Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 37:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side.

Af udenrigsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 10.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller som ordfører for Venstre.

Lad mig først sige, at Venstre kan støtte forslaget. Vi finder det glædeligt, at landene på Balkan knyttes tættere til EU. Landene på Balkan er jo eksempler på, hvordan fjendebilleder ikke sådan bare lige forsvinder i et undertrykt samfund. I en lang periode var der ikke mulighed for meningsudveksling i de samfund, og derfor oplevede vi jo, da de fik deres frihed til at ytre sig, at alle de gamle fjendebilleder fra anden verdenskrig levede i bedste velgående, og det var rystende at opleve, hvad de førte til.

EU står for det stik modsatte. Det står for afmontering af fjendebilleder gennem fri meningsudveksling og samhandel. Derfor må det være et håb, at det vil føre frem til en proces, hvor de principper, der har sikret fred og frihed i vores del af Europa, også vil komme til at gøre det på Balkan.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Jeg kan i lighed med Venstres ordfører tilføje, at Socialdemokratiet støtter forslaget om en associeringsaftale mellem EU og Serbien. Vi har hele tiden set og ser stadig væk EU som et fredens projekt, og man kan sige, at udviklingen i Europa i 1930'erne og 1940'erne på mange måder minder om udviklingen i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne med politiseret nationalisme, der førte til konflikter, der førte til krige, der førte til folkedrab.

Man kan sige, at hvis ikke vi har den ambition at knytte Serbien til EU, på linje med hvad vi har gjort med en lang række andre lande i det tidligere Jugoslavien, vil alternativet være, at vi støder Serbien fra os, og alternativet vil være, at vi vil øge risikoen for splittelse og konflikter i Europa.

Vi synes i Socialdemokratiet, at man skal det modsatte. Vi synes, at man skal holde sammen på Europa. Vi synes, at man skal tilknytte de mange nye lande, men betingelsen er stadig væk, at man lever op til de værdier, til de demokratiske værdier – menneskerettigheder, ligestilling, ytringsfrihed, det, som vi i den vestlige verden kender som almindelige, demokratiske værdier. Den proces vil vi gerne have at lande som Serbien kommer ind i, og derfor kan vi støtte, at man laver en associeringsaftale, og at Serbien også på sigt bliver medlem af EU.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti er vi tilhængere af frihandel. Frihandel er vejen til udvikling af et samfund, og frihandel er forudsætningen for vækst og velstand. En aftale med Serbien giver god mening set i lyset af, at landet er centralt placeret på Balkan, omsluttet af lande, som har aftaler med EU, eller som er EU-medlemslande. Samtidig anser vi det for et positivt og støttende signal til Serbien og håber, at det vil trække landets udvikling i en demokratisk retning. Netop respekten for demokratiske principper udgør et væsentligt element i aftalen, hvilket vi i Dansk Folkeparti finder vigtigt.

Et element i aftalen har jeg dog et forståelsesspørgsmål til til ministeren, og det drejer sig om udbetaling af familieydelser. Når jeg spørger til dette, er det, fordi vi jo for nylig har aftalt at indføre et optjeningsprincip, når der skal udbetales børnecheck, og det er aftalt, netop fordi andre EU-borgere har ret til de sociale ydelser, som landets egne borgere har. Her er mit spørgsmål så, om dette også gælder for serbiske børn bosiddende i Serbien. Jeg er simpelt hen i tvivl om, om jeg forstår teksten rigtigt, men det håber jeg ministeren kan afklare.

Samtidig vil jeg godt sige, at vi jo har det her EU-mantra om fri bevægelighed. Nu er Ungarn jo i gang med at udstede en masse pas til etniske serbere, der bor rundtomkring, jeg tror, jeg læste, at antallet var 3,5 millioner. Det er så, hvad det er, for det er de i Ungarn i deres gode ret til. Men det, som jeg egentlig gerne vil stille spørgsmål til i forbindelse med aftalen, er, om den mulighed for indvandring, som f.eks. tyrkerne har i forbindelse med deres aftale, er den samme for serberne.

