Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk førstehjælp på alle folkeskolens klassetrin.

Af Leif Lahn Jensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Forslagsstillerne ønsker, at der udarbejdes et obligatorisk pensum for undervisningen i førstehjælp på alle klassetrin fra 0. til 10. klasse integreret i relevante fag ud over færdselslære, og at minimum én lærer på hver folkeskole uddannes som førstehjælpsinstruktør.

Det synes regeringen er unødvendigt, fordi førstehjælpsundervisning i dag indgår i faget færdselslære, som er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på 1. til 9. klassetrin. Det er jo sådan med folkeskolens obligatoriske emner, at de gennemføres som led i undervisningen i obligatoriske fag. Målene for undervisningen i færdselslære skal hermed nås inden for de timer, der er afsat til de obligatoriske fag.

Førstehjælp er ikke omtalt i slut- og trinmål. Det indgår i ministeriets vejledende læseplan, men det er jo sådan, at langt, langt de fleste kommunalbestyrelser faktisk gør ministeriets vejledende læseplan bindende for undervisningen på kommunens skoler, og det er jo svært at forestille sig en kommune, som tager fat i ministeriets vejledende læseplan og sætter en streg over førstehjælp. Det tvivler jeg på at de gør.

Det fremgår i øvrigt af ministeriets vejledende læseplan, at undervisningen på 1.-6. klassetrin skal omfatte forholdsregler i forbindelse med tilskadekomst, herunder alarmering og førstehjælp. Det fremgår også, at undervisningen på 7.-9. klassetrin skal omfatte forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken, altså begrænsning af ulykken, livreddende førstehjælp, tilkaldelse af hjælp og almindelig førstehjælp. Endvidere fremgår det af trinmålene for 5. klasse i faget idræt, at eleverne skal kende til bjærgning og til livredning.

Efter beslutningsforslaget skal der udarbejdes et obligatorisk pensum for undervisningen fra 0. til 10. klasse, og det kan jo kun forstås på den måde, at det ønskes, at undervisningen i førstehjælp skal fylde mere i folkeskolen. Jeg forstår udmærket intentionerne hermed, men synes, at hvis man lever op til den vejledende læseplan, som næsten alle kommuner gør bindende, så giver man førstehjælpen det, som førstehjælpen har brug for, også fordi lærerne i læreruddannelsen jo faktisk får tilbudt et kursus i færdselslære, herunder førstehjælp. De skal have tilbudt et sådant kursus.

Førstehjælp er jo desværre ikke det eneste emne, som banker på folkeskolens dør. Jeg kan her fra det seneste par år nævne henvendelser vedrørende sorgbearbejdning i skolen, mediation og konflikthåndtering i skolen, forbrugerundervisning og forbrugerforhold i skolen, varedeklarationer, bæredygtig udvikling, kreditgivning og renteberegning, dans, fiskeriets betydning for samfundet m.v. Altså, der står mange uden for skolens dør og beder om, at man i skolen nu husker at undervise i det og i det og i det. Jeg nævner det ikke for at reducere førstehjælp, jeg nævner det for at illustrere, at førstehjælp har en særstilling i forhold til alle de andre ting, som man også kunne ønske at skolen tog sig af.

Hvis meningen er, at der skal bruges mere tid på førstehjælp, skal den tid jo tages fra noget andet. Hvis meningen er, at der skal en ekstra time til om ugen, koster det 60 mio. kr. om året; altså, bare en time på et enkelt klassetrin koster 60 mio. kr. om året. Og den slags prioriteringsspørgsmål, hvad enten det nu handler om at tage tid fra et andet fag eller det handler om at bruge ekstra penge, er jo noget, vi plejer at drøfte i folkeskolens forligskreds. Derfor vil jeg opfordre Socialdemokraterne til at rejse spørgsmålet der, og jeg vil selvfølgelig være klar til at sætte det på dagsordenen og drøfte det på kommende møder i forligskredsen.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at forligskredsen også vil møde et forslag om, at vi som led i en igangværende revision af slut- og trinmål for folkeskolens obligatoriske emner overvejer, hvordan vi inden for de gældende rammer kan styrke undervisningen i førstehjælp, f.eks. ved at indarbejde førstehjælpsundervisning i målene for det obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, sådan at fokus i forbindelse med førstehjælp ikke alene er rettet mod færdselslære og færdselsulykker. Det vil jeg vende tilbage til. I begyndelsen af det nye år vil der foreligge udkast til nye slut- og trinmål, og det er der, jeg synes at vi skal tage førstehjælpen ind i billedet, og det er i den forbindelse, jeg synes vi skal drøfte det i folkeskoleforligskredsen.

Efter forslaget skal der uddannes mindst én lærer på hver skole som førstehjælpsinstruktør. Det er sådan, at man efter folkeskoleloven jo altså skal have en læreruddannelse, hvis man vil undervise i folkeskolen, og i reglerne om læreruddannelsen er det sådan, at de studerende skal have tilbudt et kursus i færdselslære, herunder førstehjælp. Så regeringen mener af alle disse grunde, at vi i tilstrækkeligt omfang har og får sikret grundlaget for, at de enkelte skoler har lærere med kendskab til førstehjælp, og at man lever op til intentionerne i den vejledende læseplan.

