Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme bæredygtig byudvikling.

Af Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 26.11.2010).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Med beslutningsforslaget her, B 31, ønsker SF at pålægge regeringen at udarbejde en national politik for bæredygtig byudvikling. De ønsker at stille krav til kommunerne om at fokusere på bæredygtig byudvikling, og de ønsker at pålægge regeringen at oprette et center for bæredygtig byudvikling.

Lad mig starte med at sige, at jeg deler forslagsstillernes ønske om en mere bæredygtig byudvikling. Vi lægger vægt på, at de danske byer udvikles i en mere bæredygtig retning, samtidig med at der fortsat gives gode rammer for vækst i erhvervslivet og gode levevilkår for borgerne. Vi prioriterer også, at de danske kommuner får de redskaber, som er nødvendige for at tilgodese og fremme de her hensyn. Derfor har vi også igangsat en række initiativer til netop at understøtte sådan en udvikling.

Det er selvfølgelig også væsentligt at være opmærksom på, at der også allerede er flere såvel private som offentlige institutioner, som rådgiver kommunerne, og som rådgiver erhvervslivet og befolkningen om, hvordan der skabes bæredygtige byer og bebyggelser. Man kan jo sige, at virkeligheden er, at den globale konkurrence mellem byerne er intensiveret i forhold til tidligere, og det stiller byerne over for stadig større udfordringer. Det er derfor et grundvilkår, at danske byer giver plads til både erhvervslivet og de gode levevilkår for borgerne, der bor der.

Nogle af de nye parametre, som byerne konkurrerer på, er jo deres evne til at tilpasse sig klimaændringerne, deres evne til at nedbringe ressourceforbruget, og deres evne til at tilbyde omgivelser, som har en positiv effekt på borgernes levevilkår og borgernes sundhed. Så byernes bæredygtighed er altså helt overordnet set blevet en del af den globale konkurrence. Det er jo en dagsorden, som i stigende grad præger kommunernes hverdag. I kommunerne arbejdes der allerede i dag med udvikling af strategier og handleplaner inden for emner som klima, sundhed og ikke mindst byernes planlægning. Jeg lægger stor vægt på dette arbejde, for det er jo kommunerne, som bedst kan implementere de konkrete løsninger i de enkelte byer.

Regeringen er også opmærksom på at understøtte kommunernes udvikling af bæredygtige byer, og jeg vil i den her tale gerne tillade mig at fremhæve en række gode initiativer vedrørende bl.a. grøn transport, miljøteknologi, energipolitik og renere luft. Det gælder den grønne transportpolitiske aftale fra 2009, som bl.a. skal sikre flere trygge cykelveje og bedre offentlig transport. Det gælder også den brede energipolitiske aftale fra 2008 med bl.a. det indsatsområde at reducere energiforbruget i bygninger. Det gælder også udpegning af de seks energibyer.

Desuden er der jo i 2010 afsat 90 mio. kr. til at udvikle og teste nye miljøteknologier, som kan bidrage til erhvervslivets vækst. For at skabe attraktive byer skal luften være renere i byerne, og derfor udsendte vi også en strategi for det i 2008. For at fremme bevægelse og friluftsliv har vi iværksat et projekt om mere bevægelse og friluftsliv i byerne, som i 2009 resulterede i syv særlige breddeidrætskommuner, som får støtte til at realisere breddeidrætsudvalgets 42 anbefalinger.

Det er kommunerne, som har ansvaret for planlægningen, men det er jo i høj grad den private sektor, som driver byomdannelsen og byudviklingen, og staten sætter så de overordnede rammer. Det er en arbejdsdeling, som vi gerne vil fastholde. I den forbindelse har vi så også igangsat syv konkrete samarbejdsprojekter i samarbejde med kommuner, fonde, organisationer, borgere og erhvervsliv. Alle syv samarbejdsprojekter afsluttes i 2012. De her samarbejdsprojekter skal jo så vise, kan man sige, nye veje, som kan tackle udfordringerne gennem planlægningen.

Uden at gå meget i detaljer synes jeg stadig væk, at det er hjælpsomt lige kort at omtale de syv samarbejdsprojekter.

Det første hedder »Bedre grønne oplevelser i byen«, og det har til formål at videreudvikle den grønne planlægning på både overordnet og detaljeret niveau.

Det andet projekt hedder »Bevægelse i alle planer«, og det har til formål at fremme motion og bevægelse i kommunernes planlægning.

Det tredje hedder »Byliv der betaler sig«, og det har til formål at belyse gevinsterne ved at investere i byliv.

Det fjerde hedder »Bæredygtige bebyggelser«, og det har til formål at afprøve og teste udvalgte kriterier for bæredygtighed på en række bebyggelser i Danmark.

Det femte hedder »Standard for bæredygtige lokalplaner«, og det har til formål at udvikle en standard for bæredygtige lokalplaner og i det hele taget et grønt reglement.

Så er der det sjette, det er »Forstadens Tænketank«, som har til formål at afdække muligheder og udfordringer, for at nye og eksisterende forstæder kan blive mere bæredygtige.

Det syvende og sidste initiativ hedder »Regnvand i haver og parker«, og det har til formål at afdække og udvikle mulighederne for at aflede regnvand til haver og parker.

Alle de her projekter gennemføres i samarbejde med en række kommuner, med KL, med Friluftsrådet, med Byggesocietetet, med Lokale- og Anlægsfonden, med By & Havn, med Kildebjerg Ry A/S, med Realdania og med Haveselskabet. Som nævnt er det altså projekter, som løber frem til 2012, og med de her projekter er det selvfølgelig forventningen, at vi får vigtig viden, bl.a. om barrierer i forhold til lovgivningen, og i det hele taget nye redskaber til at håndtere byernes udfordringer. Det er regeringens holdning, at udviklingen af sådan nogle redskaber her er afgørende, og lad os se resultaterne af projekterne, inden der så måtte blive truffet beslutning om eventuelle ændringer.

Om selve det her med planstrategier med fokus på bæredygtig udvikling er det jo sådan, at kommunerne ifølge planlovens § 23 a i den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggør en strategi for kommuneplanlægningen, altså de såkaldte planstrategier, og kommunerne er i gang med arbejdet i den her runde af planstrategier. Næste runde af planstrategier udarbejdes så i perioden fra 2014 til 2015, så der er jo, kan man sige, rigelig tid til at evaluere de her igangsatte samarbejdsprojekter og planstrategiernes indhold, før vi eventuelt skulle gå ind at ændre på kravene til kommunernes planstrategier.

Derudover er det regeringens holdning, at vi først og fremmest bør understøtte udviklingen af de nødvendige redskaber til kommunerne i stedet for at stille yderligere krav om særligt indhold i kommunernes planstrategier.

Der er et element mere i forslaget, som handler om centeret for bæredygtig byudvikling. Jeg må alt i alt sige, at der jo arbejdes med at fremme bæredygtighed på mange fronter. Mange parter er i spil, og der skabes ny viden hver dag. Det her arbejde klares i dag af en række forskellige parter med specifikke interesser og interessenter, og på den måde bliver formidlingen målrettet dem, som har brug for den specifikke ny viden.

Som et godt eksempel på den her målrettede formidling skal jeg jo bl.a. nævne Dansk Byplanlaboratorium, som jo er en selvejende institution, som finansieres via indtægtsdækket virksomhed, men som også modtager tilskud fra kommuner, virksomheder og fra Miljøministeriet. Byplanlaboratoriet deltager i udviklingsprojekter og afholder kurser, og det er kurser, som er afstemt med behovet i kommunerne; således er der p.t. kurser om byens vand og om fremtidens energisystem på dagsordenen.

