Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om fremme af vedvarende energi.

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 05.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til første ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Venstre er meget tilfreds med, at det er lykkedes at indgå en bred energipolitisk aftale frem til 2012. Det giver sikkerhed for de mange, som gerne vil investere i vedvarende energi, både selskaber og private, som så kender rammerne for udviklingen, herunder ikke mindst med hensyn til økonomi og planlægning. Jeg vil også godt sige, at jeg synes, at den her aftale viser, at Danmark er helt i front. Vi skal op på 20 pct. vedvarende energi af vores energiforbrug allerede i 2012, og det er faktisk en meget ambitiøs målsætning. Det er regeringens og Venstres mål, at vi skal op på mindst 30 pct. i 2020.

Med lovforslaget her i dag lægger vi rammerne for udviklingen af vedvarende energi, ikke mindst for el. Der er en række tiltag i dette lovforslag om vedvarende energi, som er en del af energiaftalen, bl.a. spørgsmålet om bedre afregning for vindenergi i forhold til forgasning, og en række andre tiltag, som gerne skulle sikre, at der kommer mere vedvarende energi i Danmark. Der er også en national målsætning om kommunal planlægning for flere vindmøller, der er en række nye ordninger, som meget gerne skulle fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark, og der er en ordning vedrørende værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, som skal sikre, at naboer til vindmøller får erstatning for det værditab, de får som følge af opstilling af vindmøller. Herudover er der lokalt medejerskab, som gerne skulle sikre en større lokal opbakning, således at man lokalt får mulighed for at købe andele i vindmøllen, ja, faktisk skal 20 pct. af vindmøllens værdi udbydes til de lokale borgere.

Der er også en grøn ordning, som bidrager til at sikre et bedre miljø i og omkring vindmøllerne, ja, der er rent faktisk en række gode tiltag. Der er også en garantifond, som giver sikkerhed for, at de, der planlægger opstilling af vindmøller, ikke mister pengene, hvis det ikke lykkes.

Med det her lovforslag tages der rigtig mange gode initiativer, og vi er på rette vej i forhold til at sikre den fortsatte udbygning med vedvarende energi i Danmark. Venstre kan, sammen med Det Konservative Folkeparti, støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke markering for korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Mette Gjerskov, Socialdemokraterne.

Vi Socialdemokrater har drømt om det her lovforslag længe. Det var et af vores løfter i valgkampen: en lov om fremme af vedvarende energi. Hvorfor har det så være så vigtigt for os? Det har det, fordi vi mener, at klimaskuden skal vendes. Klimaet har været håbløst nedprioriteret under den her regering; i 3 år i træk har vi i Danmark haft en stigning i CO2-udledningen - 3 år i træk!

Derfor har der været brug for det her lovforslag, og der er rigtig mange gode ting i det: Der er støtte til vind, støtte til biogas, støtte til bioforgasning, til biomasse, en pulje med tilskud til solceller, til bølgekraft, til mindre, vedvarende energi-teknologier, der er en mere effektiv udbudsordning for havvindmølleparker, mål for vindmøller på land - ja, der er rigtig, rigtig mange gode ting i det her lovforslag. For vindmøller på land har vi opnået en rimelig afregningspris, og vi har fået indført et krav om, at vindmøllenaboer og andre i lokalområdet kan købe op til 20 pct. af et vindmølleprojekt. Som vi har beskrevet i det socialdemokratiske udspil »Vind til folket«, handler det altså om, at ikke kun storinvestorer skal score kassen på vindmøller, lokale skal også have lov at være med, hvis der altså er et overskud at score, naturligvis. Der er også en grøn fond til brug i lokalområdet, og der er en garantiordning, så investorer hjælpes med underskuddet, hvis et planlagt vindmølleprojekt går i vasken.

Efter denne lange opremsning af alle de gode gaver i dette lovforslag nærmer vi os så problemerne: Det er jo sådan, at vi har en ambitiøs klimaminister, som står rank i forstavnen af klimaskuden, men hvem sidder ved årene? Det gør bl.a. Dansk Folkeparti, og jeg er bange for, at der er en Venstremand ved roret. Vi Socialdemokrater styrer sejlet, så jeg mener, at klimaskuden med det her lovforslag skyder en vis fart, men der er altså risiko for grundstødning. Der er faktisk risiko for, at den prægtige skude ender som en plimsoller lastet med bristede forhåbninger og kul til danske kraftværker.

Vindmølleordningen indeholder også en værditabsordning, som er helt håbløs. Det er ikke, fordi vi ikke under naboer til vindmøller et plaster på såret, hvis vindmøllerne skulle give dem et økonomisk tab på deres ejendom, nej, det er, fordi den her ordning er et juridisk miskmask, der går ind og kortslutter al sædvanlig erstatningsret - heldigvis har vi fået begrænset ordningen meget, vi har rammet den ind, så den kun gælder vindmøller - og vi har indført en afstandsbegrænsning på seks gange møllehøjden, som sender et klart signal om, at det primært er naboer inden for en afstand af de seks gange møllehøjden, der forventes at have et økonomisk tab.

På en lang række af de andre områder havde vi naturligvis også ønsket os at få bedre betingelser for vedvarende energi: højere afregningspriser, flere vindmøller og mere støtte til sol- og bølgeenergi. Men det, vi står med i dag, hvor vi står med lovforslaget om fremme af vedvarende energi, er spørgsmålet om, hvorvidt skuden kan bære læsset. Kan klimaskuden slæbe nogle ordentlige resultater i land? Det håber vi at den kan.

