Tak. Jeg er her i virkeligheden som erstatning for hr. Leif Lahn Jensen, men jeg håber, at jeg kan gøre det næsten lige så godt som ham.
Vi er meget glade for de positive tilkendegivelser, der er kommet fra partierne. Selv om alle ikke umiddelbart kan støtte det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne er kommet med om obligatorisk førstehjælp, har der jo bredt været en tilkendegivelse af, at man også gerne vil kigge på det i folkeskoleforligskredsen, og det er vi glade for, og vi vil rejse det i den sammenhæng.
Der er nogle meget berettigede indvendinger her i debatten, som jeg gerne vil forholde mig til. En af dem er: Er der ikke nok af emner og fag i folkeskolen? Den konservative ordfører nævnte forskellige ting: Hvad med badesikkerhed, hvad med terror?
Jeg er i øvrigt enig med Enhedslistens ordfører i, at det nok næppe er det, som vi udsættes mest for - forhåbentlig - men det er jo en relevant betragtning. Det er jo dog sket i Madrid, London og andre steder. Men jeg synes, det i virkeligheden illustrerer, hvorfor førstehjælp er et vigtigt fag, som skal integreres bredt i de øvrige fag, for det er jo en generel kompetence.
Lad os bare tage terrorsikkerheden. Skulle det forfærdelige ske her i Danmark, ville der være langt flere, der rent faktisk ville kunne gå ind og yde den nødvendige hjælp.
Så er der badesikkerheden. Jeg synes faktisk, at det er et meget godt emne, og selvfølgelig skal der ikke være et særskilt emne om badesikkerhed, men førstehjælp er jo faktisk også en kompetence i, hvordan man håndterer det, hvis der er sket badeulykker.
For at tage en tredje, som jeg også har hørt, og som jeg synes er fuldstændig relevant, så ved vi, at der her op til jul sker en masse mindre og større brandulykker. Det er jo faktisk også noget af det, som førstehjælpskompetencen giver mulighed for at man kan gøre noget ved.
På os har det altså gjort stort indtryk, at der i Norge og Sverige er langt flere, der har førstehjælpskompetencen, endda så mange, at man kan dokumentere, at det redder liv. Og det er interessant, at man i Norge og Sverige har haft en mere forpligtende og obligatorisk førstehjælpsundervisning, end man har haft her i Danmark. I Norge har det været obligatorisk siden 1937, og man kan se, at det i forhold til hjertestopulykker altså er halvdelen af befolkningen, der, hvis de kommer i en hjertestopsituation, kan blive hjulpet inden for 5 minutter af en medborger, som har førstehjælpskompetencen. Det kan vi ikke rigtig prale af her i Danmark. Her er vi nede på, at det kun er 29 pct., som oplever, at der er en medborger, der kan hjælpe dem inden for 5 minutter. Og det skal ske inden for den korte tid, hvis man skal kunne redde liv.
Men det er jo ikke kun relevant i forhold til de store spørgsmål om at redde liv, det er også i forbindelse med en række småskader, som sker. Det er faktisk sådan, at der sker 120.000 småskader, og rigtig mange af dem er børn fra folkeskolen, som falder og slår sig, og fordi man er lidt utryg ved, hvordan man håndterer småskader, tager man på skadestuen i stedet for, selvfølgelig med en lærer, fordi man jo ikke sender børn af sted alene. Også her kan en førstehjælpskompetence, herunder hos en lærer, der er uddannet som førstehjælpsinstruktør, som vi foreslår, være med til at give en mulighed for, at man rent faktisk kan løse - og lære, hvordan man løser - småproblemer på stedet på den enkelte folkeskole. Det viser sig, at det ikke er nødvendigt at tage på skadestuen i forbindelse med 40 pct. af alle de småskader for at få dem behandlet.
Dermed også et svar til Dansk Folkeparti, som er bekymrede for, om vi nu fjerner penge fra sundhedsvæsenet: Nej, det her er faktisk en mulighed for at tænke i forebyggelse, som giver stor mening, fordi man så får en bedre førstehjælpskompetence på de enkelte skoler, uden at det tager noget fra sundhedsvæsenet.
Det sidste, som jeg gerne vil kommentere på, er, at der jo faktisk er nogle rigtig gode eksempler på, hvordan man integrerer det i de øvrige fag. Jeg vil gerne sige til undervisningsministeren, som jo er optaget af, hvordan vi får praksis ind i folkeskolen, at noget af det, som de skoler, der har eksperimenteret med førstehjælpsundervisning, siger, er, at det jo er noget med, at man kan kombinere biologi, idræt og førstehjælpsundervisning, for man arbejder faktisk med dukker og med mennesker.
Jeg synes i øvrigt også, at ministerens forslag fra højskolen om samaritertjenesten, der kommer ud, netop er en måde at lave anskuelsesundervisning og eksperimenterende undervisning på, så man virkelig indtager den mere teoretiske del om, hvordan kroppen hænger sammen. Også af den grund synes jeg, at det er vigtigt, at vi ikke tænker på førstehjælpsundervisning som noget, der belemrer skolen med noget ekstra, men på det som noget, der faktisk kan give værdi i forhold til praksis, det oplevelsesorienterede, som jeg faktisk tror at de fleste børn vil synes er rigtig, rigtig sjovt, ikke mindst i de store klasser, hvor det nogle gange kan være svært at få nogle af eleverne til at interessere sig rigtig meget for den hardcore biologi, men det kunne måske være en måde, at man kombinerede det på nogle nye måder.
Jeg ser frem til, at vi kan få drøftelsen, gerne videre i udvalgsarbejdet. Vi har jo en tradition for, som vi selvfølgelig respekterer, at ting, der hører til folkeskoleforligskredsen, vil vi godt have muligheden for at kunne drøfte her i salen. Derfor har vi beslutningsforslaget til en første behandling nu. Vi tager det ikke til anden behandling, men noterer os de kommentarer, der er, herunder at der er bred tilslutning fra folkeskoleforligskredsen til, at man kan drøfte videre der.
Jeg tror ikke, at det er nok, at man bare putter det under sundheds- og seksualundervisningen, sådan som ministeren foreslog. Jeg tror, vi skal kigge lidt kreativt på, om det ikke kan komme ind i flere fag på en måde, der faktisk gør undervisningen sjov, og så vi får løftet den her generelle kompetence.