Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 21:

Forespørgsel til videnskabsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om indførelse af åbne dokumentstandarder i det offentlige fra 2010 og frem?

Af Ole Sohn (SF) og Hanne Agersnap (SF).

(Anmeldelse 09.12.2009. Fremme 11.12.2009).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse vil blive udsat til på tirsdag, den 2. februar 2010.

Den første, der får ordet, er fru Hanne Agersnap som ordfører for forespørgerne til begrundelse for forespørgslen.

Mange tak.

Begrundelsen for forespørgslen her er jo, at vi igennem lang tid har arbejdet med at få indført åbne dokumentstandarder i det offentlige. Enhver ansvarlig offentlig leders eller it-chefs største skræk er jo at arbejde med et softwaresystem, der pludselig ikke længere understøttes. Så længe man er afhængig af en bestemt leverandør for at få understøttet sit software, er man altså i en klemme, hvis det sker.

Derudover er det et stort problem, at man, hvis man vil kommunikere med andre, pålægger dem at bruge et bestemt softwareformat for at kunne deltage i kommunikationen. Det vil sige, at en lang række af borgere, private virksomheder og andre institutioner kan pålægges at købe software af bestemte leverandører.

Derfor har Folketinget faktisk igennem mange år interesseret sig meget for åbne dokumentstandarder – åbne standarder i det hele taget, men for dokumenter har problemet længe ligget uløst, og for at lægge pres på for at få det løst har vi stillet den her forespørgsel.

Det skal være usagt, hvorfor det har skullet tage så lang tid at få det løst. Vi havde egentlig en midlertidig overgangsordning, der udløb i oktober, men vi kunne ikke få det løst derefter. Men den her forespørgsel har altså i løbet af den sidste uge fået speedet forhandlingerne lidt op, så der er noget, der tyder på, at vi i den her forhandling vil kunne komme frem til et enigt forslag til vedtagelse.

Min forespørgsel til ministeren er: Hvordan går det med at få indført de åbne dokumentstandarder i det offentlige fremover?

Tak til fru Hanne Agersnap. Så er det videnskabsministeren for besvarelsen.

Jeg er helt enig med forespørgerne i, at åbne standarder er et særdeles vigtigt emne på den politiske dagsorden. Det er også ganske rigtigt, at det er et emne, som vi løbende har beskæftiget os med, og at åbne standarder er vigtige, fordi de sådan lidt forsimplet sagt kan få forskellige programmer til at tale sammen. Det er vigtigt, at forudsætningerne er i orden, således at offentlige it-systemer uanset valg af software kan udveksle informationer på tværs, og det er vigtigt for en velfungerende konkurrence og innovation på it-software-markedet.

Jeg håber helt i forlængelse af begrundelsen for forespørgslen, at vi her ved debatten i Folketingssalen i dag kan bekræfte hinanden i, at vi for det første fortsat skal arbejde for indførelsen af åbne standarder, og at vi for det andet skal fastlægge nogle rammer, som understøtter konkurrencen, men som samtidig ikke pålægger de daglige brugere unødvendige byrder.

Regeringen arbejder sammen med partierne i Folketinget for at indføre åbne standarder i det offentlige, og jeg er rigtig glad for, at vi er kommet så langt, som tilfældet er – ja, faktisk så langt, at mange andre lande kigger efter den danske model. Den 1. januar 2008 indførte vi de første syv åbne obligatoriske standarder for software i det offentlige, og siden denne dato har offentlige myndigheder skullet understøtte disse standarder ved indkøb af nyt it-udstyr og ved større opdateringer.

Der er dog særlig ét hjørne af de åbne standarder, som er blevet debatteret, nemlig de standarder, som omhandler dokumentformater, altså de formater, som vi bruger, når vi udveksler dokumenter. I modsætning til de øvrige åbne standarder har der på dette område været to standarder i en såkaldt prøveperiode. Og vi står nu over for at skulle træffe et valg om, hvilken og hvilke standarder vi skal anvende fremover. Jeg har derfor gennem en længere periode drøftet valg af dokumentformater med Folketingets it-ordførere, og jeg er selvfølgelig glad for, at vi nu er nået så langt, som tilfældet er.

Men det er også et vigtigt valg, som vi her skal foretage, og det vil have store konsekvenser for det daglige arbejde i den offentlige sektor, hvis vi ikke finder en hensigtsmæssig løsning. Det er derfor afgørende, at vi finder en fornuftig måde at sikre en god overgang fra lukkede til åbne dokumentformater. Jeg mener ikke, at vi kan negligere et uafhængigt ekspertudvalgs og Konkurrencestyrelsens entydige konklusioner, nemlig at de to nuværende standarder er for umodne til, at der her og nu kan træffes valg om den ene standard frem for den anden. Vi skal finde en løsning, som gavner konkurrencen, og som er fremtidssikret, men vi skal også samtidig finde en løsning, som ikke pålægger de offentligt ansatte en unødig administrativ byrde, og som ikke pålægger den offentlige sektor en kæmpe ekstraregning.

Åbne standarder er en vigtig forudsætning for en velfungerende konkurrence og innovation på it-software-markedet, og det er noget, som regeringen fortsat vil arbejde for. Min ambition er, at vi i fremtiden udelukkende vil kommunikere ved hjælp af åbne standarder. Men det er for mig vigtigt, at vi i den forbindelse træffer nogle valg, som har en reel værdi og betydning for den måde, som vi kommunikerer digitalt på, og som medfører en reel integration mellem it-systemerne. Det må ikke blive et spørgsmål om at træffe nogle beslutninger, som alene har symbolsk og principiel karakter, og som utilsigtet risikerer at gøre hverdagen mere besværlig for de mennesker, som skal bruge it- systemerne i det daglige.

