk Folkeparti med den holdning, man har, i stedet burde have sat det lidt op.

Ordføreren.

Det, man lægger op til her, er jo netop, at de, som ikke har nogle gode tal i forhold til antibiotikaforbrug, får flere besøg. Det er faktisk også sådan, at de her besøg koster for den enkelte landmand. Der er jo også landmænd, som i en periode kan have et højt forbrug, man kan få sygdomme i sin stald og andet, det skal vi jo ikke se bort fra. Det kan man som landmand også komme ud for uden at være en dårlig landmand. Men hos dem, hvor man generelt kan se, at der her er et meget højt forbrug, er det jo netop, at det er interessant for os at gå ind og spørge: Hvad er det, der er problemer med her? Der må vi gå ind og sige, at man har behov for ekstra opsyn. Det gør vi også, og det koster penge. Og her må vi jo sige, at med de priser, der er på svin i dag, er der ikke nogen landmænd, der er interesserede i at få alt for mange rendende, som de skal betale for gang på gang. Så begynder fortjenesten at være meget, meget lille.

Derfor er der faktisk en gulerod for den enkelte landmand i at holde sit antibiotikaforbrug nede, så man ikke kommer ind under gult kort-ordningen. Og der mener vi altså, at landbruget skal have lov til at vise sit værd i forhold til det her, og det er jeg helt sikker på at landbruget også tager alvorligt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkepartis ordfører synes, at 98 pct. af det her forslag er godt. Så blev jeg virkelig stødt på manchetterne, fordi hr. René Christensen sagde, at det, der var vores opfattelse, var, at vi var ligeglade med antibiotikaforbruget, og at vi bare ville lukke dansk landbrug ned. Hvor har han det fra? Jeg undrer mig lidt over det.

Jeg håber, hr. René Christensen har svaret på, hvorfor dyrene er mere syge under en borgerlig regering, end de var under den tidligere SR-regering. Vi kan se, at forbruget er steget med 34 pct., siden hr. René Christensen og hans parti overtog ansvaret sammen med Venstre og De Konservative. Hvad er forklaringen på det?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne svare på. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi har set en stærk stigning i antibiotikaforbruget, og nu kan vi se, som ministeren også redegjorde for, at de foreløbige tal viser, at der også er et fald på vej. Det hilser vi selvfølgelig velkommen. Vi hilser også velkommen, at vi selvfølgelig satser på, at vi når vores mål i 2013. Som ministeren også gjorde rede for, er vi i hvert fald klar til at sætte os sammen igen, og der kan jo komme flere med omkring bordet, og spørge: Skal vi ikke komme videre?

Det, jeg mener i forhold til at nedlukke dansk landbrug, er simpelt hen, at når vi tænker på den lovgivning, der er lavet; når vi tænker på, at de faktisk vil fjerne brugen af kvælstof; når vi tænker på, hvad der ellers kommer fra S og SF i forhold til, hvad de vil med dansk landbrug; må man sige, at der hele tiden ligger en dagsorden, der siger: Vi vil gerne nedlukke dansk landbrug. Her kunne man også spørge, hvad det her vil ende med. Hvis man ikke inden for 14 dage lever op til de ting, som S og SF vil, skal man så bare lukke bedrifterne? Man kunne sagtens forestille sig, at det kunne komme på bordet. Jeg siger bare, at når vi sidder og forhandler, er de målsætninger, der kommer fra S og SF, så høje, at det nærmest ikke kan lade sig gøre. Derfor kan man godt blive provokeret af, at hr. Bjarne Laustsen også starter sin ordførertale med at tale om, hvordan man vil bevare dansk landbrug, for det er ikke det, man gør.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg rejser også rundt ligesom andre ordførere og snakker med landbruget. Jeg indrømmer gerne, at der er landmænd, der kommer og siger under fire øjne, at landmændene havde det bedre under den socialdemokratisk ledede regering, og det kan jeg kun give dem ret i. Nu er der noget, der tyder på, at dyrene også havde det bedre. Så hverken landmændene eller dyrene har noget at frygte, hvis det må gå, som vi håber: at S og SF kan få flertal sammen med andre gode partier, for vi har ikke nogen planer om at nedlægge eller lukke dansk landbrug ned eller noget som helst.

Vi har en intention om, at man skal have en høj dyrevelfærd og en lav medicinering. Det er godt, når vi skal ud at argumentere for, hvorfor det er, man skal købe de danske skinker frem for andre. Vi synes også, det er godt både af hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Det er jo det, vi forholder os til. Derfor er det fuldstændig malplaceret at begynde at tale om, at der i det forslag her tales om en nedlukning af dansk landbrug. Det står ingen steder. Det fremgår heller ikke af nogen som helst andre skrifter, jeg kender til. Jeg synes, at der er noget i historien, der tyder på, at jeg har mere ret end Dansk Folkepartis ordfører.

Ordføreren.

Nej, det tror jeg bestemt ikke der er. Det, man må sige her, er, at vi er enige i, at der skal være dyrevelfærd og lavt medicinforbrug. Så må man spørge, om det, vi gør nu, hvor vi tager fat i dem, der bruger allermest, er forkert. Skal vi lægge noget ned over alle dem, som egentlig gør det godt? Jeg synes, det er rigtigt at starte i den høje ende. Dem, som har det største forbrug, skal først have bragt forbruget ned. Så har man givet et tydeligt vink med en vognstang til landbruget og sagt, at de skal finde nogle måder at lære af hinanden på, så de gode lærer dem, som ikke er så gode. Det synes vi er den rigtige vej at gå.

