B 100 Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer i uddannelsessystemet, herunder gruppeprøver, og udvikling af eksamensformer.

Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2008-09
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-02-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 31-03-2009
Betænkning afgivet 22-04-2009
2. behandlet/forkastet 05-05-2009
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Forslagsstillerne (S, SF, RV og EL) foreslog at genindføre frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, hurtigst muligt.
Forslagsstillerne foreslog endvidere at iværksætte et udviklingsprogram med det formål at udvikle eksamens- og prøveformer, både eksisterende og nye. Eksamens- og prøveformerne skulle give mulighed for, at elever og studerende kunne vise, hvilke kompetencer de havde tilegnet sig i forhold til uddannelsernes generelle formål og de mere specifikke faglige formål.
Forslagsstillerne ønskede fastholdt, at der skulle gives individuelle karakterer uanset prøveform.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 52 (S, SF, RV, EL og LA) stemte for, 56 (V, DF og KF) imod.