Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om økologisk omstilling i det offentlige.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Enhedslisten har fremsat forslag om, at regeringen skal indgå aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om økologisk indkøb af fødevarer i det offentlige og om omlægning til økologisk produktion på al offentligt ejet jord. Som led i denne omlægning skal 50 pct. af fødevarerne være økologiske i 2012 og 75 pct. i 2015. Planen skal derefter følges op med en plan for total omstilling til økologi.

Økologi er en produktionsform, som på en række områder bidrager til bedre miljø, natur og dyrevelfærd. Der er et stigende antal forbrugere, som er villige til at betale for økologi, og forbrugerne efterspørger også flere økologiske valgmuligheder i forskellige sammenhænge. Så det, vi ser, er, at økologien har fået et solidt fodfæste i Danmark. Regeringen ønsker fortsat at understøtte økologien på markedsmæssige vilkår, men det er helt fundamentalt, at udviklingen drives af forbrugernes efterspørgsel og baseres på et frit og oplyst valg. Det gælder også for udbud af økologiske fødevarer i offentlige kantiner.

Samtidig skal indsatsen for miljøet være omkostningseffektiv, således at vi får mest mulig miljø og natur for pengene. Det betyder bl.a., at mange forskellige virkemidler skal i spil for at opnå de ønskede miljø- og naturmål. En ensidig satsning på økologi som virkemiddel vil være både dyr og også utilstrækkelig.

Forbrugernes efterspørgsel efter økologiske fødevarer har været i kraftig vækst i de senere år. I 2007 blev der solgt økologiske varer for 3,6 mia. kr., og det udgjorde 5,8 pct. af omsætningen i den danske detailhandel. Det var en stigning på 33 pct. i forhold til året før, og udviklingen er rent faktisk fortsat i 2008, hvor økologiske varer stod for 6,5 pct. af den totale omsætning. På samme tid har vi set en stigning i det økologiske areal, som på 2 år er forøget med 20 pct. og nu er over 170.000 ha. Når den økologiske sektor bogstavelig talt blomstrer i Danmark, skyldes det en målrettet og en ambitiøs indsats fra alle parter med regeringen som en central medspiller. Det er ikke uden grund, at Danmark i år blev kåret som »Årets Land« på verdens største økologimesse Biofach.

Regeringen har bidraget ved at sikre gode og nødvendige rammevilkår på en række centrale områder. Den statslige økologikontrol er en garant for økologiens troværdighed og en hjørnesten i den danske økologiske sektor. Landdistriktsprogrammets tilskud til omlægning og drift af de økologiske arealer kompenserer landmænd for de udgifter, der er forbundet med økologisk drift. Der udbetales i dag tilskud til over 170.000 økologiske hektar. Over årene har regeringen gennemført en stærk og kontinuerlig forskningsindsats, der har skabt grundlaget for en økologisk sektor i verdensklasse. Med forskningsresultaterne udvider vi hele tiden mulighederne for økologien til glæde for miljøet og til glæde for den økonomiske vækst i hele sektoren.

Alt dette er fulgt op af initiativer, som understøtter udvikling, produktion og markedsføring af økologiske produkter, og her i dag er det særlig relevant at nævne to projekter, nemlig økologisk mad i kantinen og økologisk kvantespring i food service-sektoren, som er sat i gang med Fødevareministeriets støtte inden for det seneste år.

Når det gælder forbrugernes fortsatte opbakning til økologi, skal oplysning og information være i centrum. Det gælder ikke mindst valget af økologi i kantiner, madordninger og restauranter, hvor synlighed og troværdighed er nøgleord. Derfor sætter vi fra regeringens side ind med oplysning og vejledning, der understøtter udbuddet af økologiske varer disse steder. I staten er målsætningen om sund kantinedrift baseret på de officielle kostråd, og det anbefales, at der sikres et væsentligt udbud af økologiske fødevarer.

Mange private og kommunale storkøkkener og restauranter ønsker helt frivilligt at servere økologiske fødevarer. Derfor har Fødevareministeriet i år introduceret en mærkningsordning for økologiske køkkener og kantiner, så nu kan de køkkener og kantiner, der er med i ordningen, reklamere med et statskontrolleret spisemærke i guld, sølv eller bronze. Det betyder, at forbrugerne kan træffe et informeret valg, og der åbner sig nye forretningsområder for de økologiske køkkener.

Alt i alt mener jeg, at regeringen har sikret solide og udviklingsorienterede rammevilkår for udvikling, produktion og afsætning af økologi, og det gælder også i kantiner og storkøkkener. Med Grøn Vækst foreslår regeringen en række målrettede initiativer for forbedret natur, miljø og drikkevand, og økologi er en del af Grøn Vækst. Det er en kombination af grøn produktion og en produktion med god økonomi og værdiskabelse. Ved fortsat at investere i økologien sikrer vi, at den stigende efterspørgsel kan imødekommes med danskproducerede varer, og vi får positive effekter inden for miljø, natur og dyrevelfærd.

Vi gennemfører en massiv satsning på næsten 360 mio. kr. årligt til økologi. Og i Grøn Vækst bliver der så givet rum til en nyomlægning af ca. 11.000 ha årligt og til at sikre de økonomiske rammer for en fordobling af det økologiske areal frem til 2020. Samtidig vil Grøn Vækst styrke forskning og udvikling i økologi, fremme information og markedsføring og give såvel forbrugere som landmænd optimale muligheder for at vælge økologi, hvis de ønsker det.

Så med Grøn Vækst-udspillet har regeringen leveret sin plan for økologien, og på den baggrund vil jeg afvise beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Hr. Henrik Høegh som ordfører.

Venstre kan ikke støtte dette forslag. Vi mener, det bør være en opgave for kommuner og regioner selv at bestemme, om deres institutioner skal købe økologiske fødevarer. For os handler det om et frit valg på et oplyst grundlag; det er ikke noget, vi skal diktere her fra Christiansborg. Det ville komme tæt på formynderi.

Vi synes f.eks., at en løsning, hvor det er forældrebestyrelsen i en børnehave, der beslutter sig for, hvilke typer fødevarer der skal indkøbes, er langt bedre. Vi vil gerne være med til at værne om denne mulighed for selvbestemmelse og om muligheden for at inddrage borgere og brugere af de kommunale og regionale institutioner mest muligt. Dette forslag trækker i den anden retning.

Forslagsstillernes intention med forslaget er jo tilsyneladende at fremme den økologiske afsætning ved statslig indgriben. Et sådant forslag kan Venstre ikke støtte. Vi er positive over for økologisk produktion og glæder os over den positive udvikling i den økologiske afsætning. Uanset økonomisk krise og andet ser det heldigvis ud til, at den økologiske afsætning stiger. Oplægget Grøn Vækst er også udtryk for, at vi er positive; det skal blot være markedsdrevet og ikke baseret på et udbud, som er politisk dikteret.

Derfor er Venstre imod dette forslag, og jeg skal meddele fra den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, at De Konservative er imod forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører. ... Undskyld, hr. Niels Christian Nielsen som ordfører. Så store er I ikke blevet endnu (munterhed) - skal det så tilføjes. Hr. Niels Christian Nielsen som ordfører. Og så sagde jeg ikke mere.

Så skal jeg nok ikke sige »på vegne af hr. Jørn Dohrmann«; men jeg taler på vegne af Socialdemokratiets ordfører, hr. Ole Vagn Christensen.

At økologisk omstilling i det offentlige er en god idé, er vi Socialdemokrater fuldstændig enige med Enhedslisten i, særlig med den arbejdsform, der er valgt at bruge i det her beslutningsforslag, hvor det er en opfordring til regeringen om at indgå en aftale med Kommunernes Landsforening og regionerne. Det betyder, at vi får nedbrudt den centralistiske indkøbspolitik, som for nuværende er trukket ned over kommunerne, ved at få slået fast i en aftale, at der skal indgå økologisk omstilling til indkøb af fødevarer fra den økologiske produktion. Med en målsætning på 50 pct. i 2012 handler det om at komme i gang, og kan det mål nås i 2012, er der noget at arbejde videre med frem mod år 2015, hvor målet er sat til 75 pct.

