Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 2. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 04.02.2009. 1. behandling 26.02.2009. Betænkning 18.05.2009. Ændringsforslag nr. 10 af 25.05.2009 uden for betænkningen af skatteministeren (Kristian Jensen)).

Fru Mette Gjerskov har bedt om ordet.

Tak formand. Operationen lykkedes, men patienten døde. Sådan tror jeg bedst man kan beskrive forløbet omkring det her lovforslag. Vi kan også kalde det aftalebrud, men det vil jeg komme tilbage til. Skatteministeren har meget heroisk indgået en aftale med os i oppositionen om, at der skal findes en løsning på eksporten af slam til afbrænding i udlandet. I den helt store sammenhæng er det et mindre problem, men dog alligevel stort nok til, at vi er parate til at se på en ændring af reglerne.

Hvad kommer skatteministeren så med? Ja, et super kompliceret, teknisk og meget omfattende forslag, der ikke bare ændrer reglerne for slam. Nej, ministeren tænkte åbenbart, at han lige så godt kunne tage hele affaldssystemet op til revision. Samtidig fremmer forslaget afbrænding af slam, hvilket er i direkte modstrid med energiaftalen, fordi det vil bruge energi i stedet for at frembringe energi. Skatteministeren kunne have styrket tilskyndelsen til genanvendelse med det her forslag. Han kunne have styrket bioforgasningen. Han kunne have øget effektiviteten på det enkelte affaldsforbrændingsanlæg. Men nu behandler vi altså et lovforslag, hvor vi risikerer mindre genanvendelse, mindre bioforgasning og mindsket effektivitet.

Vi har forstået det sådan, at skatteministeren er stærkt optaget af at få gennemført det her lovforslag, ikke mindst fordi det giver mulighed for, at landmændene kan få afbrændt husdyrgødningen, en metode som er skidt både for klimaet og for miljøet, men som på sigt kan give landbruget mulighed for at producere endnu flere svin. Vi har foreslået, at skatteministeren i det mindste fjerner slam fra lovforslaget, så han dog overholder den aftale, han har indgået med os. Men det vil han ikke. Det er mærkeligt, når man tænker på, at vi har at gøre med en regering, som bygger hele sin strategi på kontraktpolitik, at den ikke engang kan overholde en simpel aftale med oppositionen. Men når man først som minister har begået grundlovsbrud, kan det godt være, at det opfattes som en petitesse at bryde en aftale, man har med oppositionen. Det synes jeg er en meget uheldig glidebane.

Så det er altså grunden til, at Socialdemokraterne stemmer nej til lovforslaget. Vi stemmer selvfølgelig ja til vores eget ændringsforslag, og vi undlader at stemme til ministerens ændringsforslag. På trods af konkrete forslag fra branchen til at finde en klogere metode til at ændre afgiftsstrukturen har skatteministeren foretrukket at tage skyklapperne på og haste det her forslag igennem uden at gennemtænke og realitetsbehandle mere fornuftige og klimavenlige alternativer. Det er en skam.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører. Værsgo.

Det her er en meget speciel sag. For 1 år og 3 måneder siden indgik vi en bred energiaftale. Alle partier er med bortset fra Enhedslisten. Et led i den aftale var, at regeringen skulle komme med et forslag til øget energiudnyttelse af slam. Det kom den så ikke med til den aftalte tid. Det er så en ting. Der er sådan set meget, den ikke er kommet med til den aftalte tid. Men da forslaget så endelig kom, var det et forslag, der gik ud på, at man ville afbrænde slam, og at man i øvrigt også ville afbrænde husdyrgødning. Det var sådan en rigtig afbrændingsstrategi. Nu var det bare med at få det her brændt af.

Det diskuterede vi så hele efteråret med skatteministeren, og han blev ved med at hævde, at det her var energimæssigt fornuftigt. Vi blev ved med at sige: Det er simpelt hen ikke rigtigt, der kommer mindre energi ud af det, der kommer også mindre biogas ud af det. Vi blev så enige om at lave en lukket høring. Det var ikke efter ønske fra os, at den blev lukket, men den blev lukket. Det var en venlighed over for regeringen. På den høring var svaret ganske entydigt fra alle de eksperter, der var til stede - også dem, regeringspartierne havde bedt om at være til stede: Det her ser helt forkert ud, det vil ikke give mere energi med den strategi, det vil ikke give mere biogas, det vil ikke hjælpe på, at vi har noget værdifuldt fosfor, som vi skal kunne genanvende, og i øvrigt er forslaget så kompliceret, at det ikke er til at forstå.

Så stillede vi nogle opfølgende spørgsmål til skatteministeren, og her måtte skatteministeren bide i det sure æble og indrømme - og det var så hans egne svar på spørgsmål 9 og spørgsmål 7 - at det var rigtigt nok, at hvis det blev brændt af, måtte man sådan set se i øjnene, at det typisk ville give et negativt energiudbytte.

Vi foreslår så skatteministeren to muligheder her. Ministeren kan stå fast på, at han er del af en aftale, og han kan trække slam ud af det her lovforslag, eller også kunne han fortsætte diskussionerne med os hen over sommeren, så vi kunne prøve at finde noget, vi var enige om. Men skatteministeren har hverken lyst til det ene eller det andet. Han vil bare køre det her igennem.

Det bliver jo sådan set ikke bedre af, at det her lapper langt ind over »Grøn Vækst«, som vi også sidder i forhandlinger om. Jeg synes, det er dybt usympatisk, når man indgår en aftale, at regeringen så i virkeligheden ikke er villig til at leve op til den, men på forhånd har låst sig fast på, at der kun er én løsning, og den er at brænde slam af, i stedet for at man blev ved med den strategi, der går ud på, at vi bruger det til biogas, og at vi sørger for, at slam har så høj en kvalitet, at det rent faktisk kan bruges på marker til at erstatte kunstgødning, som jo koster en pokkers masse energi at producere. I stedet for kører man bare meget egenrådigt ud ad den her sti, som skatteministeren har valgt at køre ud ad fra efteråret til nu.

Jeg synes, det er en total mangel på lydhørhed. Jeg synes, det er en total mangel på respekt for en aftale, og jeg synes, det er så ufleksibelt, at det skriger til himlen. Vi har været nødt til selv at stille ændringsforslag, der tager slamdelen ud, og lur mig om ikke skatteministerens parti og Det Konservative Folkeparti vil stemme imod det bagefter. Helt ærligt, det er meget svært at have tillid til hinanden på de konditioner.

Tak. Fru Margrethe Vestager. Er det som ordfører?

Jeg kan helt tilslutte mig den udmærkede gennemgang, der har været af forløbet, både af fru Mette Gjerskov og fru Anne Grete Holmsgaard. Det er ikke, fordi vi ikke har forsøgt - og forsøgt og forsøgt - at få regeringen til at overholde det, der både er ånden og bogstavet i den aftale, vi har lavet, nemlig at der skulle være en bedre energiudnyttelse. Det er jo en ganske enkel ting, vi i virkeligheden går efter. Det er at få mere energi ud af det. For den klimastrategi, vi har lagt, er enkel: at få energi ud af de ting, som ikke før gav energi, og at spare energi der, hvor den før blev spildt.

De to ting har vi forfulgt på møde efter møde, sammen med eksperter, efter høringssvar, og nu endog som en sidste handling har vi fået lavet et ændringsforslag, der hjælper regeringen til at overholde den aftale, regeringen selv har indgået med os. Det er med meget stor beklagelse, at vi står her i dag med et forslag, som måske ved fælles hjælp kunne have været fornuftigt, og hvori der ikke foreligger nogen som helst gyldig begrundelse for, at gylle og slam skal være inkluderet, når man kan se, at folk, der er inde i sagerne, som har forstand på det, og som har hjulpet os i det her, meget klart siger: Der kommer ikke energi ud af det.

Derfor er lovforslaget også et lovforslag om forspildte muligheder, også forspildte muligheder for et godt og konstruktivt samarbejde. Det slår meget store skår i den energiaftale, som vi har indgået, og som vi har indgået, selv om der er mange ting i den energiaftale, som kunne have været anderledes, fordi vi gerne vil vise en helhjertet, optimistisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til den meget store omstilling, som det danske samfund står over for. Af den grund synes jeg, det må være tankevækkende for alle, der følger den her debat, og for dem, der er optaget af de klimaforandringer, som vi alle sammen ser resultaterne af dag for dag, uanset om det er i det danske samfund, i det grønlandske samfund eller i udviklingslandene, at det åbenbart er rækkevidden af regeringens vilje til ikke alene at handle, men også at overholde aftaler.

Derfor er det rigtig ærgerligt, men jeg kan fuldt ud tilslutte mig de ord, som er sagt af de to øvrige ordførere fra henholdsvis Socialdemokratiet og SF. Vi kan desværre ikke støtte lovforslaget, uanset at vi har forsøgt og forsøgt, fordi viljen til at overholde aftaler tilsyneladende er langt, langt større på vores side end på regeringens.

Tak til fru Margrethe Vestager. Skatteministeren, værsgo.

Et af punkterne i energiaftalen, der blev indgået i februar måned sidste år, indebærer, at regeringen skulle komme med et forslag til øget energiudnyttelse af slam. Det er det forslag, som vi har lagt frem her om en øget energiudnyttelse af slam. Det kræver bl.a., at der vil ske en udvikling af den tørringsteknologi, som vi kan se der er en rivende udvikling i på markedet i dag.

Derfor er det sådan, at regeringen naturligvis står ved forslaget, som det ligger her, og som det er forhandlet på plads bl.a. ved at lytte til nogle af de bekymringer, som der var for det oprindelige forslag omkring en tilføjelse vedrørende det, som teknisk kaldes for røggaskondensatorer. Så hele den tale om, at vi ikke har lyttet til hinanden under et meget langstrakt forhandlingsforløb, hvor vi har haft masser af møder, kan jeg slet ikke genkende.

Sagen er den, at vi er grundlæggende uenige. Fra regeringens side har vi et ønske om, at vi får en øget energiudnyttelse af bl.a. slam og husdyrgødning, og det kan ske på forskellige måder. Det kan ske gennem bioforgasning, og det kan ske gennem afbrænding, og endelig kan det ske som det bedste i alle verdener gennem en kombination af først bioforgasning og derefter afbrænding. Med lovforslaget her får vi lavet en tilskyndelsestrappe, så at sige, hvor den største afgiftsfritagelse og støttekroner gives til det, der er mest energirigtigt, nemlig først en bioforgasning og derefter en afbrænding.

Det, der er til diskussion i dag, er den del af lovforslaget, der vedrører afbrænding af slam. Det vil, som der også er blevet svaret på et af spørgsmålene, være i strid med EU's regler at lave en afgiftsdifferentiering, som ikke er i tråd med den øvrige afgiftspålæggelse på affald. Det, der er sagen, er, at hvor vi i dag har en afgift, som er ensartet og baseret på vægt, så vil vi med forslaget her få en afgift, som i højere grad står i forhold til den energiintensitet, der er i affaldet. Det betyder, at man ændrer på nogle parametre, herunder at man tilskynder til en højere grad af genbrug af f.eks. plastaffald, end man gør i den nuværende afgiftslov.

For at få godkendt en sådan omlægning, som er med til at understøtte mere genbrug på en række områder, er man nødt til at følge ensartede principper, herunder at de afgiftssatser, der lægges, er ens. Derfor er det ikke muligt at følge det forslag, som der kommer fra oppositionen, og derfor vælger regeringen at stemme nej og fastholde lovforslaget, som det ligger.

Tak. Det giver anledning til et par korte bemærkninger. Det er først fru Anne Grete Holmsgaard, derefter fru Mette Gjerskov.

Det er simpelt hen decideret usandt, når skatteministeren står her og siger, at det strider imod EU's regler. For tre år siden fik Danmark adgang til at lave en særlig ordning for gylle, der var bioforgasset og derefter centrifugeret, så man fik den tørre del adskilt fra den våde del. Det kunne man også have bedt om her. Det har man ikke ønsket at gøre.

Den anden mulighed var selvfølgelig at fortsætte drøftelserne med os, som man gør, når man vil have en aftale, og sige, at så må vi jo blive enige om det her. Hvis det er sådan, at skatteministeren kun har ét svar her i verden, og at det er, at det skal være, som han vil have det, så skulle han have ladet være med at indgå den her aftale. Han var til stede ved forhandlingsbordet, han var selv aktiv for at få det her ind. Det var faktisk ikke os, der bad om at få det ind. Det kom sådan set fra regeringen.

Så man må sige, at der er de to muligheder, enten at gå EU-vejen og sige, at vi ønsker en fritagelse for det her, eller fortsat at forhandle med os.

Det er et forslag, som på mange måder må siges at være blevet noget rigtig jammer, som stort set ikke kan læses, heller ikke af eksperter inden for området.

Skatteministeren.

Allerførst kan jeg absolut ikke genkende, at det skulle være et ønske fra regeringen, at det her blev en del af energiaftalen. Tværtimod mente jeg, at det skulle holdes uden for energiaftalen. Men der var et ønske om, at det skulle være med, og derfor blev kompromiset en aftale om, at vi skulle komme med et udspil uden nogen konkret binding på hvorledes.

Så til spørgsmålet omkring EU-medholdelighed eller ej. Det er korrekt, at på lige præcis det lille hjørne har vi fået en accept af, at vi kunne lave en undtagelse. Vi har lige siden forsøgt at få en tilsvarende accept af en undtagelse vedrørende husdyrgødning. Det har ikke været muligt. Europa-Kommissionen har sagt, at det, vi fik dengang omkring det såkaldte Måbjergprojekt, var den eneste undtagelse, de ville acceptere. Derfor er det forkert, når fru Anne Grete Holmsgaard får det til at lyde, som om regeringen ikke har ønsket at gøre forsøget med Europa-Kommissionen. Vi har forsøgt i tre år, og derfor er det, at jeg er nødt til at sige, at det ændringsforslag, som oppositionen har stillet, ved vi positivt er i strid med Europa-Kommissionens anbefalinger, og dermed vil det ikke kunne blive godkendt.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg ved ikke, hvad det er skatteministeren eller hans departement aktivt har forsøgt igennem de seneste 3 år. Det vil jeg gerne have et svar på bagefter, for det synes jeg da er rigtig interessant.

Sagen er bare, at det her ikke kom ind i energiaftalen, fordi vi gerne ville have det ind. Det var sådan, at skatteministeren gerne ville have lov til at afbrænde slam, fordi det er en enkel strategi, hvor man bare brænder det. Man brænder rågyllen, det tørrer, og slammen brænder man, så er man ude over det, og så kan man også få noget, der hedder biomasse, selv om det er et elendigt produkt til det, ind i kraftværkerne.

Derfor havde skatteministeren en interesse i, at det her kom med i energiaftalen. Vi andre sagde så: Hov, hov, vi vil ikke bare være med til, at vi sætter en tændstik til og futter det af, for det er faktisk værdifulde ressourcer, der skal udnyttes. Det indeholder bl.a. meget fosfor, som er en begrænset ressource, som vi får brug for at få andre kilder til om et par år.

Derfor sagde vi, helt på linje med en ordentlig klimapolitik, at vi vil have det anvendt, så der kommer mest muligt energi ud af det. Det var det, der blev teksten, og det ærgrer selvfølgelig skatteministeren. Men helt ærligt, det er altså ingen rimelig grund til at stå af en aftale og bryde den.

Skatteministeren.

Det er lidt pudsigt, for jeg tror egentlig, at fru Anne Grete Holmsgaard og jeg er enige om målsætningen, nemlig at få mest mulig energi ud af de ressourcer, vi har, herunder den vedvarende energi. Vi er bare uenige om, hvorvidt det her er en god løsning eller ej. Derfor bliver vi aldrig enige, uanset hvor lang tid vi har forsøgt gennem en stribe forhandlinger.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke har snakket om det her emne. Jeg tror, at der sjældent i min tid som skatteminister har været et emne, der har været holdt så mange forhandlingsmøder om, som lige præcis dette emne. Men på trods af alle de møder, der har været, har vi ikke kunnet blive enige om det, fordi vi simpelt hen ikke er enige om, hvorvidt det er en god idé, at man bruger f.eks. slam eller husdyrgødning som en del af energiudnyttelsen, eller om det skal spredes ud på markerne.

Må jeg ikke bare minde om, at grunden til, at hele denne diskussion kom op, er, at en række kommuner transporterer slammet ud af landet til afbrænding i udlandet og derfor bruger en masse diesel og udleder CO2 på en transport, som er unødvendig, fordi den energiudnyttelse, der kunne være i afbrændingen af slammen, lige så godt kunne foregå på danske kraftværker eller danske virksomheder. Men med det ændringsforslag, som oppositionen stiller, vil vi fortsætte transporten af slam ud af landet, og det er jeg modstander af.

Så er det fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Ministeren kommer vidt omkring, men det får han altså ikke en bedre sag af; det må vi bare konstatere. Så jeg vil gerne bede ministeren om at bekræfte to ting:

Den ene ting er, at vi har indgået en aftale om, at regeringen skulle vende tilbage med et forslag, som skal sikre øget anvendelse af slam til energiudnyttelse.

Den anden ting er, om vi så også kan være enige om, at ministeren selv har skrevet til udvalget, at lige præcis afbrænding af slam giver et negativt energiregnskab, altså ikke en øget energiudnyttelse. Man skal tværtimod bruge energi for at komme af med slammen i stedet for at bruge den på den mest praktiske måde, som er i biogasanlæg og derefter sprede den ud på markerne.

Så jeg skal bare bede ministeren om at bekræfte, at vi har en aftale, som handler om øget energiudnyttelse af slammen, og at dette lovforslag giver en ringere energiudnyttelse af slammen. Det er ikke så svært.

Skatteministeren.

Jeg kan bekræfte, at vi har en aftale gående på, at regeringen fremsætter et forslag til øget energiudnyttelse af slam, og jeg kan bekræfte, at det her er det forslag, som regeringen lægger på bordet for at gennemføre det.

Det er ikke sådan, at jeg tror, at vi hermed får en dårligere energiudnyttelse. Vi vil tværtimod få en bedre energiudnyttelse af slam. Der er to muligheder for at opnå det. Den ene er, at man bruger de tørringsteknologier, der også er nævnt i svaret til spørgsmål 7. Og den anden er, at en række værker, der i dag har en overskudsvarme, som de bortleder i løbet af sommeren, kunne bruge den overskudsvarme til at gennemføre f.eks. en tørringsproces, der gør, at når man afbrænder slammen, har man et nettoenergioverskud.

Sagen er den, at jeg da allerhelst ser, at man bruger det - hvad enten det er slam eller husdyrgødning - til at lave biogas af. Det er sådan set det bedste formål, og derfor har vi belagt det afgiftsmæssigt, så der er størst tilskyndelse til at bruge husdyrgødning til biogas. Og først, hvis det ikke er muligt, hvis der f.eks. ikke er en aftagemulighed for husdyrgødningen, vil det være et alternativ at afbrænde den. Det understøtter den energimængde, der er, og det synes jeg er en god idé.

Fru Mette Gjerskov.

Nu ved jeg godt, at skatteministeren er skatteminister og ikke energiminister, og det tror jeg at vi skal glæde os over. De energiregnskaber, som skatteministeren fremlægger her, håber jeg ikke er den slags regnskaber, som man bruger ovre i Skatteministeriet generelt, for så får vi på et eller andet tidspunkt et gevaldigt problem.

Der kan jo ikke komme mere energi ud af slam, hvis man bruger en metode, som koster mere energi end det, der kommer ud af det. Det kan godt være, at det lyder kompliceret, men ordet nettoenergiforbruget betyder, at man bruger mere energi, end man får ud af det. Og det har ministeren selv fortalt os at afbrænding af slam vil betyde. Det er da den mest tåbelige måde at anvende et materiale på. På et tidspunkt, hvor vi alle sammen skal prøve at gøre det bedste for klimaet - udnytte energien bedst muligt, få vores CO2-udledning ned - så vil ministeren bare for at tilgodese landbruget og andre mærkelige interesser og altså lave en ny lov, som ikke tilgodeser klimaet.

Skatteministeren.

Næ, lovforslaget her både tilgodeser klimaet og understøtter vores affaldshierarki, hvor vi skal sørge for at genbruge mest muligt affald.

