Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 48:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af lejelovens § 113 a om retten til at administrere udlejningsejendomme.

Af Peter Westermann (SF) m.fl.

(Fremsættelse 17.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til socialministeren.

Forslagsstillerne vil stramme de gældende regler for frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme. Jeg er helt generelt en smule forundret over, at Socialistisk Folkeparti nu kommer med ikke mindre end tre beslutningsforslag vedrørende lejelovgivningen. Oppositionen har jo argumenteret kraftigt for, at regeringen skulle gennemføre den såkaldte enhedsliste, som udlejerne og lejerorganisationerne har udarbejdet, bl.a. med henvisning til den balance, organisationerne havde indarbejdet i forslagene. Jeg forstår nu, at balancen er ligegyldig for Socialistisk Folkeparti, i hvert fald står vi nu med tre beslutningsforslag, der helt ensidigt begrænser udlejers rettigheder, og det vil vi naturligvis ikke være med til, dels af helt indlysende principielle grunde, dels fordi vi jo netop er ved at igangsætte endnu et forsøg på at få organisationerne til i enighed at medvirke til en implementering af enhedslisten.

Regeringen har indført det nuværende sanktionssystem, der sikrer, at udlejere, der gentagne gange afviser at opfylde deres del af lejeaftalen, kan miste retten til i en periode at administrere udlejningsejendomme. Det er et velfungerende system, som i de forløbne år har vist sig at have en meget positiv effekt, herunder ikke mindst en præventiv effekt. Jeg ser derfor ikke aktuelt noget behov for at stramme yderligere. Vi skal naturligvis ikke beskytte udlejere, der systematisk overtræder lejelovgivningen, men jeg må afvise enhver tanke om at gennemføre et tillægsstraffesystem gennem lejeloven. Hensigten med bestemmelserne om frakendelse bør efter min opfattelse være at sikre, at lejerne får, hvad de har krav på. Det er således ikke et selvstændigt formål med bestemmelserne, at de skal have karakter af straf for udlejerne.

Jeg vil i det følgende knytte nogle kommentarer til de enkelte forslag i B 48.

Forslagsstillerne ønsker, at administrationsretten skal kunne frakendes, hvis udlejeren eller administratoren begår visse straffelovovertrædelser og bliver dømt for det. Det er dog kun straffelovovertrædelser, der vedrører udlejningsvirksomheden, eller som begås over for lejere, der skal være omfattet af stramningen. Jeg synes, dette forslag skyder helt ved siden af. Den skærpelse af frakendelsesreglerne, som et enigt Folketing – altså herunder også Socialistisk Folkeparti – vedtog i 2005, havde et meget klart sigte, nemlig at sikre, at de relativt få udlejere, der ikke retter sig ind efter lejelovgivningen, overholder dens bestemmelser, således at lejerne får, hvad de efter lejeaftalen og lovgivningen har krav på.

Skærpelsen gav to nye muligheder for frakendelse. For det første kan den udløses af udlejerens manglende efterlevelse af tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for 2 år, og for det andet kan den udløses, hvis Grundejernes Investeringsfond tre eller flere gange inden for 10 år har påbegyndt tvangsgennemførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder. Skærpelsen har rent faktisk medført, at fire ejere er blevet frakendt retten til at administrere deres udlejningsejendomme og bestemme, hvem der skal administrere deres udlejningsejendomme.

Jeg vil gerne fremhæve den præventive virkning af stramningerne fra 2005. Selve det forhold, at nogle ejere er blevet frakendt administrationsretten, har tilsyneladende haft den virkning, at ejerne erkender, at der er risiko for at blive frakendt administrationsretten, og derfor retter sig efter huslejenævnsafgørelserne. Det kan vi se ud fra Grundejernes Investeringsfonds registreringer af ejernes klip, deres manglende efterlevelse af huslejenævnsafgørelser. Antallet af ejere med ét klip er således langt højere end antallet af ejere med to eller flere klip. Det er lovgivning med et klart sigte og en klar effekt, og lad os holde fast i det. Det giver mere mening end Socialistisk Folkepartis forslag, der alene har til formål at give en tillægsstraf til en udlejer for forseelser, som man allerede er blevet dømt for efter straffeloven.

