Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 13:

Forespørgsel til undervisningsministeren:

Hvad forstår regeringen ved helhedsskoler, og hvilke initiativer agter regeringen at tage på baggrund af statsministerens melding om flere helhedsskoler?

Af Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

(Anmeldelse 03.11.2009. Fremme 05.11.2009).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 8. december 2009.

Til at begrunde har vi først ordføreren for forespørgerne, fru Christine Antorini.

Dette er en debat, som vi ser frem til i oppositionen – Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten – nemlig diskussionen om muligheden for, at folkeskoler kan etablere helhedsskoler.

Vi ser frem til debatten, fordi vi på den ene side er positive over, at vi kan høre nogle nye toner fra regeringen og ikke mindst fra partiet Venstre, men på den anden side må vi også sige, at vi er blevet forvirrede på et højere niveau. Derfor har vi lagt op til en åben forespørgselsdebat, nemlig om, hvad det egentlig er, regeringen selv forstår ved helhedsskoler, og hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at tage i den forbindelse.

Når vi er blevet forvirrede på et højere niveau, er det jo, fordi regeringen stærkt bakket op af deres faste støtteparti, Dansk Folkeparti, indtil for ganske nylig lodret har afvist ideen om at kunne give kommunerne frihed til at etablere helhedsskoler, hvis de ville det. Hvis man ser tilbage på Venstres første undervisningsminister i regeringen, fru Ulla Tørnæs, blev der også under hende afvist en række dispensationsansøgninger i forhold til at etablere helhedsskoler. Det er nemlig sådan, hvad man kan undre sig over, at man skal søge om dispensation hos undervisningsministeren, hvis man vil etablere en helhedsskole, i stedet for at der er tillid til, at kommunerne selv kan finde ud af at håndtere det, hvis de vil lave nogle af deres skoler om til helhedsskoler. Men nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen – senest på Venstres sommergruppemøde – pludselig sagt, at det kunne være spændende med helhedsskoler, og så har han været tavs efter det.

Derfor ser vi frem til at høre, hvad Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti egentlig mener om det her. Er der fælles fodslag fra regeringens side? Er det reelt en åbning for at give frihed til kommunerne til at etablere helhedsskoler? Hvad er det for en slags helhedsskoler? Hvad forstår man egentlig ved dem? Hvad er det for et indhold, der skal ligge i dem? Og vi – de forskellige partier – vil selvfølgelig undervejs fremlægge vores syn på, hvordan vi mener man kan udvikle helhedsskoler til en spændende del af den profil, som en folkeskole skal have.

I første omgang lægger vi op til den åbne debat. Hr. Lars Løkke Rasmussen har jo også sagt, at det, som regeringen lægger vægt på, er fire fag: Man skal være i top fem med hensyn til dansk, matematik, naturfag og engelsk. Vi synes, det er en sådan lidt reducerende opfattelse, hvis det er det, man forestiller sig at indholdet i helhedsskolen skal være, men det har regeringen jo så også en mulighed for at tage stilling til her i denne debat.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Jeg går ud fra, at den omtalte herre, hr. Lars Løkke Rasmussen, var statsministeren. (Christine Antorini (S): Må han ikke kaldes hr.?) Nej, ministre skal ifølge forretningsordenen gennem de sidste 25 år altid omtales med deres ministertitel. ( Christine Antorini (S): Nå, o.k. Jeg bøjer mig ydmygt).

Så er det undervisningsministeren, der i det civile lyder navnet hr. Bertel Haarder.

Vi må konstatere, at det store flertal af de yngste skolebørn opholder sig en betydelig del af deres hverdag i skolens varetægt. Ifølge de seneste tal er det 82,6 pct. af de 6-9-årige, der benytter fritidsordning efter skolens undervisning, og andelen er ikke faldende, som det blev påstået i et tv-indslag i aftes; andelen er stigende.

Betegnelsen helhedsskole bruges i andre sammenhænge synonymt med det skoletilbud, der også kaldes for heldagsskole. Med disse heldagsskoler strækker de obligatoriske skoledage sig ud over det maksimale loft for den obligatoriske skoledags længde for elever i børnehaveklasse til og med tredje klassetrin. Dette loft er i folkeskoleloven fastlagt til at være 6 timer, inklusive de pauser, der indgår i løbet af den obligatoriske skoledag. En sådan forlænget skoledag kan efter den gældende lov for de yngste skolebørn kun etableres med dispensation fra folkeskoleloven med henblik på forsøg og udvikling.

Siden 2006 har seks kommuner på en eller et par af kommunens skoler oprettet skoletilbud med længere skoledage, der har et integrationsfremmende sigte. Der er i de seks kommuner oprettet sådanne skoletilbud ved i alt 11 skoler, som alle er beliggende i kvarterer med en høj procentdel af beboere med indvandrerbaggrund. Der kan nemlig i almindelighed konstateres en tendens til, at en relativt stor andel af familier med indvandrerbaggrund fravælger at melde deres børn ind i fritidsordninger før og efter den obligatoriske undervisning.

Formålet med disse heldagsskoletilbud er bl.a. at give mere tid til undervisning end den, der almindeligvis er til rådighed, og samtidig give et bedre rum for afvekslende undervisningsaktiviteter med bedre muligheder for fysisk og praktisk udfoldelse og bedre rammer for lektiehjælp. Skolernes integrationsfremmende potentiale ligger bl.a. deri, at børnene får bedre muligheder for at tilegne sig det danske sprog og den danske kultur, i og med at eleverne i de såkaldte heldagsskoler tilbringer længere obligatorisk og struktureret tid i skoleregi end eleverne i kommunens øvrige skoletilbud.

Regeringen har fremlagt en handlingsplan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Den hedder »Mere tid til velfærd«, og den skal give kommunerne og skolerne større frihed til selv at prioritere, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen. I den forbindelse foreslås det, at reglen om en maksimal daglig undervisningstid fra børnehaveklassen til og med 3. klasse ophæves, så kommunerne får frihed til også på disse klassetrin at give det antal undervisningstimer, der lokalt vurderes at være det mest hensigtsmæssige tilbud for børnene.

I den sammenhæng kan jeg nævne, hvordan det fastsatte loft på skoledagens længde udgjorde en uhensigtsmæssig barriere for Svendborg Kommunes samarbejde med Team Danmark. Samarbejdet indebar bl.a., at kommunen oprettede syv idrætsskoler, der alle forpligtede sig til at give eleverne seks ugentlige idrætslektioner af 45 minutter fra børnehaveklassen til 5. klasse. For tre af skolerne gav det problemer på grund af reglen om den maksimale daglige undervisningstid på 6 timer, idet disse skoler havde som mål at tilbyde eleverne Undervisningsministeriets vejledende undervisningstimetal i skolens øvrige fag. For 3. klasserne betød det, at de tre skoler en enkelt dag om ugen overskred det daglige maksimale timetal med mellem 25 og 35 min. For disse tre skolers vedkommende, hvor både medarbejdere og skolebestyrelse støttede idrætsskolekonceptet, måtte der derfor en forsøgsansøgning til, for at idrætssamarbejdet med Team Danmark kunne etableres. Dette er bare nævnt som et eksempel på, at reglerne har været for snærende, og jeg nævner det som begrundelse for, at vi løfter disse snærende lofter for timetallet.

Der er, som jeg nævnte, i alt 11 heldagsskoler, hvor der, sammen med de tre idrætsskoler i Svendborg Kommune, der har skoleforsøg, direkte dispenseres fra det fastsatte loft for den obligatoriske skoledags længde.

Regeringen vil som bekendt gennemføre et omfattende 360-graders-serviceeftersyn af den danske skole. Sigtet er at afdække styrkesider og svagheder i skolen i lyset af dens rolle som fundament og fødekæde for det øvrige danske uddannelsessystem. Regeringen har et ønske om større sammenhæng i elevernes hverdag med henblik på at give folkeskolerne større muligheder for at løfte elevernes faglige og personlige udvikling.

Vi vil opfordre til generelt, at skoler og kommuner udnytter ressourcerne optimalt, og at de eksisterende frihedsgrader og de kommende frihedsgrader, bl.a. dem, jeg nævnte, herunder udfordringsretten, altså det, at man kan sætte sig ud over de statslige regler, bliver brugt til at tilrettelægge skoletilbud i overensstemmelse med lokalsamfundets ønsker, behov og forudsætninger og på en måde, så børnene får lyst til at lære mere og får et højere fagligt standpunkt.

Vi har i regeringen tillid til, at det er i kommunerne, beslutningerne skal træffes, og vi har tillid til, at man der kan gøre det bedre inden for de nu mere frie rammer, der bliver i kraft af udfordringsretten og i kraft af den afbureaukratiseringsproces, der er sat i gang.

Men det vigtigste for regeringen er, at der ikke lukkes nogen muligheder, før vi har haft dette 360-graders-eftersyn, og før vi har haft den gennemgribende debat af folkeskolen, som vi skal have, begyndende allerede i januar.

Tak. Der er ikke mulighed for korte bemærkninger til undervisningsministeren, da forhandlingerne ikke er startet endnu. De starter først, når vi kommer til ordførerrækken.

Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Christine Antorini.

Det er jo rigtig positivt, at undervisningsministeren åbner for muligheden for at etablere helhedsskole uden at skulle søge dispensation hos undervisningsministeren i forlængelse af det forslag til afbureaukratisering, der ligger fra regeringens side. Men der er nogle ting, som vi synes skal med i den sammenhæng, og som vi lægger meget vægt på hos Socialdemokraterne. Det her er jo ikke bare et spørgsmål om at ændre reglen, sådan at man ikke skal søge dispensation. For os handler det om at give en spændende læringsdag til børn med de muligheder, der er, hvis man tænker skoletiden og fritidshjemstiden sammen på en helt anderledes måde.

Vi har lagt mærke til, at dem fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der ikke bryder sig om tanken om en helhedsskole, bliver ved med at sige heldagsskole. Det er med velberådet hu, at Socialdemokraterne også i det beslutningsforslag, vi tidligere har fremsat om det, siger helhedsskole. For vi ønsker faktisk ikke at bestemme, at børnene skal gå i skole fra kl. 8-17, som De Konservative hele tiden hævder. Nej, det, vi er optaget af, er at tænke læringsdagen helt anderledes på tværs af skole og fritidshjem.

Vi er derfor heller ikke enige, når undervisningsministeren alene fremhæver, at helhedsskole kan være en god idé i ghettoområder, og at der skal være et integrationsperspektiv. Vi mener, at helhedsskolen skal være et tilbud, som er attraktivt for alle børn i folkeskolen, at der er rig mulighed for, at det kan være attraktivt, og at det i øvrigt kan udformes på forskellig vis. Noget af det, der skal være adelsmærket i folkeskolen, er netop, at man kan arbejde med forskellige slags læringsmiljøer, der passer til de børn, som er i den lokale folkeskole.

Nogle af de ting, som vi synes kunne være rigtig spændende at arbejde med, når man snakker om et helhedsskoleperspektiv, handler om for det første, at man sætter leg og læring i spil i forhold til hinanden, for det andet, at teori og praksis kan kombineres helt anderledes kreativt, når man har tiden til sin rådighed, for hvis der er noget, som skolerne synes er begrænsende for at kunne eksperimentere med moderne pædagogik, så er det, at skoledagen er ganske kort og meget boglig. Ud fra tidligere diskussioner, vi har haft her i Folketinget, må vi desværre også konstatere, at den pressede økonomi i kommunerne har betydet, at flere og flere skoler bevæger sig væk fra de vejledende timetal og ned mod minimumstimetal og endda desværre nogle gange under minimumstimetal. Det er ganske svært at arbejde med moderne pædagogiske undervisningsmetoder, når fokus bliver så snævert på nogle få boglige fag.

Derfor er det også bekymrende for os, når statsministeren på den ene side åbner for, at man kan tænke skole-fritidshjems-tid på en anderledes måde, at man fjerner de snærende bånd, som regeringen har fastholdt indtil nu i forhold til timetallene, men på den anden side fremhæver, at det, der skal være verdens bedste folkeskole, skal være karakteriseret ved, at der er fire fag, som de danske skoleelever skal være gode til: dansk, matematik, naturfag og engelsk. Vi er enige i, at det er rigtig vigtige fag at være gode i, men det er ikke tilstrækkeligt. Det handler om en meget bredere vifte af fag, både af kernefag og kompetencer, nemlig også hvordan man arbejder med at sætte disse fag i spil i forhold til hinanden, hvordan der kan arbejdes selvstændigt, og hvordan man tænker teori og praksis sammen hele tiden.

Fordelen ved helhedsskolen, ud over at man kan sætte læring og faglighed i fokus på en helt anderledes måde og nå langt flere børn, er også, at nogle andre elementer, som betyder noget for den gode sammenhængende dag for børn, kan udfoldes langt bedre. Det handler om et ordentligt måltid mad midt på dagen, hvor der kan være tid til, at børnene er involveret i, hvordan man laver mad, og i hele situationen, når man spiser den, sådan at måltid, sundhed, krop, kost og motion bliver en del af dagen.

Det ved vi er noget af det, der er rigtig gode erfaringer med, ikke bare de steder, hvor man har helhedsskoler i Danmark, men også de steder, hvor man i virkeligheden har helhedsskole i dag, bl.a. i Finland, som vi alle sammen kigger efter, fordi Finland har en kombination af at have rigtig høj faglighed i forhold til eleverne og faktisk at give plads til den sammenhængende dag. Her spiller de andre elementer omkring den fysiske intelligens, omkring måltidet en rolle, fordi vi ved, at børn lærer mere i kernefagene, hvis de andre ting er på plads, og de elementer er rigtig svære at få på plads, fordi vi har lavet en meget kunstig opdeling af tiden i folkeskolerne.

Hos Socialdemokraterne vil vi godt understrege, at det ikke er sådan, at vi siger, at nu skal alle skoler laves om til helhedsskoler. Vi vil netop lave det som et tilbud blandt andre tilbud, og vi er sikre på, at kommunerne selv er i stand til at vurdere, hvilke skoler de vil eksperimentere med i forhold til andre læringsmetoder. Vi synes også, der er behov for, at man sætter et egentligt forsøgs- og udviklingsprogram i gang om fremtidens folkeskole, og vi har altså svært at se, at et 360-graders-serviceeftersyn skulle være svaret på den enorme opgave, vi står over for, nemlig spørgsmålet om, hvad det egentlig er for en fremtidens folkeskole, vi skal have, hvor helhedsskolen kun er et element blandt så mange andre. Der kan et 360-graders-serviceeftersyn, hvor man skal rundt og kigge i krogene efter, hvad der laves i detaljer, jo ikke være svaret.

Nej, det, vi har brug for, er luft under vingerne. Hvordan er det, vi ser fremtidens folkeskole, hvad er det for nogle kompetencer, eleverne skal have, og hvilke forandringer kræver det i folkeskolen? Vi skal faktisk helt tilbage til 1987, da vi sidst havde et ambitiøst forsøgs- og udviklingsprogram, nemlig det såkaldte syvpunktsprogram for folkeskolen. Vi lægger i oppositionen op til med inspiration fra det, at vi faktisk giver os tid til en lang, visionær debat om fremtidens folkeskole.

Jeg vil derfor gerne på forslagsstillernes vegne, Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten, læse vores forslag til vedtagelse op, så det kan indgå i debatten videre her i salen, og det lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at

1 igangsætte et udviklingsprogram for Fremtidens Folkeskole, der bygger på et forpligtende fællesskab om den enkelte skole og klasse, og som tager udgangspunkt i de udfordringer, vidensamfundet vil stille eleverne over for i form af bl.a. kundskaber, færdigheder, almendannelse i en mangfoldig verden og udvikling af kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner,

2 ændre lovgivningen, så kommuner selv kan beslutte, om de vil etablere helhedsskoler uden at skulle søge dispensation hos undervisningsministeren. Det forudsættes, at det fortsat er gratis at gå i folkeskolen. Der skal være muligheder for udvikling af læringsmiljøer, der reelt giver mulighed for undervisningsdifferentiering, så alle elever lærer mest muligt uanset social baggrund. Muligheden for samarbejde mellem skolen og fritidsordningen, det lokale foreningsliv, det lokale samfund og andre relevante aktører skal udvikles. De forskellige deltagere skal alle kunne bidrage til den enkelte elevs alsidige, faglige og sociale udvikling.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23)

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er en enkelt kort bemærkning, men inden den kommer, vil jeg lige, for at alle kan huske forslaget til vedtagelse, læse det op en gang til, idet det vil indgå i de videre forhandlinger. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse fra S, SF, RV og EL, og det lyder:

»Folketinget opfordrer regeringen til at

1 igangsætte et udviklingsprogram for Fremtidens Folkeskole, der bygger på et forpligtende fællesskab om den enkelte skole og klasse, og som tager udgangspunkt i de udfordringer, vidensamfundet vil stille eleverne over for i form af bl.a. kundskaber, færdigheder, almendannelse i en mangfoldig verden og udvikling af kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner,

2 ændre lovgivningen, så kommuner selv kan beslutte, om de vil etablere helhedsskoler uden at skulle søge dispensation hos undervisningsministeren. Det forudsættes, at det fortsat er gratis at gå i folkeskolen. Der skal være muligheder for udvikling af læringsmiljøer, der reelt giver mulighed for undervisningsdifferentiering, så alle elever lærer mest muligt uanset social baggrund. Muligheden for samarbejde mellem skolen og fritidsordningen, det lokale foreningsliv, det lokale samfund og andre relevante aktører skal udvikles. De forskellige deltagere skal alle kunne bidrage til den enkelte elevs alsidige, faglige og sociale udvikling.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Dette forslag vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Rasmussen.

Tak. Jeg vil gerne spørge: Hvor længe mener Socialdemokratiet så at børn skal gå i skole i en helhedsskole, når man slår skole og fritidsordning sammen?

Så er det ordføreren.

Som jeg understregede i mit indlæg, er det, vi fra Socialdemokraternes side ønsker, at give frihed til, at kommunerne selv kan beslutte længden. Det vil vi ikke blande os i. Det betyder, at der vil være nogle, der beslutter, at det skal være fra kl. 8 til kl. 15, nogle fra kl. 8 til kl. 16 – det vil være forskelligt, det blander vi os ikke i. Det er netop det smukke ved at give kommunerne frihed, at de kan lave nogle folkeskoler, som passer til det, der er behov for, og at de kan give nogle forskellige tilbud i de forskellige kommuner.