Vi har her et forslag, som er radikalt ændret i forhold til det første lovforslag, vi blev præsenteret for i juni. Det her er en situation, hvor vi virkelig kan se resultaterne af, at oppositionen har kæmpet, at vi Socialdemokrater har siddet med ved forhandlingsbordet. Nu er det op til regeringen at leve op til løfterne i lovforslaget. Klimaministeren og miljøministeren skal levere resultaterne. Vi vil holde øje med dem hver eneste dag. Vi vil ikke acceptere, at klimaskuden strander. Vi mener, at vi med det her lovforslag har sat en bæredygtig skude i havet. Det tror vi er vigtigt for klimaet skyld, for erhvervslivets skyld, for danskernes skyld og faktisk også for resten af verdens skyld, for en forudsætning for, at vi får en ordentlig klimaaftale i stand i København næste år, er, at vi kan være med til at vise verden, at man godt kan være et rigt land og på samme tid nedbringe sit CO2-niveau og passe på klimaet. Det er det her lovforslag et bud på. Jeg håber, at det bliver en sikker sejlads fremover.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti deler fuldt ud visionen om, at vi skal have så meget VE, så meget vedvarende energi som muligt i Danmark. Det gør vi af en lang række årsager, bl.a. det forhold, at energipolitik i stadig stigende omfang bliver et politisk magtinstrument. Vi kan se, hvordan Mellemøsten, som trækker sin olie op af undergrunden, sælger den til Vesteuropa og får store summer for det, investerer disse enorme summer i vores nøglevirksomheder, opkøber store dele af Europas og af Vestens virksomheder og på den måde bruger energirigdommene som en vej ind til vore markeder, en vej ind i vores verden.

Vi kan på den ene side se, hvordan man kan skrue på oliepriserne og på den måde få enorm indflydelse på hele vores verdens stabilitet. Aktiekurser, obligationsrenter osv. er afhængige af, hvordan olieprisen udvikler sig. Og på den anden side kan vi se et Rusland, som også stadig mere fysisk og stadig mere aktivt bruger sin energidominans i Østeuropa til at føre egentlig politik.

Derfor har vi en klar interesse i at blive så uafhængige af disse olie- og energiproducerende lande som muligt, og eftersom vi ikke selv har mange ressourcer at grave op af jorden, er det naturligt at satse på vedvarende energi. Derfor er jeg glad for, at vi har kunnet opnå enighed om et forslag til fremme af vedvarende energi, for der er utrolig mange positive elementer i det her forslag, hvilket både Socialdemokratiets og Venstres ordførere har været inde på tidligere.

Derfor skal jeg alene fokusere på det, som har været Dansk Folkepartis mærkesag eller hovedprioritet i den her lov, nemlig den værdierstatningsordning, som nu bliver indført. Hvor man tidligere, hvis man måtte opleve, at der skulle sættes vindmøller op ved siden af ens ejendom, måtte tåle et ejendomsværditab uden at kunne gøre noget videre gældende, uden at kunne gøre indsigelse gældende, uden at kunne gøre et krav gældende, fordi man var under den grænse, som det siges man må tåle som et led i samfundsudviklingen, så bevæger vi os nu ind i en helt ny tidsalder, hvor de folk, som oplever et økonomisk tab, får det dækket.

Hvis man bliver ramt på motorvejen af en anden bil, får man erstatning for den skade, som skadevolderen har forvoldt. Sådan skal det også være, hvis en, der ønsker at tjene penge på at opsætte vindmøller, forvolder skade på ens ejendom. Så skal man også have erstatning. Det har været vores mærkesag, og det har været vores primære fokus, simpelt hen fordi man er nødt til at skabe en forståelse i lokalområdet for, at der må være fornuft i de her projekter, hvis man skal have de lokale til at acceptere de mange møller, som altså er planlagt til opsætning.

Hvis man ikke kompenserer, hvis man ikke erstatter det værditab, som folk oplever, så er det klart, at utilfredsheden vil brede sig og fortsat være der. Hvorimod man, hvis man behandler folk ordentligt og giver dem de penge, som de har tabt, selvfølgelig også vil vinde langt mere forståelse. Derfor skal man se erstatningsordningen som en banebrydende ny og god ting, men selvfølgelig også i kombination med de andre elementer, der ligger i loven: Den Grønne Fond, som skal genoprette ødelagte naturområder på grund af de her vindmøller, som jeg nok må indrømme er svært at se det skønne i, og en forkøbsret, sådan at folk, der bor inden for 4½ km af møllen, får ret til at købe op til 20 pct. i andel, sådan at de får en direkte økonomisk interesse i, at møllen kommer op. Det tror vi er utrolig positivt.

Men der, hvor den helt store hurdle har været - det tror jeg alle, der har fulgt presseskriverierne om den her sag, ved – har selvfølgelig været i forhold til erstatningsordningen. Derfor vil jeg godt knytte nogle ord til, hvorfor det egentlig er nødvendigt. For der er jo flere, der har været inde på at sige, at hvordan kan det være, at folk, der bor ved siden af en gylletank eller andre ting, ikke skal have erstatning, mens folk, der bor ved siden af en vindmølle, nu skal have erstatning. Der er det helt logiske svar naturligvis, at vi ikke forgylder gylleproducenter med statsmidler. Vi har på vedvarende energi en helt særlig ordning, hvor man trækker penge op af elforbrugernes eller energiforbrugernes lommer og sender dem direkte over i lommerne på dem, der ønsker at bygge vindmøller. Det er det, der hedder PSO. Det er helt klart, at hvis man som vindmølleinvestor accepterer at få en så voldsom positiv særbehandling, så må man også acceptere, at der er nogle højere krav, man skal leve op til.

Derfor har vi insisteret på, at hvis man forvolder økonomisk skade på andre folks ejendom, skal det selvfølgelig erstattes, og vi er glade for, at det nu endelig bliver til lov med vedtagelsen af dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard fra SF, værsgo.

