Det næste punkt på dagsordenen er:

14) Forhandling om redegørelse nr. R 4:

Redegørelse om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

(Anmeldelse 04.03.2010. Redegørelsen givet 04.03.2010. Meddelelse om forhandling 04.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet som ordfører, er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre. Velkommen til.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for en fyldestgørende redegørelse.

Sidste år var jeg meget kritisk over for den hårde kritik fra Rusland og andre SNG-stater i forhold til den menneskelige dimension, herunder valgobservationerne. Man havde fastholdt kravet om mere begrænsende observationer, og derfor betragter jeg det som en positiv udvikling, at valgobservationsområdet i 2009 ikke var genstand for kritik fra Rusland og andre SNG-stater i samme omfang, som det tidligere har været tilfældet. Trods nedtoningen af kritikken har Rusland dog gjort gældende, at de tidligere fremsatte forslag om reduktion i antallet af udsendte valgobservatører og begrænsninger i observatørernes muligheder for at komme med vurderinger af valgets forløb fortsat er på bordet.

Men OSCE fik fornyet dynamik med dialogen om en bred dialog om europæisk sikkerhed. På et uformelt OSCE-møde på Korfu i juni 2009 blev der iværksat en bred gennemgang af forpligtelserne inden for OSCE's tre dimensioner: Den politisk-militære, den økonomisk-miljømæssige og den menneskelige. Denne proces har bl.a. sat fornyet fokus på de frosne konflikter, ligesom der i dialogen også er fremkommet nye forslag til styrkelse af OSCE's rolle i forhold til løsningen og forebyggelsen af konflikter. Der er også sat fokus på OSCE's rolle i forhold til de såkaldte nye trusler såsom terrorisme, menneskehandel, narkotikasmugling, energisikkerhed og sikkerhedsmæssige følger af klimaforandringerne. Disse emner er ikke omfattet af Helsingforssluttraktaten fra 1975.

Kasakhstan har i 2010 som den første tidligere sovjetstat overtaget formandskabet for OSCE. Dette har givet OSCE nye muligheder, men også særlige udfordringer – nye muligheder i forhold til at fremme ejerskabet til organisationen og dens værdisæt blandt landene i Centralasien og udfordringer i forhold til at sikre, at Kasakhstan bl.a. lever op til løftet om at prioritere den menneskelige dimension højt. Faktisk planlægger Kasakhstan og Danmark i fællesskab en konference i København i juni for at markere det såkaldte Københavnsdokument, der er helt afgørende for OSCE's menneskelige dimension.

Jeg går ud fra, at netop OSCE's parlamentariske forsamling kommer til at spille en væsentlig rolle her, da PA jo i høj grad også bidrager til en styrkelse af OSCE's arbejde på menneskerettighedsområdet ved den interparlamentariske dialog, der i høj grad har disse rettigheder og fundamentale frihedsrettigheder som omdrejningspunkt.

Der har været gennemført et antal valgobservationer i løbet af året. Desværre har samarbejdet mellem OSCE, PA og ODIHR måske ikke altid lige været det bedste. Jeg har kunnet forstå, at der har været gnidninger, hvilket jeg har hørt fra PA's side. På de seneste møder i OSCE PA har dette spørgsmål fyldt en del, og en proces er blevet sat i gang. Jeg deltog selv i en observation i begyndelsen af dette år. Her var det min klare overbevisning, at der er skred i sagerne, og at kimen er lagt til et nyt og bedre samarbejde.

Venstre tilslutter sig ministerens redegørelse og ser frem til endnu et arbejdsår i OSCE i år 2010. Tak.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Tak. Jeg forstår, at ordføreren faktisk er delegationsleder. Nu er jeg ikke med i OSCE mere, men det er også ligegyldigt. Jeg undrede mig over ordførerens ordvalg, da ordføreren sagde: Jeg går ud fra, at den parlamentariske forsamling kommer til at spille en rolle ved Københavnermødet.

Det foregår altså om 3-4 måneder. Er det sådan, at den parlamentariske forsamling på nuværende tidspunkt overhovedet ikke er inddraget i de her drøftelser eller hvad?

Ordføreren.

Jeg er meget glad for spørgsmålet. Det er således, at det er ministrene, som sætter kursen her, og at den parlamentariske forsamling, som det ser ud i øjeblikket – men der er fortsat en dialog – kommer til at spille en mindre rolle.

Fru Lone Dybkjær.

Men så synes jeg jo, at der er basis for at spørge ordføreren, om han synes, det er tilfredsstillende. Hvis man skal drøfte de emner, der er på dagsordenen her på Københavnsdokumentet – og det er et nøgledokument for OSCE's menneskelige dimension – er det så ikke mærkeligt, at det bare er overladt til regeringerne og ikke til parlamentarikerne?

Man kan have mange ting at sige om OSCE. Jeg hører til den gruppe – måske også, fordi jeg selv har været med – der er positivt indstillet over for den. Men jeg synes minsandten også, at man så skal bruge den der parlamentariske forsamling til noget fornuftigt, og det er da helt oplagt, at det her er et område, hvor den parlamentariske forsamling er inde. Derfor vil jeg godt spørge – for nu kommer ministeren jo ikke på banen i første omgang, når der er tale om en redegørelse – om Venstre ikke vil prøve at presse sin regering til, at der faktisk kommer et positivt element ind i form af den parlamentariske forsamlings deltagelse.

Ordføreren.

Det var faktisk et samlet krav fra PA's vintermøde i Wien, at parlamentarikerne gerne ville spille en større rolle, og den proces er også iværksat her i Danmark for at sikre, at PA kommer til at spille en rolle, også når det kommer til at højtideliggøre årsdagen for Københavnerdokumentet.

Så ja, jeg forventer da, at PA får en fod indenfor.

Fru Pia Christmas-Møller for en kort bemærkning.

Det er meget opmuntrende at høre Venstres ordfører. Jeg vil gerne have det skåret helt ud i pap: Har Venstres ordfører, vores delegationsformand, et konkret tilsagn fra den nye udenrigsminister gående på, at den parlamentariske afdeling og sekretariatet i Rådhusstræde bliver inddraget på fuldt niveau i planlægningen af programmet for jubilæumskonferencen afholdt i København i juni dette år?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget konkret tilsagn om, at PA eller hovedkontoret her i København bliver involveret direkte i processen, men der er en dialog i gang, og jeg håber, at det ender sådan. Der skal mange gode kræfter til, og jeg er sikker på, at disse gode kræfter også vil kunne gøre deres indflydelse gældende.

Fru Pia Christmas-Møller.

Er det sådan, at der på nuværende tidspunkt er etableret en dialog mellem Udenrigsministeriet og sekretariatet i København?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke bekræfte, men jeg kan sige, at jeg i hvert fald har sat mig i spidsen for, at PA kommer til at spille en rolle her, og så må jeg se, hvor langt min indflydelse rækker. Men det skulle gerne være således, at PA også får noget at sige og kommer med i den her proces, netop for at fremme dette område.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Kofod som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. For lige at tage det sidste punkt først vil jeg sige, at jeg synes, at det er vigtigt, at spørgsmålet om parlamentarikerdelens – OSCE PA-delens – involvering i hele OSCE-familien allerede er blevet stillet i salen. Der deler Socialdemokraterne fuldstændig de tanker, som også fru Lone Dybkjær var inde på her, nemlig at det er meget vigtigt at inddrage parlamentarikerne, ikke mindst hvad angår den menneskelige dimension i OSCE. Hvad angår den konference, der skal være i København i juni måned, er det klart, at der ser vi det også som en forudsætning, at parlamentarikerne bliver inddraget.