Det andet forslag går jeg ud fra vedrører, at huslejenævnet skal være hurtigere til at foretage en politianmeldelse. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at forslaget isoleret set skulle kunne medføre nogen væsentlig forkortelse af den samlede tid fra konstateringen af overtrædelsen af frakendelsesbestemmelserne, til domstolene frakender en ejer retten til at administrere sine udlejningsejendomme.

Hvis vi skal fastholde bare et minimum af retssikkerhed for udlejere, er det i hvert fald klart, at huslejenævnet ikke bare kan skride til anmeldelse på ethvert grundlag. Huslejenævnet må først og fremmest sikre sig, at betingelserne for at indgive anmeldelsen er opfyldt, og inden politianmeldelsen skal nævnet således sikre sig, at der eksempelvis foreligger manglende efterlevelse af tre huslejenævnsafgørelser, at de er endelige, og at de skulle have været efterlevet inden for en 2-års-periode.

Jeg går ud fra, at forslagsstillerne også er enige i, at huslejenævnet skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler i denne sammenhæng, ligesom det skal i andre sager, der behandles af nævnet. Det betyder f.eks., at huslejenævnet forud for en politianmeldelse skal høre ejeren. Herved får ejeren mulighed for at kende og udtale sig om de oplysninger, der kan give nævnet anledning til en politianmeldelse. Det er denne behandling, huslejenævnet skal foretage forud for en politianmeldelse. Derimod skal huslejenævnet ikke tage stilling til, om politianmeldelsen kan føre til frakendelse af administrationsretten. Det er anklagemyndighedens opgave, ligesom det er domstolenes opgave at tage stilling til, om forholdene i den konkrete sag er så graverende, at det skal føre til en frakendelse.

Endelig indgår det i beslutningsforslaget, at også borgere og interesseorganisationer skal kunne politianmelde ejere, der overtræder bestemmelserne om frakendelse. Det er dog ifølge bemærkningerne til forslaget ikke hensigten, at huslejenævnets adgang til at politianmelde skal ophæves. Vi har allerede i de gældende bestemmelser en mulighed for, at andre end huslejenævnet kan anmelde overtrædelser af straffebestemmelser i lejeloven, byfornyelsesloven og byggeloven. Jeg er ikke bekendt med, i hvor mange tilfælde det måtte være sket, derimod kan jeg med sikkerhed sige, at overtrædelse af disse bestemmelser aldrig har ført til, at der er rejst sag om frakendelse.

Set i lyset heraf kan jeg ikke se det dybere formål med at lade borgere og interesseorganisationer politianmelde ejere, som de mener kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i reglerne om frakendelse af administrationsretten – slet ikke, når det af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår, at forslagsstillerne alligevel også ønsker at fastholde huslejenævnets mulighed for politianmeldelse, fordi huslejenævnet vil have nemmest adgang til de relevante dokumenter. For mig at se vil denne del af beslutningsforslaget herved være et unødigt omsvøb, der vil medføre mere arbejde for politiet, uden at det vil føre til, at der af anklagemyndigheden rejses flere relevante sager om frakendelse end dem, der bliver rejst efter de gældende regler.

Som det måske er fremgået af mine bemærkninger, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren. Mit spørgsmål er sådan af opklarende karakter. Ministeren kommer ind på, hvor mange udlejere der er endt med at få et, to eller flere klip. Er det sådan, at ministeren her i Folketingssalen i dag lige kort kan repetere, hvilket omfang det har, for det er jo også med til at fortælle os her i Folketinget, hvorvidt den her lov virker godt nok. I beslutningsforslaget lægges der op til, at der er nogle udlejere, som måske undgår at komme i registeret, selv om de egentlig burde komme i det, og derfor kunne jeg godt tænke mig lige at få tallene på, hvor mange lejere der har fået henholdsvis et, to eller flere klip.

Ministeren.