Men vi må jo erkende, som også fru Hanne Agersnap omtalte det i sin begrundelse for forespørgslen, at det har været svært at blive enige om detaljerne med hensyn til de nødvendige beslutninger, som skal træffes. Jeg har oplevet mange forhandlinger her i Folketingssalen gennem de sidste 26 år, men det her er dog en helt speciel sag, der har haft et helt specielt forløb. Og jeg må ærligt tilstå, at jeg aldrig har oplevet en sag og et forløb, der har været tilsvarende det her om åbne standarder.

Lad mig ganske kort illustrere det ved at nævne blot nogle af de betegnelser, der er blevet drøftet, når vi taler om åbne standarder. Det er ODF, PDF, ECMA 376, ISO/IEC 29500, OIO, OASIS, ISO 26300, OIOUBL, OIOXML, FESD, DS 484 osv. Ja, jeg kan sandelig godt forstå, hvis der er nogen uden for både Folketingssalen og den snævre kreds, der beskæftiger sig med åbne standarder, som undrer sig over den debat, der foregår.

For debatten viser med al ønskelig tydelighed, at der er grænser for, hvad vi fra Folketingets side bør blande os i, og viser, hvad vi skal overlade til eksperterne. Når vi nedsætter et ekspertudvalg, som Folketinget allerede har gjort på netop dette område, er det i tillid til, at netop de har en særlig ekspertise og viden. Den ønsker vi som lovgivere at trække på, og vores opgave som politikere er derimod at diskutere holdninger og politiske værdier. Så lad os derfor glæde os over, at vi er nået langt, som vi er, og lad os derefter debattere holdninger og ikke tekniske detaljer.

Derfor vil jeg gerne afslutte besvarelsen med at sige tak for de mange spændende drøftelser og det samarbejde, der har været om et utrolig teknisk og vanskeligt emne.

Tak til ministeren. Så går vi over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er fru Hanne Agersnap som ordfører for forespørgerne.

Jeg vil lige sige til Tingets medlemmer, at hvis nogle af de forkortelser dækkede over ukvemsord, der er i strid med vores almindelige gængse omgangsform, tager jeg lige et forbehold, så man ikke kan sige, at formanden har ladet det passere.

Værsgo til fru Hanne Agersnap.

Jeg tror, at formanden kan være ganske rolig. Der blev ikke brugt ukvemsord.

Jeg vil på linje med ministeren sige, at det er meget vigtigt, at vi fremadrettet går over til brug af åbne dokumentstandarder. Det er også vigtigt, at vi ikke vælger flere standarder, der ikke er fuldstændig interoperable. Hvis vi vælger flere standarder, pålægger vi alle offentlige institutioner, der skal bruge de standarder, dobbeltarbejde.

Det, vi har valgt i den aftale, der er ved at blive skrevet ren, er, at vi lægger nogle fuldstændig objektive kriterier ned over valget af standarder: Hvad skal de leve op til? Hvor udbredte skal de være? De skal være implementeret på flere platforme og af flere leverandører. Vi har forsøgt at lave nogle kriterier for, hvilke standarder der kan blive godkendt som obligatoriske standarder for det offentlige, som både indeholder nogle, vi tidligere har skrevet om i konklusionspapirer, og nogle, som vi har lagt til her i debatten.

Vi har også taget hensyn til, at det selvfølgelig kræver noget omstilling. Derfor har vi sat en dato, som ligger godt et år ude i fremtiden, for, hvornår de her nye standarder skal gælde og bruges som obligatoriske standarder. Derudover skal man allerede nu i korrespondancen med borgere og virksomheder bruge åbne standarder.

Vi mener, at vi kan se af det snart renskrevne resultat af forhandlingerne, at det er en rigtig god aftale, der gør, at vi kommer på sikker grund, så de dokumenter, der bliver udvekslet og opbevaret, fremover kan læses af et hvilket som helst program, der bruger de åbne standarder.

Jeg regner med, at jeg senere, når vi lige har set aftalen, kan fremsætte et forslag til vedtagelse om, at vi er enige om den aftale. Jeg håber på en god debat – vi har godt nok debatteret i flere timer.

Tak til fru Hanne Agersnap. Den næste i ordførerrækken er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Det er jo ikke hver dag, at vi får lejlighed til at diskutere it-politik fra Folketingets talerstol. Nu har jeg været it-ordfører i godt og vel 4 år, og det er jo kun hr. Per Clausen og jeg, der har været med hele vejen i hele den her langvarige proces med at få implementeret åbne standarder inden for det offentlige.

Jeg må give ministeren fuldstændig ret i, at det kan være meget tekniske diskussioner, vi har på vores møder, og at det selvfølgelig er rart, at man en gang imellem kan tage politikerkasketten på og sige, at det er godt, at vi har eksperter, som kan bistå os i arbejdet.

Som fru Hanne Agersnap så rigtigt sagde, har vi jo haft møde om det her så sent som for få minutter siden, hvor der rent konkret og meget positivt endnu en gang er indgået en aftale om et forslag til vedtagelse med tilslutning fra alle Folketingets partier. Fru Hanne Agersnap vil redegøre for det forslag til vedtagelse, som vil komme på baggrund af det nye konklusionspapir, som vi er blevet enige om. Alt i alt er det positivt, for det betyder jo, at Danmark kan beholde den førerposition, som vi har, ikke bare i Europa, men i verden, når det gælder om at få implementeret og udbredt åbne standarder.

Da vi havde den her debat i Folketinget helt tilbage for 4 år siden, talte vi jo om, hvor vigtigt det er, at man om 20 år kunne åbne et dokument, som man havde lavet i 2006. Det skulle være lige meget, om det er et program, der hedder Apple e-reader, OpenOffice, Google, eller noget helt andet. Man skulle selvfølgelig kunne være sikker på, at noget, man havde lavet, også kunne åbnes 20 år senere.

