Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 3. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer. (Offentliggørelse af oplysninger om kosttilskud).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 26.03.2009. 1. behandling 14.04.2009. Betænkning 06.05.2009. 2. behandling 19.05.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg tager ordet ved tredjebehandlingen af L 177 af to årsager. Jeg vil gerne fuldstændig klokkeklart slå fast – der kunne nemlig være tvivl om det efter et samråd, vi havde i Fødevareudvalget med fødevareministeren – at Socialdemokraterne ønsker en fødevareportal, en portal, som fuldstændig entydigt giver information om kosttilskud. En sådan portal er allerede etableret, en sådan portal kræver ikke nogen form for lovændringer.

Jeg vil også gerne fuldstændig klart slå fast, at vi ikke kan stemme for det lovforslag, der nu ligger. Det kan vi ikke, fordi dette lovforslag skal give mulighed for, bemyndigelse til, at man supplerer den fornuftige og gode information, der er om de positive og negative effekter ved kosttilskud, med informationer, som er hentet ud fra den registrering, der finder sted af kosttilskud, der bliver solgt i Danmark. Det vil sige en ukritisk gengivelse af kosttilskud sådan, som de er registreret og bliver solgt fra importører og producenter.

Hvad betyder det så, at man på den måde stiller informationer til rådighed, som alene kommer som bidrag fra producenterne? Det betyder, at vi vil opleve mange groteske eksempler. Et af de groteske eksempler, jeg gerne vil give eksempel på, der altså vil komme til at ligge på en officiel hjemmeside, er en vitaminpille målrettet børn tilsat produktet solhat. Det lyder jo ganske uskyldigt. Produktet har imidlertid i Sverige ført til alvorlige tilfælde af allergiske reaktioner, opsvulmede ansigter, læber og svælg, især. Da opsvulmning af svælg kan føre til kvælning, anser man den bivirkning som ganske alvorlig – i Sverige vel at mærke.

Det er altså et produkt, som vil komme til at ligge på en officiel hjemmeside i Danmark, som forbrugerne alt andet lige må opfatte som værende en anbefaling af produktet. Det kan vi ikke være med til.

Hvordan ser sådan et kosttilskud så i øvrigt ud, bare for at sætte tingene virkelig i relation og udstille, hvor grotesk det i grunden er. Sådan et kosttilskud, der indeholder rød solhat til børn, er såmænd udformet som en helt almindelig vitaminpille – som en lille dinosaur, som oven i købet har smag af hyldebær, og uden at det særlig tydeligt fremgår, at det rent faktisk indeholder rød solhat.

I Sverige har man indført en mærkningsordning sådan, at det skal angives, at det her produkt kan medføre allergiske reaktioner. Noget sådant har man ikke i Danmark. Jeg synes, det understreger, at vores kontrol på området ikke er god nok. Jeg mener ikke, at vi kan være sikre på, at de informationer, vi på den her måde stiller til rådighed for forbrugerne, er tilstrækkelig gode.

Så er det fødevareministeren.

Det er rigtig godt, at den socialdemokratiske ordfører føler behov for endnu en gang at forklare, hvorfor Socialdemokraterne ikke vil være med til at støtte det her lovforslag, for det, der jo er rigtig interessant, er den mistillid, som Socialdemokraterne har til forbrugerne. Det bliver sagt direkte fra hr. Benny Engelbrechts side, at man ikke tror på, at forbrugerne kan skelne mellem, om produkterne er godkendte eller de blot er anmeldte. Jeg vil bare sige meget klart, at den mistillid har regeringen ikke til forbrugerne. Vi tror faktisk på, at det gælder om at sikre så mange informationer til forbrugerne som overhovedet muligt.

Det, der jo er det groteske i den her sag, er, at vi her har nogle oplysninger, som myndighederne ligger inde med, og som vi synes vi gerne vil stille til rådighed for forbrugerne, og det er Socialdemokraterne imod. Vi ved, at rigtig mange borgere i dag handler kosttilskud over internettet, og derfor gælder det om, at vi giver dem så mange informationer som overhovedet muligt. Der er det også godt, at man kan få at se, hvilke kosttilskud der er anmeldt i Danmark.

Så takker jeg for den rosende omtale af den portal, vi i øvrigt har oprettet på området. Det er dog godt, at Socialdemokraterne synes, at det er et fint initiativ. Men det er underligt at skulle være vidne til, at Socialdemokraterne ikke ønsker at give forbrugerne maksimal information om kosttilskuddene, hvilket vi har mulighed for at gøre fra myndighedernes side.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet ved tredjebehandlingen, for vi har jo givet vores holdning til kende allerede ved førstebehandlingen.

Men jeg synes, at ministerens hysteri alligevel gør, at jeg bliver nødt til at komme med en bemærkning. Det er meget klart, at når der på en offentlig hjemmeside ligger en række kosttilskud, vil en almindelig forbruger, der går ind på den hjemmeside, se en lang række forskellige kosttilskud, og så vil man sige, at det jo nok er gode kosttilskud. De der myndigheder har nok styr på det. Sådan er de fleste forbrugere. Når noget ligger på en myndighedsside, tror man da også, at myndighederne har styr på det.

Problemet med den her hjemmeside er bare, at her er det egentlig bare erhvervslivet, der har fået lov at lægge det ind, de nu engang har lyst til. Så man er med til at vildlede forbrugerne, og det skal myndighederne ikke. Myndighederne er dem, der skal gøre tingene nemt for forbrugerne og ikke forklejne det. Det er her, ministeren går helt galt i byen.

Så er det ministeren.

Næ, den, der går galt i byen, er jo fru Pia Olsen Dyhr, der simpelt hen ikke tror på, at den almindelige forbruger kan læse og forstå, at der er forskel på godkendt og anmeldt. Det er simpelt hen en grotesk situation, vi er i, hvor både SF og Socialdemokraterne altså ikke vil være med til at give den viden, som myndighederne har, videre til forbrugerne, fordi man ikke har tiltro til, at forbrugerne er i stand til at skelne mellem, om et produkt er godkendt eller anmeldt. Jeg synes bare, det er superinteressant, for jeg gik egentlig med et indtryk af, at de partier er tilhængere af så meget forbrugeroplysning som overhovedet muligt, og her taler vi jo altså om nogle virksomheder, der står inde for deres produkter og anmelder dem, så det er nemmere at kontrollere, om produkterne også er i orden.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Hele pointen er jo, at de her kosttilskud ikke er godkendt af nogen som helst. Det er en hjemmeside, som ministeriet har sagt at det stiller til rådighed for erhvervslivet. De må bare lægge ind, hvad de har lyst til, og så kan det være, ministeriet på et eller andet tidspunkt tjekker, om produkterne er lovlige. Det vil sige, at man kan finde nogle kosttilskud, der kan være skadelige for en, som ikke er nyttige for en, på en officiel hjemmeside.

Jeg har det ikke sådan, at jeg har behov for at være i lommen på erhvervslivet, sådan som ministeren tydeligvis har det på området her. Jeg har behov for at være på forbrugernes side, og her handler det om, at vi skal give en klar information til forbrugerne og ikke give dem en idé om, at noget er godkendt, når det ikke er godkendt, og her må fødevareministeren altså komme ned fra sin høje hest og for en gangs skyld være på forbrugernes side. Men det har ministeren åbenbart generelt svært ved.

Så er det fødevareministeren.

Næh, tværtimod. Det, der kommer tydeligst til udtryk, er jo, at det er regeringen, der varetager forbrugernes interesser. Det er jo helt absurd at skulle stå her og høre et folketingsmedlem, der ikke vil give de informationer, myndighederne har, videre til forbrugerne, men agerer bedrevidende og siger: Nå, de kære forbrugere kan nok ikke skelne mellem, om noget er godkendt eller anmeldt, og så må vi hellere hemmeligholde de oplysninger.

Jeg tror i modsætning til fru Pia Olsen Dyhr på, at forbrugerne godt kan læse, når der står med store bogstaver »anmeldte ikke godkendte produkter«. Så tror jeg godt, forbrugeren kan forstå, at der er den forskel. Det her handler jo lige præcis om, at her er en regering, der tager nogle initiativer og anerkender, at det kan være vanskeligt at gennemskue markedet for kosttilskud, og som forholder sig til, at rigtig mange borgere handler kosttilskud via nettet. Derfor har vi taget initiativ til at sikre maksimal oplysning for forbrugerne, og det er lovforslaget her en del af.

Så er der en kort bemærkning til ministeren fra hr. Benny Engelbrecht.

Jamen hvor ville det være fantastisk, hvis vi rent faktisk stillede de informationer, som vi har, til rådighed for borgerne.

Lad os lige en gang til tage eksemplet med produkter indeholdende rød solhat. Det er en vitaminpille, hvis udformning er specielt rettet mod børn, den er udformet som små bamser og dinosaurer, det er rigtig sjovt alt sammen, og den indeholder som sagt et produkt, der hedder rød solhat. Men der står intet på den portal, som kommer til at være i det opslag, borgerne kan foretage, hvoraf det fremgår, at det produkt er på Drogelisten, og hvad der i øvrigt står om det på Drogelisten, altså bl.a. at det er potentielt allergifremkaldende. Det er da ikke at give al den oplysning, som myndighederne har, til forbrugerne.

Godt, så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er ... Den er strøget. Godt.

Er der flere, der ønsker at udtale sig i denne sag?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Man behøver ikke løbe. Jeg venter, til sidste mand, hr. Morten Østergaard, er på plads. (Munterhed). Det viste sig, at det kun var næstsidste mand.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte: 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 52 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.