Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om total mobiltelefondækning i Danmark.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2011).

Forhandlingen er åbnet, og det er videnskabsministeren, der måske lige skal have nogle andre papirer med. Fagre nye verden, en iPad løser utrolig mange problemer.

Ja, det er godt med ny teknologi.

Det er jo et kort beslutningsforslag, Enhedslisten har fremsat: total mobildækning, 100 pct., udendørs og indendørs, ministeren laver kækt lige en plan, værsgo.

Men lige så kort og klart forslaget er formuleret, lige så urealistisk og uigennemførligt er det også. Det er vel noget af det mest urealistiske, Enhedslisten nogen sinde har foreslået, og det siger altså en del, når man i øvrigt kigger på Enhedslistens program.

Hvis man nu sådan lige et øjeblik går ind på Enhedslistens tankegang, er der to steder, pengene til gennemførelse af forslaget kan komme fra. Det ene sted er mobilbranchen. De investeringer, selskaberne igennem snart mange år har foretaget i udbygningen af både tjenester og infrastruktur, har altså givet Danmark den bedste dækning i verden og nogle af de laveste priser til forbrugerne. Hvis Enhedslistens forslag førte til, at man pålagde mobilselskaberne store ekstraomkostninger til udbygningen af infrastruktur, så kunne disse omkostninger kun hentes ind fra kunderne, og det ville altså betyde højere priser for alle kunder.

Ikke blot private kunder ville skulle punge ud. For erhvervslivet er det afgørende med god adgang til telekommunikation, herunder mobiltelefoni, og ikke mindst til konkurrencedygtige priser, ellers øges det generelle omkostningsniveau, og Danmark mister konkurrenceevne og arbejdspladser. Enhedslistens forslag vil altså ikke gavne, men derimod skade erhvervslivet og den enkelte forbruger, og det troede jeg sådan set ikke var Enhedslistens politik. Regeringens politik er den stik modsatte: at gavne erhvervslivet gennem gode rammevilkår.

Det andet sted, pengene kan komme fra, er de offentlige kasser, altså at staten betaler for den ekstra dækning. Men hvis der skal gives statsstøtte til fuld udendørs, for slet ikke at tale om fuld indendørs, dækning, så vil det altså fjerne selskabernes interesse i selv at sikre udrulning. Det ville koste skatteyderne mange penge, der kan gøre langt større nytte på andre områder, f.eks. sygehuse, folkeskoler eller ældrepleje. Her savner vi sådan set et bud på finansieringen fra forslagsstillerne: Hvilke offentlige ydelser er det, Enhedslisten vil prioritere væk? Eller er det skatteskruen, der skal have en omgang til? Det glæder jeg mig meget til at høre Enhedslistens bud på.

Lad mig i stedet kort ridse op, hvordan mobildækningen kan fremmes i Danmark:

De eksisterende mobiltilladelser er blevet udbudt og bortauktioneret ad flere omgange. Det skete i henholdsvis 1991, 1997, 2001, 2005 og senest i 2010. For tilladelserne udstedt i 1997, 2001 og 2005 er der knyttet et dækningskrav til hver af tilladelserne, og disse dækningskrav har selskaberne til fulde opfyldt. Tilladelserne med dækningskrav udløber først i henholdsvis 2017, 2019 og 2021. Der er altså en del år til, at der skal fastsættes nye skærpede dækningskrav i forbindelse med nytildeling af tilladelserne. De fastsatte dækningskrav bygger alle på forudgående drøftelser i kredsen af partier, og det er Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF, der er bag teleforliget.

Mobildækningen i Danmark er i dag meget høj. Ifølge mobilselskabernes oplysninger er 99,9 pct. af befolkningen dækket udendørs, og udbygningen forbedres løbende. At skaffe 100 pct. indendørs dækning er altså reelt umuligt, medmindre vi da afskaffer betonbygninger, parkeringskældre m.m. Der er altså ikke udsigt til, at vi vil kunne bestille mobiltelefonvækning af Holger Danske dybt nede under Kronborg.

Jeg bemærker endvidere, at bedre isolering for at reducere energiforbruget i bygninger samtidig gør det vanskeligere at sikre indendørs dækning med mobiltelefoni. Under alle omstændigheder ville fuld indendørs mobildækning kræve opstilling af et enormt antal mobilmaster over hele landet, og det vil ingen reelt vel, heller ikke Enhedslisten, hverken synes er kønt eller formålstjenligt.

Der er dog ting, der kan gøres for at skaffe bedre mobildækning til danskerne uden at ty til Enhedslistens tvangsforanstaltninger. Kommuner kan f.eks. i langt større omfang end i dag bidrage til en forbedret dækning, bl.a. ved at stille krav om lokal dækning i købsaftaler om mobiltelefoni eller ved at tilbyde selskaberne velegnede steder til opsætning af master og andet udstyr. Borgere kan gå sammen om at kontakte mobilselskaber med henblik på, om der kan tilvejebringes mobildækning lokalt. Eksempelvis førte et lokalt initiativ af borgerne i Ålum i Østjylland til, at et mobilselskab har tilbudt at opstille en antenne her fra foråret 2011. Og det forventes altså, at borgerne dermed vil få fuld mobildækning i området.

Ved kommende tildelinger af frekvenstilladelser vil vi se på, hvordan der kan stilles dækningskrav. Det er forventningen, at dette også vil bidrage til bedre dækning på taletelefoni, og det skyldes, at selskaberne i vid udstrækning vil anvende de samme maste- og antennepositioner både til mobilbredbånd og til mobiltale.

Regeringen og forligskredsen støtter en markedsbaseret tilgang til udbygning af mobildækning i Danmark. Det er den markedsbaserede tilgang, der har bragt Danmark i front på mobilområdet. Det er denne model, der skal sikre, at alle danskere har adgang til bredbånd senest i 2020.

Så på baggrund af ovenstående må Enhedslistens forslag afvises.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu ved jeg jo ikke, hvor ministeren har det fra, at Enhedslisten har foreslået, at der skulle være dækning indendørs uanset, om jeg så må sige, murenes tykkelse. Det står der ikke noget om i beslutningsforslaget, men det er jo ikke et nyt trick i politik at finde på et eller andet, man kan påstå folk mener, og så tage afstand fra det.

Jeg vil så bare spørge ministeren, om pointen i hendes indlæg i grunden er, at man ikke kan forvente, at der fra statens side bliver taget nogen initiativer inden for en overskuelig årrække, som kan sikre mobilnetdækning i de områder af Danmark, der i dag ikke har det. For det er vel, når vi er ved enden af alle de mange ord, realiteten i det, ministeren siger.

Ministeren.

Når der står 100 pct. dækning, går jeg ud fra, at Enhedslisten mener 100 pct. både udendørs og indendørs. Jeg går ud fra, at jeg skal tage det med 100 pct. bogstaveligt. Pointen i mit indlæg er, at regeringen og for den sags skyld teleforligskredsen fastholder den markedsbaserede udrulning. Der er meget, mange kan gøre. Kommunerne kan som nævnt gøre en indsats, og borgerne kan gøre en indsats, så jeg listede i min tale en hel del initiativer op, og jeg er helt sikker på, at de tilsammen vil bidrage til, at vi får øget dækningen.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes jo, at det er helt fantastisk. Ministeren siger: Vi har valgt en markedsbaseret tilgang, vi startede dog med at kræve, at 95 pct. af landområdet skulle være dækket. Altså, der fraveg man jo sådan set det markedsbaserede princip. Det var fornuftigt at fravige det. Man kunne dengang have fraveget det ved at sige, at der skulle være 100 pct. dækning i Danmark. Så havde man stadig væk haft et markedsbaseret system.

Men pointen er vel bare, at alt det her dækker over, at når videnskabsministeren i dag i en række aviser er citeret for at sige, at hun vil tage nogle initiativer, der sikrer en større dækning af mobiltelefonnettet i Danmark, så er det det rene sludder. Hun vil intet foretage sig. Hun overlader det trygt til andre at tage de nødvendige initiativer.

Ministeren.

Jeg vil blot gentage over for hr. Per Clausen, at 100 pct. dækning simpelt hen ikke er muligt, medmindre vi fjerner større bygninger og sætter oceaner af mobilmaster op rundtomkring i kongeriget. Jeg ved ikke, hvor kønt hr. Per Clausen synes det vil være at have Rold Skov spækket til med mobilmaster.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

God adgang til mobildækning er vigtigt for danskerne, og det er også positivt, at vi i Danmark vel har verdens bedst udbyggede mobilnet. Men for de borgere, der oplever dårlige eller manglende signaler, er det jo selvfølgelig en ringe trøst. Derfor er vi i Venstre også optaget af, at vi sikrer optimale vilkår for en fortsat udbygning af mobilnettet i Danmark, så dækningen øges endnu mere. For Venstre er et mål om 100 pct. mobildækning i Danmark derfor helt naturligt.

Gennem en markedsbaseret og teknologineutral strategi har vi sikret, at telebranchen har investeret massivt i udbygning af mobilnettet i Danmark. Det er et konkurrenceparameter at kunne give bedst mulig dækning. Resultatet ser vi med en dækning, hvor vi ligger meget, meget højt. Forlader vi derimod den markedsbaserede tilgang og i stedet begynder med eksempelvis statsstøtte, vil selskabernes incitamenter til at fortsætte udbygningen forsvinde med ét slag. Hvorfor dog sætte nye master og nyt udstyr op steder, hvor teleselskaberne kan forvente at det vil være muligt at få statstilskud til opgaven? Nej, statsstøtte til en fortsat udbygning vil gøre større skade end gavn.

I stedet handler det om, at vi sikrer rammerne, for at det fortsat er attraktivt at udbygge mobilnettet i Danmark, og det handler om en række ting. Det handler om hurtig og effektiv behandling af ansøgninger fra teleselskaberne til at sætte nye master og sendeudstyr op ved udbygning, og muligheden for, at selskaberne kan lave såkaldt netværksdeling og dermed dele både master og sendeudstyr og alene gennem softwareløsninger have fuld råderet over eget net, står også centralt.

Sidste år var der en drøftelse om netop mulighederne for øget netværksdeling, og knasterne herfor skulle være ryddet af vejen, men jeg vil da gerne sige, at det fra Venstres side skal være helt klart, at måtte der fortsat være knaster i forhold til at give bedre vilkår for netværksdeling, medvirker vi naturligvis gerne til at fjerne disse. For ved at man kan dele sendeudstyr sikrer vi, at for teleselskaberne vil en investering i sendeudstyr i tyndere befolkede egne blive rentabel, når udgifterne eksempelvis kan deles mellem fire selskaber i stedet for at skulle dækkes af blot ét selskab.

Ministeren nævnte i sin tale også muligheden for, at kommuner og andre kan efterspørge en god mobildækning gennem deres indkøb af mobiltelefoni for derigennem at presse på for udbygning af mobilnettet. Ved at bruge den magt, som eksempelvis en kommune har, når den indkøber telefoni, så kan kommunen bruge et fuldt dækningskrav som parameter i sin indkøbspolitik og dermed gennem sin efterspørgsel fremme fuld mobildækning i Danmark.

Når vi ser på teleselskabernes udbygningsplaner for de kommende år, kan vi se, at der er over 2.500 nye planlagte antenner og sendeudstyr på vej i hele landet. Det viser med al tydelighed, at der fortsat sker en udbygning og udrulning, som konstant sikrer bedre mobildækning i Danmark. I Venstre vil vi bekæmpe de sorte pletter på danmarkskortet for mobildækning, og de fortsatte udbygningsplaner viser, at den tilgang, som vi har haft bredt i teleforligskredsen siden 1999, fortsat sikrer en endnu bedre mobildækning i Danmark til gavn for hele befolkningen.

Vi har tidligere i teleforligskredsen suppleret den markedsbaserede tilgang ved at stille forskellige dækningskrav til forskellige frekvenser til mobiltelefoni og til mobilt bredbånd. Forskellige frekvenser har forskellige potentialer og anvendelsesmuligheder, og derfor afhænger mulighederne også fremadrettet af, hvad det er for nogle frekvenser, vi taler om. Men at gå ind og ændre på eksisterende kontrakter og aftaler mellem staten og teleoperatøren vil kræve økonomisk kompensation, og hvordan Enhedslisten lige havde tænkt sig at finansiere den regning, melder det foreliggende beslutningsforslag jo intet om. Men det kan vel ikke overraske.

Ligeledes vil et fuldt dækningskrav indendørs være en teknisk umulighed. Hvis signalerne fra mobilmasterne skal kunne trænge ind igennem alle vægge, isolationer, kældre m.v., vil vi næsten alle sammen skulle have vores egen sendemast. Men målet om, at vi får øget mobildækning, er vi helt enige i, og det er sådan set det, der er den politik, som vi fører i Venstre, og som vi i samarbejdet i forligskredsen er med til at fremme.

Så vi kan ikke støtte Enhedslistens forslag, men som jeg sagde i starten, støtter vi i Venstre, at vi sikrer en fuld mobildækning i Danmark. Det skal fortsat være på en markedsbaseret og teknologineutral tilgang, men vi er i Venstre også klar til, at vi kan stille dækningskrav i forbindelse med kommende frekvensauktioner og tilladelser, således at vi også ad den vej kan være med til at få fjernet de sidste sorte pletter på landkortet for mobildækning i Danmark.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Per Clausen.

Jeg er da glad for, at hr. Torsten Schack Pedersen heller ikke er bange for at opstille umulige visioner, for jeg forstod, at hr. Torsten Schack Pedersen også ville have 100 pct.s dækning, på trods af at videnskabsministeren lige har forklaret os, at det er helt umuligt.

