Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om støtte til fritstående internetmedier, digital distribution og kritisk, undersøgende journalistik.

Af Mogens Jensen (S), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 17.12.2010).

Inden jeg åbner forhandlingerne, vil jeg lige sige, at teknikken ikke kommer i orden i dag, så eventuelle korte bemærkninger under de sidste to forslag sker heroppefra. Den lille firkant, der normalt er mellem de to højttalere, hvor man kan se, hvor lang tid man bruger, virker heller ikke, men der sidder altså et ur her til højre, som med store røde bogstaver tæller opad. Så når den har passeret de 60 sekunder og der begynder at stå 1 minut og nogle sekunder, så er man altså forbi sin taletid. Uret sidder til højre for taleren.

Så åbner vi forhandlingerne, og den første, der får ordet, er kulturministeren.

Vi kan konstatere, at mediemarkedet er under hastig forandring som følge af den teknologiske udvikling: udvikling af nye medier, øget sammensmeltning af medier, udvikling af medievirksomheder med publicistisk indhold på flere medieplatforme, aviser, radio, tv, internet m.v. Der er ændringer i brugeradfærd samt skærpet national og international konkurrence, og der er øgede koncentrationstendenser. Derfor nedsatte jeg i november i fjor et lille hurtigtarbejdende udvalg, der har til opgave at udarbejde et grundlag for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte. Udvalget består ud over formanden af to forskere samt otte repræsentanter for de trykte og elektroniske medier.

Udvalget skal afdække, hvilke centrale parametre der bør indgå i overvejelserne om en eventuel justering af mediestøtten og samtidig undersøge mulige modeller for en fremtidig mediestøtte. Desuden skal der indgå analyser af modellernes fordele og ulemper set fra de forskellige parters side.

Udvalget, som mødtes første gang den 11. januar 2011, kommer med sin rapport senest 1. oktober 2011. Jeg er således enig med forslagsstillerne i, at der som følge af udviklingen på mediemarkedet bør ses på den offentlige mediestøtte, men jeg finder det hensigtsmæssigt, at vi afventer udvalgets rapport, således at mediestøtten i sin helhed kan anskues i et mere sammenhængende perspektiv, før nye initiativer tages på dette område, altså ikke stykvis og delt, men helt.

Jeg vil gerne sige, at regeringen er villig til at medvirke til at afgive en udvalgsberetning, da vi jo principielt ikke på forhånd er afvisende over for forslagets intentioner.

Jeg skal nævne, at jeg er orienteret om, at Mediestøtteudvalget på det første møde ikke fandt anledning til en særlig fremskyndelse af en udvalgsdebat om støtte til onlinemedier.

Så vil jeg i øvrigt henvise til den kronik af formanden for udvalget, Henning Dyremose, der blev bragt i Berlingske Tidende den 17. januar. Kronikken belyser baggrunden for den nødvendige drøftelse af mediestøtten i et fremadrettet perspektiv, samtidig med at den skitserer de opgaver og udfordringer, som udvalget skal løfte og komme med forskellige løsningsmodeller til, så vi således får et godt grundlag for den videre politiske drøftelse.

Det fremgår også af denne kronik, at udvalget har besluttet at gennemføre arbejdet med stor åbenhed og har inviteret offentligheden til at indgå i debatten, hvad jeg finder er væsentligt. Også af den grund finder jeg det forkert at forcere dele af udvalgets arbejde. Hvis beslutningsforslaget skulle nyde fremme, ville man jo først kunne komme med lovforslag til efteråret, hvor Mediestøtteudvalget i forvejen har barslet.

Derfor kan regeringen ikke støtte det fremsatte forslag.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Mogens Jensen.

Tak. Nu kan det jo ikke undre, at kulturministeren kan gå op og sige, at der er nedsat et udvalg, der skal analysere det her. Jeg tror, kulturministeren har rekord i nedsættelse af udvalg på kortest tid om alt, hvad der kunne optræde som lidt vanskeligt i den politiske debat. Men jeg vil da også sige, at jeg er helt tilfreds med, at der er et udvalg, som kigger på den langsigtede omlægning af mediestøtten, og det kan vi også fuldt ud bakke op om fra socialdemokratisk side.

Det, vi bare påpeger, og det, som der har været en bred politisk enighed om, i hvert fald mellem Socialdemokraterne, de øvrige oppositionspartier og Venstre, er jo, at der var ting, vi godt kunne gøre her og nu. Den store omlægning af mediestøtten skal afvente udvalgsarbejdet, men noget, som man kunne gøre nu og her, og som der faktisk er behov for, er det, som vi foreslår i det her beslutningsforslag.

Jeg vil godt spørge ministeren, hvorfor ministeren ikke mener, at man kan dele tingene op og sige: Vi gør noget nu og her, og så venter vi med den mere langsigtede omlægning af støtten.

Så er det ministeren. Netop, fordi det er sportens minister, har jeg sørget for, at der bliver lidt ekstra motion.

Det er dejligt, det er godt. Det er godt for knæene.

Jeg er glad for, at hr. Mogens Jensen er tilfreds med udvalget, der ser på det langsigtede. Derfor synes jeg altså også, at det er forkert, at det eneste, hr. Mogens Jensen kan få ud af at forcere noget nu, er, at noget, der kunne blive vedtaget i efteråret, så bliver vedtaget i maj måned. Det er altså ikke den store politiske gevinst. Så ved at forcere et delelement i stedet for at se på helheden risikerer man at få lagt brikken forkert, så man må lægge den om igen til efteråret, hvis det viser sig, at den ikke passer præcis på den måde i helheden. Derfor synes jeg det er ubetids og en sådan løben efter vinden – jeg ved godt, at lobbyisterne har været hos hr. Mogens Jensen – men det er altså at løbe lidt efter lobbyisterne at fremsætte det nu, når man i forvejen ved, at det kan komme til efteråret.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Jeg vil bare sige til kulturministeren, at vi som sagt har haft et bredt flertal i Folketinget, der sådan set har været enigt i, at der var ting, vi godt kunne gøre nu og her, og som ikke krævede en lang udvalgsrapportering. Man må også sige, at selv om vi nu får en udvalgsrapportering til efteråret, kan man jo ikke være sikker på, at man lige er klar til at lave lovgivning og til at lave reglerne om. Der kan gå ganske lang tid, før vi overhovedet når ind til sagens kerne, nemlig hvornår der bliver mulighed for også at give mediestøtte til internetbaserede medier, hvornår der bliver mulighed for, at de kan få driftsstøtte og etableringsstøtte, og hvornår der bliver mulighed for, at vi kan støtte den undersøgende, kritiske journalistik. Vi mener, at vi ville kunne lave en lille ordning for det nu og her, og jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ikke mener, at det kunne være muligt.