Man skal også passe på, at man ikke lægger nogen nye tanker ned over et erhverv så hurtigt, at erhvervet ikke kan nå at følge med. Man skal ikke tage fejl af det. Mange af de ting, som kommer herfra, og som vi lægger ind i det med dyrevelfærd, miljø og andet, er der også omkostninger forbundet med. Vi ved jo, at erhvervet er i en kæmpe gældsfælde i øjeblikket, hvor der bliver skyldt mange penge væk. Når det med flokmedicinering ikke lykkes, hvad er det så, der skal til? Er det ikke nye omkostninger, hvis man pludselig skal hen at lave mindre båse, mindre afsnit, hvor der er færre grise i hvert afsnit? Det vil betyde omkostninger. Der må man sige: Giv nu erhvervet en chance for at vise, at de godt kan få bragt det her ned, inden vi kommer med nye tiltag, som vil øge udgifterne.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Dette forslag, som her er fremsat, hilser jeg meget velkommen, fordi det giver anledning til at fortælle, at regeringen og dets forligspartnere allerede er nået langt i bestræbelserne på at sænke antibiotikaforbruget i landbruget. Jeg synes, der er grund til at gøre opmærksom på, at Danmark allerede i forvejen har et af de allerallerlaveste forbrug af antibiotika pr. dyreenhed eller pr. gris i hele Europa. Der er imidlertid ikke noget, der ikke kan gøres bedre. Det er i alles interesse, inklusive landbrugets. De skal gerne bevare den her fine stilling, og den må også gerne blive udbygget. Vi kan godt blive Europas bedste, selvfølgelig kan vi det.

I foråret 2010 vedtog et stort flertal i Folketinget det nuværende veterinærforlig, som bl.a. indebærer en gult kort-ordning, som indebærer mulighed for omkostningskrævende kontrolforanstaltninger hos besætningsejerne, men samtidig øger rådgivningsindsatsen i den enkelte besætning. Allerede i dag er der en lang række besætninger, som har en meget høj veterinær status, og disse besætninger belønnes modsætningsvis med en reduktion i kontrolindsatsen, hvilket må anses for at være meget rimeligt, dog uden at det skal give anledning til at være en sovepude for de pågældende besætninger. Der er dog ingen tvivl om, at en høj veterinær status altid vil medvirke til en forbedret økonomi, og det vil derfor være et incitament i sig selv. Med loven, som blev vedtaget i 2010, er der således mulighed for at anvende kræfterne der, hvor man får mest for pengene. I efteråret blev de samme forligspartnere endvidere enige om at sætte ind over for de besætninger, hvor der er en høj sodødelighed, et arbejde, som i de kommende år skal intensiveres. Ingen, heller ikke i svinesektoren, kan være interesseret i, at op imod hver fjerde so dør eller må aflives i en del besætninger.

De opstramninger, som lige nu er nødvendige, er for mig at se foretaget. Hvis der bliver brug for flere, har vi en ny situation, som vi må forholde os til. Med disse ord i mente mener jeg, at det her er et beslutningsforslag, som tiden er løbet fra, og Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard, må være den rigtige at spørge, for netop Det Konservative Folkeparti har jo i lange perioder haft ansvaret nøjagtig for det område her, og han taler om, at det er så lavt, så lavt: Kan hr. Tage Leegaard bekræfte, at der har været en stigning i den selv samme periode på 34 pct.? Hvad er forklaringen, når hr. Tage Leegaard taler om, at det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti at få en så lav medicinering som muligt, og det så bare er gået en vej, og det er opad? Man har kun planer om i 2013 at reducere det til 16 pct. Hvordan synes hr. Tage Leegaard selv, at det passer sammen med at stå og sige, at det her forslag er overflødigt, hvis nu vi er enige om, at vi faktisk skal ned under 2001-niveau?

Ordføreren.

Jeg synes, at der er flere ting, man skal lægge mærke til. Jeg synes, at man skal lægge mærke til, at vi i foråret 2010 fik en stramning, vi fik veterinærforliget, hvor vi fik lavet en gult kort-ordning. Det ser søreme ud til, at den samme gult kort-ordning faktisk virker, det ser ud til, at der er et endog meget stort fald i antibiotikaforbruget pr. dyr hen imod slutningen af 2010. Det synes jeg da er utrolig flot og utrolig godt gået af landbruget, rådgiverne og dyrlægerne. Det synes jeg man skal hilse velkomment. Derfor synes jeg måske nok, at oppositionen faktisk har været meget tidligt ude og måske slet ikke kunne vente med at skynde sig at skælde ud, inden det var for sent.

Det næste er, at man måske også lige skal lægge mærke til, at det er nogle andre midler, man bruger, end det var i 2001. Det er faktisk nogle andre typer midler, som måske vejer mere, men måske knap nok har den samme effekt i grisens fortsatte liv, om jeg så må sige.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det var jo ikke meget svar på det, jeg spurgte om. Men jeg må så konstatere en ting, nemlig at det, der ikke er lykkedes for en konservativ minister, måske ser ud til at lykkes for en Venstreminister. Det forklarer måske lidt om de søforklaringer, vi lige har hørt fra hr. Tage Leegaard. Man kan vel ikke på et og samme tidspunkt sige, at ens partis målsætning er, at der skal bruges så lidt medicin som overhovedet muligt og selvfølgelig gerne af det, der er mindst farligt osv. i forhold til diskussionen om bredspektret antibiotika osv. – det er vi helt enige om – og man har altså en politik, der handler om, at forbruget skal være så lavt som muligt, og i den samme periode, hvor man har haft magten, er det steget 34 pct., og så har man ikke forslag eller ambitioner om mere end at reducere den stigning med halvdelen. Så siger man, at det her forslag ikke duer til noget, men det passer jo fuldstændig som fod i hose med det, som ordføreren siger, nemlig at vi skal have et lavt forbrug. Det er det, forslaget lægger op til.