Flere kommuner har vist, at det er muligt. Albertslund Kommune er allerede oppe på en økologiprocent på 80 i sin offentlige bespisning. København er nu oppe på 56 pct. økologi og er inde i en rivende udvikling med Københavns Madhus som drivkraft.

Angående hvordan og om offentlig jords inddragelse er nødvendig for at nå målene, må være en del af den aftale, der skal forhandles med kommunerne. Vi Socialdemokrater er enige med Enhedslisten i, at økologisk drift vil give direkte gevinster for samfundet i form af større biodiversitet, færre pesticidrester i fødevarer og ikke mindst renere grundvand. Vi er også enige i, at der er et paradoks i, at kommuner den ene dag må lukke grundvandsboringer på grund af sprøjtegifte og den næste dag køber konventionelle fødevarer, som jo netop er dyrket ved hjælp af selv samme sprøjtegifte, bl.a. til plejehjem, skoler og daginstitutioner.

Vi Socialdemokrater støtter forslaget og lægger vægt på, at det kan realiseres ved forhandlinger med Kommunernes Landsforening og regionerne. Hermed skulle der også ved forhandling kunne opnås, at vejen lettes for kommunerne. Lettelsen kunne være, at Fødevareministeriet medfinansierer omkostningerne ved omlægning af storkøkkener til økologi og er med til at sætte mål for at gøre offentlig bespisning økologisk over hele landet. Miljørigtigt indkøb vil være en forebyggende investering både for sundheden, grundvandet og naturen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann.

Ja, der er nogle, der vokser hurtigt, og der er nogle, der måske har det i tanken, at de kunne tænke sig at vokse hurtigt. Jeg skal nok lade være med at nævne andre partier. Men lad os nu forholde os til forslaget her om økologi i det offentlige.

Vi i Dansk Folkeparti mener i hvert fald, at det her forslag egentlig er utrolig interessant, altså hvis man kunne få kommunerne til at bruge flere økologiske produkter. Det kunne være utrolig interessant, hvis vi kunne få forbrugerne, de almindelige borgere, til at købe flere økologiske produkter, ingen tvivl om det.

Men spørgsmålet er jo, om vi herinde fra Folketingets side skal sørge for, at det sker, om vi skal forpligte kommunerne til at bruge de økologiske varer. Vi har jo kommunalt selvstyre udeomkring, og det vil vi i Dansk Folkeparti gerne bevare. Vi vil gerne sikre, at vi også fremadrettet kan have et kommunalt selvstyre, hvor det netop er sådan, at man kan gå til sine kommunale politikere, uanset om det er folk fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, eller hvor de nu kommer fra, og ligesom lægge pres på dem og sige: Vi har altså et ønske om, at der i vores daginstitutioner og på vores plejehjem bliver brugt økologiske varer.

Vi ved, at de kommunale budgetter i de her år har fået tilført mange penge, og at de er på et historisk højt niveau, og så gælder det om, at de ude i kommunerne prioriterer opgaverne på den rigtige måde. Dermed jo også sagt, at i stedet for at nogle kommuner lægger op til, at der skal bruges penge på teater og andre ting, som måske ikke lige er så nødvendige igen, må man prioritere at bruge pengene på f.eks. økologiske fødevarer.

Så vi hylder jo det kommunale selvstyre, og dermed må vi også sige, at det her beslutningsforslag, som vi ser det, er overflødigt, idet vi jo stadig væk har det kommunale selvstyre. Men dermed jo ikke sagt, at regeringen ikke skal lægge pres på kommunerne for at bruge den aftalebestemmelse, som de jo bare kan indføre, når de f.eks. lejer deres arealer ud til lokale landmænd. Så kunne det være, at de sagde: Jamen det skal være den økologiske driftsform. Igen er det noget, kommunerne kan beslutte, hvis de ønsker det. Men hvis man tvinger dem til det, er vi også nødt til at spørge forslagsstillerne, hvad de har regnet med at det her forslag så vil koste for staten.