Den status, som jeg har pr. 31. december 2010 i forhold til huslejenævnsafgørelser, viser, at der er 144 ejere, der har fået et klip, der er 11 ejere, der har fået to klip, og der er ti ejere, der har fået tre eller flere klip. I forhold til Grundejernes Investeringsfond, hvad angår gennemførelse af arbejder, er der 70 ejere, der har fået et klip, otte ejere, der har fået to klip, og to ejere, der har fået tre eller flere klip.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Det var så bare lige det opklarende spørgsmål. Derudover nævnte ministeren jo også hele proceduren omkring, at vi skal have en forenkling af lejeloven. Vi er jo mange her i Folketinget, der er tilhængere af, at vi skal sørge for at få forenklet lejeloven. Problemet er jo bare, at vi har ventet i rigtig, rigtig lang tid. Jeg mener, at det var helt tilbage i oktober 2005, at man begyndte at arbejde på det i det daværende Socialministerium, som så har haft andre titler siden hen og nu igen er Socialministerium. Når der derfor er et parti, der har fremsat nogle forslag, som vi behandler nu i dag, kan ministeren så ikke godt forstå det, hvis der er partier i Folketinget, der bliver utålmodige og egentlig ikke har nogen tiltro til, at socialministeren inden det kommende folketingsvalg får lavet et kompromis og får fremsat et lovforslag, som vil gøre vores lejelovgivning for det private lejeboligmarked enklere?

Samtidig vil jeg også spørge, om ministeren selv regner med, at der kommer et sådant forslag inden et folketingsvalg.

Ministeren.

Hvis jeg tænker tilbage på nogle af de samråd, hvor spørgeren, hr. Thomas Jensen, og jeg har siddet sammen og talt om nogle af de her spørgsmål, så mindes jeg at have fortalt spørgeren, at udlejerorganisationerne og lejerorganisationerne her i efteråret kom og meget gerne ville have mulighed for endnu en gang – en tredje gang – at sætte sig sammen ved bordet og finde frem til en måde at implementere enighedslisten på, bl.a. også at kunne sammensætte både lejeloven og huslejereguleringsloven. Det ville de meget, meget gerne have mulighed for, og den mulighed sagde jeg ja til, det ville jeg gerne give mulighed for.

Nu har vi så været i gang med at sætte rammen for, hvordan vi kan sørge for, at det arbejde, som både lejernes organisation og udlejernes organisationer gerne vil have sat i gang, også udmønter sig i et resultat, og vi er meget fast fokuseret på, at det skal det. Og jeg synes simpelt hen, at vi skal give det den tredje og sidste chance. Jeg synes, det ville være rigtig ærgerligt at skubbe det i en helt forkert retning og ødelægge det momentum, vi har lige nu, ved at sige ja til den slags beslutningsforslag. Jeg synes, det er et meget forkert signal at sende.

Så er det fru Nanna Westerby.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det her forslag bl.a. er fremsat på baggrund af – nu er det min tidligere suppleant, hr. Peter Westermann, som har fremsat det – den dialog, han har haft og jeg også har haft med en masse lejere, som føler sig frustrerede over at være havnet hos nogle af de heldigvis meget få udlejere, som er virkelig brodne kar, og er meget frustrerede over, at der er meget lidt mulighed for at gå ind og gøre noget ved, at man gentagne gange oplever, at de overtræder reglerne. Derfor har jeg lige nogle spørgsmål til ministeren.

Det første, jeg gerne vil høre, er – det kunne jeg ikke lige høre ud af gennemgangen, som ministeren kom med til hr. Thomas Jensen før – hvor mange der har fået frakendt retten til administration. Altså, hvor mange udlejere har fået at vide, at de skal finde en anden administrator, fordi de simpelt hen har administreret deres lejligheder dårligt?

For det andet: Når nu det her med at frakende retten til administration ikke har været brugt så meget og vi jo stadig hører historier om brodne kar derude, vil jeg høre, om ministeren så, måske ikke med det her forslag, kunne finde på andre ting, som man kunne gøre for at komme det til livs og for at sikre lejere en meget bedre adgang, hvis de oplever, at deres udlejere systematisk overtræder deres rettigheder.

Ministeren.

Til det første kan jeg sige fire.

I forhold til at det skulle være et problem, at der ikke er flere, der er kommet i den situation, at de har fået frakendt retten, kan jeg ikke andet end at sige, at det jo har været tilfælde, der har været gennem huslejenævnet eller Grundejernes Investeringsfond, og som så kører videre til domstolene. Jeg har fuld tiltro til, at det system fungerer upåklageligt. I øvrigt vil jeg også sige, at som lejer har man mulighed for at gå til huslejenævnet.

Fru Nanna Westerby.

