Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation. (Udvidelse af formålet - med offentlige institutioner).

Af Hanne Agersnap (SF), Kirsten Brosbøl (S) og Marianne Jelved (RV) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er videnskabsministeren.

Som netop oplæst af formanden har Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fremsat lovforslag nr. L 161, forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation. Det er jo en lov, der definerer Rådet for Teknologi og Innovations virke, og forslagsstillerne foreslår at udvide loven til også at omfatte offentlige institutioner.

Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at globaliseringsaftalens forligspartier har aftalt en række undersøgelser vedrørende innovation og videnspredning, som skal føre frem til efterårets forhandlinger om udmøntning af globaliseringspuljen. Derfor er der igangsat en række evalueringer af anvendelsen af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling i forbindelse med globaliseringsaftalerne fra november 2006 og november sidste år. Det omfatter også en række initiativer inden for videnspredning og innovation.

Der er derudover igangsat en evaluering af forskningsrådssystemet - endda efter aftale med alle partier her i Folketinget. Evalueringen vil berøre snitflader til bl.a. også Rådet for Teknologi og Innovation. Evalueringer og analyser er i fuld gang og forventes afsluttet inden for nogle ganske få måneder. Først når disse aftalte evalueringer og analyser foreligger, mener jeg, at det vil være relevant at se på behovet for eventuelle lovændringer på dette område.

Vi kan styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem innovation, og vi kan igennem innovation sikre en modernisering af den offentlige sektor. Begge temaer har meget høj prioritering i regeringen.

Hvad angår målsætningen om en modernisering af den offentlige sektor, bygger indsatsen på de aftaler, regeringen har indgået i forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsaftalen fra den 17. juni 2007.

Hvad angår styrkelsen af erhvervslivets konkurrenceevne, spiller ikke mindst Rådet for Teknologi og Innovation en afgørende rolle. Rådets fokus er kommercialisering af forskning, viden- og teknologispredning og innovation i erhvervslivet.

Selvfølgelig er der områder, hvor den offentlige sektor kan understøtte innovation og dermed medvirke til at styrke innovationsaktiviteter i den private virksomhed. Rådet for Teknologi og Innovation arbejder allerede aktivt med inddragelse af den offentlige sektor i innovationsindsatsen for at styrke konkurrencekraften i samfundet.

For det første har rådet udarbejdet en strategi for, hvordan indsatsen under Videnskabsministeriet og rådet kan understøtte innovation i den offentlige sektor. Strategien blev oversendt til Videnskabsudvalget i november 2008. Den anbefaler bl.a. en styrkelse af offentlig innovation gennem følgende områder: innovationsalliancer gennem netværk eller projekter; erhvervs-ph.d.-projekter; GTS-institutter, altså de godkendte teknologiske serviceinstitutter; og udvikling af en statistik for måling af innovation i den offentlige sektor og offentlig-privat samspil.

For det andet har rådet med interessenter på innovationsområdet i december 2008 revideret retningslinjerne for innovationkonsortier. Der er i de nye retningslinjer åbnet mulighed for, at der kan deltage offentlige parter i forsknings- og innovationssamarbejder mellem videninstitutioner og virksomheder.

For det tredje har rådet den 1. januar 2009, altså i år, igangsat en række nye nationale innovationsnetværk med deltagelse af såvel videninstitutioner og virksomheder som offentlige organisationer og kommuner m.v.

For det fjerde er der åbnet op for, at der kan gennemføres erhvervs-ph.d.-forløb i den offentlige sektor, og der er allerede sikret finansiering af offentlige erhvervs-ph.d.-forløb i såvel 2010 som i 2011 for i alt 10,5 mio. kr. hvert af årene.

For det femte har de godkendte teknologiske serviceinstitutter årligt 4.000 offentlige kunder, altså en ganske betragtelig del af de mange, som årligt søger hjælp hos GTS.

For det sjette har Videnskabsministeriet igangsat et stort nordisk udviklingsprojekt vedrørende udvikling af en officiel statistik til måling af innovation, bl.a. i forbindelse med offentlig-privat samspil.

Lov om teknologi og innovation samt finansloven giver derved mulighed for at gennemføre initiativer, som både gavner innovationen i erhvervslivet og bidrager til at fremme nytænkning i den offentlige sektor.

Rådet for Teknologi og Innovation kan således allerede i dag gennem sine indsatser styrke fornyelsen i den offentlige sektor med henblik på at øge konkurrencekraften i samfundet, samtidig med at hovedformålet med rådet fortsat er at fremme vækst og innovation i erhvervslivet.

Initiativer, der involverer den offentlige sektor i innovationspolitiken, finansieres via finansloven. Der er derfor ikke grund til at ændre lov om teknologi og innovation for at kunne gennemføre initiativer, der skaber fornyelse i den offentlige sektor. Samtidig står vi som nævnt midt i et omfattende evaluerings- og analysearbejde, som skal lede frem til efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne, herunder ikke mindst indsatsen inden for videnspredning og innovation.

Sluttelig vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at Videnskabsministeriet altid sender lovforslag til høring i en bred kreds af interessenter for at få deres bemærkninger. Disse bemærkninger er væsentlige for vores og - går jeg ud fra - Folketingets vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt. Så vidt jeg kan se, har dette lovforslag ikke været sendt i høring. Hvorvidt det hænger sammen med ønsket om en grundig og indholdsrig første behandling, ved jeg ikke, men i hvert fald på grundlag af de argumenter, jeg har fremført her, afviser regeringen lovforslaget.

Det giver anledning til foreløbig to korte bemærkninger, først fra fru Kirsten Brosbøl.

Jeg vil først bede videnskabsministeren bekræfte, at man jo selv har fået udarbejdet den her udmærkede strategi for innovation i den offentlige sektor - det nævnte ministeren også sin tale - og at der nærmest på den allerførste side i indledningen står følgende:

»Rådet anbefaler derfor, at der stilles særskilte midler til rådighed til at gennemføre initiativer i strategien. Rådet foreslår også, at det i lov om teknologi og innovation understreges, at rådets indsatser kan fremme vækst og innovation i hele samfundet.«

Det, vi jo sådan set gør med det her lovforslag, er at hjælpe regeringen med at kunne realisere sin egen strategi eller den strategi, man selv har bestilt, nemlig den, som vi, hvilket videnskabsministeren også nævner, fik oversendt i efteråret. Og vi kan konstatere, at regeringen ikke har tænkt sig at efterleve de klare anbefalinger, der står på allerførste side i indledningen til den her strategi.

Så er det ministeren.

Jeg kan starte med at bekræfte det, jeg sagde i min tale. Det er fuldstændig korrekt, som det er gengivet af fru Kirsten Brosbøl.

Det, som jeg også bliver nødt til at gentage fra talen, er, at der ud over dette glimrende værk er en masse aktiviteter i gang. Det, vi bare synes er lidt mærkeligt, er, at man pludselig kommer med sådan et forslag, få måneder efter at vi i hvert fald i globaliseringskredsen var enige om, at vi først skulle se resultatet af den evaluering, der var blevet iværksat. Det var jo bl.a. grunden til, at vi ikke afsatte midler på det her område, da vi forhandlede globaliseringsmidlerne sidste efterår.

Så derfor flugter det fuldstændig med den linje, som regeringen har lagt i overensstemmelse med aftalen med globaliseringspartierne.

Så er det fru Kirsten Brosbøl for yderligere en kort bemærkning.

Nu er det her jo noget, som regeringen har bestilt i forbindelse med trepartsaftalen og kvalitetsreformen. Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at det er dér, man har drøftet de her ting, at det er dér, man har sat det her i gang, og at det her derfor i princippet ikke har noget med globaliseringsaftalen at gøre. Det er noget, der ligger ud over de ting, der er blevet sat i gang via globaliseringsaftalen.

Det synes jeg er vigtigt at slå fast, for derfor har regeringen også ene og alene ansvaret for, at de her initiativer bliver gennemført, sådan som man har lovet treparterne det. Og jeg vil gerne understrege, at de parter, som regeringen indgik trepartsaftalen med, jo fuldstændig bakker op om det forslag, som vi her fremsætter, fordi de også har det indtryk, at regeringen faktisk ikke lever op til det, man har lovet i trepartsaftalen.

Men jeg vil godt spørge ministeren - for nu nævner ministeren, at det her med erhvervs-ph.d.er i den offentlige sektor kører fuldstændig på skinner, og at det har man sat penge af til - for det første, om det ikke er korrekt, at der står i regeringsgrundlaget, at det skal gennemføres allerede i 2009, nemlig i år, og ikke først fra 2010, hvor ministeren jo altså først har sat penge af til, at det kan realiseres.

Så vil jeg for det andet godt bede ministeren om at fortælle, hvor mange erhvervs-ph.d.er der i det offentlige kan sættes i gang med de midler, man har afsat i 2010 og 2011.

Så er det ministeren.

Der er jo ikke noget til hinder for, at man kan gennemføre de mange initiativer og de forskellige forhold, som blev aftalt i forbindelse med trepartsdrøftelserne. Det er bl.a. bevist ved, at der er afsat 3 mia. kr. til arbejdskraftbesparende teknologi. Altså, der er jo en række områder, som jeg også nævnte i min tale, hvor der er igangsat initiativer, og hvor det er sådan, at man selvfølgelig skal innovere. Jeg synes, det er meget afgørende, at der sker innovation i den offentlige sektor, for hvis 5 millioner danskere skal stå distancen, tror jeg, at vi skal trække på det allerbedste - både i det offentlige og det private.

Men det, vi går ind og rører ved her, er altså et specielt lovforslag om et råd, og det er jo ikke det her råd, der er altafgørende for, at den offentlige sektor kan innovere, og at man kan effektuere de forskellige forhold, som fremgår dels af trepartsdrøftelserne, dels af den store kvalitetsreform, som regeringen har lanceret.

Jeg må så sige, at jeg ikke her tør sige ...

Nej, det må ministeren ikke, for tiden er udløbet for lang tid siden.

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning, værsgo.

Så kan jeg følge op på det sidste, som ministeren ikke nåede at svare på, nemlig om han ville bekræfte, at det står i regeringsgrundlaget og også i Kvalitetsreformen, at der allerede fra 2009 skulle indføres offentlige erhvervs-ph.d.er, og hvor mange der ville kunne finansieres af de midler, der tilvejebringes på finansloven for 2010.

Jeg lyttede meget grundigt efter, hvad argumentet kunne være for, at man vil afvise forslaget her, altså afvise at loven også kommer til at dække det offentlige. Det eneste argument, jeg kunne høre, var, at man sammen med forligskredsen har besluttet sig for at blive klogere på nogle ordninger. Er det sådan, at man igangsætter en strategiudvikling, der forklarer, hvordan offentlige innovationer skal udvikles, og så siger, at man ikke kan udmønte strategiens anbefalinger, fordi man på nogle helt andre områder har tænkt sig at blive klogere? Jeg kan ikke se sammenhængen, og jeg vil høre, om det er det, der er argumentet for, at man vil afvise forslaget her.

Så er det ministeren.

Med hensyn til det første er det sådan, at uanset hvad der står i regeringsgrundlaget, er jeg meget tilfreds med, at vi har fundet penge, så vi kan få startet disse erhvervs-ph.d.-ordninger i det offentlige i 2010. Hvor mange personer der kan komme på tale, tør jeg ikke give et bud på her, men de, der sidder og arbejder med det, vil givetvis kunne gøre det, og så kan vi svare skriftligt under udvalgsarbejdet.

Med hensyn til evalueringen kan jeg godt forstå, at fru Hanne Agersnap er forholdsvis afslappet, for SF er jo ikke en del af den kreds, der har aftalt evalueringen. Men når jeg ser, hvilke to andre partier som er medfremsættere af forslaget her, må det da trods alt møde en vis forståelse, at vi sad i kredsen sidste år og aftalte, at området her ville vi udsætte til næste år, når vi havde evalueringen på plads. Det synes jeg da er både rimeligt og fornuftigt i relation til forslaget her, da det jo rammer lige akkurat de områder, hvor vi afventer evalueringen.

Så er det fru Hanne Agersnap for yderligere en kort bemærkning.

Jamen jeg er overhovedet ikke spor afslappet. Jeg er faktisk ret ophidset over, at man skyder sin handlekraft til hjørne, fordi man har besluttet at blive klogere på globaliseringsaftalens områder. Det er jo en beslutning i trepartsaftalerne om Kvalitetsreformen at indføre offentlig innovation, og fordi man på nogle tekniske områder vil vide mere om, hvordan tingene virker, vil man deponere sin politiske handlekraft. Det gør mig faktisk ikke spor afslappet.

Så er det ministeren.

I første runde nåede jeg ikke at sige, at mens fru Hanne Agersnap kan være afslappet ved, hvad globaliseringspartierne aftaler, synes jeg ikke, fru Hanne Agersnap som hovedforslagsstiller kan være afslappet over for, at man ikke har sendt forslaget i høring. Når man helt utraditionelt fremsætter et lovforslag, bør man selvfølgelig følge de regler, som man forlanger regeringen skal overholde, og derfor har vi jo ikke fået de forskellige høringssvar, vi plejer at få, når vi behandler lovforslag her i Folketinget.

Med hensyn til handlingslammelse og at man ikke kan effektuere de ting, der er blevet aftalt i andre sammenhænge, kan jeg ikke forestille mig det. Jeg må tilstå, at jeg ikke tør stå her på talerstolen og sikre mig et samlet overblik over det meget, meget store materiale, der er om trepartsdrøftelserne, men jeg kan ikke forestille mig, at det er afhængigt af, at man ændrer loven om Rådet for Teknologi og Innovation, så derfor synes jeg stadig væk, det er vigtigt, at vi fastholder, at vi får resultatet af evalueringen og på det grundlag ser samlet på tingene.

Så er der yderligere en kort bemærkning, og den er fra fru Marianne Jelved.

Jeg er blandt dem, der sammen med ministeren var med til at aftale, at der skal være en evaluering. Men der kan jo ikke blive en evaluering af noget, som ikke har fundet sted endnu, og det her handler jo om at fremme innovationsmulighederne i offentlige institutioner. Det har været savnet længe, og jeg kan ikke se, at der er noget, der kan evalueres på lige netop det område, så derfor må jeg spørge ministeren: Hvad er det i evalueringen, som skal belyse, om det er klogt at fremme innovationen af offentlige institutioner?

Så er det ministeren.

Jamen det synes jeg da er ret let at svare på, for i mit svar gjorde jeg temmelig meget ud af, at det synes vi er vigtigt. Jeg nævnte fem, seks, syv forskellige områder, hvor vi har lagt meget vægt på, at der sker denne innovation, og jeg vil fastholde, at det skal vi også fortsat gøre.

Et meget, meget overset område er arbejdskraftbesparende teknologier, hvortil der er afsat 3 mia. kr. Netop i dag har jeg fået resultatet af første ansøgningsrunde, hvor man ser en række meget konkrete, måske lavpraktiske, men innovative forhold, som man sætter i gang, og det behøver jo ikke ske gennem Rådet for Teknologi og Innovation. Det kan fint ske på alle andre måder, f.eks. som her gennem en aftale, der er indgået af og styret fra Finansministeriet, fordi det drejer sig om 3 mia. kr., der er afsat på finansloven, så jeg kan ikke se, der er noget til hinder for det.

Så er det fru Marianne Jelved for yderligere en kort bemærkning.

Nej, men lad os dog så komme i gang. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor ministeren vil bruge det faktum, at der skal evalueres på beslutninger truffet i 2006 og 2008 om globaliseringsmidlerne, når de globaliseringsmidler jo ikke retter sig mod innovation af den offentlige sektor som sådan.

Samtidig med det har der været trepartsforhandlinger. Det er jo en form for høring, der bakker fuldstændig op bag det her, og jeg kan betro ministeren, at jeg har fået kendskab til, at en række formænd lige fra AC til KL og LO er dybt begejstrede for lovforslaget her, fordi de finder, det faktisk er en udmøntning af noget af det, der blev indgået aftale om i trepartsforhandlingerne. Jeg har meget svært ved at forstå, at evalueringen og manglende høring skal forhindre en positiv behandling af forslaget her.

Så er det ministeren.

Da vi nu på forskellig vis ser på området her, dels evaluering af globaliseringsmidlerne, dels hele forskningsrådssystemet, hvor Rådet for Teknologi og Innovation jo har en meget naturlig snitflade, synes jeg da, det ville være mærkeligt, hvis vi i dag beslutter her i Folketinget at udvide Rådet for Teknologi og Innovations bestyrelse uden at se på, i hvilke sammenhænge det i øvrigt sker.

Jeg synes virkelig, det er et mærkeligt tidspunkt, men det ændrer jo overhovedet ikke ved det faktum, at innovation i den offentlige sektor er vigtig. Jeg synes, jeg understregede det meget, meget klart i min tale, og det fremgår også meget, meget klart af mange andre initiativer, som foregår, og som jo ikke er afhængige af, at de skal foregå gennem Rådet for Teknologi og Innovation - overhovedet ikke, så vidt jeg kan se.

Tak til ministeren. Vi går så i gang med ordførerrækken.

Den første ordfører er Venstres ordfører, og det er fru Malou Aamund.

Som udgangspunkt er det nogle sympatiske tanker, der ligger bag lovforslaget. I Venstre er vi meget fokuseret på innovation i den offentlige så vel som i den private sektor. I strategien for styrket innovation i den offentlige sektor, som er udarbejdet af Rådet for Teknologi og Innovation, er målet netop at styrke forholdet mellem det offentlige og det private på innovationsområdet, og i forbindelse med kvalitetsreformen gjorde regeringen det klart, at den offentlige sektor skal være den mest innovative og dynamiske i verden.

Videnskabsministeriet har igangsat en evaluering af regeringens indsats på innovationsområdet. Evalueringen forventes færdig i løbet af sommeren. Vi mener, at det vil være useriøst at ændre i den gældende lovgivning, før vi har hørt evalueringens resultater af regeringens indsats på området.

Vi mener altså, at det er vigtigt med innovation i den offentlige sektor, specielt med henblik på velfærdsområdet, hvor vi i de kommende år står over for markante udfordringer med mangel på arbejdskraft til at tage sig af den voksende gruppe ældre i samfundet. Derfor er det noget, som vi har fokus på i vores innovationsindsats, men vi skal vente på den samlede vurdering, før vi planlægger nye initiativer. Venstre støtter altså ikke forslaget.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er glædeligt, at ordføreren er positivt indstillet over for intentionerne i forslaget - det hjælper os da et stykke ad vejen med det her.

Men når nu ministeren ikke kunne svare, så vil jeg godt spørge ordføreren om de 10,5 mio. kr., der altså er afsat til erhvervs-ph.d.er i det offentlige i 2010 og 2011. Hvor mange erhvervs-ph.d.er vil det svare til, hvis jeg nu kommer med den serviceoplysning, at en erhvervs-ph.d., som jeg har forstået det, koster ca. 1 mio. kr. for Videnskabsministeriet over de 3 år, det nu varer?

Så er det ordføreren.

Jamen vi kan jo godt sætte os ned og lave en dimensionering af det, og det er muligt, at det måske ikke er nok i første omgang, og det må man jo så kigge på. Så jeg er da klar til, at vi kan indgå i en diskussion om, hvorvidt der er behov for flere offentlige erhvervs-ph.d.er.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der er hele det samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor, så jeg synes, det er vigtigt, at man kigger på, om der er behov for ordninger der. Så det er jeg da klar til at tage en diskussion om.

Så er det fru Kirsten Brosbøl for en sidste kort bemærkning.

Det vil jeg meget gerne kvittere for, for det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, det er noget uambitiøst, at man med de 10,5 mio. kr., man afsætter om året, altså sætter af, hvad der svarer til 10-12 erhvervs-ph.d.er i det offentlige. Det batter jo ikke specielt meget, hvis man har en intention om, at det her virkelig er noget, man vil satse på.

Men jeg vil godt prøve at høre ordførerens holdning til nogle af de konkrete forslag, der ligger i strategien, som kom i november måned. Der er jo nogle ideer om et videncenter for innovation i det offentlige, som sådan skal kunne samle best practice og kunne bidrage til at få spredt nogle af de gode initiativer ud, som rent faktisk bliver taget.

Der er en række konkrete forslag i den strategi, og jeg synes ikke rigtig, vi har hørt ordførerens syn på de forslag, som jo altså ikke er en del af de ting, som vi er ved at evaluere på i forbindelse med det, der er sat i gang med globaliseringsaftalen.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man, netop når man kigger på innovation i det offentlige, kigger på best practice og får samlet de bedste erfaringer, der er gjort rundtomkring, og det mener jeg også, at man skal gøre. Det er muligt, at det er det rigtige at lave et videncenter.

Jeg kan godt høre, at man i oppositionen ikke rigtig synes, at vi kan bruge den evaluering, de er i gang med at lave på innovationsområdet, til også at finde ud af, hvordan vi skal løse opgaverne i den offentlige sektor, men jeg tror faktisk, at vi godt kan bruge den, for der går man jo netop ind og kigger på, hvad det er for nogle værktøjer, midler og rammer, der skal til, for at vi kan løfte den indsats, og der går man ind og kigger på effekten af de ting, som vi har i forvejen. Og der vil da muligvis være mange ting, som vi skal styrke eller lave om i forhold til den måde, tingene er på i dag.

Der er yderligere to ønsker om korte bemærkninger. Først er det fru Hanne Agersnap.

Jeg er enig i, at man kan blive klogere af en evaluering, og for de tekniske ting, der bliver evalueret, kan indhentede erfaringer også gavne på det offentlige område, hvis man sætter en tilsvarende innovation i gang dér. Men jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren anser det for formålstjenligt, at der laves offentlig innovation via et råd, hvis formål drejer sig om innovation inden for det private erhvervsliv, og som udelukkende er sammensat af folk fra det private erhvervsliv. Ser ordføreren ikke en fordel i, at vi får det afvejet sådan, at det offentlige også bliver repræsenteret i det råd og i formålsparagrafferne?

Så er det ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige til det, der hele tiden bliver sagt om, at det er tekniske ting, der ligger i evalueringen, at det altså ikke er mit indtryk. Mit indtryk er helt klart, at man går ind og kigger på: Hvad er effekten af de ordninger, vi har i dag? Hvad er udbyttet? Det er jo ikke bare en eller anden kedelig, teknokratisk gennemgang, vi forventer at få ud af den analyse, det er en oversigt over det konkrete udbytte.

Skal man så gå ind og have repræsentanter for den offentlige sektor i rådet? Jamen så er vi jo inde i en helt anden diskussion om, hvad formålet med hele Rådet for Teknologi og Innovation er, og der er det Venstres holdning, at det primære formål jo netop er at gå ind og løfte den del af globaliseringsstrategien, der handler om vækst og beskæftigelse. Vi er meget optaget af, at de penge, som vi bruger på globalisering, kommer ud og netop skaber arbejdspladser og skaber konkurrenceevne, og derfor vil der da være en bekymring, hvis man gik ind og sagde, at alle pengene i princippet og i teorien kunne gå til effektiviseringer i den offentlige sektor. Det er ikke i Venstres interesse at gøre det, så det vil vi klart afvise.

Så er det fru Hanne Agersnap for yderligere en kort bemærkning.

Nu bliver jeg helt overrasket. Er vækst og beskæftigelse kun noget, der henhører til det private erhvervsliv? Er det sådan, at der simpelt hen er en ideologisk forskel her, nemlig at det er det private erhvervsliv, der skal have udviklingskraften og al innovationen via globaliseringsaftalen, og at det offentlige kun skal udvikles i den udstrækning, det kan gavne det private erhvervsliv? Så synes jeg, der er en stor ideologisk forskel her, hvor vi vil sige, at det offentlige skal have samme udviklingspotentiale og støtte til at udvikle sig som det private erhvervsliv.

Det kan godt være, at det ikke er tekniske ting, der fremkommer af evalueringen, men effekter af forskellige indsatser kan jo sagtens overføres til det offentlige, hvis man opdager, at en eller anden indsats er skruet bedre sammen på en anden måde. Men det kræver jo, at Rådet for Teknologi og Innovation også har lov til at beskæftige sig med innovation i det offentlige, at det er en del af dets formål, og at der er folk i rådet, der har forstand på det.

Så er det ordføreren.

Ja, jeg tror, der er en ideologisk forskel her på Venstre og SF, for vi har den grundlæggende holdning, at det er vigtigt med vækst og beskæftigelse i den private sektor, så man får dannet hele skattegrundlaget, og vi er optaget af ikke bare hele tiden at kræve velfærd, men også at have nogle rammer, der skaber velfærd. Jeg mener, det er vigtigt, at man kan sørge for, at der er en effektiv offentlig sektor med fokus på innovation og med fokus på at få mest muligt ud af de penge, vi putter i den offentlige sektor, og at man samtidig parallelt har et enormt fokus på hele globaliseringsstrategien med et historisk løft i forskning og udvikling for netop at skabe arbejdspladser; det er jo noget, man må sige der er brug for i dag.

SF vil sikkert gerne have, at arbejdspladserne bliver skabt i den offentlige sektor. Vi mener, at skattegrundlaget skal være i orden, og vi har nok mere fokus på at sørge for, at der også er en ansvarlig økonomisk politik bag initiativerne.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marianne Jelved.

Jeg havde ellers forstået på ministeren, at vi sådan set er helt enige i intentionerne, der ligger i det lovforslag, vi behandler nu, nemlig at den offentlige sektor også skal være innovativ og være i udvikling - med ny teknologi, bedre arbejdsmetoder, bedre behandling osv. osv. Og jeg har meget, meget svært ved at forstå, at vi skal afvente en evaluering af globaliseringsmidlerne, når det her overhovedet ikke har noget med globaliseringsmidlerne at gøre, men faktisk er et forsøg på at hjælpe regeringen med at leve op til sit eget regeringsgrundlag og sin kvalitetsreform og sin trepartsaftale. Og det foreslås jo ikke af os finansieret af globaliseringsmidler.

Hvorfor skal vi afvente en evaluering af, hvordan erhvervs-ph.d.erne fungerer, når regeringen allerede har afsat 10,5 mio. kr. fra 2010 til erhvervs-ph.d.er i den offentlige sektor? Vi vil bare gerne have et større tal.

Så er det ordføreren.

Jamen ordføreren siger det jo selv: Vi har allerede afsat midler. Så kommer der igen det der argument med, at det er helt irrelevant at kigge på den evaluering, og det er jeg bare totalt uenig i, for hele evalueringen går jo netop ud på at kigge på de værktøjer, vi har, de midler, vi har. Og det er måske dér, vi har en grundlæggende uenighed, for det er ikke sikkert, at de midler, der skal gå til innovation i den offentlige sektor, skal kanaliseres gennem Rådet for Teknologi og Innovation. Nu får vi resultatet af evalueringen, og så kan vi jo se, om der ligger et uudnyttet potentiale.

Men vi har jo allerede gjort en del. Der ligger 3 mia. kr. i hele den fond for arbejdskraftbesparende teknologier, og det er jo også en slags penge, må man sige.

Så er det fru Marianne Jelved for den sidste korte bemærkning.

Men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor der er afsat penge af regeringen i 2010 til det, vi gerne vil fremme i 2009 og øge i 2010. Hvorfor kunne regeringen ikke vente med at afsætte penge, til der havde været en evaluering?

Så er det ordføreren.

Men der er jo nogle områder, hvor man allerede kan sige at der har været et konkret behov, og det har der jo netop været på ph.d.-området, hvor man har sagt, at det er vigtigt, at der ikke kun er ph.d.er for det private erhvervsliv. Men det er jo ikke kun det, som forslaget her går ud på, og derfor mener jeg også, at den effektmåling og hele den evaluering af, hvor gode de instrumenter og værktøjer, vi har, er, er utrolig relevant.

Så vil jeg godt lige sige noget om den der illusion, der er, om, at vi slet ikke foretager os noget for den offentlige sektor med GTS'erne og de andre ting på innovationsområdet. Altså, GTS'erne har 4.000 offentlige kunder i dag. Så det er jo også en slags arbejde, kan man sige, de gør dagligt for at forbedre innovationsområdet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, fru Kirsten Brosbøl.

Hvordan sikrer vi, at vi også i fremtiden kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere i den offentlige sektor? Hvordan imødegår vi de stadig større forventninger fra borgerne om høj kvalitet og individualiseret behandling i den offentlige service? Det er nogle af de helt centrale udfordringer, som den offentlige sektor står over for i den nærmeste fremtid. Og det er svarene på de spørgsmål, som en særlig indsats for øget innovation i det offentlige vil kunne bidrage til.

Innovation i det offentlige er måske et lidt diffust begreb, men det er ikke desto mindre en helt central opgave for at fremtidssikre velfærdssamfundet - en opgave, som vi alle sammen burde være optaget af. Det handler om, hvordan vi bliver bedre til at sikre de bedste dagtilbud og skoler til vores børn, en ældrepleje med respekt og omsorg for vores ældre medborgere og et sundhedsvæsen, som alle borgere kan have tillid til vil give dem den bedste og den hurtigste behandling - intet mindre. Innovation handler om at omsætte nye ideer til bedre praksis, så det skaber merværdi. I den offentlige kontekst kan det ud over en bedre service og mere kvalitet til borgerne også betyde en øget effektivitet i offentlige arbejdsgange eller ydelser, styrke demokratiet og retssikkerheden og give større medarbejdertilfredshed.

En del af trepartsaftalen, som regeringen indgik sammen med kommuner, regioner og fagbevægelsen, var, at indsatsen under Videnskabsministeriet for videnspredning og innovation fremover ikke blot skulle understøtte innovation i det private erhvervsliv, men også i den offentlige sektor. Som et skridt på vejen skulle Rådet for Teknologi og Innovation udarbejde en strategi for, hvordan innovationsindsatsen kunne udbredes til den offentlige sektor. Og det er vigtigt at understrege, at det altså var noget, som regeringen selv bad Rådet for Teknologi og Innovation om at gøre i forbindelse med trepartsaftalen.

Sidste år, i efteråret 2008, kom så strategien - en ganske udmærket og seriøst gennemarbejdet sag på godt 40 sider. En række organisationer bidrog til at udarbejde strategien: KL, AC, DJØF, Danske Regioner, LO og FTF. Og som det hedder i forordet til strategien:

»Strategien indgår som et led i den offentlige sektors arbejde med at levere bedre serviceydelser til borgerne og virksomhederne. Strategien lanceres cirka 1. november 2008. Herefter er det op til Folketingets partier at skaffe den fornødne finansiering.«

Der står altså helt klart i den strategi, som man selv har bedt om fra Videnskabsministeriets side i forbindelse med trepartsaftalen, at der er brug for yderligere finansiering, hvis den her strategi også skal kunne føres ud i livet. Der står sort på hvidt, hvad jeg også foreholdt ministeren i mit spørgsmål, at der skal stilles særskilte midler til rådighed for at styrke innovationen i det offentlige, og at formålet med loven om teknologi og innovation skal udvides til at dække hele samfundet - underforstået ikke kun erhvervslivet, men også den offentlige sektor.

Det, som man så skriver fra RTI's side, er, at man afventer en økonomisk afklaring, før man kan gå ned i det operationelle niveau og komme med nogle mere konkrete forslag. Og det kan man jo sige at der ikke rigtig er sket noget ved, og det er sådan set derfor, at vi tre partier, der står bag det her forslag i dag, gerne vil give regeringen en hjælpende hånd med rent faktisk at få ført denne strategi ud i livet. Regeringen har ikke fulgt op på de initiativer, der ligger i den her strategi, og det synes vi er rigtig ærgerligt.

Som sagt er der altså afsat nogle midler til erhvervs-ph.d.er i det offentlige, som sådan svarer til 10-12 stk. over de 3 år, de skal finansieres. Det synes vi er rigtig, rigtig uambitiøst.

Det er vigtigt at understrege, at det her initiativ jo er noget, der vil komme hele samfundet til gode, også erhvervslivet. Faktisk mener danske erhvervsledere, at innovationsforståelse i den offentlige sektor er den vigtigste samfundsmæssige rammebetingelse for innovation. Det synes jeg at man skulle bide mærke i. Det er faktisk også noget, der nævnes i strategien, og det er jo ikke uvæsentligt i forhold til de mange gode ting, der ville kunne komme ud af at gennemføre den her strategi.

De parter, som regeringen i sin tid indgik den her aftale med, bakkede op om det forslag, vi står med her i dag, og jeg synes, at hvis regeringen virkelig vil leve op til de løfter, man har givet i trepartsaftalen i kvalitetsreformen om, jeg tror man kaldte det et historisk megaløft i velfærden, så burde man også kunne finde pengene inden for den ramme til at realisere den her strategi, som altså var en del af den aftale, man lavede i 2007. Vi har forudsætningerne for det med dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for at levere den bedste service til borgerne, men hvis visionen skal realiseres, kræver det altså politisk vilje til både at sætte økonomi og handling bag ordene, og det er altså det, vi lægger op til med det her lovforslag.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra fru Charlotte Dyremose.

Jeg går ud fra, at fru Kirsten Brosbøl er enig med mig i, at man kan diskutere mange elementer i det her forslag, men at lovforslaget her i hvert fald lægger op til en betydelig ændring af ikke bare sammensætningen, men også den funktion, som Rådet for Teknologi og Innovation vil have. Jeg vil bare spørge, om det er udtryk for en ny praksis fra socialdemokratisk side, at hvis der bare har været udarbejdet en eller anden form for regeringsrapport om noget, og der er foreslået noget, så kan man sagtens lægge noget i Folketingssalen, uden at det kommer i høring først og bare bruse frem med at få det gennemført.

Så er det ordføreren.

Det er bestemt ikke tilfældet, at vi vil fremsætte lovforslag om alle de løfter, som regeringen ikke selv er i stand til eller vil indfri på alle mulige forskellige områder. Vi synes, at den her strategi er rigtig, rigtig fornuftig, og derfor har vi tilladt os at hjælpe regeringen lidt på vej med det her lovforslag, som konkret vil gå ind og opfylde nogle af de ting, som står i den strategi. Vi er meget optaget af at få udbredt innovationsindsatsen til den offentlige sektor. Vi synes, der er rigtig god grund til også at se på innovation i det offentlige, og derfor har vi fremsat det her forslag, som jo i øvrigt bakkes op af alle trepartsaftaleparterne, som vi jo alle sammen er blevet gjort opmærksom på. Så jeg synes, at den ligger lige til højrebenet.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Charlotte Dyremose.

Jeg synes, at fru Kirsten Brosbøl taler fuldstændig udenom. Jeg kan slet ikke forestille mig en situation, hvor regeringen vil fremsætte noget, og så kommer vi ned i Folketingssalen og siger: Jamen vi har talt med alle de berørte parter, og de synes, det er en god idé, så nu skal I bare høre, her kommer lovforslaget, ingen høringsproces, intet er gjort på forhånd. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at fru Kirsten Brosbøl ville synes, at det var i orden. Men skal jeg forstå det sådan, at hvis bare fru Kirsten Brosbøl synes, at det er en god nok idé, er det helt i orden ikke at køre den demokratiske proces, som en høringsfase er, inden man gennemfører et lovforslag? Det er da godt nok dybt rystende, og så kan man da for alvor håbe, at Socialdemokraterne og fru Kirsten Brosbøl aldrig kommer i regering, for det er da i den grad bare at holde fast i det, man synes, og ikke lytte til bl.a. relevante høringsparter.

Så er det ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er fru Charlotte Dyremose, der taler udenom, fordi fru Charlotte Dyremose skulle forholde sig til indholdet i det her lovforslag, og hvis det kan hjælpe på processen, og hvis det kan gøre, at De Konservative vil bakke op om det her forslag, vil vi meget gerne være med til at sende det i høring. Det synes jeg vi skal gøre, for så kan det være, at vi kan få en seriøs debat om indholdet i forslaget på baggrund af det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jesper Langballe.

Jeg skal gøre det relativt kort. Det er et sympatisk forslag, og jeg vil faktisk sige, at om sagen selv vil der formentlig være nogenlunde enighed bordet rundt. Regeringen har da også lagt op til, at innovationstiltagene for erhvervslivet skal udvides til de offentlige institutioner, ligesom det, som nævnt, fremgår af vores fælles globaliseringsaftale. Og dertil kan jo så lægges, at tanken - som det også har været nævnt - støttes af hele det faglige organisationsliv.

Men derimod må jeg sige, at jeg synes, det er en mærkelig timing. Vi venter på ministeriets evalueringsrække af den eksisterende ordning, og vi ser frem til, at forligskredsen efterfølgende skal drøfte en sådan udvidelse. Den strategi, som ministeren satte i gang for innovation i den offentlige sektor, var der jo altså ikke tidsmæssigt mulighed for at få med i globaliseringsforhandlingerne.

Så vi kan ikke støtte forslaget. Og vi kan ikke lade være med at more os lidt over den der hjælpende hånd, som oppositionen vil give regeringen. Det er næsten alt for rørende. Mens vi venter på, at en fornuftig køreplan skal køre igennem 2009, så vi kan få det her seriøst gennemdrøftet, ser man pludselig, at nu marcherer rød stue. Det er simpelt hen det, der er formålet med det hele. Det er jo ikke at opnå det mest saglige resultat - det mest saglige resultat får vi jo, som alle forventer, ved at drøfte det her i forligskredsen.

Så har jeg undret mig lidt over, hvorfor det er fremsat som et lovforslag og ikke som et beslutningsforslag - jeg ved ikke, hvad forklaringen er, men det kan vi måske få at vide. Er det simpelt hen for bevidst at undgå en høring?

Det var ordene.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Tak. Jeg vil sige til fru Kirsten Brosbøl, at jeg nok skal fortælle, hvad vi mener om indholdet af det her forslag, men så vidt jeg ved, er det helt i orden at stille detaljespørgsmål til dem, der er ordførere for forslagsstillerne. Det håber jeg at man kan få lov til en anden gang, uagtet at det her åbenbart ikke behøver at komme i høring, og at man ikke kan stille kritiske spørgsmål eller noget som helst. Jeg synes, det er en meget spændende måde at gøre tingene på, og jeg må sige, at jeg tror, hr. Jesper Langballe har fat i noget fuldstændig rigtigt, når han spørger til, om det handler om, at man undgår en høring ved at fremsætte det som et lovforslag og ikke som et beslutningsforslag, som jo ellers ville være fuldstændig almindelig procedure, hvis man ville tage tingene seriøst i folketingsarbejdet.

En anden ting, der undrer mig en lille smule, hvis vi skal komme ind på det indholdsmæssige - nu håber jeg, at fru Kirsten Brosbøl hører efter, for nu kommer der noget indholdsmæssigt - handler om Rådet for Teknologi og Innovation. Der har vi altså på forligskredsniveau, i hele globaliseringskredsen, en evaluering i gang i forhold til innovationsområdet. Og det, der undrer mig allermest - og jeg må sige, at jeg undrede mig meget, da jeg læste lovforslaget, og jeg har undret mig næsten lige så meget her under debatten - er, hvorfor man, hvis man synes, at det her skulle føres ind og gøres til sådan en fælles ting, så ikke har ført det ind i forhold til evalueringen, sådan at når man lavede den evaluering, kunne man også få nogle forslag til, om det ville være en fordel at kombinere de to indsatser.

Det kan godt være, at det er tilfældet. Jeg tror det ikke nødvendigvis, for det fokus, der er i dag, er jo bl.a. på at skabe vækst. Og altså helt ærligt, så er det, vi skal skabe på de danske sygehuse, jo ikke vækst, det er bedre velfærd og bedre service for borgerne via mere effektive sagsgange osv. Det er jo ikke vækst. Vækst er det, man skal skabe i det private erhvervsliv. Så vi skal vurdere det ganske grundigt, og derfor synes jeg også, det ville være relevant, hvis det her skulle ind, at man så tog fat evalueringsmæssigt på det.

Så må vi jo spørge, når nu forligspartierne vil tage 80 mio. kr. årligt fra kvalitetspuljen, om man så har gjort sig nogen overvejelser om, hvad det er for tiltag, der så eventuelt ikke skal gøres. For sagen er jo den, som også flere ordførere tidligere har været inde på, at der netop med kvalitetsreformen og med kvalitetspuljen lægges op til at gøre mange af de ting, som netop er intentionerne med det her lovforslag - intentioner, som vi også fra konservativ side er fuldstændig enige i, for vi har et kæmpestort behov for det her, ikke bare for at skabe bedre service, men jo også, fordi vi alle sammen ved, at vi kommer til, både i det private og i det offentlige, at mangle hænder på en lang række områder.

Vi kan tale rigtig meget om at tiltrække arbejdskraft og strategier for at få flere igennem en masse af velfærdsuddannelserne, og det kommer vi også til, og det skal vi også. Men det nytter bare ikke noget kun at gøre det, for så bliver det bare i konkurrence med hinanden, og derfor skal vi også have innovation i den offentlige sektor, og derfor har regeringen jo netop lavet både kvalitetsreform og kvalitetspuljer.

Alt i alt må jeg sige, at jeg står tilbage med en lille smule undren over det her, og jeg er egentlig også lidt ærgerlig over, at det så ikke har været bragt ind. Jeg ved godt, at så siger rød stue, at det skulle det sandelig ikke, men jeg er lidt ærgerlig over, at det ikke har været bragt ind og foreslået som en del i forbindelse med den her evaluering, for skulle vi ikke have taget det seriøst og ventet på den evaluering, ja, så må jeg sige, at så havde vi fra konservativ side en lang række forslag, som vi gerne ville have sat finansiering i på innovationsområdet i forbindelse med udmøntningen af globaliseringsmidlerne for i år.

Det var faktisk med blødende hjerte, at vi lod det område ligge med udmøntning af pengene for i år, og det var svært at holde sig fra det, det må jeg sige, men vi gjorde det i respekt for den evaluering, der var lagt op til. Derfor er det en lille smule underligt at stå her i dag med det her lovforslag, uagtet at intentionerne i det er ganske udmærkede.

Der en kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Nu spørger ordføreren, hvorfor det ikke er blevet bragt ind i globaliseringsforligskredsen. Altså, man blander tingene sammen ved at sige, at vi skulle have bragt det ind i globaliseringsforligskredsen.

Jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at det, der ligger til grund for den strategi, der er udarbejdet - den målsætning om, at man skal udbrede innovationen til også at omfatte den offentlige sektor - er noget, der er meget klart formuleret i trepartsaftalen, noget, der er klart formuleret i kvalitetsreformen.

Det vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, så vi kan få aflivet det der med, at vi ovre i globaliseringsforligskredsen nu skal sidde og finde penge til løfter, som regeringen har givet i trepartsforhandlingerne og til kvalitetspuljen. Det vil jeg bare gerne have bekræftet stille og roligt.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gerne bekræfte det første, men jeg står jo stadig væk tilbage med den her underlige fornemmelse af, at man enten er lidt misundelig over, at det var regeringen, der kom med den helt rigtige strategi for en kvalitetsreform, og at man egentlig gerne selv ville have siddet i regering og kommet med en sådan, og derfor prøver man med det her - eller også er det et spørgsmål om, at man skal overveje, om der skal være en tættere sammenhæng mellem den innovationsindsats, der er på det private område, og den, der skal være på det offentlige område. Og hvis det er det sidste - ja, undskyld mig - så har jeg altså ikke været den eneste i dag, der ser en temmelig stor sammenhæng med globaliseringsforligskredsen, al den stund det er derfra, pengene kommer til det formål.

Så man må jo altså bestemme sig for, hvad det er, man vil.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og vi er nået frem til den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Det Radikale Venstre er medforslagsstiller på det her forslag, fordi vi faktisk er rigtig meget optaget af at få innovation gjort til en naturlig del af den offentlige sektors arbejde, de offentlige institutioner. Der er faktisk forslag, som regeringen fremsætter en gang imellem, som vi er enige i, og det vil vi da også gerne markere.

Det gør vi ikke sådan, som hr. Jesper Langballe udtrykte det, ved at vi laver et lovforslag for at undgå en høring. Jeg synes, det er mere naturligt, at man tror på det, folk siger, når de siger noget her fra Folketingets talerstol, end at tillægge dem alle mulige mærkelige motiver. Så nu sender vi det ud i en høring, bare for en ordens skyld. Men jeg vil anbefale, at man regner med, at vi mener det, vi siger.

Vi mener ikke, det er globaliseringsmidlerne, der skal finansiere trepartsaftalen som sådan eller regeringens kvalitetsreform. Derfor har vi peget på finansiering via regeringens egne midler, som er afsat i kvalitetsreformen. Det står jo folketingsmedlemmer frit for at fremsætte lovforslag og få dem behandlet her i Folketingssalen, så det mener jeg vi gør fuldstændig efter bogen.

Så vil jeg gerne understrege, at vi står med en kæmpe, kæmpe udfordring i den offentlige sektor. Vi havde så sent som i går samråd om mangel på sygeplejersker. Vi ved, at der mangler medarbejdere til alle kerneopgaverne i den offentlige sektor. Vi ved, at der er brug for ny teknologi - vi anerkender de 3 mia. kr., der er afsat, som ministeren har henvist til flere gange. Vi tror, det er rigtig klogt at gøre det på den måde.

Vi vil bare gerne også sætte innovation i gang, og vi tror faktisk, at der er en kæmpestor fordel i at få den innovation til at fungere i en sammenhæng, hvor der både er innovation i det private og i det offentlige. Vi er faktisk tilhængere af, at der er et samspil dér og man lærer på tværs af de sektorer. Vi tror også, at den private virksomhed kan lære noget af den offentlige virksomhed - og omvendt.

Derfor synes vi, det er ganske klogt at lade Rådet for Teknologi og Innovation administrere også de midler, som vi foreslår her. Uanset om det kommer igennem den her gang, vil vi prøve i andre sammenhænge at påvirke det i det her regi.

Så mener vi, det er fuldstændig ulogisk, at vi skal høre på, at der er en kritik af, at vi fremsætter et lovforslag vedrørende en institution, som også er under evaluering på nuværende tidspunkt. Men vi fremsætter faktisk også lovforslag om universitetsloven, selv om universitetsloven er til evaluering p.t. Vi behandler L 147, som ændrer radikalt ved nogle forhold i universitetsloven, selv om den er til revision lige nu. Det er jo ikke forbudt at gøre det, selv om Rådet for Teknologi og Innovation er til evaluering nu - vi kan jo sagtens bruge det stadig væk.

Så vi appellerer til den sunde fornuft og til, at man skal lade være med at tillægge os alle mulige mærkelige motiver. Vi understreger, at der i dag bruges 800 mio. kr. til innovation i den private sektor, og vi tillader os at fremsætte forslag om 80 mio. kr. i den offentlige sektor. Det er forhold, som man burde kunne acceptere. Og vi har anvist finansiering, som er til rådighed, så der er ikke noget at tøve efter.

Inden der er en kort bemærkning fra hr. Langballe, kan jeg helt bekræfte det, som fru Marianne Jelved sagde, nemlig at hun mente, at det var efter bogen, at folketingsmedlemmer fremsatte lovforslag. Det er ikke alene efter bogen, det er efter grundlovens § 41, hvor der står, at ethvert folketingsmedlem er berettiget til at fremsætte forslag til love.

Så er det hr. Langballe for en kort bemærkning.

Det er der vist nok ikke nogen, der har drømt om at bestride, altså folketingsmedlemmers ret til at fremsætte lovforslag. Så det er sådan ligesom at løbe åbne døre ind.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål til fru Marianne Jelved, for det her er jo virkelig helt efter bogen - det må man sige. Det er så meget efter bogen, at jeg synes, der er tale om en argumentation, der rider på en formalisme, som ikke har meget med sund fornuft gøre.