Så vil jeg bare spørge hr. Torsten Schack Pedersen, hvornår han forventer at den 100-procents-dækning bliver udrullet ved hjælp af de forskellige metoder, han vil tage i anvendelse. Jeg tror, det f.eks. ville interessere hans partifælle, borgmesteren i Ringkøbing.

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, ligger der udbygningsplaner på over 2.500 master og sendeudstyr spredt ud over hele landet, og det er udbygningsplaner inden for de kommende par år. Derudover kommer vi jo i den kommende tid til at skulle forholde os til forskellige frekvenser, og der må jeg sige at jeg synes, det er oplagt, at vi her indtænker muligheden for at stille nogle krav til dækningen.

Jeg konstaterer bare den tilgang, vi har haft til en markedsbaseret model. Her er vi, hvad angår nogle frekvenser, eksempelvis den frekvens på mobilt bredbånd, som Elro fra Randers har købt, gået ind og har målrettet det. Der var der stillet et dækningskrav på mobilt bredbånd i udvalgte postnumre. Det har været med til at sikre, at vi har fået en endnu bedre dækning, ikke bare på mobiltelefoni, men jo også på mobilt bredbånd, og det er selvfølgelig det spor, vi skal forfølge.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg kan forstå, at hr. Torsten Schack Pedersen mener, at udrulningen af mobiltelefonnettet i de dele af Danmark, hvor der i dag ikke er dækning, fortsætter. Hvad kan så være forklaringen på, at Ringkøbings borgmester har sagt, at den udvikling er gået i stå? Ved han heller ikke, hvad der foregår? Altså, hr. Torsten Schack Pedersen startede jo med at forklare, at det, som ministeren mente var umuligt, godt kunne lade sig gøre. Derefter sagde han, at de folk, der bor ude i landdistrikterne, som siger, at udrulningen er stoppet, ikke har ret i det.

Er pointen ikke, at hr. Torsten Schack Pedersen her forsøger to ting på én gang, som står lidt i modsætning til hinanden, nemlig på den ene side at love, at der nok skal komme fuld dækning, og på den anden side ikke at ville gøre noget som helst?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg må sige, at jeg er helt enig med ministeren i, at det er teknisk er umuligt at stille et krav om 100 pct.s mobildækning indendørs i Danmark, og det er jo altså det, der står på side 2 i forslaget: »Fra 2012 bør alle danskere have mulighed for at bruge mobiltelefon hvor som helst i Danmark – også indendøre.«

Det er en teknisk umulighed, hvis vi ønsker, at vi skal have isolering i vores huse, og at vi også skal kunne bevæge os rundt i en parkeringskælder, som ministeren så rigtigt sagde. For hvis alternativet bare er at skrue op for sendestyrken, kan jeg jo godt blive bekymret for, hvordan fuglene kommer til at se ud, når de har været for tæt på en mast, altså hvis sendestyrken skal skrues så eksorbitant op, som sådan et forslag vil kræve, og det tror jeg nok er indbegrebet af en teknisk umulighed.

Jeg forholder mig bare til den mastedatabase, der ligger, og der kan vi jo se, at der ligger planer om at udrulle mere end 2.500 master. Og som jeg siger, vil vi i Venstre, hvad angår kommende frekvenser, altid være med til at diskutere, om der er udvalgte områder, hvor vi skal stille særlige krav. Det har vi bl.a. gjort i forhold til det mobile bredbånd, hvilket har ført til, at vi har fået sikret bredbåndsdækning i bestemte postnumre i Danmark, hvor der ellers ikke har været adgang til bredbånd.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl.

Nu har jeg ikke bedt om ordet. Jeg tror, at det er den her maskine, der har trykket mig ind. Jeg har ingen spørgsmål til ordføreren.

Når man ikke har bedt om ordet, så får man det heller ikke. Det var bare elektronikken heroppe, der viste det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Ole Hækkerup.

Tak, nu får vi se, om SF har spørgsmål til mig. Enhedslisten foreslår, som jeg læser det, at der inden 12 måneder skal være 100 pct. mobildækning i Danmark. Og jeg har også læst – der kan jeg så blive korrekset kan jeg forstå på debatten – at det både skal være ude og inde.

Lad mig prøve at se så positivt som muligt på det. Vi ønsker også, at der skal være 100 pct. mobildækning i hele Danmark. Opgaven bliver at undgå mobilhuller der, hvor der ikke er dækning. Det er fuldstændig, hvilket også er blevet nævnt, ligesom ambitionen om at få hele Danmark dækket af mobilt bredbånd. Det vil sige, at de intentioner, der ligger bag Enhedslistens forslag, deler vi på mange måder. Men vi mener, at vejen frem til at få hele Danmark dækket er at stille krav om dækning, når der udbydes nye frekvenser, for derved at spænde teleselskaberne for den vogn at få hele Danmark dækket ordentligt.

Vi har jo så i øvrigt her i Folketinget netop behandlet den reviderede telelovgivning, og i den forbindelse synes jeg, at der er nogle ting, det er værd at holde øje med, når man har den her ambition. Der er for det første udbygningen af master: Hvor meget kan de masteudbygningsplaner, der ligger, bidrage til at løse problemerne? Et er jo, at der er planer om det, noget andet er, hvor meget der i virkeligheden bliver til noget. Det er jo nok værd at holde øje med.

Derudover er der det med, at man ikke længere særskilt skal søge om tilladelse til at sætte en antenne op på en eksisterende mast. Der er det her med fælles udnyttelse af master; at kommuner kan stille krav om fælles udnyttelse af master. Der er kommunernes nye mulighed for at påbyde selskaberne fælles udnyttelse af ledningsnet, rør osv. Der kan stilles krav til selskaberne om dækning, når der indgås købsaftaler. Det kunne, hvilket jeg også tror fremgår af bemærkningerne til forslaget, eksempelvis være en kommune, der ville sikre dækning til hjemmeplejens kommunikation i hele kommunen. Netværksdeling har også været nævnt.

Skal vi sikre, at vi på den ene side fra Christiansborgs side stiller større og større krav om dækning i forbindelse med udbud af frekvenser, og at kommunernes nye værktøjer på den anden side faktisk bliver til noget, skal vi jo holde øje med det. Hvor står vi henne om 1 år, om 2 år? Hvor langt er vi nået med masteudbygningen? Hvor langt er vi nået med at bruge andres master osv.? Har det betydet, at vi reelt har fået en større dækning? Det er igen, fordi jeg deler intentionen om, at det her land skal være helt dækket af mobilnettet.

Der, hvor vi nok adskiller os lidt fra Enhedslisten, er i spørgsmålet om, hvad der er samfundets opgave, og hvad der er de private teleselskabers opgave. Det er jo i virkeligheden ikke overraskende, hvis det er sådan. Vi synes, det er samfundets opgave at stille kravene. Det er samfundets opgave at sætte målene. Det er teleselskabernes opgave at leve op til de krav, der stilles, når der gives frekvenstilladelser. Det gælder også de nye muligheder, som kommunerne har for at stille krav. Det vil vi tro er en god arbejdsdeling.