Det gør vi af mange forskellige årsager. Dels er parlamentarikerne med deres aktive deltagelse i valgobservationer rundtomkring et vigtigt bidrag til også at sprede den menneskelige dimension i OSCE-området, dels er det også sådan, at parlamentarikerne meget aktivt vedtager en række resolutioner, som både er normdannende med hensyn til de 56 lande, som det drejer sig om, og som er resolutioner, man kan holde lande og regeringer op på. Derfor er parlamentarikernes involvering i den menneskelige dimension helt afgørende, og jeg håber, at ministeren, når ministeren får lejlighed til det senere, kan svare bekræftende på, at selvfølgelig skal parlamentarikerne inddrages, de skal være med til at lave den her konference i juni måned.

Så vil jeg lige sige om redegørelsen, at jeg synes, det er en udmærket redegørelse, som også beskriver nogle af de udfordringer, der er for OSCE. Jeg synes altså, at det er vigtigt at slå fast, at OSCE trods det, at den kolde krig er overstået, stadig væk spiller en vigtig rolle i verden. Det er altså 56 lande, det drejer sig om, fra Vancouver til Vladivostok, og det er en organisation, som kigger på det brede sikkerhedsbegreb, som er i vælten i øjeblikket – når vi diskuterer vores engagement i Afghanistan, holder vi os også det brede sikkerhedsbegreb for øje. Og der er OSCE en vigtig spiller i nabolandene, men jeg tilhører dem, der mener, at OSCE også kan gøre mere inde i Afghanistan, og er glad for, at der lagt op til det i redegørelsen.

Man kan altså sige, at OSCE’s brede sigte og de mange lande både er organisationens svaghed og styrke. Jeg synes, at vi skal prøve at fokusere på styrkerne ved organisationen.

Den menneskelige dimension mener jeg er helt afgørende, og her synes jeg, at Danmark skal sætte et særligt fodaftryk. Det har Danmark også gjort tidligere på det her område, og derfor er konferencen i juni helt afgørende.

Så er der det andet store spørgsmål, som vi også diskuterede sidste år, nemlig Ruslands forslag om en ny, juridisk bindende sikkerhedstraktat for Europa. Det er der mange af os, der er yderst skeptiske over for, fordi det kunne minde om fortidens måde at diskutere udenrigspolitik på i Europa, nemlig at det er staters sikkerhed og ikke menneskers sikkerhed, der er det vigtigste, at man har nogle særlige interessesfærer, som man har en særlig – hvad skal vi sige? – måde at håndtere på, det kunne f.eks. være de tidligere sovjetrepublikker, hvis man ser det fra Ruslands side.

Det syn deler vi ikke, og derfor er vi meget skeptiske over for en ny, juridisk bindende traktat. Vi mener faktisk, at der ligger masser af mekanismer i OSCE, som man bør udnytte fuldt ud i stedet for.

Den militære-politiske dimension vil jeg også gerne lige nævne, for jeg synes selvfølgelig, at det er vigtigt, at det her kommer tilbage igen. Der er hele diskussionen om CFE-traktaten, som er en hjørnesten i europæisk sikkerhed og tillid mellem stater. Der håber jeg, at vi kan løse konflikten med Rusland. Det er klart, at de ikke har levet op til deres del af aftalen om at trække styrker ud af nogle forskellige områder i OSCE-området, men jeg synes stadig væk, at vi skal prøve at se på at få CFE-mekanismen tilbage, at få den mekanisme til at fungere igen, fordi det er vigtigt for tilliden mellem staterne i området.

Så vil jeg bare lige sige om det, der også er i redegørelsens afslutning, nemlig de videre perspektiver, at det dels som sagt er vigtigt for os, at OSCE PA er med til at arrangere den konference sammen med Danmark og det statslige formandskab i juni måned, dels også, at vi er villige til at give formandslandet større kompetencer til f.eks. at sende missioner ud til konfliktområder, uden at der skal være konsensus blandt alle landene, før man gør det, så man kan reagere hurtigere på konflikterne, når behovet er der.

Vi er også meget enige i, at man ikke bare skal engagere sig omkring Afghanistan, men også inde i Afghanistan. Konkret har vi i parlamentarikerforsamlingen inviteret afghanske parlamentarikere til vores møder. Det er noget, som jeg synes er rigtig vigtigt, det gælder om at integrere dem i vores strukturer. På den måde er vi også med til at bidrage til fred og sikkerhed.

Så kunne man tale meget om de frosne konflikter, men det tillader tiden ikke. Jeg synes stadig væk, at det er vigtigt at huske på, at på trods af at vi har et meget stabilt Europa i øjeblikket, er der mange konflikter, der ikke må glemmes, og som der stadig væk skal arbejdes hårdt med. Og i forbindelse med dem tror jeg at OSCE spiller en afgørende rolle.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil også starte med at takke udenrigsministeren for redegørelsen om OSCE, og så vil jeg også fremhæve vigtigheden af at have en organisation som OSCE, der rummer hele 56 medlemslande, og hvor man har mulighed for at drøfte væsentlige spørgsmål om sikkerhed og samarbejde.

Et element i OSCE's arbejde, som jeg gerne vil fremhæve, er OSCE's aktive rolle med hensyn til at fremme grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder ved bogstavelig talt at være ude i felten med valgobservationer osv. og kontrollere, om de demokratiske principper og processer nu også bliver efterlevet i praksis.

Det er utrolig vigtigt, at menneskerettighedsforkæmpere og ngo'er i Østeuropa ved, at vi følger med i, hvad der foregår i de lande. Og hvad angår valgobservationerne, synes jeg, det er værd at hæfte sig ved, at Rusland og andre SNG-stater ikke har været så kritiske som i de foregående år.

Af udenrigsministerens redegørelse fremgår det, at forholdet mellem de vestlige lande og Rusland spiller en stor rolle i OSCE, og at dette forhold er præget af uenighed om en række vigtige punkter. Bl.a. er det meget ærgerligt, at modstand fra Ruslands side har betydet, at det ikke har været muligt at sikre en fortsat tilstedeværelse i Georgien; det kunne der ellers nok være brug for. På samme måde er det problematisk, at Rusland fortsat ikke ønsker at deltage i den såkaldte CFE-traktat, som de suspenderede i 2007, og bekymrende, hvis denne traktat falder. Hvis man skal sige noget positivt i den sammenhæng, er det naturligvis, at dialogen med Rusland trods alt fortsætter, bl.a. i OSCE. I et historisk perspektiv er det trods alt ikke så lang tid siden, at vi befandt os i en kold krig.

Udenrigsministeren kom i sin redegørelse ind på nogle af de sikkerhedstrusler, som OSCE vil fokusere mere på i de kommende år. Det drejer sig bl.a. om terrorisme, menneskehandel, narkotikahandel og energisikkerhed. Det er svært at være uenig i, at der er behov for at fokusere på disse trusler, og det vil naturligvis være godt, hvis OSCE vil fokusere mere på disse områder og bidrage til konstruktive løsninger.