Ordføreren.

Det, jeg bare tillader mig at påpege, er, at forbruget faktisk er faldet, samtidig med at man fremsætter det her forslag. Derfor er det den sædvanlige taktik med at rende ind ad en åben dør, som hr. Bjarne Laustsen praktiserer her.

Jeg synes også, man skal lægge mærke til, at sammensætningen af svinebestanden i perioden er forandret, således at fra at man i 2001 havde utrolig mange slagtesvin – det har man endnu – har man nu også en meget stor eksport af smågrise. Enhver ved, at det er de første uger af grisens liv, at der er det store medicineringsbehov. Det vil sige, at vi har en større andel af smågrise, og derved bliver der også et større medicinbehov. Det synes jeg allerede nu at der er tegn på at man også er i stand til at få fat i. Jeg synes, at det er utrolig glædeligt, at gult kort-ordningen virker. Jeg synes, at det er utrolig glædeligt, at veterinærforliget faktisk ser ud til at virke rigtig hurtigt.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Den konservative ordfører sagde, at han syntes, at oppositionen var for tidligt ude, fordi det så ud til, at kurven var knækket. Man kan i hvert fald ikke sige det samme om regeringen, for nu har man så siddet på hænderne i 9 år og set på, at antibiotikaforbruget er steget og steget, så man kan jo ikke påstå, at regeringen har været for tidligt ude. Vi vil jo alle sammen håbe, at det er rigtigt, at kurven er knækket nu her, men det er sådan set først fra november og fremad, at man overhovedet kan snakke om det.

Ellers vil jeg godt kvittere for den konservative ordførers gode ønsker om, at vi ikke kan blive ved med at have, at 25-30 pct. af søerne dør. Jeg vil spørge ordføreren: Er det virkelig De Konservatives holdning, at det får vi nemmere gjort noget ved, når vi får færre dyrlægebesøg? Er det virkelig De Konservatives holdning, at færre dyrlægebesøg betyder, at vi får bedre sundhedstilstand hos dyrene? Jeg kan jo sige, at De Konservative er gået ind for, at man går fra 12 til 4 besøg, når vi snakker slagtesvin. Er det virkelig forsvarligt?

Ordføreren.

Altså, nu står ordføreren for Socialistisk Folkeparti faktisk og fortæller, at det ikke er lykkedes med den sædvanlige praksis at nedbringe antibiotikaforbruget. Det har vi erkendt, og nu har vi taget fat på i stedet for at gå rådgivningsvejen at gå gult kort-vejen, og det ser ud til at virke.

Så synes jeg også, at der måske er grund til at sige, at vi nu tager fat på søerne, og at det kan være, at det også virker med rådgivning og gult kort-ordningen dér. Jeg synes, det er værd at gøre det forsøg og sige til landmændene: Det er altså nu, kære svinebesætningsholdere, det er nu, det gælder, det er nu, at I i samarbejde med jeres rådgivere skal finde ud af, hvorfor søerne dør, og hvad vi kan gøre ved det.

Så vil jeg altså lige skynde mig at sige, at det altså ikke er hver fjerde so i Danmark, der dør, men at der er nogle besætninger, hvor hver fjerde so dør.

Hr. Kristen Touborg.

At gult kort-ordningen virker, er der ingen tvivl om, og det har jeg sådan set heller aldrig været i tvivl om. Det, jeg har kritiseret regeringen og forligspartierne for, er, at man ikke har et større ambitionsniveau end at sige, at hvis bare du ikke har mere end det dobbelte forbrug af gennemsnittet, bliver du ikke omfattet.

Det er jo dér, problemet er, og jeg er nødt til at spørge den konservative ordfører: Ville der være noget i vejen for, at man kørte gult kort-ordningen på et andet niveau end det, man har besluttet her? Eller sagt på en anden måde: Er det, fordi man ikke har flere penge til det, at man ikke gør det? Ellers er jeg lidt uforstående over for, hvorfor man ikke tager flere med; det ene udelukker vel ikke det andet. Jeg giver fuld kvittering for, at man tager fat på dem, der bruger mest, men man kunne vel også godt samtidig tage fat på dem, der bruger næstmest.

Ordføreren.

Når vi nu stadig væk er i Europas absolutte superliga med hensyn til medicinering, vil jeg tillade mig at sige, at det dobbelte af meget måske stadig væk er meget lidt set med europæisk målestok. Derfor synes jeg – med de ressourcer, man nu har – det er vigtigt at sige: Nu skærer vi toppen af, og så kommer der en ny top, og så skærer vi i den. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi tager fat i den ende, hvor problemerne er størst og dermed også omkostningerne for landmændene er størst.