Af andre eksempler kan jeg også lige nævne Dansk Arkitektur Center, Green Building Council og Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger blot for at sige, at der i hvert fald her også er nogle aktører, som gør et stort arbejde, og som har klart definerede interessenter. Der er det altså regeringens vurdering, at der ikke er brug for et center for bæredygtig byudvikling.

Jeg vil sige, at jeg takker for og deler interessen for byernes udvikling, men finder altså ikke, at beslutningsforslaget fra SF passer ind i alle de her allerede igangsatte initiativer. Jeg afviser SF's forslag om en national politik, fordi regeringen finder det hensigtsmæssigt at opsamle resultaterne af alle de her aktuelle projekter, før der så tages stilling til, hvilke nye redskaber kommuner og erhvervsliv måtte have brug for.

Jeg vil til det sidste forslag om krav til kommuneplanstrategier med fokus på bæredygtig byudvikling sige, at det så også afvises af samme grund.

Til sidst: Centeret her afvises, fordi der netop også allerede er mange initiativer på området.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Først og fremmest tak for den sådan set velvillige modtagelse af indholdet. Så er vi selvfølgelig – det havde jeg nok også regnet med – lidt uenige om, hvad der er behov for på nuværende tidspunkt. Jeg tror, mange af de her rigtig fine initiativer, som ministeren også beskriver, og mange af de private aktører og selvstændige aktører, der er med, måske godt vil være interesseret i et center. Jeg synes ikke, ideen er helt tosset.

Men hvis vi nu bare tager en del af det, som vi foreslår at det her center skal lave, ud, så kan det være at lave et egentligt rejsehold, der kan tage ud og hjælpe kommunerne. For vi ved jo, at der er små og store kommuner, de har små og store udfordringer og er meget forskellige. Er det en idé, som ministeren måske kunne tage med videre i sine styrelser? For vi havde den her konference i Folketingets Miljøudvalg for halvanden måneds tid siden, hvor det faktisk var et ret udtalt ønske, at man fik noget hjælp og kunne rekvirere noget hjælp fra et eventuelt rejsehold. Så jeg vil bare høre, hvad ministeren siger til den idé.

Så er det ministeren.

Helt generelt oplever jeg, at vi har en meget god tradition i Miljø- og Planlægningsudvalget og Miljøministeriet for at have gode drøftelser om mulige veje frem for netop at fremme bæredygtig udvikling i det hele taget, sådan som der er tale om i det her tilfælde. Det vil jeg ikke stå her og afvise, for jeg synes, vi har gode erfaringer med rejsehold på andre områder også.

Men selvfølgelig, som jeg også sagde i min tale, er det jo meget forskelligartede behov og ønsker, man kan have i de pågældende kommuner, og med hele den her palet, som jeg allerede nu har fortalt om, med en række forskellige initiativer og mange forskellige interessenter handler det måske i virkeligheden i højere grad om information om, hvad det egentlig er, der er af igangværende projekter, og hvad der er af erfaringer, som er i gang med at blive bygget op. Men lad os drøfte i den videre behandling, hvordan man eventuelt kunne stykke et sådant projekt sammen.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jamen så vil jeg bare kvittere for det tilsagn. Det synes jeg vil være rigtig spændende at drøfte videre. Så tak for det.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, det er hr. Eyvind Vesselbo.

Ministeren har jo gjort klart rede for, hvad det her beslutningsforslag indeholder af forslag fra SF, men også givet en gennemgang af, hvad der er af initiativer på dette område. Det viser jo, at en lang række af de ting, som ligger i det her forslag, allerede er i gang.

Det, der er interessant ved det her forslag, er, at det jo er det samme forslag, som SF kommer med gang på gang. Det handler om at lave en national strategi, centralisere tingene ud fra en tanke om, at det, der er kommunernes opgave, kan kommunerne ikke selv finde ud af, så derfor er vi kloge mennesker herinde i Folketinget nødt til at hjælpe dem. Jeg har en helt anden opfattelse af, hvordan det er at være i en kommunalbestyrelse. Der kan man sagtens finde ud af at lave sådan nogle ting, man behøver ikke nogen national strategi. Sagen er, at de mennesker, der sidder i kommunalbestyrelserne, jo godt ved, hvad bæredygtighed er, de ved det lige så godt som fru Ida Auken. Men fru Ida Auken vil meget gerne, sammen med en masse SF'ere og ganske givet også nogle andre på venstrefløjen, belære kommunalbestyrelsesmedlemmer om, hvad de skal gøre. Hvem er ikke interesseret i at få en bæredygtig byudvikling? Det er vi jo alle sammen. Så der er ikke nogen grund til, at man her laver en national politik, en national strategi. Den enkelte kommune skal selv have den mulighed og den rådighed, som gør, at de kan lave deres strategi, som det nu passer bedst til den kommune og den by, som det omhandler. Når det så er sagt, er det jo er fint nok, at vi drøfter de her ting her i Folketingssalen. Men jeg synes bare altid, at det bliver noget bagvendt, når det bliver sådan, at det er os herinde i Folketinget, som står som de kloge og de vise og skal fortælle dem derude i kommunerne, hvad de skal gøre, og lægge rammerne, sådan at de ikke selv får lov at bestemme.

Det, som allerede er gjort på det her område, som ministeren sagde, er, at der jo er taget fat om klimaændringerne; vi skal nedbringe ressourceforbruget, vi skal gøre noget ved levevilkår og sundhed. Og så var det, ministeren sagde, at der også var spørgsmålet om breddeidrætskommuner. Min egen kommune, Gentofte, hvor jeg sidder i kommunalbestyrelsen, er breddeidrætskommune og har gjort en lang række ting netop vedrørende bæredygtighed på det her område. Så vi kan sagtens finde ud af det selv ude i kommunerne. De syv initiativer, som ministeren nævnte, er jo nogle glimrende eksempler på, at regeringen allerede har taget fat på det her. Man kan jo argumentere med, at alle de ting med bedre grønne oplevelser i byen, bevægelse i alle planer, byliv, der betaler sig, bæredygtige bebyggelser, standard for bæredygtige lokalplaner jo er noget af det, fru Ida Auken gerne vil have lavet. Og det er i gang.

Så spørgsmålet er, hvad det er, fru Ida Auken vil med det her beslutningsforslag. Ja, vi fik at vide, at det måske var en god idé at lave et rejsehold. Nu har jeg sådan set hørt mange gange, når jeg har hørt på politiske debatter her, at det, som SF og venstrefløjen vil have i næsten hver eneste sag, er et rejsehold. Altså, vi får jo et væld af rejsehold, der render rundt og belærer kommunalbestyrelsesmedlemmerne og kommunerne om, hvad de skal gøre. Jeg ved godt, at ministeren var meget venlig og imødekommende og lidt åben over for det her, men jeg må altså sige, at jeg synes, at det griber lidt om sig – der er gået inflation i rejsehold. Jeg tror, det er bedre at overlade tingene til den enkelte kommune. Og hvis kommunerne gerne vil have hjælp, hvis de ikke selv kan finde ud af det, så findes der jo private konsulentfirmaer, der kan hjælpe dem. Det behøver de ikke at have et rejsehold til betalt af det offentlige. Det kan man klare, ved at kommunen for de kommunale penge – altså statspenge – hyrer et privat firma til at hjælpe. Og det med at få et center: Det er jo klassisk SF-politik, lad os få et centralt center. Jeg vil sige, at der faktisk er en række centre, der klarer det her i forvejen, Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Arkitekturcenter.