Alle punkterne er meget vigtige, men jeg vil alligevel benytte lejligheden her til at fremhæve menneskehandel, da det for mig at se er et punkt, som virkelig kræver en kæmpe indsats fra alle, hvis vi skal have det stoppet. Menneskehandel er nutidens slaveri, som vi globalt er nødt til at gøre noget ved. Det kræver samarbejde, og her har OSCE bestemt en rolle at udfylde. Derfor kan vi kun bakke op om, at dette punkt bliver ved med at være prioriteret.

Et andet meget fornuftigt OSCE-projekt er missionen i Tadsjikistan, der bl.a. har til formål at sikre, at de lokale politi- og grænsemyndigheder bliver bedre rustet til at tage sig af den 1.300 km lange dårligt bevogtede grænse til Afghanistan. Den indsats kan vi kun støtte op om.

Afslutningsvis vil jeg sige, at selv om der er områder inden for OSCE-samarbejdet, hvor vi kunne ønske os at det gik bedre, er der i det store og hele grund til at glæde sig over det arbejde, der foregår, og over, at dialogen med især Rusland fortsætter i OSCE, også når det er vanskeligt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører for SF.

Det er så med et meget kort varsel, at jeg har taget tjansen her i dag, fordi vores rigtige ordfører på området, hr. Kamal Qureshi, desværre er ramt af sygdom.

Jeg skal også takke for redegørelsen og understrege, hvor vigtigt det er, at vi har den her organisation, fordi det jo er et af de steder, hvor vi på tværs af Atlanten og også på tværs af Europas grænser kan få diskuteret sikkerhedspolitik med et meget stærkt civilt aspekt i. Vi har jo NATO til andre former for sikkerhedspolitiske debatter og NATO's parlamentarikerforsamling, men her er der jo centrum omkring hele det civile, omkring menneskerettigheder, omkring demokrati med udspring i den måde, OSCE blev til på i sin tid. Fordi det er sådan, er det også utrolig vigtigt med den parlamentariske del, og derfor – nu kigger jeg direkte ned på udenrigsministeren – vil jeg meget opfordre til, at man tager det alvorligt også i forbindelse med arbejdet op til det møde, der skal være til sommer. Jeg kan forstå, at det samarbejde slet ikke er kommet i gang endnu, og jeg er meget glad for, at Venstres ordfører understregede til sidst, at han ville sætte sig i spidsen for at gøre noget, for at parlamentarikerforsamlingen blev inddraget. Det skal han da have stor tak for. Så længere skal den her tale ikke være.

Tak til ordføreren. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også herfra skal der lyde en tak til udenrigsministeren for en interessant og spændende redegørelse om det seneste års arbejde i OSCE. Som jeg også sagde, sidste gang vi drøftede arbejdet i OSCE, er den næppe verdens kendteste organisation, men ikke desto mindre er organisationen en vigtig organisation, der varetager en række vigtige og væsentlige internationale opgaver, opgaver, der er inddelt i tre dimensioner, en politisk-militær, en miljømæssig og en menneskelig dimension, der inkluderer demokrati og ikke mindst menneskerettighedsbeskyttelse.

OSCE er en unik organisation, fordi dens medlemmer jo tæller lande på hele den nordlige halvkugle, og fordi den dækker så mange vigtige områder. Der findes mig bekendt ikke andre internationale organisationer, hvor store lande som USA og Rusland mødes for at drøfte alt lige fra nedrustning til menneskerettigheder, og det synes jeg også at der er grund til at nævne endnu en gang her i dag.

Vi Konservative mener, at der er brug for multilaterale organisationer, der danner rammen om møder og forhandlinger mellem lande med vidt forskellige interesser, og samtidig udøver OSCE blød magt, der står i modsætning til hård militær magt. Det kan ikke gentages for tit, og det er også derfor, jeg gerne gør det her.

Sidste år da vi drøftede redegørelsen om OSCE, var vi inde på Ruslands suspension af CFE-traktaten, der sætter grænser for antallet af konventionelle våben, ligesom den indeholder krav om nedrustning. Derfor er det bekymrende – det er bekymrende – at Rusland nu for tredje år har suspenderet traktaten. Konsekvensen er, at Rusland ikke længere udveksler oplysninger om antal og placering af konventionelle våben og heller ikke tillader våbeninspektion på russisk territorium. På det område er der altså ikke noget godt nyt fra fronten, om man så må sige.

Der er til gengæld godt nyt på en række andre punkter, hvor jeg vil fremhæve tre af dem.

For det første blev den såkaldte Korfu-proces sat i gang midt i 2009. Processen omfatter en gennemgang af de eksisterende forpligtelser inden for OSCE's tre dimensioner. Undervejs har en del medlemslande udtrykt ønske om at opdatere og styrke OSCE-forpligtelserne, bl.a. er der stigende enighed om, at nye trusler, såsom international organiseret kriminalitet, terrorisme, energiforsyning og klimaforandringer bør prioriteres højere.

Det er vi Konservative meget begejstret for. I de senere år er det nemlig blevet klart, at nye trusler fylder stadig mere, mens de traditionelle trusler, såsom andre staters væbnede angreb, fylder stadig mindre. Dansk og international forsvars- og sikkerhedspolitik inklusive organisationer som OSCE bør også afspejle det ændrede trusselsbillede.

For det andet er det også positivt, at Rusland nedtonede sin kritik af OSCE's mange valgobservationer, en kritik, der i de seneste år har været ganske omfattende og bestemt ikke befordrende for det vigtige arbejde med at sikre frie og fair valg i de mange OSCE-lande. I 2009 blev der for at skabe balance mellem øst og vest også sendt valgobservatører til en række vestlige lande. Bl.a. fik Danmark besøg af OSCE-inspektører ved europaparlamentsvalget i juni måned. For os Konservative er det afgørende, at den vigtige del af OSCE's arbejde fortsætter. Frie og fair valg er nemlig de væsentligste forudsætninger for et velfungerende og godt demokrati.

For det tredje og sidste vil jeg fremhæve to beslutninger, som blev truffet på ministerniveau i det forgangne år. Den ene beslutning går ud på at styrke OSCE's indsats på migrationsområdet. Migrationen er i mange regioner stigende. Det medfører ofte problemer, som vi bedst håndterer i samarbejde med andre berørte lande.

Den anden beslutning går ud på at styrke samarbejdet om energisikkerhed, hvor bl.a. Danmark har arbejdet målrettet og hårdt for at få formuleringer om forøget energieffektivitet og mere vedvarende energi ind i beslutningen. Og missionen lykkedes. For os Konservative er det vigtigt, at Danmark fører en dialog om energi- og forsyningssikkerhed i så mange fora som muligt, fordi vi om få år ikke længere er selvforsynende med energi.

Samlet set mener vi Konservative altså, at OSCE er inde i en god udvikling, hvor fokus i stigende grad rettes mod meget relevante områder, såsom håndtering af nye trusler, herunder terrorisme, klimaforandringer, migration og en sikker energiforsyning. Vores eneste store bekymring er stadig Ruslands suspension af CFE-traktaten og den generelle modvilje mod samarbejde, men vi mener helt klart, at uenigheder håndteres bedst inden for OSCE og andre internationale organisationer.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om hun vil gå aktivt ind med sin kollega, udenrigsministeren, om det at få den parlamentariske forsamling inddraget til et møde, der skal holdes i København.