Så det håber jeg ministeren kan afklare, men vi er positive.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

SF kan også støtte forslaget om at fastholde Serbiens ønske om en stadig tættere tilknytning til EU. EU har med den her indgåelse af aftalen vist, at man ønsker at støtte reformprocessen i Serbien, og det mener vi er helt centralt. Derudover underbygger man, at de demokratiske principper samt menneskerettighederne er et væsentligt element i aftalen, og det ser vi bestemt som positivt. Så SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

I dag førstebehandler vi et beslutningsforslag, der har til formål at få Danmark til at tiltræde stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien. Det er en aftale, der blev indgået tilbage i april 2008, men den træder ikke i kraft, før alle EU's 27 medlemsstater har tiltrådt den.

Vi Konservative er meget glade for den meget positive effekt, som EU de seneste 15-20 år har haft i de tidligere socialistiske lande i Central- og Østeuropa. Mange af de lande var tidligere fattige og tilbagestående, men buldrer nu fremad mod velfungerende demokrati og markedsøkonomi. Det gør de bl.a. på grund af den store indsats, som EU har ydet i de lande. Nogle af landene er sågar blevet optaget i EU, andre arbejder EU og dermed Danmark tæt sammen med, og vi påvirker dem derved til en udvikling i den rigtige retning. Det er stabiliserings- og associeringsaftalerne et rigtig godt eksempel på.

På Balkan har EU allerede stabiliserings- og associeringsaftaler med Albanien, Makedonien og Kroatien, som alle er trådt i kraft. Serbien er derfor også et logisk næste skridt. Jo flere samarbejdsaftaler EU kan indgå på Balkan, desto bedre kan vi præge udviklingen i en region, der i mange år var præget af massiv politisk undertrykkelse og adskillige krige. Det er i vores interesse at have en stabil naboregion, som ikke producerer krige og flygtninge, men som bidrager til vækst og velstand i Europa.

Jeg vil fremhæve to punkter fra stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien, som set fra et konservativt synspunkt er særlig gode. Det første punkt er det særlig stærke fokus på demokrati og menneskerettigheder, som findes i aftalen. For et land som Serbien, der i så mange år har været tynget af et socialistisk diktatur, er demokrati noget, der skal læres, og det tager tid, ligesom det tager tid at lære at tage de grundlæggende menneskerettigheder alvorligt. Af aftalen fremgår det, at Serbien skal samarbejde uindskrænket med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Det lægger jeg meget stor vægt på, når man påtænker de store vanskeligheder, som visse serbiske politikere har haft med at gøre op med fortiden på netop det punkt. Med aftalen bliver samarbejdet med krigsforbryderdomstolen uomgængeligt, også for Serbien.

Det andet punkt er, at Serbien med aftalen gradvis bliver en del af EU's indre marked. Over en 6-årig periode vil der blive opbygget et frihandelsområde, der sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, sådan som vi kender det fra EU i dag. Det indre marked har været en enorm økonomisk gevinst for hele EU og dermed også for Danmark, fordi det har gjort op med fortidens toldmure og øvrige handelshindringer. Med aftalen vil også Serbien gradvis blive en del af det indre marked, og det betyder, at serbiske virksomheder får lettere ved at eksportere deres varer til EU-landene til gavn for vækst og velstand i Serbien og dermed til gavn for serberne.

Alt i alt bakker vi Konservative således fuldt og fast op om den stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien, som EU har indgået, og som Folketinget nu også har mulighed for at tiltræde på Danmark vegne. Det gør vi, fordi vi ønsker, at Serbien og Balkan i det hele taget fortsætter sin positive udvikling i retning af et velfungerende demokrati og en velfungerende markedsøkonomi. Det har vi alle en interesse i.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre tilslutter sig med glæde dette forslag, og jeg vil gerne udtrykke håbet om, at denne aftale bliver til gavn for udviklingen i Serbien både økonomisk og socialt, politisk og med hensyn til menneskerettigheder. Det vil være et afgørende skridt, for at Serbien bevæger sig i en god retning udviklingsmæssigt, og det er klart i interesse både for Serbien og for Serbiens europæiske naboer.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Nu har vi jo ikke i Enhedslisten nogen tradition for at forhindre andre lande i at begå fejltagelser ved at stemme imod deres optagelse i EU eller for den sags skyld forhindre, at de indgår associeringsaftaler. Alligevel synes jeg nu nok, at man må tilføje et par kritiske bemærkninger til debatten. Hr. Niels Helveg Petersen var jo så fornuftig, at han nøjedes med at give udtryk for et ønske om, at det ville gavne den serbiske befolkning, og det tror jeg er meget klogt. Andre havde ligesom draget konklusionen i forvejen. Man var sikker på, at det ville gavne den serbiske befolkning, og så henviste man til de erfaringer, der har været fra en række andre østeuropæiske lande.