I SF synes vi, det er et klart fremskridt, at vi nu får en lov om vedvarende energi, hvis formål er at fremme vedvarende energi, altså at få mere vedvarende energi.

Hvis man så ser på selve lovforslaget, hvad handler det så om? Jo, det handler for det første om, at vedvarende energi, dvs. vind, biogas, biomasse og bioforgasning, får en højere afregningspris, så det nu rent faktisk bliver muligt og mere attraktivt overhovedet at investere i de her former for energi, vi som samfund har så fantastisk meget brug for. Det har taget rigtig mange år, og det har i virkeligheden taget ubegribeligt mange år at nå frem til det her. Der har været en meget, meget stærk modstand hos flertallet i dette Folketing mod at nå frem til det her.

Den modstand er så gradvis begyndt at krakelere, og her vil jeg da godt give Dansk Folkeparti noget ros. Selv hr. Morten Messerschmidt sagde på vegne af Dansk Folkeparti heroppefra, at Dansk Folkeparti ønsker mere vedvarende energi. Det ville simpelt hen ikke være sket for et par år siden, men det siger jo noget om, at klimadiskussionen og alvoren ved den globale opvarmning nu har sat sig nogle spor helt ind i Dansk Folkeparti. Jeg ved godt, at for Dansk Folkeparti er det især et spørgsmål om ikke at blive afhængig af nok først og fremmest olie og gas fra Mellemøsten, men det har alligevel sat sine spor. Men man kan undre sig over, at det har taget så mange år. Der er faktisk gået 7 år, fra tingene blev pillet fra hinanden, til vi er nået frem til det her. Man skal selvfølgelig glæde sig over, at det endelig er lykkedes, men det betyder også, at nu skal vi altså have fart på, fordi der er rigtig meget, der skal hentes ind.

Det andet, jeg godt vil fremhæve fra lovforslaget, er retten til lokalt medejerskab. Lokale borgere, der bor i nærheden af en vindmølle, får ret til medejerskab, når en investor vil investere. Jeg vil i hvert fald udlægge det sådan, at en del af den modstand, der er - og vi må erkende, at der er modstand hos nogle lokale borgere mod nye store møller - skyldes, at det ofte har været en investor, som bor et helt andet sted og derfor ikke selv ser på de møller til daglig, der har skudt penge i projektet. Mens vi jo for ikke så mange år siden hovedsagelig havde fællesejede eller lavejede møller, som alle havde andel i, er det i stigende grad blevet investorer, der kommer et andet sted fra og ikke er en del af lokalsamfundet, der har sat de nye store møller op. Derfor har det for os været meget vigtigt at få denne ret til medejerskab med, og vi tror faktisk, at det er det, der frem for noget kan formindske den modstand, der er rundtomkring, for når man spørger folk, er de jo generelt meget, meget positive over for vindkraft.

Det tredje element i lovforslaget er en garantiordning for folk, der vil oprette lokale vindmøllelav, så de ikke sætter deres egne penge på højkant i den indledende fase, hvor man skal planlægge, men rent faktisk har en garanti. Jeg vil godt sige, at jeg virkelig vil opfordre folk til at gå positivt ind i det her og bruge chancerne for at oprette vindmøllelav, så vi kan få en helt igennem positiv holdning i Danmark til lokale vindmøller. Det er jo en ordning, som i virkeligheden påkalder sig fantastisk opmærksomhed, når man taler med folk fra udlandet eller er i udlandet og siger: Hvis I vil have skub i det her, er der en vigtig nøgle til det, og det er at understøtte, at man kan oprette lokale lav. Man ser selvfølgelig på det på en helt anden måde, og man går til det på en helt anden måde, hvis man er medejer af en enkelt eller en klynge vindmøller.

Det fjerde element er en grøn ordning, hvor der over elregningen bliver afsat et beløb til, at man i lokalområdet kan lave forskellige former for natur- eller rekreative tiltag, f.eks. ved at sige: O.k., vi kunne måske ændre bevoksningen lidt her, så vindmøllen bliver mindre dominerende, end den ellers ville være.

Det sidste element er den værditabsordning, som Dansk Folkeparti har fremført. Det gjorde hr. Morten Messerschmidt også her fra talerstolen, og regeringen har ræsonneret, at det ville den bakke op for at få Dansk Folkeparti med i den aftale, som ligger til grund for lovforslaget. Vi har sagt det før, og jeg vil godt sige det igen, at det er en ordning, vi meget gerne ville have undgået. Vi foreslog, at man lavede en større zone omkring vindmøllerne, men vi kunne ikke komme igennem med det.

Så blot en enkelt kommentar til hr. Morten Messerschmidt, som sagde, at årsagen til, at det skal gælde for vind specielt og ikke for andre områder, er, at vi ikke forgylder svineavlerne, men vi forgylder vindmølleejerne. Jamen sådan er det jo ikke. Jeg tror, de fleste i dette land ved, at landbruget generelt får meget stor støtte via EU’s kasser, og den støtte er væsentlig større. Vi forgylder ikke vindmølleejerne, heller ikke med det vi har her. Vi giver dem præcis så meget i tilskud, at det igen bliver attraktivt at investere, og man kan sige, at det sådan set er den klimapræmie, vi betaler fra samfundets side for at få mere vedvarende energi og mindre kul, olie og naturgas.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg skal starte med at sige, at Det Radikale Venstres gruppeformand og klima- og energipolitiske ordfører, fru Margrethe Vestager, er forhindret i at deltage i dag i behandlingen af sagen, og derfor taler jeg på vore vegne. Det er i virkeligheden lidt ærgerligt, da fru Margrethe Vestager jo som den eneste partileder både har været involveret i forhandlingen af det forlig, der ligger til grund for det lovforslag, vi behandler her, og i den konkrete udmøntning af det. Og det er jo et udtryk for, hvor højt vi prioriterer det i Det Radikale Venstre.