Jeg må sige, at verden heldigvis har forandret sig meget positivt siden dengang. Vi har nu fået åbne standarder på dokumentsiden. Vi har fået en meget højere grad af konkurrence på kontorsoftware, end vi nogen sinde før har haft. Det ene land efter det andet sender ligefrem delegationer til Danmark for at se på, hvordan man ikke bare kan lave fine papirer og hensigtserklæringer, men reelt også udføre det i praksis – ikke bare i den statslige sektor, men også gennem de fine aftaler, som vi har fået, i kommunerne og regionerne. Alt i alt må jeg sige, at jeg som it-ordfører faktisk er ret stolt af de resultater, som vi her i Folketing har stået bag.

Det har jo ikke været nogen hemmelighed, at spørgsmålet om it-standarder hurtigt kan blive en religionskrig, hvor især et firma, nemlig Microsoft, hurtigt i langt de flestes øjne bliver til fjenden, og i andres øjne bliver til en, det er til at leve med. Det har jeg altid syntes var meget sørgeligt for debatten. Jeg er nemlig ligeglad med, om et firma hedder Microsoft eller Nowell, om det er IBM eller andre firmaer, der er aktive på softwaremarkedet. For mig er det bare vigtigt, at konkurrencen er sund.

Derfor har vi jo også fra Folketingets side iværksat et grundigt arbejde. Vi har inddraget et ekspertudvalg, og vi har ikke mindst inddraget Konkurrencestyrelsen. På den måde har vi været med til at sikre, at den aftale, som vi løbende har opdateret, er en aftale, som sikrer en så høj grad af konkurrence på det her område som overhovedet muligt.

Jeg tror, at alle bliver rigtig positive, når de hører fru Hanne Agersnaps fortolkning af aftalen. Og jeg kan sige, at med den aftale, som vi nu har, hvor vi fra den 1. april 2011 får nogle helt andre regler for, hvordan man kan implementere åbne standarder, som sikrer, at de ikke bare er åbne på papiret, men nu også er reelt åbne, ikke mindst takket brugen af ISO-standarder, er vi kommet endnu længere. Det kan vi alle være tilfredse med.

Danmark bevarer førerpositionen. Folketinget i helheden står bag det. Så det er alt i alt en god dag, ikke bare for folkestyret, men faktisk også for det digitale Danmark.

Ja tak. Og der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu ligger det mig jo fjernt at ville ødelægge den gode stemning, når vi nu har indgået en aftale, men hr. Michael Aastrup Jensen er vel enig med mig i, at det, vi er endt med i dag, og endt med at være meget glade for i dag, er noget anderledes end det, hr. Michael Aastrup Jensen oprindelig havde tænkt sig skulle blive udgangen på det her. Det er bare for, at folk skal kunne forstå, at der er en årsag til, at der er gået uendelig mange møder og uendelig lang tid, inden man er nået frem til resultatet, og vi står her midt under debatten og venter på den færdige tekst, og det skyldes altså, at der også har været visse politiske uenigheder og ikke kun sådan meget tekniske uenigheder.

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at der har været, skal vi kalde det intense forhandlinger om det her emne. Men jeg synes rolig man kan sige, at den aftale eller det konklusionspapir, som der er blevet lavet nu, fint står inde for det, vi hele tiden har sagt, nemlig at det her ikke skal være et fravalg af Microsoft Office eller et tilvalg af Microsoft Office. Det her handler om formater, det handler ikke om programpakker, og det synes jeg konklusionspapiret fint indeholder. Og så er det ikke en religionskrig mere, og helt ærligt, der er ingen gode steder at have en religionskrig.

Hr. Per Clausen.

Men det har vel også handlet om at sikre, at der ikke var en enkelt virksomhed, som havde monopol på området. For jeg er da enig med hr. Michael Aastrup Jensen i, at vi jo ikke skal føre krig mod bestemte virksomheder, i hvert fald ikke en ubegrundet krig. Men en krig kan jo godt være begrundet, hvis den handler om, at der er et firma, som har opnået et monopol, som er uhensigtsmæssigt for den offentlige sektor, ikke alene når det handler om fleksibilitet og om borgernes mulighed for at udnytte it i forhold til de offentlige institutioner, men også når det handler om prisen. Så derfor er det at gøre op med monopolet på det område vel trods alt også vigtigt, for når ét firma har monopol, rammer det jo det firma, hvis monopolet forsvinder.

Ordføreren.

Jeg er jo liberal, og det er ikke kun noget, jeg siger ved festlige lejligheder, men det er faktisk også noget af det, jeg prøver at vise i det arbejde, jeg har som ordfører. Derfor har jeg jo også hele tiden sagt, at det gælder om at få en så høj grad af konkurrence som overhovedet muligt, og det gør vi nu ved at sikre, at det bliver ISO-certificerede standarder, som frit kan implementeres af alle.

Men så synes jeg også, det er vigtigt at sige, at alene det arbejde, vi indtil videre har gjort, allerede har sikret en højere grad af konkurrence, end vi nogen sinde har set før. Gribskov Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og ikke mindst Berlingske Media er jo nu begyndt at implementere andres programpakker. Så konkurrencen lever, men vi skal jo ikke gå ind og fravælge én programpakke frem for en anden, vi skal bare sikre fundamentet for, at konkurrencen er der. Så må alle de andre sælgere og andre ude i verden og ikke mindst i Danmark sørge for at tjene deres penge ind ved salg af programpakker.

Tak. Der er også ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard – forstod jeg.

Jeg skal bare være sikker på, at vi med det, hr. Michael Aastrup Jensen siger her, er enige om, at vi ikke er i den situation endnu – som vi er ved at skabe – hvor der rent faktisk er konkurrence, og at der er et konkurrenceproblem på markedet for kontorsoftware.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi allerede i dag har set, at der med de tidligere indgåede konklusionspapirer har været en spirende konkurrence inden for programpakker, og jeg tror, at vi med det konklusionspapir, vi har lavet, får endnu mere spirende konkurrence. Så alt i alt er det kun godt.