Med alle de ord vil jeg bare sige, at vi ikke kan støtte forslaget, selv om vi går ind for, at der skal ske noget for at fremme bæredygtig byudvikling.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg bed mærke i, at der jo sådan i hele tonen faktisk var stor forskel på den tale, ministeren holdt, og den tale, som Venstres miljøordfører holdt. Det synes jeg i og for sig er lidt tankevækkende.

Jeg mangler fra ordførerens side, at der fokuseres en lille smule på det, som forslaget også rummer, nemlig muligheden for at understøtte et vækstpotentiale rent erhvervsmæssigt. Altså, her i salen drøfter vi muligheden for at understøtte grøn energiteknologi rigtig meget, og fra socialdemokratisk side synes vi rent faktisk, at det her forslag rummer en god mulighed for også at kombinere den grønne energiudvikling med andre grønne aspekter.

Derfor vil jeg spørge hr. Eyvind Vesselbo, om der trods alt ikke er noget godt i det her med eksempelvis at få samlet den viden, der er, sådan at industri- eller andre initiativer på det her område kan understøttes og hjælpes yderligere frem.

Så er det ordføreren.

Ja, det er godt at få samlet viden og initiativer. Det er helt fint, men det behøver man bare ikke at vedtage det her beslutningsforslag for at gøre, det kan man gøre i forvejen. Hr. Flemming Møller Mortensen siger, at vi skal støtte miljøteknologi. Det er jeg helt enig i, men nu er det sådan, at hr. Flemming Møller Mortensen kan kigge i finansloven og deri kan se, at der er afsat 90 mio. kr. til at udvikle og teste nye miljøteknologier, som bl.a. har med det her at gøre.

Så hvis hr. Flemming Møller Mortensen sætter spørgsmålstegn ved, om regeringen gør noget på det her område, er der jo en klar dokumentation for, at der er sat 90 mio. kr. af netop til at fremme og teste nye miljøteknologier, der kan bidrage til erhvervslivets vækst. Hvad er det så, hr. Flemming Møller Mortensen mangler?

Der er en ekstra kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg tror nu nok, vi har gjort os den erfaring i Danmark, at vi har rigtig meget projektmageri, hvor man faktisk aldrig rigtig får den helt væsentlige læring ud af projekterne. Der sidder faktisk nogle momenter i forslaget her, som kunne være rigtig gode.

Hr. Eyvind Vesselbo bruger også sin ordførertale til at sige, at kommunerne ved bedst selv, og hvis ikke de ved bedst selv, så kan de bare gøre brug af nogle private konsulentfirmaer, som kræver et vist honorar – typisk et ganske højt honorar – for at yde kommunerne en hjælp. Til det her med, at kommunerne ved bedst selv, og at de selv bedst kan bestemme, hvad der er godt for dem, vil jeg nu bare sige, at min erfaring fra byrådsarbejde er, at mange kommuner rent faktisk også gerne vil have hvisket både gode ideer og gode takter og melodier i øret, i forhold til hvilken vej de gerne skulle udvikle sig. Og man må jo blot sige, at de knap 100 kommuner, vi har i Danmark, har en meget varierende størrelse og dermed også en meget varieret kompetence inde i den enkelte kommune, i forhold til hvordan man løser opgaverne. Kan ordføreren ikke se, at der godt kunne være nogle fordele ved, at man havde et videncenter, som lige nøjagtig står til rådighed for kommunerne med den kompetence, kommunerne skal gøre brug af i deres daglige planlægning?

Så er det ordføreren.

Jo, jeg nævnte jo også i min ordførertale, at der faktisk findes sådan nogle videncentre. Der er Dansk Byplanlaboratorium, der er Dansk Arkitektur Center, der er Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, og der er Green Building Council. Sådan nogle institutioner er der til at hjælpe kommunerne.

Men det, der er problemet – synes jeg – i den måde, vi debatterer på her, er, at for hr. Flemming Møller Mortensen og for venstrefløjen i det hele taget kan de gode ideer altid kun komme fra Folketinget, fordi man skal have et udgangspunkt i en centralisering, i, at det er os herinde, der ved bedst. Og jeg har lidt svært ved at forstå, hvad problemet er med at styrke dansk erhvervsliv og den miljøteknologiske branche.

Når jeg siger, man skal bruge de private virksomheder, er det, fordi jeg selvfølgelig gerne vil have lidt mere gang i den branche, end der er i øjeblikket, og når vi har sat 90 mio. kr. af til det område, er det selvfølgelig også for at styrke de initiativer og den viden og den knowhow, der ligger i miljøteknologien og i de virksomheder. Og det er jo selvfølgelig det, som kommunerne også skal bruge. De skal jo ikke bare bruge 179 folketingsmedlemmer til at komme med gode ideer, for det er ikke sikkert, at det er nok.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Faktum er jo, at vi her faktisk taler om et nyt politikområde, altså vi taler om bypolitik, som egentlig er et ubeskrevet blad i dansk politik, og som vi fra SF's side synes var vigtig at få en god, bred og konstruktiv debat af.

Jeg synes, at ministeren var meget konstruktiv, så det undrer mig, at Venstres ordfører vælger at polemisere helt vildt og begynder at fordreje forslaget ud i nogle ekstremer, hvor man, hvis man har læst forslaget, tydeligt kan se, at det slet ikke er det, der er tale om. Der er jo tale om at prøve at sætte det her på dagsordenen, give kommunerne et signal om, hvad der er vigtigt, hvad vi fra Christiansborgs side synes er vigtigt at fokusere på. Vi ved jo godt, at de holder meget øje med, hvad vi peger på af ting. Der er ikke tale om detailstyring. Der er tale om at prøve at gå ud og give kommunerne en hjælpende hånd, hjælpe dem ved at prøve at sige, hvad det er for nogle områder, der virkelig er vigtige, hvis man gerne vil lave bæredygtig byudvikling, og hjælpe dem med at dele viden mellem hinanden og prøve at samle noget af den gode viden, vi har i Danmark, i et egentligt center. Det gør man på alle mulige andre områder, men når Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo, ser sin chance til det, skal der åbenbart polemiseres helt vildt i stedet for at få en ordentlig debat om et relativt nyt politikområde.

Så er det ordføreren.

Jeg gik ud fra, at det her var et politisk forslag, altså et beslutningsforslag, som jeg kommenterer seriøst og selvfølgelig ud fra en politisk vinkel. Jeg kunne selvfølgelig bare godt stå og sige et eller andet venligt til fru Ida Auken – det plejer jeg at gøre – men jeg mener sådan set også, at det er venligt at tage det her seriøst og diskutere det seriøst og kommentere det ud fra mit synspunkt.

Når fru Ida Auken siger, at det her er et ubeskrevet blad, altså bæredygtig byudvikling, så er jeg ikke enig. Det er ikke et ubeskrevet blad for mig. Der er mange, der har været i gang med det her i lang tid. Det kan godt være, at det er et ubeskrevet blad for fru Ida Auken, men som ministeren jo venligt nævnte, er der allerede syv projekter i gang, og derfor er det jo ikke et ubeskrevet blad. Der er organisationer, der arbejder med det her område, og der er i de her syv projekter et samarbejde mellem en række kommuner, KL, Friluftsrådet, Byggesocietetet, og Lokale- og Anlægsfonden. Der er jo mange, der er i gang med det her, så det er ikke et ubeskrevet blad, men det er da fint, at vi diskuterer det.