Jeg vil gerne tilføje, at lovgivningen jo i almindelighed ikke stiller særlige krav til, hvilke lærerkræfter der skal være til stede på de enkelte skoler, så dette helt særlige krav om en lærer, som er uddannet i dette emne, er jo lidt ude af trit med, at vi ikke i øvrigt har sådanne krav. Men som sagt synes jeg, at det hører hjemme i skoleforligskredsen, og der tager jeg gerne en snak om det, første gang i forbindelse med de nye trin- og slutmål for en række fag.

Det har medført et par bemærkninger, først fra hr. Martin Henriksen.

Nu har Dansk Folkeparti jo før i forligskredsen - faktisk for meget kort tid siden - rejst et ønske om at styrke førstehjælpsundervisningen i folkeskolen. Der var ikke andre partier, der tog vel imod det, men det kan jo være, at der er andre, der vil gøre det, hvis det bliver rejst igen. Det ser vi frem til.

Vi fra Dansk Folkepartis side vil bare gerne høre, hvad ministeren helt konkret vil gøre for at styrke førstehjælpsundervisningen i Danmark.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at Dansk Folkeparti har rejst emnet, og det er da en af grundene til, at jeg i forbindelse med kommende drøftelser i forligskredsen vil foreslå, at vi ser på slut- og trinmål og overvejer, hvordan vi inden for de gældende rammer kan styrke undervisningen i førstehjælp. Jeg synes, vi skal styrke førstehjælpsundervisningen inden for de gældende rammer, i forbindelse med at vi reviderer slut- og trinmål for folkeskolens obligatoriske emner.

Så er det fru Christine Antorini.

Nu er det jo set, at der er lærere, der er dedikerede til bestemte opgaver. En del skoler har de såkaldte AKT-lærere, adfærd-, kontakt- og trivselslærere, så det er jo egentlig med den samme tankegang at sige, at der også er en særlig opgave omkring førstehjælp.

Mit spørgsmål til ministeren går på, om det alligevel ikke gør lidt indtryk på ministeren, at i Norge, hvor man har haft obligatorisk førstehjælp integreret i de øvrige fag siden 1939, kan man simpelt hen se, at der er langt flere borgere, der bredt har den kompetence, som førstehjælp er. Det er jo ikke kun hjælp, hvis det er, at nogen falder om på gaden med et hjertestop, det er jo hele viften - kan man sige - ved brand, ved ulykker, og at man i virkeligheden kan gå ind som civil borger og hjælpe sine medmennesker. Der er langt flere, der bliver hjulpet, fordi man har førstehjælpskompetencen i Norge. Det er jo noget af det, der har inspireret Socialdemokraterne til også at komme med forslaget her i Danmark.

Ministeren.

Jeg er helt åben over for alle inspirationer og herunder også for de norske erfaringer.

Jeg synes, at vi i udvalgsbehandlingen skal se på, hvad der kan være af gode ideer, også så skoleforligspartierne kan ruste sig til den snak, vi skal have i begyndelsen af det nye år om revisionen af slut- og trinmål for de obligatoriske emner.

Fru Christine Antorini.

Man kan sige, at i det forslag, som Socialdemokraterne har fremsat, har vi lagt den ambitiøse plan, nemlig at der skal være én lærer, som har et egentligt førstehjælpsinstruktørkursus. Det er klart, at med den kompetence vil man også som lærer have mulighed for at kunne undervise andre lærere bredt inden for det her område, der jo ikke kun er færdselslære, men en række af de ting, som ministeren også selv har peget på er nyttige kompetencer at få med sig i bagagen igennem folkeskoletiden.

Vil ministeren være positiv over for at overveje, at hvis ikke det skal være et egentligt førstehjælpsinstruktørkursus, som selvfølgelig tager lidt mere tid og er mere omkostningsfyldt, så at gå ind og kigge på muligheden for, at man kan tage et førstehjælpskursus - som jo er mindre, men dog betyder, at enhver skole får én, der har førstehjælpskurset? Det er også et uddannelsestilbud, der eksisterer i dag.

Ministeren.

På den folkehøjskole, som jeg har mest kendskab til, var det sådan - indtil for nogle år siden i hvert fald, og måske er det sådan stadig væk - at hvert eneste elevhold fik et samariterkursus. Der kom en ambulance med en plasticperson, der skulle have kunstigt åndedræt, mund til mund-metoden osv. Det var altid vældig underholdende og udløste megen fnis på gårdspladsen, og det var faktisk rigtig, rigtig nyttigt. Jeg nævner det, fordi det jo også kan være en måde at gøre det på på en skole, hvis ikke man har en lærer, der kan klare det.

Tak til ministeren. Den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen.

Jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at folkeskolen spiller en væsentlig rolle for, at børn og unge får en viden om førstehjælp.