Det har jo unægtelig været en svær fødsel for det her lovforslag, men vi er, som også tidligere ordførere, meget glade for, at det nu endelig er kommet dertil, at vi i dag står med et lovforslag om en vedvarende energi-lov. Det afgørende for os er jo lovens formål, nemlig at vi får en lov, som har til opgave at fremme produktionen af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder og dermed også reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, og samtidig også, at vi dermed forpligter hinanden til - og det er jo så stk. 2 i formålsparagraffen - at opfylde nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder.

Hovedpointen i det her er jo, at et meget bredt flertal i Folketinget nu er enige om, at det er den vej, vi skal gå. Og på den måde er vi jo kommet et godt stykke i den erkendelsesmæssige rejse, som man rundtomkring i verden er ved at gøre og forhåbentlig er på vej til at nå i mål med, inden vi her i København til næste år skal have en klimakonference. Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med lige nævne den konservative partileder, hr. Bendt Bendtsen, som jo så sent som den 23. januar 2002 udtalte til Børsen, og jeg citerer:

»Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætter udbygningen af den vedvarende energi.«

Der kan man jo sige, at vi så er kommet et rigtig godt stykke, når vi i dag står med et lovforslag om vedvarende energi, der netop har til formål at udbygge det her, fordi vi alle sammen nu er enige om, at det fremmer vores konkurrenceevne. Og det der gamle citat om, at hvis man kommer CO2 i drivhusene på Fyn, så får man flere tomater, hører fortiden til, og det vil vi slet ikke bringe ind i debatten.

Lovforslagets formål er et centralt symbol på og et redskab til at løse den opgave, vi har: at reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser gennem en national og international indsats og gøre det gennem vedvarende energi. Og vi er glade for de elementer, der understøtter det her formål, bl.a. modellen for det lokale medejerskab gennem en køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Vi er glade for den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier. Vi er glade for garantifonden til støtte af finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v. Vi er glade for de nationale mål for den samlede kommunale planlægning for vindmøller, for afregningsregler for anlæg, der laver vedvarende energi, og for, at vi får samlet de eksisterende bestemmelser i elforsyningsloven, som særlig vedrører elektricitet fra vedvarende energi, for støtte til forgasning, for forenkling af udbudsprocesser på havvindmøller og for en justering af regler om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøllerne.

Der er med andre ord mange målrettede og gode elementer i lovforslaget, og i den forstand bliver det her jo altså, når det træder i kraft den 1. januar, en mærkedag: Der bliver sat en pæl ned efter års efterladenheden hos regeringen.

Der er også tidsler med torne så store, at de kan bruges til ligkistesøm, og her tænker vi på værditabsordningen, der som en særlov lægger sig oven på vores eksisterende erstatningssystem. Vi har dog fået indhegnet ordningen, så vi i optimistiske øjeblikke håber, at denne ordning ikke vil ødelægge muligheden for at opnå lovens formål: Mere vedvarende energi - og her konkret vindmøller. Og vi er også glade for, at de krav, der skal rejses, skal rejses, før møllerne bliver sat op, fordi det på den måde er muligt at lave rimelige forretningsplaner.

Det er fortsat uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har insisteret på, at man ved siden aftalen med S, SF og Det Radikale Venstre vil ophæve kulstoppet. Det er to eksempler på, at regeringen ikke ved, hvad den vil. Senest har endnu et eksempel føjet sig til, nemlig den tilførsel af midler med årets finanslovaftale til Bjørn Lomborgs institut. Det er helt barokt, at regeringen giver Lomborg flere midler end den Klimakommission, man har nedsat, al den stund manden jo ikke mener, at opgaven er værd at prioritere.

Det betyder altså, at billedet af regeringens klimaindsats bliver uklart og mudret, også ud til verden, hvor man jo udmærket kender Bjørn Lomborgs synspunkter, og måske nok synes, det er mærkeligt, at de, der ønsker en international aftale, nu har besluttet sig for at bruge flere penge på hans projekter end på deres egen Klimakommision.

Det Radikale Venstres klimapolitik står derimod klart aftegnet som en havvindmølle på en blæsende solskinsdag. Vi vil store forpligtende reduktioner af CO2, og det er også vores tilgang til de forhandlinger om infrastruktur og trafik, som vi skal have i den kommende tid. Vi vil udbygge den vedvarende energi og finansiere forskning og innovation i ny teknologi og i nye måder at bruge den eksisterende teknologi på. Vi vil holde en klar dansk profil i EU, så EU viser vejen mod en global forpligtende aftale.

Vi støtter i sagens natur det her lovforslag, og vi håber, at regeringen vil vise en klar klimaprofil, for det vil tegne godt for det fortsatte arbejde i forligskredsen med et klart mål: Et klimaklogt Danmark, der er et forbillede for en verden, som forhåbentlig til næste år i København kan være med til at sætte internationale mål, præcis som vi med den her lov sætter nationale mål.

Der er en enkelt kort bemærkning, så ordføreren bedes blive stående. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved de ord, som ordføreren knyttede til den lille merbevilling til hr. Bjørn Lomborg, og ordføreren var bekymret for, hvordan udlandet ville se på det. Der vil jeg bare gerne spørge, om ikke hr. Morten Østergaard er bekendt med, at faktisk alle steder i udlandet bliver Bjørn Lomborg betragtet som en stor autoritet. Det eneste sted, han ikke bliver betragtet sådan, er i Danmark. Time Magazine har udnævnt ham til at være en af de 100 mest indflydelsesrige forskere i verden. Foreign Policy har udnævnt ham til at være blandt de 100 mest intellektuelle i verden, og The Guardian, som vel nærmest er den avis, der i England ligger tættest på hr. Morten Østergaards synspunkter, har erklæret, at han er blandt de 50 folk i verden, der vil være i stand til at redde kloden. Hvad der så end ligger i det.