Konsekvensen af mit synspunkt er også, at hvis alle de ting, som jeg her har nævnt, ikke fører til, at der reelt sker en udvikling, så flere bliver dækket af mobilnettet, er vi meget parate til at se på, hvad der ellers er brug for af nye initiativer, og se på, hvad vi ellers kan gøre, og hvordan vi kan stille nye krav til branchen. Eksempelvis siger branchen allerede i dag, at 99,9 pct. af befolkningen er dækket af mobilnettet. Her må jeg sige, at det lyder godt, men det stemmer ikke altid overens med det, jeg hører folk fortælle at der er sorte pletter, altså hvor telefonen ryger ud, og hvor der ikke er dækning. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi på et tidspunkt kunne få en lidt bredere tilgang og prøve at få andre end selskaberne til at vurdere, hvor bredt der dækkes.

Så har der i denne forbindelse været en lille diskussionen om pengene, og jeg vil ikke på nogen måde lægge nogen og heller ikke Enhedslisten for den sags skyld nogle ord i munden om finansieringsdelen. Jeg skal bare sige, at hvis der sidder nogen og får den idé, at det her da er en opgave, som staten eller samfundet burde kaste sig over og give nogle penge til, vil jeg gerne advare imod det. Hvis man forestiller sig, at eksempelvis staten kommer med penge, så tror jeg, at alle i branchen vil forsøge i første omgang at få del i de penge, før de vil foretage sig noget som helst andet. Vi kan stille krav til selskaberne, når de vil bruge frekvenserne. Det skal vi gøre, og det skal sikre, at dækningen bliver bedre og bedre, efterhånden som de nye muligheder udvikler sig, så vi når at få dækket så meget af landet som muligt og da helst de hundrede procent.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne meddele, at vi ikke kan støtte forslaget fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Dencker.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at i Dansk Folkeparti har vi meget stor sympati for hensigten med Enhedslistens forslag her om at øge mobildækningen i Danmark. Enhedslisten vil så op på en dækning på 100 pct., og selv om hr. Per Clausen vist ikke kunne huske det, da ministeren var på talerstolen, har Enhedslisten selv skrevet i bemærkningerne, spalte to, allersidst, at det også gælder indendørs. Så det er jo en ganske omfattende dækning, man her lægger op til.

Vi er helt opmærksomme på, at en manglende dækning, en utilfredsstillende dækning er en stor gene for de mennesker, som lever med det, eksempelvis i deres hjem eller i deres arbejde, altså at de ikke kan opnå en tilfredsstillende mobildækning. Vi har forståelse for, at det er meget generende, og derfor vil vi da også gerne være med til at finde nogle veje at gå, som kan føre til en bedre dækning rundtomkring i landet.

For Dansk Folkeparti er det lige så naturligt, at man kan tale i mobiltelefon, som at der er fjernsyn at se, når man tænder for fjernsynet, eller at der er asfalterede veje, og det skal selvfølgelig også gælde i landets udkantsområder. Derfor er det også et mål for os, at vi har en god mobildækning alle steder, hvor mennesker færdes.

Men jeg må også sige, at selv om vi har sympati for de intentioner, som Enhedslisten har lagt i beslutningsforslaget her, må vi sige nej til beslutningsforslaget. Vi mener, at det er urealistisk at gennemføre beslutningsforslaget, f.eks. levner Enhedslisten kun 12 måneder til regeringen til at få gennemført en 100-procents-mobildækning af hele landet. Det er så én ting, at det måske ikke kan gå så stærkt.

En anden ting er, hvem der så skal betale for det. Jeg har hørt tale om et trecifret millionbeløb, som det vil koste at gennemføre det. Hvem skal betale for det? Det er nok ikke offentlige midler, der kan skydes i; og slet ikke med den finansielle situation, som staten er i nu eller på længere sigt, kan det komme på tale. Så er der så kun mobilselskaberne tilbage, og hvor vil de så sende regningen videre hen? Ja, den sender de jo så nok til forbrugerne i stedet for. Så det vil være nogle ganske betragteligt højere telefonregninger, som mobiltelefonkunderne ville skulle betale fremover, hvis det skal kunne dække en investering på flere hundrede millioner kroner ind igen på kort tid.

I stedet for tror jeg, at vi må gå andre veje til at få udbygget den allerede eksisterende dækning for mobiltelefoner. Der har ministeren jo allerede for kort tid siden været inde på, hvilke veje man kunne gå, ligesom ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet også har anvist, f.eks. at man kunne stille højere dækningskrav i fremtidige udbud af tilladelser til at drive mobiltelefonselskab, ligesom man, i forbindelse med at kommuner sender deres mobiltelefonforbrug i udbud, kunne stille det krav til de selskaber, som byder på opgaven, at de skal sørge for, at der er en tilfredsstillende dækning i hele den pågældende kommune.

Så med de ord skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti har sympati for intentionen om at få en bedre dækning, men at vi ikke kan tilslutte os beslutningsforslaget her både på grund af den meget korte tidshorisont, der levnes til det, og på grund af prisen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det vil forhindre, at det bliver mobiltelefonbrugerne, der skal betale, hvis man gennemfører den her udrulning i forbindelse med nogle krav ved kommende udbud. Altså, det vil vel også indgå der og blive en del af prisen, som forbrugerne kommer til at betale. Så det er vel et spørgsmål om, i hvilket årti vi snakker om at det her skal ske.

Det andet er, at hvis kommunerne skal lade det indgå i aftaler i forbindelse med, at de skal aftale, hvad de skal betale for deres mobiltelefonforbrug, vil det vel bare betyde, at kommunerne så kommer til at betale. Så det er vel ikke et spørgsmål om, at der er nogle, der kommer til at betale, og det er heller ikke et spørgsmål om, at det bliver forbrugerne, der kommer til at betale, men et spørgsmål om, hvornår man vil sikre, at det her faktisk bliver effektueret.

Så er det ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at når det ikke er offentlige midler, der skal proppes i projektet, så er det selvfølgelig private midler, og de private midler kommer i sidste ende fra telefonbrugerne; det er klart.

Men med den gradvise udbygning af nettet, som vi lægger op til, ad de veje, som allerede er anvist af både regeringen og de foregående ordførere – en langt mere gradvis udbygning af nettet – vil det være i mindre dryp, som dermed vil være langt mere overkommelige og acceptable for forbrugerne, i stedet for den meget voldsomme udbygning inden for kort tid, som Enhedslisten lægger op til.

Så er det hr. Per Clausen.

Men det rejser jo så bare det andet spørgsmål, nemlig: Hvor lang tidshorisont opererer hr. Mikkel Dencker med? For jeg kan sige, at man jo tidligere besluttede i teleforligskredsen, at det skulle være 95 pct. af landet, der skulle dækkes. Der har man jo sådan set, må vi gå ud fra, kalkuleret med, at der så var nogle, der ikke skulle have dækning.