Undervisningen i førstehjælp har siden 2005 været integreret i bl.a. færdselslære som en del af de timeløse fag, altså fag, hvor det forventes, at eleverne får en viden, uden at det er afsat som en selvstændig undervisningstime. I dag skal man løbende fra 1. til og med 6. klassetrin undervises i forholdsregler i forbindelse med tilskadekomst, herunder alarmering og førstehjælp. Fra 7. til 9. klassetrin skal undervisningen omfatte grundprincipperne i det at give førstehjælp, og herudover fremgår det af trinmålene for 5. klasse i idræt, at eleverne skal kende til bjærgning og livredning.

I øjeblikket revideres målene for undervisningen i folkeskolen, og det ligger os meget på sinde, at førstehjælpsundervisningen får en mere fremtrædende rolle. Undervisningen kunne måske fremover blive integreret i folkeskolens sundhedsundervisning i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Førstehjælp vil således fremover relatere sig til en forebyggende indsats generelt, og det forventer jeg at forligskredsen vil give en tanke.

Sluttelig vil jeg opfordre Socialdemokratiet til at rejse spørgsmålet i forligskredsen. For selv om Venstre i dag tilkendegiver, at vi ikke støtter forslaget, kan der måske være behov for at sikre sig, at de kommuner, der har gjort ministeriets vejledende læseplaner bindende, faktisk også underviser i førstehjælp, og det synes jeg vi skal holde nogle kommunalbestyrelser fast på.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

I Dansk Folkeparti har vi sympati for og synes, det er fornuftigt, når der er nogen, der rejser en diskussion om undervisning i førstehjælp i folkeskolen og om, hvordan man kan sikre, at der er flere, der bliver bedre til det, og hvordan man kan udbrede, at der kommer mere førstehjælpsundervisning i folkeskolen.

Jeg vil starte med at sige til den finansieringsform, som man har lagt op til fra Socialdemokraternes side - hvorefter man, som jeg har forstået det, vil tage penge fra skadestuerne/hospitalsvæsenet og give dem til skolerne, så de kan udbyde et førstehjælpskursus, fordi man mener, at der på sigt vil kunne komme færre udgifter til skadestuerne og hospitalsvæsenet, fordi flere skader vil kunne blive behandlet af mennesker på skolerne, som kan førstehjælp - at det sådan lidt er den omvendte verden, altså at man tager pengene, før man kan se den effekt, som måske vil komme. Det vil jeg bare sige indledningsvis.

Så vil jeg også sige, at vi jo fra Dansk Folkepartis side flere gange har haft fokus på at styrke undervisningen i førstehjælp i folkeskolen. Vi har fra Dansk Folkepartis side i 2001 fremsat forslag i Folketingssalen, som gik på indførelse af undervisning i førstehjælp i folkeskolen samt krav om bestået prøve i førstehjælp ved erhvervelse af kørekort. Det blev først fremsat i 2001 og igen i 2004, så vidt jeg husker. I 2005 blev undervisning i førstehjælp i folkeskolen gjort obligatorisk. Fra den 1. oktober 2006 er det sådan, at der stilles krav om gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp til dem, der første gang går op og skal have kørekort. Det er noget, som fremgår af den kørekortbekendtgørelse, der er på området. Så det forslag, som Dansk Folkeparti havde første gang i 2001 og anden gang i 2004, er rent faktisk blevet vedtaget af Folketinget, og det er vi selvfølgelig glade for i Dansk Folkeparti.

Så synes vi i øvrigt også, at det er misvisende at bede om at få indført obligatorisk førstehjælp i folkeskolen. Undervisning i førstehjælp er nemlig allerede obligatorisk. Men det er kun i en tredjedel af skolerne, at undervisningen rent faktisk finder sted, og det skyldes formentlig, at undervisningen er henlagt til faget færdselslære, der er et timeløst fag. Forslagsstillerne siger jo også i deres beslutningsforslag, at det er obligatorisk.

Vi synes selvfølgelig fra Dansk Folkepartis side, det er problematisk, at det er sådan, at man skal have førstehjælp, men at vi så kan se, at det kun er ca. 30 pct. af skolerne, der rent faktisk sørger for, at eleverne modtager undervisning i det. Det er også derfor, vi synes, det var fint, at ministeren her fra talerstolen sagde, at der nu skulle ske lidt på det område. Vi har jo som sagt fra Dansk Folkepartis side før rejst det i folkeskoleforligskredsen, og hvis regeringen nu rejser det i folkeskoleforligskredsen, vil vi selvfølgelig gå positivt ind i det arbejde.

Vi har jo fra Dansk Folkepartis side løbende haft fokus på førstehjælp. Bl.a. fremgår det af finanslovaftalen for 2006, at der blev afsat midler, sådan at der kan komme et tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på småøerne. Det har vi selvfølgelig foreslået, fordi det også skal være sådan, at man i yderområderne, hvor det måske kan være lidt svært at nå frem hurtigt og effektivt, har de her tilbud. Og det er jo altså noget, som er kørt igennem.