Jeg vil så godt spørge ministeren, hvordan ministeren forholder sig til det konkrete indhold. Er det ikke rigtigt, at internetmedier i fremtiden også skal kunne opnå mediestøtte? Er det ikke rigtigt, at det ville være en god idé at sikre, at den fremtidige mediestøtte understøtter den kritiske, undersøgende journalistik? Kan ministeren svare på det her i dag?

Så er det ministeren.

Jeg kan naturligvis svare på det hele, og jeg har også læst det der fra lobbyisterne. De har jo skrevet alle de spørgsmål, og dem har jeg også set.

Det, man skal være opmærksom på, er, at der altså er en lov, som betyder, at man kun kan give til dagbladene i dag. Det er den, hr. Mogens Jensen vil have lavet om, så man også kan give til netaviserne. Det er en ærlig sag. Man skal bare være opmærksom på, at man hermed flytter fra papir til net, og at der er nogle, der mister penge. Det skal man altså gøre velovervejet, så man ikke laver skader, som det viser sig man ikke havde behøvet at lave. Det synes jeg kræver en ordentlig gennemgang, også af avissituationen.

Det er rigtigt, og der er vi enige, at internetmedierne også skal kunne få støtte, men det kræver altså den lovændring, som jeg gerne vil forberede ordentligt. Det er da vigtigt, det er meget vigtigt, og der er vi enige, at internetmedierne bliver seriøse, bliver ordentlige og har mulighed for at udvikle sig, for mange unge læser ikke aviser, men læser på nettet. Derfor er vi fuldstændig enige i intentionen. Jeg synes bare, det er lidt ubetids, før det er undersøgt ordentligt.

Til det med, om vi skal støtte en kritisk, undersøgende journalistik: Ja, men der skal vi da også overveje meget nøje, hvem der egentlig skal afgøre, hvad der er kritisk, undersøgende journalist? Meget af det gravearbejde, nogle af aviserne roser sig af bliver sat i gang nu – gravere troede jeg i øvrigt hørte til kirkegårdene, men de hører nu til aviserne – er jo ikke særlig avanceret og dygtig, undersøgende journalistik. Så hvem skal egentlig sidde og afgøre det? Det skal vi så også have ordentlig fod på. Hvad er det så for et udvalg, der skal sidde og vurdere, hvad der er rigtig, ordentlig, undersøgende journalistik? Der er meget langt imellem, at man oplever ordentlig, undersøgende journalistik, men det vil jeg da meget, meget gerne have mere af – det ordentlige, altså.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jørgen Poulsen.

Jeg synes, det er meget dejligt, at ministeren er enig i, at der er et behov for, at man ikke kun er bundet til at støtte ting på tryk, og at han er enig i, at det er indholdet, der tæller. Men så kan jeg ærlig talt ikke forstå, hvorfor vi skal vente på nye udredninger. Jeg synes, man kan sige meget om det her område, men man kan i hvert fald ikke sige, at det ikke er udredt. Det er jo trods alt så lille et hjørne af støtten i det samlede billede, så jeg synes, at det er noget, vi kan gøre her og nu, for tiden er løbet helt fra det.

Så er det ministeren.

Jeg lyttede til det som en ordførertale, men det blev indlagt som et spørgsmål til ministeren, og der var ikke noget spørgsmål. Men jeg skal gerne prøve at svare på det, der ikke var noget spørgsmål – og det har jeg også svaret hr. Mogens Jensen.

Hvorfor vente på nye udredninger? Fordi det skal ses i en sammenhæng. Vi tager noget fra aviserne, og det vil aviserne ikke blive lykkelige for. Jeg tror såmænd ærlig talt, at der vil komme en kolossal voldsom kritik af det i pressen, hvis vi kaster os ud i det nu, og det kan vi også tage den dag, vi laver beslutningen. Men man kan da ikke bare uden videre tage noget fra folk for at give det til nogle andre uden at have tænkt nøje over konsekvenserne.

Det er rigtigt, at der foreligger undersøgelser, men ikke undersøgelser, hvis konklusioner jeg er tryg ved, og hvor jeg som demokrat ikke helt synes, at den måde, pengene skal fordeles på i de forslag, der foreligger, er demokratisk i orden i mine øjne, fordi det bliver nogle eksperter, der kommer til at sidde og afgøre, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Jeg kan godt lide, at befolkningen kan stemme med fødderne, om jeg så må sige, ved, hvad man køber og ikke køber, og det er jo sådan, avisstøtten virker i dag med portostøtte og distributionsstøtte. Det virker jo ved, at borgerne får det, de gerne vil have; det er ikke et lille udvalg, der afgør, hvad borgerne skal have. Derfor er jeg ikke tilfreds med de forslag, der ligger nu, og det må være en ærlig sag, at man, når man ikke er tilfreds med de konklusioner, der ligger på bordet nu, så siger, at vi må have set nøjere på det. Og det er det, jeg vil.

Så er det hr. Jørgen Poulsen, ikke nødvendigvis for et spørgsmål, men for det, der hedder en kort bemærkning. Den behøver ikke indeholde et spørgsmål, og det vil sige, at ministeren sådan set heller ikke behøver at svare, hvis ministeren ikke mener, at der er noget svare på.

Så er det hr. Jørgen Poulsen for en kort bemærkning.

Han kan jo eventuelt lukke for mikrofonen.

Nu får ministeren det til at lyde, som om det her er en revolution, en fuldstændig omkalfatring af støtten. Det, der er tale om, er at tage en lille bid af den støtte på 400 mio. kr., som i dag gives til de trykte medier. Nu lød det jo, som om dagbladene ville gå under i morgen, hvis det skete. Nej, dagbladene kan jo også søge støtte under den her vinkel, så vi ikke cementerer dem i den nuværende situation, men således at de kan få støtte til at føre over fra det trykte til det digitale.

Så jeg synes ikke, det er noget at vente på, men jeg bliver jo nødt til at have respekt for, at ministeren vil have endnu en udredning. Jeg synes, det her er udredt, og vi behøver ikke at nøle.

Så er det ministeren.

Selv om der igen ikke var noget spørgsmål, vil jeg gerne kommentere kommentaren.

Det er meget, meget enkelt at stå her og sige, at nogle skal have penge, men så skal man sige, hvem man tager dem fra. Og selv om der er 400 mio. kr., vil der altså blive flyttet noget over til nogle, der ikke fik før. De skal så tages fra dem, der fik de 400 mio. kr. Vil hr. Jørgen Poulsen tage fra Information? Vil hr. Jørgen Poulsen tage fra Kristeligt Dagblad? Jamen kom dog op og sig det. Sig det dog lige ud i stedet for at putte under sådan en anonymitet. Det er så det, der kan være konsekvensen, og det skal man gøre med åbne øjne, hvis det er der, man ender. Men det skal stadig væk gøres fornuftigt og grundigt, så man ikke skader aviserne, samtidig med at der laves udvikling, og der siger hr. Jørgen Poulsen noget rigtig: Vi skal også give dagbladene mulighed for at udvikle sig over i net, for det er der, de unge er.