For der er da ingen tvivl om, at med hensyn til den landmand, som er tvunget ud i det store medicinforbrug, ligger der nogle ting til grund for det – nogle ting, som han også har behov for at få løst, og som han har behov for at få noget rådgivning til at få løst i stedet for at få en dyrlæge ud og prøve på at medicinere sig fra det. Han har faktisk behov for at få noget rådgivning, og jeg synes faktisk, det er en rigtig, rigtig god vej, man er gået med veterinærforliget. Og jeg synes, det er utroligt, så hurtigt det virker, og det lover altså rigtig godt for fremtiden.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det beslutningsforslag, vi arbejder med i dag, B 44, foreslår et initiativ til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget. Det er jo et problem, der ikke er af nyere dato, hvilket også er blevet diskuteret under forhandlingen her. Vi har gang på gang set, at der bliver brugt så og så meget antibiotika, og at der nu også er mange dyr, der ikke kommer på slagteriet, men havner hos Daka i stedet for at blive spist. For mange dyr til Daka er tegn på, at dyresundheden ikke er i top. Der er altså åbenlyse grunde til at udvikle redskaber, som kan sikre, at der ikke er så mange dyr, der går til destruktion, men til slagteriet.

Der er altid gode grunde til at se på dyresundheden, så den bliver bedre. Der er grunde til at udvikle redskaber til at styre antibiotikaforbruget, for vi har her et problem. Det er vi vist alle sammen enige om. Der er indtil nu ikke nogen, der ikke har sagt, at antibiotikaforbruget skal styres.

Derfor er Radikale Venstre da også med i veterinærforliget, der blev indgået i 2008 netop med henblik på at etablere et system, som bl.a. har til hensigt at kunne håndtere problemstillingerne med at styre antibiotikaforbruget, fremme dyresundhed og have fokus på dyrevelfærdsforbedringer.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at forslagsstillerne skriver, at intentionerne i veterinærforliget overordnet er rigtig gode, og også at forslagsstillerne mener, at en udvidelse af gult kort-ordningen vil være et effektivt middel. Dermed siger forslagsstillerne jo også, at de anser gult kort-ordningen for at være en brugbar metode, og det er også fremgået af forhandlingerne her i dag.

Radikale Venstre ser sådan på forliget og den opfølgende lovgivning inklusive den lovgivning, der kommer i den her samling, at vi her har redskaber, der efter at loven trådte i kraft den 1. juli 2010 og skal virke frem til 2012, hvor der evalueres. Vi har hermed redskaber, som kan anvendes på de problemstillinger, vi har. Vi vil give loven den tid, og vi forventer, at de redskaber, vi har aftalt, vil virke efter hensigten, nemlig at styre antibiotikaforbruget, fremme dyresundheden og dyrevelfærden i det hele taget. Der er sat en del i værk, eksempelvis gult kort-ordningen, som endnu ikke har fungeret længe nok, til at vi allerede nu skal ændre på det. Lad det nu virke, før vi ændrer det.

Det fremgår vist af min tale, at Radikale Venstre ikke kan stemme for B 44.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Jeg accepterer, at det er sådan, at Det Radikale Venstre er en del af forligskredsen omkring veterinærforliget, og så må man naturligvis stå ved det. Men jeg vil godt spørge ordføreren, om hun har de samme betænkeligheder ved flokmedicinering, som Dansk Folkeparti gav udtryk for – eller sagt på en måde: Vil De Radikale blive ved med at acceptere, at hvis der ud af en flok grise, der bliver fravænnet deres mor, er syv, der er syge, så skal man behandle både de syv og de 93, der ikke er syge? Er De Radikale klar til at blive ved med at acceptere det helt indtil udgangen af 2012, eller kunne man tænke sig, at de kom lidt til fornuft inden?

Ordføreren.

Nu mener jeg, at vi i bund og grund er temmelig fornuftige. Jeg mener, at vi har en række fornuftige redskaber i det forlig, vi har indgået, og den opfølgende lovgivning på forliget. Det, SF's ordfører spørger ind til, er en række faglige punkter. Jeg mener også, at der er et problem med flokmedicinering, som jeg bestemt mener at vi kan se på. Men jeg mener også, at der i veterinærforliget er redskaber til at kunne behandle den problemstilling.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg er da glad for, at De Radikale er opmærksom på, at flokmedicinering er et problem, for den omstændighed, at man bare behandler både syge og raske dyr, kan jo da ikke være særlig fornuftig set på nogen vis. Men mit spørgsmål var så, om man er klar til at gå ind og ændre på det inden for en kortere periode, eller om man virkelig mener, at man bare skal afvente, hvad der sker.

Ordføreren.

I Det Radikale Venstre er vi vældig glade for, at vi nu har nogle redskaber i veterinærforliget. Med det forlig er det mig bekendt første gang, vi har så effektive redskaber, i forhold til hvad der har været tidligere. Derfor vil jeg stadig væk holde fast ved, at vi er nødt til at give det forlig og de love den tid, der skal til, for at de skal virke, så vi kan se, hvordan de virker. Så skal de evalueres, og så kan vi tilrette noget efter evalueringen.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Man kan for så vidt godt sige, at vi her beskæftiger os med et lidt usædvanligt område, når vi snakker om dyrevelfærd, og når vi snakker om udviklingen under den nuværende regering. Det er ikke, fordi antibiotikaforbruget er steget systematisk siden 2001 og frem til i hvert fald 2010. Det er jo det sædvanlige, nemlig at de problemer, der har været på dyrevelfærdsområdet og på miljø- og naturområdet, er blevet forstærket under den nuværende regering, og det gør sig også gældende i forhold til antibiotikaforbruget. Men det usædvanlige er, at der tilsyneladende kan findes en forbedring, og det gav også anledning til, at jeg synes, at man godt på det område selvfølgelig skal rose ministeren. Om man også skal rose den nuværende regering for, at forbedringen kommer så sent, at den formentlig først vil materialisere sig rigtig i statistikkerne under en ny regering og under en ny minister fra et andet parti, kan man selvfølgelig filosofere over. Det giver da i hvert fald muligvis en god start for en ny minister.