Hr. Morten Østergaard.

Jo, men spørgsmålet var, om vi var i mål eller vi ikke var i mål, og når det er vigtigt, er det selvfølgelig, fordi vi er nødt til hele tiden at holde øje med, om vi når de mål, vi er enige om, nemlig at der skal være konkurrence, fordi det er godt og sundt både for priserne og for kvaliteten. Hvis jeg lige kunne få et svar på det første spørgsmål flettet ind, ville det være fint.

Det andet spørgsmål er: Hvad synes hr. Michael Aastrup Jensen er de naturlige næste skridt? For mig at se stopper det jo ikke her. Det er rigtigt, at alle partierne stemte for det berømte beslutningsforslag, men det var heller ikke uden sværdslag, som jeg lige husker processen. Men hvad er de naturlige næste skridt set fra Venstres side? Når jeg spørger, er det, fordi der er et gammelt ordsprog, der hedder, at man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke, og derfor synes jeg, det er vigtigt at høre, hvad Venstres naturlige næste skridt er.

Ordføreren.

Med hensyn til det første, hr. Morten Østergaard spurgte om, så var det jo ikke for sjov, at vi inddrog Konkurrencestyrelsen i det arbejde, vi havde, for at sikre, hvordan vi får en model, som skaber så høj konkurrence som overhovedet muligt. Så det får vi gjort – men det har vi jo også allerede gjort i dag med de tidligere konklusionspapirer.

Som jeg sagde i starten i mit første svar: Vi havde konkurrence, nu får vi endnu mere konkurrence. Det er, fordi en it-proces i forhold til dokumentstandarder jo er en løbende proces, hvor der kommer nogle forskellige nye redskaber, som vi kan vælge at benytte – det er der kommet ved forskellige ISO-certificeringer – og dem vælger vi så at inddrage, så vi får de nye værktøjer til at få bedre konkurrence.

Med hensyn til det andet om, hvad målet er, så er det jo meget at spørge om, når jeg har så få sekunder at svare i, som jeg har. Men jeg vil sige det sådan forholdsvis enkelt, nemlig at vi gerne vil have, at der er så mange udbydere som overhovedet muligt, der har så frie konkurrencemuligheder som overhovedet muligt. Det er jo bl.a. derfor, at vi har investeret i open source-centre, så vi kan sikre, at der sker en spiring i forhold til programudvidelse.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Så vil jeg lige spørge fru Hanne Agersnap, om der ligger et forslag til vedtagelse, for så synes jeg, at det skal læses op fra talerstolen, så Tingets medlemmer ved, hvad der diskuteres, og så især folk udefra ved, hvad det egentlig er, man drøfter – eller om det stadig er så åbent, at alt er muligt. Værsgo.

Ja, vi går ind for åbenhed, så vi har lige fået set den renskrevne aftale fra i morges, og derfor har vi (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA) kunnet lave et forslag til vedtagelse, som lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager til efterretning, at partierne bag vedtagelsen af B 103 (samling 2005/06) har indgået aftale om et konklusionspapir med nye krav til obligatoriske standarder for dokumentformater i det offentlige, som bl.a. indebærer, at

- der oprettes en liste over godkendte obligatoriske åbne standarder

- statslige myndigheder fra 1. april 2011 vil være forpligtede til at afsende og kunne modtage dokumenter i formater omfattet af listen

- regeringen optager forhandlinger med regioner og kommuner med henblik på snarest at implementere de statslige åbne standarder.

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte konklusionspapirets implementering hurtigst muligt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 40).

Ja tak. Dette oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandlinger. Tak for det til fru Hanne Agersnap.

I ordførerrækkefølgen bliver det fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet.

Som forholdsvis ny ordfører er det ikke just det nemmeste område at blive kastet ud i.

Debatten i dag er egentlig en fortsættelse af et meget visionært skridt, der blev taget med B 103 under pres fra oppositionen tilbage i 2006. Hensigten med beslutningsforslaget var jo netop at få regeringen til at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Selv om regeringen havde fået en deadline, der var januar 2008, hvor den skulle sørge for at indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kunne fungere som inspiration for øvrige offentlige myndigheder, kan man sige, at processen inden for dokumentområdet har været forholdsvis langsom og meget vanskelig.

Der har været mange ting, der skulle undersøges, bl.a. hvilke åbne standarder man skulle vælge til dokumenthåndtering, og kandidaterne har også været forholdsvis åbenlyse. Der har været ODF, som er udviklet af den internationale standardiseringsorganisation, OASIS, og så har der været Microsofts Open XML Strict. Der har været mange spørgsmål på banen om standarden, økonomien, administrationen, konsekvenser, processen og modenheden, der skulle undersøges og klarlægges. Ekspertgruppen har ikke altid været enig, ligesom der har været forskellige røster, hvad de to kandidaters kvalitet og funktionalitet angår. Om de var parate til at løfte opgaven, hvis man nu valgte en af dem, var hovedspørgsmålet.

Men mit perspektiv til det her har været, at i stedet for at forholde sig til den enormt tekniske og abstrakte debat og diskussion var det meget mere vigtigt at se på erfaringer udefra, især internationale oplysninger, for når man så på dem, så billedet noget anderledes ud. Min bekymring var valg af format, og selv om valg af et format også blev drøftet i andre lande, viste der sig også andre gode løsningsmuligheder. Så for Socialdemokraterne har det egentlig ikke været et religiøst spørgsmål, om man skulle vælge det ene produkt frem for det andet, men snarere se på, hvad det er, der gavner borgerne og samfundet bredt.