Derfor er vi fuldstændig enige i intentionerne, men skadevirkningerne for dem, der er vant til at få noget, skal man have tænkt meget nøje over, og man skal formentlig også have forhandlet med dem, så man får et system, som alle kan være glade for er fremadrettet. Og det ligger ikke på bordet ved at lave en delbeslutning.

Så har hr. Holger K. Nielsen bedt om en kort bemærkning.

Ministeren sagde sådan lidt hånligt, at vi bare løber efter lobbyisterne. Det synes jeg ikke er nogen rimelig betragtning. Det, som ligger bag det her forslag, er jo en virkelig interesse for og en bekymring for, at den danske mediestøtte ligesom får samme funktion som værftsstøtten havde i sin tid. Altså, man støtter nogle industrier, nogle erhverv, nogle aktiviteter, der måske på sigt ikke er levedygtige, hvorimod man så undgår at støtte det, der er fremtid i.

Det er jo det, som er vores interesse for det her, og det forstod jeg også var ministerens tilgang til det, og derfor må han også kunne forstå, at de her meget, meget begrænsede forslag, der ligger her – det er jo ikke en fuldstændig gennemgribende forandring af hele mediestøtteområdet – jo ligesom lægger op til, at vi kommer i gang med det her. Vi ønsker sådan set at sige, at vi ikke vil afvente nye rapporter, før vi går i gang med det her, fordi vi godt kender og har erfaringer for, at der bliver lavet en rapport, som kommer på et senere tidspunkt, og så kommer der nye rapporter, og så kommer det ikke i gang. Vi vil godt i gang med det her. Det er baggrunden for, at vi fremsætter det her forslag.

Så er det ministeren.

Det er jo en lidt absurd situation, for vi er alle sammen enige om, at der skal ske noget. Jeg synes, at billedet er meget rigtigt. Mediestøtten skal ikke vise sige at være værftsstøtte, hvor det ender med, at man står med nogle tomme værfter. Man kan også tage de gamle bilproducenter og så tage Amerika, hvor de pludselig står med de nedlagte bilbyer, fordi de ikke fulgte med tiden. Det er fuldstændig rigtigt, og derfor er vi jo enige i, at der skal ske noget.

Det, jeg har ønsket, er, at det sker, således at det er velovervejet, og at alle virkningerne og følgevirkningerne er kendt og set i øjnene. Ja, man skal støtte fremtiden, man skal jo ikke for tidligt lægge noget eksisterende, der fungerer, i graven. Det er rigtigt, at det gør man jo ikke, hvis man tager den her enkle bid. Men den her enkle bid vil jo være en del af den helhed, jeg går efter at få sat rigtigt sammen.

Det er jo derfor vi har nedsat udvalget, så man ikke får lavet nogen delbeslutninger, som viser sig måske nok skulle have været noget anderledes, når man når til helhedsbeslutningen. Vi skal jo ikke lægge aviser i graven for tidligt, men man skal heller ikke forhindre netaviserne i at udvikle sig. Det er den balance, vi skal finde.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Holger K. Nielsen.

Vi er fuldstændig enige i, at man ikke skal lægge aviserne i graven, og det skal jeg også nok vende tilbage til i min ordførertale. En væsentlig del af det her forslag går jo på, at man ligesom stimulerer dagbladene til i højere grad at bruge internetplatformen, at bruge de elektroniske platforme i stedet for print. Det kan man sige er en eller anden form for erhvervsstøttepolitik, hvor vi tager hensyn til, at der er en fremtidig udvikling, som man er nødt til at støtte frem for printmediet. Det er mange år siden, Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, og det er jo i høj grad stadig væk det, som man bygger mediestøtten på, hvorimod der sker en rivende udvikling på hele det elektroniske område.

Jeg er helt enig i, at det skal ske med respekt for journalistikken, respekt for, at man har journalistiske muskler forskellige steder, og det er i høj grad dagbladene, der kan levere det, men det her er altså bare et meget, meget begrænset skridt, hvor vi ligesom kommer i gang, hvor Dagbladsnævnet får mulighed for at give støtte på nogle lidt mere fleksible præmisser, end tilfældet er i øjeblikket. Det er altså ikke ret meget, må jeg sige til ministeren.

Ministeren har ingen kommentarer. Nu skal jeg være sikker, for vi har ikke det elektroniske system: Er der flere, der har bedt om en kort bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så går vi til ordførerne, og den første ordfører er Venstres ordfører, det er fru Ellen Trane Nørby.

Det beslutningsforslag, B 46, som vi behandler her i salen i dag, minder i ekstrem grad om nogle af de forslag, som vi også fremsatte i Venstres mediepolitiske oplæg fra november 2009. Derfor er vi i det store og hele også meget enige i de forslag og de problemstillinger, som skitseres i B 46, og det glæder os i Venstre i høj grad, at oppositionen åbenbart har læst vores oplæg og også er så enige med os, at de i dag fremlægger eget beslutningsforslag om noget, som vi også foreslog for 1½ år siden. Det gælder støtten til de fritstående internetnyhedsmedier, en omlægning af Dagbladsnævnet så vel som en pulje til at støtte den dybdeborende journalistik.

Jeg tror, vi alle sammen kan genkende billedet af et dansk mediemarked, der har været under ekstrem forandring. For 25 år siden var det danske mediemarked markant anderledes, end det er i dag. Husstandens eneste tv stod i stuen, og her samledes alle om de samme programmer. Den eneste tv-kanal, danskerne kunne se og modtage, var DR1, og her startede programmerne sidst på eftermiddagen, og når programmerne sluttede, var man heldig, hvis der var pausefisk på skærmen, ellers var der ikke meget andet at vælge imellem. Mobiltelefonerne var på størrelse med en kuffert, og de fleste husstande havde et avisabonnement.

Medierne har gennemgået en eksplosiv udvikling de forgangne årtier, og den måde, som vi bruger medierne på i dag, er også væsentlig anderledes, end den var tidligere. I dag har hver dansker i gennemsnit fem en halv FM-radio, to fjernsyn, minimum én computer. Det er meget få danskere, der i dag holder avis. Flere danskere har flere mobiltelefoner, MP3-afspillere, spilkonsoller og alle mulige andre elektroniske gadgets. Antallet af kanaler er samtidig eksploderet, og det har klart ledt til en segmentering og en delvis fragmentering af medieforbruget. De fælles samtaleemner i kantinen er ikke længere det, man så på tv. I dag er det Google, Facebook, eBay, der optager mange af de reklamekroner, der tidligere lå hos de danske dagblade.