Nu ville det jo være rart, hvis der ligesom kom et positivt resultat af det møde i modsætning til visse andre møder, der er holdt her i Danmark for nylig.

Fru Helle Sjelle.

Jamen jeg ser da også som andre frem til den konference, der skal være i København i juni måned, og jeg har bestemt også en forventning om, at parlamentarikerne fra diverse OSCE-lande bliver inddraget på den ene eller på den anden måde. Men det overlader jeg trygt og sikkert til udenrigsministeren.

Fru Lone Dybkjær.

Men har ordføreren ikke tilfældigvis selv en holdning til, hvordan det skal gøres?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget naturligt, at man inddrager parlamentarikerne. På hvilken måde og i hvilken form det så skal ske, synes jeg, man må finde ud af hen ad vejen. Det er ikke noget, jeg har lagt mig fast på på nuværende tidspunkt, altså i hvilken grad det skal ske på den ene eller på den anden måde. Jeg synes, at man må tage en drøftelse om det.

Fru Pia Christmas-Møller for en kort bemærkning.

Der blev ikke spurgt til, på hvilken måde det skulle ske, men om det skulle ske. Jeg går ud fra, at ordføreren kan se en idé i, at parlamentarikerforsamlingen bliver inddraget, når det drejer sig om, at netop demokrati er på dagsordenen. Hvad skulle Danmark ellers finansiere hele Det Internationale Sekretariat for? Vi har det liggende ovre i Rådhusgade. Vi betaler. Skulle parlamentarikerdelen holdes uden for denne fejring af 20-året? Det virker da fuldstændig Knold og Tot-agtigt. Det håber jeg ordføreren som medlem af delegationen kan se.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg udtrykte mig meget klart i starten netop ved at sige, at jeg selvfølgelig har en forventning om, at parlamentarikerne bliver inddraget. Selvfølgelig har jeg det. Det er da ganske klart, synes jeg. Vi har netop, som det jo også bliver påpeget, hovedkontoret og andet, og vi går på flere områder foran vedrørende demokrati og menneskerettigheder. Så det har jeg en klar forventning om.

Fru Pia Christmas-Møller.

Det er en meget logisk forventning at have, men situationen er jo den, mindre end et par måneder før konferencen skal afholdes, at parlamentarikerdelen ikke er blevet involveret. Jeg hørte ved en tilfældighed i efterspillet til en ambassadørmiddag om, at der overhovedet er sådan en aktivitet, og jeg forhørte mig så også efterfølgende, om parlamentarikerafdelingen overhovedet er blevet involveret. Man har lige akkurat hørt om det, og intentionen var ikke - og er åbenbart fortsat ikke - at parlamentarikerafdelingen skal involveres. Så derfor er det faktisk et spørgsmål, som delegationen bør tage aktivt del i at få løst.

Ordføreren.

Jeg har stor tiltro til, at man fra den danske regerings side kan arbejde meget, meget hurtigt og effektivt. Derfor er jeg også sikker på, at vi nok skal få set på det her problem og få det løst.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg er i hvert fald reserveordfører. Vores egentlige ordfører kan ikke være her, og så er jeg ordfører på partiets vegne.

Jeg tror, at det er sådan, at hvis man spurgte ud i det danske samfund, om folk vidste, hvad OSCE stod for, eller bare havde et vagt begreb om, hvad det handlede om, ville de allerfleste melde pas. Det er ikke noget, der er til stor debat i offentligheden. Det er måske også godt nok i én forstand, men dårligt i en anden forstand, fordi man på en eller anden måde jo gerne skulle se at få noget opbakning til et arbejde, de fleste af os herinde synes er ganske vigtigt. De fleste af os herinde synes jo, at det er vigtigt, at der er en dialog mellem 56 lande, og at det måske kan være noget af det mest konfliktforebyggende, vi de facto laver.

Når det så er sagt, vil jeg opfordre – nu har vi fået en ny minister - ministeren til måske en anden gang at gå hen over den tale, som hun får udleveret, som jo selvfølgelig set fra embedsværkets side må være rimelig neutral. Skal man være positiv over for talen, vil jeg sige, at den er meget forsigtig. Der er ikke mange konfliktsætninger i den tale. Selvfølgelig kan man godt læse mellem linjerne, at der er lidt problemer med Rusland, og at Rusland har blokeret for forskellige ting, og at der også er andre steder, hvor der er nogle problemer. Jeg tror desværre, jeg har det sagt før, men nu har vi fået en ny minister, som jo er kendt for sin bramfrihed, og så kunne man jo opfordre ministeren til måske at sætte talen op på en sådan måde, at vi fik diskuteret den, i stedet for bare at repetere, hvad der står i redegørelsen. For sandheden om de fleste af os er jo, at det bliver sådan mere eller mindre en repetition af, hvad der står i redegørelsen, og alt det gode. Det er jo sådan set ikke særlig frugtbart, og under alle omstændigheder er det efter min opfattelse rimelig kedeligt.

Hvis jeg skal sige noget andet om talen, og som jeg ikke ved hvor nemt det er at løse, er det, at det jo i bedste fald er en total sammenblanding af både den parlamentariske forsamling og regeringerne, men det er trods alt mest regeringerne. Jeg ved sådan set ikke, hvordan vi kan løse det der med den parlamentariske forsamling, for den parlamentariske forsamling er jo et eller andet sted os, og vi har jo deltagere i den parlamentariske samling. Hvordan vi kan få det bedre ind i debatten, og hvordan man kan få en bedre adskillelse mellem ministrene og parlamentarikerne, ved jeg ikke. På en eller anden måde kan man måske bruge EU som et eksempel, men heller ikke det er måske særlig godt. Jeg synes, det ville være ønskeligt, om man i talen eller på anden vis kunne give udtryk for, at regeringerne har én opgave og parlamentarikerne har en anden opgave. De skal nok i det store og hele trække på samme hammel, men de gør det i hvert fald ikke på samme måde. Det er derfor, jeg personligt synes, det er helt utroligt, hvad der står på min side 8. Nu er sidetal jo ikke, hvad de har været, og jeg ved ikke, på hvilken side det er i den officielle version, men der står i ministerens redegørelse:

»På konferencen ventes deltagelse af blandt andet eksperter« - det er fint nok - »regeringsrepræsentanter« - det er fint nok »og NGO’er til drøftelse af, hvordan OSCE-landene kan forbedre implementeringen …«

Jeg læser loyalt op. Der står ikke et ord om den parlamentariske forsamling. Vi har jo lidt det samme problem i FN. Den parlamentariske forsamling er ikke rigtig noget. Vi har så fra dansk side altid haft parlamentarikerne inddraget, og det gør måske også, at der her er en større forståelse for FN, end der er så mange andre steder. Men det er da lidt katastrofalt, når vi har en parlamentarisk forsamling og vi holder en konference i København om den menneskelige dimension, at parlamentarikerne ikke er inddraget. Jeg bebrejder ikke ministeren noget. Ministeren er lige kommet til. Jeg opfordrer bare ministeren til virkelig at bruge sin pondus på forskellig vis til at få slået fast, at selvfølgelig skal parlamentarikerne inddrages og selvfølgelig, var jeg lige ved at sige, sætte alt eller intet ind på at sige, at selvfølgelig skal parlamentarikerne med. Det er i København. Vi finansierer en hel del af det under den ene eller anden form, når det foregår i København. Det håber jeg ministeren vil gå op at bekræfte.