Hvis man er af den opfattelse, at der ikke eksisterer flere problemer derude end de fire udlejere, som har fået frakendt retten til administration, er der jo ikke nogen problemer i det. Det er desværre ikke den oplevelse, jeg har. Hvis man som lejer har en udlejer, som systematisk krænker ens rettigheder, så skal man først vente på, at udlejeren overhører tre på hinanden følgende huslejenævnskendelser. De skal falde inden for en periode på 2 år. Det må i øvrigt ikke have noget at gøre med strafferetlige overtrædelser. Det vil sige, at hvis ens udlejer f.eks. laver ulovlig indtrængen, er det ikke noget, der vil tælle med i det her system. Og så skal huslejenævnet vurdere, om man overhovedet kan få rejst en sag. Det er jo en proces, som er meget voldsom, hvis man bor i en lejlighed, hvor ens udlejer systematisk krænker ens rettigheder.

Kan ministeren ikke godt se, at det kan være et problem og en meget, meget langstrakt proces for lejere, som bor under vilkår, som ikke er rimelige, på et så udsat område som ens bolig?

Ministeren.

Jeg kan ikke rigtig forstå fru Nanna Westerby nu. Skal vi så til helt at afskaffe huslejenævnets metode med at kigge på de her overtrædelser og så lave politianmeldelsen med hele den proces, som kører i dag, og som også er med til at sikre, at når man så kommer med politianmeldelsen, har man sådan set samlet den dokumentation, som der skal til for at kunne træffe en ordentlig beslutning i sådan en sag?

Jeg vil sige, at det, vi har besluttet i 2005, er noget, et enigt Folketing har besluttet. Jeg vil også sige, som jeg nævnte over for hr. Thomas Jensen, at der også bruges klip, som nogle ejere har fået, og som nok kan have en vis form for præventiv virkning i forhold til at kunne opføre sig ordentligt fremadrettet. Det er jo 144, der har fået et klip.

Så vil jeg også sige, at hvis der skulle være en udlejer, som er aggressiv, eller som har noget strafferetligt i forhold til en lejer, er der mulighed for, at man kan give et tilhold. Så der er jo muligheder for, at den enkelte lejer kan beskyttes, enten i forhold til det strafferetlige system, hvor man kan give en udlejer tilhold, eller i forhold til huslejenævnets bestemmelser, hvor man kan lave en politianmeldelse på baggrund af gentagne og systematiske overtrædelser af reglerne.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Der har siddet et udvalg med parterne på lejeboligområdet og arbejdet med en ny lejelovgivning. Det har de gjort i mange år. Det mundede ud i en enighedsliste, som derefter skulle udmøntes til lov. Den udmøntning, som ministeriet lagde op til, er parterne uenige i, og det har ført til, at parterne igen er blevet indkaldt til forhandlinger med henblik på at beslutte, hvordan paragrafferne skal se ud.

Socialistisk Folkeparti støttede dengang, at parterne vendte tilbage til forhandlingsbordet og selv fandt en løsning. Men hvad er der sket nu? Jo, Socialistisk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der fuldstændig underminerer det arbejde, som udvalget med organisationerne laver. Nu foreslår Socialistisk Folkeparti en ændring af lejeloven. Hvis det betyder, at Socialistisk Folkeparti ikke længere støtter processen, hvor udvalget med parterne skal finde frem til et lovforslag, så synes jeg lige så godt, at Socialistisk Folkeparti kunne tage hele springet og bede LLO om at skrive hele lejeloven om.

I Venstre støtter vi processen med udvalgets arbejde. Vi glæder os til, at parterne nu skal formulere konkrete paragraffer, og Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Da Liberal Alliance ikke kan være til stede i salen nu, har jeg på Liberal Alliances vegne lovet at sige, at Liberal Alliance heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Da De Konservative heller ikke havde mulighed for at være til stede på nuværende tidspunkt, skal jeg på De Konservatives vegne sige, at De Konservative heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak. Man kan se, at det går meget stærkt, hvis der er en ordfører, der udtaler sig for alle andre. Men så let går det ikke, fordi nu kommer den næste ordfører. Det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Jeg må sige, at jeg bliver lidt bange, når jeg hører Venstres ordfører begynde at tale på vegne af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti her på lejeboligområdet. Så ved vi, at der ikke er ret lang tid til, at huslejereguleringen bliver sat fri efter et folketingsvalg, hvis vi fortsat har en borgerlig regering og der skal være sådan et samarbejde mellem de tre partier. Nå, jeg skal nok holde mig til det her beslutningsforslag i dag.