Skal vi være ærlige, er det nok aviserne, der ligner sig selv mest til trods for gratisaviskrig, til trods for elektroniske aviser og aktører, hvis produkter i dag udelukkende udkommer i elektroniske udgaver. En avis på papir er i dag stadig væk en avis, og selv om der er færre aviser, der trykkes på papir og distribueres ud til danskerne, er der fortsat mange. Men oplagstallet og antallet af abonnenter er styrtdykket, og særlig de unge får i dag deres nyhedsforbrug dækket på internettet og ikke fra trykte aviser. Måske er det også netop derfor, det er aviserne, der i de her år er markant hårdest under pres for at genopfinde sig selv og genopfinde deres eksistensberettigelse. Netop derfor er der også i høj grad behov for en omlægning af hele mediestøtten, så vi fremover kan støtte op om nyhedsdækningen i Danmark uden at tage hensyn til, om aviserne udkommer på papir eller de udkommer på nettet.

Det er også på den baggrund, at regeringen har nedsat et mediestøtteudvalg, som skal følge op på den dybdeborende udredning, som professor Anker Brink Lund og Preben Sepstrup afleverede i efteråret 2009. Medieudvalget skal senest 1. oktober i år komme med forslag til helt konkrete ændringer i mediestøtten. Derfor ønsker vi fra Venstres side også at afvente udvalgets arbejde, selv om vi i princippet er enige i de forslag, der stilles i B 46, og selv om de i princippet minder meget om nogle forslag, vi selv har foreslået i november 2009. Vi synes, det er vigtigt, vi ser omlægningerne i en sammenhæng og dermed sikrer grundlag for en reel og omfattende omlægning af den danske mediestøtte, sådan at vi kan fremtidssikre mediestøtten i en digital verden.

Vi kan også konstatere, at Europa-Kommissionen så sent som i dag har været ude med en melding om, at Europa-Kommissionen ønsker, at papiraviser og elektroniske aviser fremover momsstøttes på samme måde. Det er jo selvfølgelig også noget, som vi forventer skal indgå i de drøftelser, som foregår, vedrørende mediestøttens omlægning.

Vi håber, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kan skrive en fælles beretning omkring B 46, hvor vi alle sammen peger på behovet for en omlægning og reform af mediestøtten i Danmark, således at vi kan fremtidssikre den publicistiske nyhedstradition. Men som sådan kan Venstre ikke støtte B 46, som det foreligger. Vi ønsker at afvente udvalgets arbejde, og vi ønsker at se tingene i en sammenhæng.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Henrik Brodersen.

Jeg skal starte med at sige, at vores kulturordfører ikke kan være til stede, i og med at hun har andre gøremål, men dog i det kulturelles navn. Derfor er det mig, der hermed læser hendes tale op.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der igennem de seneste år er sket en stor ændring i medielandskabet, og især på platforme ser man forandringer fra år til år. Derfor er det også meget vigtigt, at der i forbindelse med en ændring af mediestøtten skal være et meget klart budskab om, hvorledes den fremadrettet skal se ud, så man kan være sikker på, at den vil kunne holde i mange år frem.

Det er interessant, at der er lavet en mediestøtteudredning, og denne skal også langt hen ad vejen fungere som et godt udgangspunkt for de beslutninger, der skal træffes. For at nå det bedste beslutningsgrundlag ser Dansk Folkeparti det som en udmærket arbejdsgang, at kulturministeren har nedsat et udvalg, der skal undersøge, hvordan omlægningen konkret kan foregå; et arbejde, som forventes færdigt til oktober. Det er vigtigt, at der er klart overblik over, hvordan alle interessenter vil blive stillet efter en omlægning. Det må ikke glemmes, at hvis der tilføres nye medieplatforme midler, skal de tages fra andre. Derfor er det vigtigt, at der er mange gode begrundelser. Der er mange dele, der skal omlægges, og dem skal der være klarhed over, før der tages endelige beslutninger.

Dansk Folkeparti ser frem til de meldinger, der vil komme fra det udvalg, der nu arbejder, og vi vil indgå i en konstruktiv forhandling om mediestøtten. At mediestøtten ikke er en del af medieaftalen, som blev indgået sidste år, finder vi tilfredsstillende. Begge områder er så omfattende og involverer så meget, at for at blive belyst og tilgodeset er det vigtigt, at der er taget højde for alle faktorer. Rent tidsmæssigt vil det ikke være en fordel at vedtage dette beslutningsforslag på nuværende tidspunkt. Det er bedre at tage emnet op, når udvalgsarbejdet er færdigt. Men vi anerkender, at der er behov for ændringer.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Man kan jo ikke påstå at mediestrømmen er blevet mindre de senere år. Faktisk bombarderes vi med medier, bombarderes med nyheder døgnet rundt, mange af dem fuldstændig gratis. Det flow af nyheder, der er, er fuldstændig enormt i øjeblikket. Det sker på alle de nye platforme, der er kommet som en del af den rivende teknologiske udvikling, som vi har oplevet de sidste mange år.

I hele dette kaos af medier, medieflow, mediestrøm, nyheder – jeg ved ikke hvad – er det jo rimelig vigtigt, at vi ser på den måde, som vi støtter medierne på. Der er jo enighed om, og det synes jeg er positivt, at det er nødvendigt at have en offentlig støtte af medierne af hensyn til vores demokrati. Hvis vi ikke havde det, ville det udelukkende være kommercielle aktører, som skulle tjene penge på at bringe nyheder, tjene penge på at have medier, og som udelukkende havde kommercielle interesser, som styrede hele nyheds- og mediestrømmen. Over for det har vi en publicistisk tradition, hvor man, om jeg så må sige, tjener penge for at lave nyheder og ikke laver nyheder for at tjene penge, som de kommercielle gør, men hvor det, der er målet med ens aktivitet, er at sikre den demokratiske samtale. Det er vigtigt, at vi holder fast i det, og at vi giver en offentlig støtte til det.

Det er også vigtigt, at vi holder fast i alle de her forskellige nye platforme, der er – frie internetmedier, aviser, tidsskrifter, radio, tv, internet, you name it – og at vi holder fast i, at det, der er det centrale, er journalistikken. Hvordan kan vi holde fast i en seriøs og dybdeborende og god journalistik, der kan have kontrol med magthaverne, hvilket er en del af den demokratiske proces, en uvurderlig del af ethvert demokrati? Hvordan kan vi fastholde journalistikken som det centrale, helt uafhængigt af hvilke platforme, hvilke medieformer man nu arbejder inden for? Det synes jeg er det meget centrale. Der vil jeg godt advare imod, at man kommer ind i et kæmpe slagsmål mellem de forskellige medieformer. Der er store økonomiske interesser på spil, men jeg vil godt opfordre til, at vi her i Folketinget holder os fri af at skulle tage parti for det ene og det andet, fordi vi nu har nogle gode venner her og nogle gode venner der, men at vi holder fast i, at det, der er det afgørende, er journalistikken; det er, at vi har medier, der kan blive en central del af den demokratiske proces og den demokratiske samtale. Det synes jeg er det helt centrale i det her.