Hvor lang tid synes hr. Mikkel Dencker så at der skal gå, før vi sikrer, at også de dele af Danmark, der i dag ikke har den her dækning, får den?

Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne have, at det er noget, der sker hurtigst muligt, men jeg mener stadig væk også, at det er markedet, der skal fremme den udvikling; det er ikke offentlige midler, der skal skydes i, eller så meget lovgivning med så firkantede regler, som Enhedslisten lægger op til.

Men jeg må sige, at jeg ikke kan svare for, hvad teleforligskredsen har besluttet, for den er Dansk Folkeparti ligesom Enhedslisten ikke med i. Så de spørgsmål må hr. Per Clausen rette til ordførerne fra de partier.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Jonas Dahl fra SF.

Tak for det. Jeg vil følge lidt op på det, som de andre ordførere også har været inde på, nemlig at der sådan set er meget rigtigt i den her diskussion, som hr. Per Clausen og Enhedslisten i dag rejser, netop fordi der er en række alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige udfordringer eller problemer, i det øjeblik man har en dårlig dækning. Og det har vi jo set eksempler på, senest i Region Midtjylland, hvor der er eksempler på ambulancer, som i perioder kan have problemer med at komme på mobilnettet og dermed også kan have problemer med at kommunikere med det enkelte hospital, i yderste konsekvens med en risiko for, at den sundhedsmæssige behandling og den sundhedsmæssige rådgivning fra hospitalet og fra den læge, der sidder standby, simpelt hen ikke når frem og ikke kan kommunikeres videre. Det er klart, at det er en udfordring, og derfor skal vi også have en vision om, at vi på sigt får fuld dækning. Men det er ikke noget, vi løser i morgen – og der er jeg sådan set meget på linje med de tidligere ordførere, i og med at vi også er forligspart i forbindelse med det her stof – men det er noget, vi skal have en vision om på lang sigt, altså at vi skal have en så godt som 100 pct.s dækning, så vi sikrer, at vi ikke får udfald, som i yderste konsekvens kan have nogle sundhedsmæssige konsekvenser.

Man kan sådan set bare forhøre sig i sin omgangskreds eller i folketingsgrupperne eller alle mulige andre steder; jeg tror, at vi alle sammen har oplevet udfald det ene eller det andet sted. Og derfor må vi jo også sige, at det er uholdbart, at der er alt for mange udfald. Men jeg tror også, vi alle sammen oplever gradvise forbedringer – jeg kan i hvert fald selv erindre en række steder, hvor jeg tidligere havde problemer. Og man kan bare tage togturen fra Aarhus til København, hvor der altid er udfald to steder: nord for Vejle og så et sted omkring Slagelse. Der begynder sådan set lige så stille at være dækning en række af de steder, og det vil sige, at hullerne bliver mindre og mindre. Og det er jo i sig selv positivt, når vi gradvis får udspartlet de her huller, der nu er i landkortet. Så der er en række udfordringer, men der er heldigvis også løbende forbedringer på vej, og jeg synes også, vi skal kvittere for, at der faktisk sker noget fra mobilbranchens side.

Men dermed også sagt, at vi ikke umiddelbart kan støtte, at vi får et fuldt udbygget net inden for 12 måneder. Det er simpelt hen urealistisk; det er ikke et realistisk mål at nå de 100 pct. Fra SF’s side vil vi gerne bakke op om, at man har en vision om, at man på længere sigt skal have en hundrede procents udrulning. At vi kan nå de fulde 100 pct., vil jeg ikke stå her og love, men vi skal have en bedre dækning. Den bedre dækning sker jo heldigvis løbende, og derfor må vi også have en vision om, at vi på sigt får så godt som fuld dækning. Og derfor er det selvfølgelig også noget, vi i forligskredsen vil følge løbende og tage med, når vi nu skal se på de kommende udbud. Jeg er ikke enig med Dansk Folkepartis ordfører, som var inde på, at det her var noget, som vi som stat i givet fald skulle betale for. Det er faktisk sådan, at når der er udbudsrunder i dag, stiller staten allerede en række krav, og de krav kunne man jo sådan set bare udspecificere endnu mere, således at der gradvis bliver reguleret i de krav, der bliver stillet fra statslig side, når man sender de forskellige frekvenser i udbud i den kommende tid. Så der er muligheder for at sikre en bedre og bedre dækning, og det har mobilselskaberne jo i øvrigt også selv en interesse i.

Så desværre må jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget i den nuværende form, men vi synes, at intentionen er god, og vil gerne bakke op om det på sigt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Jeg synes, at beslutningsforslaget rejser en del ubesvarede spørgsmål, så jeg ser frem til, at Enhedslisten forhåbentlig kommer til at give svar på disse i debatten her. Ikke mindst mangler jeg at høre om en væsentlig del, nemlig finansieringen af Enhedslistens forslag. Vil man hæve skatterne for at få staten til at betale for dette? Vil man spare på skoler, hjemmepleje eller offentlig transport, eller vil man tvinge teleselskaberne til at sørge for denne 100 pct. dækning og dermed være skyld i tårnhøje mobilpriser for alle danskere, for det vil uden tvivl være konsekvensen?

Om end urealistisk er det da et sympatisk forslag fra Enhedslisten, og jeg er sikker på, at det vinder sympati, uanset om man bor i det vestligste Jylland, det nordligste Fyn eller det sydligste Sjælland, men vi støtter naturligvis fortsat, at dette skal være markedsbaseret.

Mobildækning er et privat anliggende, og de enkelte borgere kan heldigvis frit vælge det mobilselskab, der tilbyder den bedste dækning i deres område. Er man så utilfreds med den lokale dækning, kan man f.eks. stå sammen med andre borgere eller lade kommunerne lægge pres på teleselskaberne. Som ministeren nævnte i sin tale, har der været flere eksempler på, hvordan det har været en succes.

Det vil være umuligt at opnå 100 pct. indendørs dækning – tænk blot på flereetagers dybe parkeringskældre, elevatorer i alverdens bygninger eller, som ministeren nævnte, i kælderen hos Holger Danske.

Enhedslistens forslag vil også betyde massevis af nye store master rundtomkring i landet, også i naturskønne og fredede områder. Og hvad tænker et grønt parti som Enhedslisten om det? Vil det forskønne Mols Bjerge, Nationalpark Thy og Rold Skov?

Vi ser naturligvis gerne så god en mobildækning som muligt, så længe det bare sker ud fra en markedsbaseret tilgang. Ligesom indendørs mobildækning aldrig kommer op på 100 pct. i Danmark, kommer tilslutningen til den markedsbaserede tilgang nok heller ikke op på 100 pct. her i Folketingssalen, men det er heldigvis tæt på de 100 pct. med begge dele. Vi kan derfor ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er bare, fordi jeg synes, det her markedsbaserede har fået sådan en slags mytisk karakter. Hvorfor er det mere markedsbaseret at opstille krav om, at der skal være 95 pct.s dækning, end at opstille krav om, at der skal være 100 pct.s dækning? Begge dele lægger da nogle klare krav ned over markedet, som man skal leve op til, og begge krav har formentlig den effekt, at der er nogle, der kommer til at betale mere for at tale i mobiltelefon, end de ellers ville.

