Tak. Vi har førstebehandlet det her lovforslag i Folketingssalen, som man jo skal. I forbindelse med det kom der en række ønsker om at kvalificere det her lovforslag på forskellig vis. Det har regeringen ikke villet lytte til. Jeg har derfor kaldt beskæftigelsesministeren i samråd, og der var der pæn omtale af Socialdemokratiet og af, hvilke gerninger vi tidligere har gjort - jeg tror endda, at ordvalget var noget i retning af, at den nuværende beskæftigelsesminister ikke er i stand til at sige tingene bedre, end den daværende finansminister Mogens Lykketoft og undertegnede var, og det var jo pænt sagt.
Men nu er det jo sådan, at man skal passe på, for slesk tale og billig portvin skal man ikke lade sig overrumple af. Det, det handler om, er, at der sådan er to elementer i det her.
Der er det første element, nemlig forslaget om, at man kan give løntilskud til private arbejdsgivere. Det er sådan set i sig selv ganske udmærket, det er et godt instrument at have i værktøjskassen, når man skal hjælpe folk i arbejde. Det er ganske udmærket. Det andet element handler om, i hvilken grad man kan genoptjene ret til en ny periode i dagpengesystemet ved at have sådan et arbejde med løntilskud. Vi har tidligere afskaffet dagpengekarrusellen, som ministeren kalder det. Det, der er problemet her, er, at der er en række områder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, på Videnskabsministeriets område og på andre områder, hvor det drejer sig mere om akademisk arbejdskraft. På de områder har man været i stand til at få nogle ordninger, som ikke gælder for smede, murere, tømrere og ufaglærte. Og det er jo der, der er en forskelsbehandling i dette lovforslag, som vi har forsøgt at rette op på ved at sige: Skulle vi ikke sørge for at lave det, således at der er ens retningslinjer for alle de faggrupper, der tales om?
Der var i høringssvarene en mulighed. Ministeren har jo sagt, at det her drejer sig om, at der er nogle undtagelser fra de krav om, at man skal have 6 måneders forudgående ledighed. Det drejer sig om revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede. Det er noget, man har lavet, fordi det var enkelt og let at gå til. Men derudover var der også spørgsmålet om, om man kunne tage andre grupper med, og enlige forsørgere var nævnt, personer over 50 år var nævnt, personer med arbejde i sektorer med ulige kønsfordeling var nævnt, personer, der tilhører etniske mindretal, var nævnt, og endelig var personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau nævnt under pkt. 5.
Vi har sammen med resten af oppositionen, selvfølgelig undtagen Dansk Folkeparti, fremsat et ændringsforslag, hvori vi advokerer for, at det vil være fornuftigt at kvalificere det her lovforslag ved, at man laver nogle flere objektive kriterier, hvor man f.eks. tager personer over 50 år med - vi ved, at de har en højere ledighed end resten. Vi ved også, at ledigheden er højere blandt personer, der tilhører etniske mindretal, end den er blandt andre, og derfor vil det også være fornuftigt at tage den gruppe med. Og så er der personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau. De tre grupper er dem, det handler om: Ufaglærte, etniske minoriteter og folk over 50 år. Dem vil vi synes vil være rigtig gode at få med i det lovforslag.
Vi kan simpelt ikke forstå, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil være med til at sørge for det i en situation, hvor man kan se, at ledigheden stiger og man måske kan få behov for den her ekstra arbejdskraft. Hvorfor skal folk i de situationer være ledige i mere end 6 måneder, inden man kan bruge det her redskab? Det er det gode spørgsmål at stille til først og fremmest ministeren, men også til både Venstres og Konservatives arbejdsmarkedsordførere - og især til Dansk Folkepartis ordfører. Man har været tilbagelænet, og svaret har været, at man ikke vil gøre noget ved det. Det, man har talt om, er, at der er tale om aftalebrud og forligsbrud osv. Det er der overhovedet ikke er skyggen af i den her sag. Det, det handler om, er at give nogle mennesker nogle flere muligheder, det handler om at give systemet nogle flere muligheder, så man har dem i sin værktøjskasse, således at man kan sætte tidligere ind, i stedet for at folk skal kvalificere sig via ledighed i dagpengesystemet, inden de kan få de tilbud, som jeg er sikker på at også ministeren vil sige virker ganske efter hensigten.
Derfor er det bare et spørgsmål om, og vi bruger det her klogt til allerede nu at sige, at når man justerer tingene, kan ministeren få de her yderligere valgmuligheder i sin værktøjskasse. Jeg forstår slet ikke, at man ikke vil have det her og være imødekommende over for den diskussion. Det er jo ikke noget med, at det bliver besværligt eller noget som helst andet, for de tre punkter, jeg nævnte her, drejer sig om rene og skære objektive kriterier. Man ved, om folk har en uddannelse, man ved, om folk er over 50 år, og man ved også, om de tilhører et etnisk mindretal. Der er ingen problemer i det her lovforslag, man kan sige ja, for det vil give nogle flere redskaber, end vi hidtil har haft.
Så jeg kan ikke se andet, end at det er bragesnak, og jeg kan slet ikke forstå, at Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative ikke vil være med, når man kommer både fra organisationernes side og siger, at det vil være klogt at tage de her ting med, og fra oppositionens side og siger, at man godt vil være med til at medvirke til, at det her forslag bliver bedre, ved at man supplerer det med de her ting. Lad så være, at regeringen slet ikke kan se det fornuftige i, at man i forbindelse med de ordninger, jeg nævnte før, ligestiller akademiske grupper med de faglærte og ufaglærte grupper, som også har været i løntilskudsjob. Vi har endda tidligere oplevet, at folk har været i løntilskudsjob i hele deres dagpengeperiode, og så er de faldet ud af dagpengesystemet, fordi det ikke var den rette form for beskæftigelse. Det skal man selvfølgelig være bedre til at informere om, men vi synes, at det vil være klogt at supplere lovforslaget med de her tre bemærkninger ved at stemme ja til det ændringsforslag, vi senere skal beskæftige os med.