Jeg vil så godt sige vedrørende dagbladene, som jeg ved er meget bekymrede for det, der kan ske, at de naturligvis også godt ved et eller andet sted, at de printmedier, de har opereret på, ikke vil forsvinde fuldstændig, men de vil blive – det bliver de i øjeblikket – svækket i forhold til nye platforme. Jeg vil godt sige, at jeg tror, at dagbladene stadig væk er helt, helt centrale aktører i det danske mediebillede. Det er der, man har de journalistiske muskler, det er der, der er mulighed for at lave virkelig dybdeborende journalistik, det er der, hvor der er tradition for at gøre det, og hvis man ser på fødekæden for nyheder, ser man, at det er der, de fleste nyheder starter, og det ved vi også godt som politikere – det er i høj grad dagbladene, som sætter dagsordenerne. Derfor vil det være en kæmpestor fejl, hvis vi smider barnet ud med badevandet i den forstand, at dagbladene forsvinder i den omkalfatring, der finder sted i hele mediebilledet. Det vil være en meget stor fejl, og vi skal være sindssygt forsigtige med og opmærksomme på, at det ikke sker.

Men vi må så også sige, at dagbladene jo er nødt til at gå over på de nye platforme, og det, som det her forslag lægger op til, er i høj grad at tilskynde til, at man i højere grad udvikler sig på internettet, at man udvikler sig på de nye elektroniske platforme, som der er, og som man jo ser i mange andre lande, hvor det tilsvarende sker – i USA er der en kæmpe udvikling på hele det område. Derfor synes jeg sådan set, det er meget relevant, som vi gør her, at den måde, man giver støtte på, bliver en smule målrettet i forhold til fremtidens udvikling i stedet for i forhold til fortidens. Begrundelsen for, at vi har fremsat det her beslutningsforslag – det har jeg været inde på i de korte bemærkninger, det skal jeg ikke gentage – er, at vi godt vil have gang i det her, vi mener, det godt kan gøres, og derfor håber jeg på, at vi kan få en ordentlig behandling af det.

Tak til ordføreren. Vi går videre med den næste, som er den konservative ordfører. Det er hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Vi må være blevet et stort parti, siden vi kommer til allerede. Jeg undskylder, at jeg var lidt lang tid om at komme herop.

Jeg er fuldstændig enig i mange af de hensigter, der har ligget hos de forrige ordførere, og også i forslagsstillernes intentioner med forslaget. For det er selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden følger med tiden, og at vi får moderniseret vores mediestøtte.

Helt grundlæggende skærer det jo i mit borgerlige hjerte at give offentlig støtte til en hel masse ting, men her må vi sige, at hvis ikke vi gør det, får vi ikke en ordentlig presse i Danmark, og det er vigtigt for vores samfund. Det er ikke kun vigtigt for os, der sidder herinde; det er også vigtigt for den demokratiske debat og for samfundet som helhed. Så mediestøtten er vigtig, og det er selvfølgelig vigtigt, at den bliver moderniseret og givet hensigtsmæssigt.

Derfor synes jeg også, at det er rigtig fornuftigt, at der er blevet nedsat et udvalg, som ser tingene i sammenhæng. Og jeg kan ikke rigtig se, at der er nogen grund til, at vi skal forhaste de her beslutninger og fremrykke det ½ år, hvis det overhovedet kan nå at blive så meget, man kan fremrykke det, i forhold til det udvalg, som barsler med noget omkring den 1. oktober.

Vi kan jo ikke selv trykke pengene, selv om vi gerne ville, og derfor er vi nødt til, som ministeren også sagde, at finde nogle penge et andet sted, og det vil blive inde for den samme ramme. Det vil sige, at der vil være nogle medier, som vil skulle have mindre, hvis der er nogle andre, der skal have mere. Og derfor er det rigtigt at afvente det her udvalgs arbejde, og det gør vi med sindsro.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører, og det er som radikal ordfører.

Tanken med det her forslag er jo egentlig bare så småt at åbne op for, at mediestøtten også kan gives til internetmedier, til kritisk journalistik og til dagblade, som ønsker at flytte til en digital distribution. Hele formålet med at støtte medier er jo at støtte den nytteværdi, som medierne skønnes at have i samfundet i form af almindelig folkeoplysning, i form af udvikling af den demokratiske debat og i form af kritisk undersøgende journalistik. Der er jo ingen tvivl om, at dagbladene har spillet og fortsat også spiller en nøglerolle, men verden har ændret sig, og det trykte ord, den kritisk undersøgende journalistik er jo ikke længere bare forbeholdt dagbladenes papirudgaver. Vi har jo set, hvordan f.eks. mobiltelefoner og internet spiller en stadig stigende rolle som leverandører af både nyheder og den demokratiske dialog. Vi har også set, hvordan fritstående internetmedier ikke mindst lokalt i stigende grad har overtaget rollen som samfundets vagthund.

Men det afspejles ikke i de støtteordninger, vi har i dag. Faktisk er det sådan, at undersøgende journalistik slet ikke er et af de kriterier, der indgår for at få støtte, og det vil vi meget, meget gerne ændre på med det her forslag. Vi synes, det er vigtigt, at det er utrolig vigtigt, at aviserne overlever, men vi synes også, det er vigtigt, at de mange netaviser, som uden at få en øre i støtte, de mange netaviser, som går frem i disse år, og som mere og mere overtager den rolle, som dagbladene har og har haft, også får støtte. De kan jo ikke overleve på ingenting. Hvis de skal fastholde den kvalitet, er det nødvendigt, at vi også bruger støtten til at hjælpe dem og holde dem til, så de kan opretholde den høje kvalitet.

Så vi forstår fuldstændig den situation, som dagbladene befinder sig i. Vi forstår fuldstændig, at ministeren viger tilbage for at rokke alt for meget med båden. Det skal man ikke i den situation. Det er også derfor, vi siger, at vi bare vil have taget hul på det, for jeg synes, det er en af de her sager, hvorom man kan sige, at her står det bedste. Hvis det nu er det bedste at sende det i udvalg og kommissioner, så begynder det bedste at stå i vejen for det gode, og det er virkelig noget, som er udredt og udredt. Vi kan gå i gang nu med det her meget sparsomme forslag, og jeg er selvfølgelig glad for, at alle synes, at det er indholdet, som tæller, at vi er mere interesseret i indholdet, end vi er i papiret, altså i formen. Altså, vi er mere interesseret i journalistikken end i papiret.

Så jeg håber virkelig, at det kan sættes i gang, uden at de udredninger varer alt for længe.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Når man ser på den fantastiske udvikling, der har været i medierne i de senere år, og det tempo, som de forandringer sker med, synes jeg i grunden, at man må konstatere, at det her beslutningsforslag ikke er udtryk for sådan unødigt hastværk, men måske et udtryk for, at også oppositionen bevæger sig forsigtigt fremad.