Så har vi også gjort det, at der i finanslovaftalen for 2009 er kommet et punkt med, som hedder undervisning i hjertestart. Her ydes der i 2009 et tilskud på 0,4 mio. kr. til Hjerteforeningens produktion af en mobiltelefonfilm vedrørende undervisning i hjertestart. Formålet med filmen er at nå ud til flere børn og unge for derigennem at fremme hjertestartsundervisningen i folkeskolen, og det er jo sådan, at man eksempelvis kan downloade det her på mobiltelefonen, og at det så kan bruges i undervisningen. Vi håber i hvert fald, at det vil have en positiv effekt og også vil sørge for, at skolerne rent faktisk lever op til det, som de egentlig burde leve op til i dag.

Så vil jeg også gerne nævne, som ministeren i øvrigt også har nævnt, at de lærerstuderende allerede i dag skal tilbydes et kursus i færdselslære, herunder førstehjælp. Dermed er der allerede i dag grundlag for, at der på de enkelte skoler burde være lærere, som har et vist kendskab til det her. Men jeg synes, det er positivt, at ministeren nu tilkendegiver, at det er noget, man kan drøfte videre i folkeskoleforligskredsen, og det vil vi selvfølgelig meget gerne gøre fra Dansk Folkepartis side.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Christine Antorini, værsgo.

Det har jo glædet mig undervejs i debatten om at styrke førstehjælpsundervisningen, at Dansk Folkeparti hele tiden har været positive over for at styrke den i folkeskolen. Men når jeg hører, hvad hr. Martin Henriksen siger Dansk Folkeparti ønsker at styrke, bliver jeg faktisk lidt i tvivl.

Jeg anerkender, at Dansk Folkeparti på andre områder har foreslået at styrke førstehjælpen, men hvad er det helt præcis, Dansk Folkeparti gerne vil være med til, hvis vi snakker om at styrke førstehjælpsundervisningen i folkeskolen?

Ordføreren.

Vi foreslog jo i forligskredsen, at man kunne skrive det ind i undervisningen. Socialdemokraterne henviser i deres beslutningsforslag til nogle dokumenter fra Uddannelsesudvalget og nogle henvendelser fra nogle foreninger, og ministeren har i en kommentar til en af de henvendelser skrevet, at han kan oplyse, at man inden længe igangsætter et revisionsarbejde med hensyn til indholdet af en række fag og emner i folkeskolen, herunder færdselslære, og at man her kan have fokus på at styrke eksempelvis førstehjælpsundervisningen.

Meget af det arbejde har jo fundet sted, og vi har fra Dansk Folkepartis side i forligskredsen rejst ønsket om, at man eksempelvis kunne skrive førstehjælp ind i undervisningen og gøre det til en del af idrætsfaget, men det kunne også være andre fag, som rent faktisk har timer i folkeskolen. På daværende tidspunkt forstod vi det sådan, at der ikke var stemning for det i folkeskoleforligskredsen, men nu kan vi forstå, at ministeren er blevet lidt mere positivt stemt over for at gøre noget ved det, og med det her beslutningsforslag kan jeg også forstå, at Socialdemokraterne er blevet mere positivt stemt, og så kan vi forhåbentlig i folkeskoleforligskredsen sørge for, at det ikke kun er 30 pct. af skolerne, der har førstehjælp, men at det er alle skoler.

Fru Christine Antorini.

Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed for hr. Martin Henriksen, at vi har arbejdet på det her forslag siden før sommerferien, for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var med til et fællesmøde, som var arrangeret af blandt andre ASF-Dansk Folkehjælp, hvor der var ideer til, hvordan man kunne styrke førstehjælpsundervisningen i folkeskolen. Derfor er vi selvfølgelig åbne over for, hvordan det kan styrkes i alle fag.

Mit spørgsmål er derfor helt konkret: Når ministeren nu har givet den udstrakte hånd, at han gerne vil drøfte det i folkeskoleforligskredsen, har Dansk Folkeparti så lyst til at stå skulder ved skulder med Socialdemokraterne i forhold til at kigge på, hvordan førstehjælp kan blive integreret bedre i de relevante fag? Det er jo det, der vil give styrkelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at det også skal puttes ind i det eksisterende timeløse fag sundheds- og seksualundervisning; det får vi næppe mere førstehjælpsundervisning ud af. Det skal være sådan, at det også integreres i de andre fag. Er Dansk Folkeparti positive over for det?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke foregribe begivenhedernes gang. Jeg ved jo ikke, hvad vi kan nå frem til i forligskredsen. Jeg kan bare konstatere, at Dansk Folkeparti har rejst ønsket i forligskredsen, og da vi rejste ønsket i forligskredsen, var der ikke opbakning; der var ikke andre partier, der tilkendegav, at de bakkede op om Dansk Folkeparti i den henseende.