Det er hr. Henrik Rasmussen for yderligere en kort bemærkning.

Tak for det. Mit næste spørgsmål er: Når man nu har lagt disse ting sammen, hvad så med musikskole, ungdomsskole og andre? Mener Socialdemokratiet så også, at de unge skal motiveres til at spille musik og deltage i foreningslivet via folkeskolen og ikke via de andre skolesystemer, som kører sideløbende?

Så er det ordføreren.

Som det fremgår af det forslag til vedtagelse, der ligger fra oppositionens side, ser vi udviklingen af helhedsskolen som et element i en styrkelse af alle de aktører, der er i det lokale samfund. Det betyder også musikskolen, billedskolen, det lokale foreningsliv, det lokale idrætsliv. Hos Socialdemokraterne er vi faktisk meget optaget af, at civilsamfundet kan være en del af helhedsskolen og kan indgå i samarbejde med de lokale folkeskoler på forskellig vis. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være sådan, at hvis børn vil have et aktivt fritidsliv, skal det foregå, efter at fritidshjemmet eller SFO'en stopper, og altså være fra kl. 17 til kl. 19, man går til den lokale idrætsaktivitet. Der vil vi lægge op til, at der skal være langt bedre muligheder for, at man kan lave en sammenhængende dag, hvor det lokale forenings- og idrætsliv, billedskoler osv. kan være en del af det helhedsskoletilbud, som man etablerer.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Fru Christine Antorini sagde i sit første svar til hr. Henrik Rasmussen, at hvis man lægger det her ud til kommunerne, sådan som man gerne vil fra Socialdemokraternes side, altså giver kommunalbestyrelserne ensidig indflydelse på, om de vil oprette en helhedsskole eller ej, så vil det bl.a. betyde, at de kan oprette en skoletid fra kl. 8 til kl. 16. Det vil sige, at det vil blive 8 timer, et barn skal være i skole. Mener fru Christine Antorini virkelig selv, at et barn har godt af at være i skole i så lang tid? Hvorfor ikke, hvis skoletiden ophører kl. 13, give børn mulighed for at kunne blive hentet af deres bedsteforældre og komme hjem og sidde og spille spil med dem? Det må da også kunne bidrage til barnets udvikling. Jeg synes, at det at tvinge et barn til at være i skole 8 timer, fra kl. 8 til kl. 16, er at stramme den lige lovlig meget.

Så er det ordføreren.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti overhovedet ikke har tillid til kommunerne og også i forhold til folkeskolen har sagt, at man helst så, at det var en statsfolkeskole, sådan at det kunne bestemmes fra toppen, hvordan det skulle være ens alle steder i folkeskolerne. Sådan tænker vi ikke hos Socialdemokraterne. Vi har faktisk tillid til, at kommunerne kan etablere forskellige forløb på deres folkeskoler.

Hvis fru Marlene Harpsøe havde hørt efter, så ville hun have hørt, at jeg understregede, at det netop ikke var et tilbud, som skulle etableres alle steder, men en mulighed. Og det vil sandsynligvis være sådan, at man i nogle kommuner vælger en enkelt skole, hvilket vi har set de steder, hvor der gives dispensation – her vil man arbejde med helhedsskoletanken. Det vil også betyde, at forældre kan tage aktiv stilling til, om de ønsker, at deres barn skal gå der, eller om det skal gå på en af de andre folkeskoler.

Nu er virkeligheden jo også sådan for langt, langt de fleste børn, at de først går i skole, og så går de over i SFO’en eller fritidshjemmet bagefter. Så deres dag bliver fra kl. 8 til kl. 16. Det, vi giver mulighed for, er, at man kan gøre den dag langt mere spændende og meget mere sammenhængende og langt mere integreret, men sådan, at der selvfølgelig også vil være en mulighed for, at forældre kan vælge en helt almindelig folkeskole, hvor de kan hente deres børn tidligt, hvis de vil.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Det, som fru Christine Antorini egentlig siger, er jo, at kommunalbestyrelserne får frit slag. De får frie muligheder for at sige: Her vil vi oprette en helhedsskole. Og dermed vil de jo også med fru Christine Antorinis ord selv få mulighed for at sige, om det er tvang eller ikke tvang, at man skal følge en undervisningsdag fra kl. 8 til kl. 16.

Vi må sige, at det mener vi i Dansk Folkeparti er helt urimeligt, for forældrene må jo også have en bestemmelsesret i forhold til deres familieliv og deres fritid.

Tænker den socialdemokratiske ordfører slet ikke på, at de enkelte familier rent faktisk gerne vil være sammen som familier og bruge tid sammen som familier? Tænker man slet ikke på det fra Socialdemokraternes side?

Så er det ordføreren.

Nu synes jeg, det er en lidt besynderlig holdning, som Dansk Folkeparti lægger for dagen, nemlig at kommunalbestyrelsen skulle være sådan en eller anden udemokratisk foranstaltning, der tvinger ting ned over hovedet på sine borgere. Kommunalbestyrelsen er jo altså valgte politikere, det er borgerne i lokalområdet, der har valgt politikerne på baggrund af nogle kommunalpolitiske programmer. Vi har lige været igennem et kommunevalg. Hvis de folkevalgte lokale politikere vil etablere helhedsskole et sted, så synes vi ærlig talt, at de skal have lov til det i dialog med deres lokale borgere. Det er det ene, som jeg synes det er vigtigt at få præciseret her. Vi tror faktisk på det lokale demokrati.

Det andet er, at jeg igen vil understrege, at vi ikke vil tvinge det ned over hovedet på alle folkeskoler. Der skal være mange forskellige veje i folkeskolen, herunder at der vil være nogle steder, hvor der er en helhedsskole. Forældrene kan aktivt tage stilling: Ønsker de, at deres børn skal gå der eller i en almindelig folkeskole?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Så går vi i gang med den, skal vi sige almindelige ordførerrække. Den første ordfører er Venstres ordfører, og det er hr. Per Bisgaard.

Folkeskolen har ved det nyligt afholdte kommunalvalg været et af de hotteste emner, og sådan har det i øvrigt været ved mange foregående valg i de sidste to-tre årtier. Emnet optager naturligvis de mange forældre, som har børn i folkeskolen, men også de forældre, som har børn i førskolealderen, og de forældre, hvis børn allerede har forladt skolen, har holdninger og meninger om folkeskolen, og tak for det.

Skønt Danmark er et lille land i geografisk udstrækning, er forskellene i synspunkter og meninger om folkeskolen til at få øje på. Borgernes ønsker og krav til folkeskolen er meget forskellige, alt efter om man befinder sig i Øst- eller Vestdanmark, og om det er i større byer eller ude i landområderne, og måderne, man håndterer udfordringerne på, er også vidt forskellige.

Samfundet har jo ændret sig med stor hast, og der er jo ingenting, der tyder på, at hastigheden bliver lavere i fremtiden. Vi har altså behov for en folkeskole, der hele tiden er up to date med den øvrige samfundsudvikling, men samtidig har vi behov for at bevare en folkeskole, som ikke kaster vrag på de anerkendte, afprøvede og godkendte undervisningsformer. Det er en vanskelig proces, det er næsten som at balancere på en knivsæg, men ikke desto mindre er det glædeligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for regeringen har meddelt, at folkeskolen skal undergives et 360-graders-serviceeftersyn.

Jeg har tilbragt ganske mange år i skolen – helt præcis 38 år, 10 år som elev og siden 28 år som lærer – og jeg synes, jeg har set og oplevet en folkeskole, som har været i konstant udvikling og forandring. Noget er lykkedes bedre end andet, men min subjektive vurdering er, at folkeskolen er bedre – meget bedre – end sit rygte. Men det betyder jo ikke, at den ikke kan gøres bedre.

Jeg deler synspunkter med de kritikere, de positive og konstruktive kritikere, som har den opfattelse, at der bør være mere og bedre sammenhæng eller helhed over elevernes skoledag. Men samtidig har jeg fuld forståelse for de forældre, som på vegne af deres børn ønsker, at man kan skelne mellem, om man er i skole eller i et fritidstilbud.

Der er jo allerede gjort nogle forsøg rundtomkring i landets kommuner med at lave heldagsskoler, helhedsskoler, og det bliver jo spændende ikke blot at høre de løbende udmeldinger fra de forsøg, som er igangsat, men også at læse de rapporter, som jo offentliggøres, når forsøgene skal evalueres.

Kommunerne og dermed skolerne er jo, synes jeg, efter en lidt sej start godt i gang med at skabe en evalueringskultur, som bl.a. på det faglige plan har taget brugen af elevplaner, kvalitetsrapporter og test til sig. Denne evalueringskultur kan være med til at belyse de behov, de ønsker og de krav, som man kan stille til en folkeskole, som vi jo alle ønsker skal være i topklasse – ikke for at vi kan prale over for vore naboer i Norden, i Europa eller for den sags skyld i den store verden, men fordi det sikrer vore børn bedre muligheder i et til stadighed mere kompliceret fremtidigt verdenssamfund.

I Venstre ser vi frem til den debat, der helt naturligt vil blomstre op, når serviceeftersynet bliver sat i gang, og ikke mindst når servicerapporterne bliver offentliggjort. Det er min vurdering, at debatten vil blive positivt modtaget ude i kommunerne, derude hvor folkeskolen har sit virke, blot vi her fra Folketinget kan udtale, at facitlisten ikke er givet på forhånd. Indtil da vil jeg godt sige, at det jo ikke er sådan, at der er blevet givet afslag på de ønsker, der er kommet indtil videre. Undervisningsministeren har givet dispensation, og den mulighed foreligger jo også, indtil noget andet bliver besluttet.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og det er først fru Christine Antorini.

Jeg vil gerne takke for hr. Per Bisgaards indlæg om, hvad Venstres politik er på området, for vi synes, det er meget positivt, at Venstre nu har åbnet for at give kommunerne den frihed til forskellige løsninger. Det er også det, jeg hører hr. Per Bisgaard understrege.

Jeg kunne godt tænke mig, hvis Venstres ordfører alligevel vil komme lidt mere ind på, hvad Venstre gerne vil have, hvad indholdet af den længere dag skal være set i et helhedsskoleperspektiv. Der er jo en verden til forskel på, om det skal være en dag, som er meget snævert boglig, eller der skal være andre elementer i den, så jeg vil bede Venstres ordfører udbygge lidt med hensyn til, hvad det egentlig er, der skal lægges vægt på i helhedsskolen set med Venstres øjne.

Så er det ordføreren.

Indholdet er jo det væsentlige, og jeg er faktisk meget enig i det, fru Christine Antorini læste op, og som er en del af forespørgernes forslag til vedtagelse – altså det med, at man fra lærernes side kommer pædagogerne i møde, således at man får nogle samarbejder, som kan gøre det bedre for børnene.

Det handler jo også om, at skoledagen sandsynligvis skal være længere, og så er det jo ikke tilstrækkeligt, at man om formiddagen har udelukkende boglig indlæring, og at man om eftermiddagen laver noget, som er leg. Det må være muligt at kombinere tingene uden at gå på kompromis med fagligheden, som stadig står meget højt hos os. Samarbejde de to faggrupper imellem er altså væsentligt, og vi har jo fået mange indspil det seneste år om læringsstile og andre undervisningsformer.

Så er det fru Christine Antorini.

Igen vil jeg gerne kvittere for et meget positivt svar i forhold til, hvordan man kan udvikle helhedsskolen.

Jeg vil også lige nævne – det glemte jeg før – at ordføreren selv var inde på, at der er brug for evalueringer af og erfaringer med helhedsskoler. Det har der jo faktisk været, for bl.a. i Vejle Kommune og Esbjerg Kommune har man haft helhedsskoler tidligere. De forsøg blev evalueret, både forældre, elever og lærere var meget positive, og hvad der måske var særlig interessant, var, at efterfølgende lavede evalueringsinstituttet også en evaluering af det, pædagogerne på SFO'erne sagde de steder, hvor man havde haft samarbejder. De var rigtig glade for samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Mit spørgsmål til Venstres ordfører er: Er der egentlig noget, som Venstres ordfører ikke bryder sig om i det forslag til vedtagelse, der ligger fra oppositionens side, eller er det i virkeligheden en god ramme for det videre arbejde med at udvikle helhedsskolen?

Så er det ordføreren.

Det kunne jo godt vise sig at være dagens sværeste spørgsmål. Jeg lyttede, da det blev læst op, og nu kommer det forhåbentlig på et stykke papir, så jeg kan læse det. Der var mange gode tanker deri. Nu er det jo også sådan, at vi fra Venstres side arbejder sammen med Socialdemokraterne i mange sammenhænge, og jeg tror, der langt hen ad vejen vil være mange sammenfaldende synspunkter. Men lad mig lige tage det lidt på distancen i første omgang.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Jeg synes, det er en rigtig interessant forespørgselsdebat, fordi vi her får mulighed for at høre, hvad de forskellige partier ønsker på folkeskolens vegne. Jeg synes, det er fine takter fra Venstres side.

Men det er jo sådan, at vi i de senere år har set, at der er et stigende antal unge, der ikke får en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole, og at der er nogle problemer med trivslen i folkeskolen. Der er også problemer med, at man ikke kan bryde den negative sociale arv, og derfor tror vi i SF jo på, at sådan noget som helhedsskoletilbud og i det hele taget en god skoleudvikling kan være med til at løfte de her problemer.

Nu kan vi så se i nyhederne i dag, at rigtig mange børn rundtom i landet bliver meldt ud af deres skolefritidsordning, fordi priserne stiger og stiger. Kunne Venstre ikke forestille sig, at det var nødvendigt på en eller anden måde også at afsætte penge til den her skoleudvikling, der skal foregå, så vi ikke risikerer, at små børn går hjem efter endt skoledag kl. 12.00 eller 12.30 og så sidder og venter, til mor og far kommer hjem kl. 16.00 og 16.30? Kunne der følge penge med alle de gode tanker?

Så er det ordføreren.

Der var jeg måske for hurtigt ude med at sige, at det var det væsentligste spørgsmål, jeg fik tidligere.

Det er klart, at penge betyder noget i den her sammenhæng, og vi ved jo i dag, at den del, som forældrene betaler til SFO’en, udgør mere end 3 mia. kr. Så i det øjeblik man ønsker at forlænge dagen, er det også et spørgsmål om penge, og i øjeblikket er aftalen jo helt klart mellem regeringen på den ene side og KL på den anden, at det er en beslutning, der skal tages der.

Jeg tror ikke på, lad mig bare være helt klar, at det i øjeblikket er så let at rejse flere penge, men lad det bare indgå i vores debat, når vi nu kommer i gang med serviceeftersynet.

Fru Pernille Vigsø Bagge for yderligere en kort bemærkning.

Jeg synes, det er rigtig positive toner fra Venstres ordfører, at man er villig til at se på, om det, at den her folkeskole skal løse langt flere og langt mere komplekse opgaver i fremtiden med at løfte problemet med alle de unge, som kommer skidt ud af folkeskolen, også kan indebære, at man ser på den finansielle side.

Kunne vi få en tilkendegivelse og en garanti for, at Venstres ordfører vil arbejde for, at man, hvis man ser flere ansøgninger om helhedsskoletilbud på undervisningsministerens bord, også vil se på, at kommunerne får et økonomisk løft til at drive de her helhedsskoler?

Så er det ordføreren.

Jeg vil nok svare på den måde, at når nu vi kommer i gang med at lave det der serviceeftersyn, vil det jo vise sig, hvilke ønsker og krav der er ude i kommunerne, for det er jo ikke udelukkende herfra, vi skal se på det. Kommunerne er jo allerede i gang med at lave ting, de har jo lavet nogle formaliserede samarbejder mellem på den ene side skolen og på den anden side SFO, og der kan godt findes andre muligheder til at gøre det inden for den eksisterende ramme. Men lad mig bare sige stadig væk, at der jo ikke er nogen grund til på forhånd at afvise, at ting kan gøres anderledes.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det er rigtig dejligt at høre hr. Per Bisgaard stå og sige det og høre om det, Venstre gerne vil. Det er en fornøjelse også at høre, at statsministeren siger, at der nu skal sættes mere turbo på udviklingen. Som statsministeren sagde: Jeg kan ikke forstå, hvorfor børnene absolut skal have fri kl. 13.00 og vi så skal have hele systemet med skolefritidsordning og klubber ved siden af.

Altså, der skal turbo på udviklingen. Nu vil man lave et serviceeftersyn. Det vil sige, at man siger: Hold lige inde, vi laver lige et tjek på skolen, vi laver lige et serviceeftersyn. Hvis jeg skal hen at hente min bil og jeg bakker derudad, får jeg at vide: Hold lige inde, vi skal lige lave et serviceeftersyn.

Mener Venstre, at et serviceeftersyn er at sætte turbo på?

Så er det ordføreren.

For at man kan lave nogle forandringer, kræves der jo, at der er et grundlag at lave forandringer på, og det er det, der i al sin enkelhed lægges op til med et serviceeftersyn. Der er megen tale om det her emne. Nu har vi lige været igennem et kommunalvalg, der er kommet nye kommunalbestyrelser til rundtomkring, og jeg er helt sikker på, at de meget gerne vil sætte deres fingeraftryk på de her ting.

Vi har også Skole og Samfund, som har været ude at sige: Der er nogle spændende ting i den her helhedsskole, lad os tage det med. Så svaret er i første omgang, at vi gerne vil se servicerapporterne, inden vi skrider til lovgivning, hvis det er nødvendigt.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Nu kommer Dansk Folkeparti snart til, men vi kunne høre det spørgsmål, som ordføreren for Dansk Folkeparti stillede, og derfor er jeg interesseret i lige at spørge Venstre om en enkelt ting: Mener Venstre, ligesom jeg kunne forstå at Dansk Folkeparti gør, at hvis vi får en helhedsskole, vil det være en tvang, vi påfører forældrene, og at det frie valg så er væk? Mener Venstre også det?

Så er det ordføreren.

Jeg synes egentlig, at det var helt unødvendigt at stille det spørgsmål. Hr. Leif Lahn Jensen ved jo, at Venstre står for det frie valg og retten til at skifte mellem skolerne, som i øvrigt også Socialdemokraternes ordfører så fint nævnte. Det vil vi stadig væk sætte stor pris på.