Det gør man selvfølgelig af gode grunde, fordi der er ting, vi ikke ønsker at slå ned ved at lave nogle forandringer. På den anden side må jeg jo sige, at når ministeren siger, at han forventer, at der kan ske noget på området til efteråret, og der er nogle grænser for, hvor meget hurtigere det kunne gå, hvis man vedtog det her beslutningsforslag, så er det vel bedst sådan set at sige, at det er rigtig godt, at der er enighed om, at der nu skal ske noget på det her område, at der er enighed om, at hvis vi skal have kritiske, kvalitetsorienterede dansksprogede medier, ja, så er det nødvendigt med statsstøtte, og det er nødvendigt, at den statsstøtte fokuserer på, om jeg så må sige, kvaliteten og indholdet og substansen mindre end på formen og den måde, man formidler det på.

Den enighed synes jeg jo er vigtig, og så kan vi måske godt vente nogle måneder ekstra på, at det kommer på plads, selv om jeg da godt kan forstå, at de mennesker, som lever af og lever i den verden, som handler om de elektroniske medier eller it-orienterede medier, synes, at der er gået alt, alt for lang tid. På den anden side må man jo også sige, at det, at der så er gået den tid, jo også har gjort, at vi om den gamle diskussion, hvor man uden at ryste på hånden kunne sige: Jamen støtten går til det område, hvor historierne produceres og skabes, og nyudviklingen sådan indholdsmæssigt sker, nemlig aviserne, jo i dag må konstatere, at selv om det er rigtigt, at aviserne stadig væk spiller en vigtig rolle i forhold til at lave baggrund og også at være dagsordensættende, så sættes der jo dagsordener hele tiden hver dag. Tv-kanaler med et forholdsvis begrænset seertal er i stand til at sætte dagsordener, internetmedier sætter også dagsordener, og selv er jeg blevet belært af klogere og yngre mennesker end mig selv, når jeg er lidt småsur over kun at kunne komme på internettet, men ikke i den skrevne avis, at det kan jeg godt holde op med, fordi sandsynligheden for, at der er flere, der læser det, måske oven i købet af dem, som det er vigtigt at påvirke, måske er større, hvis det er på internettet.

Nu har vi også en rigtig god, synes jeg, saglig begrundelse for at sige: Jamen vi er nødt til at lave et skift, hvis det er indholdet, vi følger efter, både fordi en række af de dagblade, som er på internettet, faktisk i dag jo også prioriterer at lave en del af det, der er de nye historier, det, der er de dagsordensættende ting, på nettet, og fordi vi har set en række aktører, som jo har internetformidling af nyheder og debat osv. som deres vigtigste måde at agere på, og det ville være forkert at henvise til Altinget og Modkraft osv. og sige, at her sker der ingen ny udvikling, at der findes der ingen selvstændig journalistik, for det gør der jo. Og derfor er det selvfølgelig nødvendigt og rigtigt og rimeligt, at vi ændrer på støtteordningerne.

Det synes jeg sådan set er den vigtige konklusion i dag. Den anden vigtige konklusion er jo også at sige, at vi så får det problem, kulturministeren var inde på i sin tale, nemlig det med at distributionstiden var så dejlig, for så havde folk også mulighed for at vælge med fødderne, og at det gik til dem, som solgte flest aviser og sådan noget. Og hvis man nu synes, at det er rigtig godt, så har det selvfølgelig sin fordel, men vi kommer ikke uden om, når vi snakker om internetbaserede nyheder osv., at vi kommer ind i at skulle foretage en eller anden vurdering af kvalitet. Jeg er sådan set enig i, at det bliver en vigtig opgave at fastlægge det på en måde, sådan at man sikrer, at det ikke bliver sådan et slags idébaseret kontrolorgan, der kommer ind, men at det bliver noget, som handler om, at man sikrer de nyudviklinger og de elementer i journalistikken, som man gerne vil sikre.

Ellers er jeg jo glad for, når vi nu har den her debat i dag, at jeg, når vi kigger rundt på ordførerne og ministeren, kan konstatere, at der er andre til stede end mig, der kan huske, dengang mediebilledet var sådan forholdsvis langsomt og det, man skulle tage stilling til, når man skulle have en nyhed ud, var, om man skulle sende en pressemeddelelse med posten, om man skulle cykle ud med den, eller om det var breaking news, så man skulle forsøge at ringe og komme igennem til journalisten. Jeg tænker somme tider tilbage på den tid som en glædens stund, for der havde man jo tid til at tænke sig om, inden man sagde noget og mente noget. Den tid er jo forbi, og det er der selvfølgelig nogle, der håndterer bedre end andre.

Men uanset det synes jeg, det er rigtig godt, at vi i dag er enige om, at vi går videre med det her. Så bliver det vel først til efteråret, og så er det tygget en gang mere i et udvalg, og det gør måske heller ingen skade, bare vi kommer videre og kommer til at handle.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Det er helt fornøjeligt at være til en debat i Folketingssalen, hvor enigheden er så stor, som den øjensynlig har været i dag, og det er jo rart, at vi er kommet dertil, hvor vi kan blive enige om, at vi faktisk gerne vil sørge for, at der kan blive lavet kvalitetsjournalistik på nettet. Det er der jo sådan set enighed om i Folketinget. Spørgsmålet er så hastigheden, og på hvilken baggrund man vil gøre det.

Jeg vil sige, at umiddelbart synes jeg sådan set, det er et glimrende forslag, og havde det ikke været, fordi der er en proces i gang, og at vi kan forstå på kulturministeren, at det vil munde ud i forslag til lovgivning allerede til efteråret, så havde vi da sikkert også kunnet forholde os endnu mere positivt til forslaget og måske ligefrem have stemt for, men vi er faktisk meget tilfredse med den proces, der er i gang.

Jeg forstår godt den utålmodighed, der kan være fra forslagsstillernes side, det er jo en, vi alle kan besidde, og jeg tror, jeg skal være den første til at indrømme, at også Liberal Alliance på en række områder på det politiske felt besidder den samme utålmodighed, som forslagsstillerne viser med det her forslag; vi ønsker også tit, at regeringen skulle gøre nogle ting lidt hurtigere, end det sker, men det kan man jo ikke altid få.

Jeg forstod på Venstres ordfører, fru Ellen Trane Nørby, at man kunne lægge op til, at vi kunne lave en form for fælles beretning, som kunne føre frem mod den lovgivning, der kommer til efteråret. Og det synes jeg sådan set ville være ganske fint, det vil vi i hvert fald gerne være med til, hvis der er et ønske om at prøve at finde fælles fodslag i Folketinget omkring det her. Og vi kan jo sådan set lige så godt gøre det, eftersom vi er enige.