Jeg synes, vi skal være glade for, at vi i Danmark har gode organisationer på lejeboligmarkedet, dels på ejersiden, altså udlejersiden, dels på lejersiden, fordi organisationerne er med til at sikre, at vi her i Folketinget ved, hvor vi skal gå hen, når vi skal vide, hvordan vi skal håndtere nogle af de udfordringer, som der er på området. Herudover er det godt, at organisationerne hjælper rigtig godt med til at bistå deres medlemmer med at forstå den meget komplicerede lejelovgivning, vi har i Danmark. På udlejersiden er det glædeligt, at organisationerne er rigtig gode til at holde orden i eget hus, nemlig ved at tage fat i de udlejere, som ikke rigtig kan forstå, hvordan man skal behandle lejerne. Hvis en udlejer ikke kan forstå det efter lidt pædagogisk gennemgang, ja, så er der selvjustits i systemet, og så bliver en sådan udlejer smidt ud af organisationerne. Det synes jeg er godt.

Det her forslag har til formål at få fat i de lejere, som er uden for pædagogisk rækkevidde og sandsynligvis ikke er medlem af nogen af organisationerne længere. Når der er udlejere, der er uden for pædagogisk rækkevidde, er vi nemlig her i Folketinget nødsaget til at skride ind og sikre, at lejeren har ordentlige vilkår. Konkret går det her beslutningsforslag ud på, at der skal være lettere adgang til at frakende dårlige udlejere retten til at administrere boliger. I dag er det muligt, som det også blev nævnt af ministeren, at frakende administrationsretten for udlejere i mellem 1 og 5 år, hvis en udlejer har haft to eller flere overtrædelser af lejeloven i forbindelse med sin rolle som administrator. På trods af at enkelte udlejere ofte er gengangere i nogle groteske sager i medierne, er det relativt få af dem, som får frakendt administrationsretten. Vi har i dag hørt, at det kun er fire, og det synes jeg nok lader noget tilbage at ønske, når vi tænker på de meget slemme sager, vi ofte ser i medierne. En af årsagerne kan være, at der er en meget tung procedure, hvor lejeren skal melde tilbage til huslejenævnet, hvis udlejer ikke har fulgt en kendelse fra netop huslejenævnet. Det er ofte her, sagerne falder, og udlejeren kan fortsætte sin administration trods gentagne lovovertrædelser.

Herudover er der forhold som det i forslagets punkt 1 om straffelovssager og ulovligheder begået af en udlejer eller en repræsentant for udlejer, som ikke er med i den gældende lov. Det vil forslagsstillerne med dette beslutningsforslag så råde bod på. Jeg synes, det er godt, at loven kan udvides til også at dække de her straffelovssager. Der er dog det problem med dette lille punkt 1 i forslaget, nemlig at det ikke præciseres, hvad man mener med udlejers repræsentant.

I forslagets punkt 2 ønsker forslagsstillerne at fjerne huslejenævnets skønskompetence, så alt skal indberettes. Her mener vi at vi skal passe på med, at vi ikke fratager huslejenævnene en pragmatisk afvejning af, hvor grelt de forskellige kriterier i lejelovens § 113 A, stk. 3, er overtrådt. Hvis en udlejer f.eks. af praktiske årsager kommer til at overskride en frist vedrørende vedligeholdelsesarbejder med et par dage, er det uheldigt, hvis en sådan forseelse skal tælle med og betyde frakendelse af administrationsretten. Her har jeg tillid til huslejenævnets evne til at afveje skøn og konsekvens.

I forslagets punkt 3 foreslås det, at huslejenævnene ikke længere skal have eneretten til at anmelde sager om frakendelse af administrationsretten. Denne skal ifølge beslutningsforslaget udvides, så også en borger, og her formoder jeg der menes lejeren selv, og interesseorganisationerne skal kunne gøre det. Der synes jeg det kan være problematisk, hvis interesseorganisationerne sidestilles i anmeldelsesretten med lejeren, da det er lejeren, der er i et lejekontraktligt forhold til udlejeren, og derfor bør lejeren være indforstået med, at der sker en anmeldelse. Derfor mener jeg, at interesseorganisationernes mulighed for at anmelde udlejeren kun skal ske efter samtykke med lejeren.