Er det ikke lidt mærkeligt for hr. Morten Østergaard nu at påstå, at udlandet skulle være sådan meget kritisk over for Bjørn Lomborg? I virkeligheden er det sådan set kun her i Danmark, vi kan se et problem i, at vi får at vide, hvad det koster at redde kloden.

Værsgo at svare.

Jamen altså i modsætning til Dansk Folkeparti er det jo ikke sådan, at Det Radikale Venstre har en politik i forhold til konkrete forskere. Vi ønsker jo, at der skal være armslængde i forskningsbevillinger, og vi ønsker frie forskningsmidler. Vi ved godt, at Dansk Folkeparti møder op til finanslovforhandlingerne med ønsker om konkrete projekter hos konkrete forskere, som man ønsker at finansiere, og der har vi jo så en meningsforskel.

Men i det her tilfælde er det synspunkt, vi har, blot, at når man nu inviterer hele verden til klimakonference for at sætte nogle mål, synes der bare at være lidt signalforvirring i, at man vælger at opprioritere bevillingen til en mand, som i konkret forbindelse med de her ting har prioriteret det langt nede på listen over alvorlige udfordringer for den her verden og har gjort det til sin sag ligesom at fremme det synspunkt. Når man så ser på bevillingen til den klimakommission, man har nedsat, blegner det ved siden af. Det er bare det, vi siger.

Det bidrager til en signalforvirring, og jeg er ikke i tvivl om, at det er med velberåd hu, at Dansk Folkeparti har ført synspunktet i manegen. Det, jeg bare siger, er, at den regering, som fremlægger de ændringsforslag til finansloven, udsender forskellige signaler, og det er det, jeg tror man også vil indfange uden for landets grænser.

Hr. Morten Messerschmidts til anden og sidste korte bemærkning.

Jeg kan bekræfte, at Dansk Folkeparti har en positiv indstilling til forskere - også visse forskere - og så kan jeg bare konstatere, at hr. Morten Østergaard vender det om og siger, at Det Radikale Venstre ikke har en positiv tilgang til nogle forskere, men vælger at have en negativ tilgang til nogle forskere. Og det må vel egentlig være det samme. Altså, hvordan kan det være godt at forfordele, men være så dårligt at gøre det modsatte? Altså, enten må man have en neutral tilgang til det og sige, at alle forskere er lige gode, eller også må man have en tilgang til det, der siger, at der alligevel er én her, der har fat i noget interessant, og det vil vi godt høre lidt mere om.

Det er den måde, vi har tænkt det på i forhold til Lomborg, og jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvordan det kan være noget stort problem, at man nu får en liste over, hvilke initiativer der er bedst til at bekæmpe klimaforandringerne, og som vi får mest for pengene ved at bruge.

Jeg ved ikke, om hr. Morten Østergaard er ubekendt med, at det, der skal afklares ved Copenhagen Consensus, jo ikke er spørgsmålet om, hvordan vi redder flest mennesker fra sultedøden eller undgår jordskælv eller den slags ting, som man også kan sammenligne med klimakatastrofen, men alene er initiativer, der sigter mod at afhjælpe problemerne med klimaforandringerne, altså hvordan vi sådan set når det mål, vi åbenbart er enige om, billigst og bedst. Hvad er egentlig problemet i at gøre tingene billigst og bedst og dermed have flere ressourcer til at nå fælles mål?

Værsgo at svare.

Jamen jeg synes, at hr. Morten Messerschmidt må afklare med forskningsordføreren i Dansk Folkeparti, hvad det egentlig er, partiet har af synspunkter. Jeg hører i ny og næ forskningsordføreren tale om værdien af fri forskning, og det var sådan set bare det synspunkt, jeg havde, nemlig at vi som udgangspunkt ikke sådan har navngivne forskere på vores finanslovforslag. Men det kan man jo have andre synspunkter på.

Så vil jeg sige, at jeg er uddannet samme sted som Bjørn Lomborg, nemlig på Institut for Statskundskab i Århus, og jeg kan sige, at det jo ikke som udgangspunkt er klimaforandringer, der præger pensummet dér, men ikke desto mindre kan man jo have synspunkter også på det.

Men det, vi bare konstaterer her, er, at det har været vigtigere for regeringen sammen med Dansk Folkeparti at prioritere Copenhagen Consensus end regeringens egen klimakommission - i hvert fald hvis man kigger på budgettet - og det ligger der et vist signal i, og det synspunkt holder vi fast i.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Enhedslisten står uden for den energiaftale, der danner baggrund for den lov, vi behandler. De øvrige partier har ikke ønsket at inddrage os i forhandlingerne, og det skyldes formodentlig, at vi har afvist at medvirke til liberaliseringen af den danske energisektor. Vi mener, at energiproduktion og -forsyning er en fundamental samfundsfunktion, som ikke skal styres af markedsinteresser, men varetages og planlægges i åbent, demokratisk regi.

Med liberalisering af elsektoren har demokratiet mistet styringen med energimarkedet, hvilket bl.a. har medført, at mængden af den elektricitet, der bliver produceret med kul, er stigende. Hvis man havde haft en forventning om, at liberaliseringen havde medført lavere elpriser, ville man også være blevet slemt skuffet.

Hvad lovforslaget angår, støtter vi helt lovens overordnede formål, nemlig at fremme produktionen af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder.

