Skatteministeren (Kristian Jensen):
Jeg vil gerne starte med at sige tak for, at så mange støtter forslaget med så mange forskellige begrundelser. Det viser jo, at politik kan være utrolig dynamisk, når man med så mange forskellige begrundelser kan mene, at lovforslaget er det helt rigtige og vil stemme for det. Jeg synes nu, at det er rarest at lægge mærke til begrundelserne fra Venstre, fra Det Konservative Folkeparti og fra Dansk Folkeparti, som netop siger, at det her er et godt forslag, fordi vi nu får løftet energiafgifterne. Det er med til at nedbringe vores klimapåvirkning, og det er med til at finansiere den lettelse af skatten på arbejde, som blev vedtaget, umiddelbart inden folketingsvalget blev udskrevet i oktober måned.
Det er nemlig ganske rigtigt, at vi med lovforslaget her tilvejebringer en del af den finansiering, der skulle til for at sætte skatten på arbejde ned med ca. 10 mia. kr., hvilket blev vedtaget den 23. oktober. Det er jeg glad for partierne støtter, men jeg er også glad for, at så mange andre partier støtter det. Og hvis jeg skal knytte et par kommentarer til nogle af dem, der har været oppe med særlige spørgsmål, så vil jeg først rette en kommentar til hr. Niels Helveg Petersen, som mener, at vi med lovforslaget her har omdefineret skattestoppet.
Det vil jeg tilskrive, at hr. Niels Helveg Petersen er relativt nyindtrådt i Skatteudvalget igen, for når vi kigger på indførelsen af fosforafgiften, blev den indført med præcis den samme argumentation, som lå bag ved her, nemlig at skattestoppet har givet to klare undtagelser for, at alle skatter holdes i ro. Den ene undtagelse er, hvis f.eks. EF-Domstolen pålægger os at sætte en skat op, hvilket er sket. Den anden undtagelse er, hvis det af miljømæssige grunde findes nødvendigt at hæve skatter. Det gjorde vi, da vi indførte en fosforafgift for at sikre, at landbrugets fosforudledning bliver nedbragt tilstrækkeligt. Modsat satte vi så andre skatter ned for landbruget. Regeringen har tilsvarende fremsat et forslag i de energiforhandlinger, der har været i gang siden januar måned, hvor vi skulle lave en afgiftsrationalisering, så vi i højere grad fik hævet afgifterne på den CO2-udledning, der lå uden for kvoteområdet, og så satte afgifterne ned på den CO2-udledning, der lå inden for kvoteområdet.
Så det her er ikke en nydefinering. Det ligger klart i tråd med det, som regeringen har haft som definition af skattestoppet, og som er blevet optrykt på både Skatteministeriets og Finansministeriets hjemmesider.
Der er de spørgsmål, som hr. Niels Helveg Petersen kaldte tekniske, men de er nu også en anelse politiske, og derfor vil jeg tillade mig at give en umiddelbar besvarelse her, og så kan vi tage den længere forklaring i udvalget. Når vi har lagt en vækst på 1,8 pct. ind på afgiftssiden, er det, fordi det er den vækst, prisudvikling, som vi forventer, der er fra nu af og til 2015. Og ved at lægge den ind i lovforslaget, så har vi givet en langt større sikkerhed for virksomhederne og borgerne og energisektoren for, hvilket afgiftsniveau de skal have de enkelte år. Og så må vi se lidt stort på, at den faktiske prisudvikling i det enkelte år kan ligge lidt over og andre år også lidt under. Vores klare vurdering er, at det, sådan som vi kan se prisudviklingen frem til 2015, er den her udvikling på 1,8 pct., og i stedet for at skulle justere og sidde i de sene, mørke vintertimer i november og december måned de kommende år og finde ud af, hvad den præcist skal være næste år og så give virksomhederne ganske kort tid til at rette ind, så har vi nu lagt det fast.
Jeg skal naturligvis ikke binde kommende Folketing på, hvad de vil gøre, hvis vores forventninger er skudt helt ved siden af, men det tvivler jeg på de er.
Med hensyn til spørgsmålet om Kyoto er det sådan, at regeringen ved siden af det forslag, der ligger her, har en lang række andre forslag, bl.a. går energiforhandlingerne på, hvorledes vi sikrer en dansk efterlevelse af Kyotoprotokollen. Så jeg skal gerne svare uddybende i udvalgsarbejdet, men jeg vil gerne give de foreløbige besvarelser her.