Men realiteten her er jo, at selv om vi nu ser en tilsyneladende forbedring på området, altså en reduktion af antibiotikaforbruget, så er det jo stadig sådan, at hvis man taler med mennesker, som arbejder inden for den form for medicin, der bruges til behandling af mennesker, så fastholder de faktisk, at vi stadig væk har et alt, alt for stort antibiotikapres i den dyreproduktion, der foregår i Danmark, og at risikoen for, at det breder sig til mennesker i form af resistens, er alt for stor. Vi har da også i de senere år set en række konkrete eksempler på, at en sådan udvikling er på vej. Det synes jeg sådan set under alle omstændigheder er bekymrende, og det er selvfølgelig set i lyset af det, at man skal forholde sig til, om de forslag, som kommer fra regeringens side, er tilstrækkelige, eller om der er brug for yderligere tiltag.

Jeg må indrømme, at jeg måske synes, at reduktionen af antibiotikaforbruget går noget langsomt i forhold til den mangeårige konstante vækst, vi har haft, og at der derfor godt kunne være brug for at tage nogle øvrige initiativer i anvendelse.

Jeg forstod på Dansk Folkepartis ordfører, at han mente, at en af baggrundene for at fremsætte det her forslag kunne være en tanke om, at man skulle få landbruget nedlagt. Jeg er nødt til i al stilfærdighed at sige, at når landbruget nu befinder sig i en meget, meget vanskelig økonomisk situation og udsættes for hård kritik på grund af sin miljømæssige adfærd og på grund af belastningen af naturen, så synes det jo ikke at være en politik, som f.eks. Enhedslisten har ansvaret for, men en politik, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har ansvaret for. Så man kan ligesom ikke blive ved med at klage over, at andre har ansvaret, efter at man har siddet tæt på magten i 10 år. Det synes jeg i hvert fald er det rene pjat. Derfor synes jeg måske, at det var en underlig argumentation at komme med. Hvis man kigger på de enkelte forslag her, så tror jeg faktisk ikke rigtig, at der selv i Landbrug & Fødevarer kan findes folk, der vil hævde, at det sådan ville bringe landbruget ud på tiggerstadiet.

Det, som vi jo har sagt i det her beslutningsforslag, er tre ting, og jeg synes faktisk, at det er tre rigtig, rigtig fornuftige ting.

For det første siger vi, at vi skal reducere flokmedicineringen. Flokmedicinering er i udgangspunktet dybt problematisk, fordi den fører til, at raske dyr behandles med medicin. Det er ikke fornuftigt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Men det er rigtigt, at der kan være tilfælde, hvor man kan sige, at flokmedicinering alligevel er den måske eneste effektive metode, man kan bruge. Men det ville da i hvert fald være fornuftigt at se på at begrænse mulighederne for det, altså reducere omfanget.

For det andet er der det, der handler om at forbedre dyresundheden. Det er nok et af de områder, hvor det har knebet rigtig, rigtig meget i de seneste mange år. Den effektivisering af produktionen, som vi har set, den tendens til større brug, har i hvert fald formentlig også været med til at skabe nogle livsbetingelser for dyrene, som gør, at behovet for at bruge medicin i form af antibiotika har været voksende. Derfor er det klart, at det er det, man skal ind at se på. Det er jo i virkeligheden også det, man gør, når man tager fat i den forholdsvis lille del af landmændene, som har et forbrug af antibiotika, som er dobbelt så stort som gennemsnittet. Man går lige præcis også ind og ser på: Jamen hvad er det i den måde, som landbruget drives på, som er forkert? Og der synes vi måske nok i Enhedslisten, at man skulle begynde at se mere generelt på, om der ikke var behov for nogle klare forbedringer i dyrevelfærden. Jeg tror sådan set, at det er den slags grundlæggende forbedringer af dyrenes vilkår, som også kan medvirke til at reducere antibiotikaforbruget. Så det er en anden væsentlig ting i vores forslag.

For det tredje er det sådan set et forsøg på at sige, at det måske er en lille smule for uambitiøst, at man kun går efter de 10 pct. værste – og måske lidt færre i virkeligheden – når det handler om antibiotikaforbruget. Måske skulle man gå efter en større gruppe. Det synes jeg sådan set også er et meget fornuftigt forslag.

Så vi mener i virkeligheden, at vi her fremsætter et meget, meget beskedent forslag, som dog under alle omstændigheder vil føre til store forbedringer. Det er vi sikre på.

Tak til ordføreren. Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige tak til de tre forslagsstillere for det her forslag. Jeg synes, det er et godt forslag – et forslag, som prøver på at sætte ambitionen lidt op i den plan, som er lavet af regeringen og Dansk Folkeparti og så også Det Radikale Venstre, som jeg har svært ved at forstå er hoppet med på det her; men det har de gjort, og det må der jo være en eller anden grund til. Men det her er i hvert fald et forsøg på at få ambitionsniveauet noget højere op.

De tre punkter, som beslutningsforslaget indeholder, handler om flokmedicinering, fremme af dyresundheden og udvidelse af gult kort-ordningen, og det er bestemt ting, som vi i Fokus synes er rigtige. Men jeg nævnte også tidligere nede fra min plads i Folketingssalen i dag, at det her har vi drøftet i rigtig, rigtig mange år, og vi kommer sikkert også til at drøfte det i rigtig mange år endnu. Og hvorfor gør vi det?

