Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner. (Erhvervsmæssig nyttiggørelse af rettigheder m.v.).

Af videnskabsministeren (Helge Sander).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, fru Malou Aamund.

Baggrunden for lovforslaget er et ønske fra universiteterne om at have mere frihed til at udnytte de mange gode forskningsresultater, de opnår rundtomkring på institutionerne. Venstre lægger stor vægt på, at universiteterne har frie rammer til at beskytte deres viden og indgå aftaler med partnere, så viden bliver til vækst til glæde for hele samfundet. Samtidig får universiteterne mulighed for at dele frugten af deres arbejde, skabe nytte og også tjene penge til at finansiere nye, spændende initiativer. For os er det utrolig vigtigt, at det skal være let at etablere virksomheder med rødder i universitetsmiljøet.

Men hvordan klarer vi os egentlig med kommercialiseringen af forskningen? Danske forskningsinstitutioner har i 2007 sat ny rekord, hvad angår antallet af patenter. Hvor der i 2006 blev indgivet 113 patentansøgninger, blev der i 2007 indgivet 131. Samtidig har institutionerne tjent flere penge på salg af patenter og licenser end nogen sinde før, selv om der er indgået færre licensaftaler. Hvis man ser samlet på antallet af licens-, salgs- og optionsaftaler, var der kun 11 aftaler årligt i år 2000 under den forrige regering, hvor der sidste år var 80 aftaler. Så det går fremad, men det må godt gå endnu hurtigere.

Når Danmark nu ligger blandt de fire bedste i verden, både hvad angår den videnskabelige produktion og offentlige forskningskroner i procent af BNP, er der også muligheder for at ligge højere end den 11. plads, som vi ligger på i øjeblikket, hvad angår patenter, når man ser på OECD-niveau. Så hele området med kommercialisering af forskningen er noget, som optager Venstre utrolig meget, og vi lytter til de ønsker, som universiteterne nu måtte have for at gøre det lettere at få forskningen til at gavne folket.

Så de væsentligste ændringer i det her lovforslag går sådan set på, at det ikke er alene opfindelser, der er gjort af arbejdstagere ved en offentlig institution, men at det også kan være en opfindelse gjort i samarbejde med en studerende eller en privat eller en anden organisation. Det er rigtig fornuftigt, fordi det kan være nødvendigt med mange forskellige kreative aftaler om ny viden, og det ville være synd, hvis der var begrænsninger, når det drejer sig om en opfindelse, som har mulighed for at komme andre til gode.

Andre ændringer i lovforslaget går på, at det også skal være muligt med ophavsret til edb-programmer, erhvervelse af ret til opfindelser fra anden institution og mulighed for generhvervelse af rettigheder. Det er alt sammen forslag, der giver større frihed, større fleksibilitet og mere kreativitet, når universiteterne skal sørge for, at ny viden skal skabe nytte i samfundet.

Endelig ligger der også et forslag om afbureaukratisering, i og med at ministeren ikke længere skal godkende regler for beregning af vederlag til opfindere, og det støtter vi varmt som et led i regeringens indsats for at forenkle og fjerne regler, hvor det er muligt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Kirsten Brosbøl.

Som Venstres ordfører også sagde, imødekommer det her forslag jo et ønske fra universiteterne om at få udvidet anvendelsesområdet for forskerpatentloven fra 1999. Loven fra 1999 gav jo universiteterne ejerskab til de opfindelser, som er fremkommet som led i de ansatte forskeres arbejde, og nu har universiteterne altså peget på, at man mangler en hjemmel i lovgivningen, bl.a. for så vidt angår opfindelser, som er fremkommet gennem samarbejde med private virksomheder, eller som de studerende eller andre universiteter medvirker til at frembringe.

Derfor er der også god grund til at se på, om vi kan bidrage til at fjerne nogle af de juridiske og administrative barrierer, der står i vejen for, at nye opfindelser kommer samfundet til gode i form af nye produkter, samfundsløsninger, vækst og beskæftigelse.

Jeg vil gerne understrege, at for Socialdemokraterne handler det her ikke om, at al forskning skal kommercialiseres, eller at det kun er den forskning, der kan munde ud i patenter, der er noget værd. Vi er ikke enige i regeringens mantra »Fra tanke til faktura«. Den offentlige forskning skal bidrage til at sikre den forskningsbaserede undervisning, så vores kandidater kan tilegne sig den mest dugfriske viden og de nyeste metoder. Den offentlige forskning skal være drevet af nysgerrighed og bidrage til ny erkendelse på et bredt felt af forskningsområder til gavn for hele samfundet.

Men når det så er sagt, er det jo kun positivt, når forskningen kan udmøntes i konkrete opfindelser og nye produkter, som kan bidrage til at skabe vækst og job og forbedre vores velfærdssamfund, f.eks. inden for sundhed og miljø eller produktion. Og det er bestemt noget, som vi skal understøtte, og vi vil gerne bidrage til at smidiggøre den proces, så der ikke er unødige bureaukratiske barrierer. Derfor ser vi også positivt på det her lovforslag, som altså som sagt udvider forskningsinstitutionernes rettigheder i forhold til opfindelser, der er fremkommet i samarbejde med andre, og som også giver offentlige forskningsinstitutioner adgang til at udnytte ophavsrettigheder til edb-programmer.

Det er positivt, at institutionerne med forslaget her får mere fleksibilitet, uden at de pålægges yderligere forpligtelser. Socialdemokraterne lægger stor vægt på større frihedsgrader til universiteterne, og med forslaget her om at fjerne kravet om central godkendelse af institutionernes regler for opfindervederlag er der jo også tale om, ja, måske en mindre, men dog en betydningsfuld deregulering af den centrale styring. Et lille skridt i den rigtige retning - det er jo en debat, som vi har løbende, men det er dog noget, som vi også bider mærke i og sætter pris på.

Jeg vil dog sige, at på baggrund af høringssvarene synes vi, der er brug for at få uddybet nogle af de spørgsmål, der bliver rejst. Jeg synes, at ministerens høringsnotat, som vi har fået over, var noget overfladisk i forhold til nogle af de indvendinger, som der har været undervejs, og jeg synes, vi skylder høringsparterne at tage stilling, eller i hvert fald at få ministerens kommentarer til nogle af de spørgsmål, der bliver rejst, og derfor har vi også en række spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret i udvalgsbehandlingen.

Men når det er sagt, er vi positive over for forslaget, og jeg skal også hilse fra den radikale ordfører, fru Marianne Jelved, som ikke kan være til stede, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jesper Langballe.

Jeg skal gøre det meget kort, for der er ingen grund til at gentage, hvad så mange andre har sagt og vil sige. Men jeg vil ganske kort sige, at vi selvfølgelig støtter den tekniske justering af den gældende lovgivning, som jo udfylder et hul, der ikke er helt betydningsløst. Vi kender alle sammen - eller nogle af os - historien om tre ph.d.-studerende fra Aalborg, der fandt på et genialt edb-program, der kunne aflæse et hjertediagram, sådan at man med temmelig stor sandsynlighed kunne sige, hvornår patienten ville kunne få en blodprop. Der var kommercialiserbarheden så umiddelbart indlysende, at det kunne de tre opfindere godt selv finde ud af, og det har de vist ikke haft grund til at fortryde økonomisk.

Men i en lang række tilfælde vil det jo være sådan, at den pågældende studerende - hvis det er en studerende, det kan også være andre private eksterne parter, men typisk er det en studerende - ikke har nogen interesse i eller mulighed for rigtig at udnytte opfindelsen selv, og så er det fortræffeligt, at universitetet, sektorforskningsinstitutionen eller sygehuset nu kan erhverve rettighederne, uden at man efter en lang bureaukratisk proces skal ind fra centralt hold for at få det gennemført.

Det er også fortræffeligt, at dér, hvor man har erhvervet de rettigheder og videresolgt dem, og hvor den tredjepart, man har solgt dem til, ikke selv udnytter dem, kan man så generhverve rettighederne, sådan at man sikrer sig, at det så vidt muligt bliver nyttiggjort.

Jeg kan sige ligesom den socialdemokratiske ordfører, at Dansk Folkeparti jo som bekendt heller ikke deler det mantra med »Fra tanke til faktura«, men det er klart, at dér, hvor der er tale om forskning, som kan nyttiggøres, skal den også nyttiggøres. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for SF, fru Hanne Agersnap.

SF kan i lighed med de tidligere ordførere ikke være imod det her forslag. Det støttes ret bredt af høringsparterne fra universiteter, fagforeninger og studenterorganisationer.

Der har været nogle kommentarer fra høringsparterne, og jeg synes faktisk, at ministeriet har anerkendt flere af kommentarerne og forbedret forslaget med bl.a. respekt for, hvordan nye ideer og udvikling foregår på it-området, og en præcisering af, at samarbejdspartnere selvfølgelig skal samtykke, hvis man skal medvirke til at nyttiggøre fælles opnået viden.

Det er positivt, at universiteterne kan få lov til at engagere sig i nyttiggørelse af viden og ikke skal overlade det til private, i den udstrækning de overhovedet kan finde private, der er interesserede i opfindelsen eller i den viden, der er frembragt.

Men det er også afgørende, at de ikke presses til det. For mange fagfelter kan videndeling i det hele taget være vejen frem til nye opfindelser. Den frie forskning skal ikke nødvendigvis føre til kommerciel nyttiggørelse, og begge dele ligger i forslaget.

Der er ikke med dette forslag, som jeg ser det, en ændret holdning til patenter for opfindelser fra universiteterne, men blot nedbrydning af en række barrierer til en eventuel nyttiggørelse af opfindelserne.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Tak for det. Også fra konservativ side kan vi støtte det her forslag.

Ja, det er rigtigt, som flere har været inde på, at det ikke er al forskning og viden, der kan føre til kommercialisering. Men jeg synes dog også, det er værd at sige, at viden og videnudvikling for os at se faktisk er et af vores allervæsentligste vækstparametre i dagens Danmark. Vi skal jo som samfund leve af, at mennesker bliver klogere, dygtigere og udvikler sig, dygtiggør sig og kommer på nye ting, som vi kan bruge, uanset om det er udveksling af viden eller udveksling af de varer, som den viden måtte føre med sig. Så altså både, når det er ting, der ikke sådan kan blive til noget, man umiddelbart kan kommercialisere, og når det er, at de kan, ja, så er det faktisk ret vigtigt, at vi som samfund kan leve af den videnudvikling, der sker, og derfor er det også værd at tage det parameter med.

Vi har sat os for at leve op til Barcelonamålsætningen: Der skal forskes for midler svarende til 3 pct. af vores BNP. Og fra statslig side er vi jo rigtig godt på vej mod den målsætning om 1 pct. til forskningsmidler i 2010, og oven i købet godt og vel. Vi kan godt være rigtig stolte af, at vi får sikret den indsats. Det er vigtigt i en international verden, hvor mennesker og viden bevæger sig hurtigt over grænser, og hvor ny viden er forudsætningen for at kunne fastholde danske arbejdspladser og betale for fremtidens velfærd.

Det her forslag ser vi Konservative som et led i at støtte bestræbelserne på, at forskning og udvikling rent faktisk kommer ud i erhvervslivet, kommer ud og gør nytte og bliver til et gode for flest mulige. Det er vigtigt, at den forskning, der foregår, både i offentligt og i privat regi, udnyttes bedst muligt og bliver til en salgsvare på den ene eller den anden måde til glæde for ikke bare brugerne, men også for det danske samfund, der jo skal leve af den vækst, som videnudvikling og opfindelser skal skabe i vores samfund.

Med forslaget fremmes muligheden for en erhvervsmæssig nyttiggørelse af forskning fra offentlige institutioner, og det er lige præcis vigtigt at gøre opmærksom på det her med samarbejdet mellem offentligt og privat regi. Det er utrolig vigtigt, at vi bedst muligt sikrer, at aktører fra begge sider kan samarbejde og udnytte hinandens viden, sådan som det bedst kommer til gavn for dem selv og dermed også for fremtidens velfærd.

Vi kan derfor som sagt varmt støtte forslaget, og vi glæder os til at arbejde videre med målsætningen om at gøre offentligt-privat samarbejde på forskningsinstitutioner stadig nemmere og mere fremkommeligt i årene fremover.

For det er klart, at den her lovrevision jo ikke gør det alene. Vi skal hele tiden tænke nyt, også fra politisk side og fra de relevante institutioners side på det her område, ikke bare på de forskningsmæssige områder, nemlig sådan at vi hele tiden overvejer, hvordan vi bedst skaber en kultur for at kommercialisere den nye viden, den viden, der hele tiden skal udvikles på vores mange forskningsinstitutioner.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo ofte kritiseret videnskabsministeren for ikke at lytte til de holdninger, der bliver tilkendegivet på universiteterne, og når man læser høringssvarene her, må man vel kunne konkludere, at ministeren i dette tilfælde har lyttet til universiteterne. Jeg genlæste så nogle af de høringssvar, der var, da den her lov oprindelig blev vedtaget, og kunne konstatere, at det i hvert fald for nogle af dem, der har ytret sig i den her sag, måske mere er et udtryk for, at de har tilpasset sig videnskabsministerens grundlæggende opfattelse af forholdet mellem viden og kommerciel virksomhed, end det er udtryk for, at videnskabsministeren har flyttet sig.

Sagen er jo, at den her lov oprindelig og i form af de ændringer, der kommer her, bygger på den grundlæggende misforståelse, at man skaber mest udvikling og mest viden ved at begrænse videndeling, og det er det, det handler om, når man siger, at institutionerne får mulighed for tvangsmæssigt at pålægge forskere at få deres viden patenteret og dermed fjerne den fra den åbne og fri videnskabelige diskussion. Det er også en forkert opfattelse, når man tror, at det at give mulighed for at patentere ting nødvendigvis er en mere effektiv måde og bedre fører til, at ting bliver brugt og nyttiggjort, end hvis de blev stillet til rådighed for borgerne, uden at man skulle betale for det først.

Det er jo skæbnens ironi, må man sige, at det sådan set er erhvervsorganisationerne, der er tættest på at være enige med Enhedslisten i det her spørgsmål, fordi de jo udmærket godt forstår, at det, der sker her, er, at universiteterne forsøger at tjene penge på viden, som man har opbygget, i stedet for at dele den gratis med resten af samfundet. Det grundlæggende problem for os er, at vi sådan set mener, at hele den her tankegang om, at det at patentere er vejen til fremskridt, er forkert og forældet, og vi er bare i den ulykkelige situation, at vi nu baserer vores lovgivning på nogle synspunkter, der måske i en kortere periode i videnudviklingens historie kunne have en vis relevans.

Det er jo også interessant at konstatere, at hvis man kigger på vores nordiske broder- eller søsterlande, Norge og Finland, vil man se, at de har valgt at håndtere den her sag noget anderledes, end man gør i Danmark. F.eks. har man opretholdt det synspunkt, at forskerne jo dog selv må have lov til at bestemme, om de resultater, de når frem til, skal deles frit med andre, eller de skal patenteres. Jeg anerkender for så vidt, at det kan være fornuftigt nok at sige, at man på et universitet kan have den mulighed, at man laver patenter, og man kan sige, at alternativet til, at universiteterne gør det, er, at den enkelte forsker deler sin viden med andre. Og det er det, man sådan har forsøgt at finde en model for i Norge og Finland, som jeg faktisk synes er rigtig.

Det er jo også sådan, at det her lovforslag er baseret på, at universiteterne siger, at det vil være nyttigt for dem, og det er baseret på, hvad jeg vil karakterisere som lidt sådan godtkøbsfilosofi om, at det nok også er godt for samfundet, men hvad konsekvensen af den her lov har betydet for nyttiggørelsen af de forskningsresultater, der kommer på universiteterne, og hvad den her lovgivning har betydet for mulighederne for at sikre, at den viden, der bliver udviklet, faktisk bliver brugt og fører til forbedringer i samfundet, har man sådan set ikke gennemført nogen egentlig analyse af.

Man har heller ikke foretaget nogen analyse af, om det overhovedet er sådan økonomisk givtigt for nogen. Så vidt jeg umiddelbart kan se, er realiteten, at universiteterne indtil nu ikke har været i stand til at indtjene de penge, som man bruger på bureaukrati i den her forbindelse, og det er måske i virkeligheden udtryk for, at der heller ikke er noget økonomisk rationale i den her lovgivning.