Alt i alt er vi selvfølgelig positive over for tanken om, at folk kan få tilbudt de økologiske varer, og at kommunerne vil tilbyde både traditionelle og økologiske varer. Det ville jo være en ekstra god service, men det er selvfølgelig noget, kommunerne selv skal beslutte. Fra Dansk Folkepartis side vil vi i hvert fald slå et ekstra slag for, at økologien i Grøn Vækst bl.a. får en markant fremgang, som vi har sørget for mange andre gange. I de forhandlinger, der har været om finansloven og mange andre ting, har vi jo netop lagt stor vægt på, at det grønne og det økologiske får den her vækst.

Så vi ser ikke, det her forslag er det rigtige at støtte på nuværende tidspunkt, idet vi jo stadig væk vil hylde det kommunale selvstyre.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører.

Regeringen har lige fremlagt Grøn Vækst, som vi også har diskuteret tidligere, og som indeholder et ønske om at fordoble det økologiske areal. Hvis man kigger på beregningsmetoden, kan man godt nok være i tvivl om, om det handler om en reel fordobling, for det, vi har i dag, er over 180.000 ha økologi, og det, regeringen lægger op til at vi kan nå frem til, er ca. 300.000 ha økologi. Men lad det nu ligge.

Problemet med regeringens plan er ikke målet, men derimod at der ikke er nogen konkrete virkemidler til at nå en fordobling. Her mener regeringen, at markedet alene driver udviklingen, og det mener vi i SF langtfra er nok. I stedet for skal vi have gang i nogle nye virkemidler, herunder økologisk indkøb af fødevarer i det offentlige både i kommunalt og statsligt regi. Jeg er sikker på, at hovedparten af os gerne ser, at vores børn får økologisk mad i daginstitutionerne, at syge på hospitalerne får økologisk mad, når de er indlagt i flere dage. Det vil være understøttende for den økologiske produktion, det er der ingen tvivl om. Der er brug for øget efterspørgsel, og her er det offentlige et rigtigt sted at starte.

Så der er mange gode toner i Enhedslistens forslag, bl.a. også at det er oplagt på sigt at se på, om al offentligt ejet jord kan omlægges til økologisk produktion.

Forslaget lægger også op til en omlægningsrate i forhold til økologien, hvor 50 pct. af produktionen skal være økologisk i 2012 og 75 pct. i 2015. Hvis det skal nås, vil det kræve tvangsomlægning af landbruget, og det stiller vi os altså afvisende over for, herunder også at al landbrugsproduktion i Danmark skal være omlagt til økologi. Den del kan vi heller ikke støtte. Vi ønsker, at mest muligt af det danske landbrug skal være økologisk landbrug, men vi vil understøtte den udvikling med frivillige instrumenter og konkrete virkemidler.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som ordfører.

Enhedslisten har fremsat et forslag om omlægning af statslige og kommunale indkøb samt omlægning af offentligt ejede arealer til økologisk drift. For et års tid siden fremsatte Enhedslisten et lignende forslag, B 95, og dengang drejede det sig om gratis økologisk mad i offentlige institutioner. Så jeg kan næsten holde den samme ordførertale, i år dog uden gratiselementet, og derfor er jeg mere positiv, end jeg var sidste gang.

Der er en lang række gode argumenter for at øge tilgængeligheden til den sunde og gode mad og økologisk drift i det hele taget. Med øget tilgængelighed vil flere nyde at have fornøjelsen af måske at få færre sygedage og mere fysisk velvære i dagligdagen. Det er min påstand, men jeg tror, det hænger sådan sammen. Børn, der spiser godt, kan bedre koncentrere sig, og det gælder for resten også for voksne. De ældre, der bor på offentlige institutioner, vil få det bedre med gode fødevarer, de vil få mere appetit. Det er igen min påstand, og jeg vil nyde at få den bevist, hvis det her bliver til virkelighed, eller når det bliver til virkelighed, for det økologiske er fremtiden. En anden problemstilling, vi har i samfundet, er det stigende problem med fedme, og det gælder for såvel børn, voksne som gamle. Det er af forskellige årsager, og vi kender ikke sammenhængen.

Det er rigtig vigtigt at få indarbejdet gode madvaner og god motion for alle, men det er især vigtigt at øve indflydelse på børnenes kostvaner. Det er paradoksalt, som det påpeges i forslaget, at kommunen den ene dag må lukke for grundvandsboringer på grund af sprøjtegifte, og den næste dag køber samme kommune konventionelle fødevarer, som netop er dyrket ved hjælp af samme sprøjtegifte, til et plejehjem, skoler og daginstitutioner.

Forslaget ligger helt på linje med De Radikales økologiplan. Det Radikale Venstre mener, at det er en rigtig god idé at omlægge. Vi er for forslaget, men vil i øvrigt følge De Radikales økologiplan og den tidsplan, der er i den.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Når man er ordfører for mange områder, er det jo lidt interessant så at stifte bekendtskab med den politiske prioritering, der er. Det er sådan, at når man lytter til Dansk Folkepartis, Venstres og De Konservatives kulturordførere f.eks., så vil man høre, at de lægger meget vægt på, at kommunerne må formodes at prioritere kulturområdet meget højt. Jeg kunne forstå på hr. Jørn Dohrmann her i dag, at han mener, at man i modsætning til det skulle prioritere fødevareområdet. Det er jo dejlig nemt, når man er folketingspolitiker og skal tage stilling til, hvordan kommunerne skal prioritere, at man kan gå ind og sige, at de skal prioritere det og det område, som man ikke selv er i stand til at skaffe penge til på statens område, og at kommunerne må tage sig af det. Det synes jeg måske ikke er nogen holdbar politisk linje sådan på det generelle plan, men da der jo er relativt få politikere, som har fornøjelsen af at være ordfører på rigtig mange områder, så kan man måske godt slippe godt fra det.

Ellers vil jeg sige, at det jo også er rørende med den store bekymring, som der udvises for det kommunale selvstyre. Når man, som Enhedslisten gør her, foreslår, at der skal indgås en aftale mellem KL og Danske Regioner, opfattes det åbenbart som et centralistisk tiltag af værste skuffe. Jeg skal i den anledning ikke komme ind på, hvad man kunne sige om regeringen og Dansk Folkepartis tiltag på en række andre områder, f.eks. uddannelsesområdet, i forhold til kommunerne, for der kan man da vist i sandhed tale om centralistiske tiltag.

Jeg er selvfølgelig glad for, at forslaget er modtaget positivt af Socialdemokraterne, De Radikale og SF.

Formålet med det her forslag er at omlægge statslige og kommunale indkøb, sådan at de bliver økologiske - i første omgang i forhold til fødevareområdet. Det er ud fra, at jeg jo har lyttet meget til særlig vores miljøminister, der tit taler om og faktisk også gjorde det her tidligere på dagen, hvordan økologi fører til større biodiversitet, færre pesticidrester og renere grundvand. Når man hører miljøministeren, vil man høre, at der faktisk næsten ingen grænser er for, hvor godt det er. Det synes vi jo de offentlige indkøb skulle være med til at stimulere. Så det er udgangspunktet for, at vi siger, at stat, kommuner og regioner bør øge de offentlige indkøb af økologiske fødevarer. Og så siger vi derudover, at når det offentlige så ejer jord, er det vel også fornuftigt og rimeligt, at man der beslutter sig for, at der skal være tale om økologisk produktion. For det er rigtigt, som det er sagt flere gange, og som jeg synes er vigtigt at understrege, at kommunerne og det offentlige selvfølgelig har en interesse i at sikre, at der er rent drikkevand.

Det er klart, at hvis man har det grundsynspunkt, at man ønsker at sikre det, så bør det også smitte af på den måde, man selv vælger at foretage sine indkøb på. Jeg tror sådan set, at beslutningen om, hvordan rammerne for de kommunale, regionale og statslige indkøb skal være, træffes af politikerne.