Så er der en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Tak for det. Det er jo dejligt at høre, at både ordføreren og undervisningsministeren og også statsministeren, som vi lige har hørt, er meget positive over for ideen om helhedsskoler. Vi hørte også, at statsministeren har udtalt til bl.a. Politiken, at han ønsker, at der bør sættes turbo på udviklingen, udviklingen af folkeskolen og udviklingen hen imod flere helhedsskoler. Men når vi så samtidig ser, at mange kommuner ikke engang har råd til at give minimumstimetallet, altså ikke engang det minimale antal timer, som vi har fastlagt her fra Folketingets side at man skal have i folkeskolen, og at en række kommuner, hver tiende kommune, vil reducere åbningstiden i SFO'en til næste år, så kan man jo blive lidt bekymret for, om der er økonomi til rådighed for den her udvikling i folkeskolen og den her turbo på flere helhedsskoler.

Derfor bliver jeg nødt til at bede ordføreren om at være lidt mere konkret: Hvordan er det, man har tænkt sig at sætte turbo på udviklingen hen imod flere helhedsskoler? Her tænker jeg selvfølgelig særlig på den økonomiske side af sagen?

Så er det ordføreren.

Økonomi er en del, som man kan kigge på, i det øjeblik man har overblikket over, hvad man gerne vil, og jeg nævnte jo, at der allerede er mange gode forsøg i gang, og man har allerede fundet frem til modeller, som gør, at man inden for den eksisterende ramme er i stand til at lave andre tilbud. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, når disse vejledende timetal nu bliver nævnt, at det vejledende timetal jo er blevet forøget gennem en periode, således at det altså er en anden situation, man tager stilling til. Men for at være meget præcis: Økonomien kommer, når man har overblikket over, hvad det er, man gerne vil lave.

Så er det fru Nanna Westerby for en sidste kort bemærkning.

Fakta for kommunerne er, at der nogle steder ikke engang er råd til at give minimumstimetal, og at man reducerer åbningstiderne i daginstitutioner og i SFO'er, fordi den kommunale velfærdsøkonomi er presset. Derfor kan man jo være lidt bekymret for, om det er en gratis omgang løfter, man kommer med fra regeringen og fra Venstre, eller om der faktisk følger nogle penge med, for det er jo det, der skal til, hvis man skal have en udvikling, sætte turbo på udviklingen af folkeskolen, som statsministeren siger, og hvis man skal åbne nogle flere helhedsskoler. Så jeg vil gerne høre lidt mere håndgribeligt: Har man tænkt sig at arbejde for, at der følger nogle penge med? Helt konkret vil jeg så også gerne have en garanti fra ordføreren for, at det her ikke kommer til at føre til brugerbetaling på folkeskoleområdet, for i Danmark har vi en gratis folkeskole, og det er jo så vigtigt for os i SF og i oppositionen, at det, at man indfører helhedsskoler, ikke betyder, at vi nu pludselig får brugerbetaling på folkeskolerne.

Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne tage det sidste først. Det er jo normalt ikke sådan, at man står og udtaler garantier herfra, men det med en gratis folkeskole deler vi jo med salens øvrige partier. Det kan ikke komme på tale. Når der siges flere penge, er vi jo nok noget uenige Venstre og Socialistisk Folkeparti imellem. Vi er ikke af den opfattelse, at blot man skriver flere checks ud, bliver resultatet bedre. Vi mener egentlig, at vi bør have et grundlag for at træffe nye beslutninger, og det er bl.a. det, der skal komme efter de her serviceeftersyn.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marianne Jelved.

Jeg synes, det er interessant, at hr. Per Bisgaard også nævner et 360 graders serviceeftersyn af skolen. Jeg er meget nysgerrig efter at få at vide, hvad der ligger i det. Jeg hørte også hr. Bisgaard sige, at der skal laves en servicerapport, det var et af svarene på de korte spørgsmål. Har vi ikke kvalitetsrapporter nok? Hvad er det for et serviceeftersyn, hvad er det skolens skal kigges efter i?

Så er det ordføreren.

Det store emne er, om samarbejdet mellem det, vi kalder den traditionelle skole, og det fritidstilbud, som ligger uden for skolen, kan gøres bedre. Der ønsker vi os jo alle, tror jeg, højere kvalitet og mere fleksibilitet. Opgaven er, om det er muligt at få de to ting til at gå i spænd, og det tror vi faktisk det er. Derfor er serviceeftersynet på sin plads. Nu skal jeg nok gøre opmærksom på, at det er mig, der har opfundet ordet servicerapport – i gåseøjne – for det har jo ikke noget formål at sætte et oplysningsarbejde i gang, hvis ikke man efterfølgende tager det skriftligt ind. Så det er det, der ligger i ordet servicerapport, men det er mit valgte ord.

Så er det fru Marianne Jelved for en sidste kort bemærkning.

Skal hr. Per Bisgaards svar forstås på den måde, at serviceeftersynet gælder måden, skolerne samarbejder med fritidsinstitutionerne på i kommunerne? Sådan hørte jeg faktisk ikke statsministeren. Jeg opfattede statsministerens 360 graders serviceeftersyn som det, at folkeskolens dagligdag nu skulle sættes under lup, altså have et gennemgribende eftersyn, og hvad der kom ud af det. Men jeg kan forstå, at det kun handler om samarbejdet mellem skolerne og fritidsinstitutionerne. Er det korrekt?

Så er det ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt. Vi taler om helhedsskolen, og når vi har den som fokus, handler det jo om det samarbejde, der er, mellem skolen og SFO. Men det er rigtigt, statsministeren har ønsket det store 360 graders serviceeftersyn, som dækker mange andre ting, og jeg kan af gode grunde ikke sige, præcis hvad statsministeren har tænkt. Men vi ved jo, at der bliver igangsat forskellige ting i det nye år, bl.a. det, at statsministeren indkalder til et møde, hvor man vil tale med alle folk, som har en eller anden aktie i folkeskolen.

Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Noget af det, vi i oppositionen rigtig gerne vil med folkeskolen, er jo at få en folkeskole, som sådan sprudler af eksperimenter og udviklingsarbejde. Her kan helhedsskolen jo være én mulighed ud af mange. Jeg kan forstå, at regeringen nu vil give folkeskolen et serviceeftersyn, hvad det så end betyder. I går havde 34 borgmestre en kronik i Politiken, hvori de bl.a. skriver :

»Vi »herude« vil have mere luft. Luft til at sætte børnene i spil med henblik på en fremtid, der kræver lige så meget af den enkeltes personlighed som af personens fagkundskaber.«

De fortsætter i øvrigt med at skrive: »… at folkeskolen ikke trives i en byge af test og snævre rammer.«

Det her med en byge af test og snævre rammer, er det noget, der kommer til at indgå i regeringens serviceeftersyn af folkeskolen?

Så er det ordføreren.

Det er så 34 borgmestre, der har udtalt sig om, hvordan de ser på folkeskolen. Jeg vil gerne sige, at vi i Venstre har været glade for, at de meget udskældte elevplaner, kvalitetsrapporter og læreplaner efterhånden er blevet meget anvendte rundtomkring – for ikke at sige, at der faktisk er en positiv holdning til det mange steder. Derfor vil vi naturligvis have dem med i det videre arbejde.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen for yderligere en kort bemærkning.

Til foråret skal alle folkeskoleelever igennem de her nationale test. I dag er der en professor fra England, der udtaler: En af de alvorligste konsekvenser af test og kontrol er, at undervisningens indhold bliver forringet, fordi lærerne fokuserer på det emne og det fag, der skal testes i. Der er en uddannelseskonsulent fra undervisningsstyrelsen i Finland, der siger: Stærk kontrol har det med at producere middelmådige præstationer; med kontrolsystemer bliver det mest vigtige at undgå at lave fejl.

Det er eddermame ikke særlig innovativt ensidigt at fokusere på at undgå at lave fejl. Og det her kommer altså i sammenhæng med de 34 borgmestres advarsel. Hvorfor er regeringen ikke villig til, hvis man virkelig ønsker at lave et egentligt serviceeftersyn af folkeskolen, at lade test og det meget fokus på test, som man må sige regeringen har skabt, indgå i overvejelserne om, hvorvidt det, man har fået sat i gang, er fornuftigt?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, at der er noget, som man ikke vil se på. Ordføreren spurgte til, om det var noget, som skulle udgå. Det mener jeg bestemt ikke det skal. Jeg er nok også af den opfattelse, at fordi der lige kommer en udtalelse fra en professor i England og en tilsvarende i Finland, er det jo ikke et udtryk for, at verden ser sådan ud.

Jeg kommer selv fra lærerverdenen, og jeg ville da være ked af, hvis det skulle være sådan, at jeg tilrettelagde min undervisning på baggrund af test. Altså, jeg har meget større tillid til mine kollegaer. De kan godt tilrettelægge en undervisning, som ikke bare er rettet mod test.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Det virker, som om at Venstres ordfører og Venstre måske er lidt for positive over for helhedsskoler og oprettelse af helhedsskoler, i hvert fald i forhold til hvad der er Dansk Folkepartis kop te. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres ordfører: Hvad med familierne? Har familierne ikke også en ret til at være sammen som familie, i stedet for at man lægger flere helhedsskoler ud og dermed isolerer børnene på en institution?

Hvis de nu kunne gå hjem, efter at skoletiden var ophørt omkring ettiden, i stedet for at de skulle fastlåses i en SFO, kunne de gå hjem og være sammen med forældrene eller bedsteforældrene, de kunne gå hjem og spille spil, male med tusser eller have en hvilken som helst form for socialt samvær, som ville bringe familien sammen. Er det ikke også en ordentlig udvikling af vores børn, at de kan have mulighed for at gå hjem og være sammen med familien?

Så er det ordføreren.

Jo, absolut er det et gode, at børn kan være hos deres forældre eller, som ordføreren også nævnte tidligere, hos eventuelle bedsteforældre. Og det er jo heller ikke sådan, at der er lagt nogle meget strikte, faste rammer ned. Vi ønsker et serviceeftersyn, vi ønsker at høre de parter, som har en aktie i folkeskolen, om, hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg er ret overbevist om, at de forslag, der vil komme ind – som jeg også nævnte det i min tale – vil være vidt forskellige, alt efter om man er i Østdanmark eller Vestdanmark eller i hvilket kvarter man er.

Vi går ind for det frie skolevalg og dermed også muligheden for at indrette skoler, som er forskellige. Det kunne jo så gøre, at det enkelte forældrepar, den enkelte forælder, kunne vælge lige præcis den skole, som de synes er bedst for deres barn.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er netop fru Marlene Harpsøe.

Jeg skal lige have mine papirer frem. I Dansk Folkeparti mener vi, at børn skal have lov til at være børn. Derfor er vi også skeptiske over for en udbredelse af disse helheds- og heldagsskoler. Når et barn skal tilbringe en hel dag i skole, får det ikke lov til at være barn, og børn har brug for at være børn, hvis de hver især skal udvikle sig til gode mennesker.

Dansk Folkeparti mener, at helheds- og heldagsskoler hviler på en balancegang. Det er på den ene side ikke sundt for børnene at gå i skole en hel dag, for de har brug for at være børn. På den anden side kan helheds- og heldagsskolen være et godt alternativ i f.eks. de områder, hvor der er særligt behov for at styrke eksempelvis elevernes sproglige og sociale færdigheder, og hvor forældrene ikke bidrager til det. Her vil helheds- og heldagsskoler kunne give børnene en struktureret hverdag.

Der er kvarterer, hvor de sociale og kulturelle problemer udgør en ekstraordinær udfordring, og hvor en helheds- og heldagsskole kan opfylde de behov, som børnene ikke får dækket derhjemme. Der kan lokale steder være massive problemer, og der er helheds- og heldagsskolen et struktureret alternativ, men det er ikke generelle sociale og kulturelle landsdækkende problemer, og Dansk Folkeparti ser derfor ingen grund til at udbrede disse heldagsskoler ud over dem, vi allerede har.

Vi i Dansk Folkeparti vil ikke tvinge børn til at gå i skole en hel dag. Det minder om en voksens arbejdsdag og giver ikke børnene mulighed for at være børn. Børn skal have lov til at lege; børn skal ikke udvikle sig til maskinmennesker uden kreativitet og fantasi. Legen udvikler netop kreativiteten og fantasien, og legen udvikler og socialiserer børnene til at kunne begå sig og være selvstændige.

Noget andet er, at man jo i dag godt kan samtænke fritidsklubben og skolen. Man kan f.eks. oprette lektiecafeer i fritidsklubben. Det er jo et udmærket tilbud til børnene. Men børnene skal ikke tvinges til at deltage i lektiecafeer eller for den sags skyld tvinges til at bruge tilbuddet om at gå i fritidsklub. Børn skal have mulighed for at gå hjem, når skoledagen slutter, og f.eks. være sammen med bedsteforældrene, eller blive hentet af dem i skolen og gå hjem til dem og have et socialt samvær med dem. Det er sundt for børnene og også for familien at have tid til socialt samvær, og det er, uanset om de bruger tiden sammen til at spille spil, male med tudser, gå til fodbold eller lave lektier.

Det handler også om at respektere familiernes individuelle ret til selv at bestemme over deres eget liv og selv prioritere deres egen hverdag. Forældrene skal selv have lov til at tilrettelægge fritiden sammen med børnene. Tænk at have en barndom uden sjov, leg og ballade! Alle børn har behov for at lege og bruge fantasien. Det er en vigtig del af børnenes naturlige udvikling.

Jeg går ud fra, at en del af partiernes motivation for denne forespørgsel er at styrke folkeskoleelevernes faglige kompetencer. Jeg tror ikke på, at man nødvendigvis bliver bedre fagligt rustet ved at forlænge skoledagen. Det handler i stedet for om at forbedre kvaliteten af den undervisning, der bliver givet, og fokusere på, at timerne rent faktisk bliver brugt til undervisning. Der er heller ingen tvivl om, at eleverne gennem selvstændigt arbejde med stoffet i form af lektielæsning opnår et udbytte, som de ikke nødvendigvis får i kraft af undervisningen. For Dansk Folkeparti er det således vigtigere, at vi ser på, hvordan vi styrker fagligheden i folkeskolen, frem for at ændre rammerne for folkeskolen.

I Dansk Folkeparti mener vi, at man med Undervisningsministeriets tilladelse udmærket kan oprette en helheds- og heldagsskole for at modvirke problemer af kulturel og social karakter i bestemte kvarterer, men vi ønsker ikke at udbrede anvendelsen af den her skoleform til alle grundskoler på landsplan, for børn skal have lov til at være børn.

Jeg skal på vegne af Dansk Folkeparti oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er taget flere initiativer for at sikre faglighed i folkeskolen. Den linje skal fastholdes og udbygges.

Folketinget opfordrer regeringen til at holde fast i familiernes ret til at afslå de aktiviteter, der ikke er direkte skolerelaterede, så eleverne kan vælge andre fritidsaktiviteter eller gå tidligt hjem.

Folketinget noterer sig, at de 11 skoler, der har søgt om det, har fået mulighed for via dispensation at oprette helheds- og heldagsskoler, hvor skoledagen forlænges og giver mulighed for afvekslende undervisningsaktiviteter inden for strukturerede rammer. Dette kan have fordele i f.eks. kvarterer med sociale og kulturelle problemer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Inden vi går til de korte bemærkninger, læser jeg lige forslaget til vedtagelse op en gang til. Det vil indgå i de videre forhandlinger, og det er fremsat af fru Marlene Harpsøe:

»Folketinget konstaterer, at der er taget flere initiativer for at sikre faglighed i folkeskolen. Den linje skal fastholdes og udbygges.

Folketinget opfordrer regeringen til at holde fast i familiernes ret til at afslå de aktiviteter, der ikke er direkte skolerelaterede, så eleverne kan vælge andre fritidsaktiviteter eller gå tidligt hjem.

Folketinget noterer sig, at de 11 skoler, der har søgt om det, har fået mulighed for via dispensation at oprette helheds- og heldagsskoler, hvor skoledagen forlænges og giver mulighed for afvekslende undervisningsaktiviteter inden for strukturerede rammer. Dette kan have fordele i f.eks. kvarterer med sociale og kulturelle problemer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Forslaget til vedtagelse indgår som sagt også i de videre forhandlinger. Så er der foreløbig tre korte bemærkninger. Den første er fra fru Christine Antorini.

Dansk Folkepartis ordfører fremhæver, at børn skal være børn. Jeg tror ikke, der vil være en eneste her i salen, der er uenig i det synspunkt. Det, der er svært at forstå, er, at Dansk Folkeparti bruger argumentet om, at børn skal være børn, som et argument imod, at der skal være frihed til, at man nogle steder kan etablere helhedsskoler, bortset fra når det handler om ghettoområder, og når det drejer sig om børn med anden etnisk baggrund. Så er det åbenbart i orden.

Jeg vil bare spørge fru Marlene Harpsøe, hvordan det kan være, at børn skal være børn, men at det, når det handler om børn med anden etnisk baggrund, så ifølge Dansk Folkeparti er helt i orden, at de ikke skal være børn. Så skal de åbenbart tvinges ind i et eller andet grimt. Det er svært at se sammenhængen i Dansk Folkepartis synspunkt.

I det hele taget har Dansk Folkeparti det jo lidt svært med det der med tvang og ikketvang, for der er jo masser af tvang i folkeskolen, som Dansk Folkeparti går ind for. Der skal være obligatorisk morgensang, der skal være mere kristendomskundskab, og der skal være latin, hvad der ikke er i dag. Det er noget, som Dansk Folkeparti, jævnfør deres egen måde at tale om det på, vil tvinge ned over hovedet på samtlige folkeskoler.

Det, som vi bare siger her, er: Giv dog kommunerne frihed til at etablere forskellige profiler på deres enkelte folkeskoler. Hvorfor er det så svært for Dansk Folkeparti?

Så er det ordføreren.

Det er ikke spor svært for Dansk Folkeparti. Faktisk har vi meget let ved at forholde os til netop det her emne. Det er det, vi gør, hvilket jeg også fortalte om i ordførertalen.

Det, som vi i Dansk Folkeparti mener, er, at en heldagshelhedsskole kan være et udmærket alternativ. Derfor siger vi egentlig også o.k. til, at man fra Undervisningsministeriets side kan give dispensation til at oprette de her heldagsskoler, som de også bliver kaldt, i f.eks. et område, hvor der netop er en massiv belastning på grund af sociale og kulturelle problemer.