Tak for det svar, og så er det fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Så kan jeg jo fortælle hr. Eyvind Vesselbo, at jeg har fået meget positive tilbagemeldinger både fra Dansk Arkitektur Center, fra Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, og formentlig ville jeg også have fået det fra Dansk Byplanlaboratorium, på, at vi på Christiansborg begynder at tage sådan en debat. Jeg vil da gerne spørge hr. Eyvind Vesselbo, hvornår man sidst har diskuteret en bypolitik i Folketingssalen. Det tror jeg nemlig ikke at man har.

Vi har endda i udvalget i fællesskab afholdt en konference i november måned, som tiltrak interessenter fra hele landet, som var utrolig glade for, at vi ville begynde at tage den her debat. At begynde at dreje det over i, at nu vil vi centralisere, og hvad ved jeg, synes jeg virkelig er synd for de mennesker, der arbejder seriøst med det her, og som gerne ser, at vi på nationalpolitisk plan tager de her ting op og snakker om dem i en større sammenhæng. Det synes jeg at ministeren lagde fint op til, men jeg synes, at Venstres ordfører er ude i en noget underlig polemik, som jeg ikke synes at den her vigtige, vigtige sag fortjener.

Så er det ordføreren.

Jeg mener også, at det er en vigtig sag at drøfte, og jeg kan godt forstå de organisationer, som fru Ida Auken har talt med, er glade for, at vi drøfter det her. Men man kan da ikke fortænke mig i at reagere, når der i beslutningsforslaget står, at man pålægger regeringen at udarbejde en national politik for bæredygtig udvikling. At stille krav til kommunerne om at fokusere på bæredygtig byudvikling og pålægge regeringen at oprette et center, hvis ikke det er skrap kost i en god sags tjeneste, nemlig at pålægge regeringen alle de her ting, når man i forvejen er i gang med at lave det på frivillig basis, ved jeg ikke, hvad det er, og så er jeg da nødt til at tilkendegive, at det altså ikke er Venstres holdning at gøre sådan nogle ting. Vi vil hellere gøre det med folk i stedet for mod folk.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side synes vi rent faktisk, at SF's forslag her er et godt forslag. Og hvorfor er det godt? Det er det, fordi det kigger langsigtet, det er visionært og faktisk rummer nogle muligheder, og det, vi jo her i salen netop skal kigge efter og spejde efter i hverdagen, er muligheder for vækst, vækstpotentiale og muligheder for Danmark.

Vi taler rigtig meget om grøn teknologi. Vi tror på, at vi har et forspring, at vi har et knowhow, og det vil vi gerne gøre brug af. Og derfor vil vi fra socialdemokratisk side sige, at vi ikke er tilfredse med, at man bare holder fast i det, man har; vi vil rigtig gerne være med til at videreudvikle og nyudvikle, udvikle noget nyt, noget, man kommer til at tro på. Vi tror rent faktisk på, at en bæredygtig byudvikling kan være et af punkterne, som vil kunne bibringe indtjening til Danmark, ikke blot i forhold til, at man selv får forbedret sine egne bymiljøer, men at man også får givet noget af den viden, man må høste, til den globale byudvikling. For den globale byudvikling er jo et fantastisk fænomen.

Overalt i verden flytter flere og flere folk til byerne, og samtidig med at flere og flere folk flytter til byerne, bliver problemerne og udfordringerne også større i forbindelse med det at drive og planlægge og drifte en by. Lad mig bare sige, at behovet for energi ind til en by er enormt, og det samme er behovet for rent vand, mindre støj, ren luft, samtidig med at man også rent arealmæssigt bliver stillet over for nogle udfordringer, fordi byerne arealmæssigt også bliver større. Det er sådan de fysiske udfordringer.

Vi har naturligvis også de sådan mere menneskelige udfordringer, for byerne skal også være dejlige at være i. Vi skal gerne kunne lide at være der, de skal være attraktive bosætningsbyer, og det stiller nogle høje krav til, at man også får kigget på de fordringer, der ligger i forhold til det at have en god livskvalitet i byerne. Vi synes, at forslaget fra SF giver nogle potentialer og slår nogle muligheder an. Så synes jeg rent faktisk også, det har vi hørt fra både ministeren og Venstres ordførers side, at det, der kan være en af fordelene ved at prøve at kigge på et beslutningsforslag som det her, er, at man får nogle ting samlet.

Det fremgår meget tydeligt af hr. Eyvind Vesselbos ordførertale, at der er initiativer både privat og offentligt. Fra socialdemokratisk side vil vi gerne være med til at understøtte både de private og de offentlige initiativer på det her område. Vi vil rigtig gerne være med til at styrke en samling af den viden, man får på området, for at give en hjælpende hånd til både den private del af det og den offentlige del. Og derfor tror jeg rent faktisk, at tanken her om at få et videncenter, som kan være formidlende og hjælpende i forhold til kommunerne og de store byer, er en ganske udmærket idé.

For at man ligesom kan have sådan et videncenter, er det jo nødvendigt, at man får defineret en national politik på området. Jeg tror på, at det, man i øjeblikket har i Danmark, er ganske fragmenteret. Det er ganske meget opdelt på områder, og der tror jeg det vil være udmærket – og det vil ikke kræve ret mange ressourcer – at gribe en mulighed for, som beslutningsforslaget her siger, at få defineret en politik, som både erhvervsliv, kommuner og andre planlæggere vil kunne gøre brug af.

Det er naturligvis også linket til det tredje element, som SF's beslutningsforslag rummer, nemlig den kommunale planstrategi. Det er også et spørgsmål om kommunernes planstrategi, og det kan jeg jo sige for mit eget vedkommende efter i adskillige år at have siddet i byrådet oppe i Himmerland. Det var en lille kommune, vi havde ikke alle de kompetencer og alle de ekspertfolk ansat i vores forvaltning, som skulle til, for at vi kunne drifte vores kommune på allerhøjeste niveau på samtlige områder.

Derfor kan Kommunernes Landsforening jo naturligvis også prøve at videregive erfaring, og der tror jeg bare, at Venstres ordfører her fuldstændig misforstår det ved at kalde det her centralisering. Det her er et spørgsmål om at få understøttet både kommuner og dansk erhvervsliv og den ekspertise, vi har i Danmark. Fra socialdemokratisk side tænker vi det her ind i en helhed.

Vi har i en samlet opposition fremlagt en plan, som vi kalder 2050-planen. Vi vil gerne have, at Danmark skal være fuldstændig frit for fossile brændsler, og det ved vi er en udfordring. Til gengæld ved vi også, at man bliver nødt til at investere forskningsmæssigt og vidensmæssigt, og der kunne jeg sagtens se det her som et rigtig, rigtig velvalgt element i forhold til at få understøttet det mål, som er ambitiøst, men som er det, en ny regering vil gå målrettet efter.

Jeg har stadig væk 10 sekunder tilbage, og dem vil jeg bruge til at sige, at vi synes, at forslaget er godt, og at vi fra socialdemokratisk side støtter det.