Så var der en enkelt lille misforståelse, tror jeg nok, og hvis den bliver rettet, kan det muligvis gøre livet nemmere i forhold til SF i fremtiden, for jeg tror, at fru Pia Olsen Dyhr opfattede det på den måde, at vi har sagt, at i 2012 skulle 50 pct. af alle fødevarer i Danmark være økologiske. Det er ikke det, vi siger. Det, vi siger, er, at 50 pct. af det offentliges indkøb og 75 pct. af det offentliges indkøb i 2015 skal være økologisk. Det har vi så valgt, fordi det er noget, der kan lade sig gøre. Det er nævnt tidligere i dag, og det er jo rigtigt, at Albertslund Kommune allerede er oppe på 80 pct. Nu ved jeg godt, at det er nogle slemme hippier, der er derude, så rigtig blå er den økologi jo nok ikke. Men der er også andre kommuner, Ballerup, København, Fredericia, Herning blandt de kommuner, som har sagt, at de vil nå op på 75 pct. økologi senest i 2012. Jeg synes, det i hvert fald for Venstrepolitikere må være beroligende, når Herning Kommune bliver nævnt. Så vidt jeg husker, er det en af de kommuner, hvor Venstre har ganske stor indflydelse. Så måske kan man også godt være effektiv på den grønne bane, selv om man er blå - det er i hvert fald det, man forsøger der.

Det, der så er vores udgangspunkt, er, at vi siger, at man fra statens side skal forsøge at indgå de her aftaler med kommunerne og regionerne, og så kan man gøre det lettere for kommunerne ved at medfinansiere omkostningerne ved omlægning af storkøkkener til økologi. Det er klart, at hvis man skal omlægge til økologi, så vil der ofte være nogle investeringer, og disse investeringer synes vi det er fornuftigt at staten er med til at finansiere. Vi synes også, at man i fællesskab skal drøfte og diskutere nogle fælles mål, der går ud på, at offentlig bespisning i større udstrækning skal være økologisk. Det er vores opfattelse, at miljørigtige indkøb vil være en forebyggende investering til gavn for sundheden, grundvandet og naturen. Grundvandet og naturen har vist efterhånden i mange år været anerkendt og accepteret, når vi snakker om økologi, og i hvert fald som vi ser det, er der flere og flere undersøgelser, der viser, at også når vi snakker sundhed, har økologi en rolle at spille.

Vedrørende den offentligt ejede jord vil jeg sige, at det jo er sådan - det tror jeg også ministeren var inde på i sin indledning her i dag - at forbrugerens efterspørgsel efter økologiske fødevarer er i kraftig vækst. Den er faktisk så meget i vækst, at der er opstået et helt selvstændigt problem, nemlig at vi har underskud på den økologiske betalingsbalance, og det er jo en rigtig dårlig idé at have underskud på betalingsbalancer - også på den økologiske. Der er det jo klart, at en af de måder, man kan sørge for at der bliver stillet mere jord til rådighed for økologisk dyrkning, jo er, ved at det offentlige stiller den jord til rådighed for den produktionsform, som det offentlige ejer.

Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det selvfølgelig er vores målsætning, at vi på den lange bane vil have, at omlægningen til økologi skal være 100 pct., ikke bare som det, der står i det her forslag, nemlig i forhold til offentlige indkøb af fødevarer, men jo sådan set også for landbruget som helhed. Det er nok rigtigt, som fru Bente Dahl antydede, at vi skal være indstillet på, at hvert parti har sit eget tempo i omstillingsprocessen. Det gælder også efter det kommende valg, hvor vi jo ser frem til, at de partier, der i dag har ytret sig positivt over for det her forslag, sammen med os kan udgøre et flertal. Det er ikke, fordi jeg vil anbefale, at vi vælger det parti, der har det langsomste tempo, men på den anden side bliver det næppe heller sådan, at det er dem, der løber hurtigst, der altid kommer til at bestemme farten. Så det må vi prøve at finde en løsning på.

Nu er jeg jo gammel nok til bare at være glad for, at alle ordførere taler pænt om økologi, for så mange år tilbage skal vi jo heller ikke i tiden, før der nok ville have været et par ordførere, som havde haft nogle bemærkninger om, at økologi i grunden var noget mærkeligt noget. Vi er jo kommet på den anden side af det, og det synes jeg er meget glædeligt.