Nu kommer Socialdemokraterne så med et forslag, og vi behandler det her forslag, og jeg har nævnt nogle elementer, der gør, at vi ikke kan støtte forslaget. Der er så også nogle elementer, der gør, at vi fra Dansk Folkepartis side før har fremsat forslag om førstehjælp i folkeskolen, og det blev rent faktisk obligatorisk i 2005, og at vi fremsatte forslag om, at man også skulle have førstehjælp, når man fik kørekort, hvilket også er blevet obligatorisk. Jeg ved ikke, om det var kommet, hvis Dansk Folkeparti ikke havde fremsat forslagene, det skal jeg heller ikke gøre mig klog på.

Nu har ministeren givet en udstrakt hånd, Socialdemokraterne har givet en udstrakt hånd, og Dansk Folkeparti har givet en udstrakt hånd, og så håber vi, at vi kan finde på noget fornuftigt, så samtlige folkeskoler og ikke kun 30 pct. af dem har førstehjælpsundervisning. Det er jo det, der er målsætningen. Hvis Dansk Folkepartis forslag ikke kan bruges eller Socialdemokraternes forslag ikke kan bruges, kan det være, at embedsværket kan finde på et forslag, der så kan bruges i stedet for. Det er sådan set underordnet, hvordan vi når derhen, bare vi når derhen.

Tak for det, hr. Martin Henriksen.

Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge.

Det kan godt være, at vi skal være lidt påpasselige med, hvad det er for nogle obligatoriske opgaver, vi pålægger folkeskolen.

Når det så er sagt, synes vi, at det her forslag fra Socialdemokraterne er rigtig godt. Det har en forebyggelsesvinkel, og det er baseret på et fornuftigt ønske om at ruste børn og voksne ude på skolerne, hvis uheldet skulle være ude. Og så ser det ud til, at det alt i alt kan gennemføres uden de store omkostninger - menneskeligt og økonomisk.

SF støtter forslaget, og jeg skal i øvrigt sige, at De Radikales ordfører ikke kan være til stede, men at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak, der er ingen ønsker om korte bemærkninger, og så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Der er ingen tvivl om, at vi fra konservativ side er fuldstændig enige i de gode intentioner i det her forslag.

Med hensyn til sammenligningen med f.eks. Norge, hvor flere kan førstehjælp sådan i voksenalderen, vil jeg nævne det, som hr. Martin Henriksen også henviste til, nemlig at man nu får et førstehjælpskursus, i forbindelse med at man får kørekort, og det vil jo et langt stykke hen ad vejen gøre det samme, nemlig sikre, at når flere generationer er kommet igennem det her med at få et kørekort, vil det være sådan, at det er normalt i den voksne befolkning, at man faktisk kan førstehjælp. Og sådan bør det naturligvis også være.

Vi er sådan set også indstillet på at se lidt på, om man på en eller anden måde kan styrke førstehjælpen, men samtidig vil jeg altså godt henvise til den lange liste af henvendelser, som undervisningsministeren har fået fra andre mennesker, som også har relevante ting, som de synes burde foregå i undervisningen. Det er jo det evige dilemma, vi står med som uddannelsesfolk, at vi er nødt til overveje alle de her ting, for jeg kan tilføje i hvert fald to ting, som jeg sad dernede og tænkte på i forhold til ministerens liste af henvendelser, nemlig også henvendelser om, at kost burde fylde mere i folkeskolen og så også badesikkerheden, som vi faktisk drøftede forholdsvis højlydt i medierne for ikke så længe siden.

Alle de her ting - både dem på ministerens liste og de to tilføjelser, som jeg kunne give til den - er jo rigtig gode ting, som det er vigtigt og rigtigt og godt at beskæftige sig med, og man kan meget nemt blive fristet til at stå og sige: Lad os få noget mere af det i folkeskolen. Men vi skal altså bare huske - og det vil jeg godt appellere til at man også gør i hele folkeskoleforligskredsen - at tænke på: Hvor meget er det lige, vi synes der kan være plads til? For vi vil jo også gerne styrke de centrale fag og har gudskelov de seneste år kunnet sætte penge af til flere timer i nogle af de centrale fag. Vi skal bare huske, at enten skal vi netop fylde en time mere på, som ministeren også var inde på, eller også skal noget andet vige pladsen for det, vi vælger.

Så jeg vil bare appellere til, at vi, når nu vi overvejer, om det her kan få en mere central rolle, og hvordan vi gør det - for jeg er enig i, at førstehjælp er utrolig vigtigt - så samtidig lige tænker os om og spørger: Jamen hvor meget mere skal vi fylde på? For jeg tror ikke, der er nogen af os, der er indstillet på, at poderne skal gå i skole 24 timer i døgnet, og vi er også alle sammen interesseret i, at man lærer de ting, man skal kunne i de centrale fag, og at der ikke kommer for mange ting i vejen.

Der er jo ingen af de ting, som vi har fået henvendelser om, som ikke er gode og rigtige ting, og derfor er det bare, at vi nogle gange er nødt til at træffe de svære beslutninger om, hvornår det er, man sådan fra centralt hold skal sige: Nu skal det her pinedød være med. For vi skal lige huske, at samtlige de ting, som både ministeren og jeg selv har nævnt her, jo er ting, man godt kan putte ind i skolen, og f.eks. sagde jeg i forbindelse med det her med badesikkerheden til dem, der kom og foreslog det: Jamen der synes jeg også det er vigtigt, at vi tænker på, hvor i landet man bor, og hvad det er for centrale problemstillinger, man har.