Midt i en digitaliseringstid, hvor meget kommunikation mellem borgere og offentlige eller private sker elektronisk, er det selvfølgelig værd at tænke fremadrettet og få tilpasset it-teknologien derefter. Drift og service bør være effektiv, forsvarlig og driftsøkonomisk. At tage næste skridt vedrørende it-standarder på dokumentområdet skal bidrage til bedre løsningsmuligheder for alle aktører. En borger skal kunne sende og modtage digitale informationer uden at komme i klemme, uden at være fastslåst til én leverandør, ligesom myndigheder skal kunne kommunikere og udveksle dokumenter med hinanden uden større problemer. Det er hele formålet med åbne standarder.

Vores fælles ønske som opposition har været at komme videre fra den her pause, kan man nærmest den, der har været siden 2006. Der har været for lang ventetid, og vi skal videre. Vi skulle videre af hensyn til udviklingen på it-området, vi skulle videre af hensyn til bedre og lettere tilgængelig borgerservice, og vi skulle videre, fordi det var et vigtigt for konkurrencen. Og det er godt at vide, at vi i dag er kommet et skridt videre og har opnået en aftale mellem alle partier. Vi har stillet en række krav, og vi har ladet os inspirere af internationale erfaringer. Vi vælger ikke det ene frem for det andet, men vi stiller en række konkrete, objektive kriterier op, der gør, at alle i princippet kan byde ind og være med. Det i sig selv er også et godt skridt i den rigtige retning.

Ministeren sagde i sin tale, at hans ambition er, at man i fremtiden skal kunne kommunikere med åbne standarder. Det er også min ambition, men jeg håber ikke, at det kun bliver på ambitionsniveau, men at man også udmønter det her i konkret handling. Jeg er sikker på, at med det udkast, vi har lavet, er vi i hvert fald nået et skridt i den rigtige retning.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Diskussionen om anvendelse af åbne standarder hos det offentlige Danmark har efterhånden nogle år på bagen. For snart 4 år siden, tilbage i juni 2006, besluttede et flertal i Folketinget, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, skulle være baseret på åbne standarder, og siden da er diskussionen gået på, hvordan man bedst muligt får gjort det.

Grundlæggende handler diskussionen jo om at sikre, at det offentlige i sin udveksling af dokumenter med borgerne og virksomhederne kan modtage og sende dokumenterne i såkaldt åbne standarder. Det betyder, at man som offentlig myndighed ikke kun må nøjes med at tilbyde borgerne at udveksle dokumenter i et bestemt dokumentformat, som kun fungerer til et bestemt softwareprogram, for dette ville i sagens natur medføre, at borgerne var tvunget til at anvende samme softwareprogram som det offentlige. Det ville i sig selv være ganske udemokratisk og yderligere medføre et ringe konkurrenceforhold på softwaremarkedet med tendens til monopoldannelse.

At sikre borgeres og virksomheders frie adgang til selv at vælge software til kommunikation med myndighederne og at sikre et så frit og åbent marked for software som muligt er der vel ingen, der kan have noget imod, og det er noget, der har ligget Dansk Folkeparti meget på sinde i den proces, vi har været igennem.

Som jeg netop har ridset op, er valget af åbne standarder ikke uvæsentligt, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke initiativtageren til vores debat her i dag, fru Hanne Agersnap, for at have taget initiativ til, at vi kan have diskussionen her i Folketinget i dag. Men selv om vi i dag har emnet oppe i Folketinget, betyder det jo ikke, at det er første gang, vi lufter synspunkterne. Igennem et længere stykke tid har diskussionen jo allerede foregået i medierne, hvor regeringen og Folketingets partier har diskuteret, om man skulle have en eller to åbne standarder, eller hvilke kriterier man skulle stille op for at kunne godkende en standard som værende åben.

I Dansk Folkeparti har vi ikke lagt skjul på, at vi anser ODF-standarden som værende et rigtig godt bud på at have det optimale grundlag for at sikre konkurrencen på markedet for kontorsoftware. Det synspunkt bygger vi dels på en analyse af den nuværende og potentielle konkurrencesituation ved valg af åbne standarder, dels på, at der allerede er indhøstet praktiske erfaringer i andre lande, eksempelvis i Holland og Belgien, men også i Danmark, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Midtjylland anvender ODF som standard.

Der har gennem det sidste stykke tid, især her op til vores forespørgselsdebat i dag, været et længere forløb med forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier, og jeg vil da sige, at vi er nået frem til et rigtig godt resultat her for tre kvarter siden. Jeg synes, at det har været et meget intenst forløb, men det har også været rigtig givtigt at få udvekslet en masse synspunkter undervejs i den diskussion, og jeg må også sige, at den aftale, vi så er nået frem til som det endelige resultat af forhandlingerne, også er et resultat, som jeg tror at alle partier og regeringen kan stå inde for og synes er er et rigtig godt resultat.

Så derfor kan jeg med tilfredshed i stemmen sige, at vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for den aftale, der er indgået her tidligere på dagen, og vi støtter selvfølgelig det forslag til vedtagelse, som fru Agersnap allerede har fremsat her for kort tid siden.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Var der et ønske om en kort bemærkning fra fru Hanne Agersnap? Godt, så er der ikke ønske om det. Den næste ordfører er hr. Jørgen S. Lundsgaard, Det Konservative Folkeparti.

Ifølge folketingsbeslutning nr. B 103 skal regeringen sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder software, i fremtiden er baseret på åbne standarder. Ligeledes ønskes der med åbne standarder at sikre øget konkurrence på markedet for kontorsoftware. Herefter har et nedsat ekspertudvalg to gange anbefalet, at der ikke på nuværende tidspunkt vælges en offentlig standard for redigerbare dokumentformater, fordi ingen af de nuværende ODF- eller OOXML-versioner opfylder de stillede modenhedskriterier.