Jo, det gør vi netop på grund af det her med, at vi nu indfører en gult kort-ordning. Det er bl.a. et af de steder, hvor der er fejl, for der skulle have været indført en rødt kort-ordning. Det vil sige, at når man overtræder grænsen for forbruget, skal der selvfølgelig også slås hårdt ned på det, og det bliver der ikke. Det ønsker man ikke. Den her regering, som sidder nu, og som jo er mere eller mindre i lommen på landbruget, ønsker det i hvert fald ikke. Derfor bliver vi ved med at have de her debatter hvert år.

Vi bliver også ved med at have de her debatter hvert år, fordi vi ikke begynder at tage en diskussion om, hvad det er, vi vil med landbruget i fremtiden. Nu ved jeg godt, at der er nogle enkelte ordførere, der meget nyder at sige, at hver gang der er nogle, der vil noget andet med landbruget, så er det, fordi de vil lukke landbruget, men det er jo ikke det, det handler om. Det handler måske om, at vi skal tænke anderledes. Det handler måske om, at vi i Danmark skal kigge på, om vi skal blive ved med at være det land – det lille land i Europa – der producerer allerflest svin på det mindste areal; om vi skal blive ved med at være det land, som er ligeglad med sit miljø, på grund af at vi bare skal have et stort landbrug; eller om vi skal gå ind og tænke på måske at omlægge det hele og få noget mere økologi, herunder også noget mere dyrevelfærd.

Det er måske i virkeligheden den debat, vi skal have i fremtiden, hvis vi ikke skal blive ved med at diskutere, at der nu lige er indgået et forlig på antibiotikaområdet, mens der så er nogle andre, der kan fremsætte et eller andet beslutningsforslag, som gør, at man nu synes, at der alligevel skal strammes lidt op. Det kan vi blive ved med år for år, hvis vi ikke går ind og tager den debat, som det er meget nødvendig vi får taget på et tidspunkt i Danmark. Det er debatten om, at vi skal lægge hele vores landbrugsproduktion om, få noget mere økologi, prøve at komme væk fra den glidebane, vi er kommet ud på, med store dyrefabrikker, som hele tiden er med til at ødelægge dyresundheden og dyrevelfærden i Danmark og er med til at gøre, at man skal bruge endnu mere medicin.

Gud ved, om det ikke kunne ende med, at Danmark faktisk kunne blive det land i Norden, der var kendt for at være det land i verden, som havde det mindste medicinforbrug; som var det land, som havde mest økologi; som var det land, der passede bedst på sin natur og sit miljø. Var det ikke bedre, at vi skulle stå og diskutere, hvordan vi kom videre med det, end at vi hvert år bliver ved med at diskutere, hvor mange procent vi hver især synes man skal have lov til at putte i sine dyr af medicin. Jeg tror – og det tror vi på i Fokus – at det vil være en meget bedre debat.

Men vi kan støtte det her beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, for det er et lille skridt i den rigtige retning i forhold til det ambitionsniveau, som regeringen har. Men jeg vil så også sige til de tre partier, at det kunne have været endnu bedre, og derfor skal der også være en lille opfordring til, at man, næste gang man fremsætter sådan et beslutningsforslag, tager telefonen og ringer til Fokus, så vi kan komme med og blive medforslagsstillere. Så ville forslaget have set rigtig godt ud. Tak.

Tak til ordføreren. Det er hr. Kristen Touborg som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Og tak for debatten. Jeg synes faktisk, det har været en god debat, hvor vi har fået vendt nogle af de problemstillinger, der er, og på nogle områder er vi da heller ikke helt langt fra hinanden.

Enhedslistens ordfører gennemgik på udmærket vis forslaget og kom med nogle vurderinger af forslagets enkelte punkter, som jeg er fuldstændig enig i, og derfor skal jeg undlade at bruge Folketingets tid på den del af det.

Når det er så vigtigt, at vi diskuterer antibiotikaforbruget, er det jo, fordi der er en stor risiko for, at det giver resistente bakterier, og det går ikke kun ud over vores produktionsdyr, men kommer også i høj grad til at gå ud over os mennesker. Det er faktisk sådan, at for syge mennesker kan det jo gå hen og blive en ren katastrofe. Derfor synes jeg ikke, det er rigtigt, når flere ordførere har sagt, at vi ligger i verdenseliten, og at vi ligger helt i top. Vi ligger pænt i forhold til andre europæiske lande, men der er dog nogle stykker, der ligger over os; der er nogle stykker, der ligger bedre, og vi er faktisk rutsjet lidt nedad på den liste gennem årene.

Derfor er der absolut brug for at sætte ambitionsniveauet op, og det er jo ikke just det, regeringen lægger op til med gult kort-ordningen. Gult kort-ordningen er en god ordning; der er ingen tvivl om, at den vil virke, og at det er en fornuftig måde at gøre tingene på, problemet er bare ambitionsniveauet. Regeringen siger: Nu tager vi de største syndere, nu tager vi de 5-10 pct., der bruger allermest, og så går vi efter dem. Jeg har svært at forstå, at den omstændighed, at man gør det, betyder, at man ikke også kan gå efter næste lag. Vi er jo et par stykker eller tre, der har spurgt til, om det er, fordi regeringen ingen penge har til det her eller ikke vil sætte penge af til det, sådan at der altså ikke er til mere end de der 5-10 pct., der ligger højest. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg synes altså ikke, det er forsvarligt, at vi skal bruge 5 år til at komme på det samme niveau – det samme høje niveau – for antibiotikaforbruget, som der var i Danmark i 2008.

Ministeren var inde omkring, at man må behandle dyr rettidigt, og at det derfor er vigtigt, at der ligger medicin i bondens køleskab. Det er efter min opfattelse en noget speciel udlægning af tingene. Det er da rigtigt, at det kan være vigtigt at behandle syge dyr, med det er også rigtigt, vil jeg sige til ministeren, at dyrlægen jo i realiteten ikke er længere væk end telefonen. Så jeg tvivler på, at det er sådan, at man får behandlet dyrene så meget hurtigere, ved at medicinen ligger i køleskabet ude hos bonden, end hvis man skulle ringe efter dyrlægen. Det er nok ikke tilfældet, når det kommer til stykket. Det, det handler om, er vel, at det er dyrt at ringe efter dyrlægen. Det er jeg med på. Men det er nok en omkostning, vi er nødt til at tage med som landmænd, for risikoen for misbrug af antibiotika er overhængende, og det har simpelt hen så uoverskuelige konsekvenser, at vi er nødt til at sætte ordentligt ind omkring lige bestemt det.

Derfor er det efter vores opfattelse meget problematisk, at regeringen og forligspartierne nedsætter antallet af rådgivningsbesøg i stedet for at sætte dem op. Den omstændighed, at der f.eks. for slagtesvin kun er ét dyrlægebesøg pr. kvartal, virker altså ikke helt gennemtænkt.

Til sidst vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi tager helt klar stilling til det her, for konsekvenserne af at bruge for meget antibiotika er ret uoverskuelige. Og jeg håber, at man specielt på det område, hvor der er et rigtig stort forbrug, nemlig ved flokmedicinering, der, hvor man både behandler nogle syge dyr og en hel masse raske dyr, vil være et flertal, der hurtigt vil se, at det er vi nødt til at få gjort noget ved, for det er simpelt hen en urimelig måde at bruge antibiotika på. Det giver simpelt hen for mange problemer.

Men tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er lige et par korte bemærkninger. Der er først en fra hr. René Christensen.

Tak. Nu startede forslagsstilleren – eller en del af forslagsstillerne – med at sige tak for debatten. Og det vil jeg da også godt benytte lejligheden til at sige, for jeg synes også, at det har været en interessant debat.

Det, jeg så gerne vil spørge forslagsstilleren om, er, om forslagsstilleren ikke står med en følelse af, at vi jo sådan set et sted vil det samme. Står forslagsstilleren ikke også med en følelse af, at vi jo faktisk er på rette vej med det, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har sat i søen her?

Ministeren har sagt, at de foreløbige tal viser et fald. Vi har set en stigning over en lang periode, en støt stigning i brugen af antibiotika. Vi er også enige om alle de risici, der er ved at se den her øgede form for brug af antibiotika. Jeg har også hørt ministeren sige det, og jeg kan også huske, hvad jeg selv har sagt, nemlig at det her jo ikke stopper i 2013 i forhold til det mål, vi har sat. Og der vil jeg bare spørge forslagsstilleren, om forslagsstilleren ikke føler, at vi sådan set er på samme vej, og at vi også skal ud over det, som der ligger i forhold til 2013. Tak.

Ordføreren.

Tak. Jeg har netop sagt, at jeg mente, at det med gulkortordningen er en klog måde at gøre det på, fordi man lægger ansvaret over på dem, der har det store forbrug, altså også det økonomiske ansvar, det har nogle konsekvenser.

Vores kritikpunkt er jo ikke, at det er et gult kort, man bruger, vores kritikpunkt er, at ambitionsniveauet ikke er højere. Forslagsstillerne har altså meget, meget svært ved at forstå, at den omstændighed, at man går efter de store skurke, indebærer, at man ikke også kan tage de mindre skurke med. Det har vi svært ved at forstå.

Derfor vil jeg ikke sige, at det er sådan, at vi vil det samme. Det kan godt være, at vi vil det samme, men vi vil det i hvert fald ikke på samme tid.

Hr. René Christensen.

Men vi vil jo nok det samme med hensyn til at bringe medicinforbruget ned i dansk landbrug, det er jeg overbevist om at vi vil. Og der må man jo bare sige, som også tidligere ordførere har været inde på, at den her diskussion har været oppe gang på gang. Og der må man sige, at nu er der endelig blevet sat noget i gang, som hedder gulkortordningen. Og der må vi jo tro på, hvad ministeren siger, jeg har ikke selv set tallene endnu, nemlig at det ser ud til, at den her ordning virker fremadrettet. Og det må vi jo glæde os over. Uanset man så er med i forliget eller ikke er med i forliget, må man jo glæde sig over, at der egentlig er kommet et redskab, som faktisk viser sig at have den her positive virkning, som vi gerne vil have, altså at der sker et fald og ikke en støt stigning.

Det er også blev sagt fra flere sider, at når vi når 2013, fæster vi alle sammen lid til, at så har vi nået et fald på 10 pct., og så skal vi jo lære af de gode erfaringer, der er. Og der håber jeg da også, at den her forligskreds kan vokse til at repræsentere flere af partierne i Folketinget, så vi kan sætte os nye, ambitiøse mål for at få bragt antibiotikaforbruget ned. Og det glæder mig da, for jeg tror, at vi er enige om, at det er det mål, vi gerne vil nå.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det ser ud, som om medicinforbruget, antibiotikaforbruget, i de sidste 2 måneder er faldet, og at det er tegn på, at gulkortordningen virker. Og det har jeg sådan set også gennem debatten kvitteret for.