Om det så skulle være et lovforslag, der skal komme til april eller til oktober, synes jeg ikke kan være så afgørende. Lige meget hvad kan ikrafttrædelsestidspunktet jo blive det samme. Hvis regeringen blev pålagt at lave noget til april, kunne regeringen jo bare komme med et forslag, der sagde, at det skal træde i kraft den 1. juli 2012; det kan man også gøre til oktober, og derfor ender man jo nogenlunde ens, lige meget hvordan og hvorledes det bliver.

Når det er sagt, synes jeg, vi skal glæde os over, at vi kan få større diversitet, vi kan få kvalitet, vi kan sørge for, at der bliver uafhængighed i forhold til den måde, vi støtter på, alt efter hvilke platforme der er, og det er jo sådan set det, der er det afgørende. Jeg tror ikke, vi har set de værste tider for papiraviserne endnu – det tror jeg ikke engang udgiverne af papiraviser tror – så vi kan jo lige så godt vænne os til det, der bliver fremtiden og indrette os på det, der ikke alene bliver fremtiden, men til dels også er nutiden på en række medier allerede i dag: Avisen.dk, Altinget.dk, 180grader.dk – der findes allerede en række forskellige netmedier, som man kan bruge, og som bringer glimrende historier fuldstændig på lige fod med de mere etablerede medier.

Men jeg håber, forslagsstillerne tager imod forslaget om, at vi laver en fælles beretning, sådan at vi kan komme videre med sagen på bedste vis.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mogens Jensen.

Jeg vil gerne have lov til på forslagsstillernes vegne – og vi er jo mange – at sige tak for debatten her i dag. Også tak for de positive tilsagn, der jo er, om støtte og opbakning til det, der er indholdet og det vigtigste i selve beslutningsforslaget, nemlig at vi laver en omlægning og skal lave en omlægning af mediestøtten, der sikrer, at den i højere grad bliver platformsneutral, så det altså ikke kun er medier på print, de gamle aviser, som i fremtiden skal have mulighed for at opnå støtte.

Jeg vil også gerne sige, at jeg selvfølgelig synes, det er positivt, at vi kan nå frem til eventuelt at lave en udvalgsberetning om forslaget. Det vil for mig at se være udmærket, for så kan vi jo allerede nu og her få sendt et klart signal også til det udvalg, som nu er nedsat og sidder og arbejder med problemstillingen, om, at vi faktisk har den her enighed blandt Folketingets partier. Så tak for det.

Jeg står her med en lille ting, ja, det er jo en publikation, for den er da trykt på papir. Den er sådan i smartphone-størrelse og omdelt i alle vores bokse i dag af avisen.dk, som jo er et af de internetdagblade, der udkommer med 100 nyheder, reportager, analyser og blogindlæg på nettet hver eneste dag, og de er jo et godt eksempel på, hvad det er, der er problemet i dag. De kunne opnå støtte, hvis de udkom i printudgave, men de udkommer altså på nettet med deres 100 historier om dagen og har ikke mulighed for at opnå støtte.

Jeg har fået mange henvendelser også fra andre aktører, Svendborgs NetAvis, Altinget, som vi alle sammen kender, og andre, som står i den samme situation. Det understreger jo kun, at vi her står over for en udfordring, som vi skal have løst.

Jeg må sige, at jeg synes, det kunne have været fint, og jeg synes også, det ville have været rigtigt, at vi havde taget fat på et lille område, og så kunne vi have lavet ordningerne om inden for det beskedne område. Det er jo det, vi har lagt op til med beslutningsforslaget her, nemlig at vi tager det, der hedder Dagbladsnævnets område, som altså rummer 10 pct. af de midler, der bliver givet i distributionsstøtte eller omstillingsstøtte inden for printmedieområdet. Det kunne også have givet os nogle erfaringer, som kunne bruges, når vi nu skal til at lave den store omlægning af mediestøtten, som udvalget forhåbentlig kommer med nogle forslag til her til efteråret.

Jeg er nødt til at sige omkring det tidsperspektiv, at det jo er fint nok, at et udvalg kommer med en rapport til efteråret, men før det udvalgs anbefalinger eventuelt kunne være omskrevet til lovforslag og ændringer, ved vi jo godt, at der kan gå endnu længere tid. Jeg må jo minde om, at den rapport, som vi bestilte, da vi lavede et medieforlig i 2006, som fru Ellen Trane Nørby også henviste til i sit indlæg, skrevet af to medieforskere, altså har været 4 år undervejs, og nu 4 år efter er vi ikke klar til at skride til handling, for så skulle der lige nedsættes et nyt udvalg, og så kan der altså gå en meget lang periode igen. Så jeg havde altså foretrukket, at vi var kommet i gang, som det også er sagt af flere af mine kolleger heroppefra, så vi kunne have gjort os nogle erfaringer, som kunne bruges, når vi nu skulle lave den store omlægning.

Det er altså 10 pct. af støttemidlerne, vores forslag her omhandler. Det var til at overskue, og vi ville ikke vælte noget stort læs eller rive tæppet væk under nogen som helst af de etablerede medieinstitutioner ved at tage fat der. Det er vigtigt at fastholde, at det, hvis vi laver den her omlægning, hvor vi gør det mere platformsneutralt, jo også vil betyde, at de store dagblade vil kunne få andel i støtten. Det er jo det, hele vores forslag går ud på, nemlig at de også kan få del i støtten i forhold til at omstille deres produktion fra print til digital distribution – noget, som specielt mange lokale dagblade måske har behov for.

Så vil jeg sige – og det kan ikke understreges for ofte – at det her, som hr. Holger K. Nielsen også var inde på, jo i bund og grund handler om, at vi ønsker at styrke den demokratiske debat i samfundet. Det er ikke platformene, det handler om, det er indholdet, det handler om. Det er journalistikken, det handler om, og det er det helt afgørende her. Jeg tror også, at man, når man kommer til at skulle lave nye måder, hvorpå man skal fordele støtten efter, bliver nødt til at vurdere for hvert enkelt medie, hvor stor journalistisk kraft der er i det enkelte medie. Det tror jeg uafvendeligt må blive et af kriterierne, der skal uddeles støtte efter.

Hr. Per Clausen var inde på, at selv vi i oppositionen er bagefter den teknologiske udvikling, og det er jo også rigtigt, for den her udvikling har været i gang længe. Selvfølgelig skal vi tage de hensyn her i Folketinget, at vi er nødt til at gøre noget, som altså ikke trækker tæppet væk under vores medielandskab, men vi må altså også handle i tide i forhold til at komme i gang med at skabe de nye muligheder og resultater, og det er derfor, vi synes, vi godt kan starte på det her, som vi har foreslået, nu og her.

