B 107 Forslag til folketingsbeslutning om at give flere en chance på arbejdsmarkedet.

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-02-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 24-03-2009
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget var fremsat af Det Radikale Venstre. Det pålagde regeringen i folketingsåret 2008-09 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der kunne sikre, at borgere, der ønskede tilknytning til arbejdsmarkedet, fik ret til at modtage tilbud i landets jobcentre, samt at der gennemførtes en landsdækkende opsøgende indsats, der skulle informere målgruppen om tilbuddene og motivere den til at benytte sig af dem.
Forslaget var en del af Det Radikale Venstres sociale 2015-plan, der bl.a. sigtede på at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens. Forslagsstillerne skønnede, at de samlede udgifter til forslaget beløb sig til 25 mio. kr. årligt, som der var fuld finansiering for i RV's forslag til finanslov for 2009.