Man kan også nævne sådan noget som terrorhåndtering, og det er jo også sådan en ting, som det måske er relevant at tage op, f.eks. i forbindelse med at man oplever terrorangreb rundtomkring i verden. Men igen: Er det noget, vi skal gøre til en obligatorisk del, og skal vi stå herinde på Christiansborg og bestemme, hvor meget det skal fylde, og hvordan det skal fylde, eller må vi ligesom lade det være op til den enkelte skole at sige, hvordan de på en naturlig måde får nogle af de her centrale ting ind i børnenes liv og hverdag? For det er jo meget det, som folkeskolen også handler om, ud over at vi har de centrale målsætninger for det faglige indhold, som børnene skal nå igennem i folkeskolen.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi vil selvfølgelig godt indgå i en konstruktiv dialog om det her med, hvor meget førstehjælp bør fylde, men som sagt med tanke for, at der altså også er utrolig mange andre rigtig væsentlige ting, som der også skal være plads til i folkeskolen.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg skal gøre det ganske kort. Nu har alle jo sagt noget positivt om det, og De Konservative sagde også lidt positivt om det, men så vil jeg bare høre, om De Konservative ligesom ministeren og andre er indstillet på, at man i folkeskoleforligskredsen arbejder hen imod, at alle folkeskoler tilbyder undervisning i førstehjælp. Så kan vi altid diskutere, hvor stort omfanget skal være, osv., men er man indstillet på, at vi når derhen?

For det burde jo rent faktisk være sådan i dag, men når det kun er 30 pct., der har det med, ville det være fint - også når det nu burde være sådan - hvis vi kunne brede det ud, sådan at alle fik det. Vil De Konservative arbejde hen imod det mål i folkeskoleforligskredsen?

Ordføreren.

Altså, som jeg synes jeg sagde i min ordførertale, er vi indstillet på at overveje, om vi kan lave nogle justeringer. Og jeg synes, man kunne gå den vej at se på, om det i et eller andet omfang skal være noget, der ikke bare står i vejledninger som nu, men skal være obligatorisk. Vi er sådan set indstillet på at se på det, for vi er meget enige med forslagsstillerne i, at lige præcis førstehjælpen er en meget central ting, som falder naturligt i mange sammenhænge i folkeskolen og også i forbindelse med mange forskellige fag.

Men når vi så har de drøftelser, som vi meget gerne vil gå positivt ind i, skal vi så også lige samtidig holde os det for øje, som et gammelt ordsprog siger om, at vejen til Helvede jo altså er brolagt med gode intentioner; og gode intentioner er der mange af på folkeskolens vegne.

Tak. Nu er der vel ikke nogen, der er kommet tilbage derfra; man ved vel ikke, hvor man har det fra, hvad det egentlig er, der er på vejen derned. Men det skal ikke afskære os fra at tage del i debatten på det område også. Tak til ordføreren.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Jeg kan måske starte med at sige til den forrige ordfører, at det jo heldigvis er sådan, at man statistisk set har væsentlig større sandsynlighed for at få brug for førstehjælp end for terrorhåndtering - heldigvis.

I forhold til det med kørekortet kan man sige, at for det første er det jo altså ikke obligatorisk at få kørekort, for det andet er det også fornuftigt at lære førstehjælp, inden man fylder 18 år, så det der med at tro, at man kan sikre sig gennem førstehjælpsundervisning ved erhvervelse af kørekort, tror jeg ikke på.

Jeg synes, det er et rigtig, rigtig positivt og fornuftigt forslag, Socialdemokraterne er kommet med. Det er et forslag, der kan redde liv, og det er et forslag, der kan forbedre folkesundheden. Oven i købet er det et forslag, som ser ud til på lidt længere sigt at betyde, at man faktisk sparer nogle penge, fordi færre vil få brug for at komme på skadestuen; de kan få hjælp af deres klassekammerater, lærere eller andre medborgere, der er omkring dem, og det er jo rigtig, rigtig positivt.

Når vi så kigger mod Norge og Sverige, kan vi bl.a. se, at hvor det i Danmark kun er hver fjerde, der får hjælp inden for de første 5 minutter ved et hjertestop, ja, så er det faktisk halvdelen af personerne med hjertestop, der får hjælp i Norge og Sverige, og det er jo endnu et ret godt argument for, at det her er et rigtig godt forslag.

Den eneste lille indsigelse skulle være, at vi sådan set godt mener, at man kunne lade en pose penge følge med, også selv om Socialdemokraterne kommer med en ret fornuftig fordelingsnøgle. Vi mener ikke, der er grund til at lægge yderligere udgifter ud til hverken kommuner eller regioner.