Tak for det. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører. Det er hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Igen i dag skal vi så diskutere, om vi skal give kommunerne selvstyre eller vi skal have mere centralisering. Med det her forslag lægger man jo op til, at vi skal have mere centralisering, som jeg ser det. Der lægges op til, at der skal laves et center for bæredygtig udvikling, som man godt ved at kommunerne selvfølgelig sidder og arbejder med til daglig. De prøver at lave kommuneplaner og udstykninger, som selvfølgelig tager hensyn til naturen, til det grønne, til det sunde bymiljø og alle andre ting, som de gerne vil give deres borgere for at give livskvalitet og alle de andre ting, der hører til.

Derfor er det, som vi ser det i Dansk Folkeparti, meget unødvendigt at lave et sådant center. Vi tror på, at kommunerne sagtens kan klare det. Hvis vi kigger tilbage til bare 2009, kan vi se, at der er kommet over 12.500 flere offentligt ansatte siden da, så det er ikke, fordi der mangler folk. Det er ikke, fordi kommunerne mangler penge, for vi bruger jo mange, mange flere penge på offentligt forbrug, end vi gjorde bare for et år siden.

Det er vigtigt, at vi giver selvstændighed til kommunerne. Det er også vigtigt, som det er blevet nævnt før, at man har nogle planer for, hvad det er, man gerne vil. Vi hørte fra Socialdemokraterne, at man har en 2050-plan. Ja, vi kan gå tilbage i tiden til dengang, vi havde en socialdemokratisk regering, da havde man også en 2010-plan. Da var det så meningen, at man skulle bruge 26,5 pct. af BNP på den offentlige sektor. I dag bruger vi over 30 pct. – 30 pct. – af BNP på den offentlige sektor. Skal den bare vokse derudad? Skal der bare ansættes flere folk på centre og diverse ting? Er det ikke noget med, at man skal give selvbestemmelse til kommunerne, give dem muligheden for at træde på de rigtige sten, og at de selv bestemmer, hvor det er, de vil sætte ind fremover? Dansk Folkeparti har tillid til, at kommunerne kan løfte den her opgave.

Vi kan også se, at det, man gerne vil gøre her, er netop at fjerne en bevilling fra Lomborg for at finansiere det. Vi synes, det er en mærkelig måde at gribe tingene an på. Vi ved i Dansk Folkeparti, at Lomborg har en opgave, som han er sat i verden for at løse. Hvorfor skal han ikke have lov til at løse den? Hvorfor er det lige det sted, der skal tages penge fra?

Som vi ser det, er der i hvert fald ingen grund til at indføre et nyt center på det her område, netop fordi vi har nogle selvstændige kommuner, som arbejder seriøst hele vejen igennem for at lave den gode udvikling. Så vi kan ikke støtte forslaget, som det her er lagt frem. Vi støtter selvfølgelig, at der skal være en bæredygtig byudvikling rundtomkring i landet, men det mener vi også der er i dag med de byggereglementer, der er stillet op, og de initiativer, der er i kommunerne – vi ved, at der f.eks. er nogle, der gerne vil være klimakommuner – og vi skal jo netop give dem muligheden for at arbejde med de projekter. Vi kender projekter som ProjectZero og alle de andre ting, som kører i nogle kommuner, og som er gode initiativer. Men betyder det, at vi skal sige, at det så skal lægges ud til alle kommuner, og at de skal gøre det på den samme måde hele vejen rundt? Nej, det betyder bare, at vi giver dem friheden til at vælge lige nøjagtig de metoder, som de har behov for, og som de kan se passer ind i deres ting.

Vi ser gerne, at man kan få en ordentlig planlægning af drikkevandsressourcer og den slags ting, men det er altså forskelligheder, som afgør, hvad det er, kommunerne gerne vil arbejde med, og hvad de prioriterer. Så vi ser ikke grundlaget for, at man bare skal oprette et nyt center, og derfor må vi sige, at vi ikke kan støtte det forslag, som er lagt frem her. Vi ser da gerne, at man måske får udviklet nye ting i kommunerne, sådan at man kan komme lidt videre på mange andre områder, så man kan få bedre energieffektivisering og den slags ting, men det her forslag støtter vi ikke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg bemærker bare, at hr. Jørn Dohrmann, som udtrykker Dansk Folkepartis holdning, slet ikke taler om kvalitet på det her område, slet ikke taler om erhvervsfremme og indtjeningsmuligheder til vores lille, måske lidt sårbare land, og det undrer mig. Men det, hr. Jørn Dohrmann bruger al sin tid på, er at forsvare kommunernes frihed. Jeg har ikke hørt en eneste her i dag udtrykke, at kommunernes frihed skulle stækkes eller begrænses. Det, kommunerne skal, er, at de skal have hjælp.

Så siger hr. Jørn Dohrmann afslutningsvis, at Dansk Folkeparti gerne ser, at der bliver udviklet nye ting i kommunerne. Det er jo præcis det, vi fra socialdemokratisk side ser en mulighed for, ved at man bliver bedre til at få delt og få samlet den erfaring og viden, som er.

Så er det ordføreren.

Jamen man kunne jo starte med at lave en hel masse centre og sige: Vi ved bedst. Hver eneste gang man har lavet et center og man har lavet ting om fra centralt hold, er det gået galt. Lad os bare tage sådan noget som vandsektorloven, der gik det galt. Med affaldssektoren gik det også galt, og det er jo ikke blevet bedre.

Derfor tror vi, at på det her område er det kommunerne, der ligesom har fingeren på pulsen og kan sige: Vi vil gerne arbejde på at blive en energikommune. Jamen det er fint, så arbejd med det, og sæt jeres kræfter ind på det område. Og hvis man gerne vil tale sammen med andre kommuner, der kunne tænke sig at lave noget af det samme, jamen så gør man det bare selv internt. Det synes jeg er den rigtige måde, i stedet for at vi tror, at vi bare skal komme med et center og trække det ned over hovedet på dem. Det tror jeg ikke giver mere kvalitet på det her område.

Men jeg vil sige: Vi vil gerne have kvalitet, det vil vi meget gerne, men vi tror altså nok, at kommunerne selv kan løse det her problem. Det er ikke noget, vi skal komme og bestemme fra centralt hold.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Ja, så fik vi da ordet kvalitet med i Dansk Folkepartis holdning, men jeg ved nu ikke rigtig, om det, hr. Jørn Dohrmann taler om her, giver så meget kvalitetsfremme. Sådan som jeg tolker det, og sådan som Socialdemokraterne tolker det her forslag, drejer det sig ene og alene om at rådgive de 98 kommuner, som i dag i varierende grad har mulighed for at satse på det her område. Men hvis vi skal vækste og tjene penge til Danmark på det her område for også at udvikle erhvervet og industrien på området, tror vi, det vil være rigtig godt at få alle i Danmark med på det. Og derfor kan et rådgivningscenter være det helt rigtige i den her sammenhæng.

Hr. Jørn Dohrmann indledte sin ordførertale med at sige, hvor mange flere offentligt ansatte der er blevet i kommunerne. Måske kunne en af pointerne være, at alle 98 kommuner prøver hel- eller halvhjertet på at nå op på et vist kvalitetsniveau også på det her område og derfor må ansætte folk til at løse opgaven, hvor et rådgivningscenter måske kunne hjælpe alle 98 kommuner med et lille merforbrug til et center. De ressourcer kunne så måske spares mangefold ude i kommunerne.

Så er det ordføreren.