Vi mener, at målsætningerne i loven godt kunne være endnu mere ambitiøse. Hvis vi skal undgå temperaturstigninger på mere end 2 grader, kræver det meget ambitiøse internationale aftaler i København næste år. Så sent som i onsdags advarede Det Internationale Energiagentur endnu en gang om, at det haster meget, og at en temperaturstigning på 6 grader kan blive resultatet, hvis vi ikke handler og får en bred og ambitiøs en klimaaftale i hus.

For Enhedslisten vil det derfor være naturligt, at værtslandet for det afgørende klimatopmøde viser, at det er muligt at udbygge mængden af vedvarende energi massivt i løbet af en kort årrække. I Enhedslisten så vi helst, at vi arbejdede os hen imod at frigøre os fuldstændig fra fossile brændsler i løbet af de næste 20 år, men vi er optimister; denne aftale løber jo kun frem til 2012, så det kan nås endnu.

Spørgsmålet er dog, om det kan nås med denne lov, hvilket vi desværre finder meget tvivlsomt. Dette skyldes primært, at værditabsordningen er bibeholdt i loven på trods af massive protester mod denne ordning i stort set alle høringssvar. Den let modificerede udgave, der findes i lovforslaget, i forhold til i udkastet, ændrer ikke på, at værditabsordningen vil fungere som en direkte stopklods for udbygningen af vindmøller. Vi mener, at der allerede på nuværende tidspunkt findes lovgivning, der sikrer, at naboer til fast ejendom kan få erstatning, hvis de udsættes for gener, der overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i samfundsudviklingen.

Når man accepterer disse regler for alle andre anlæg, der opføres, f.eks. motorveje og forbrændingsanlæg, ser vi ikke nogen grund til, at der skal gælde helt særlige og komplicerede regler for vindmøller, der vil gøre processen med opstillingen af møller langt mere kompliceret og langt dyrere. Det er ikke en særlig gennemtænkt måde at sikre lokal opbakning på.

Vi finder det derudover beklageligt, at lovforslaget fokuserer så ensidigt på vindmøller. Vedvarende energi er mere end bare vind, det er også sol og jordvarme og meget andet. Energisystemet i et samfund, der skal have vedvarende energi som sin primære energiforsyning, er nødt til at være sammensat af energi fra forskellige kilder. Både solceller og bølgekraftteknologien er i kraftig udvikling, men der mangler midler til at få produkterne fra forsknings- og udviklingsinstitutionerne ud på markedet.

Vi hilser punktet om køberetsordningen meget velkommen. Vi mener, at jo større ejerskab, der er i befolkningen, til de energiproducerende anlæg, jo bedre. Derfor mener vi også, at 50 pct. af vindmølleandelene skal udbydes til befolkningen, heraf 20 pct. til befolkningen i nærområdet.

For at opsummere: Enhedslisten stiller konkret to ændringsforslag til loven. Det ene er, at værditabsordningen udelades helt, det andet er, at 50 pct. af møllernes ejerandele udbydes til salg i befolkningen med 20 pct. til den del af befolkningen, der har fast bopæl inden for 4 ½ km fra møllernes opstillingssted, og de resterende 30 pct. til befolkningen i resten af landet.

Derudover vil Enhedslisten stille et selvstændigt beslutningsforslag, der handler om at sætte betydelig flere midler af til demonstrationsprojekter af nye vedvarende energiteknologier.

Afslutningsvis vil jeg sige, at hindringen for en massiv udbygning med vedvarende energi ikke er af teknologisk karakter, men derimod udelukkende politisk. Jeg håber meget på, at vi inden for den nærmeste årrække kan skrue ambitionsniveauet markant i vejret i forhold til det, der er niveauet i dag, og sammen vedtage aftaler, der vil få en reel betydning for, at vi kan holde temperaturstigningen på under de 2 grader.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

I Liberal Alliance ser vi forslaget som et skridt i den rigtige retning, og vi får fastlagt vigtige incitamenter for opfyldelsen af de centrale mål. Det er bestemt også prisværdigt, at vi får det samlet i en mere overskuelig lovgivning, men med de 104 sider kan vi nok ikke påstå, at det er blevet enkelt.

Liberal Alliance er enig i, at klimapolitikken er alvorlig og kræver et betydeligt politisk lederskab og et betydeligt politisk mod, og det synes vi vi har set her. Vi har set et mod til at sige, at samfundsøkonomien ikke står i kontrast til en miljørigtig adfærd, men kan være en forudsætning for en langsigtet økonomisk vækst.

Det Internationale Energiagentur efterlyser en revolution; man foreslår en reform, der skal gøre målene tydelige for alle, og hvor markedskræfterne i videst mulig omfang skal være den drivende faktor. Skal borgerne være i stand til at agere på markedet, kræver det imidlertid, at vi tilrettelægger vores afgiftsstruktur og tilskudsstruktur, hvis man kan kalde det sådan, så de er overskuelige og til at forstå. Og her har jeg taget mine briller med, for jeg vil gerne have lov til at læse lidt op af elforsyningsloven.

Under afsnittet, som hedder pristillæg m.v. til vindmøller, kan man læse i § 56, stk. 4, at der »ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. …« Går vi op i stk. 1, kan vi læse, at det drejer sig om elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, dog bortset fra vindmøller, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation, som nævnt i § 56 b, og havvindmøller, som nævnt i § 56 e. Men det er ikke helt sikkert med de 2,3 øre, for videre i stk. 4 står der, at klima- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg kan fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.

Fortsætter vi i § 56 a - og det er så spørgsmålet om, hvorvidt nettilslutningen er foregået på et andet tidspunkt, nemlig den 31. december 2002 - kan man læse i stk. 4:

»Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.«

Nævnte stk. 3 er en masse gradueringer, hvor vindmøllestørrelser ydes pristillæg for forskellige fuldlasttimer, altså en længere tabel, som man henviser til.

Til sidst står der i stk. 5, som kommer nedenunder, at hvis hele denne mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, altså det her med de graduerede satser, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør nu 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at denne og den til § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh. Se, så ved man det.

Vi tror meget på, at markedskræfterne er afgørende. De har vist sig dynamiske og effektfulde, men for at de skal virke, skal markedet jo kunne kommunikere. Vi har set i forbindelse med den høje prisstigning på olie først på året, at vi lynhurtigt fra den ene dag til den anden ikke kunne sælge en firehjulstrækker, og at små miljørigtige biler faktisk blev in på en nat, altså en fantastisk effektfuld virkning.

Borgerne vil gerne reagere efter markedet, er jeg overbevist om, hvis vi herinde kan tilrettelægge enkle og overskuelige incitamenter til at fremme en miljørigtig adfærd. Fantastisk mange hensyn krydser hinanden i disse spørgsmål, men det skal tegne sig overskueligt for såvel producenten som for forbrugeren.

Det har vi givet udtryk for over for skatteministeren. Det bør vel egentlig være en selvstændig målsætning, at hvis det her skal lykkes, skal det være overskueligt.

Vi ved i øvrigt, at rigtig mange vil kigge på Danmark, når klimakonferencen løber af stablen til næste år. Lad det være en ambition, at vi også på en let og pædagogisk måde vil være i stand til at forklare, hvad det egentlig er, vi gør her i Danmark.

Liberal Alliance støtter lovforslaget og et højt ambitionsniveau på klimaområdet med den lille vigtige tilføjelse: Keep it simple.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til klima- og energiministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, der var nogle ting, som det egentlig er fristende at gribe fat i, men hvis jeg skal begynde at føre en sådan meget stor, teknisk diskussion med hr. Morten Østergaard som stedfortræder for den radikale ordfører om hele EU's kvotesystem og om, hvordan det virker, vil det nok føre for vidt, men jeg vil meget gerne rose det flotte sprog: store, blæsende havmøller på en solskinsdag. Jeg kan glæde hr. Morten Østergaard med, at der i de her år foregår en fuldstændig historisk udbygning af havvindmølleparker. Næste år kan vi indvi havvindmølleparken Horns Rev II, året efter Rødsand II og i 2012 det, som energiforligskredsen har aftalt, nemlig en 400 MW stor vindmøllepark mellem Djursland og Anholt. Der har aldrig nogen sinde i danmarkshistorien været noget, der mindede om så stærk en udbygning på havet.

Når det er sagt, vil jeg sige tak, fordi vi kom så langt, og for, at vi nu har fået lagt en rigtig fin ramme om Danmarks løbende udbygning af vedvarende energi.

Jeg vil gøre det relativt kort, for bl.a. hr. Lars Christian Lilleholt har jo på glimrende vis gennemgået, hvad loven går ud på, og jeg vil sige, at det, der jo har været et, tror jeg, omdrejningspunkt for os alle sammen, er: Hvordan får vi genetableret befolkningens interesse, positive interesse, for at få opstillet møller?

Nu skal der udbydes 20 pct. af enhver ny vindmølle til kostpris til områdets beboere, vi får en grøn ordning til støtte for initiativer til fremme af den lokale accept af vindmøller, kommunerne får mulighed for at søge om et beløb, og beløbets størrelse vil jo afhænge af, hvor mange møller der bliver stillet op. Der kommer en garantifond til støtte af finansieringen af lokale vindmøllelavs forundersøgelser osv., og lokale initiativgrupper får mulighed for at få garanti for lån, som de optager til forundersøgelse. Det vil selvfølgelig også fremme udbygningen, og det er det, der er meningen med det.

Så er der værditabsordningen, hvor naboer til vindmøller kan få dækket et dokumenteret værditab på deres ejendom. Det er jo ikke gjort for at genere nogen, tværtimod. Det er jo gjort bl.a. for at sikre, at de vindmøller, der også i de kommende år skal sættes op i det danske samfund, kommer op de steder, hvor de så at sige generer færrest muligt.

Det er jo altså vigtigt at sige, at den her lov ikke kun handler om vind, den sætter også rammerne for udbygningen af biomasse, bedre afregningspriser for biomasse og for biogas, og med den her lov bliver støtten til forgasningsgas m.v. nu også forhøjet.

Jeg vil gerne lige sige til fru Line Barfod, at det jo ikke er rigtigt, at der her ikke også står noget om sol- og bølgeenergi og små vedvarende energiteknologier, for det gør der bl.a. i § 49 og frem. Det er selvfølgelig også en del af det, vi har opmærksomheden rettet mod. Vi har så også som en del af energiaftalen, som Enhedslisten ikke er en del af, lavet et videncenter - det er ved at blive oprettet. Og så har en hel del af os jo netop med globaliseringsaftalen sikret, at der kommer et historisk stærkt løft af forskningen inden for energi- og miljøområdet: 750 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i 2010. Det er altså i 2010 dobbelt så meget, som det på noget tidspunkt før har været i Danmarks historie. Det synes jeg også godt vi kan glæde os over.

Alt i alt mener jeg, at der her er tale om en pakke, som vil booste udbygningen af vedvarende energi.

Det er ikke nogen hemmelighed for os, der sidder tilbage her i salen, at det har været en lang og sej proces. Må jeg lige sige til fru Line Barfod, at man kan kalde den meget, men i hvert fald ikke udemokratisk. Er der noget, der har været grundigt belyst, så er det dette lovforslag. Jeg vil også sige, at vi har bestræbt os på at lytte mest muligt, også til de input, der er kommet under høringsprocessen, og jeg synes, at resultatet her er en fælles, stærk udmøntning af det, vi var enige om tilbage i februar.