Men samlet set støtter vi det her forslag. Vi synes, det er fornuftigt, og oven i købet ser det altså ud til, at det er et forslag, som betyder, at man på sigt kan spare penge.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Og så er det fru Christine Antorini som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Jeg er her i virkeligheden som erstatning for hr. Leif Lahn Jensen, men jeg håber, at jeg kan gøre det næsten lige så godt som ham.

Vi er meget glade for de positive tilkendegivelser, der er kommet fra partierne. Selv om alle ikke umiddelbart kan støtte det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne er kommet med om obligatorisk førstehjælp, har der jo bredt været en tilkendegivelse af, at man også gerne vil kigge på det i folkeskoleforligskredsen, og det er vi glade for, og vi vil rejse det i den sammenhæng.

Der er nogle meget berettigede indvendinger her i debatten, som jeg gerne vil forholde mig til. En af dem er: Er der ikke nok af emner og fag i folkeskolen? Den konservative ordfører nævnte forskellige ting: Hvad med badesikkerhed, hvad med terror?

Jeg er i øvrigt enig med Enhedslistens ordfører i, at det nok næppe er det, som vi udsættes mest for - forhåbentlig - men det er jo en relevant betragtning. Det er jo dog sket i Madrid, London og andre steder. Men jeg synes, det i virkeligheden illustrerer, hvorfor førstehjælp er et vigtigt fag, som skal integreres bredt i de øvrige fag, for det er jo en generel kompetence.

Lad os bare tage terrorsikkerheden. Skulle det forfærdelige ske her i Danmark, ville der være langt flere, der rent faktisk ville kunne gå ind og yde den nødvendige hjælp.

Så er der badesikkerheden. Jeg synes faktisk, at det er et meget godt emne, og selvfølgelig skal der ikke være et særskilt emne om badesikkerhed, men førstehjælp er jo faktisk også en kompetence i, hvordan man håndterer det, hvis der er sket badeulykker.

For at tage en tredje, som jeg også har hørt, og som jeg synes er fuldstændig relevant, så ved vi, at der her op til jul sker en masse mindre og større brandulykker. Det er jo faktisk også noget af det, som førstehjælpskompetencen giver mulighed for at man kan gøre noget ved.

På os har det altså gjort stort indtryk, at der i Norge og Sverige er langt flere, der har førstehjælpskompetencen, endda så mange, at man kan dokumentere, at det redder liv. Og det er interessant, at man i Norge og Sverige har haft en mere forpligtende og obligatorisk førstehjælpsundervisning, end man har haft her i Danmark. I Norge har det været obligatorisk siden 1937, og man kan se, at det i forhold til hjertestopulykker altså er halvdelen af befolkningen, der, hvis de kommer i en hjertestopsituation, kan blive hjulpet inden for 5 minutter af en medborger, som har førstehjælpskompetencen. Det kan vi ikke rigtig prale af her i Danmark. Her er vi nede på, at det kun er 29 pct., som oplever, at der er en medborger, der kan hjælpe dem inden for 5 minutter. Og det skal ske inden for den korte tid, hvis man skal kunne redde liv.

Men det er jo ikke kun relevant i forhold til de store spørgsmål om at redde liv, det er også i forbindelse med en række småskader, som sker. Det er faktisk sådan, at der sker 120.000 småskader, og rigtig mange af dem er børn fra folkeskolen, som falder og slår sig, og fordi man er lidt utryg ved, hvordan man håndterer småskader, tager man på skadestuen i stedet for, selvfølgelig med en lærer, fordi man jo ikke sender børn af sted alene. Også her kan en førstehjælpskompetence, herunder hos en lærer, der er uddannet som førstehjælpsinstruktør, som vi foreslår, være med til at give en mulighed for, at man rent faktisk kan løse - og lære, hvordan man løser - småproblemer på stedet på den enkelte folkeskole. Det viser sig, at det ikke er nødvendigt at tage på skadestuen i forbindelse med 40 pct. af alle de småskader for at få dem behandlet.

Dermed også et svar til Dansk Folkeparti, som er bekymrede for, om vi nu fjerner penge fra sundhedsvæsenet: Nej, det her er faktisk en mulighed for at tænke i forebyggelse, som giver stor mening, fordi man så får en bedre førstehjælpskompetence på de enkelte skoler, uden at det tager noget fra sundhedsvæsenet.

Det sidste, som jeg gerne vil kommentere på, er, at der jo faktisk er nogle rigtig gode eksempler på, hvordan man integrerer det i de øvrige fag. Jeg vil gerne sige til undervisningsministeren, som jo er optaget af, hvordan vi får praksis ind i folkeskolen, at noget af det, som de skoler, der har eksperimenteret med førstehjælpsundervisning, siger, er, at det jo er noget med, at man kan kombinere biologi, idræt og førstehjælpsundervisning, for man arbejder faktisk med dukker og med mennesker.