Jamen det eneste, jeg kan høre, er, at det er gennemsyret af, at man ikke har tillid til kommunerne. Man vil have det centraliseret, og man vil have, at alle sammen nu skal gøre det på den samme måde. Det synes jeg ikke viser tillid til netop kommunerne. Det har heller ikke vist sig, at man får kvalitet i det her, bare ved at man centraliserer det. Det har vi set med alle de andre eksempler, vi har, altså vandsektoren, affaldssektoren. Er det kvalitet, man har fået der? Man er på nuværende tidspunkt rygende uenige i affaldssektoren om, hvad det er, man skal lave om. Så man kan sige: Det duer ikke.

Jeg vil hellere vise tillid til de kommuner, til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er valgt, uanset om det er socialdemokrater eller det er folk fra Dansk Folkeparti. Jeg tror, at dem, der sidder derude, har mere føling med, hvad det er, der skal ske lige nøjagtig i deres område. Så er det fint nok, at vi har nogle ingeniører, kan man kalde det, der fremadrettet rådgiver dem om, hvordan det er, de kan hente viden, altså så man får videndeling på det her område. Det er fint nok, men det skal da ikke bare være, fordi vi beslutter, at der nu skal oprettes et center med endnu flere offentligt ansatte.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Det var utrolig spændende at høre hr. Jørn Dohrmanns svar til hr. Flemming Møller Mortensen, for vi kunne høre, at hver eneste gang Folketinget prøver at lave noget, der har med kommunerne at gøre, så går det galt. Og så nævnte hr. Jørn Dohrmann to forslag, han selv har stemt for og selv virkelig har været aktiv i at få lavet, nemlig vandsektorloven, og jeg mener, det andet var om affald.

Så man kan jo spørge hr. Jørn Dohrmann, hvad hr. Jørn Dohrmann laver i Folketinget. Hvorfor skal vi overhovedet have et Folketing, hvis ikke vi kan hjælpe kommunerne med nogle ting, hvis ikke vi kan samle noget ekspertise, hvis ikke vi kan hjælpe med at samle erhvervsliv og offentlig sektor og myndigheder? Hvad skal vi så overhovedet med et nationalt Folketing?

Så er det ordføreren.

Det er jo et rigtig godt spørgsmål, for man kan også sige, at det gælder for mange af de ting, vi bliver pålagt – lad os bare sige på affaldsområdet, det kender vi vist alle sammen – at det jo er EU, der kommer og siger: Det her skal liberaliseres, kom nu ud på motorvejen og få det liberaliseret. Og der kan man spørge: Er det så det, vi gerne vil? Nej, vi vil gerne bestemme selv i det danske Folketing, hvordan vi egentlig skal indrette os.

Derfor vil jeg bare sige: Hvis vi ligesom skal give noget tilbage, er det netop ud til kommunerne, ud til dem, der sidder og arbejder med det. Vi skal ikke centralisere det, som der bliver lagt op til. Det er jo næsten som at høre EU, der vil have mere og mere centraliseret. Jeg må sige, at det tager Dansk Folkeparti stærkt afstand fra. Derfor vil vi gerne give det til kommunerne.

Ja, vi har lavet nogle fejl i forbindelse med vandsektoren og affaldssektoren, hvor det kunne have været bedre, men så er det da også voksent at erkende det fra partiernes side og sige: Det her skal laves lidt om. Det, vi slås om i den her tid, er, at de ting, vi egentlig gerne vil have lavet om, er der nogle, der blokerer for, så vi ikke kan lave det om. Det er det dårlige ved at have brede forlig.

Inden den næste korte bemærkning gør jeg lige opmærksom på, at inden vi afskaffer Folketinget, skal vi også ændre grundlovens § 28 i hvert fald.

Men så er det fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at hr. Jørn Dohrmann opfatter sig selv som en slags velvilligt mellemled, der implementerer EU-lovgivning herinde og ellers bare prøver at sikre sig, at ingen overhovedet prøver at blande sig i kommunernes anliggender. Hvis det er rigtigt, kan man jo spørge, hvorfor Dansk Folkeparti har så travlt med hele tiden at gå ind og gribe ind i kommunernes økonomi sammen med regeringen. Altså, hvad bliver der af alle de her fine, store tanker om, at kommunerne selv kan, når man igen og igen er ude at skære ned i kommunerne og bestemme, hvordan de må bruge deres penge?

Så er det ordføreren.

Altså, nu tror jeg, vi skal holde os til fakta og sige, at det offentlige forbrug aldrig har været større, end det er nu. Jeg tror endda, jeg fik sagt i min ordførertale, at vi bruger 30 pct. af BNP på offentligt forbrug, og jeg husker, at der i den 2010-plan, som den tidligere regering, altså den røde regering, kørte efter, var 26,5 pct. af BNP til offentligt forbrug. Så man kan sige, at det jo ikke er, fordi der spares på pengene til kommunerne. Det er netop sådan, at de kan bruge flere penge, og vi burde jo alle sammen være glade for, at de har penge nok til at løse de her opgaver.

Det, der er vigtigt at sige, er, at vi skal have tillid til, at kommunerne også løser opgaverne, men det er altså ikke sådan, at vi render rundt og sparer i forhold til kommunerne. De har aldrig før haft så mange penge at gøre godt med, som de har nu.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard.

Tak. En stadig større del af den danske befolkning lever i bysamfund. Det betyder selvsagt, at det bliver mere påkrævet at gøre vore byer mere og mere attraktive at bo i, så man også kan leve det gode liv i byen, og at vore byer er kendetegnet ved ren luft, gode trafikale løsninger og attraktive rekreative områder. Bæredygtig byudvikling er også at sikre en arkitektur, som har en æstetik, der gør det at bevæge sig i bybilledet til en spændende oplevelse. Og bæredygtig byudvikling er at sikre, at fremtidige klimaændringer ikke påvirker dagliglivet i byerne i væsentligt omfang, og at kloakker og afvandingssystemer kan klare eventuelle voldsomme regnskyl, så huse og kældre ikke oversvømmes af kloakvand.

Intentionen i dette beslutningsforslag er at pålægge regeringen at udarbejde en national politik på området, at stille øgede krav til kommunerne på området, og at oprette et center for bæredygtig byudvikling. Der er ikke noget i vejen med disse intentioner, men det er min opfattelse, at regeringen er godt i gang med arbejdet med bæredygtig byudvikling. Der er allerede godt gang i erfaringsopsamlingen på en lang række områder, som skal sikre større bæredygtighed i den planlægning, som fremadrettet skal finde sted i vore byer. Der er således gang i arbejdet med grønne oplevelser, det at bevæge sig i byerne, regnvand m.v., og en række projekter er ved at blive gennemført til gavn for en erfaringsopsamling, som skal understøtte det arbejde, som kommunerne løbende skal gennemføre for at sikre det gode liv i byerne.

Det er op til de enkelte kommuner at stå for byplanlægning og dermed byudvikling. Det er op til kommunerne at forholde sig til de erfaringer, der gøres med de tiltag, der allerede er iværksat. Og der er efter Det Konservative Folkepartis mening ikke behov for at gennemføre yderligere tiltag på nuværende tidspunkt, så derfor afviser vi beslutningsforslaget, dog med den bemærkning, at intentionen i forslaget er vældig positiv, og jeg hæfter mig ved ministerens bemærkning om, at vi skal se fremad mod et videre samarbejde om emnet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Jørgen Poulsen.