Der synes jeg jo, at man er nødt til at læse associeringsaftalen lidt grundigt, fordi den indeholder elementer, der bekræfter, at man i Serbien på en række områder fremover vil bestræbe sig på at overholde menneskerettighederne, rette sig efter menneskerettighedsdomstol og krigsforbryderdomstol osv. Og det er rigtigt godt, at man siger, at man vil det. Desværre kan vi jo se, at selv det at blive medlem af EU ikke er nogen garant for, at man helt har styr på ytringsfrihed, pressefrihed og er et velfungerende demokrati, ja, selv hvis man har været med til at danne EU, kan det give visse vanskeligheder, som Italien jo hele tiden overbeviser os om. Men det er positivt.

Hvad der derimod er en lille smule overraskende – det er det måske ikke, men alligevel – er, at betingelsen for, at man kan indgå en aftale med Serbien også er, at man i et og alt underlægger sig den liberalistiske økonomiske politik, som føres i EU, og det er jo vanligt, når det drejer sig om EU og associeringsaftaler. Det handler om, at man skal sørge for, at der bliver åbnet for udenlandske investeringer uden nogen begrænsninger, det handler om, at man skal acceptere den fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft og varer med de konsekvenser, også negative konsekvenser, som det kan få for befolkningen i Serbien og for det serbiske erhvervsliv, og også, at man skal tilpasse sin økonomiske politik til de krav, der stilles til, hvordan den sociale politik skal indrettes.

Der må vi jo bare sige, at hvis vi kigger på de østeuropæiske lande og udviklingen i de østeuropæiske lande efter deres medlemskab af EU, så skal man være usædvanlig, om jeg så må sige, enøjet for kun at kunne se fordele og en positiv udvikling. I en lang række lande har man set fattigdom, social udstødelse og problemer, som ikke er løst. Man har set, hvordan det ikke er lykkedes at gøre op med mafiadominans og kriminelle forhold.

Så jeg synes, at det udgangspunkt, at det her kun er godt, og at vi er fuldstændig sikre på, at det vil være godt for den serbiske befolkning, er forkert. Jeg tror også, man skal erkende, at der vel er to interesser, der driver EU i det her. Den ene er interessen for – og den interesse kan der være rimelighed nok i – at man vil have rimelige, rolige og ordnede forhold uden for EU's grænser, og selvfølgelig kunne det da være en smuk utopi, at Eksjugoslavien kunne blive genetableret som en region under EU, hvis det var det, der var pointen, men sagen er jo også, at EU også har nogle økonomiske interesser i det her, og det handler også om, at de erhvervsinteresser, de kapitalinteresser, der findes i EU-landene, skal have mulighed for at etablere sig og tjene penge i Serbien. Om det så i sidste instans vil vise sig være til fordel for befolkningen i Serbien, mener vi faktisk i Enhedslisten er stærkt uafklaret, og det har vi ikke nogen klar opfattelse af, at man kan være sikre på.

Så vi er sådan set grundlæggende skeptiske og negative over for en række af de elementer, der ligger i associeringsaftalen, men vil på den anden side sige, at hvis det er sådan, at man i Serbien på demokratisk vis træffer en sådan beslutning om, at man vil indgå i det her, så vil vi ikke være dem, som blokerer for det. Så selv om jeg kom omkring et par omveje undervejs, hvor jeg forsøgte at påpege, at heller ikke i den her sag er alt, hvad EU gør, godt, så vil konklusionen være, at vi vil stemme for beslutningsforslaget ved sidste behandling.