Det, jeg synes er ærgerligt, er, at forligspartierne synes, det er i orden, at det skal gå så langsomt, at man bruger 5 år til at få rettet den skade op, der skete fra 2008 til 2009. Det vil man bruge 5 år til, så man ender på 2008-niveauet efter 5 år. Det er det, vi kritiserer. Det synes vi altså er for dårligt.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Det er simpelt hen bare et spørgsmål. For som jeg også sagde fra talerstolen før, synes jeg, at det er et rigtig godt forslag, der er kommet her. Som jeg sagde, kunne det godt være bedre, men det finder vi ud af hen ad vejen. Og jeg ville egentlig ikke have stillet det her spørgsmål, hvis det var sådan, at der var 2-3 år frem til næste valg, men det fornemmer jeg at der ikke er. Jeg kan ikke sige, hvornår valget kommer, men jeg fornemmer, at der ikke er så lang tid til.

Det ser ud til, at efter et valg kommer SF med i en regering. Når jeg nu støtter forslaget, går så meget ind for det her forslag, kunne jeg så ikke lige få en garanti fra SF's ordfører for, at det så bliver indført. Er det en af de ting, som vi kan få en garanti for bliver sat i gang?

Ordføreren.

Det er helt klart SF's ambition, at det her skal gennemføres, når vi har flertallet til det, helt klart!

Hr. Christian H. Hansen.

Så det vil sige, at når SF efter et valg indtræder i en regering, er en af de første ting, man går i gang med at få gennemført, det her, som jeg synes er et rigtig godt forslag.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at hvis jeg ellers bliver fundet værdig til også at sidde i Folketinget efter valget, vil jeg egenhændigt sørge for, at det her bliver bragt på banen med det samme sammen med alle de andre ting, når den nye regering, der forhåbentlig snart kommer, skal lave regeringsgrundlaget. For så er der en række ting på fødevareområdet, der skal med, og det her er en af dem.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Det var klogt sagt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.

Af Kristen Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 17.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Mangler vi fødevareministeren? Jamen så er forhandlingen ikke åbnet.

Så bliver vi nødt til at udsætte mødet i 5 minutter. Det genoptages i dag kl. 15.44.

Mødet er udsat. (Kl. 15:39).

Mødet er genoptaget. Jeg beklager den afbrydelse, vi var nødt til at have, fordi fødevareministeren ikke var mødt frem i salen.

Forhandlingen er åbnet, og det er fødevareministeren.

Tak for det. Jeg beklager.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Bjarne Laustsen først.

Ministeren.

Jeg tror sådan set, at som det er nu, får vi en god effekt for dem, der har et meget stort forbrug, med gult kort-ordningen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ministeren.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Kan ministeren bekræfte, at det faktisk er det ambitionsniveau, regeringen har?

Ministeren.

Hr. Kristen Touborg.

Ministeren.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Ministeren.

Hr. Per Clausen.

Ministeren.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Ministeren.

Hr. Christian H. Hansen for en sidste kort bemærkning.

Ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg.

Ordføreren.

Hr. Christian H. Hansen.

Ordføreren.

Hr. Christian H. Hansen.

Ordføreren.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Det glæder mig da, at Enhedslistens ordfører også synes, at den gult kort-ordning, som er blevet indført, ser ud til at være en god ordning, så tak for det.

Hr. Per Clausen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Jeg tror, det var hr. Christian H. Hansen, der spurgte, hvor mange gange vi har diskuteret det her. Det har vi diskuteret rigtig mange gange.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg.

Ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Så vil jeg altså lige skynde mig at sige, at det altså ikke er hver fjerde so i Danmark, der dør, men at der er nogle besætninger, hvor hver fjerde so dør.

Hr. Kristen Touborg.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det fremgår vist af min tale, at Radikale Venstre ikke kan stemme for B 44.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det, som vi jo har sagt i det her beslutningsforslag, er tre ting, og jeg synes faktisk, at det er tre rigtig, rigtig fornuftige ting.

Så vi mener i virkeligheden, at vi her fremsætter et meget, meget beskedent forslag, som dog under alle omstændigheder vil føre til store forbedringer. Det er vi sikre på.

Tak til ordføreren. Hr. Christian H. Hansen.

Tak til ordføreren. Det er hr. Kristen Touborg som ordfører for forslagsstillerne.

Men tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er lige et par korte bemærkninger. Der er først en fra hr. René Christensen.

Ordføreren.

Derfor vil jeg ikke sige, at det er sådan, at vi vil det samme. Det kan godt være, at vi vil det samme, men vi vil det i hvert fald ikke på samme tid.

Hr. René Christensen.

Ordføreren.

Hr. Christian H. Hansen.

Ordføreren.

Det er helt klart SF's ambition, at det her skal gennemføres, når vi har flertallet til det, helt klart!

Hr. Christian H. Hansen.

Så det vil sige, at når SF efter et valg indtræder i en regering, er en af de første ting, man går i gang med at få gennemført, det her, som jeg synes er et rigtig godt forslag.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Det var klogt sagt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Tak for det. Jeg beklager.

Tak. Jeg tror, det var hr. Christian H. Hansen, der spurgte, hvor mange gange vi har diskuteret det her. Det har vi diskuteret rigtig mange gange.

Det fremgår vist af min tale, at Radikale Venstre ikke kan stemme for B 44.

Det, som vi jo har sagt i det her beslutningsforslag, er tre ting, og jeg synes faktisk, at det er tre rigtig, rigtig fornuftige ting.

Så vi mener i virkeligheden, at vi her fremsætter et meget, meget beskedent forslag, som dog under alle omstændigheder vil føre til store forbedringer. Det er vi sikre på.

Men tak for debatten.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 44 Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.

1. behandling den 01-02-2011

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling