Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Lovforslaget er et led i regeringens målsætning om at reducere sygefraværet. Initiativerne sigter på at styrke virksomhedernes, arbejdsløshedskassernes, kommunernes, de praktiserende lægers og den sygemeldtes egen indsats for fastholdelse på arbejdsmarkedet.

I dag bliver mange syge mennesker overladt helt til sig selv med stor risiko for, at de bliver udstødt fra arbejdsmarkedet og ikke kommer tilbage til deres arbejdsplads efter endt sygeforløb. Vi ønsker med lovforslaget et nyt fokus på sygefravær. Det er afgørende, at indsatsen altid tilpasses den syges forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Kommunen skal sikre, at den sygemeldte ikke oplever indsatsen som et yderligere pres, så det bliver en yderligere belastning for den syge. Opfølgningen må således aldrig forværre den sygemeldtes helbredelse.

Lovforslaget udmønter de lovgivningsmæssige dele af den aftale, der blev indgået den 5. november 2008 mellem regeringen og partierne bag jobplanen (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance) om nedbringelse af sygefravær. Aftalen indgår som en del af finansloven for 2009.

Med aftalen fik regeringen politisk opbakning til den trepartsaftale om sygefravær, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter den 29. september 2008.

Lovforslaget betyder, at arbejdspladsen sætter tidligt ind i et sygeforløb for at fastholde den sygemeldte i beskæftigelse. Det foreslås, at arbejdsgiveren senest i 4. sygeuge skal have en samtale med lønmodtageren om, hvornår og hvordan den syge igen kan vende tilbage til arbejdet. Med ledige sygemeldte skal a-kassen holde samtalen.

Lovforslaget betyder også, at kommunerne kan give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til alle sygemeldte. Kommunens tilbud skal medvirke til at afkorte sygeforløbet og skal forebygge, at den syge mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget indeholder derudover følgende forslag:

- Arbejdsgiveren skal efter behov udarbejde en skriftlig fastholdelsesplan.

- Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse skal sygemelde sig.

- Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen.

- Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom.

- Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud.

- Jobcenterets kontakt med sygemeldte sker i form af individuelle samtaler.

- Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen.

- Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter.

- Sygedagpenge til førtidspensionister og til personer på 65 år og derover.

- Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres.

- Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse.

Samlet set vurderes det, at aftalen vil betyde, at 4.000 sygemeldte bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aftalen indebærer nye initiativer for ca. 170 mio. kr. årligt. Hertil kommer 280 mio. kr. til et forsøg med afklaring og arbejdsfastholdelse, der løber over tre år.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 6. juli 2009. Af hensyn til bl.a. behovet for it-understøtning samt for at give kommunerne, a-kasserne og virksomhederne tid til at indarbejde ændringerne i deres sagsbehandling foreslås det dog, at en række ændringer først træder i kraft den 5. oktober 2009.

Det foreslås endelig, at arbejdsgiverens pligt til at holde samtale med sygemeldte, at ændring af statens refusion til kommunerne og afbureaukratisering af refusionsbestemmelsen først træder i kraft den 4. januar 2010 af hensyn til kommunernes refusionsopgørelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.