Afsluttende vil jeg sige, at beslutningsforslaget også – nu der er fokus på frakendelse af administrationsretten – burde se på, om den her 2-årige periode, hvor der tælles overtrædelser op, ikke er for kort. Det kunne godt ske, at vi skulle udvide den på længere sigt, sådan at når udlejere overtræder f.eks. over en 3-4-årig periode, skal det også tælles med i en vurdering af, om man skal have frakendt retten til at administrere boliger.

Derudover er det også spørgsmålet, om frakendelsesperioden, der kan være helt op til 5 år, er lang nok. Ovre på de kanter, hvor jeg kommer fra, og hvor der huserer en vis herre, der hedder Låsby-Svendsen, kunne jeg godt ønske at det var i en lidt længere periode, man kunne blive frakendt administrationsretten. Men vi skal selvfølgelig finde en afvejning mellem den overtrædelse, der finder sted, og så den sanktion, vi indfører. Der skal være proportionalitet mellem de to.

Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne støtte intentionerne i forslaget, men på grund af de enkelte punkter i forslaget, som jeg har fremhævet, kan vi desværre ikke støtte det samlede beslutningsforslag, som det ligger i den nuværende form.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anita Knakkergaard, Dansk Folkeparti.

B 48 er et beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti, der ønsker at skærpe loven om retten til at administrere udlejningsejendomme. Her henviser SF til de oplistede kriterier i § 113 a, stk. 3, og de ønsker nu at fratage retten til administration ved at supplere med, at udlejer eller dennes repræsentant bliver dømt efter straffelovens bestemmelser, hvis den kriminelle handling sker i forbindelse med udførelse af erhvervet som udlejer eller administrator, eller hvis gerningen begås over for en lejer i en ejendom, som udlejer ejer og/eller administrerer.

Derforuden ønsker Socialistisk Folkeparti, at huslejenævnet skal pålægges at indbringe sager, så snart det erfarer, at udlejer har forbrudt sig mod de oplistede kriterier i § 113 a, stk. 3. Den skønskompetence, der findes i § 113 a, stk. 4, tages bort. Endvidere skal frakendelse af administrationsretten udvides til at kunne anmeldes af borgere i landet eller interesseorganisationer.

Socialistisk Folkepartis argumenter er bl.a., at der er for dårlige muligheder for at fratage udlejere retten til at administrere. Kriterierne er for udvandede, proceduren er for lang og kompliceret. De ønsker derfor, at fysiske og juridiske personer skal kunne melde sådanne forhold direkte til politiet. Vi ønsker i Dansk Folkeparti ikke, at politiet skal behandle denne type sager, da deres jurister ikke har det kendskab til lejeloven, som er påkrævet, og politiet har efter Dansk Folkepartis mening rigeligt at se til i forvejen.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er en alvorlig sag for en udlejer og en administrator ved dom at frakendes retten til at administrere ejendomme. I øjeblikket pågår forhandlinger vedrørende regelforenkling mellem lejer- og udlejerorganisationer, og da det ikke er mange år siden, at vi sidst ændrede loven vedrørende administration, ønsker vi fortsat, at sager behandles i den gældende lovgivning efter § 113 a, stk. 3, og ikke, som forslagsstillerne ønsker, ved at politianmelde, første gang der er sket en forseelse, og udvide gruppen, der kan anmelde direkte til politiet.

Vi er i Dansk Folkeparti ikke positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jørgen Poulsen, Radikale Venstre.

Vi i Det Radikale Venstre har det, ligesom jeg kan høre de fleste andre ordførere har det, nemlig at vi jo gerne vil være med til at se, om vi kan gøre noget for at komme efter de dårlige udlejere, men vi synes jo også, at det handler om retssikkerhed, og vi har lidt svært ved at overskue, hvordan de stramninger, som Socialistisk Folkeparti her foreslår, balancerer, i hvert fald med den lovgivning, vi normalt har. Vi kan sagtens følge forslagsstillerne i, at proceduren for at få dårlige udlejere fradømt retten til at leje ud, som den er i dag, kan forekomme meget lang og meget besværlig, men samtidig kan vi godt være bekymrede for, at det her kan føre til en masse yderligere regulering uden egentlig at gøre særlig meget ved problemet.