Jeg vil gerne spørge fru Marianne Jelved: Hvorfor har de tre partier, der har fremsat det, egentlig ikke spurgt Dansk Folkeparti, om vi ville være med? Det kunne man jo godt have gjort. Vi er så ofte enige i forskningspolitiske spørgsmål.

Det skulle vel ikke være, fordi hovedideen netop er, at det er de tre partier, der marcherer arm i arm? Det er, som jeg sagde, rød stue, der marcherer.

Men det er dog en mærkelig formalisme at sige, at det her ikke har noget med globalisering at gøre. Nej, nu er vi i trepartsforhandlingerne, nu har vi en anden kasket på. Sådan noget snak! Det er de samme ting, vi sidder og taler om i globaliseringenskredsen.

Så er det ordføreren.

Der er jo forskellige kasser at finansiere ting fra, og vi synes, det er beklageligt, hvis alle mulige gode ideer alle sammen henvises til globaliseringsmidlerne, for så går de midler jo til mange andre ting end det, vi i øvrigt vil. Der er faktisk midler andre steder, som man godt kan begrunde bruges til denne konkrete sag, hvilket en del af mit indlæg gik på.

Det kan hr. Jesper Langballe jo kalde formalisme, men det er da et forsøg på at sige, at vi finansierer det fra et andet sted, så det ikke tages fra globaliseringsmidlerne, for vi mener, der er rigelig brug for globaliseringsmidlerne til professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og universiteterne.

Så er det hr. Jesper Langballe for yderligere en kort bemærkning.

Jamen nu er det jo ikke mig, der siger, at det partout skal være globaliseringsmidler. Det er fru Marianne Jelved, der forklarer den omstændighed, at de tre forslagsstillere vil bryde en seriøs og fornuftig køreplan, der bl.a. forudsætter en evaluering. Det er fru Marianne Jelved, der begrunder det med, at det her jo ikke har noget med globaliseringen at gøre.

Nu har jeg altid syntes, at globaliseringspuljen var et fuldstændig idiotisk ord. Jeg ved ikke, hvorfor pokker alt skal hedde noget med globalisering, når det drejer sig om simpelt hen at sætte god forskning i gang.

Det her drejer sig jo lige netop om de ting, vi sidder og drøfter i forligskredsen omkring globaliseringen, og så er det da en mærkelig formalisme at sige: Nej, nu har vi en helt anden kasket på, nu er det ikke globalisering, det her har noget med trepartsforhandlinger at gøre.

Skidt da med det, det vigtigste er, at vi snakker om noget fornuftigt.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg vil da gerne kvittere for hr. Jesper Langballes understregning af, at det, vi taler om her, er fornuftigt. Men det afholder os da ikke fra at skulle vente på en eller anden dato, og det er da formalisme, der vil noget. Så kunne vi, som jeg sagde før, lige så godt argumentere for, at universitetsloven skal være urørt, indtil revisionen af den er tilendebragt og diskuteret, men sådan arbejder vi jo ikke.

Der er nogle ledige midler et sted. Dem peger vi på, og vi mener, at den sag er rejst i mange forskellige sammenhænge. Den kunne godt rejses i globaliseringskredsen - det er jeg enig i - men den er altså også rejst andre steder. Vi har som parti tilsluttet os at bakke op bag den trepartsaftale, VK-regeringen har indgået, og det giver vel også os en mulighed for at blande os lidt i, hvordan man bruger midlerne, og hvordan man prioriterer. Ikke at vi skal have ret, men vi har jo lov til at ytre os om det.

Tak til ordføreren. Vi er nået frem til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Hanne Agersnap.

Tak for debatten.

Det er denne strategi for styrket innovation i den offentlige sektor, som vi meget gerne vil have mere fokus på, for det er faktisk en god strategi og nogle gode forslag til initiativer, regeringen har fået iværksat. KL, Danske Regioner, arbejdsmarkedets parter og RTI har udarbejdet denne strategi for at styrke innovationen i det offentlige. Den er god, vi synes, den skal tages alvorligt, og jeg opfatter det faktisk også sådan, at det har debatten her i dag vist, så det er en anelse frustrerende for mig, at debatten mest er gået på, hvornår den aftale, SF ikke er en del af, skal evalueres, og hvordan det kan finansieres. Hvis man virkelig synes, der er nogle gode anbefalinger i rapporten, hvad jeg synes der er, synes jeg, man skulle se lidt fordomsfrit på forslaget.

Det andet kritikpunkt, vi har hørt, er, at lovforslaget ikke har været sendt i høring. Det har vi sådan set taget ad notam, og inden vi går i gang med udvalgsbehandlingen, iler vi med at få det i høring hos parterne. Jeg ved ikke, om det er mig, der skal iværksætte det, men hvis det er mig selv, der skal sende forslaget ud, gør jeg det, så vi kan få nogle høringssvar til udvalgsbehandlingen.

Jeg synes, fru Marianne Jelved var inde på det fuldstændig rigtige: Er det virkelig rigtigt, at vi ikke kan fremsætte forslag, hvis noget bliver evalueret? Deponerer vi vores politiske handlekraft, fordi et eller andet bliver evalueret? Evalueringen går jo ikke på, hvorvidt RTI også kan tage hånd om den offentlige innovation, det er jo en politisk beslutning, om vi synes, den ligger fornuftigt dér. Det foreslås i strategien, det synes jeg er fornuftigt, og det er det, der ligger i forslaget.

Det er vigtigt, at vi får innovation også i det offentlige. Det er vigtigt for væksten i samfundet, for ikke kun i det offentlige, men overalt i samfundet styrkes væksten af, at vi har en velfungerende og effektiv offentlig sektor. Her skal vi selvfølgelig have innovation og udvikling, og vi skal også støtte den udvikling.

Eftersom vi har et velfungerende RTI, anser jeg det for en fordel, at vi lader Rådet for Teknologi og Innovation også tage sig af de offentlige investeringer. Jeg sad på et tidspunkt i Socialudvalget, jeg har også siddet i en kommunalbestyrelse, og her hører man meget tit, at vi skal lære af best practices. Hvis en kommune løser en eller anden opgave meget fornuftigt, skærer vi alle kommuner over en kam og siger, at det skal kunne gøres lige så fornuftigt. Det er selvfølgelig også rigtigt, hvis det kan lade sig gøre, men det kræver altså, at den kommune, der har fundet en meget innovativ måde at løse problemerne på, har mulighed for at dokumentere og videndele sine resultater, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi også får innovative videncentre inden for det offentlige, og at vi får erhvervs-ph.d.er inden for det offentlige, så man kan dokumentere de gode erfaringer og dele de best practices, som jeg har hørt denne regering sige så mange gange er vejen frem for en mere effektiv offentlig sektor.

Jeg synes, det er meget ærgerligt, at debatten er blevet skudt ned med, at der foregår nogle evalueringer, og med den manglende høring. Jeg håber, at man i udvalgsarbejdet kan se lidt mere positivt på forslaget, i og med at vi har tilbudt at sende det i høring med det samme.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.