Vi går ikke ind og siger, at det f.eks. kun gælder elever, som har anden etnisk baggrund end dansk. Så det, at man måske er født med en anden etnicitet end dansk, betyder ikke, at det er lig med, at man har sociale problemer. De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Man kan også være født dansker og have sociale problemer. Det synes jeg bare gerne lige jeg vil udpensle.

Så har jeg en lampe, der lyser rødt.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg forstod det sådan på Dansk Folkeparti, at man ikke kunne være barn i en helhedsskole, for det ville være tvang. Nu forstår jeg så, at hvis man er et barn med sociale problemer, er det i orden, at man ikke skal være barn, altså at man så skal tvinges ind i det her. Det, Dansk Folkeparti siger, hænger jo ikke sammen. Man må have en holdning: Vil man give kommunerne den frihed, uanset om det er et område, hvor der er sociale problemer, hvor der er en integrationsopgave eller andet, og så have tillid til, at de etablerer helhedsskoler, hvor de ønsker, at der skal være sådanne skoler?

Jeg har også et andet spørgsmål til Dansk Folkeparti. Jeg kunne forstå også på ordførerens indlæg, at det ville være helt umuligt, at man kunne have en eftermiddag sammen, forældre og børn, hvis der blev etableret en helhedsskole. Det betyder f.eks., at man kan etablere en skoledag fra kl. 8 til kl. 15. Anser fru Marlene Harpsøe det som helt umuligt, at man kan hente sine børn kl. 15. og have en god eftermiddag sammen som forældre og børn, eller hvad?

Så er det ordføreren.

For det første vil jeg sige, at fru Christine Antorini har fået det her fuldstændig galt i halsen. I Dansk Folkeparti siger vi ikke, at man skal tvinge nogen til at være med i en heldagsskole. Det, vi siger i Dansk Folkeparti, er, at når man fra Socialdemokraternes og andre partiers side her i Folketinget siger, at kommunerne skal have frihed til selv at vælge, om de vil oprette helhedsskoler, heldagsskoler, så giver man jo sådan set også kommunerne frihed til selv at bestemme, om det skal være tvang eller ej.

Jeg må indrømme, at der vil vi i Dansk Folkeparti en anden vej, for vi vil ikke have, at man skal påtvinge nogen at gå i en helhedsheldagsskole. Vi mener, at der skal være frit valg, og at forældrene selv skal have lov til at bestemme. Det er der, vi i Dansk Folkeparti vil hen. Det betyder jo ikke, at børn så ikke kan have lov til at være børn. Børn kan jo stadig væk have lov til at være børn. Vi mener bare, at familier har en ret til selv at bestemme over de fritidsaktiviteter, de vil have sammen med børnene, og i Dansk Folkeparti kæmper vi også for, at det netop er familiernes fokus, som også er med her. For børnene er jo født af forældrene. De har en særlig tilknytning. Det har man jo sammen som familie, og derfor prioriterer vi familiernes argumenter her fra Dansk Folkepartis side.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Ja tak. Jeg må altså sige, at jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører her demonstrerer en basal uvidenhed om, hvad erfaringerne er fra de 11 helhedsskoletilbud, der har været. Undervisningsministeren har i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg i august skrevet følgende: I de igangværende forsøg med heldagsskoler er der gjort gode erfaringer med, at en sådan skoledag giver rum for undervisningsforløb med vægt på en legende tilgang, praktiske gøremål og et vist mål af elevernes frie valg af aktiviteter. Der står endvidere: Erfaringen har været, at legen får bedre vilkår i løbet af skoledagen, at der opstår færre konflikter børnene imellem, når de får tid til at lege færdig, og at varierede undervisningsformer i højere grad anvendes end i de tilfælde, hvor skolens undervisning finder sted, et komprimeret forløb om formiddagen, mens frie og selvvalgte aktiviteter er henvist til børnenes tid i fritidsordningerne.

Jeg er nødt til at spørge ordføreren: Når nu erfaringerne viser, at lige præcis de ting, som ordføreren efterlyser, tilgodeses i heldagsskoletilbudet, er det så ikke mærkværdigt, at man kan være modstander af det samme tilbud?

Så er det ordføreren.

Vi er ikke modstandere af, at man kan tilbyde en helheds- og heldagsskole. Det, som vi i Dansk Folkeparti siger, er, at vi synes, det er udmærket, at Undervisningsministeriet kan give en dispensation til folkeskoler, så de kan oprette helheds- og heldagsskoler. Det er jo særlig fordi, der kan være et kvarter, en bydel et sted, hvor der er særlig store sociale og kulturelle problemer, og der er det jo klart, at det netop vil være godt med sådan en tilbud, fordi det giver børnene en struktureret hverdag – en struktureret hverdag, som de ikke nødvendigvis får derhjemme.

Men det er jo ikke sådan, at hele Danmark, lige meget hvor vi færdes, bare er et stort land med sociale og kulturelle problemer. Derfor må vi sige, at vi ikke bryder os om, at man skal udvide helheds- og heldagsskoler til alle skoler.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Nu er det jo sådan set heller ikke det, der er debatten her, altså at alle skoler i landet skal være helhedsskoler. Ordføreren gjorde i sin ordførertale utrolig meget ud af, hvor vigtigt det er med tid til familien, og hvor vigtigt det er, at børnene får mulighed for frie aktiviteter og leg. Den holdning tror jeg vi alle sammen deler. Når ministeren svarer, at det lige præcis er det, der er erfaringen fra helhedsskolerne de her 11 steder, så synes jeg, det er mærkeligt, at det ikke er noget, som Dansk Folkepartis ordfører under flere børn.

I forhold til at det skulle være stærkt problematisk for børn at opholde sig i offentlige institutioner, er jeg nødt til også at spørge ordføreren i den her sammenhæng: Er det ordførerens holdning, at vuggestuer og børnehaver fra nu af skal lukke kl. 13 eller kl. 14, eller er det helt i orden for ordføreren, at selv små børn i Danmark, hvis vi skal have det her samfund til at hænge sammen, er i daginstitution til efter kl. 13?

Så er det ordføreren.

Jeg må indrømme, at det synes jeg godt nok var at forkludre det lige rigeligt nok; et vuggestuebarn kan jo ikke gå hjem kl. 13, hvis ikke der er forældre hjemme. Jeg har en lille niece, og jeg ved i hvert fald, at hun slet ikke er i stand til at passe på sig selv på den måde, så det synes jeg er at forkludre debatten fuldstændig. Når det så er sagt, må jeg sige, at jeg synes, det er urimeligt at beskylde Dansk Folkeparti for, at vi ikke under børnene leg. Det er jo netop det, vi gør, og vi under også familierne, at de kan være sammen som familie, at de kan bruge tid sammen, om det så er at spille videospil sammen, eller om det er at gå en tur i skoven og samle grankogler og kastanjer og lave kastanjedyr. Jeg skal ikke kunne vide, hvad det er, man i de enkelte familier godt kan lide at lave sammen. Men vi under rent faktisk også børnene, at de kan bruge tid sammen med mor og far eller farmor og farfar, for vi synes nemlig, det er en rigtig god idé, at de gør det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg hørte ordføreren sige, at børn skal have lov til at være børn. Det er vi jo alle enige i. Det har de nu, og det vil de også få i en helhedsskole.

Jeg ved fra børn og mine egne børn, at de kommer rigtig glade hjem fra skole, når de en dag har lavet noget nyt og de har lavet noget spændende. De har ind imellem de boglige timer leget lidt, de har spillet bingo, de har spillet rundbold, de har leget gaveleg, de har lavet noget med video, de har været på tur i skoven. Det, de hader, er, når de kommer efter en dag, hvor de kun har siddet på skolebænken og læst og læst og hørt på en kedelig lærer, som de siger. De vil hellere have noget ind imellem. De vil simpelt hen elske en helhedsskole – en helhedsskole, som jeg netop beskriver her.

Hvis ordføreren er enig med mig i, at det her er en helhedsskole, hvor er det så, børnene mister legen, og hvor er det, de mister det sjove, og hvor er det, de mister balladen, som ordføreren gjorde så meget ud af at fortælle om? Det kan jeg ikke se, det kan mine børn ikke se. Jeg er spændt på, om ordføreren kan se det.

Det har ordføreren chancen for at svare på nu.

Som hr. Leif Lahn Jensen står og siger, er der allerede i dag mulighed for at integrere leg i undervisningen. Der tænker jeg i hvert fald, at det særligt er i de mindste klasser, hvor det kan give en mere udbytterig undervisning, og hvor det kan være lidt sjovere for børnene at lære i stedet for bare at sidde på rad og række.

Når det er sagt, vil jeg også have lov til at sige i forhold til de her helheds- og heldagsskoler, at det jo er det, som bl.a. Socialdemokraterne vil give kommunerne frit spil til at oprette. Det betyder så også, at det, som Socialdemokraterne vil sammen med nogle andre partier her i Folketinget, simpelt hen er at give kommunerne tilladelse til også at tvinge forældrene til, at deres børn skal deltage i de her skoler.

Fru Christine Antorini sagde, at man f.eks. kunne have et barn i skole fra kl. 8 til kl. 16. Hvorfor tvinge forældrene til at lade deres børn være i skole fra kl. 8 til kl. 16, hvis nu mor arbejder på flekstid og en dag kommer hjem lidt tidligere, end hun plejer, og så kan lille Mads eller Emilie gå hjem til hende og bage boller? Det er vel da også rigtig, rigtig godt for børnene, at de kan bruge tid sammen med deres forældre.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg forstår ikke helt den der tvang. Jeg tror heller ikke, at Dansk Folkeparti selv forstår det, men jeg er sikker på, at ordføreren prøver at redde sig ud af det om lidt.

Hvor er tvangen, når der er frit skolevalg; når der er skolebestyrelser; når det foregår på den måde, at når en kommunalbestyrelse ønsker en helhedsskole, går de ud i deres område og ser, hvor de kan have den, og så begynder de en dialog med forældrene, med skolebestyrelsen, med hele området?

Vil I ikke det her mere? Vil I ikke den dialog? Vil I ikke det frie skolevalg? Så tænker jeg lidt, at vi har Dansk Folkeparti. De vil tvinge nogle børn, de vil ikke tvinge nogle andre børn. De vil gerne have frit valg på nogle områder, og så er der andre områder, de ikke vil have frit valg på.

Ordføreren behøver ikke at bruge meget tid på det. Jeg tror ikke, jeg kommer til at forstå det alligevel, men ordføreren har da muligheden.

Så er det ordføreren.

Jeg er da også på Dansk Folkepartis vegne ærgerlig over, at hr. Leif Lahn Jensen ikke forstår det. Men jeg tror nu mere, det handler om, at vi politisk bare er fuldstændig uenige om det her, og sådan kan det jo også være her i Folketinget.

Men det betyder jo stadig væk, at Dansk Folkeparti ikke går ind for, at familierne skal tvinges til at sende deres børn i skole en hel dag. Man skal så at sige ikke putte fritidsordningen ind i skolen, så man siger: Det er et tilbud, tag det eller lad være. Det bryder vi i Dansk Folkeparti os ikke om, men det, vi godt kan lide - det, vi rigtig, rigtig godt kan lide - er, at man giver børnene og familierne mulighed for netop at tilbringe tid sammen, at der ikke er nogen, der bliver tvunget til at være i skole en hel dag, men at lille Mads eller lille Emilie rent faktisk måske kan blive hentet af deres bedsteforældre og gå hjem og bruge tid sammen med dem.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marianne Jelved.

Tak. Jeg synes, det er interessant, at Dansk Folkeparti ikke vil tvinge forældrene til en hel masse ting, bortset fra morgensang hver dag osv. osv. – men det var jo nu en polemisk bemærkning, undskyld for den.

Det, mit spørgsmål går på, er, at statsministeren har meddelt offentligheden, at regeringens mål og statsministerens danske drøm er, at vi om 10 år, i 2020, ligger blandt de fem bedste i læsning, matematik og naturfag. Er det også Dansk Folkepartis danske drøm om skolen?

Så er det ordføreren.

Vores drøm handler ikke kun om folkeskolen, men om samfundet som helhed. Der må jeg sige: Jo, selvfølgelig har vi også en drøm om, at Danmark på uddannelsesområdet skal ligge i front. Men det handler lige så meget om, at vi skal sikre vores velfærdssamfund, og at vi skal kunne tilbyde al det, vi kan, til andre lande; sælge vores viden og gøre brug af den. For det betyder nemlig, at vi kan bevare vores velfærdssamfund – at vi kan bevare det i fremtiden, som vi kender i dag – og derfor er det selvfølgelig også vigtigt for Dansk Folkeparti; men også fordi det jo er rigtig, rigtig sjovt at lære. Det kan godt være, at det måske ikke er alle, der synes det. Jeg elsker selv at lære og få mere og mere viden, og det udvikler også en som menneske. Jeg er sikker på, at jeg alligevel ikke er den eneste, som har det synspunkt.

Så er det fru Marianne Jelved for yderligere en kort bemærkning.

Jeg lyttede mig til, at fru Marlene Harpsøe mener, at det at kunne nogle boglige fag og være blandt de fem bedste i verden ikke nødvendigvis garanterer velfærdssamfundet. Kunne ordføreren for Dansk Folkeparti prøve at uddybe, hvad det så er, skolen skal lære børnene ud over at blive rigtig gode til at læse og kunne matematik og naturfag, hvis vi skal bevare velfærdssamfundet?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at fru Marianne Jelved måske misforstod mig lidt. Det, som jeg siger, er, at når vi skal se på, hvordan vi bevarer vores velfærdssamfund i fremtiden, så handler det ikke kun om skolen. Det handler om en masse ting, det handler også om integration. Det er i hvert fald noget, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, nemlig at vi også sikrer en ordentlig integration i Danmark.

Når det så er sagt: Jo, uddannelse er jo også en af de ting, som virkelig er betydningsfulde. Det er jo også derfor, vi har lavet en velfærdsaftale for nogle år tilbage, hvor vi bl.a. fastslog, at noget af det, som vi skulle kigge særligt på og sikre, var, at så mange som muligt fik en uddannelse.

Med hensyn til folkeskolen har den jo også en opgave i det her store spil, nemlig at skulle klæde eleverne fagligt på. Og så siger vi også i Dansk Folkeparti: Ja, i de små klasser vil man kunne lære mere, hvis man får integreret leg i undervisningen, og det kan man sådan set også allerede gøre i dag.

Så er der en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Tak. I modsætning til ordføreren blev jeg faktisk rigtig glad for at høre, at Venstre og statsministeren og undervisningsministeren gerne vil have gang i mere helhedsskoletænkning ligesom et flertal af forældre, mange skoleledere og i øvrigt også Dansk Erhverv. Men jeg kan jo forstå, at bl.a. regeringens støtteparti er meget kritisk over for det her, og derfor bliver jeg jo lidt bekymret for, om Venstre virkelig har modet til at stå fast på det her område og sørge for, at vi faktisk får mere udvikling hen imod flere helhedsskoler. Derfor vil jeg gerne høre Dansk Folkeparti om, hvad deres holdning er til lige præcis det her spørgsmål.

Vi kunne i august læse i aviserne, at Lars Løkke var ude at sige: Jeg kan ikke forstå, hvorfor børn absolut skal have fri kl. 13, når vi så skal have hele systemet med skolefritidsordninger og klubber ved siden af. Han påpegede, at mange skoler og kommuner allerede arbejder i den retning, men ifølge statsministeren burde der sættes turbo på udviklingen.

Så vil jeg gerne høre ordføreren: Hvordan har Dansk Folkeparti det med det her Lars Løkke-citat, særlig det her med at sætte turbo på udviklingen? Og hvad forstår ordføreren ved det citat?

Jeg går igen ud fra, at den Lars Løkke, der blev omtalt adskillige gange, var statsministeren. ( Nanna Westerby : Ja). Tak for det.

Så er det ordføreren.

For det første vil jeg sige, at jeg synes, at det var rigtig godt, at Lars Løkke – undskyld statsministeren, nu vrøvler jeg også selv i det, det beklager jeg – kom på banen med nogle ideer og nogle visioner. Det var jo rigtig rart, at vores statsminister gjorde det. Men når det er sagt, så har vi jo stadig væk i Dansk Folkeparti en skepsis i forhold til helhedsskolerne, fordi vi gerne vil lade børn være børn.

I forhold til de her helhedsskoler, som det påstås, at regeringen gerne vil udvide, må jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti ikke håber, at der er behov for at give flere dispensationer, end der allerede er givet – altså at de kulturelle og sociale problemer vokser os over hovedet. I Dansk Folkeparti gør vi i hvert fald alt for at modvirke det, bl.a. ved at føre en meget, meget stram integrationspolitik her i Danmark, for det er den eneste vej frem, bl.a. i forhold til at sikre vores velfærdssamfund.

Jeg synes, det er meget interessant og også lidt sjovt, at vi her i Folketinget, mens vi diskuterer mere læring og undervisning for alle i folkeskolen, indimellem alle sammen selv kan have behov for mere læring, og den paragraf, jeg henviser til, er altså forretningsordenens § 26, der slutter med, at ministre benævnes med den officielle ministertitel. Der er behov for, at vi alle sammen bliver dygtigere.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Den lille læresætning skal jeg så se om jeg kan huske.

Jeg synes, det er lidt uklart, om Venstre og statsministeren i det her tilfælde er enig med Dansk Folkeparti, og derfor vil jeg bare gerne have et helt klart svar fra ordføreren. Statsministeren påpeger, at mange skoler og kommuner allerede arbejder i den retning, men ifølge statsministeren bør der sættes turbo på udviklingen. Er Dansk Folkeparti enig i, at der skal sættes turbo på udviklingen, og vil man være med til nogen ændringer i den retning?

Så er det ordføreren.

Så syntes jeg, det ville være på sin plads, hvis fru Nanna Westerby spurgte f.eks. undervisningsministeren, når han kommer herop igen – hvis han gør det – hvad det er, der menes med det. For det er da klart, at vi i Dansk Folkeparti også undrer os lidt over, hvad det er, der præcis menes med det. Det kunne vi da godt tænke os en nærmere forklaring på.

Derudover vil jeg sige, at da Venstres ordfører var heroppe, stillede jeg nede fra min stol i salen spørgsmål om familiernes ret til selv at bestemme over deres fritid osv., og som jeg sagde, så virker det, som Venstre siger om helheds- og heldagsskoler og om at udvide og sætte turbo på, for os i Dansk Folkeparti som at gå i den forkerte retning. For hvad er det, der skal sættes turbo på? Altså, man opretter vel kun helheds- og heldagsskoler på dispensation, hvis der er sociale og kulturelle problemer, og i Dansk Folkeparti vil vi gerne modvirke de sociale og kulturelle problemer. Vi vil da ikke skabe flere for derefter at oprette flere helheds- og heldagsskoler.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken, og så er det SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er jo virkelig en meget interessant forespørgsel, vi har her i dag, fordi vi får lejlighed til at høre, hvad de enkelte partier gerne vil med folkeskolen. Vi har jo nu i flere omgange hørt, at Venstre forholder sig positivt til helhedsskoler, og det er vi i SF faktisk meget glade for at høre. Vi ved godt nok også, at Venstre nok ikke lige umiddelbart er villige til at sætte så mange penge af til de her udviklingsprojekter, og så må vi håbe, at der i hvert fald ikke lægges op til mere forældrebetaling eller privat sponsorering af folkeskolen. I SF mener vi i hvert fald, at vi til overflod har nået grænsen, hvad det angår.

Vi ved jo fra tidligere, at De Konservative har en stor og relativt unuanceret modstand mod helhedsskolen, og at det hos De Konservative er morgensang og niveaudeling, som nærmest er blevet religiøse størrelser i forbindelse med at løfte folkeskolen ind i fremtiden. Derfor glæder jeg mig også til at høre, hvad den konservative ordfører har at sige til det her.

Så har vi tidligere hørt, at Dansk Folkepartis uddannelsesordfører har gjort sig til talsmand for, hvor vigtigt det er, at børn trives i skolen, og alligevel er der en arg modstand mod de her helhedsskoler. Det kan godt undre lidt, at Dansk Folkepartis ordfører ikke har fulgt erfaringerne fra de helhedsskoleforsøg, der har været, og hvorom undervisningsministeren i et svar til fru Marianne Jelved i august sagde, at tilbagemeldingen fra de mange skolestartsforsøg, der bl.a. har givet mulighed for udvidet lærer-pædagog-samarbejde om undervisningen på de første klassetrin, har været, at legen får bedre vilkår i løbet af skoledagen, at der opstår færre konflikter børnene imellem, og at der i meget højere grad er mulighed for frie og selvvalgte aktiviteter.

Der findes altså en klar indikation for, at børnenes konflikter nedtrappes, at der sker mindre mobning, for nu at skære det ud i pap, og det er jo sært, at DF, som tidligere har erklæret sig som modstander af mobning, ikke anerkender værdien af de erfaringer.

Men et er, hvad Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti siger om helhedsskolen, og noget andet er, hvad vi mener i SF. Vi støttede i sin tid som det eneste parti Socialdemokraternes forslag om at genindføre kommunernes ret til at oprette helhedsskoler, og vi støttede forslaget om at lave et udviklingsarbejde på området. Vi mener nemlig, at det er meget vigtigt at gøre op med skolen af industrisamfundet og i stedet for indrette folkeskolen efter de behov og krav, som samfundet og fællesskabet stiller i dag. Det er på tide at overveje nogle nye konstruktioner, nogle nye fagopfattelser og nogle nye samværs- og ledelsesformer – og alt det skal ske i respekt for enhedsskolen, hvor alle uanset baggrund udstyres med evnen til at begå sig i samfundet.

Det er vigtigt, at vi indretter skolen efter eleverne i stedet for at presse eleverne ned i en konform skole, hvor alt for mange skilles ud til specialundervisning, og hvor alt for mange efter endt skolegang er ude af stand til at tage en ungdomsuddannelse. Der er brug for at sætte fokus på fællesskab, inklusion, motivation og begejstring som drivkraft og garanti for, at alle børn modtager læring, og her kan helhedsskolen være en helt afgørende faktor. Det er simpelt hen afgørende, at vi får sat gang i udviklingsprojekter, som kan styrke bevægelsen hen imod en folkeskole, der passer bedst muligt til fremtidens vidensamfund. Det betyder også, at vi skal slippe kommunerne fri, slippe skolerne fri, så de kan forsøge sig med, hvilke modeller for god skole der passer allerbedst, lige præcis hvor de er.

Vi har ministerens ord for, at erfaringerne er gode de 11 steder, hvor man har prøvet at lave helhedsskole. Med den gode helhedsskole får eleverne en differentieret undervisning, en mulighed for fordybelse, en afveksling mellem leg og læring, synlige og nærværende voksne, der kan samarbejde på tværs af faggrænser. Relationerne er voldsomt vigtige i dagens folkeskole. Eleverne oplever færre konflikter, de får lov til at afprøve teorien i praksis. De får en sammenhængende hverdag, som ikke forvirrer og giver utryghed, men som giver mening og selvtillid.

Helhedsskoler er mange ting og kan konstrueres på mange forskellige måder alt efter den enkelte kommunes behov og planer, men i det store hele er det aldeles fornuftigt at sammentænke undervisningen med fritidsaktiviteter og uddannelsespolitik med socialpolitik og da ikke mindst at give kommunerne friheden til at gøre det. Vi har under den siddende regering set, at folkeskolen langsomt, men sikkert, er blevet udsultet økonomisk, og derfor er der også i SF's og S' fælles skatteudspil, som hedder »Fair Forandring«, afsat yderligere 2 mia. kr. årligt til drift af folkeskolen.

Vi synes, det er rigtig vigtigt, at man i skolen lærer at læse, skrive, regne og tale engelsk, men jeg må bare sige, at kravene til den enkelte, uanset om vi kan lide det eller ej, er blevet langt større og langt mere komplekse, og derfor er det også vigtigt, at vi med den føromtalte helhedstænkning omkring vores børn og vores skole giver mulighed for, at kommunerne kan indrette folkeskolen på forskellige måder. Det er vigtigt med et udviklingsarbejde, og det er vigtigt med muligheden for helhedsskoler overalt, hvor kommuner, lærere, ledere, forældre og elever ønsker det.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen.

Jeg er helt med på venstrefløjens indfaldsvinkel med, at jo længere tid man er på en offentlig institution, jo bedre. Det er selvfølgelig et reelt synspunkt, men det er lidt ærgerligt, at det også er ved at udvikle sig til at være regeringens synspunkt.

Sagen er jo den, at der i dag er masser af skoler, der opererer med begreber som eksempelvis helhedsskole osv., hvor der jo er mulighed for, at f.eks. en pædagog, eller hvad det nu kan være, kan komme ind og assistere i undervisningen, og man kan tilrettelægge undervisningen på forskellig vis. Man kan også indføre nogle ting, som ikke er så undervisningsrelaterede, og skolerne kan også have forskellige profiler. Alt det kan man jo gøre i dag.

Det betyder jo så, at man kan gøre mere end det, som venstrefløjen efterlyser, og det må jo så betyde, at de begrænsninger, man sætter i lovgivningen for 1.-3. klasse, er et problem, når der f.eks. maks. må være 6 timers skolegang. Venstrefløjen vil jo have, for det er jo det, man taler om, at man i realiteten ude i kommunerne kan beslutte, at alle en kommunes folkeskoler skal være skoler, hvor man eksempelvis i 2. klasse går i skole fra kl. 8 til kl. 16 eller kl. 17 eller kl. 18 for den sags skyld. Der skal ikke være nogen begrænsninger, for der er jo frihed.

Mit spørgsmål til Socialistisk Folkepartis ordfører er bare: Ville det som offentlig instans, som kommunal- eller folketingspolitiker, ikke være at lægge lige lovlig meget beslag på den tid, som familierne egentlig selv burde disponere over?

Så er det ordføreren.

Det er jo også en kendt sag, at Dansk Folkeparti gerne så, at vi levede i 1950'erne, hvor næsten alle kvinder gik hjemme og det kun var de færreste, der var på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, det har vi drøftet tidligere her fra Folketingets talerstol med andre af Dansk Folkepartis medlemmer.

Jeg er nødt til at give hr. Martin Henriksen et realitetstjek. De 0-6-årige børn i Danmark går i daginstitution, fordi begge forældre er på arbejdsmarkedet, og daginstitutionerne har åbent til mellem kl. 16 og kl. 18, fordi der er behov for det. De daginstitutioner fungerer optimalt, fordi der er dygtige pædagoger, dog har regeringens økonomiske politik nødvendiggjort nedskæringer i normeringerne.

På folkeskoleområdet er det sådan, at langt de fleste børn i 1., 2. og 3. klasse går i skolefritidsordning. Nu har den økonomiske politik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører over for kommunerne, så medført, at rigtig mange børn er nødt til at blive hevet ud af SFO'erne, fordi forældrene ikke har råd til at betale SFO-pladsen, og derfor sidder børn alene hjemme fra kl. 12 og kl. 13 om eftermiddagen. Det er det, Dansk Folkeparti lægger op til med deres meget, meget unuancerede modstand mod helhedsskoler.

Så er det hr. Martin Henriksen for yderligere en kort bemærkning.

Jamen vi er jo ikke unuancerede, og fru Pernille Vigsø Bagge forholdt sig overhovedet ikke til det, jeg spurgte om: Hvor går grænsen?

Det, som jo egentlig er hele sagens kerne, er jo sådan set, at en skolefritidsordning er noget, man vælger til, fordi man mener, det er et godt tilbud til ens børn. Det er noget, man frivilligt vælger til, og hvilken ret har vi som folketingspolitikere eller kommunalpolitikere til at sige til de forældre: Hør her, i går havde I mulighed for selv at vælge det tilbud til, men nu siger vi til jer, at nu vælger I det til – den beslutning træffer vi på jeres vegne?

Lovmæssigt set kan vi have ret til det, og nogle af os kan mene, at vi moralsk har ret til det. Men ærlig talt, vi har da ikke ret til at træffe de beslutninger på forældrenes vegne. Det har vi da ikke ret til, det må de da selv gøre derude, og hvorfor er det et så urimeligt synspunkt? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Og så med hensyn til at det hele er blevet udsultet: Kommunerne har jo løbende fået tilført flere ressourcer under VOK-flertallet, det er jo også en realitet. Men lad os holde os til det principielle: Hvorfor har forældrene ikke selv ret til at vælge? Skal de ikke selv have ret til at vælge?

Så er det ordføreren.

I det her land er der ingen praksis for, at en kommunalbestyrelse, der er demokratisk valgt, ikke tager en meget tæt dialog med en skoleleder og en forældrevalgt skolebestyrelse på en skole, før man laver om på skolevæsenet i en given kommune. Dermed er der en meget fin dialog mellem folkevalgte kommunalpolitikere, folkevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og en skoles ledelse i øvrigt, hver eneste gang man skal lave om på et folkeskoletiltag i en kommune. Det har SF tillid til vil fortsætte, og det synes vi er en god ordning.

At man udvider skoledagen for de små fra kl. 12 til kl. 14 eller kl. 15, som der ligger i helhedsskoletanken, er jo overhovedet ikke noget overgreb, når vi veksler mellem leg og læring, når vi giver mulighed for frie aktiviteter, og når vi undervisningsministerens ord sørger for, at de små i indskolingen har meget bedre mulighed for at tilrettelægge og skifte mellem undervisning og leg. Derfor synes jeg, hr. Martin Henriksen opstiller nogle falske præmisser, som overhovedet ikke ligger i de 11 forsøg med helhedsskoler, som vi har set hidtil.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Henrik Rasmussen.

Tak. Jeg vil gerne høre, hvor lang SF mener at en obligatorisk skoledag skal være for et barn. Nu hørte vi fra Socialdemokratiet, at det var meget individuelt, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor stor den ramme er.

Ordføreren.

SF er jo et decentralt indstillet parti, som stadig væk synes, at beslutningen om folkeskolen skal ligge i kommunerne, og derfor har vi ikke tænkt os her fra talerstolen at stå og diktere et tidspunkt for, hvornår skoledagen skal starte, eller hvornår den skal slutte.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Henrik Rasmussen.

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at spørge: Hvad er SF's helt overordnede mål med helheds-/heldagsskoler? Er det at flytte forældreansvaret, sådan at det i fremtiden er skolerne, der skal opdrage børnene, så det ikke er forældrenes ansvar at opdrage deres børn?

Så er det ordføreren.

Jeg vil godt lige sådan for en god ordens skyld minde om, at den danske folkeskole har opdraget på danskernes børn i mange årtier, og det synes jeg bestemt skal fortsætte, eftersom de her meget veluddannede lærere og pædagoger, som er tilknyttet vores folkeskoler, har en lang uddannelse og i øvrigt er sammen med børnene i størstedelen af børnenes vågne timer. Det ville være forfærdeligt, hvis vi havde en folkeskole, der ikke opdragede på vores børn.

Dertil skal siges, at forældrene selvfølgelig har et stort ansvar for børnenes opdragelse, trivsel og generelle velbefindende, men tanken om, at skolen ikke skal opdrage på vores børn, hører vist en meget fjern fortid til.

Der er yderligere en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Per Bisgaard.

Har man fra forslagsstillernes side gjort sig nogle overvejelser eller lavet nogle regnestykker over, hvad det vil koste at lave sådan en helhedsskole, der strækker sig 1, 2, 3, 4 timer længere, end vi kender det i dag?

Så er det ordføreren.

Nej, for forslaget går ud på at give kommunerne mulighed for at oprette helhedsskoler, og forslaget går ud på at igangsætte nogle udviklingsprojekter rundtom, give skolerne lov til at tilrettelægge hele skoledagen på en anden måde. Hvordan skolerne har tænkt sig at lave de her udviklingsprojekter, kan vi jo ikke vide, og derfor kan vi heller ikke sætte et eksakt beløb på.

Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, der skal nok komme flere senere. Den næste er hr. Henrik Rasmussen som konservativ ordfører.

Den konservative gruppes holdning er såmænd ganske klar. Vi går generelt ikke ind for helheds- eller heldagsskoler, men vi går ind for helhed i skolen. Vi vil arbejde målrettet for at sikre, at det faglige niveau i folkeskolen øges, gerne gennem kreativ indlæring eller andre alternative undervisningsformer, der stimulerer elevernes lyst til at lære mere og dermed blive endnu bedre i afgangsklasserne.

For De Konservative er det vigtigt, at børn ved og lærer, at der er forskel på at være på arbejde og have fri. Der er forskellige spilleregler og forskellige muligheder, når et barn har fri. Skal barnet have mulighed for at lege, spille fodbold eller sidde i et hjørne og lege med sine kammerater, som det passer barnet? Forældre skal også have mulighed for at hente deres børn tidligt, hvis det passer forældrene. Jeg ved, at det benyttes af rigtig mange forældre. Når de har mulighed for det, kommer de og henter deres børn f.eks. kl. 14, og måske tager de nogle legekammerater med hjem. Det styrker i høj grad også forældrenes kendskab til deres egne børns vennekreds og giver forældrene indsigt i, hvem deres børn omgås, og ikke mindst i, hvad der er deres børns interesser.

Med andre ord mener vi, at børn skal opdrages af deres forældre og ikke i en skole. SFO og skole skal derfor ikke blandes sammen. Jeg kan også give et eksempel på, at 16 drenge hentes fra en skole kl. 14 af en træner fra den lokale fodboldklub og derved sikrer man, at de unge kommer ind i et foreningsliv, der både styrker dem socialt og motiverer dem til at melde sig ind i en idrætsforening, hvor de kan spille kampe og møde andre børn med samme interesser i weekenderne.

At kommunerne har haft mulighed for at få dispensation fra ministeren til at oprette helhedsskoler, har vist sig som en succes, ja, men det har været til unge mennesker med helt specielle behov. F.eks. var der i Høje-Taastrup Kommune på Selsmoseskolen i Taastrupgård 98 pct. nydanskere, og denne skole har haft stor succes som en heldagsskole fra 0. til 6. klasse. Her har man kunnet afhjælpe sprogvanskeligheder og har kunnet styrke integrationen i kommunen, så eleverne kan klare sig i afgangsklasserne på en almindelig folkeskole. Men det er bestemt ikke kommunens ønske, at resten af de velfungerende folkeskoler skal laves om til helhedsskoler.

Høje Taastrup-eksemplet er altså et rigtig godt eksempel på en kommune, som fleksibelt udnytter en mulighed for helhedsskoler for børn med specielle behov. Den mulighed skal en kommune naturligvis have, også uden at der nødvendigvis skal gives en dispensation fra undervisningsministeren først. Helhedsskoler kan også være gode for særlige børn. Men her taler vi om særlige skoler med særlige ressourcer og særlige lærerkræfter.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige, at helhedsskoler bestemt ikke er gratis. Og hvem skal betale for disse? Vi Konservative vil fortsætte arbejdet på en udvikling af grundskolen, hvor målet er at styrke det faglige niveau, men samtidig er det vigtigt, at børn er børn, når de har fri, og ikke mindst, at forældre også føler et ansvar for deres børn i fritiden og ikke kun mellem kl. 17 og kl. 20 i hverdagen, hvor en familie i forvejen har rigeligt at se til.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Den første er fra fru Christine Antorini, værsgo.

Efter at statsministeren på Venstres sommergruppemøde åbnede for at give kommunerne frihed til at etablere helhedsskoler, kom der simpelt hen en svada på De Konservatives blog på De Konservatives hjemmeside fra den politiske ordfører, fru Henriette Kjær. Der var nemlig ikke grænser for, hvor skadeligt det ville være, hvis der kom flere helheds- og heldagsskoler. Der må man jo sige, at der er fuld overensstemmelse mellem det, den politiske ordfører for De Konservative siger, og det, som hr. Henrik Rasmussen som ordfører i den her debat siger, når man lytter til dem.

Det gør selvfølgelig, at vi nødt til at stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig regeringen vil på det her punkt? Der er jo kommet et forslag fra regeringen, som præcis går ud på det, som vi diskuterer, nemlig at give kommunerne frihed til selv at etablere helhedsskoler, hvis de vil, uden at de skal søge om dispensation hos undervisningsministeren.

Jeg må forstå det sådan, at De Konservative mener det vil være hæsligt, hvis en enkelt kommune formaster sig til at etablere en helhedsskole mere, og at man er imod regeringens forslag om at fjerne dispensationsreglen.

Ordføreren.

Det er vi bestemt ikke. Vi synes, at det er et ganske godt initiativ, statsministeren har taget, og vi hilser det velkommen, at man nu skal lave en 360-graders-vurdering af folkeskolesystemet. Vi glæder os til den forhandling, der kommer. De synspunkter, som jeg her står og fremfører, er klare konservative synspunkter. Dem vil vi naturligvis tage med i forhandlingerne.

Jeg synes også, at jeg giver udtryk for, at en kommune har brug for nogle værktøjer. Og for specielle børn med specielle behov er en heldagsskole en succes, det er der ingen tvivl om. Vi ønsker bare ikke, at det bliver generelt for alle børn.

Fru Christine Antorini.

Det forslag, som regeringen er kommet med som et led i afbureaukratiseringsplanen, går ud på, at man ikke længere behøver at søge dispensation, hvis man ønsker at udvide skoledagen ud over de 6 timer om dagen, som i dag er maksimum for de mindre klasser. Jeg har nu fået bekræftet, at hr. Henrik Rasmussen støtter det forslag. Andet ville også undre mig, for som jeg har forstået det, er det jo regeringen, der har fremsat de her afbureaukratiseringsforslag.

Godt så. Men det betyder, at så kan kommunerne etablere det, som Det Konservative Folkeparti synes er fuldstændig forfærdeligt, nemlig at nogle flere kommuner kan beslutte, at de gerne vil give frihed til at eksperimentere med helhedsskoler – lige som Høje Taastrup Kommune med Selsmoseskolen. Er der nogen begrænsninger, som De Konservative vil lægge ind i den her frihed? Ellers giver det, som ordføreren siger oppe fra talerstolen, ingen mening.

Ordføreren.

Nu mener jeg ikke, at vi skal ud og eksperimentere med vores folkeskole. Det er vores folkeskolegrundlag simpelt hen for vigtigt til. Der er givet dispensationer til dem, der har søgt, og det synes vi er fint, fordi der har været grund til det. Det har været til børn med særlige behov. Vi hører om sprogvanskeligheder og om integrationsvanskeligheder. Det kan også være danske elever, der har adfærdsproblemer, og som kommer på en heldagsskole. Det synes vi er helt fint.

Når vi kommer til at arbejde med det – og jeg formoder, at det også skal ud i et større forum – vil vi sige, at vi stadig væk mener, at det her skal være for børn med særlige behov. I øvrigt har kommunerne heller ikke råd til at lave alle deres kommuneskoler om til helhedsskoler, så der skal tænkes helt anderledes, hvis det er det, man ønsker sig.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg kan høre, at den konservative ordfører ikke er særlig imponeret over helhedsskoler. Men jeg kan også ud fra de forskellige debatter, vi har haft i dag og forleden, høre, at man er meget åben over for eftersyn af vores skoler og forsøg, og at man også kigger meget på evalueringer.

Vi har hørt, at der er 11 skoler, der har gjort forsøg med det her. Vi har også hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd set nogle evalueringer fra 2000 og 2004 af nogle skoler i Vejle Kommune, der havde lavet nogle forsøg med det her. Det viser sig rent faktisk, at der var nogle forældre, som syntes, det var rigtig, rigtig godt. Så det vil sige, at der egentlig er mange evalueringer, der viser, og mange, der siger, at det her med helhedsskoler er godt.

Er alle de her forsøg på alle de skoler, der har prøvet det, ikke nok til, at De Konservative så også kan sige: Godt så, så må det jo være den vej, vi skal gå? Er det ikke sådan, det må være, når der er så mange, der står og siger, at det her rent faktisk virker?

Ordføreren.

Nej, det er ikke nødvendigvis nok for os, for det, vi ønsker principielt, er ikke at flytte forældreansvaret efter skoletid over til, at det skal være skolerne, der har det ansvar. Det er forældrenes ansvar at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i deres fritid. Det er vigtigt, at forældrene også ved, hvad deres børn laver, hvem de omgås, og hvad de leger med. Det er meget bestemmende for, om det bliver nogle unge lømler, der render rundt i deres teenageår og laver ballade ude på vores veje. Det ønsker vi ikke, og det ansvar skal ikke flyttes over til skolerne. Det er forældrenes ansvar.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det var så ikke nok med eksemplerne fra alle de her skoler. Jamen jeg har svært ved at forstå, hvad De Konservative mener er nok, og hvad der ikke er nok. Forleden dag havde vi en diskussion om mere kreativitet i folkeskolerne, og der gik De Konservative ind for det, regeringen gjorde med at udstrække det til tre forsøg i de her fag. Der fik jeg et rigtig kort svar, som var: Ja, vi mener, at tre forsøg er nok til at finde ud af, om det her er det rigtige.

Er det ikke bare et spørgsmål om, at man egentlig ikke lytter meget til, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt? Man har bare en eller anden værdipolitisk holdning, og så hænger man fast i den, og så er det egentlig lige meget, hvad folk derude synes, og hvad skolerne mener.

Ordføreren.

Det, vi skal sikre, er, at vi får nogle unge mennesker, som i den sidste ende har en rygsæk på ryggen med noget i, når de skal ud på arbejdsmarkedet – og der bliver altså stillet store krav til de unge mennesker, lige så snart de er færdige med 9. klasse – det skal vi sikre i vores folkeskole. Og der skal vi ikke eksperimentere med at flytte rundt på ansvaret eller noget som helst. Fagligheden er det vigtigste for os, og vi er meget åbne over for, at man kan undervise på alternative måder, kreative måder, på alle mulige spændende måder. Det er vi helt åbne over for. Vi er også åbne over for, at der er unge mennesker, som har brug for at gå i heldagsskole. Det er vi også åbne over for. Vi ønsker bare ikke, at skolesystemet skal ensrettes. Fordi noget er godt for nogle, er det ikke nødvendigvis godt for alle.

Så er der en kort bemærkning, og den er fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg synes, at det, som den konservative ordfører siger, kommer til at lyde mere og mere fornuftigt. Man er startet ud i dag med at være lidt i tvivl om, hvad der rent faktisk er regeringens position i den her sag, for det har jo lydt, som om regeringen er ved at overtage venstrefløjens mantra, som ganske enkelt går på, at jo længere børnene er i institution, jo bedre er det pr. definition. Så det er jo godt at høre, at De Konservative i hvert fald i dag – så må vi ikke håbe, det ændrer sig i morgen – står lidt fast på gode konservative dyder. Så er vi ikke alene i Dansk Folkeparti.

Jeg vil så godt høre, om Det Konservative Folkeparti kan stemme for det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat, hvor der jo bl.a. står, og jeg citerer fra forslaget til vedtagelse:

»Folketinget opfordrer regeringen til at holde fast i familiernes ret til at afslå de aktiviteter, der ikke er direkte skolerelaterede …«.

Ordføreren.

Det kan vi ikke. Jeg har først lige hørt forslaget, og det er ikke clearet, men selvfølgelig vil det indgå i det videre samarbejde. Vi skal jo snakke om tingene i forligskredsen – det har været oppe – og vi skal snakke om folkeskolen, så det vil indgå.

Hr. Martin Henriksen.

Der holdt de konservative dyder jo ikke i særlig lang tid. Først var man meget klar i mælet, og så var man lige pludselig meget uklar i mælet.

Det her er jo sådan set forholdsvis lige til. Statsministeren er kommet med en melding om helhedsskoler. Det er så blevet opfattet på den måde – og hvis det skal opfattes på en anden måde, må man jo redegøre for det – at med hensyn til helhedsskoler og heldagsskoler er det sådan, at det, man søger om dispensation til i dag, skal man ikke længere søge om dispensation til; det skal man bare kunne gøre. Det betyder så, at der skal være mulighed for på eksempelvis andet klassetrin at have en skoledag fra kl. 8 til kl. 16 eller fra kl. 8 til kl. 17, fordi nogle kommunalpolitikere og tilsyneladende også nogle folketingspolitikere mener, at det er en fantastisk god idé.

Sagens kerne er bare, om Det Konservative Folkeparti er enig i, at man skal ophæve den dispensationsregel. Hvis de ikke er enig i det, hvad er så grunden til, at de tilsyneladende ikke kan stemme for et forslag til vedtagelse, som bare bekræfter det, som jeg kan forstå er Det Konservative Folkepartis holdning, ligesom det er Dansk Folkepartis holdning, nemlig at familierne selvfølgelig har ret til at disponere over fritiden? Det er vel rimeligt.

Ordføreren.

Det kan godt være, at jeg misforstår hr. Martin Henriksen. Det vil jeg ikke udelukke.

Det, som jeg synes er vigtigt her, er, at kommunerne skal have værktøjet til selv at kunne lave en heldagsskole, hvis der er børn med særlige behov, og man vurderer, det er nødvendigt. Vi mener ikke, at der nødvendigvis skal søges dispensation, og derfor vi bakker fuldstændig op om regeringens forslag.

Så er der en kort bemærkning, og den er fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg er simpelt hen nødt til at grave lidt i ordførerens forfejlede opfattelse af, at det kun er forældrene, der har ansvaret for børnenes opdragelse i et moderne velfærdssamfund som det danske.

Der er lige lavet en tidsundersøgelse, der viser, at kvinder i gennemsnit tilbringer 2 timer om dagen med deres børn, og at mænd tilbringer 1½ time om dagen med deres børn. Hvis et barn på 9 år skal sove 10 timer i døgnet, er der 14 timer tilbage, og heraf er der så 10-12 timer, hvor barnet ikke er i direkte kontakt med forældrene.

Mener den konservative ordfører ikke, at forældrene i et samfund som det danske, hvor både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet, er i deres gode ret til at stole på, at uddelegeringen af ansvaret for opdragelsen ligger i en rigtig god folkeskole og nogle rigtig gode skolefritidsordninger?

Ordføreren.

Jeg synes, at den udvikling, som fru Pernille Vigsø Bagge beskriver, er skræmmende. At forældre ikke har mere tid til deres børn, er ikke en udvikling, vi på nogen måder synes er ønskværdig. Det synes vi ikke.

Vi ønsker, at forældrene – lige så snart skolen er færdig, og det er den i de små klasser kl. 12.45 – sammen med deres børn kan sætte sig ned omkring spisebordet og blive enige om, om de skal gå til musik, eller om de skal gå til noget andet. Det er der rent faktisk rigtig mange forældre, der gør. Det er ikke alle forældre, der bare ønsker at aflevere deres børn kl. 8, i øvrigt have god samvittighed og komme igen kl. 16, og så har det været en fin pasning. Skolen er ikke en pasningsordning, det er en uddannelsesinstitution.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Nu fik vi ikke lige svar på spørgsmålet, om det ikke er rigtigt, at man må formode, at der også foregår noget opdragelse, mens børnene er i folkeskolen og i fritidstilbuddet.

Det, vi bare efterlyser med denne forespørgsel, er jo en rigtig god kobling mellem skole og fritid, så det vægtige opdragelsesaspekt, som ligger med synlige og nærværende og ikke mindst tilstrækkeligt med voksne omkring børnene, bliver en realitet. Det er jo lige præcis det, vi ønsker. Vi ønsker alle sammen, at børnene har mange synlige og nærværende voksne omkring sig, men jeg tror, det er omsonst at foreslå, også fra De Konservatives side, at forældre i Danmark skal tage fri fra arbejde klokken 12.45 for derved at kunne være mere sammen med deres børn. Det ville få en gevaldig og helt uoverskuelig samfundsøkonomisk konsekvens, og det tror jeg også den konservative ordfører skal forholde sig til. Se på barnets tarv, se på, hvad det er, vi gerne vil med helhedsskolen, nemlig en god kobling mellem skole og fritid, hvor der altså også ligger en stor del af ansvaret for opdragelsen.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det en spændende debat om opdragelse i folkeskolen. Jeg tror, at mange, når de første gang kommer i en 1. klasse, oplever en flok vilde unger, og at det skal gå over stok og sten, men jeg synes ikke, at det første, en lærer skal gøre, er at skulle opdrage 20-25 elever til, at nu skal man altså sætte sig ned og lytte for at modtage indlæring. Det er altså forældrene, der skal have sørget for hjemmefra, at et barn kan modtage læring, når det kommer i skole. Det får man også vejledning i, når barnet starter i daginstitution, og det skal man følge op på.

Man afleverer en urolig dreng i den ene ende og regner med at få en glatfriseret ud i den anden ende, når de er færdige i skolesystemet, men det er bestemt ikke sådan et skolesystem, vi ønsker os.

Så er det fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg havde ventet, at hr. Henrik Rasmussen havde et forslag til vedtagelse at lægge frem på regeringspartiernes vegne, men jeg går ud fra, at der ikke er tale om en forglemmelse, og at der ikke kommer noget. Det er jo en lidt speciel situation at stå i, og det kan jo skyldes, at Venstre og De Konservative ikke er enige indbyrdes og slet ikke er enige med det parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti.

Men det er jo bare trist, for når alt kommer til alt, er der formentlig et bredt flertal i Folketinget for at støtte tankegangen om, at helhedsskoler er en god ting, og det kan vi ikke få konstateret. Er hr. Henrik Rasmussen enig i, at helhedsskoler er en rigtig god mulighed for kommunerne og skolerne?

Ordføreren.

Nu skal jeg passe på: Ja, det er en god mulighed som et af værktøjerne i den store værktøjskasse.

Fru Marianne Jelved.

Så kan jeg slet ikke forstå, hvorfor der ikke er lagt et forslag til vedtagelse frem, for det ville jo kunne samle et bredt flertal; formentlig ville Dansk Folkeparti være det eneste parti, der ikke kunne stemme for det. Men det er jo bare ærgerligt, og så må jeg lige finde på et spørgsmål: Hvorfor har hr. Henrik Rasmussen så ikke lavet et forslag til vedtagelse?

Ordføreren.

Det er der jo ikke noget krav om, og netop fordi vi skal til at gennemgå hele dette område, er jeg da helt overbevist om, at mange af de spændende meninger, der er kommet frem her i dag, nok skal blive gennemdrøftet i det videre udvalgsarbejde.

Så er der en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Jeg vil bare gerne være helt sikker på, hvad det er, der bliver sagt fra regeringspartiernes side. Ordføreren må rette mig, hvis jeg tager fejl, men jeg forstår det sådan, at regeringspartierne, herunder De Konservative, nu siger: Vi vil afskaffe den regel og den ordning, der gør, at kommunerne bliver nødt til at ansøge om dispensation for at oprette helhedsskoler. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men bare for at være helt sikker på, at det er det, der kommer til at ske, og for at være helt sikker på De Konservatives holdning, vil jeg gerne bede ordføreren forklare mig, hvordan det hænger sammen med, at man kunne læse følgende i et blogindlæg af den politiske ordfører på De Konservatives hjemmeside den 17. august:

»Vi konservative siger nej til heldagsskole. Det har vi gjort længe – og det gør vi fortsat. At Venstre med statsministeren i spidsen tilsyneladende har ændret holdning, påvirker ikke Konservative.«

Hvordan hænger det sammen med det, ordføreren står og siger nu, som selvfølgelig er en glædelig udvikling? Jeg vil bare gerne have kastet lys over, hvor det er, De Konservative har skiftet holdning, og hvornår det er sket.

Ordføreren.

Jeg synes, jeg har været meget, meget klar med hensyn til, hvad det er, vi mener i Det Konservative Folkeparti, og jeg vil gerne repetere, hvad det er, Det Konservative Folkeparti mener, hvis der skulle være nogen som helst tvivl:

Vi mener, det er godt med en heldagsskole skråstreg helhedsskole for de unge mennesker, der har brug for det. Læg mærke til, at mange af dem, som kommer i en heldagshelhedsskole, rent faktisk er unge mennesker, hvis forældre ikke tager ansvar for deres børn, og her er det et godt værktøj for kommunerne at have til at sikre sig, at her er der rent faktisk trygge rammer for det enkelte barn.

Det er nogle af de ting, man kan se ude i kommunerne, fordi man står individuelt med problemerne og kan løse dem. Det er formålet med alt det her, det er igen at skabe en værktøjskasse, der er stor og rummelig nok til, at vi får dygtige børn i den sidste ende.

Fru Nanna Westerby.

Jeg vil bare gerne høre, hvornår De Konservative har skiftet holdning, for da statsministeren var ude at sige, at han gerne vil sætte turbo på udviklingen hen imod flere helhedsskoler, var den konservative politiske ordfører ude at sige, at det var en rigtig dårlig idé. Den konservative uddannelsesordfører sagde, at et andet problem ville være, at det kunne gøre de fagligt svage elever stressede med lange dage, hvor skole og fritid flød sammen. Det er jo stik imod det, som ordføreren står og siger på talerstolen nu. Så jeg vil bare gerne høre, hvornår De Konservative har skiftet holdning på det her punkt.

Ordføreren.

Det forstår jeg slet ikke. Vi siger meget præcist, at vi ikke ønsker helheds- eller heldagsskoler generelt for de velfungerende elever.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Hr. Henrik Rasmussen er jo fra Det Konservative Folkeparti, og når jeg gentagne gange har hørt De Konservative udtale sig i medierne om helheds- og heldagsskoler, må jeg sige, at så har det faktisk være sød musik i Dansk Folkepartis ører, for vi har kunnet være enige om rigtig mange ting, når det handler om de her helheds- og heldagsskoler. Når vi i Dansk Folkeparti skriver i vores forslag til vedtagelse, at Folketinget opfordrer regeringen til at holde fast i familiernes ret til at afslå de aktiviteter, der ikke er direkte skolerelaterede, så eleverne kan vælge andre fritidsaktiviteter eller gå tidligt hjem, så vil jeg gerne høre: Er det ikke ægte konservativ politik?

Ordføreren.

Det kan fru Marlene Harpsøe jo mene det er, men det er for snævert. Det kan man godt mene på et enkelt punkt, men det ikke vores generelle politik, og derfor kan vi heller ikke støtte det forslag.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg hørte ellers tidligere i et svar til hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, at man kunne drøfte de her forslag til vedtagelse, men lad det nu være ved det. Når jeg hører, at det er for snævert, og jeg ellers gentagne gange har hørt konservative ordførere være ude i medierne at sige måske ikke lige ordret det, der står her, men meget tæt på, må jeg sige, at så undrer det mig nu at høre den konservative ordfører her i salen sige, at det her er for snævert. Er det ikke konservativ politik, at familierne skal kunne afslå såkaldte fritidsaktiviteter, som er indblandet i skolen, således at familierne rent faktisk selv kan bestemme over deres fritid, selv kan bestemme, om de vil gå til fodbold, eller hvad de vil gøre?