Det er sådan, som det også er nævnt i svaret, at der allerede i dag findes tørringsteknologier, som sikrer, at der er et energioverskud. Og hvorfor skulle man vælge ikke at benytte sig af de teknologier, der er? Hvorfor skulle man vælge at lave et system, hvor der var underskud af energi, for der er jo under alle omstændigheder en afgiftspålæggelse af den energiproduktion, der er. Så jeg tror simpelt hen ikke at der vil være nogen, der økonomisk vil stille sig i spidsen for det.

Men jeg håber, at også fru Mette Gjerskov er klar over, at der er værker, der har en udledning af energi af varme, som altså har et overskud af varme, som de i dag bare udleder, uden at de nyttiggør den til noget. Det varmeoverskud kunne nyttiggøres i forbindelse med f.eks. udnyttelsen af slam eller husdyrgødning til afbrænding efterfølgende, og derfor synes jeg da, at det ville være klogt, hvis man benytter sig af de muligheder, skaber mulighed for det.

Derfor har vi nu et lovforslag, som understøtter den prioritering, vi gerne vil have, nemlig primært bioforgasning af husdyrgødning og slam, men hvis ikke der er mulighed for det, er der nu muligheden for, at man kan afbrænde det og dermed få et energibidrag til vedvarende energi og til at sikre vores forpligtelser.

Fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, det gør så meget, at det er skatteministeren, vi har på talerstolen i dag, for der synes at skulle kreativ bogføring til for at få et positivt energiregnskab ud af det her. Og det er måske det eneste punkt, hvor jeg vil gå i rette med min kollega, fru Anne Grete Holmsgaard, som sagde, at man ikke bare skal sætte en tændstik til og futte det af, for forestillingen om, at man kan sætte en tændstik til og futte det af, skaber det forkerte billede.

Det, der jo lige præcis er problemet, er, at det her er vådt, og at det kræver energi at gøre det tørt, og jeg synes, at skatteministeren skulle være mere loyal over for det svar, han selv har afgivet, for der står: Der findes dog tørringsteknologi, der kan give et beskedent nettoenergioverskud. Hvordan det nu er blevet til, at det vil være normen, at det vil være det almindelige, synes jeg at skatteministeren skylder os en forklaring på, når han har svaret det stik modsatte, nemlig at normen, det almindelige, er, at det her ikke giver energi; det tager energi.

Skatteministeren.

Først og fremmest kan man jo prøve at følge med i virkeligheden og se, hvad det er for en teknologisk udvikling, der forefindes på det her område. For der forskes meget i at udvikle tørringsteknologier, der er endnu mere effektive.

Det andet, som jeg synes at oppositionen skylder et svar på, er: Hvorfor vil man opretholde den nuværende tilstand, hvor slammen transporteres ud af landet for at blive afbrændt i udlandet? Hvis man tager Aalborg Kommune, som har været den kommune, der har givet startstødet til hele det her, kan man se, at det er sådan, at de tidligere afbrændte deres slam hos Aalborg Portland. Det gjorde man ikke, fordi det var nettoenergikrævende; det gjorde man, fordi Aalborg Portland mente, at det var et godt bidrag til deres afbrænding. På grund af den afgift, der ligger i dag, før lovforslagets vedtagelse, har man nu fra Aalborg Kommunes side valgt at sælge det til Tyskland, så lastbil efter lastbil kører ned ad motorvejene og sørger for at bringe slammen til Tyskland til afbrænding. Og det er den situation, som oppositionen vil opretholde med det ændringsforslag, vi egentlig diskuterer her, og det er vi modstandere af.

Fru Margrethe Vestager for den sidste korte bemærkning.