Så er det ordføreren.

Det er også et spørgsmål om, hvad det er rimeligt at stille af krav. For der er jo ingen tvivl om, som mange også har været inde på, at en 100 pct.s dækning, hvis det overhovedet er muligt, vil få alvorlige konsekvenser for konkurrencen og for priserne og for alle de elementer, som det vil have effekt på. Så 95 pct. er naturligt, og der er masser af ting, der peger på, at det er et rimeligt tal. Men 100 pct. – om end det så var muligt – ville være et helt tåbeligt krav at stille.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er jo et ærligt svar at sige, at det vil man ikke betale for. Så må vi bare konstatere, at der altså også blandt de meget markedsorienterede partier i det her Folketing er uenighed på det område. For Venstre siger jo, at man skal gå efter de 100 pct. baseret på en eller anden form for markedsbaseret system – det er der også andre, der har sagt – men De Konservative mener altså, at udgangspunktet er 95 pct., og at det i hvert fald ikke må koste nogen noget, hvis man skal have en større udbredelse.

Så er det ordføreren.

Det må meget gerne koste nogen noget. Det må koste os som forbrugere lige så meget, som vi synes det skal koste, og det er jo noget, teleselskaberne finder ud af i en dialog med os om vores behov og de krav, som vi stiller til dem. Der vil altid være nogle, der kommer til at betale for det, og uanset om det var staten eller borgerne, så ville regningen blive alt for uoverskuelig, hvis vi skulle følge det her forslag. Så det har desværre ikke sin gang, heller ikke i Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Morten Østergaard.

Danmark har jo en af verdens mest it-parate befolkninger. Vi har en høj udbredelse af bredbånd, danskerne bruger elektroniske kommunikationsmidler i meget stort omfang – jeg tror, vi er det land i Europa eller i verden, der sms'er mest. Og det viser altså, at der blandt danskerne er en stor interesse for og et stort forbrug af elektroniske kommunikationsmidler som mobiltelefoner, som er det, vi diskuterer her i dag.

Jeg tror, at alle ligesom jeg har oplevet de gener, der er, når der er udfald i mobiltelefondækningen. Flere har tidligere været inde på, at når man bevæger sig mellem landsdelene med tog, så falder man ud tit og ofte, og der kan være områder, hvor der ingen dækning er. Jeg tror, at alle, måske endda i forbindelse med præsentationerne på gruppemøderne i dag, har hørt beretninger fra dele af landet, hvor der er problemer med folk, som ikke har dækning. Det er klart, at det er utilfredsstillende for en it-parat befolkning, at it'en ikke er parat til befolkningen i den grad, som man kunne ønske sig.

Men spørgsmålet er, om det er så simpelt, som hr. Per Clausen og Enhedslisten lægger op til, nemlig at vi så bare med to behandlinger i Folketinget kunne vedtage et beslutningsforslag, og vupti, så ville vi have 100 pct.s mobildækning inden for 12 måneder. For det første ville det måske kræve, at vi alle sammen blev enige om, hvad for et teleselskab vi så ville anvende, for det er jo ikke helt ligegyldigt, hvilket teleselskab det er, borgerne benytter sig af, når man skal se, om der er den nødvendige dækning. For det andet må vi sige, at det, som vi i en meget bred kreds af partier i Folketinget har valgt, jo er en anden tilgang – det er en markedsbaseret tilgang. Det har en lang række fordele, bl.a. at den løbende reinvestering og vedligeholdelse foregår hos de virksomheder, som leverer telefonforbindelserne, og det er vi sådan set meget tilfredse med.

Hvad er det så, disse aktører på markedet fortæller os? Ja, de siger, at de lever op til kravet om, at der udendørs er en dækning på 95 pct. af vores geografiske areal i halvanden meters højde, og de siger også, at 99,9 pct. af befolkningen har en udendørs dækning i halvanden meters højde. Det er jo interessant. Nu har jeg ikke sådan talt antallet af henvendelser op, og selv i et lille land er 0,1 pct. af befolkningen selvfølgelig et stort antal mennesker, men alligevel synes jeg, det virker, som om teleselskaberne måske ikke har helt styr på eller er helt i tråd med den virkelighed, som borgerne oplever. Derfor synes jeg jo, det kunne være interessant at få de her selskaber, der så nøjagtigt på første decimal kan sige, hvor mange der er dækket – ved deres bopæl, går jeg ud fra – til at udpege den sidste 0,1 pct., så vi kan se, hvem det er, som i dag ikke er dækket, og på den måde få klarhed over, hvor det er, der er et mastebehov. Det ville måske også gøre det muligt for nogle af dem, der heller ikke føler sig voldsomt godt dækket, at se, om de er med på teleselskabernes lister eller der er nogen usikkerhed.

I hvert fald vil jeg meget gerne medgive, at her er noget, som vi er nødt til at forfølge nærmere. Men jeg mener sådan set ikke, at løsningen er, at vi nu skal bryde med vores princip om at lade det være markedsbaseret, men i stedet for, at vi skal tage selskaberne på ordet og sige, at når 99,9 pct. af befolkningen tilsyneladende skulle være dækket, kan det jo ikke passe, at så mange mennesker føler, at teleselskaberne ikke leverer varen. Det må vi jo have undersøgt nærmere. Samtidig er vi også meget opmærksomme på, at der ud over den dialog, vi kan have fra centralt hold med branchen om de her ting, jo altså er mulighed for lokalt at lave indkøbsaftaler eller fælles udnyttelse af faciliteter, som gør, at man kan opnå fremskridt.

Så jeg synes bestemt ikke, at det her er en sag, vi bare skal lade ligge. Det skal vi bestemt gøre noget ved. Men når vi har nogle aktører, der siger, at de leverer til 99,9 pct. af befolkningen, og det efter mit bedste skøn ikke er befolkningens oplevelse, at det er rigtigt, så er det jo der, vi skal sætte ind. For det er jo dem, der må levere, når de har lovet, at de dækker stort set hele befolkningen, hvilket også er det, hr. Per Clausen ønsker.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Og så kan jeg som en lille forbrugeroplysning sige, at nu har jeg siddet og regnet på det med 0,1 pct. af befolkningen, og det giver 5.492 danskere, hvis tallet 0,1 pct. ellers er rigtigt.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Det var jo godt med det, for så kan jeg med beklagelse sige, at jeg ikke med baggrund i de personlige henvendelser, jeg har fået, kan konkludere, at det ikke kan passe, for jeg har ikke fået over 5.000 henvendelser. Men jeg har fået rigtig mange henvendelser, hvor folk taler på manges vegne, men det skal man jo altid være forsigtig med at lægge alt for meget vægt på.