Som jeg sagde, er Det Radikale Venstre tilhænger af denne organisation. Men vi synes stadig væk, at der er, om jeg så må sige, lidt behov for forbedring i de diskussioner, vi har her i Folketinget. Jeg synes, det er godt, at man f.eks. i meget høj grad har fået noget frem om migration. Det er da et oplagt sted, hvor sådan en organisation kan gøre noget, og hvor det jo er fuldstændig afgørende, at parlamentarikerne inddrages, hvis man overhovedet skal udbrede forståelsen for et problem og måske også dets løsninger. Jeg synes også, det er fint, at man har beskæftiget sig med menneskehandel. Men jeg vil sige om begge dele, at det for mit vedkommende gælder, at vi mangler lidt at sige, hvad det så er, man har opnået, andet end en resolution og andet, end at der er en rapport om menneskehandel. Hvordan ser man migration – det er bare eksempler, jeg nævner – og menneskehandel i forhold til, hvad der i øvrigt foregår her i Europa?

Som sagt er Det Radikale Venstre tilhænger af organisationen. Vi synes bare, at den godt kunne få en lidt mere interessant måde at blive debatteret på her i Folketinget end den, også jeg er i stand til at præstere.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten støtter som de øvrige partier i Folketinget OSCE som en bred organisation, der kan og skal spille en rolle for sikkerhed og samarbejde i regionen. Det vil jeg ikke gentage, men jeg vil måske sige, at for vores skyld kunne organisationens rolle nemt blive meget større. Vi har som bekendt det forslag, at vi ønsker NATO nedlagt, og hvis man gjorde det, kunne man jo udvide OSCE’s rolle som en ikkemilitariseret organisation for sikkerhed og samarbejde. Det så vi gerne.

Vi er enige med dem, der i debatten har sagt, at der er brug for at styrke den parlamentariske forsamling generelt, også i forhold til at debattere udviklingen i regeringsdelen af samarbejdet, og vi deltager med stor fornøjelse normalt i OSCE’s parlamentariske forsamlings arbejde og har også igennem tiderne været med i den anden vigtige del, den, der drejer sig om overvågning af, at valg går rigtigt til, altså valgobservation. Det sidste er på grund af vores lidenhed knap så udbredt her på det seneste, og det er altså ikke på grund af mangel på vilje. Det er på grund af for ringe arbejdskraft til internationale aktiviteter.

Jeg vil sige, at jeg selv ved et par lejligheder har haft stor nytte af at bringe sager op i den parlamentariske forsamling og har f.eks. fået vedtaget udtalelser om CIA's ulovlige overflyvninger med fanger over Europa. Vi har tidligere også haft fat i spørgsmålet om USA's fangelejr på Guantánamo, og det er jo lige præcis den slags ting, som tit måske har en besværlig gang på jorden. Når vi har regeringsdelen, kan de noget nemmere blive debatteret og sågar også blive vedtaget i form af udtalelser, også når det drejer sig om de her ømtålelige sager, som nogle lande helst så ikke blev debatteret.

Så jeg håber, at vi fremover vil få tid til at være endnu mere energiske i den del af samarbejdet, der er vores, nemlig parlamentarikerdelen, men vi støtter altså både den ene og den anden del af OSCE. Det er vigtigt, og det kan endda være, at det bliver endnu vigtigere, fordi der er nogle dårlige tendenser i udviklingen i Europa. Der er modsætninger: Sovjet på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden side. Der er hele debatten om, hvordan vi håndterer de muslimske lande, eller ikke mindst debatten om de muslimske lande og de muslimske mindretal i Europa. Der er mange ting, der er vigtige at tage op, og det synes vi at den organisation er et godt redskab til.

Tak til ordføreren. Jeg må nok lige understrege, at det hedder Rusland i dag.

Det er fru Pia Christmas-Møller.

Jeg vil gerne istemme det kor af ordførere, som har efterlyst aktiv involvering af den parlamentariske afdeling i forbindelse med planlægningen af jubilæumskonferencen her til sommer. Jeg synes, det er helt forunderligt, at man vil fejre OSCE med særlig vægt på den menneskelige og demokratiske dimension og så ikke involverer den parlamentariske afdeling. Men jeg fornemmer, at der er et klart flertal her i Folketinget for, at det skal ske, og jeg håber, at udenrigsministeren vil tage opfordringen til sig og sørge for, at embedsværket forfølger den politiske melding, så det også bliver omsat til praksis. I det hele taget er det utrolig vigtigt, at embedsværket både i Wien og herhjemme har blik for, at OSCE er mere end regeringsdelen – at det også omfatter den parlamentariske del. Det er måske ikke så tydeligt, når man læser redegørelsen. Jeg vil vende tilbage til det.

I mit sind er der ingen tvivl om, at OSCE alene i kraft af at være den eneste transatlantiske sikkerheds- og samarbejdsorganisation har en vigtig rolle at udfylde. Jeg vil i dag koncentrere mig særligt om nogle konkrete elementer inden for to af dimensionerne, nemlig den sikkerhedsmæssige og den menneskelig-demokratiske.

Jeg mener, at der er en del uudnyttet potentiale, som ikke mindst den mere velstillede del af medlemskredsen må se at få øjnene op for på et helt andet niveau, end tilfældet er i dag. Jeg mener også, at de kræfter og ressourcer, Danmark allerede i dag bruger, kunne udnyttes langt mere effektivt. Som en af vicepræsidenterne i OSCE's parlamentariske afdeling har jeg flere gange af forskellige formandskaber, det finske, det græske og nu senest det kazakhstanske, været bedt om at koordinere valgobservationer. For et par uger siden var jeg således i denne funktion i Tadsjikistan, hvor jeg også havde mulighed for dels at mødes med udenrigsministeren, dels at se nogle af OSCE's feltmissioner, bl.a. et vigtigt og imponerende grænsetræningsprogram. Under mit møde med udenrigsministeren kom det tydeligt frem, at der er en vis frustration over, at Tadsjikistan som naboland til Afghanistan ikke bliver hørt, i hvert fald ikke tilstrækkeligt. De føler sig overset, og et besøg på pænt højt niveau fra et af de ledende lande i Afghanistankoalitionen ville gøre underværker. Man er opmærksom på udviklingen i Pakistan, men hvad med Afghanistans nordlige grænse, som nok er barrikaderet af bjerge for en vis part, men jo bestemt ikke er uigennemtrængelig? Iran gør sine hoser grønne med både præsidentbesøg og massiv påvirkning via massemedier, som snildt kan nedtages med paraboler. Fra politisk side er man i Tadsjikistan meget fokuseret på truslen fra Uzbekistan i den nordøstlige del. Der fører man jo en fjendtlig vand- og elforsyningspolitik over for nabolandet, og behovet for hjælp til at fjerne de mange landminer, der hver måned sender mange civile, herunder børn, i døden, var også tydeligt markeret i de politiske samtaler.