Efter ekspertpanelets konklusion har bl.a. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet hørt forslaget med følgende konklusion: Der bør på lang sigt kun være én åben dokumentstandard i det offentlige. Men man er af den opfattelse, at der p.t. ikke er en indlysende kandidat, fordi der hersker markedsmæssig usikkerhed om, hvilket format der vil udvikle sig til markedsstandard på verdensplan. Det vil derfor på nuværende tidspunkt være særdeles risikobetonet at vælge en kandidat frem for en anden.

Som følge heraf vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med to standarder indtil videre. Samtidig vurderes, at en fortsættelse af status quo på kort sigt ikke vil medføre væsentlige økonomiske omkostninger i forhold til de store økonomiske og administrative konsekvenser, det vil få, hvis der vælges forkert, og der så skal vælges om.

Vi bør lytte til forbrugerne, det er dem, der skal leve med omkostningerne af vores beslutning, og vi bør lytte til eksperterne. Det er det, vi har dem til. Konklusionen er derfor klar: Der er endnu ikke nogen moden standard. Det er vanskeligt at vurdere området. Et valg må vente, og vi må endnu en tid leve med flere redigerbare standarder. Med hensyn til ikkeredigerbare dokumenter er situationen dog anderledes, idet PDF A1 her forventes at blive fremtidig EU-standard.

Vi tilslutter os derfor ministerens konklusionsdokument, der tager hensyn til ovennævnte problematik og fremskynder indførelsen af åbne standarder. Vi tilslutter os ligeledes fru Hanne Agersnaps fremsatte forslag til vedtagelse.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Hanne Agersnap.

Tak for det. Det er jo dejligt, at vi er enige, men jeg undrer mig alligevel over hr. Jørgen Lundsgaards kommentar om, at der ikke findes en åben standard, så jeg vil spørge, om hr. Jørgen Lundsgaard ikke er enig i, at en ISO-godkendt ODF-standard findes, er implementeret og kan bruges som åben standard i dag.

Hr. Jørgen Lundsgaard, værsgo.

Jeg må blot konstatere, at ekspertpanelet konkluderer, at modenhedsgraden altså ikke er tilstrækkelig til, at man kan vælge den.

Fru Hanne Agersnap.

Diskussionen om modenhed er jo en meget vanskelig diskussion, for på et teknologisk område, der hele tiden udvikler sig, bliver noget aldrig modent. Altså, måske bliver det råddent, før det overhovedet har været modent.

Det bliver udviklet som en standard, og derefter kommer der udviklinger og nye teknologier til, men de henfører jo til standarden. Senere kan det være, at man får indopereret det i en ny standard, men så længe det bygger på en standard, er modenhed jo et stadie, man aldrig når.

Ordføreren.

Det her område er nok et af de områder, hvor ting sker hurtigst. Det er således, at ikke engang undervisningen er i stand til at følge med. Vi har jo alle sammen set andre dele af teknologien, som det er gået rigtig stærkt med. Bl.a. kan man jo se på sin gamle videooptager, hvordan det ene format har afløst det andet format. Det, der for mig er vigtigt her, er, at vi får lavet platforme, og at vi får lavet formater, som er kompatible, og så må vi lade markedet vise senere, hvad der vil være vinderen – bare de kan tale med hinanden.

Tak til hr. Jørgen Lundsgaard, der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Indtil for ikke ret mange minutter siden vidste vi jo ikke, om det her skulle være en glædens dag, hvor vi i et bredt samarbejde kunne tage nye skridt i forhold til at sikre anvendelsen af åbne standarder, eller om vi skulle fortsætte den skyttegravskrig, som man vel godt kan kalde det, der på visse stræk har været med et snævert flertal i Folketinget – dog bestående af alle andre partier end Liberal Alliance og VK – som har samarbejdet forbilledligt, synes jeg, om at sikre, at de intentioner, der lå i beslutningsforslaget fra 2006, kunne omsættes i praksis.

Det var jo sådan i 1980’erne, at man havde noget, man kaldte fodnotepolitikken, hvor der var et flertal uden om den siddende regering, men hvor det parlamentariske grundlag også var agilt i forhold til at medvirke. Dengang var det Det Radikale Venstre, og det drejede sig om udenrigspolitik. Jeg synes, man kan sige, at it-politikken på mange måder har udviklet sig lidt til en slags fodnotepolitik i det nye årtusinde, hvor et flertal uden om regeringspartierne, inklusive en del af det parlamentariske grundlag, igen og igen er med til at skubbe regeringen i en retning, som er rigtig, og som er fornuftig, i hvert fald hvis man ønsker, hvad alle jo gør – i hvert fald når de står her på talerstolen – en mere fri konkurrence, som kan sikre en højere kvalitet, en bedre pris og en større tilgængelighed, således at almindelige brugere, hvad enten det er borgere eller virksomheder, ikke skal være afhængige af bestemte leverandører, når de kommunikerer med det offentlige.

Derfor synes jeg sådan set, at vi alle sammen i Folketinget har stor glæde af, at der er det stærke samarbejde mellem partierne uden om regeringen, som gør, at vi nu igen kan stå med en aftale, som alle partier støtter op om – med undtagelse af Liberal Alliance, som kan nå at støtte op om den endnu – og som er, mener jeg, et kvantespring i forhold til anvendelsen af åbne dokumentformater i det offentlige. For det, vi gør, er, at vi trækker en streg i sandet og siger, at fra den 1. april 2011 udveksler statslige myndigheder kun information i åbne dokumentformater, jævnfør den liste, som vi så er enige om nogle principper for, som bl.a. kræver, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte på flere platforme. Det betyder altså, at når statslige myndigheder fremover kommunikerer med hinanden, sker det på de her åbne standarder, som altså betyder, at hvis ikke man i sit kontorsoftware er i stand til det, må man have nogle besværligheder med at kommentere dokumenter.