Da vores ordfører ikke kan være til stede, skal jeg bare meddele, at Det Radikale Venstre er meget positive over for beslutningsforslaget.

Det var jo en kort og klar ordførertale. Tak for det. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Nej, man skal jo ikke kritisere Det Radikale Venstre for klart og utvetydigt at støtte et forslag fra SF, som oven i købet er i den kategori, som Enhedslisten også støtter. Det lover jo rigtig godt. Der er sådan set ikke behov for at sige så meget mere om det.

Men det, jeg vil starte med at sige, er, at jeg synes, at det har været lidt spændende at følge debatten, for man oplever jo en bemærkelsesværdig mangel på ønske om og vilje til, at Folketinget skal blande sig i den politiske udvikling, fra Venstre og Dansk Folkepartis side. Det er selvfølgelig et skift i politikken, i forhold til hvordan man har behandlet kommunerne i de foregående 9 år, men det er måske alligevel en lille smule fornuftigt og rationelt, at Venstre og Dansk Folkeparti ikke har noget ønske om, at Folketinget fremover skal blande sig i ret meget, fordi Venstre og Dansk Folkepartis mulighed for at udøve indflydelse formentlig vil blive stærkt begrænset. På den måde kan det jo være logisk nok, at man indtager det synspunkt, selv om det ikke er særlig sammenhængende med, hvad man måske tidligere har ment.

Pointen, som gør, at vi i Enhedslistens synes, at det her er et rigtig godt og spændende forslag, er jo, at det er fuldstændig rigtigt, at man ikke kan forestille sig, at vi kan tackle de miljømæssige og klimamæssige udfordringer, vi står over for i Danmark og globalt, hvis vi ikke er i stand til at udvikle nogle bysamfund, som fungerer miljømæssigt bæredygtigt.

Det spiller faktisk en afgørende rolle i fremtiden, at vi er i stand til at løfte den opgave; at vi er i stand til at lave en planlægning af vores byer, sådan at vi får genetableret muligheden for at leve i byer på en måde, hvorpå man ved hjælp af kollektiv transport har mulighed for at bruge de serviceydelser og de erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud, der er, på en måde, hvorpå man ikke belaster unødvendig meget med transport. Tænk, hvis vi igen i Danmark kunne begynde at føre en planlægningspolitik, der faktisk tog det udgangspunkt, at vi forsøgte at sikre, at vores byer gav mulighed for, at man kunne leve et miljømæssigt fornuftigt liv, uden at man følte, at man blev begrænset i sin udfoldelse.

Det er jo dér, man kan sige at hele spørgsmålet om planlægning kommer på banen. Det kan selvfølgelig godt være, at det ender sådan, at det bliver et borgerligt standpunkt, at vi skal holde op med at sætte statslige rammer for planlægningspolitikken, men det ville dog trods alt være en ny politik. Faktisk har der i Danmark på trods af uenighed om den konkrete udmøntning af planpolitikken været enighed om, at det er rigtig fornuftigt og godt, at vi i Danmark har en planlægning, at vi sætter nogle rammer for også den lokale planlægning, der sikrer, at vi får en miljømæssigt fornuftig udvikling, og at vi sikrer, at de ønsker, vi har om, at der også skal være et liv uden for de store byer, forsvares.

Så vi synes faktisk godt om den del af det, som handler om, at vi overvejer at diskutere, om der ikke kunne være behov for at stramme den politik, de rammer, vi har for den lokale planlægning, op ud fra en erkendelse, som vi nu har, af, at de miljømæssige og klimamæssige behov er langt større, og at udfordringerne er langt større i fremtiden, end de har været indtil nu.

Der er i SF's beslutningsforslag nævnt en række væsentlige elementer, der kan indgå i det, og nu er vi jo i Enhedslisten ikke så fokuseret på det der med at tjene penge som så mange andre, så derfor er det naturligvis kun en smuk sidegevinst ved SF’s forslag set fra vores synspunkt, at vi ved at udvikle vores byer i overensstemmelse med de krav, som miljøet og klimaet stiller, faktisk også vil være i stand til at få en lang, lang række arbejdspladser i Danmark, hvilket vil gøre, at vi også vil blive økonomisk langt mere bæredygtige, end vi vil være, hvis vi bare lader stå til. Vel vidende at ganske mange af de arbejdspladser vil være målrettet de mennesker, som i dag måske har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet, synes vi, at det er rigtig fornuftigt at have det udgangspunkt.

Så har SF også foreslået at etablere et center. Jeg forstår, at det center i stor udstrækning skal finansieres ved at fjerne bevillingen fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus-projekt. Det er måske lidt ærgerligt, for Bjørn Lomborg har jo på mange måder udviklet sig igennem de senere år, så måske kunne han, hvis man blev ved med at tilføre ham penge i 8-10 år, komme til at bidrage positivt i debatten om klima og miljø. Men omvendt kan man nok sige, at det er en pædagogisk øvelse, der har stået på længe nok, og med den mangel på tålmodighed, der ellers er i politik, synes vi måske, at det er rimeligt, at pengene bruges til noget andet. Jeg vil da i hvert fald sige, at det center, som SF med sit forslag lægger op til her, efter vores opfattelse vil være en betydelig mere fornuftig anvendelse af de penge, fordi det bliver orienteret i retning af at skabe bedre miljø, bedre klima og samtidig skabe beskæftigelse og udvikling i Danmark. Det kan næsten ikke blive smukkere.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken som ordfører for forslagsstillerne.

Først og fremmest vil jeg sige tak for den velvillige behandling her i dag. De ordførere, der havde læst forslaget og givet sig tid til at skrive en tale på forhånd, tog vel imod det og havde meget spændende og konstruktive kommentarer til det. Jeg vil også takke ministeren for det.

Men først vil jeg lige sige noget om, hvorfor vi fremsætter det her forslag. Der har jo været talt meget om, at man på en måde kunne sige, at det 21. århundrede er byernes århundrede. Hvorfor det? Jo, fordi der for bare et par år siden kom det vendepunkt i verden, at mere end halvdelen af verdens befolkning nu bor i byer. Vi ved, at de næste 3 milliarder mennesker, der kommer til, altså når vi kommer til at gå fra 6 milliarder til 9 milliarder mennesker i verden, kommer til at bo i byer. Det vil altså også sige, at byerne bliver knudepunkter – for meget store problemer, kan man sige, pladsmæssigt, miljømæssigt, ressourcemæssigt og arbejdspladsmæssigt, men de kommer også til at blive nøglen til at løse en masse af de her problemer.

Så derfor er det 21. århundrede måske byernes århundrede, og derfor er det vigtigt, at vi også herinde på Christiansborg kan tage en diskussion om bæredygtig byudvikling. Vi har haft en stor konference i Miljøudvalget her for halvanden måned siden, som der var bred opbakning til og en meget stor tilslutning til. Vi har været på studietur i Kina, hvor vi bl.a. har set på bæredygtig byudvikling og hørt om, hvordan Kina prøver at lave eco-cities, fordi de har set, at det her er et af de områder, hvor man virkelig kan rykke. Så jeg synes, det er vigtigt at få det her på dagsordenen, og derfor er jeg også glad for, at vi kan diskutere tingene herinde i dag.