Nu er problemerne jo ikke skabt med dette lovforslag. De blev skabt, da man vedtog den oprindelige lov, men hvis folk kommer til Enhedslisten og siger, at de gerne vil have et lovforslag igennem, der gør det nemmere for dem at fortsætte ad en forkert vej, så medvirker vi ikke, og derfor kan vi ikke stemme for det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Videnskabsministeren.

Det var naturligvis skuffende, at hr. Per Clausen kom til den konklusion, at Enhedslisten ikke kunne støtte lovforslaget, men ellers vil jeg gerne takke for den brede tilslutning til forslaget - et forslag, som jeg også synes er vigtigt i relation til de ting, vi gerne vil opnå med den store indsats, der ydes på forskningsområdet. Fru Charlotte Dyremose hæftede sig bl.a. ved vores 1-procents-målsætning, der snart er opfyldt. Det vil sige, at vi nu bruger ca. 18 mia. kr. på forskning, og der er det selvfølgelig dejligt, hvis det er således, at disse penge også giver anledning til, at det kan gøre nytte ude i samfundet.

Jeg synes, det er vigtigt at sige til fru Kirsten Brosbøl, at jeg jo ikke kan forstå, hvis det er således, at patentering og en forskningsbaseret undervisning ikke kan gå hånd i hånd. Det var måske heller ikke helt sådan, fru Kirsten Brosbøl fik det sagt, men sådan kunne det godt opfattes. For jeg mener, patentering og forskningsbaseret undervisning jo gerne skulle kunne leve side om side på universiteterne, således at når man kommer frem til nogle resultater, bruges de selvfølgelig i undervisningen, men også, at de i en række situationer kan patenteres og dermed gøre yderligere nytte. I relation til fru Kirsten Brosbøl vil jeg sige, at hun hæftede sig ved høringssvarene, hvor der var en række spørgsmål, og der vil jeg sige, at vi ser meget frem til at kunne besvare dem i vores udvalgsarbejde.

Modsat kunne jeg høre, at fru Hanne Agersnap var tilfreds med høringssvarene. Det ændrer ikke ved, at de spørgsmål, der måtte være, uddyber vi selvfølgelig mægtig gerne.

Det er et lovforslag, som i hvert fald for udenforstående ganske givet vil opfattes som meget teknisk og juridisk, men det ændrer jo ikke ved, som også de fleste ordførere noterede sig, at vi her har et forslag, der i hvert fald gør det lettere, skaber større fleksibilitet og giver bedre muligheder for at få nyttiggjort forskningen, og det kan vi jo stort set alle sammen være tilfredse med.

Jeg har også under det forberedende arbejde mødt nogle, som syntes, at det måske ikke var vidtrækkende nok, havde svært ved at se, at man ikke kunne komme længere, for det er jo et spørgsmål, der ofte drøftes - på den ene side på universiteterne og på den anden side i erhvervslivet. Der vil jeg gerne her benytte lejligheden til at sige, at helt uafhængig af det her lovforslag har vi jo nu fået resultatet af det meget omfattende arbejde, som er blevet udført i Johan Schlüter-udvalget - et udvalg, der har siddet med repræsentanter for alle aktører. De har fundet frem til en værktøjskasse, hvor der er fem forskellige modelaftaler, som kan bruges, når man sidder og skal finde ud af, hvordan man håndterer de her patentrettigheder.

Jeg synes, at der er anledning til at gøre opmærksom på det, for ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder har selvfølgelig i mange situationer svært ved at håndtere det her, og der mener jeg, at det materiale, der nu ligger fra Johan Schlüter-udvalget, absolut er anvendeligt og måske - for manges vedkommende - til endnu mere hjælp end de ting, man kan finde i lovforslaget. Men lovforslaget er selvfølgelig forudsætningen for, at mange af de her ting, som også flere af ordførerne som sagt har hæftet sig ved, kan realiseres i den virkelige verden.

Så derfor, tak for modtagelsen, vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi skal betjene udvalget så godt, som det er os overhovedet muligt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.