Nuvel, der ydes støtte både fra OSCE, EU og ja, fandt jeg ud af, da jeg kom derud, også et mindre bidrag fra Danmark i forbindelse med et projekt rettet mod voldelig ekstremisme og radikalisering. Godt, at det er særskilt nævnt i redegørelsen, for det er virkelig den type projekter, der er behov for. Det tema, der handler om risikoen for radikalisering, skal man spørge direkte til for rigtig at få på bordet. Det bliver fremhævet som et selvstændigt plus, at man har lovliggjort et islamisk parti, og det bliver understreget, at lederen er moderat, og at partiet går ind for en sekulær stat, og at man i øvrigt fra myndighedernes side slår hårdt ned på voldelig ekstremisme. Men det er også en kendsgerning, at partiet forventede fremgang, og at man fornemmede en vis uro, når spørgsmålene gik tæt på, om den moderate leder nu også kunne holde de ekstreme fløje i skak.

I forbindelse med risikoen for påvirkning fra Iran blev det hele tiden fremhævet, at shiaer og sunnier har det svært med hinanden, og at de første dominerer i Iran, mens sunnierne hersker i Tadsjikistan. Men en kendsgerning er det efter min mening, at det kræver årvågenhed. Mens bistanden fra EU primært går via budgetstøtte og det vel at mærke i et land, der er kendt for voldsom korruption, sørger stormagten og naboen Kina for at investere i store, monumentale ting som broer, veje og lignende, der er tydelige for befolkningen. Kina blander sig ikke i politik, hedder det. Men er det, vi står med her, en kopi af den vellykkede Afrikastrategi, som vi ser fra dette tusindårsrige, som altid tænker langt?

Selvfølgelig skal man se sikkerhedsperspektivet i tæt sammenhæng med en borgerkrigsmærket befolknings behov for fred, vand, mad og stabilitet, og derfor er der selvfølgelig også brug for basisbistand. Men sammentænkning af indsatsen i et større perspektiv er mildest talt heller ikke særlig tydelig. Man har fat i nogle vigtige hjørner og punkter, men der er ikke rigtig etableret en sammenhæng, og man kan sige, at den vestlige verden ikke står som en samlet, tung partner i forhold til udfordringen.

Lad mig afslutningsvis komme med et par betragtninger vedrørende valgobservationsdelen. Jeg noterer mig, at der i redegørelsen omtales, at der er en positiv og forbedret udvikling i forholdet mellem den parlamentariske afdeling og ODIHR. Jeg vil meget gerne spørge udenrigsministeren, hvorpå dette bygger sådan mere konkret. Jeg oplever, at der er udfordringer. Jeg oplever, at valgobservationsarbejdet er utrolig vigtigt, en af hjørnestenene i OSCE's arbejde, men at der i den forbindelse også er behov for noget selvjustits; at vi løbende holder os selv fast på elementer som pressefrihed, metodefrihed, retten til at tale frit. Det er ikke alle steder, selv ikke i observatørkredsen, at man har lige meget fokus på dette forhold. Det synes jeg er værd at tage med, også når vi skal diskutere vores indsats på valgobservationsområdet.

Tak til fru Pia Christmas-Møller. Udenrigsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførerne for nogle rigtig gode indlæg og for deres bemærkninger og spørgsmål. Jeg er faktisk rigtig glad for, at vi med debatten her i Folketinget har mulighed for at drøfte udviklingen i OSCE.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at OSCE fortsat efter mere end 30 år er et centralt forum for fremme af demokrati, menneskerettigheder, fred og sikkerhed i hele OSCE-området. Arbejdet i OSCE har jo i den seneste tid været præget af dialogen om den fremtidige europæiske sikkerhedsarkitektur, som blev igangsat efter det russiske forslag forrige år om en ny europæisk sikkerhedstraktat. Og jeg synes faktisk, at debatten i dag på det punkt har bekræftet, at vi her i Danmark er meget enige om vores tilgang til denne debat og dialog, nemlig at det er det brede sikkerhedsbegreb, vi skal tage i anvendelse, når vi diskuterer sikkerhed, og at alle tre dimensioner, det vil sige både den politisk-militære, den økonomisk-miljømæssige og den menneskelige dimension, skal med i det arbejde, der pågår. Jeg tror nemlig på, at den åbne og brede dialog, der er blevet sat i gang, kan give ny dynamik til OSCE-samarbejdet og også understrege de muligheder, som OSCE giver, for dialog mellem øst og vest.

Efter en indledende gennemgang af de eksisterende forpligtelser inden for OSCE's tre dimensioner er fokus nu på, hvilke konkrete tiltag der kan gennemføres for at gøre OSCE stærkere. Man skal selvfølgelig være varsom med at fremhæve en ordfører frem for en anden, men jeg synes faktisk, at fru Pia Christmas-Møller meget rigtigt fik fremhævet, hvor det er, at tingene måske en gang imellem lader noget tilbage at ønske. Man skal være bedre til at tænke i sammenhænge i de ting, man gør. Det er noget af det, som jeg mener der skal fokuseres på. Vi skal fokusere på at gøre OSCE bedre i stand til at løse og forebygge konflikter, og der må man have en bredspektret tilgang til, hvordan man så gør det. Jeg tror også, det er nødvendigt at sætte fokus på de nye trusler mod sikkerheden, og dem har flere jo været inde på i dag, bl.a. sådan noget som radikalisering, menneskehandel og terrorisme som oplagte emner.

Det er selvfølgelig også mit håb, at den konference, som også har været genstand for ganske meget af debatten i dag, og som bliver afholdt i København i juni måned i år til markering af 20-året for vedtagelsen af Københavnsdokumentet for OSCE's menneskelige dimension, vil kunne levere et nyttigt bidrag til det arbejde. Til det, der ligesom er blevet efterlyst under debatten her i dag, vil jeg gerne sige, at nu er det jo Kazakhstan, der har formandskabet; det skal vi huske på, og det skal vi respektere. Men der er jo overhovedet ikke nogen grund til at lægge skjul på, at det har været meget væsentligt for Danmark, at der blev en markering af 20-året for Københavnsdokumentet, og derfor kan jeg også glæde ordførerne, der har været meget optaget af den her sag, med at sige, at den parlamentariske forsamling vil blive inviteret til at tage aktiv del i konferencen. Jeg har også sikret mig under debatten her i dag, at den vil blive inddraget om kort tid. Normalt har der ikke været kutyme for, at parlamentarikerforsamlingen har, om man så må sige, deltaget på konferencen og holdt indlæg, men det vil de blive inviteret til denne gang. Og det skyldes jo ikke mindst, at det, der er emnet, det, der er substansen for konferencen, jo lige præcis er noget af det, parlamentarikerne er interesseret i og ved noget om, nemlig spørgsmålet om valgobservation og andet.

Så jeg vil sige til ordførerne her, at jeg gerne vil give den positive tilkendegivelse, at parlamentarikerforsamlingen vil blive inviteret til at tage del i konferencen, og at man om kort tid også vil tage kontakt, således at der bliver en god proces omkring det videre forløb. Én ting er sikker, og det er, at jeg bestemt synes, at parlamentarikerne skal have mulighed for at komme med deres ytringer på konferencen og dermed også komme med indlæg på konferencen. Det er forhåbentlig noget, som kan tilfredsstille de af ordførerne, som har efterlyst, at det skulle tænkes ind.