Så er jeg også meget glad for at kunne konstatere, at vi nok også er tæt på at kunne have et flertal i Folketinget for i hvert fald en mere markant investering i økologi end det, vi ser nu. Så må vi jo prøve at se allerede ved de der meget omtalte forhandlinger om den grønne vækst, om regeringen er indstillet på der at give nogle indrømmelser, der vil gøre, at vi kan komme lidt længere end det, regeringen har foreslået i sit udspil, for der er jo ikke meget sjov ved at deltage i forhandlinger, hvis det eneste, vi skal foretage os, er at sætte et stempel på regeringens udspil. Jeg går ud fra, at det med at foreslå mere økologi ikke betyder, at man bliver smidt ud ved indgangen af hr. Jørn Dohrmann.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg vil spørge hr. Per Clausen, hvorfor hr. Per Clausen, da han - som jeg har forstået det - ikke selv sidder i en kommunalbestyrelse, f.eks. ikke har opfordret sine partifæller, når de laver konstitueringsaftaler i kommunerne, til at indarbejde nogle forslag i konstitueringsaftalerne, som netop går på, at man skal have mere økologi og økologisk mad. Er det noget, hr. Per Clausen vil overveje at melde ud til sine partifæller? Nu er jeg selv medlem af kommunalbestyrelsen i Kolding, og her er det altså ikke et spørgsmål om, at den røde blok ønsker at prioritere flere penge til området her og opprioritere økologien. Er det noget, hr. Per Clausen vil tage fat i, eller vil man bare stå herinde og holde skåltaler?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke forstå, hvorfor hr. Jørn Dohrmann skal nedgøre det at holde skåltaler, for det er skam en udmærket beskæftigelse.

Jeg forstår ikke, hvorfor hr. Jørn Dohrmann taler dårligt om Kolding Kommune i denne sammenhæng, for så vidt jeg har forstået, er det en af de kommuner, som har besluttet at have et ret højt ambitionsniveau, så jeg skal ikke gå videre med, om det er hr. Jørn Dohrmann, der sammen med de borgerlige har gennemtrumfet det hen over hovedet på Socialdemokraterne og SF i Kolding Kommune. Det har jeg måske lidt svært ved at forestille mig.

Men til pointen i hr. Jørn Dohrmanns spørgsmål: Ja, det er fuldstændig rigtigt, at overalt, hvor Enhedslisten er repræsenteret, stiller vi forslag om, at man skal leve op til præcis de ting, som jeg foreslår her, og i nogle kommuner - Albertslund og København f.eks., for at nævne nogle af de steder, hvor Enhedslisten er repræsenteret og måske indimellem har lidt indflydelse - har man jo også disse store og rimelig ambitiøse målsætninger.

Hr. Jørn Dohrmann.

Så må jeg jo vælge at forstå det sådan, at hr. Per Clausen mener, det ikke kan blive bedre i Kolding, end det er nu, men det er bare ikke den opfattelse, vi har i Dansk Folkeparti. Det kan sagtens blive bedre.

Så accepterer hr. Per Clausen ydermere, at man beskærer andre områder ude i kommunerne uden samtidig at sørge for, at det økologiske område bliver løftet. Lægger hr. Per Clausen egentlig op til, at der skal skæres på både hjemmehjælpen og skolerne og samtidig ikke serveres økologiske madvarer, som jeg går ud fra vi alle sammen støtter? Hvis hr. Per Clausen er tilfreds med den indsats, der er gjort i bl.a. Kolding, undrer jeg mig, men det er det, jeg forstår hr. Per Clausen er. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Nu er det jo nogle år siden, jeg sidst gennemgik de kommunale budgetter grundigt. Dengang var det med det formål - og det var en nem opgave - at finde eksempler på, at Dansk Folkeparti medvirkede til forringelser på ældreområdet og andre områder. I nyere tid har jeg ikke gennemgået Kolding Kommunes budget grundigt, men jeg er sikker på, at det har hr. Jørn Dohrmann, så det vil jeg ikke gå ind i nogen yderligere debat om.

Da Enhedslisten oven i købet ikke er repræsenteret i Kolding Kommune, behøver jeg heller ikke påtage mig noget ansvar for de fejl, som måtte være sket der. Jeg kan bare sige, at de steder, hvor Enhedslisten er repræsenteret, indgår det at sikre en stor andel af økologi de steder, hvor kommunen leverer maden, som et meget vigtigt tema.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.