Jeg kan høre, at skatteministeren er nået til side 2 i den store bog om politik. På side 1 står der »blank benægtelse«, og på side 2 står der, at angreb er det bedste forsvar, og det er vist her, vi er nået til i øjeblikket.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det svar, vi henviser til, er afgivet den 16. april, og det vil altså sige for en måned siden. I løbet af den måned er der så sket en teknologisk udvikling, der gør, at afbrænding af slam er blevet til en energimæssig fordel. Det kan i hvert fald ikke skyldes regeringens forskningspolitik. Og derfor vil jeg bare spørge, hvad det er for en virkelighed, skatteministeren forholder sig til, når vi nu vender tilbage til det, der var udgangspunktet, og det, vi måske burde have diskuteret, nemlig: Hvordan håndterer vi det her på den bedst mulige måde i stedet for at gøre det til et spørgsmål om, hvordan vi kan få afbrændt slam herhjemme, når der nu, lige præcis på grund af skatteministerens svar, er så stor sikkerhed for, at det faktisk er det, der kommer til at ske, i stedet for det, der er det fornuftige, og som skatteministeren også har selv har svaret er det fornuftige, nemlig at udbringe slam, fordi det giver en besparelse af energi, det gør, at vi vinder noget ved det? Og derfor er det en ærgerlig situation, vi har i dag, specielt at skatteministeren har så travlt, og det viser nok, at intentionen lige præcis er det, som vi får, nemlig en øget afbrænding.

Tak. Skatteministeren.

Jeg må jo så konstatere, at det heller ikke den her gang lykkedes at få oppositionen til at forholde sig til, at en vedtagelse af oppositionens ændringsforslag vil fastholde eksporten af slam, fastholde transporterne ned igennem Jylland til afbrænding i Tyskland. Hvorfor skulle det være mere energirigtigt, at slammen bliver afbrændt i Tyskland i stedet for i Aalborg? Det, der måtte være det mest energirigtige, måtte da være, at man stoppede transporten og brugte slammen som energikilde lokalt i stedet for, som det er nu, at man på grund af en afgiftsforskel mellem Danmark og Tyskland sender slammen til Tyskland.

Sagen er den, at der er en forskel på, hvilken belønning vi giver i forhold til, om man laver biogas eller man laver afbrænding. Vi giver den største belønning til biogas, fordi det er det, der giver den energimæssigt mest rigtige behandling af både slam og gylle. Derfor skal den også have den største tilskyndelse, den størst mulige belønning, og det er det, vi har lagt op til. Det vedtager vi med lovforslaget her, og derfor tror jeg, at vi både får øget vedvarende energi og et lavere CO2-udslip.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet … Jo, det er der, for en anden omgang. Fru Anne Grete Holmsgaard med mange nye betragtninger.

Ja. Vi er jo nødt til at være kreative i den her branche, ikke?

Jeg vil godt sige til skatteministeren, at så vidt jeg husker - nu tager jeg det bare fra hukommelsen - er årsagen til, at slam fra Aalborg bliver kørt til Tyskland, at Aalborg selv tabte i udbuddet til et tysk firma. Det er da sådan set lidt interessant at få med, når skatteministeren nu står og bruger det eksempel. Og så spørger skatteministeren: Hvad er det, oppositionen vil? Jamen vi vil have, at slammet bliver så rent, at det kan bruges til at erstatte kunstgødning på markerne. Så enkelt er det sådan set. Den type slam er der rigtig mange rensningsanlæg der leverer, og derfor er det et godt produkt fra disse rensningsanlæg.

Så den visionære og erhvervsvenlige fremgangsmåde på det her område er simpelt hen at stille krav om, at slammet skal have den kvalitet, og dermed stille de krav til de industrier, der forurener spildevandet i spildevandsanlæggene, om, at der skal sættes begrænsninger for deres forurening. Det kan man i øvrigt også gøre med fremragende dansk udviklet teknologi - bl.a. fra Grundfos - som man kan gå ind med og punktrense udledning fra de industrier, der forurener. Så ville man have et virkelig fremragende system, som også erhvervsmæssigt ville være noget, som vi kunne gå videre med på verdensmarkedet, end vi allerede er gået. Og der må jeg bare sige, at afbrændingsstrategien altså er den tilbageskuende, hvorimod det, vi gerne vil, er det visionære, det fremadrettede og det, der understøtter, at man får en udvikling på hele rensningsteknologiområdet, hvad enten det er, at man går ind og renser punktvis på den enkelte industri, eller det er, at man renser i det samlede spildevandssystem. Det er der virkelig musik i. Det er der altså ikke i det andet.

Tak. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, SF og RV), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 56 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 3 og nr. 5, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6-9, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.