L 2 Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå.

(Forlængelse af Gudenaacentralens koncession til den 8. januar 2014).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-11-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 30-11-2007
Betænkning afgivet 05-12-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2007
3. behandlet, vedtaget 14-12-2007
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 5, der blev fremsat den 3. oktober 2007.
Loven har til formål at skabe hjemmel til at forlænge den koncession, som Gudenaacentralen (Tangeværket) har til at udnytte vandkraften i Gudenåen med yderligere 6 år, dvs. indtil den 8. januar 2014. Efter 3 år, når vandplanerne foreligger, skal der tages stilling til, hvilke løsningsmodeller, der vil være forenelige med vandrammedirektivets mål, og hvorvidt Tangeværkets drift efter januar 2014 er forenelig med disse løsningsmodeller. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (V, DF, KF, RV, NY, EL og Jens Christian Lund (S)); 42 (S og SF) stemte hverken for eller imod.