V 65 Om dansk økonomi.

Samling: 2009-10
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
29-04-2010
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at Danmark har reageret resolut for at mindske den globale krises konsekvenser for arbejdsløsheden, både med bank-, kredit- og erhvervspakker samt finanspolitiske lempelser, der er større end i de fleste andre lande. Det har været muligt i kraft af det gode udgangspunkt med de største offentlige overskud i i EU, frem til krisen brød ud. Der er nu udsigt til, at ledigheden stiger mindre end frygtet, men samtidig har krisen medført et stort underskud på de offentlige finanser. Folketinget understreger vigtigheden af at sikre balance i den offentlige økonomi frem mod 2015. Det understøtter lave renter og bremser stigningen i renteudgifterne og bidrager dermed til at sikre velfærden. Folketinget noterer, at der er iværksat en række initiativer, der styrker Danmarks konkurrenceevne med bl.a. globaliseringsstrategien og fortsat vil styrke vækstvilkårene frem mod 2020.
Afstemning:
Forslaget vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF) mod 56 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)); 1 (LA) stemte hverken foreller imod.
Fremsat under: