L 16 Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

(Frokostmåltid i daginstitutioner m.v.).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-10-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 22-10-2008
Betænkning afgivet 18-11-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-11-2008
3. behandlet, vedtaget 25-11-2008
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Loven består af to dele. Med første del tilbydes et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner som en del af dagtilbudsydelsen. Samtidig justeres loftet for forældrebetaling. Med den anden del kan kommunalbestyrelsen fastsætte tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i løbet af året for at at skabe større fleksibilitet for kommunerne. Første del af loven trådte i kraft den 1. januar 2010, dog med mulighed for at reglerne finder anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen vælger at tilbyde frokostmåltid fra 2009. Anden del af forslaget trådte i kraft den 1. januar 2009.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 45 (S, SF og EL).