Vi er rede til at snakke om det her, men jeg bliver nødt til at sige, at vi ikke er særlig entusiastiske.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen, Enhedslisten, som ordfører.

Efter vores principielle opfattelse burde det slet ikke være muligt for en person at kunne eje en anden persons bolig. Det bør i hvert fald overhovedet ikke være muligt, at en person kan tjene penge på at eje en anden persons bolig. Vi synes, at det er grundlæggende forkert. Vi vil helst have, at alle boliger er et kollektivt eje, hvor ingen altså kan tjene på at eje boligen, og hvor man selvfølgelig i nogle tilfælde har lejere, men hvor der altså ikke er mulighed for at udbytte lejeren i form af at trække et overskud ud.

Til beroligelse vil jeg sige, at vi heller ikke er imod selveje af ens bolig. Det er også o.k. Der vil vi bare sikre os med anden lovgivning, skattelovgivning, at man ikke kan spekulere sig til milliongevinster bare ved at eje en bolig. Man skal heller ikke kunne berige sig på resten af samfundets bekostning eller andre boligejeres bekostning, bare fordi man selv lige har købt en bolig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Så ud fra det her princip og den grundlæggende indstilling, vi har til hele boligmarkedet, vil vi selvfølgelig altid støtte forslag, som styrker lejeren i forhold til ejeren. Det kan der ikke være nogen som helst tvivl om. Jeg kan høre på debatten, at der måske er et par skønhedsfejl eller ting i beslutningsforslaget, der skal kigges på i udvalgsarbejdet. Det må vi selvfølgelig også høre ordføreren for forslaget redegøre nærmere for, og så kigger vi selvfølgelig gerne på det, men grundlæggende er vi positivt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Westerby, Socialistisk Folkeparti.

SF har, som der står i forslaget, fremsat det her beslutningsforslag, fordi der i dag er alt for dårlige muligheder for at slå ned på de brodne kar, der er blandt udlejerne. Der er alt for dårlige muligheder for at fratage en udlejer retten til at administrere ejendomme.

Heldigvis er langt de fleste udlejere hæderlige mennesker med gode intentioner, der driver deres forretning på en helt igennem ordentlig måde, men når der indimellem er brodne kar, er det for svært at gøre noget ved det. Og som lejer er det frustrerende, for det er jo ens bolig, det handler om.

Jeg har selv været på besøg i Baldersgade 55 på Nørrebro. Her har beboerne i 5 år haft en kamp mod deres udlejer. De har ført 29 sager, 26 af dem er blevet vundet, og det er jo en flot statistik, der nok vidner om en udlejer, der begår lidt flere fejl end almindeligvis. Så kunne man selvfølgelig indvende, at systemet jo virker, for de har vundet sagerne. Men at føre sådan nogle sager tager rigtig lang tid. Det er opslidende, og beboerne er i konstant usikkerhed om deres boligsituation. Derfor bør man kunne slå ned på sådan en udlejer.

For Baldersgades vedkommende har sagerne været mange. Der har bl.a. været opsigelser. En udlejer har opsagt mange af beboerne for et godt ord; jeg mødte f.eks. den 79-årige Else Stefanson, som var blevet opsagt, fordi hun havde glemt sin rollator fastlåst i opgangen. Opsigelserne er efterfølgende blevet underkendt, men det er jo en stor belastning for beboerne, og det har fået flere til at flytte. Der har været ugyldige lejeforhøjelser, og også disse er blevet underkendt. Men mens sagen har kørt, har lejerne jo måttet betale en alt for høj leje. De lange sagsbehandlingstider i huslejenævnet gør ikke sagen lettere. Derudover har lejerne været udsat for trusler, chikane og politianmeldelser, ligesom lejlighederne bærer præg af manglende vedligeholdelse. Der er ingen fjernvarme, beboerne fyrer med elpaneler eller petroleum.