Det er rigtigt nok, at der siden høringen er kommet en del ændringer ind, men det mener jeg faktisk er fordelen ved brede forlig, for så kan alle gode kræfter komme med deres input, alle bidrager, og for at blive i fru Mette Gjerskovs billede vil jeg sige, at så kommer der sådan samlet den stærkest mulige fremdrift i klimaskuden.

Så for mig er det naturligt, at lovforslaget er blevet ændret, så krav på værditab nu skal fremsættes i forbindelse med planprocessen, det vil sige, længe før møllerne faktisk sættes op. Det er kun i helt særlige tilfælde, at kravet kan fremsættes senere, og da kun i indtil 6 uger, efter at møllen er sat op; det giver investorer stærkest mulig sikkerhed for, hvad der ligesom venter af forpligtelser. Det bliver nu også sådan, at det er ejeren af en ejendom, der skal rejse et eventuelt krav; taksator bliver en myndighed, som består af to personer, nemlig en ejendomsmægler med regional, ikke lokal, tilknytning og en juridisk formand. Og mange, mange andre ting er imødekommet.

Da juraen her er bøvlet, har vi også aftalt, at vi vil udtage loven til lovovervågning. Det vil sige, at man efter en periode laver en redegørelse, der skal vise, om loven har levet op til de formål, vi var enige om den skulle sikre.

Med hensyn til værditabsordningen, altså om den vil brede sig til andre retsområder, må jeg slå fast, at der er tale om en ganske særlig ordning. Hensigten er alene at udvide de naboretlige erstatningsregler, for så vidt angår værditab på fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller og kun det. Ordningen gælder ikke for andre områder.

Til sidst om overgangsordningen: Den er forlænget med 8 måneder, og den omfatter projekter og kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, som kommunen inden den 1. marts næste år har sendt i høring, så nettilslutning sker senest den 1. september 2010. Vi har været enige om, at der jo ikke skal være nogen, der er kommet langt i en eller anden proces, og som nu på grund af den her lov skal til at lave arbejdet om. Det er der ingen af os, der har interesse i; derfor disse overgangsordninger.

Så tak for kampen. Jeg synes, resultatet af de fælles anstrengelser er blevet godt. Nu skal vi så hjælpe hinanden med at få lovforslaget vedtaget inden jul, med henblik på at loven så træder i kraft den 1. januar. Og jeg må så bare konstatere, at der er god fremdrift i klimaskuden. For 30 år siden havde vi stort set ikke vedvarende energi i Danmark, i 2001 var vi nået op på, at 11 pct. af vores energiforbrug kom fra vedvarende energi, og i den seneste energistatistik kan man se, at det sidste år var 17 pct. I fællesskab har forligskredsen sat et mål om, at det bliver 20 pct. i 2011, og EU giver os en byrdefordeling, der skal sikre, at vi når de 30 pct. i 2020. Det er en ganske markant udbygning, vi er i gang med - godt og vel en procent hvert eneste år over en meget lang årrække er faktisk noget, som meget få lande kan gøre Danmark efter. Så det er rigtig stærkt.

Jeg synes, det er stærkt, at det er så bredt et mandat, der står bag det i Folketinget. Når alle trækker med, når det danske samfund længst, og jeg synes, at den her lov er udtryk for præcis det, selv om vejen til resultatet somme tider kan være bøvlet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt.

Nu ved jeg ikke, hvad ministeren mener med, at den erstatningsordning skulle være særlig bøvlet - jeg tror, det var det udtryk, som ministeren brugte. Jeg synes sådan set, at den er meget klar. Den hviler på de helt almindelige regler, som man kender fra objektivt ansvar og andet taksationsarbejde.

Men det, som får mig til at tage ordet, er, at der jo er flere på den røde fløj, som har sagt det her om, at der skulle være sådan en afstandsgrænse for, hvem der kan rejse et krav, altså at det kun er nogle mennesker, der inden for en eller anden radius skulle kunne påberåbe sig de her nye regler med henblik på at få erstatning for et værditab.

Sådan opfatter jeg ganske enkelt ikke det forlig, vi har indgået, og derfor vil jeg bare gerne for referatets og eftertidens skyld have ministerens be- eller afkræftelse af det.

Værsgo at svare.

Jeg tror nu, at jeg sagde, det var juridisk bøvlet, og det kan man jo godt sige. Der har i hvert fald været rigtig mange kronjurister inde og sikre, at det nu netop er i overensstemmelse med nogle af de ting, som hr. Morten Messerschmidt også nævner. Derudover kan jeg bare bekræfte det, hr. Morten Messerschmidt siger, nemlig at vi jo har lavet en differentiering. Vi siger, at det inden for en vis afstand af møllen skal være gratis at anlægge en sag om erstatning, og at det uden for denne afstand koster et gebyr på 4.000 kr. Men det står fuldstændig krystalklart i loven og i bemærkningerne, at alle mennesker har krav på at få et eventuelt værditab individuelt vurderet, og i tilfælde af, at der er et dokumenteret værditab, skal det erstattes.

Hr. Morten Messerschmidt for anden og sidste korte bemærkning.

Bare for, at det er krystalklart, så er vi altså enige om, at det forhold, at der er forskel på, hvem der skal betale gebyr, absolut ingen betydning har for, hvilken erstatning man kan få udbetalt.

Værsgo at svare.

Nej, altså erstatningen udmåles af dem, der skal gøre det, og det er jo i sagens natur ikke politikere. Det er klart, at vi sender et signal om, at vi tror, at når der er mange, der bor tæt på møllen, så er der måske flere, der vil søge om erstatning, men det aner hverken hr. Morten Messerschmidt eller jeg eller andre, det kan vi ikke vide. Der er en ret til individuelt at få bedømt, om man har et dokumenteret værditab. Har man det, får man det erstattet, og der har det ikke betydning, hvor man bor.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.