For mig at se er det her en markedsskabende beslutning, hvor politikerne sikrer, at et marked, der har været præget af for lidt konkurrence, nu åbner døren for en øget konkurrence. Vi skal i sagens natur holde øje med, om det så også kommer til at foregå sådan, og det er jo også derfor, at vi i det konklusionspapir, vi har lavet, er enige om, at vi skal følge op på de bekymringer, som Konkurrencestyrelsen har rejst i den rapport, som vi har brugt tid på undervejs i processen.

Samlet set er det her noget, som vil være med til at bringe Danmark på det globale vidensamfunds læber endnu en gang – præcis som dengang i 2006, da det også efter en lidt hektisk omgang lykkedes at vedtage af et samlet Folketing, at den offentlige sektor i Danmark skulle basere sig på åbne standarder. Det vakte genlyd over hele verden, og derfor vil jeg advare imod det omsiggribende mindreværdskompleks, der nogle gange er i de her diskussioner, altså at vi er for lille et land til at træffe beslutninger, og at vi er for lille et land til at påvirke det internationale marked for software.

Sandheden er en anden. Sandheden er, at jo flere lande der som vi og andre lande, også Holland, Norge, Belgien, træffer den her slags beslutninger, jo mere er vi med til at sikre et marked på fri og lige vilkår til gavn og glæde for alle brugere, uanset om det er i det offentlige eller i det private, eller det er helt almindelige borgere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi kan stå her i dag, også selv om det har været lidt hektisk, med det her konklusionspapir, fordi det er rarere, at det foregår i et bredt samarbejde. Og jeg vil altså endnu en gang takke de partier, som vi har delt synspunkt med, for, at vi har stået fast og sikret, at vi kom i mål til sidst, og også takke regeringen for, at det lykkedes at opnå en aftale til sidst.

Så vil jeg sige, at det her jo ikke skal ses som et sidste skridt i forhold til at sikre åbne standarder, for der var et andet hovedformål, som bestemt trænger til noget opmærksomhed, i det oprindelige beslutningsforslag, og det handler om de åbne grænseflader. Hvis vi skal have mere innovation i det offentliges it-anvendelse, skal vi også have flere leverandører, når det handler om processerne og de bagvedliggende systemer, og det kræver, at der er åbne grænseflader, så vi kan få en hærskare af leverandører, der kan gå ind og løse konkrete problemer og koble op til bagvedliggende systemer. Det skal ikke være sådan, at store leverandører kan holde andre ude ved at holde igen på de grænseflader, som jo reelt burde være det offentliges og burde være frit tilgængelige, fordi det er skatteyderne, der i sidste ende har betalt.

Lad mig slutte af med at takke SF for at have stillet forespørgslen. Jeg synes, det er evident, at havde vi ikke fået stillet denne forespørgsel, var vi heller ikke kommet i mål med en aftale i dag, for vi har kæmpet i månedsvis, for ikke at sige år, for at nå til det her konklusionspapir, vi står med i dag, og det skyldes jo nok, at vi havde debatten, at det lykkedes til sidst.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo nok sådan, at muligheden for at indgå aftaler med den nuværende regering – det gælder måske også andre regeringer – er større, når man har et flertal imod dem, end hvis de har et flertal på plads inden. Det har vel også været karakteristisk for den her sag, hvor man kan sige, at de gange, det har været oppe i Folketingssalen, har det været sådan, at man har skullet forberede sig på to taler, nemlig en venlig tale og en mindre venlig tale – for uvenlige taler holder jeg naturligvis aldrig.

Det gør det selvfølgelig lidt besværligt, men en del af elementerne går jo alligevel igen. For selv om det er rigtig godt, at vi i dag har lavet en aftale, og at den aftale peger fremad, så er der jo stadig væk nogle nuancer i opfattelserne mellem de politiske partier. Det er også forklaringen på, at det har taget ganske lang tid at blive enige.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Enhedslisten faktisk opfatter den her diskussion om standarder som en diskussion, som også indbefatter politisk-ideologiske spørgsmål og altså ikke er en teknisk diskussion. For os har det været afgørende at sikre et brud med det monopol, som Microsoft har haft på det her område. Det har været afgørende for os af to grunde.

For det første mener vi, det er vigtigt, at borgere, som skal kommunikere med det offentlige, frit kan vælge, hvilke standarder de vil benytte sig af, og altså fravælge de firmaer, som de af den ene eller den anden grund ikke ønsker at benytte sig af, hvad enten det skyldes, at de ikke bryder sig om firmaets forretningsmoral, eller det er, fordi de ikke bryder sig om den mangel på kvalitet, som indimellem præger produktet.

For det andet har der været det helt banale, at hvis man som offentlig myndighed er afhængig af at købe produkter hos private virksomheder, er det nok en fordel, at der er en reel konkurrence på området. Det har altså været udgangspunktet for os for at gå ind i den her debat.

Bagved har – det vil jeg ikke lægge skjul på – også været den grundopfattelse, at det, der vil være vejen frem med udvikling, innovation osv., er den tankegang, der ligger bag ved open source, som efter vores opfattelse på en lang række områder burde erstatte den patenttankegang, som fører til monopoldannelser, og som desværre er alt for dominerende i erhvervspolitikken i Danmark.

Det er så endt med, at vi i Folketinget kunne opnå en enighed om, at åbne standarder var det rigtige. Vi har så fået lavet en fælles aftale. Heller ikke her vil jeg lægge skjul på, at vi fra Enhedslistens side hele tiden har haft den opfattelse, at det ville være en klar fordel, hvis man valgte én standard. Det er jo ikke sådan, at det, at man vælger én standard, udelukker nogen firmaer fra at være på markedet, for et hvilket som helst firma skal jo have mulighed for at gå ind og bruge den standard, som så er tilgængelig for alle. Derfor ville et valg af UDF jo ikke have ført til, at Microsoft nødvendigvis var røget ud af det her marked. Det bestemte de sådan set selv.