Det her er en i særklasse slem udlejer. Der er heldigvis få af den slags, men når de indimellem dukker op, er lejerne ikke særlig godt sikrede. Det tærer på kræfterne, og det tømmer lejlighederne for de aktive lejere, der forsøger at tage kampen op og dermed gør sig uvenner med udlejeren.

I 2005 blev lejeloven ændret, for at man skulle kunne slå ned på denne gruppe af udlejere. Det blev muligt at fradømme udlejere deres ret til at administrere deres ejendomme, hvis udlejere tre gange ikke fulgte kendelser fra huslejenævnet – altså et klippekortsystem lidt ligesom det, vi har for kørekortet. Men loven er blevet brugt yderst sparsomt. Vi har hørt i dag, at der er fire udlejere, der har fået frakendt retten til administration.

Der er en række hovedproblemer i ordningen i dag, som SF ser det. Dels er der alt for udvandede kriterier for, at en sag kan resultere i en frakendelse, dels er proceduren alt for lang og kompliceret for lejerne at gå i gang med. Derfor har SF fremsat dette forslag, der har tre elementer:

For det første vil vi udvide kriterierne for, hvornår man kan fratage administrationsretten. I dag handler det kun om huslejenævnskendelser. Vi mener, at det også bør gælde strafferetlige handlinger, hvis de sker i forbindelse med hvervet som administrator. Hvis en udlejer får en dom for chikane af beboere eller for ulovlig indtrængen, synes vi, det er helt naturligt, at den kan tælle med i den her ordning. Det handler ikke om dobbeltstraf; det handler om, at man også skal kunne straffes i relation til sit hverv som udlejer og ikke kun personligt.

For det andet synes vi ikke, at huslejenævnene skal være moderator i vurderingen af, om en udlejer kan anmeldes med henblik på at blive frataget retten til administration. I dag skal lejere ved tre overhørte nævnskendelser henvende sig til huslejenævnet, som så skal vurdere, om udlejer skal anmeldes. SF mener, at lejere bør kunne lave den vurdering selv. Ordningen i dag svarer til, at hvis man fik tre klip i kørekortet, skulle færdselspolitiet sætte gang i en sag og så lave en individuel vurdering af, om det overhovedet skulle betyde en frakendelse af kørekortet. Det er både bureaukratisk og tidkrævende.

For det tredje mener SF, at borgere og interesseorganisationer som Lejernes LO også skal kunne anmelde udlejere.

Jeg synes, der er kommet gode bemærkninger. Jeg synes, Socialdemokraterne særlig havde et rigtig godt forslag, nemlig at udvide perioden i den her ordning for, hvor længe overhørte huslejenævnskendelser skal tælle med. Så det er nogle fine forslag til ændringer, og hvis der er teknikaliteter, som bør ændres, er vi helt indstillet på i udvalgsarbejdet også at se på, om man kunne ændre på det.

Med helt grundlæggende synes vi, at det skal gøres lettere at fratage udlejere retten til administration. Dårlige advokater, revisorer og dyrlæger kan få frataget deres autorisation, men det er markant sværere, når det gælder mennesker, som administrerer andre menneskers bolig. Det synes vi ikke er rimeligt.

Jeg kan så forstå, at regeringen nu er meget optaget af de lejelovsforhandlinger, der pågår mellem lejere og udlejere, og det er jo helt rigtigt, at vi har haft lejelovsforhandlinger i årevis. Det er også helt rigtigt, at de i årevis har sat debatten om lejelovsområdet i stå, og det er også helt rigtigt, at vi i SF har kritiseret det i rigtig lang tid. Jeg synes, det er forkert, at de forhandlinger kommer til at sætte hele debatten i stå. Hvis jeg må minde om processen, var det jo sådan, at udlejere og lejere faktisk blev enige om en enighedsliste, og så ignorerede regeringen det og fremsætte deres eget forslag, så det er jo ikke, fordi det er helt fremmed for regeringen at overhøre, hvad der kommer ud af de forhandlinger.

Men jeg kan sige, at det gode, som jeg så synes der er kommet ud af behandlingen i dag, er at høre, hvor optagede regeringen og Venstre er blevet af de her forhandlinger mellem udlejerne og lejerne, og det kan jo så kun betyde – håber vi – at ministeriet nu denne gang har tænkt sig virkelig at understøtte processen, så det vil vi da i hvert fald krydse fingre for.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.