Tak til ordføreren. Så er det udenrigsministeren.

Jeg vil også gerne indlede med at takke for den brede støtte til beslutningsforslaget, om end den forrige talers støtte måske ikke var så betingelsesløs, men det var dog en støtte til beslutningsforslaget.

Jeg er meget glad for at kunne konstatere, at der i Folketinget som helhed er støtte til tiltrædelsen af denne aftale mellem EU og Serbien. Vi har jo tidligere tiltrådt tilsvarende aftaler med Kroatien, med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, med Albanien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina.

Politisk og økonomisk fremgang i Serbien er jo af central betydning for den generelle stabilitet på Balkan, som også den konservative ordfører, fru Helle Sjelle, var inde på. Det er en aftale, der udgør et vigtigt bidrag til den fortsatte opbygning af de nødvendige politiske og økonomiske institutioner i Serbien og dermed også til integration af Serbien i det europæiske samarbejde.

Beslutningen om at tiltræde aftalen er et vigtigt signal til Serbien om, at EU's og Danmarks bidrag til fortsat at sikre stabiliteten på det vestlige Balkan er der. Det er også min vurdering, at denne aftale vil få stor betydning for den politiske og økonomiske udvikling i Serbien, så jeg er meget glad for de positive bemærkninger, der er faldet om aftalen.

Fru Pia Adelsteen havde to spørgsmål til aftalen. Det ene spørgsmål gik på børnefamilieydelsen, altså på børnechecken. Det er jo sådan, at retten til social sikring og adgangen til sociale ydelser er rettigheder, som indgår i en bilateral socialsikringsaftale, som Danmark i 1977 indgik med det daværende Jugoslavien, og den aftale om adgangen til sociale ydelser dækker også Serbien i dag. Men for ikke her at skulle kloge mig for meget på, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få adgang til børnefamilieydelser, vil jeg foreslå, at fru Pia Adelsteen stiller et skriftligt spørgsmål, så vi kan få skrevet de præcise konditioner ned for, hvornår man har ret til at optjene børnefamilieydelse efter at have haft varigt ophold i Danmark og arbejdet her. Jeg tror, det vil være det bedste, så vi ikke taler forbi hinanden.

Til fru Pia Adelsteens andet spørgsmål om indvandring kan jeg sige, at aftalen her faktisk har konsekvenser. Serbien forpligter sig i aftalen, jævnfør artikel 83, til at samarbejde med EU og andre lande i regionen om at bekæmpe ulovlig indvandring. I henhold til aftalen forpligter Serbien sig også til at tilbagetage egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i et EU-land. EU har indgået en tilbagetagelsesaftale med Serbien, men Danmark har på grund af vores forbehold på RIA-området indgået en bilateral aftale selv, således at der er en tilbagetagelsesaftale med Serbien. Det vil altså sige, at der er fast grund under fødderne, med hensyn til at Serbien skal tilbagetage statsborgere, der opholder sig uretmæssigt i et EU-land.

Derudover kan jeg også sige, at Serbien med aftalen forpligter sig til at samarbejde med EU om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og andre ulovligheder som f.eks. menneskesmugling, menneskehandel, korruption, ulovlig handel med narkotika og ulovlig våbenhandel, og det er jo faktisk rigtig godt.

Så jeg vil sige, at aftalen faktisk har et ganske positivt indhold, der, også når det gælder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, kan skabe bedre og tryggere rammer og være et mere effektivt våben for vores fælles politi i landene. Men vi mangler selvfølgelig at få alle landene til at ratificere aftalen, og det er sådan, at der på nuværende tidspunkt er ni lande, der har ratificeret aftalen udover Serbien. Nu kommer Danmark så til, men vi håber selvfølgelig på, at de positive vibrationer fra det danske parlament, påvirker de øvrige parlamenter til, at der kommer en hurtig ratifikation.

Jeg vil i hvert fald gerne takke for en positiv behandling i salen her i dag. Tak.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.