Det vigtigste her i dag, er, synes jeg, at alle har tilkendegivet, at indholdet i det her er vi enige om. Så er der et spørgsmål om tidsperspektivet. Der kommer så til at gå lidt længere tid, men det betyder jo, at de medier, som har forventninger til os på det her område, dvs. faktisk hele medieverdenen, altså nu allerede ud fra det her kan se, at vi har et enigt Folketing, som faktisk har den holdning, at mediestøtten skal omlægges på en sådan måde, at også fritstående internetmedier i fremtiden skal have mulighed for at få støtte, og at den kritisk-undersøgende journalistik skal have en særlig rolle og skal støttes på en særlig måde, når vi endelig får etableret en ny mediestøtteordning. Det synes jeg sådan set er det vigtigste.

For at tilføje endnu et element til den store enighed skal jeg meddele, at hr. Christian H. Hansen fra Fokus også støtter beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Nu troede jeg sådan set ikke, at man måtte bruge rekvisitter på Folketingets talerstol, for så kunne jeg jo også have taget min iPad med herop for ligesom at symbolisere den digitale udvikling, der har betydet, at vi læser vores aviser elektronisk.

Men nu fremgår det jo, at vi alle sammen er så langsomme i det, og derfor vil jeg blot spørge hr. Mogens Jensen, om forslagsstillerne er sådan fuldstændig afklarede, i forhold til hvad der skal støttes, og hvordan det skal støttes. For jeg må sige, at fra Venstres side er vi ikke enige i, at alt skal støttes – altså, mode, glamour og glitter skal ikke støttes. Derfor er der jo også et arbejde i udvalget, som handler om afgrænsningen, altså om at kvalificere det her grundlag og også undgå, at vi kommer ud i en situation, hvor vi får skabt et smagsdommeri, hvor der skal sidde nogen og vurdere, om det enkelte medie nu er støtteberettiget eller ej. Men vi skal få lavet – ligesom vi har det i dag – nogle objektive kriterier for det. Så jeg vil blot høre hr. Mogens Jensen, om han så ikke her i dag vil løfte sløret for de her helt konkrete afgrænsninger for, hvordan den fremtidige mediestøtte skal se ud.

Så vil jeg også høre hr. Mogens Jensen, om det ikke er korrekt, at når vi kigger på, hvor der er de mest ulige vilkår mellem de fritstående internetmedier og de trykte aviser i dag, fremgår det, at det i høj grad skyldes momsen henholdsvis nulmomsen, og at det vel derfor er væsentligt, at vi tager Europa-Kommissionens melding fra i dag om at kigge på det forhold med i det arbejde, der ligger fremadrettet.

Så er det hr. Mogens Jensen.

Til det der med glitter og glamour, der ikke skal støttes, vil jeg sige, at jeg synes, vi skal vente med det til det næste dagsordenspunkt, hvor vi jo kommer til at høre, hvorfor Venstre så gerne vil give licenskroner til TV3 og Kanal 4, 5 og 6 og alt deres glitter og glamour. Men det venter vi med.

Jeg er jo enig i, at vi selvfølgelig skal definere, hvilke medier der skal have, og hvilke medier der ikke skal have. Det er der også nogen der skal sætte sig ned og lave en definition af, men vi behøver altså ikke at vente et år på, at det kommer i gang, det kan vi gøre nu og her. Og så vanskeligt bliver det altså heller ikke. Vi har jo i dag en vurdering af dagbladenes indhold i forhold til samfundsrelevans, kulturstof og samfundsstof, og at der kun må være en vis mængde annoncer osv. osv. Det indgår i vurderingen af støtten til dagbladene. Så vi har jo nogle kriterier, som vi allerede kan køre efter, og det vil for mig at se ikke være vanskeligt at få udarbejdet et sæt kriterier. Det er i hvert fald bedre, at vi kommer i gang med det nu, end at vi skal vente et år.

Dernæst vil jeg sige, at jeg med hensyn til momsfritagelsen er enig i, at vi jo dér er under pres, og vi kommer selvfølgelig til at skulle tage stilling til, hvad vi gør, hvis der bliver harmoniserede momssatser i EU, der gør, at vi ikke kan fastholde en nulmoms – og det tror jeg ikke er godt at gøre – men det overlader jeg fint til udvalget at komme med nogle bud på.

Så er det fru Ellen Trane Nørby for yderligere en kort bemærkning.

Jo tak, men det er jo interessant, at hr. Mogens Jensen nu siger, at han trygt venter på, at udvalget kommer med en udmelding i forhold til momsen, for vi har lige været vidne til, at hr. Mogens Jensen stod og sagde, at vi bare kunne køre nu, og at det hele var klar. Og jeg forsøger sådan set bare at spørge ind til, om vi så ikke i dag kan få at vide, hvad de her helt klare kriterier er, for dem må hr. Mogens Jensen jo kende, siden vi bare kan køre i dag. Jeg anfægter ikke noget af det indhold, der ligger der, jeg siger bare, at hvis vi skal få skabt en ordentlig omlægning af mediestøtten, er det også nødt til at ske på et kvalificeret grundlag, og så er vi nødt til at have nogle andre end de mediepolitikere, der sidder her i salen, med til at kvalificere, hvad det er for nogle objektive kriterier, hvad det er for nogle kvalitetskriterier, hvad det er for nogle kriterier, der fremover skal gives mediestøtte efter.

Jeg må også bare anfægte, at man siger, der går et år, for der er altså ikke et år til den 1. oktober 2011 – så skal man i hvert fald have sine skolepenge tilbage, hvis man kan gøre det op til et år.

Så er jeg også nødt til igen at spørge hr. Mogens Jensen om momsen og distributionen: Er det ikke korrekt, at den største forskel mellem de fritstående internetmedier og de trykte aviser er den momsfritagelse, der er for de trykte aviser, og at det jo er gratis at distribuere digitalt, sådan at det vel er der, den store forskel er?

Så er det hr. Mogens Jensen.

Jamen jeg finder det lidt mærkeligt, at lige præcis fru Ellen Trane Nørby står heroppe og siger, at det med, at vi ikke vil afvente udvalgets indstilling, er problematisk, da jeg jo på flere debatmøder har hørt fru Ellen Trane Nørby sige, at lige præcis det, vi har foreslået her, kunne man sagtens sætte i gang nu, og så kunne den langsigtede omlægning afvente udvalgets indstilling. Det er åbenbart ikke Venstres politik mere, men det har det så været, kan jeg da i hvert fald konstatere.

Jeg er helt enig i, at momsproblematikken og forskellen på aviserne, der har en nulmoms, og internetmedierne, der skal betale almindelig moms, skal der ses på, og det kommer vi jo til alene af den grund, at EU har bebudet, at der skal ske en harmonisering på det her område. Men det er altså noget, der berører langt, langt mere end blot det, vi foreslår her, så det må man selvfølgelig komme med forslag til i det langsigtede udvalgsarbejde. Men der er intet til hinder for, at man nu og her kunne gennemføre det, som vi har foreslået, nemlig at omlægge Dagbladsnævnets bevillinger, sådan at de allerede kunne begynde at støtte internetmedier i det små.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.