Ordføreren.

Nu har jeg haft lejlighed til at høre det forslag, der ligger fra Dansk Folkeparti, tre gange, fordi Dansk Folkeparti har været så venlig at repetere det for mig tre gange. Tak for det. Jeg vil sige, at forslaget jo ikke ligefrem skærper udviklingen for kommunerne, så jo flere gange det læses op, desto mere overbevist bliver jeg rent faktisk om, at jeg ikke kan være med til det – jeg beklager meget.

Tak til hr. Henrik Rasmussen. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Marianne Jelved.

Jeg fik følgende fortælling at høre i september måned i år. Det var en dansker, der bor i Californien, Niels Christian Nielsen, som var hjemme på besøg. Han har en netvirksomhed, hvor man kombinerer forskere og virksomheder med hinanden. Han var blevet opsøgt af kinesiske ledere på et højt niveau, og de stillede ham følgende spørgsmål: Hvordan kan det være, at godt 5 millioner danskere fra sådan et lille fladt land som Danmark er i stand til at dominere verdensmarkedet med vindmøller, Mærsk, ISS, Falck, Novo osv., når over 1 milliard kinesere fra sådan et stort flot land ikke kan?

Det var et rigtig godt spørgsmål, fordi det jo kan give stof til eftertanke om, hvad det er for nogle spidskompetencer, vi har i Danmark, som har gjort, at vi faktisk klarer os rigtig godt. Det er der lavet flere analyser af, og jeg skal bare nævne et par eksempler.

Det er særlige fællesskaber, som vi er vant til igennem mange, mange årtier at dyrke. Vi kalder det Foreningsdanmark. Vi har skabt folkehøjskolerne, vi har skabt andelsbevægelsen, som jo er udtryk for, at borgere på et tidspunkt har sat sig sammen og set hinanden i øjnene og sagt: Hvordan løser vi nu de udfordringer, vi står over for? Og så har de fundet svarene på det i fællesskab. Det er nogle spidskompetencer, som Det Radikale Venstre virkelig meget gerne vil satse på at vi fastholder og ikke ønsker bliver skyllet ud med badevandet i globaliseringens navn, om jeg så må sige, og i konkurrencer i PISA og lignende. Den type faglighed, som PISA er udtryk for, er en meget, meget snæver faglighed i forhold til de udfordringer, vi står over for, og i forhold til at udvikle nogle spidskompetencer, som gør, at vi klarer os rigtig godt på særlige områder.

Det er bemærkelsesværdigt i hele debatten omkring skolens fremtid og herunder helhedsskolen, at det indtryk, man får, når vi taler helhedsskole, i virkeligheden er, at den giver bedre tid, nogle bredere rammer til at løfte den opgave, som skolen skal løfte, og som vi sådan set nok alle sammen måske inderst inde er enige om at skolen skal løfte. Det siger jo noget om, hvor presset tiden er, hvor presset skolen er, og hvor presset lærerne er under de givne forhold.

Vi er i Det Radikale Venstre meget åbne over for at give kommunerne langt større frihed til at organisere den måde, de vil indrette deres folkeskole og deres fritidsområder på. Derfor er det tilfredsstillende, at regeringen vil ophæve kravet om dispensation. Det er jo også en afbureaukratisering, kan man forstå.

Men det er også vigtigt tror vi i Det Radikale Venstre, at vi får sat et udviklingsprogram i gang i folkeskolen, så vi kan give en bredere tilgang til, hvad skolen fokuserer på, end den, der har været igennem årene, hvor vi har haft så meget fokus på PISA og Danmarks placering i PISA, til trods for at der er forskere bredt rundtom i verden, der sætter spørgsmålstegn ved, om PISA i virkeligheden måler det, PISA siger, den måler.

Det er ikke, fordi vi er forvænt med, at den viden og den forskning, der er til rådighed, kommer til at dominere de beslutninger, der træffes om bl.a. folkeskolen. Men det er da et håb, at hvis vi lavede et udviklingsprogram i Danmark, kunne vi også hente nogle erfaringer, der gjorde, at vi kunne videreudvikle både de faglige og sociale og andre kompetencer, som det er vigtigt i et vidensamfund at vi er stand til at udvikle.

Så skal jeg rose de 34 borgmestre for deres kronik i Politiken i går, fordi de giver indtryk af, at kommunerne nu er parate til at tage ejerskab for det, der er kommunernes ansvar, nemlig udvikling af folkeskolen inden for de rammer, som loven giver. Jeg synes, det er meget opmuntrende, at de 34 borgmestre kom med de visioner, og at de prøvede at sætte dem ind i en større sammenhæng end den, der har skabt testmarkeringen og fokussen.

Jeg vil også gerne rose Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, BUPL, Skolelederne, Børne- og kulturchefforeningen og Skole og Samfund for den udgivelse, de kom med her i efteråret, »Fælles viden – fælles handling. Ja, vi er klar!«, hvor de foreninger har sat sig sammen med en række forskere og fået klarlagt, hvad det egentlig er, der skal til, for at vi kan løfte opgaverne bedst muligt. Det gælder både læringsmiljøer og andre forhold.

Jeg vil godt understrege, at når vi i Det Radikale Venstre er meget opsat på at få sat et udviklingsarbejde i gang og give større frihed til kommunerne til selv at organisere måden, de indretter sig på med undervisning og fritid, så er det for at skabe udvikling af nye læringsmiljøer.

Jeg tror, det er helt afgørende, at det er læringsmiljøer, som ser bredt på de kompetencer, som fagene hver især bidrager med, og at der også er mulighed for, at fagene samvirker og dermed skaber ny viden, ny erkendelse, nye oplevelser og nye måder at se på for børnene, fordi det er det vidensamfund, vi skal leve af, og som skal kunne blande de fagligheder. Det er noget, man opøver. Det er ikke noget, man bare overfører eller klarer ved test. Det er en måde at være sammen på, som bygger på nysgerrighed, kreativitet, selvstændighed og samarbejde. Det ønsker vi meget for folkeskolen.

Der er ønske om en kort bemærkning. Det er fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Man får næsten den opfattelse, at hvis ikke man går ind for Det Radikale Venstres og venstrefløjens linje og regeringens nye linje i det her, er man imod foreningsfriheden, den danske højskoletradition, iværksætteri, innovation osv., selv om man kunne mene, at det måske er at sætte det lige lovlig skarpt op.

Det, som det her i dag sådan set handler om, og det er jo det væsentligste, er, om kommunerne i højere grad end i dag skal have lov til at sammenblande fritiden og skoletiden. Jeg vil bare høre, om Det Radikale Venstre ikke kan se nogen problemer i, at man gør det fuldstændig frit for kommunerne, så eleverne i f.eks. 1. klasse, 2. klasse eller 3. klasse kan gå i skole fra eksempelvis kl. 8.00 til kl. 16.00 eller fra kl. 8.00 til kl. 15.00. Det er fuldstændig frit for kommunerne selv at kunne beslutte det uden noget øvre loft.

Ser fru Marianne Jelved ikke nogen principielle problemer i, at man på den måde faktisk lægger beslag på familiernes muligheder for selv at disponere over fritiden?

Ordføreren.

Det er kedeligt, hvis hr. Martin Henriksen føler sig truffet af mit indlæg. Det med folkehøjskolerne, andelsbevægelsen og fællesskabet må have ramt et eller andet sted. Det var ikke meningen.

Så vil jeg sige, at kommunerne efter vores opfattelse skal have en meget stor frihed til selv at organisere undervisningen. Det er også derfor, at vi via lovgivningen har givet frihed til, at kommunerne selv kan bestemme, om timetallet skal ligge på det vejledende timetal eller over det vejledende timetal. Vi har så sat en bundgrænse, som vi kalder minimumstimegrænsen. Det er jo også en frihed, som kommunerne har, og som gør skolerne og kommunerne forskellige indbyrdes.

Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen kommune, der vil indrette hverdagen fra kl. 8.00 til. kl. 16.00 for børn i 1., 2. og 3. klasse, uden at der har været en grundig diskussion mellem forældrene, lokalsamfundet og skolen om det. Det går jeg ud fra som givet. Det er den tradition, vi har.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Det sker, at jeg føler mig truffet af Det Radikale Venstres politik. Det vil ikke være første gang, at jeg gør det. Men der vil også være mange familier, der vil føle sig truffet af Det Radikale Venstre og andre partiers politik på det her område, for det er et meget principielt spørgsmål: Hvor meget skal vi regulere herinde fra Folketinget? Er det ikke vores opgave at give nogle overordnede rammer for det, der skal foregå ude i folkeskolen?

Det er da væsentligt at høre, om Det Radikale Venstre på Christiansborg mener, at det ville være et problem, hvis man i højere og højere grad gav kommunerne mulighed for at regulere familiernes fritid. Det er jo det, der er tale om. Der er tale om, at man tager SFO-delen og propper den ind i folkeskoledelen. Det er væsentligt at høre, om Det Radikale Venstre principielt mener, at det er i orden, at man lægger beslag på noget tid, der i dag tilhører familiernes fritidsaktiviteter.

Det er sådan set det, debatten handler om, for man kan jo i dag gøre rigtig mange ting med hensyn til helhedsskoler. Der er nogle, der har helhedsskoler. Men spørgsmålet er, om der skal gives lov til at udvide skoledagen med mange timer. Det er der jo nogle der ønsker. Og spørgsmålet er, om de skal have lov til at gøre det i store dele af en kommune eller for den sags skyld i en hel kommune, for det er jo det, som mange argumenterer for at der skal være mulighed for. Og så vil familierne også føle sig truffet af Det Radikale Venstres politik.

Ordføreren.

Dagen er jo under alle omstændigheder lang for børnene, for langt de fleste børn er i en skolefritidsordning, på et fritidshjem eller i en anden pasningsordning. Hvis de er under en vis alder, f.eks. under 11 år, er det jo normalt, at de bliver passet. Det vil sige, at de i forvejen har en lang dag.

Jeg ville da også være meget betænkelig, hvis alle skoler lige pludselig blev en 8.00-16.00-skole. Det ser jeg slet ikke for mig. Det er heller ikke det billede, vi har af de helhedsskoler og heldagsskoler, der er etableret i dag. De har jo helt forskellige timetal og forskellige begrundelser for de valg, de har truffet. Vi er rolige, for vi tror, at kommunalbestyrelserne kan tænke fornuftigt og være i god samklang med forældrene.

Så vil jeg gøre opmærksom på, at vi jo i forvejen bestemmer over forældrenes fritid, fordi skoleferien ligger på bestemte tidspunkter af året. Når forældrene er i bekneb med tid, er skolerne også fleksible nok til at give børnene fri, hvis det er et ønske fra forældrene. Skal vi ikke lade den sunde fornuft råde hen over land og rige?

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Rasmussen.

Tak. Vi er meget enige om at give stor frihed til kommunerne, men det undrer mig lidt, at Det Radikale Venstre lige pludselig vil give den store frihed til kommunerne, for den anden dag var det meget vigtigt, at det hele var forskningsbaseret, og at det ikke skulle være op til den enkelte kommune, hvordan og hvorledes man tilrettelagde sin undervisning. Det kunne jeg da godt tænke mig at høre en kommentar til. Skal det være forskningsorienteret undervisning, eller skal det være praktisk undervisning i en helhedsskole?

Ordføreren.

Det Radikale Venstre er i hele vores historie gået ind for et stærkt decentraliseret styre med stor frihed til kommunerne. Det gør vi stadig væk, og vi har endda markedsført det igennem de senere år under overskriften »Tillidsreform«, fordi vi faktisk har tillid til kommunerne. Vi er blevet opmærksomme på, at regeringen også er begyndt at slå ind på den kurs, og det er vi meget tilfredse med, er glade for det og hilser det velkommen.

Det, jeg sagde forleden dag, var, at jeg meget gerne så, at vi herinde begyndte også at bygge de beslutninger, der træffes om skolerne, universiteterne og uddannelserne som helhed, på de forskningsresultater, vi har. Det skal netop ses i forbindelse med den publikation, som jeg nævnte før, hvor en række foreninger er gået sammen om at samle den viden, der findes, f.eks. om, hvad der fremmer læringen i folkeskolen. Det skulle da være mærkeligt, om man ikke interesserede sig for de forskningsresultater på den slags områder. I den gruppe af foreninger er også Kommunernes Landsforening, og jeg er helt tryg ved, at kommunerne også interesserer sig for de forskningsresultater, der er på områder som undervisning.

Hr. Henrik Rasmussen, værsgo.

Tak. Jeg har et andet spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Marianne Jelved om, hvad pædagogernes fremtidige rolle er i en helhedsskole.

Ordføreren.

Pædagogerne har jo via deres uddannelse en anden vinkel på den måde, de anskuer et barn på. Hvis jeg skal sige det meget firkantet og uretfærdigt, så ser lærerne børnene som nogle, der sidder og arbejder på en bestemt måde, gerne i grupper osv., men de sidder og arbejder med noget, mens en pædagog ofte ser børn som nogle, der er aktive og udfarende på anden måde i sociale sammenhænge og ikke nødvendigvis sidder stille. Så det er to forskellige måder at anskue børn på, og jeg tror, det kan være frugtbart, at de kan supplere hinanden omkring især de yngste børn.

Tak til fru Marianne Jelved. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi til næste ordfører, og det er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Siden sommeren i år har det jo været lidt svært at finde ud af, hvad regeringen egentlig vil på folkeskoleområdet. For på den ene side har Venstre og særlig statsministeren været ude med en meget varm støtte til heldagsskolen, men på den anden side har man i meget lille grad konkretiseret, hvad man så overhovedet mener med ordet heldagsskole, og hvad støtten til heldagsskolen kommer til at betyde i praksis. I Berlingske Tidende kunne man den 9. august læse, at statsministeren udtaler, at han ikke kan forstå, hvorfor børn absolut skal have fri kl. 13 og vi så skal have hele systemet med skolefritidsordninger og klubber ved siden af. Vi ved også fra aviserne, at undervisningsministeren støtter statsministerens udtalelser og mener, at man skal lukke hullet mellem skole og fritid. Det var vist sådan, formuleringen var.

Men ud over de noget sparsomme oplysninger har det ikke været mange informationer, vi har kunnet få ud af regeringen, om, hvad den her nye udmelding fra regeringen så kommer til at betyde. Det er sådan set en skam, for det er meget relevant at finde ud af, hvad regeringen mener en heldagsskole er, og hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at tage i kølvandet på statsministerens sommerudmelding.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten ikke er ubetinget begejstret for heldagsskolen. Vi mener, man skal være forsigtig med at skemalægge endnu mere af børnenes dag, og vi mener, det er vigtigt for børn at have reel fri tid, hvor der ikke er nogen voksne, der fortæller dem, at der nu står på skemaet, at vi skal gøre det ene eller det andet, altså fri tid på børnenes egne præmisser. Derudover er det selvfølgelig også værd at være meget opmærksom på, om begrebet heldagsskole bare bliver en eller anden måde at camouflere nogle nedskæringer på, altså om det er en spareøvelse frem for et pædagogisk tiltag, for der er jo altså brug for, at vi tilfører flere ressourcer til børneområdet og ikke færre, både når det gælder skoletid, og når det gælder fritid. I Enhedslisten mener vi f.eks., at SFO'erne skal ind under dagtilbudsloven, så børnene bliver sikret nogle bedre forhold, og så det bliver mindre dyrt for forældrene, at børnene går der.

Når det er sagt, skal der ikke være et sekunds tvivl om, at vi i Enhedslisten ønsker, at vi på folkeskoleområdet får sat gang i et ambitiøst udviklingsarbejde. Vi mener, der er behov for at igangsætte et udviklingsprogram for fremtidens folkeskole, og det er klart, at helhedsskolen kan være en ud af mange muligheder, under forudsætning af at folkeskolen fortsat er gratis, naturligvis. Det er helt essentielt for os at fastholde børnenes ret til gratis skolegang. Ingen må udelukkes, ved at dele af skoledagen underlægges betaling. Det er også en forudsætning for os, at helhedsskolen er noget, der udvikles lokalt, og ikke er noget, man bliver pålagt fra centralt hold. Vi er sådan set meget enige med Danmarks Lærerforening i, at der ikke er behov for centraliserede modeller for helhedsskolen, derimod skal kommunerne have lov til at eksperimentere med forskellige modeller, som passer til børn og unge i det enkelte lokalområde.

Jeg vil igen i den forbindelse gerne citere de 34 borgmestre, der i går havde en ganske glimrende kronik i Politiken. De siger: Vi herude vil have mere luft, luft til at sætte børnene i spil med henblik på en fremtid, der kræver lige så meget af den enkeltes personlighed som af personens fagkundskaber. Og så skriver de i øvrigt videre, at folkeskolen ikke trives i den her byge af test og snævre rammer. De vil gerne eksperimentere, og det er jo dejligt, når der er borgmestre, der siger, at de gerne vil udvikle. Det er så vores opgave her fra Christiansborg at sørge for, at der er de bedst mulige rammer for skolerne, for borgmestrene, for kommunerne for at udvikle vores folkeskole.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at det er lidt – hvad skal man sige – komisk, at statsministeren pludselig interesserer sig så voldsomt for en heldags- eller helhedsskole. Jeg ville jo sådan ønske, at han ville interessere sig også bare en smule for den skole, vi har i dag, for i mange kommuner er det altså knap nok halvdagsskoler, vi har, for 60 pct. af landets skoler ligger under det vejledende timetal. Sidste år lå 36 pct. af folkeskolerne oven i købet under minimumstimetallet for dansktimer i de små klasser. Det ville være dejligt, hvis statsministeren ud over at forholde sig stort og bredt på sommergruppemøderne til vores folkeskole også interesserede sig helt konkret for, at den skole, vi har i dag, ikke lever op til den kvalitet, vi burde tilbyde vores børn. Jeg synes næsten, det er pinligt at kalde den skole, vi har i dag, for en halvdagsskole.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger.

Så er det fru Christine Antorini.

Jeg vil gerne på en samlet oppositions vegne sige tak for debatten, men også sige, at det jo er noget besynderligt, at vi står her og må konstatere, at regeringen tilsyneladende ikke mener noget som helst om helhedsskole. Vi står her med et udkast til forslag til vedtagelse fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og der ligger et udkast til forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti, men der er bare ingenting fra regeringen, ikke noget som helst fra Venstre og Konservative. Undervisningsministeren har heller ikke følt sig kaldet til at gå herop på talerstolen nu, så vi havde mulighed for at stille spørgsmål.