Der er så fremført en lang, lang række begrundelser for, at man ikke kunne vælge én standard nu. Der er kun en bemærkning, jeg vil gøre til det, og det var på grund af den konservative ordførers bemærkning om, at vi skulle overlade det til markedet. Jeg tror, det er en erkendelse, at hvis man bare overlader det til markedet, er det ikke nødvendigvis det bedste produkt, der vinder. Så er det det produkt, som produceres af den virksomhed, som har de fleste penge, der vinder. Det er jo erfaringen i forhold til, hvordan det gik på videoområdet i hvert fald, en teknologi, der nu gudskelov er udfaset og erstattet af bedre teknologier, hvilket er et held, ikke mindst fordi den, der endte med at vinde på markedet, formentlig var en af de dårligste teknologier, der kunne anvendes.

Det er jo derfor, at det også indgår i liberale og liberalistiske lærebøger, hvis de ellers forholder sig til virkeligheden, at hvis man skal have et marked til at fungere, er det nødvendigt med en stat, der løbende griber ind, griber ind over for monopoldannelse, griber ind over for store virksomheder, som forsøger at udnytte situationen til at sælge et måske dårligere produkt til en for høj pris for på den måde at opnå en ekstra fortjeneste.

Det er derfor, det er vigtigt at vælge og vælge side, og det er derfor – det skal være min sidste bemærkning – at det er rigtig godt, at vi er blevet enige om at opstille nogle principper, som danner udgangspunkt for, hvilke standarder der kan godkendes. For jeg mener sådan set, at de principper, der nu er opstillet, for det første sikrer borgernes adgang til at kommunikere med offentlige myndigheder uden at blive forhindret af tekniske problemer, og for det andet giver det i hvert fald en mulighed for, at der kan blive en konkurrence på det her marked. Det synes jeg er godt.

Derfor må jeg sige, at jeg er glad for og tilfreds med den aftale, vi har lavet i dag, også fordi min erfaring jo er, at når man stemmer regeringer ned, har de mange interessante metoder til at trænere beslutninger efterfølgende. Så når aftalen ikke er blevet meget dårligere af, at V og K er med, så er det godt, at V og K er med.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Anders Samuelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Først og fremmest skal jeg sige, at Liberal Alliance selvfølgelig også bakker op om den konklusion, som Folketinget kommer frem til i dag. Jeg kan også huske den her debat fra min tid i Europa-Parlamentet, og det er en meget, meget mærkværdig debat, for det er jo sort snak for omkring 99 pct. af befolkningen. Det er teknisk supersuperkompliceret, selv om dem, der for alvor sætter sig ind i det, pludselig opfatter det her som noget meget, meget enkelt og en helt principiel diskussion. Det er ikke kun en teknisk diskussion, men også en ideologisk diskussion, og det var virkelig noget, der kunne sætte sindene i kog. Og aldrig før har jeg da oplevet, ud over da jeg var med til at starte et nyt parti, at min mailboks i den grad blev overfaldet af interessenter.

Jeg synes, det er godt, at Folketinget nu vedtager, at vi tager et skridt i den retning, som vi så alle sammen kan bakke op om. Hvorvidt det her, som det bliver påstået, er et kvantespring, tror jeg at vi skal lade tiden vise, for én ting er at vedtage noget nu, sætte nogle ord på og træffe nogle principielle beslutninger, noget andet er så, hvordan det bliver implementeret i virkeligheden. Det vil vi selvfølgelig følge nøje.

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører, som påpeger, at det her er teknik på den ene side, men at det på den anden side i høj grad også er ideologi. Og det er væsentligt, at der selvfølgelig kommer en øget konkurrence, men at man, når man sætter den øgede konkurrence ind, gør det på en sådan måde, at det reelt også bliver en øget konkurrence, og at det bliver til gavn for brugerne, i det her tilfælde borgerne.

Med de ord skal jeg bare sige, at Liberal Alliance selvfølgelig også bakker op.

Tak til hr. Anders Samuelsen, og så er det videnskabsministeren.

Siden jeg for en lille time siden afleverede min besvarelse, har vi jo fået godkendt konklusionspapiret, som indeholder den aftale, vi indgik ganske få minutter i ti. Derfor vil jeg gerne på nuværende tidspunkt, også efter at der er blevet fremsat et forslag til vedtagelse, sige tak for den aftale, der er indgået. Jeg synes, den skaber nogle udmærkede rammer for, at vi kan komme videre, og det er vi jo alle interesserede i. Så kan vi selvfølgelig diskutere, om det har taget for lang tid eller for kort tid. Jeg mener, det har været ganske klogt, at vi har taget det i et moderat tempo, hvilket også svarer til det, som eksperterne har sagt – både vores eget ekspertudvalg og Konkurrencestyrelsen – så godt nok med det.

Jeg siger tak for debatten, som heldigvis ikke blev så teknisk, som man kunne frygte, og også tak til Liberal Alliance, som hermed tilslutter sig aftalen, hvorfor vi kan konstatere, at vi nu står med et konklusionspapir, der flugter med det, der var udgangspunktet i 2006, nemlig at det er et enigt Folketing, der står bag. Så jeg siger tak for debatten i dag, og vi er klar til at effektuere indholdet af dette konklusionspapir.

Tak til ministeren. Ønsker fru Hanne Agersnap ordet?

Nej. Så vi siger tak, og når der ikke er flere, der har bedt om ordet, betyder det, at forhandlingen er sluttet. Forespørgslen slutter først, når vi har stemt, og det gør vi som sagt og tidligere meddelt på tirsdag.