Så er der flere andre temaer, som har været oppe at vende i dag, og som ordførerne har spurgt ind til. Hr. Jeppe Kofod har lagt vægt på, at vi naturligvis fortsat får understreget, at CFE-traktaten er en hjørnesten for europæisk sikkerhed, og jeg er meget glad for, at både hr. Jeppe Kofod og mange af de øvrige ordførere har lagt vægt på det problematiske i den ensidige russiske suspension af traktaten, der har været siden december 2007. Jeg tror stadig væk på, at vi skal bestræbe os på at opnå nogle kompromisløsninger med Rusland i spørgsmålet om CFE-traktaten. Det tror jeg faktisk er meget afgørende for den videre proces.

Jeg vil også sige, at der er mange af ordførerne her i dag, som har været optaget af, hvordan vi i det hele taget kan få gjort OSCE-samarbejdet måske mere nærværende i forhold til befolkningen. Flere har været inde på, at selve redegørelsen kan virke en kende tør, og for mange mennesker er der måske også tale om, at man har lidt svært ved helt at kunne måle og forstå, hvad det er for et vigtigt arbejde, der foregår. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg er meget åben over for input og forslag til, både hvordan vi kan gøre debatten som den, vi har her i dag, endnu mere levende, og måske også hvordan vi kan gøre redegørelsen og hele det arbejde, der pågår i løbet af året, noget mere nærværende i forhold til, man kan sige, den almene offentligheds interesse i OSCE og det meget vigtige arbejde, der foregår.

Jeg vil sige, jeg kun har respekt for det store arbejde og den høje aktivitet, der er i parlamentarikerforsamlingen. Jeg ved, at det input, som hver især giver, er meget vigtigt for OSCE, og derfor fik jeg faktisk en tanke, da jeg sad hernede og nedskrev alle disse ting, der blev sagt her fra talerstolen. Fru Pia Christmas-Møller, som har været valgobservatør i Tadsjikistan, kom i sit indlæg med nogle betragtninger om, hvor problemerne egentlig var, og hvad det var for en oplevelse, hun havde haft i landet, og jeg synes, at det indlæg, som fru Pia Christmas-Møller havde om sine egne oplevelser, faktisk var det mest konkrete og måske mest sigende i forhold til dem, der følger debatten her i dag.

Jeg tror, at noget af det, vi måske skulle tænke over, var at blive bedre til at lade de valgobservatører, der rejser fra Danmark ud til verdens brændpunkter og der sikrer og overvåger valgprocessen, få fortalt om de erfaringer, de får, både de positive, som fru Pia Christmas-Møller også nævnte – de gode initiativer, der er taget i forhold til antiradikalisering – og de negative, og tage dem mere aktivt ind i en debat som den, vi har her i dag. Jeg synes i hvert fald, det kunne være interessant, at man fik noget, der var lidt mere konkret, om de oplevelser, man selv har haft og selv har mærket, ind i den videre proces.

Jeg ved, at den tidligere udenrigsminister var i Tadsjikistan tilbage i oktober måned, og at vi fra dansk side også giver et bidrag til det arbejde, der pågår der, men ikke desto mindre synes jeg faktisk, det er lidt væsentligt for det arbejde, der foregår, og det store arbejde, mange mennesker lægger i det, at vi måske gør os umage med at gøre tingene mere konkrete. Og derfor vil jeg i hvert fald foreslå, at vi prøver at arbejde videre med en anden måde at få afrapporteret på, så der bliver et større indblik i, hvad parlamentarikerne ser som valgobservatører med deres egne øjne, når de er ude i OSCE-sammenhæng. Det tror jeg vil være ganske, ganske godt.

Så vil jeg slutte af med at sige, at det selvfølgelig er klart, at den dialog, der pågår i OSCE, til tider har været meget vanskelig, og det skyldes jo altså, at det er en meget bred kreds af medlemslande. Drøftelser om bl.a. demokrati og menneskerettigheder har nogle gange været præget af hårde meningsudvekslinger, men ikke desto mindre mener jeg, at den eneste vej frem er, at vi fortsætter dialogen, også om de ting, som er meget svære. Jeg tror, det er den eneste måde, hvorpå vi stadig væk og hele tiden kan holde fokus på det, som man kan sige er hjørnestenene i OSCE's arbejde.

Til allersidst vil jeg sige om det samarbejde, der er om valgobservation og andet, at der også blev rejst spørgsmål om, at der tidligere har været temmelig mange gnidninger, kan man sige, i samarbejdet om valgobservation mellem OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder, altså ODIHR, og OSCE's parlamentariske forsamling. Og alle problemer er jo ikke løst, men det er dog den opfattelse, jeg har fået efter at have læst papirerne, at der ikke har været så mange uoverensstemmelser i løbet af 2009, som der tidligere har været. Jeg tror, at der bliver gjort ret store bestræbelser for at få et forbedret samarbejde, og det er selvfølgelig helt afgørende.

Men også her vil jeg sige, at i og med at der også er danske observatører, der er ude at opleve ting med deres egne øjne, vil jeg opfordre til, at man, når der er problemer og der er ting, som man måske synes kunne gøres bedre, så i hvert fald får givet den viden bl.a. til mig, så der er en mulighed for, at vi kan arbejde videre for at sikre, at der bliver et bedre samarbejde mellem de forskellige institutioner. Det synes jeg i hvert fald er rigtig vigtigt.

Grundlæggende vil jeg sige, at jeg synes, det har været en rigtig god debat i dag. Den har selvfølgelig været meget præget af Københavnskonferencen, og der håber jeg i hvert fald, at jeg med mit tilsagn klart har vist, at jeg selvfølgelig vil arbejde aktivt for, at den parlamentariske forsamling bliver repræsenteret på konferencen og får mulighed for at komme med et indlæg. Det synes jeg faktisk er rigtigt og helt i den ånd, som konferencen bliver holdt i, hvor man jo netop fejer Københavnsdokumentet og den menneskelige dimension.

Tak for en rigtig god debat.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra fru Lone Dybkjær.

Tak. Jeg vil som input til udenrigsministeren bare sige, at det jo var en mulighed, at vi fik en redegørelse, og at ministeren så kom med et indlæg om, hvad det var, ministeren selv havde syntes var mest vigtigt i det år, der var gået. Jeg synes, det er fint at have den der – hvad kan man kalde det? – embedsmandsagtige tilgang, og det er ikke en kritik af embedsmændene, de kan sådan set ikke gøre andet end det, de gør, men det kræver jo, at ministeren, om jeg så må sige, går ind og siger, at det her synes hun har været det mest interessante og vigtige.

Det andet, jeg vil sige, er, at det er fint nok med de der valgobservatører, jeg har også selv været det, og det er jo en meget speciel oplevelse, men altså af den gode slags. Og så kommer jeg lige til det sidste punkt, og det er spørgsmålet om den parlamentariske forsamling. Altså, vi, som snakker meget om demokratiets betydning og om, at det er vigtigt, og at vi ved, at det ikke er så nemt at bygge demokratiet op alle steder, skal jo om nogen prøve at vise i praksis, hvad vi mener med et demokrati. Og derfor synes jeg faktisk, at det, ministeren sagde, var fint, men jeg synes ikke, det var helt tilstrækkeligt, for et demokrati kræver involvering, og det vil sige, at jeg også synes, at den parlamentariske forsamling skal involveres og det på et tidspunkt, hvor de har mulighed for eventuelt at supplere eller ændre på nogle ting.