Det får os selvfølgelig til at gøre os nogle overvejelser over, hvad det egentlig er, regeringen overhovedet mener og vil i forhold til helhedsskoler. Er det simpelt hen, fordi der er uenighed mellem Venstre og Konservative? Er det, fordi regeringen ikke vil genere Dansk Folkeparti? Eller hvad er årsagen til, at vi faktisk ikke kan få en substansdrøftelse af, hvad det egentlig var, statsministeren åbnede for, da der var sommergruppemøde hos Venstre og statsministeren sagde, at han syntes, det kunne være spændende at arbejde med begrebet helhedsskole og fjerne de kunstige skel imellem skoletid og fritidshjemstid? Hvad der videre kommer på det her område, om der kommer konkrete udspil eller hvad, må så stå hen i det uvisse, til regeringen på et eller andet tidspunkt får dannet sig en mening om det.

Der er nogle ting, som jeg gerne vil tage frem her i forbindelse med den debat, der har været, for det har været tankevækkende at høre på, hvad Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti så til gengæld har sagt.

Dansk Folkeparti har været klar i mælet: Man er imod at give kommunerne frihed til at etablere helhedsskoler, hvis de vil det; man har ikke tillid til kommunerne, så det skal de bare ikke have lov til. Det skal ske igennem dispensationer fra undervisningsministeren. Det er ærlig snak, det er vi bare fuldstændigt uenige i, fordi vi faktisk har tillid til kommunerne.

Til gengæld er det mere broget, hvad De Konservative rent faktisk mener, for det er jo sådan, at regeringen – og der går jeg ud fra at De Konservative stadig er med – samlet har fremlagt en række forslag til afbureaukratisering, også inden for folkeskolen, og der ligger der et konkret forslag, som handler om at afskaffe loftet over undervisningstiden i de mindre klasser. Og det er lige præcis afskaffelsen af loftet over undervisningstiden i de mindre klasser, som betyder, at man giver kommunerne frihed til, at de kan vælge at etablere helhedsskoler.

Jeg havde forstået det sådan, at Det Konservative Folkeparti støttede det her afbureaukratiseringsforslag, men det er jeg da kommet alvorligt i tvivl om, for når man hører, hvad den konservative ordfører, hr. Henrik Rasmussen, siger, forstår man, at det vil De Konservative ikke give frit slag til, for det kan blive noget forfærdeligt noget, hvor kommunerne beslutter sig for at bruge den her frihed til at etablere helhedsskoler.

De må dog godt bruge den i nogle tilfælde. De må nemlig godt bruge den, hvis der er tale om en skole med mange socialt svage, eller hvor der er mange med anden etnisk baggrund, men – og her citerer jeg den konservative ordfører – det skal ikke bruges der, hvor der er velfungerende elever. Hvad er det for et syn på eleverne i den danske folkeskole? Man må altså gerne etablere helhedsskoler for socialt svage, men man må bare ikke etablere helhedsskoler for alle de mange almindelige børn, som går i folkeskolen. Derfor er jeg nødt til at spørge Det Konservative Folkepartis ordfører: Står De Konservative bag regeringens forslag om at afskaffe loftet over undervisningstiden? For så kunne man jo risikere, at der var nogle kommuner, der valgte at bruge det på en skole med helt almindelige børn. Eller hvad er det egentlig, regeringen mener?

Det er jo svært at tage drøftelsen, for som sagt kommer regeringen ikke med noget forslag til vedtagelse; vi har ikke fået nogen uddybninger af, hvad der kommer til at ske videre. Men der er en mulighed i, at jeg nu tager anden runde i debatten og man igennem spørgsmålene kan komme med nogle tilkendegivelser. Det kunne jo være, at det også kunne lokke undervisningsministeren på talerstolen, så vi kunne få en drøftelse af det.

For sådan, som det ser ud nu, står det da helt hen i det uvisse: Vil man rent faktisk fra regeringens side afskaffe loftet over undervisningstiden? Eller skal det ske med nogle begrænsninger, sådan at såkaldt velfungerende elever ikke risikerer – med De Konservatives ord – at komme i en helhedsskole?

Der er ønske om kort bemærkning, og det er fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg kan så for en gangs skyld være enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det ikke har været kønt at kigge på regeringen i dag. Det tror jeg godt de fleste kan være enige i, for det har det ikke været. Jeg synes, det kunne være rigtig rart, hvis man kunne have en substansdrøftelse af det, som det rent faktisk handler om.

Fru Christine Antorini sagde jo – og det var også noget, som hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne sagde tidligere i dag – at Dansk Folkeparti skulle være imod alle former for helhedsskoler. Men bare for lige at gøre det fuldstændig klart: Sagen er jo, at der rundtomkring i det danske kongerige jo i dag er kommuner, der har helhedsskoler, hvor det eksempelvis er sådan, at pædagogen kommer ind og agerer assistent, og hvor der er særlige profiler på den enkelte skole eller på de enkelte klassetrin. Det kan man gøre inden for rammerne af den nuværende lovgivning. Det er det, det handler om. Det kan man i dag.

Det har vi ikke sagt at vi er imod i Dansk Folkeparti. Det, vi har sagt vi er imod i Dansk Folkeparti, er, at man fjerner loftet over, hvor mange timer man må have på 1.-3. klassetrin, og det er jo det, debatten handler om, og det er det, der er substansen.

Vi mener i Dansk Folkeparti – og det kunne være rart at høre, hvad Socialdemokraternes principielle holdning er til det – at hvis man begynder at blande SFO-delen, dvs. fritidsaktiviteter, sammen med folkeskoleaktiviteter og dermed lægger beslag på en større del af dagen, end man ellers ville gøre med den obligatoriske skolegang eller undervisningspligt, så går man ind og lægger beslag på familiernes ret til selv at disponere over deres egen tid. Og det er det, substansen i den her diskussion handler om. Så jeg vil bare gerne høre, om ikke Socialdemokraterne et eller andet sted finder, at der noget principielt forkert i, at politikere skal fortælle forældre, hvordan de skal disponere over deres børns fritid.

Ordføreren.

Hvis hr. Martin Henriksen havde gidet gøre sig den anstrengelse at være med i debatten fra starten, ville hr. Martin Henriksen også have kunnet høre Socialdemokratiets synspunkter, herunder om sammenhængen mellem skoletid og fritidshjemtid. Vi kan bare konstatere, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at fjerne dispensationen. Men det betyder jo så, at man inden for de gældende regler, hvis man får dispensation, kan – og det har hr. Martin Henriksen jo fuldstændig ret i – etablere en helhedsskole, herunder også lægge beslag på børnenes tid, hvilket åbenbart er noget meget væmmeligt for Dansk Folkeparti, medmindre det drejer sig om ghettoskoler, hvorpå der går børn af anden etnisk baggrund. Så her kan man åbenbart godt tvinge, men ikke når det gælder andre børn. Vi har slet ikke det syn på børnenes tid. Vi konstaterer, at børnene går i skole, de går i fritidshjem eller SFO, og det, vi vil, er at eksperimentere med at kunne få en meget bedre dag, der sætter fagligheden i centrum på nogle sjovere måder, ved at skoletiden og fritidshjemtiden ses i en sammenhæng: Leg og læring på kryds og tværs.

Hr. Martin Henriksen.

Ligesom fru Christine Antorini ikke er i stand til at komme med noget svar eller komme ind på nogle overvejelser om det principielle i, at politikere skal gøre sig kloge på, hvordan familierne skal disponere over deres fritid, er der heller ikke nogen andre ordførere, der har kunnet svare på det principielle i det. For det er der ikke nogen partier i Folketinget ud over Dansk Folkeparti der har nogen principielle overvejelser om. Det er da en anelse tankevækkende. Jeg har nu fulgt debatten på tv, det kan man gøre på sit kontor, og jeg har læst Socialdemokraternes og venstrefløjens forslag til vedtagelse, og der står jo klokkeklart, at det, det handler om, er, at kommunerne skal have lov til at lægge beslag på den del, der i dag er familiernes fritid. Men det er ikke i orden, for politikere skal ikke lægge beslag på den tid, der i dag er familiernes fritid, for det har politikere ikke ret til at gøre. Vi kan så lave en lovændring, der gør, at vi får ret til det, men det bør vi ikke. Det er Dansk Folkepartis klare udgangspunkt. Så det kan ikke være så svært at forstå, at vi, når der er nogle områder, hvor der er massive sociale problemer og massive kulturelle problemer, så siger, at man i undtagelsestilfælde – sådan at de unge mennesker ikke render rundt og laver ballade i gader og stræder eller ikke har noget fornuftigt at tage sig til, fordi forældrene ikke har tid til dem – kan udvide efter dispensation. Men det skal jo ikke være sådan, at man i en halv eller en hel kommune skal kunne gøre det en masse.

Ordføreren.

Det viser jo, at Dansk Folkepartis holdning til helhedsskoler de steder, hvor der er givet dispensation, ligger milevidt fra det, som al evalueringen viser hvorfor blev etableret. Det har ikke noget at gøre med, at de børn render rundt og laver ballade, som Dansk Folkeparti siger. Grunden til, man etablerer helhedsskoler nogle steder, er, at det giver en mulighed for at kunne løfte fagligheden på en langt bedre måde, man kan lave nogle sammenhængende forløb mellem skoletid og fritidshjemtid, og det har vist sig at virke. Eleverne lærer mere af det, og de bliver gladere for at være i den her samlede skoledag, hvor der også er fritidshjemelementer. Det er hele ideen med helhedsskolen, og derfor er det fint, at det er der.

Det, jeg ikke kan forstå, er, at Dansk Folkeparti siger, at de ikke vil ændre den nuværende lovgivning, og det vil sige, at det for Dansk Folkeparti er i orden, at man må tvinge – for at bruge Dansk Folkepartis retorik – eleverne til at gå i skole fra kl. 8 til kl. 14. Sådan er den nugældende lovgivning, og den vil Dansk Folkeparti ikke lave om. Men hvis det lokalt besluttes, at en skole skal have en skoledag fra kl. 8 til kl. 15, er der tale om tvang af nogle dimensioner, så man skulle tro, at børnene fik frataget alt, hvad der minder om et anstændigt liv. Kl. 8 til kl. 14 er i orden, men fra kl. 8 til kl. 15 er helt forfærdeligt. Vi forstår simpelt hen ikke Dansk Folkepartis argumentation.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

For at komme uden om al den her udenomssnak, som den socialdemokratiske ordfører har gang i, vil vi gerne fra Dansk Folkepartis side høre helt ærligt: Har man fra Socialdemokraternes side gjort sig nogen principielle overvejelser med hensyn til at beslaglægge familiernes fritid? Vær sød at give os et helt ærligt svar.

Ordføreren.

Ja, vi har nemlig gjort os nogle principielle overvejelser, og det, der er forskellen på os og Dansk Folkeparti, er, at vi simpelt hen bare er uenige om, hvordan skoletiden skal kunne indrettes. Det er jo bare en ærlig, politisk uenighed.

Vores holdning til tiden er, at den diskussion synes vi man skal tage lokalt. Vi har faktisk tillid til de kommunale politikere. Vi har tillid til, at de kommunale politikere tager en dialog med de enkelte skoler, de skolebestyrelser, som forældrene har valgt, de folkevalgte politikere, der sidder i kommunalbestyrelsen, og tager en drøftelse af, om man kan gøre det på en smartere måde. Og de skal ikke hæmmes af den barriere, der er i dag, nemlig at man ikke har mulighed for at lave en dag, der er længere end fra kl. 8.00 til kl. 14.00, medmindre man søger dispensation.

Dermed skal også være sagt, at det vil være meget forskelligt. Nogle vil bruge den mulighed for en længere dag, andre vil ikke bruge den, og vi har helt tillid til, at de kan gøre det. Forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er, at Dansk Folkeparti ikke har tillid til det lokale niveau, og det har vi.

Fru Marlene Harpsøe.

For det første vil jeg sige, at det er noget vrøvl, at vi ikke har tillid til det lokale niveau. For det andet er fru Christine Antorinis svar her jo et kerneeksempel på, hvorfor der er nogle borgere i det danske samfund, der nogle gange bliver trætte af at høre på politikere, for der bliver gang på gang talt udenom. Det bliver der også gjort i det her tilfælde, og det synes jeg er smadderærgerligt.

Socialdemokraternes ordfører står deroppe på talerstolen og siger, at Socialdemokraterne har gjort sig principielle overvejelser om det, jamen hvorfor så ikke fortælle nu – hvor vi spørger fra Dansk Folkepartis side, hvad det er for nogle principielle overvejelser – hvad det er, de principielle overvejelser går ud på, i forbindelse med at man beslaglægger familiernes fritid?

Ordføreren.

Vores principielle overvejelse er, at børns dag kan se meget forskellig ud. Vores principielle overvejelse er, at det er noget underligt noget, at vi herinde fra Christiansborg skal bestemme gennem en dispensation fra undervisningsministeren, hvor lang børns dag skal være. Vores principielle overvejelser er, at man kan lave en meget mere spændende dag for børnene, hvis man kan tænke tiden på tværs af skoletid og fritidshjemstid.

Det har vi sagt mange, mange gange her fra talerstolen i forbindelse med det beslutningsforslag, vi tidligere har fremsat, og det er også det, som ligger i det forslag til vedtagelse, som er fremsat af den samlede opposition. Vi har faktisk tillid til, at man kan lave en god børnedag, selv om den skulle række ud over 8-14.

Tak til fru Christine Antorini som ordfører for forslagsstillerne. (Christine Antorini (S): Der er en mere).

Hr. Jesper Langballe vil bede om ordet for en kort bemærkning, værsgo.

Undskyld, at jeg tog ordførerens og formandens og alle andres tid.

Jeg hørte i tv-apparatet oppe på mit kontor, at fru Christine Antorini sagde, at der er undersøgelser, der viser, at helhedsskoler eller heldagsskoler, eller hvad man nu vil kalde det, styrker fagligheden. Kan fru Christine Antorini ikke høre, at det er en fuldkommen meningsløs udtalelse? Og hvor skulle en sådan undersøgelse stamme fra?

Fagligheden er det, at man sætter faget i centrum, at man siger, at skolen er et lærested og ikke bare et værested. Skolen er et sted, hvor man har et konkret stykke arbejde med at tilegne sig en viden, og ikke et sted, der skal gøre børnene til hele mennesker og al den slags abstrakt opbyggelighed.

Hvorfor vil fru Christine Antorini ikke blankt erkende, at der her er tale om to diametralt modsatte skolesyn, der støder sammen: et, hvor børnene skal leve deres eget liv, og et, hvor de skal være på en kaserne fra morgen til aften, og hvor skolen skal leve livet for dem? Hvorfor ikke bare erkende det?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne erkende, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har to vidt forskellige skolesyn. Jeg begynder selvfølgelig også at forstå lidt bedre, hvorfor Dansk Folkeparti har været nødt til at fremsætte sit eget forslag til vedtagelse til den her debat og ikke har kunnet skabe enighed med regeringspartierne, som man ellers plejer at være enig med. Det undrer mig stadig væk, at regeringspartierne ikke har kunnet finde ud af at formulere et forslag til vedtagelse, men fred være med det.

Ja, vi har to vidt forskellige skolesyn, og vores vision for helhedsskolen er, at når man kombinerer skoletiden med fritidshjemstiden og arbejder med læring på helt nye måder, løfter det faktisk fagligheden. Jeg vil sende en mail til hr. Jesper Langballe, hvis han er interesseret, og medsende de forskellige evalueringer af de eksisterende helhedsskoleforløb, der har været, bl.a. i Vejle Kommune og i Esbjerg Kommune. De viser entydigt, at børnene faktisk får løftet deres faglighed. Forældrene er glade for det, børnene er glade for det, og lærerne er glade for det, fordi man kan arbejde med faglighed på andre måder.

Hr. Jesper Langballe.

Nu vil jeg lade ligge, at regeringens holdning i det her spørgsmål har været lidt uforståelig og lidt ynkelig. Statsministeren har været ude at sige noget mærkeligt noget, og det har undervisningsministeren så åbenbart haft sit hyr med at skulle prøve at redde i land, og så er der overhovedet ikke kommet nogen synspunkter ud af det. Det er fuldstændig rigtigt, at fru Christine Antorini og vi har to diametralt forskellige skolesyn, og det kan være, at regeringen en dag også får et.

Altså, kan fru Christine Antorini ikke se, at det der med, at man styrker fagligheden ved at nedtone det faglige ved at gøre skolen til en heldagsskole, hvor barnet så at sige skal leve hele sit liv, er meningsløst? Enten sætter man faget i centrum, eller også siger man, at skolen er sådan en lille Vorherre, der skal gøre børnene til hele mennesker – enten-eller.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at det lyder rigtig, rigtig grimt i Dansk Folkepartis ører, hvis børn skal gøres til hele mennesker. Jeg synes, det lyder godt, at børn bliver til hele mennesker, at der er sammenhæng i deres liv, men her er vi så åbenbart også helt uenige med hensyn til menneskesyn og børn.

Jeg vil godt holde fast i det med faglighedsbegrebet. Se, virkeligheden er jo den, at i den folkeskole, vi har i dag, bliver skoletiden kortere og kortere. Nogle steder er man helt nede på minimumstimetallet og nogle enkelte steder endda under minimumstimetallet for kernefagene. Det er en folkeskole, som igennem 8 år er blevet finansieret af regeringen støttet af Dansk Folkeparti i samtlige finanslove, og det er blevet en folkeskole, som har færre og færre timer til at løfte kernefagligheden. Vi er helt enige med Dansk Folkeparti om, at det skal der gøres noget ved. Det er urimeligt, at det er den vej, det går. Der er brug for flere timer også i kernefagene.

Derudover ser vi, at der kan være en meget spændende måde, som børnene kan lære mere på, ved at fritidshjemstiden bliver en del af det samlede læringsforløb, og at det skulle forhindre fagligheden, kan vi overhovedet ikke se. Tværtimod, det er det modsatte, der kommer til at ske.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Hermed er forhandlingen sluttet. Som tidligere oplyst, finder afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse først sted på tirsdag i den kommende uge.