Så var der en lang ordveksling mellem både den nuværende og den tidligere skatteordfører fra Socialdemokratiet - det glæder mig, at den tidligere skatteordfører er kommet tilbage i Folketingssalen - og en række ordførere fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vedrørende det ordførerindlæg, som hr. Nick Hækkerup havde. Allerførst er der ingen tvivl om, at den politik, som Socialdemokratiet har lagt for dagen her, er et ganske klokkeklart brud på regeringens skattestop. Det er nemlig ikke skatter og afgifter, der er tale om, når vi snakker om billetpriser på tog og busser. Men det er et spørgsmål om de ydelser, man køber, og den klare betaling, der er for en sådan ydelse. Og det, der var interessant, var jo ikke, at Socialdemokratiet har skrevet sin egen definition på et skattestop, hvor der er utrolig meget elastik i definitionen, det interessante var, at fru Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokratiets partiformand, i valgkampen klart tilkendegav at ville tilslutte sig VK-regeringens skattestop. Og hvis man gør det, så bryder man skattestoppet med den linje, som Socialdemokratiet har lagt for dagen her. I øvrigt er det sådan, at det jo er en myte, som Socialdemokraterne ønsker at trække frem, at der fortsat er sådan en himmelflugt af takster inden for bus og kollektiv trafik. Vi har indgået en aftale med Danske Regioner om, at en del af økonomiaftalen er, at de holder deres takstudvikling parallel med prisudviklingen, sådan at der ikke er en forhøjet takst, som løber fra den prisudvikling, der er i det almindelige system. Derfor er der ikke den voldsomme vækst i taksterne, som hr. Nick Hækkerup og hr. John Dyrby Paulsen omtalte.
Men der er en ting i det, som hr. Nick Hækkerup sagde, der var endnu mere interessant. Det var nemlig, at man er glad for, at man her hæver energiafgifterne, fordi man dermed får folk til at ændre adfærd. Jeg er sådan set enig i, at når vi ændrer skatten, så ændrer vi adfærden. Det er rigtigt set. Det gælder på det her område, det gælder også på andre områder inden for skatteområdet. Det gælder, når vi ændrer bilregistreringsafgifter, for så ændrer danskerne adfærd. Det gælder faktisk også, når vi ændrer beskatningen af arbejdskraft, for så ændrer danskerne også adfærd. Det er det, der er regnet med bl.a. ved den sænkning af skat på arbejde, vi gennemførte i oktober måned, altså at danskerne ændrer adfærd. Det er så det, som hr. Nick Hækkerup sagde var uforsvarligt.
Nu har jeg brugt en del af debatten til i Folketingets ganske glimrende arkiver, som jeg kan anbefale alle både nye og gamle medlemmer at benytte sig af, at finde lovforslag nr. L 283 fra folketingssamlingen 1993-94 fremsat af hr. Ole Stavad som daværende skatteminister. Det var omlægningen vedrørende personskatteloven, og der kan man på side 9363 finde provenuoversigten, herunder at en del af finansieringen til den socialdemokratisk ledede regerings omlægning af personskatter var de strukturvirkninger, som den lavere skat på arbejde ville give. Lad os kalde det strukturvirkninger eller adfærdsvirkninger, men lad os da være enige om, at når skattesystemet ændrer sig, så ændrer folks adfærd sig også. Det er jo derfor, at alle partier tilslutter sig, at det er interessant at sætte skatten på arbejde ned. Lad så være med at gøre det til et spørgsmål om noget særlig mystisk, for ligesom vi snakkede om, at når vi ændrer energiafgifterne her, så ændrer danskerne adfærd, ja, så ændrer de også adfærd, når vi ændrer andre skatter og afgifter. Det her er ikke noget, man skal gøre til en stor ting, og det er heller ikke noget, man skal gøre til et hokuspokusord, som man sådan tror kan finansiere alting. Men lad os da regne det realistisk med ind, præcis som det blev gjort, da vi satte skatten ned på arbejde i 2004, og da vi satte skatten på arbejde ned her i 2007. Jeg mener naturligvis også, at hvis man skal lave et realistisk regnestykke, så skal det også vurderes ansvarligt og forsigtigt, men det skal vurderes med, hvis der kommer fremtidige sænkninger af skatten på arbejde