Jeg synes i øvrigt også, at ministerens forslag fra højskolen om samaritertjenesten, der kommer ud, netop er en måde at lave anskuelsesundervisning og eksperimenterende undervisning på, så man virkelig indtager den mere teoretiske del om, hvordan kroppen hænger sammen. Også af den grund synes jeg, at det er vigtigt, at vi ikke tænker på førstehjælpsundervisning som noget, der belemrer skolen med noget ekstra, men på det som noget, der faktisk kan give værdi i forhold til praksis, det oplevelsesorienterede, som jeg faktisk tror at de fleste børn vil synes er rigtig, rigtig sjovt, ikke mindst i de store klasser, hvor det nogle gange kan være svært at få nogle af eleverne til at interessere sig rigtig meget for den hardcore biologi, men det kunne måske være en måde, at man kombinerede det på nogle nye måder.

Jeg ser frem til, at vi kan få drøftelsen, gerne videre i udvalgsarbejdet. Vi har jo en tradition for, som vi selvfølgelig respekterer, at ting, der hører til folkeskoleforligskredsen, vil vi godt have muligheden for at kunne drøfte her i salen. Derfor har vi beslutningsforslaget til en første behandling nu. Vi tager det ikke til anden behandling, men noterer os de kommentarer, der er, herunder at der er bred tilslutning fra folkeskoleforligskredsen til, at man kan drøfte videre der.

Jeg tror ikke, at det er nok, at man bare putter det under sundheds- og seksualundervisningen, sådan som ministeren foreslog. Jeg tror, vi skal kigge lidt kreativt på, om det ikke kan komme ind i flere fag på en måde, der faktisk gør undervisningen sjov, og så vi får løftet den her generelle kompetence.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger ... Er der det? Jamen så skal man også have lov til det. Hr. Peter Juel Jensen. (Peter Juel Jensen (V): Jeg har i hvert fald trykket på knappen). Bare lige til almindelig orientering: Man kan ikke heroppefra se, hvem der trykker på knappen - det kan man i teknikrummet - så det kræver en markering. Der er mange, der tror, at formanden kan se det, når de trykker på knappen - og det kan han måske også, hvis han kigger ned og ser en bevægelse - men der er ikke nogen kontakt, der lyser heroppe. Så man er nødt til at række fingeren i vejret.

Så har jeg lært noget nyt i dag, og det er selvfølgelig altid dejligt. (Formanden: Det er et plus hver gang, ja.)

Det, der får mig til at rejse mig op, er, at jeg kunne forstå på forslagsstillerne, at det, man ønskede, var, at førstehjælp blev skemasat. Og så kunne jeg her i afslutningen høre, at ordføreren synes, at det skal indarbejdes og være tværfagligt sammen med andre fag. Jeg synes, at der ligger store perspektiver i at lave det tværfagligt og tage det ind som et timeløst fag, men måske give det lidt mere tyngde. Er det korrekt, at ordføreren har ændret opfattelse af, hvordan det her skal implementeres i folkeskolen?

Ordføreren.

Det, som forslaget går ud på, er, at det fortsat skal være et timeløst fag, men det skal skrives ind med et pensum, hvordan det kan indgå integreret i de øvrige fag, så det får, kan man sige, større tyngde, men ikke som et selvstændigt fag.

Hvis jeg er kommet til at sige det på den måde, så det lyder, som om at vi ønsker det som et selvstændigt fag, er det ikke korrekt. Vi ønsker at gøre det, som man gør i Norge, hvor det heller ikke er skemasat, men et fag med større tyngde i de eksisterende fag.

Det var så det. Tak til fru Christine Antorini ... Nej, nu kommer hr. Martin Henriksen også med en markering. Jamen der er også masser af tid, og vi kan også tage en middagspause, hvis det er nødvendigt.

Hr. Martin Henriksen har en kort bemærkning.

Det skal jeg gøre ganske kort. Jeg vil høre, om fru Christine Antorini kan bekræfte, at Dansk Folkeparti i folkeskoleforligskredsen har rejst ønsket om at gøre mere ud af førstehjælp i folkeskolen.

Ordføreren.

Nu er jeg simpelt hen nødt til at komme med en indrømmelse her fra Folketingets talerstol, for jeg har spekuleret som en gal over det, for jeg er helt sikker på, at hr. Martin Henriksen selvfølgelig har nævnt det i folkeskoleforligskredsen, ellers ville han jo ikke have sagt det. Og det har jeg også hørt hr. Martin Henriksen sige før. Jeg kan ikke huske, hvornår det har været, og det kan være, at jeg har været enten åndeligt eller fysisk fraværende, men det skal jo ikke forhindre mig i at sige, at jeg da med stor glæde har lyttet til, at Dansk Folkeparti ønsker, at det skal integreres i de øvrige fag. Hermed bare en tilkendegivelse: Det bakker vi op om hos Socialdemokraterne.

Så jeg vil bede om tilgivelse, hvis det er mig, der ikke har hørt ordentligt efter, for jeg er sikker på, at Dansk Folkeparti må have sagt det. Men skal vi ikke gøre det til en fælles sag, at vi så får det styrket i folkeskolens fag?

Godt. Og hermed sluttede det. Tak til fru Christine Antorini.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.