Sagen er jo, at hvis vi her i Danmark finder de løsninger, der kan knække byernes problemer, vil vi kunne eksportere dem til resten af verden. Derfor kan man altså uden at overdrive sige, at et af de vigtigste grønne markeder i fremtiden måske bliver markedet for de her løsninger. Ud over det kan man sige, at der også kan følge meget ære med de her ting. Danmark er jo kendt rundt i verden for at kunne rigtig mange ting på miljøområdet. Der kommer folk hertil for at se, hvordan vi håndterer vores vand og vores affald, selv om der er nogle, der synes, at vi gør det helt galt i Danmark; men det har vi faktisk en lang historie for at kunne. I New York er man begyndt at bygge cykelstier efter dansk forbillede i meget stor stil, og jeg har sjældent været så stolt over at være dansker nogen steder, som da jeg cyklede rundt i New York med deres borgmester derovre – ja, deres trafikborgmester, for nu skal jeg jo ikke overdrive her i disse faktatjektider. Men det er kun den ene side af det her.

Det er jo kun den internationale vinkel på det her og vækstvinkelen, men der er jo også en anden, som måske er lige så vigtig: at vi kan skabe byer herhjemme i Danmark, der er rigtig rare at bo i for danskerne, som kan tiltrække arbejdspladser, kan tiltrække liv, og som kan give danskerne rigtig høj livskvalitet. Så det er virkelig en win-win-situation, hvis vi finder de her løsninger.

Man kan sige, at den økonomiske bæredygtighed i en by er betinget af mange faktorer: Er byen attraktiv at bo i? Er der en høj livskvalitet? Er folkesundheden i orden? Er der mulighed for at skabe nye arbejdspladser og tiltrække virksomheder? Har alle mulighed for at transportere sig? Og har alle indkomstgrupper mulighed for at bosætte sig i byen? De mange tiltag, der knytter sig til at skabe bæredygtige byer, spiller altså en afgørende rolle for at skabe økonomisk bæredygtige byer.

Miljømæssigt bæredygtige byer synes jeg at hr. Per Clausen beskrev vigtigheden af. Byerne er jo som sagt en stor belastning, så kan vi finde måder at minimere vores vandforbrug, håndtere regnvandet bedre, sørge for ren luft, spare på energien, vil det være noget, man vil efterspørge i resten af verden, og som er med til, at vi belaster verden mindre.

Med hensyn til social bæredygtighed skal byerne være rare at være i.

Men for at kunne løse de her problemer på én gang skal der tænkes på tværs. Det kræver tværgående tænkning at lave byplanlægning, og det, vi måske også prøver at pege på i dag med vores forslag, er, at vi skal prøve at få samlet den her viden i et center. Vi må prøve at lave en national politik, så vi kan få tænkt tingene sammen, så vi kan få samlet alle de aktører, der er i det her land.

Jeg mener ikke, at der er andre end folketingspolitikerne og staten til for alvor at vise, at det her er vigtigt, at det er noget, vi prioriterer. Vi er valgt af folk i landet til at sige, at det her er vigtigt – hvis man altså synes det – og til for alvor at få det her sat på dagsordenen, få samlet den her viden og få tænkt tingene sammen. Det kan man ikke gøre rundtomkring alene, og derfor er det vigtigt også at få en national politik på det her område.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at få et center, der, når vi har lavet en national politik og prøvet at få prioriteret nogle af de her ting, kan være med til at tage ud at hjælpe kommunerne med deres strategiske planlægning. Vi stiller ikke noget krav om, at kommunerne skal gøre sådan og sådan. Vi siger, at når kommunerne laver strategisk planlægning, vil det være et rigtig godt sted at gå ind og prøve at tænke de her forskellige tiltag, som man laver i kommunerne, sammen og sikre, at det, man gør på trafikområdet, ikke går imod f.eks. den sociale bæredygtighed eller den økonomiske bæredygtighed.

Danmark har rigtig gode forudsætninger på det her område – både med hensyn til trafikplanlægning og cykling, vandplanlægning, spildevandshåndtering, byggeri med lavt energiforbrug, fjernvarme osv. Som det blev fremhævet heroppefra, er der også mange kommuner, der er rigtig godt i gang. Men der er også nogle kommuner, som synes, at den her opgave er stor, og som gerne vil have hjælp fra bl.a. et rejsehold til specifikke opgaver med at tage nogle af de strategiske beslutninger, der kan være nødvendige ude i en kommune.

Så skal vi også prøve at tænke nyt på det her område, for det er en verden, der bevæger sig meget hurtigt. Vi kan se, at hver gang vi ikke udvikler det, vi kan, på et område, så taber vi lynhurtigt konkurrenceevne. Vi har senest set det med vindmøller til lands, hvor det nærmest er gået i stå med at stille vindmøller op til lands i Danmark. Vi har efterhånden tabt den konkurrence til Kina. Så hvis ikke vi bliver ved med at udvikle vores grønne teknologier og vores løsninger, jamen så har vi lige pludselig ikke noget at eksportere. Så det er helt nødvendigt, at vi får styrket det her område. Det er derfor, at vi i dag fremsætter det her forslag om at få en egentlig bypolitik på dagsordenen.

Så bare lige et par kommentarer til ministeren og de enkelte ordførere:

Jeg vil sige til ministeren, at det kunne være spændende at have en diskussion frem til 2014-15, hvor de nye planstrategier bliver lavet, om, hvorvidt vi skulle prøve at sige til kommunerne, at vi i den strategiske planlægning kan give dem en hånd med at tænke bæredygtighed ind på en ny måde. Det synes jeg måske også vi kunne tage op i kommende drøftelser, også i udvalget. Jeg vil kvittere for ministerens forskellige initiativer til at udvikle redskaber på det her område – det er vi helt enige om er vigtigt. Og så vil jeg sige, med hensyn til om man skulle lave et center, at jeg jo synes, at det kunne være interessant at prøve samle en masse af de her tanker, vi har rundt omkring, i et center. Jeg synes, at vi har brugt tid nok på Bjørn Lomborg og på hans lidt skiftende holdninger. Han har været utrolig god til at forvirre debatten, men ikke ret god til at skubbe til nogle af de ting, der for alvor ville gøre Danmark konkurrencedygtig i en international konkurrence om nye grønne løsninger. Der har han tværtimod forsinket tingene forfærdelig meget.

Så vil jeg sige til Venstres ordfører, at det ærgrer mig, at vi skal stå at høre på den her helt vilde politisering om, hvorvidt der er tale om centralisering. Hvis man læser forslaget, er det meget tydeligt at se, at det at lave et center jo er noget, vi har gjort på ret mange områder. Det er jo ikke en centralisering at lave et center og sige til kommunerne, som vi gør i al anden planlægning, at vi har en planlov, hvor vi laver nogle strategiske prioriteringer, og at vi inden for den planlov og kommuneplanstrategierne vil prøve at fokusere på en ny måde, fordi verden bevæger sig. Det er da ikke centralisering.

Så vil jeg sige tak til Socialdemokratiet for nogle vigtige pointer og nogle vigtige perspektiver på den her sag.

Til De Radikale og Enhedslisten vil jeg takke for en rigtig positiv modtagelse, og for så vidt også De Konservative, som kom med en fin beskrivelse af, hvad bæredygtig byudvikling bl.a. er.

Ja, så tror jeg, at jeg vil stoppe her. Jeg synes, at der alt i alt har været en rigtig god og konstruktiv debat – en debat, som jeg synes vi skal fortsætte, ikke mindst for at vise resten af landet, at det her er noget, som vi i Folketinget tager alvorligt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.