Ministeren.

Jeg vil først sige tak til fru Lone Dybkjær for alle de gode ideer. Jeg synes, vi i det hele taget skal være bedre til at se på, hvordan vi kan gøre debatten mere levende herinde, for vi synes jo faktisk, at de ting, som vi diskuterer her i dag, er meget, meget vigtige – om ikke nogle af de mest vigtige ting – når vi taler om udenrigspolitik. Og jeg vil sige til fru Lone Dybkjær, at jeg har hørt, hvad fru Lone Dybkjær mener vil være klogt i forhold til den videre proces omkring konferencen.

Det, jeg i dag i Folketingssalen hørte der var behov for, var en meget klar tilkendegivelse fra mig om, at den parlamentariske forsamling ville blive aktivt inddraget, og at den parlamentariske forsamling også ville skulle holde indlæg på konferencen, og det har jeg positivt tilkendegivet. Nu vil jeg så gå tilbage og selvfølgelig studere nærmere, hvad programmet er for konferencen. Jeg har i hvert fald også selv tænkt mig at holde et indlæg på konferencen, men videre kan jeg altså ikke komme det i dag.

Fru Lone Dybkjær.

Jeg har stor respekt for, at ministeren ikke kan komme det videre i dag, og det er ikke, fordi jeg skal stå og kloge mig. Det er ikke sådan ment. Jeg tror bare, det ville være hensigtsmæssigt, hvis man så hurtigt som muligt inddrog den parlamentariske forsamling i arbejdet, og når jeg mener hensigtsmæssigt, er det simpelt hen, fordi vi så faktisk i praksis viser, hvad demokrati er for noget. Jeg er godt klar over, at alt ikke ligger i ministerens hænder, men jeg kender jo også ministerens styrke, når ministeren går ud og vil noget, og derfor håber jeg på, at ministeren vil noget på det her område.

Ministeren.

Jamen jeg hørte det mere som et godt råd og ikke så meget som et spørgsmål.

Fru Pia Christmas-Møller for en kort bemærkning.

Allerførst tak for de pæne ord, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren inviterer til en mere løbende dialog om de her ting og en gensidig udveksling af erfaringer og ideer og holdninger; det synes jeg virkelig der er behov for. For jeg oplevede, da jeg kom ud til Tadsjikistan som leder af valgobservatørerne fra OSCE, at være til møde med udenrigsministeren, og han efterlyste møder på højt niveau, og først da jeg kom hjem til Danmark, fik jeg at vide, at vores udenrigsminister rent faktisk havde været der for ikke så forfærdelig længe siden. Det fortæller noget om et kæmpe gab i vores informationsflow selv i et lille land. Vores internationale sekretariat har heller ikke været vidende om, at den danske udenrigsminister har været derude. Så der er virkelig, hvad kan man sige?, rum for forbedring, og det vil jeg meget gerne kvittere for.

Når det er sagt, vil jeg gerne lige præcisere, at den anmodning, vi er kommet med fra forskellige ordførere i dag, jo gik på, at den parlamentariske forsamling blev inddraget, og ikke kun, at man fik lov til at sende præsidenten, der kunne aflevere en tale – altså, at man simpelt hen inddrager PA i arbejdet med tilrettelæggelsen af konferencen her til juni.

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det er Kazakhstan, der har formandskabet, men jeg kender jo også ministeren fra den side, at hvis hun først vil noget, kan hun også sætte det igennem. Så bare det at vide, at vi har ministeren bag os i arbejdet for at styrke den parlamentariske afdelings placering, er en god ting for os og et meget flot udkomme af denne debat, hvis det kan lykkes. Tak.

Udenrigsministeren.

Jeg vil sige, at jeg i hvert fald har lyttet til de rigtig gode råd, jeg har fået her i dag om det videre forløb frem til konferencen. Jeg vil gerne her gentage, at jeg også mener, det er helt afgørende, at parlamentarikerne spiller en rolle på konferencen, fordi det, man skal diskutere på konferencen, ligesom er kernen i noget af det, parlamentarikerne går op i. Det var sådan set også derfor, jeg gjorde en del ud af at få sagt her, at der kan være mange andre konferencer, hvor det måske er knap så relevant, at det er parlamentarikerforsamlingen, der skal være inddraget. Men præcis i den her synes jeg faktisk at det er vigtigt, at parlamentarikerforsamlingen spiller en aktiv rolle, og det er den tilkendegivelse, jeg kan komme med nu. Så vil jeg gå tilbage og prøve at finde ud af, hvordan man kan gøre det i praksis og selvfølgelig med respekt for, at det ikke er Danmark, men Kazakhstan, der har formandskabet for øjeblikket.

Fru Pia Christmas-Møller.

Jeg vil gerne holde ministeren fast på det tilsagn – med et glimt i øjet, selvfølgelig. Jeg er meget glad for det tilsagn, det er ganske fornemt.

Så vil jeg også underbygge behovet for den løbende dialog med den kendsgerning, at grundlaget for opfattelsen i redegørelsen og i de papirer, som ministeren er blevet forberedt med her i dag, måske ikke er helt opdateret – sådan pænt sagt. Det kunne måske også afsløre, at der er behov for en løbende dialog også på et lidt lavere niveau end selve ministerens. Altså, jeg mener, jeg ledede faktisk valgobservationerne i Makedonien, og jeg var i den situation, at jeg var nødt til at skrive et relativt kritisk brev til det græske formandskab. Derfor er det selvfølgelig lidt påfaldende, at det blev fremhævet som et eksempel på, hvordan forholdet til ODIHR er blevet forbedret.

Der har været ups and downs i forholdet, men generelt set er der altså stadig væk en ret massiv udfordring, som vi er nødt til at tackle, og der er behov for at kigge objektivt på tingene, både i forhold til PA og i forhold til ODIHR. Og det kunne altså godt være en god idé, at man måske trak på de ressourcer, der er i den parlamentariske afdeling, når man skal skrive den her slags redegørelser. Det er bare en idé til embedsværket og ikke til ministeren personligt.

Ministeren.

Jamen det tror jeg også at de dygtige embedsmænd har noteret sig. Og så vil jeg sige, at jeg faktisk også tror, det er godt, at der er en dialog direkte mellem ministeren og de parlamentarikere, der rejser ud og faktisk gør lige præcis det, vi gerne vil have, nemlig at løfte den menneskelige dimension ved at være med til valgobservation og andet, så ministeren også får den viden. For det er faktisk meget værdifuld viden også for mig at have, både når jeg mødes med mine kollegaer og sådan set også, når jeg mødes med ODIHR og med præsidenten og med andre, så jeg får den her viden om, hvordan det egentlig er foregået i praksis.

Jeg tror faktisk på, at hvis vi gør tingene rigtigt og får samtænkt tingene i Danmark, har vi også en bedre mulighed for at få forandret nogle af tingene, men det kræver, at begge parter ved, hvad hinanden gør. Og derfor vil jeg i hvert fald meget gerne have den dialog. Jeg kan jo ikke nå at tage rundt til alle de lande, som observatørerne hver især når rundt til, og derfor tror jeg faktisk, at det er fornuftigt med en meningsudveksling.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.