Faktisk vil jeg sige, at jeg sådan set ikke havde forventet det, som hr. Morten Østergaard antyder at jeg havde forventet, nemlig at nu klarede vi det her med to behandlinger, og så blev lovforslaget vedtaget, om ikke andet så ud fra den efterhånden ganske store erfaring, jeg har med, at beslutningsforslag fra Enhedslisten sjældent går igennem lige med det samme. Og hvis de endelig går igennem, er det, efter at de har været under grundig udvalgsbehandling og er blevet korrigeret på visse områder, og det kunne måske også være situationen her.

Men det, som jeg synes, og som jeg måske havde haft en forventning om, var, at der var kommet sådan nogle lidt mere klare udtalelser fra ikke mindst partierne i teleforligskredsen om, hvornår de forventer at have en dækning, som betyder, at alle danskere i udgangspunktet har mulighed for at tale i mobiltelefon. Og så kan man selvfølgelig altid sige, at vi jo så også kommer til at stille krav til kvaliteten af de antenner, som mobiltelefonerne har, for der ved vi også, at selv om man køber en meget dyr udgave, kan det føre til forringelser.

Men pointen er, at det havde jeg faktisk forventet at der var kommet nogle relativt klare udtalelser om, også fordi vi faktisk måtte læse det ritzautelegram, der kom i går, og de udtalelser, som videnskabsministeren er citeret for i en række aviser i dag, sådan, at det havde man sådan set styr på, og at det vidste man hvornår ville ske.

I stedet har jeg måttet høre på nogle meget interessante redegørelser for, at mit synspunkt ikke skulle være markedsbaseret – i modsætning til alle andres. Det ville jeg normalt tage fuldstændig roligt, det ville jo sådan set være en slags ros, og tak for det, men når det så følges op med en opfattelse af, at jeg skulle have et særligt ønske om at forgylde teleselskaberne ved at kaste statslige midler i hovedet på dem, må jeg sige: Ahr, det der med meget voldsomme erhvervsstøtteordninger er der andre der er bedre til end mig.

Nej, pointen er jo, at der, hvor jeg mener at vi har et problem – og det er det problem, vi må diskutere – er, at på et tidspunkt besluttede man sig altså til, at det var nok med 95 pct. dækning i forhold til geografien i Danmark. Dermed havde man jo også besluttet sig til, at der var nogle, der ikke skulle have dækning, og det besluttede man sig til, går jeg ud fra, ud fra en kalkule om, at det var det, der skulle til for at få billig mobiltelefoni i Danmark, sådan at man kunne prale af, at hele liberaliserings- og privatiseringsfelttoget på det område havde givet nogle positive resultater.

Vi kunne selvfølgelig godt, som det fremføres af Ringkøbings borgmester – som jeg har mistænkt for at være en smule mere markedsorienteret, end jeg er – sige, at hvis man allerede tidligere havde stillet krav om, at man skulle have haft en højere dækning, så ville man også have fået en højere dækning. Og så kan ingen jo udelukke, at det havde betydet, at jeg skulle betale lidt mere for at snakke i mobiltelefon nu, men det ville have betydet, at vi i større udstrækning havde levet op til det, som alle altid taler rigtig meget om i Folketinget, nemlig det, der handler om, at vi skal sikre, at der er mulighed for at leve, drive erhverv osv. i udkantsområderne.

Jeg vil bare sige til de meget interessante bemærkninger om, hvor meget alt det her ville koste, at det jo indimellem sker, at man gerne smider nogle milliarder ud til i hvert fald et løfte om en motorvej forskellige steder i Jylland, hvor der måske ikke er noget stort behov for en motorvej, når det handler om at tilgodese de behov, man har for at stemmemaksimere. Det er vel også derfor, løfterne kommer umiddelbart før et valg, så man altid kan give de andre skylden for, at det ikke bliver til noget.

Pointen er selvfølgelig, at selv om man godt kan have det synspunkt, at det her er en problemstilling og en udfordring, som ikke rammer så mange mennesker, og at man derfor måske kan tage det forholdsvis roligt, er kendsgerningen jo, at for de mennesker, der bor i de her huller – altså, jeg ser bort fra, hvad der sker, når jeg selv, hver gang jeg kører syd for Aalborg med toget, kommer ud i et af de mobilhuller, for det burde virke beroligende på mig, at folk ikke kan komme i kontakt med mig, og det burde i hvert fald også virke beroligende på mine omgivelser, at jeg ikke kan komme i kontakt med dem, så det er ikke så galt – altså de mennesker, der faktisk bor og opholder sig regelmæssigt i de her områder, er det jo et problem.

Det er jo blevet beskrevet udmærket og fortræffeligt i den dialog, for nu at kalde den det, som der har været mellem videnskabsministeren, formanden for den midtjyske region, Bent Hansen, og borgmesteren i Ringkøbing, at det handler om situationer, hvor man har svært ved at komme i kontakt med alarmtjenesten. Det er ambulancetjenesten, som også beklager sig over at have manglende mobildækning. Det kan være et problem for hjemmeplejen, og det kan også være et problem for erhvervslivet – ud over så at være en almindelig gene i hverdagen.

Jeg synes jo sådan set, det ville være rigtig godt, hvis vi i fællesskab kunne være enige om, at det var et problem, som vi ikke alene sagde at vi ville løse på længere sigt, men at vi måske også var i stand til at komme med et lidt mere præcist bud på, hvornår man kunne løse det. Det er da min forhåbning.

Nu ved jeg godt, at det altid er besværligt, når der er tale om store brede forlig, som næsten alle partier er med i, for så støtter de jo alle sammen altid det, de er blevet enige med hinanden om, og er meget lidt modtagelige. Nogle skal jo være lidt venlige over for Enhedslisten, så det er de så, men ellers er man jo meget lidt modtagelig for synspunkter og kritik, der kommer fra anden side.

Men jeg håber, man vil tilgive mig, at jeg vil benytte udvalgsarbejdet til faktisk at bore lidt i, hvornår det er, man forventer at man kan sikre den her 100 pct. dækning eller tæt på 100 pct. dækning, hvad det er for nogle udfordringer og problemer, det vil give, og hvad det er, det i realitetens verden kommer til at koste.

Nu synes jeg måske ikke altid, man sådan skal tro, at de tilkendegivelser, man får fra teleselskaberne på det her område, behøver være hundrede procent rigtige. Vi ved jo, at når vi behandler lovgivning på teleområdet, kommer der ofte meget lange høringssvar fra de forskellige teleselskaber, som er meget forskellige, når de skal beskrive, hvad konsekvenserne vil være. Det er, når de har forskellige interesser, for så kan det godt være meget forskelligt. Her har de så måske den samme interesse. Så jeg synes nok, man med fordel kunne gå ind og se på det.

Man kunne i den sammenhæng også overveje: Jamen er det nu nødvendigvis en god og frugtbar måde, at kommunerne skal prøve at løse det her, i forbindelse med at de skal lave aftaler om mobiltelefoni med forskellige selskaber? Jeg medgiver, at kommunerne i den situation vil stå i en forholdsvis stærk forhandlingsposition og derfor måske med held kan tørre nogle af udgifterne af på teleselskabet – og det vil så i virkeligheden sige alle andre forbrugere, men alligevel tror jeg, det måske kan være en tvivlsom sag.

Det, som jeg også synes kunne være rart i det videre arbejde med det her beslutningsforslag, er at finde ud af, om der faktisk kunne fastlægges et tidspunkt, hvor man har en forventning om at vi kan have nået den 100 pct. dækning, eller hvor tæt vi så kan komme på den.

Det sidste, jeg vil sige, er, at det, som jeg da også synes kan være spændende i udvalgsarbejdet, er at finde ud af, hvad man i grunden baserer den der beregning på, nemlig at 99,9 pct. af alle danskere er dækket. For noget tyder da i hvert fald så på, at der er ganske mange af dem, som ikke er dækket, som er stærkt ophidsede over det og bruger meget energi på at klage over det. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, det vil jeg ikke afvise, at der også er nogle mennesker, som klager over, at der ikke er nogen mobiltelefondækning i deres sommerhus.

Der er også nogle, der siger, at det sådan ikke umiddelbart får Danmark til at fremstå som det land, som hr. Morten Østergaard netop nævnte, hvor alt kører derudad, når vi snakker it og telefoni, når man så kommer til Danmark som tysk turist og oplever, at den der sms, man skal sende hjem til familien, ingen vegne kommer, fordi der ikke er nogen forbindelse.

Man kan sige: Herregud, betyder det noget? Nej, det gør det vel i grunden ikke, for skulle man ikke netop slukke alt det der skidt, når man er på ferie, og slappe af? Men af en eller anden grund har vi altså vænnet os til, at vi godt vil sende en besked hjem, og det smitter altså af på opfattelsen af Danmark. Så det skal jeg i hvert fald håbe på at vi kan komme videre med i det videre udvalgsarbejde.

Så skal jeg da bare for god ordens skyld erkende, at man faktisk godt kan læse vores beslutningsforslag sådan, at det også dækker indendørs. Og der må jeg nok medgive efter at have sonderet terrænet lidt hos forskellige tekniske eksperter, som man kan kommunikere med, også på dette tidspunkt og også herindefra – takket være, at her virker forbindelserne jo som regel godt – at det nok er et meget stort krav at stille. Så den indrømmelse vil jeg da gerne give, og så kan det jo være, at vi måske alligevel kan bevæge os lidt hurtigere fremad på baggrund af den her debat, end vi ellers ville have gjort.

Det giver anledning til to korte bemærkninger. Først er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Først og fremmest tak for indrømmelsen, for det er jo korrekt, som hr. Per Clausen siger, at der i bemærkningerne til forslaget sluttes af med »også indendøre«. At hr. Per Clausen er blevet beriget af debatten, skal man jo altid glæde sig over.

Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at vide, når hr. Per Clausen fremsætter forslaget, er, om hr. Per Clausen så har gjort sig nogle overvejelser om, hvad det er for nogle værktøjer. Det formoder jeg. Jeg redegjorde i min ordførertale for nogle helt konkrete instrumenter, der kan tages i anvendelse. Jeg synes ikke helt, at jeg fik den samme klarhed over, hvorledes hr. Per Clausen havde tænkt sig at man skulle opnå 100 pct. dækning. Af hensyn til det videre arbejde synes jeg det kunne være interessant at vide, hvad det er for nogle værktøjer, som hr. Per Clausen mener vi skal tage i anvendelse.

Så er det ordføreren.

Umiddelbart vil jeg sige, at det handler om at reparere på den skade, man har gjort ved i sin tid at have et utilstrækkeligt udbud, hvor man kun stillede krav om 95 pct. Og det vil sige: arbejde på at øge det krav til 100 pct.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Så er vi ude i, at vi har en tidshorisont, der hedder 2017, 2019, for de frekvenser, som hr. Per Clausen taler om, udløber først i 2017, 2019. Jeg formoder, at hr. Per Clausen ikke vil gå ind i en eksisterende aftale og stille nye krav, for så taler vi i hvert fald om noget, der vil få en økonomisk konsekvens, og så mangler vi altså et bud fra Enhedslisten på, hvordan man vil finansiere det. Det er da en temmelig interessant vej at gå, hvis det er i forhold til beslutninger tilbage fra 1999, 2000, hr. Per Clausen vil løse problemet, i stedet for at se på, hvad der er af teknologiske muligheder i dag.

Så hvis det er 2017, 2019, som hr. Per Clausen tænker på, så harmonerer det i hvert fald dårligt med det, som han selv har skrevet i sit beslutningsforslag. Eller mener han, at man skal gå ind at sige, at man nu fraviger det, man har lavet en kontrakt og en aftale om, og så må teleselskaberne komme med et krav mod den danske stat om, hvad det så skal udløse af økonomisk kompensation?

Så er det ordføreren.

Det er klart, at hvis man ikke vil vente til 2017 – selv om det ville være dejligt, hvis konklusionen på det her ville blive, at man så skulle bringe det i orden der – så har man selvfølgelig en udfordring med hensyn til at løse det i nogle forhandlinger med de teleselskaber, der oprindelig fik de her aftaler på et utilstrækkeligt og dårligt grundlag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Nu var det vist hr. Per Clausen, der svarede lidt kryptisk. Jeg synes da, det er reelt at bede om et svar på, om Enhedslisten foreslår, at alle kontrakter og koncessioner bliver opsagt. Det er jo selvfølgelig så et omsiggribende forslag.

Jeg ville bare lige bede om en anden præcisering, men nu kom hr. Per Clausen mig lidt i forkøbet med det om det udendørs og det indendørs, og det var jo udmærket. Men det er altså den geografiske dækning, der er den afgørende for Enhedslisten, det er ikke befolkningens dækning. Det er altså også de steder, de få ubeboede egne og den slags steder, hvor den geografiske dækning skal fra 90 til 100 pct. Det er ikke de sidste 0,1 pct., vi skal have med.

Så er det ordføreren.

Altså, man skal aldrig lade sig låse fast i et standpunkt, hvis der viser sig en mulighed for at kunne opnå et resultat ved at variere det en lille smule. Det er jo klogt, ingen dogmatisme i politik.

Hvis det er sådan, at vi kan finde en løsning, der sikrer, at man der, hvor der bor eller regelmæssigt opholder sig danskere, kan komme i kontakt med omverdenen ved hjælp af mobiltelefon, uden at man behøver at dække det 100 pct., så er jeg helt med på det – måske er det kun den del af Rold Skov, som toget kører igennem, der er vigtig at dække, mens det ikke er nødvendigt at dække andre områder.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget